Page 1


TEMPUS FUGIT

Tempus_Fugit_Indhold_BOG.indd 1

26/08/14 09:26


Af samme forfatter Antboy 1 – Tissemyrens bid Antboy 2 – Operation Skæbnespil Antboy 3 – Maskefald Antboy 4 – Tissemyren vender tilbage Antboy 5 – Slim, snot og superkræfter Antboy 6 – Helte og skurke De Hvide Mænd Den sidste dag? Djævelens lærling – Den Store Djævlekrig 1 Dødens terning – Den Store Djævlekrig 2 Den forkerte død – Den Store Djævlekrig 3 Ondskabens engel – Den Store Djævlekrig 4 Det gemmer sig i mørket (Zoom Ind Gys) Det sultne maleri og andre gys (Zoom Ind Gys) Dødens sang (Zoom Ind Gys) Evig hævn og andre gys (Zoom Ind Gys) Helt forkert nummer og andre gys (Zoom Ind Gys) En rejse gennem natten En rejse gennem natten 2 Fra den mørke side Himmelherren Juleønsket Julemandens død Sisdæ sjangsæ (Dansklærerforeningens Forlag) Slaget i Caïssa 1-3 (Åbningen; Tågemandens død; Skakmat)

Tempus_Fugit_Indhold_BOG.indd 2

26/08/14 09:26


KENNETH BØGH ANDERSEN

TEMPUS FUGIT

HØST & SØN

Tempus_Fugit_Indhold_BOG.indd 3

26/08/14 09:26


Tempus fugit © Kenneth Bøgh Andersen og Høst & Søn/rosinante&co, København 2014 1. udgave, 1. oplag, 2014 Omslag: Rasmus Jensen (illustration) og Peter Stoltze, stoltzedesign Aps Sat med Celeste hos Klahr | Grafisk Design og trykt hos Livonia Print, Riga ISBN 978-87-638-3414-5 Printed in Latvia 2014 Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer. Besøg forfatterens hjemmeside www.kennethboeghandersen.dk

Høst & Søn er et forlag i rosinante&co Købmagergade 62, 3. | Postboks 2252 | DK-1019 København K www.rosinante-co.dk

Tempus_Fugit_Indhold_BOG.indd 4

26/08/14 09:26


1

Langt ud’ i skoven lå et lille skur …

Tøs, tænkte Victor og knugede bogen så hårdt, at siderne krøllede. Lille, åndssvage tøs. Han sad i skuret og læste. Eller prøvede at læse, men det var umuligt. Hele tiden så han Caspers fjæs for sig. Mærkede de små prik i håret, når et nyt stykke viskelæder ramte. 8.b havde fået nye pladser i dag, og Victor var endt med at sidde ved siden af Mathilde. Det var ren jackpot, og Victor havde jublet indvendigt. Indtil Casper havde fået pladsen bag ham. Casper. Den mest idiotiske idiot syd for nordpolen. Da deres lærer havde kigget den anden vej, havde han lænet sig frem, prikket Victor på skulderen og hvisket: Vi bytter plads, Vicky. Ikke et spørgsmål eller et forslag, men en ordre, og måske skulle Victor bare have gjort det. Måske ville han også have gjort det, hvis ikke Casper igen havde kaldt ham Vicky. Ikke at der var noget usædvanligt i det, det kaldte han ham 5

Tempus_Fugit_Indhold_BOG.indd 5

26/08/14 09:26


altid, for som han sagde: Victor er jo et drengenavn, så det passer ikke til en tøs som dig, Vicky. Casper havde allerede rejst sig og pakket sine ting sammen, forventet, at ordren blev pareret øjeblik­ke­­ ligt og uden tøven. Men Victor havde rystet på hovedet og vendt sig mod tavlen. Han – Victor, ikke Vicky, din store, fede nar – sad ved siden af Mathilde, og fandeme om han ville opgive den plads frivilligt. Glem det, Casper. Men det gjorde han ikke. Selvfølgelig ikke. Casper var også vild med Mathilde (hvem var ikke det?), og han var vild med at gøre livet surt for Victor (hvem var ikke det?). Dette var bare endnu en anledning, og Victor havde lige foræret ham den bedste plads i klassen til det: Ti sekunder efter han havde vendt sig om, fik han det første stykke viskelæder i nakken. Ti sekunder efter – det næste. Og sådan fortsatte det. Victor gjorde ikke noget. Sagde ikke noget. Ville ikke give Casper den fornøjelse. Ikke give ham den fornøjelse? tiskede en stemme i hans tanker, og siderne i bogen krøllede endnu mere. Hvem tror du, du narrer? Du giver ham ikke andet end fornøjelse. Fordi du ikke tør sige noget. Fordi du ikke tør gøre noget. Han har ret: Du burde ændre dit navn til Vicky, din lille tøs. »Hold kæft,« mumlede han og tænkte, at man måtte have nået et nyt lavpunkt, når man bad ens egne tanker om at holde kæft. Det var Mathilde, der var kommet ham til undsætning. Efter et kvarter og et halvt viskelæder i nakken. 6

Tempus_Fugit_Indhold_BOG.indd 6

26/08/14 09:26


Hun havde vendt sig om og sagt til Casper, at nu stoppede han altså. Med hvad? havde han sagt. Men i det mindste var han holdt op. Også et nyt lavpunkt, når man er nødt til få hjælp fra en pige. »Det var ikke bare en pige,« sagde han. »Det var Mathilde. Og hun hjalp mig, fordi hun inderst inde er vild med mig.« Right, og månen er lavet af grøn ost, og katte kan flyve. Efter skole var han cyklet herud. Ud i skoven til skuret ved den udtørrede sø. Hans sted. Sådan tænkte han på det nu. Han vidste ikke, hvad skuret havde været brugt til, det havde stået tomt, da han havde opdaget det en dag, han var kommet cyklende. En falde­færdig rønne, næsten skjult af buske og vedbend. Et enkelt snavset vindue tillod lidt lys at trænge ind. Et hemmeligt sted. Som om ikke engang skoven vidste, at han var her. Her kunne han være i fred, og nu var skuret møbleret med puder, tæpper, en stak bøger og tegneserier, et stearinlys i en gammel ølflaske og en lommelygte, der hang på en krog på væggen. Hans sted. Victor lukkede bogen og proppede den i skoletasken. Han måtte hellere se at komme hjem. Han havde sms’et til sin mor, at han var hos en kammerat, og hun havde sms’et tilbage, at det var fint, han skulle bare være hjemme inden aftensmad. Han tænkte, at hun burde havde skrevet: Right, og månen er lavet af grøn ost, og katte kan flyve. 7

Tempus_Fugit_Indhold_BOG.indd 7

26/08/14 09:26


Han tog tasken på ryggen og nåede at tage to skridt mod døren, der hang skævt i hængslerne. Så gik hans højre fod igennem et af de mørnede gulvbrædder, og han snublede fremad, rev skinnebenet på splinterne. Han kunne mærke, at det blødte, men det glemte han alt om, da han trak benet til sig og fik øje på noget under gulvbrædderne. Noget firkantet. Han rejste sig op, humpede hen og snuppede lommelygten, lyste ned i hullet. Edderkopper og bænkebidere søgte mod mørket. Det var underligt, men det var, som om tanken ikke var faldet ham ind før nu. At skuret måske nok var hans sted, men at det ikke altid havde været det. At der havde været nogen før ham. Nogen, der åbenbart også bar på hemmeligheder. Gemt under gulvbrædderne lå en gammel kasse af metal. Den var på størrelse med en mursten, låst med en hængelås, lige så rusten som selve kassen. Han tog den op. Rystede den forsigtigt. Noget raslede, men han kunne også høre noget andet … Han lagde øret mod låget, og hans hjerte sprang op i halsen. Kassen tikkede, og i et fuldkommen absurd øjeblik var Victor overbevist om, at det var en bombe, han stod med i hænderne.

Tempus_Fugit_Indhold_BOG.indd 8

26/08/14 09:26


2

Masker

Han forlod skuret og fandt en sten, som han brugte til at banke låsen i stykker. Det lykkedes efter bare to slag, den lille hængelås var rusten hele vejen igennem, og han spekulerede på, hvor mange år kassen havde ligget der. Et øjeblik blev han blændet, da han løftede låget, og solens stråler ramte indholdet. Som om kassen virkelig indeholdt en bombe, der var gået af i samme øjeblik, han havde åbnet den. Han kneb øjnene sammen og vippede kassen en smule, så lyset forsvandt. Det var et ur. Et gammeldags lommeur i sølv med en lille kæde. For enden af kæden sad en klemme, som kunne hæftes til tøjet. Victor tog uret op, kunne ligefrem mærke, at det tikkede. Som et lille hjerte af stål og tandhjul. Hans morfar havde haft sådan et, og det havde været flot, men sammenlignet med det her … Selv om uret havde ligget gemt i en kasse, der på det nærmeste var ædt op af rust, så det ud, som om det lige var blevet pudset. Der var ikke så meget som en ridse i det spejl9

Tempus_Fugit_Indhold_BOG.indd 9

26/08/14 09:26


blanke låg, der beskyttede urskiven. Det forestillede to teater­masker, den leende og den grædende. Det var, som om de kiggede på ham, og af en eller anden grund rejste hårene på hans arme sig. L. T. stod der under maskerne, indgraveret i et banner. Initialer? Muligvis, men hvem end L. T. var, så ville han næppe savne uret. Det havde været gemt her i mange år, og det var underligt. Underligt, at uret stadig gik og underligt at tænke på, at det i al den tid havde ligget her, lige under ham, uden han vidste det. Ligget og tikket. Gad vide, hvorfor det var blevet gemt her? Bagpå var der endnu et banner. Victor lod en finger glide hen over de to sære ord, der var indgraveret i det. Tempus fugit. Han trykkede på den lille knap øverst på uret, og låget sprang op. Fascineret så han på den nåletynde sekundviser, der flyttede sig i små ryk. Forbi de tolv tal skrevet med I’er, V’er og X’er. Og ikke nok med at uret stadig gik, konstaterede han efter at have tjekket med sin mobil. Det gik endda rigtigt. Han trådte ind i skuret igen for at se, om der skulle ligge noget mere gemt under gulvbrædderne. Noget, der måske kunne fortælle, hvem L. T. var, eller hvad tempus fugit betød. Men bortset fra kryb og spindelvæv var der ingenting. Han lagde metalkassen tilbage i mørket, nu uden det tikkende indhold, som lå i hans lomme. Det var jo sådan set der, at den slags ure hørte hjemme. 

10

Tempus_Fugit_Indhold_BOG.indd 10

26/08/14 09:26


»Hvem var du hjemme hos?« Victor kiggede på sin mor, anede et øjeblik ikke, hvad hun talte om. De sad og spiste aftensmad, men hans tanker havde været et helt andet sted. Langt ude i skoven. Han havde været nødt til at skifte bukser, da han kom hjem. De var plettede af blod. Han havde slet ikke lagt mærke til det, før han tog skoene af. At det stadig blødte fra det sår, han havde fået, efter han var trådt igennem skurets gulv. Bare der ikke gik betændelse i det. Hans lillesøster så på ham, men sagde ingenting. Katrine vidste ikke noget om skuret i skoven, men Victor var ret sikker på, at hun vidste mere end mor og far. Vidste, hvor ensom han var. Ligesom han vidste, at det var hun ikke. Hun havde masser af veninder. Kat, kaldte de hende. Victor syntes, det lød åndssvagt. »Jeg var hjemme hos Leo,« sagde han og tænkte på de to initialer på uret. L. T. Leo var da et meget godt bud. »Leo?« Mor rynkede panden. »Kender jeg ham?« »Tror det ikke. Han går i min parallelklasse.« Han så de to masker på uret for sig. Den ene, der grinede, og den anden, der græd. Sådan føltes det også nogle gange herhjemme. Som om han havde en maske på. Som om alt, hvad der kom ud af hans mund, var løgn. »Hvad lavede I?« spurgte Katrine. Nysgerrig som altid. Kunne hun ikke bare en gang imellem holde snotten for sig selv? »Det kommer ikke små piger ved.« »Jeg er ikke nogen lille pige,« sagde hun fornærmet og rakte tunge. 11

Tempus_Fugit_Indhold_BOG.indd 11

26/08/14 09:26


»Kun små piger rækker tunge.« »Så, I to,« brød far ind. »Hvordan er det gået i skolen? Har I lært noget, eller har I bare siddet og feset den af?« Jeg har lært at få viskelæder i nakken i et kvarter uden at sige noget, tænkte Victor. Men det var jeg til gengæld også rigtig god til, far. Er du ikke stolt af mig? »Jeg har lært klokken,« sagde Katrine og rakte en hånd i vejret, som om hun stadig sad på sin plads i 2.a. Men bevægelsen var for ivrig, og hun kom til at ramme sit glas, så det væltede. Vandet flød ud over bordet. »Katrine, for pokker!« råbte far. Han skyndte sig at fjerne sin telefon, men det var for sent. Vandet dryppede fra den. »Undskyld, det var ikke med vilje!« Et stykke tid herskede et lettere kaos, hvor ting blev løftet, båret ud og tørret af. Men dét kaos var ingenting i forhold til, hvad der skete efter aftensmaden. Da gik verden for alvor amok. I hvert fald Victors verden, og fra det øjeblik var intet – intet – længere det samme.

Tempus_Fugit_Indhold_BOG.indd 12

26/08/14 09:26

Kenneth Bøgh Andersen - Tempus fugit - (læseprøve)  
Kenneth Bøgh Andersen - Tempus fugit - (læseprøve)  

Hvis du kunne styre tiden, hvad ville du så gøre? Victor har det ikke nemt i skolen. Han er vild med Mathilde, der ikke værdiger ham et bli...