Page 1

125 mm

7 mm

125 mm

Bodil Bredsdorff

Bodil Bredsdorff

Dot og Balthasar har kendt hinanden siden barndommen. Deres forældre har sommerhuse på samme vej, og i årevis 200 mm

legede de sammen i Balthasars baghave, hvor de holdt øje med pirater og kannibaler fra blommetræets top. Dot kan næsten ikke vente med at se Balthasar igen. Hun skal med til hans fest, selvom hun ikke kender nogen fra hans klasse.

Omslag: Alette bertelsen, imperiet.dk

Nyt isbn-felt

roman


33913_kaptajnen_i_blommetrĂŚet.indd 1

30-11-2010 10:19:15


Af samme forfatter bl.a.: Børnene i Kragevig Drengen på Elmegården Pigen med den gule hund Min slagsbror Pigerne i Villa Sorrento Særlingen Pizza og en far i Amerika

33913_kaptajnen_i_blommetræet.indd 2

30-11-2010 10:19:15


Bodil Bredsdorff

33913_kaptajnen_i_blommetrĂŚet.indd 3

30-11-2010 10:19:15


Kaptajnen i blommetræet © Bodil Bredsdorff Høst & Søn/rosinante&co, København 2011 1. udgave, 1. oplag, 2011 Omslagsdesign: Alette Bertelsen, Imperiet Bogen er sat med Charter hos Christensen Grafisk og trykt hos Narayana Press, Gylling ISBN 978-87-638-1787-5 Printed in Denmark 2011 Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

Forfatteren ønsker at takke Hald Hovedgård og Statens Kunstfond for støtte til arbejdet med denne bog.

Høst & Søn er et forlag i rosinante&co Købmagergade 62, 4. | Postboks 2252 | 1019 København K www.rosinante-co.dk | www.hoest.dk

33913_kaptajnen_i_blommetræet.indd 4

30-11-2010 10:19:16


Hun hadede, når hendes mor kørte så hurtigt. Og helt op i røven på bilen foran. Så over i den modsatte bane for at overhale og lynhurtigt ind igen, fordi der kom en bil susende imod dem. Hun var livsfarlig bag et rat, og hun havde endda børn i bilen. Eller barn, rettere sagt, nemlig Dot. Hendes mor lagde an til en ny overhaling. Kørte helt ud på midten af vejen for at se rundt om hjørnet på den store, hvide kassebil foran. Murermester Pram kan sit kram stod der med sorte bogstaver og nedenunder et telefonnummer i rødt. Murermesteren kørte til. Det var fredag og fyraften. Men Dots mor ville alligevel udenom. »Så, så,« lød det fra Dots far. »Så travlt har vi heller ikke.« »Har du ikke,« rettede moren. »Men det har jeg. Hele ugen har jeg ikke drømt om andet end at komme på landet. Der har simpelthen været alt for meget fart på.« 5

33913_kaptajnen_i_blommetræet.indd 5

30-11-2010 10:19:16


»Det er der stadigvæk,« bemærkede hendes far. Bremserne hvinede, og vognen holdt stille med motoren i tomgang. Bilisten bagved trykkede hornet i bund. »Du kører!« lød det fra Dots mor. Hendes far sukkede, åbnede døren og skiftede plads, mens den røde Toyota overhalede og susede efter kassevognen, der var blevet til en hvid prik oppe på toppen af bakken. Med faren bag rattet gik det meget bedre. Markerne blev lagt bag dem i et passende tempo. Træerne langs vejen fik stammer og kroner og bestod ikke længere kun af grønne og brune fartstriber. Cyklister blev passeret i venlige buer, og den modsatte kørebane var igen beregnet for dem, der kørte den anden vej. Dots mor bevægede sig utålmodigt omme på forsædet, men det kørte bilen ikke hurtigere af. Da de drejede om et sving, fik de øje på murermesterens kassebil og den røde Toyota. Politiet havde vinket dem ind til siden. Der var fartkontrol, og der blev uddelt bøder. Dots far futtede roligt forbi. Her var der ikke noget at komme efter. Han kørte altid præcis det, han måtte. 6

33913_kaptajnen_i_blommetræet.indd 6

30-11-2010 10:19:16


»Du har ret,« sagde hendes mor med et smil. »Jeg kørte alt for stærkt.« »Ja, der sparede vi de penge,« lød det tilfreds fra førersædet. Hurra, tænkte Dot. »Ved I, hvad for en dag det er i dag?« spurgte hendes mor. Nej, det vidste de ikke. »Det er samme dag, som da vi første gang kørte op til sommerhuset. Kan I huske det? Med lokalbanen og en taxa fra stationen?« »Ja, den var hundrede år om at komme.« »Og alt det pikpak, vi havde med.« »Jeg havde en hel rygsæk fuld af legetøj.« »Som du aldrig fik pakket ud, fordi du mødte Bal­tha­sar.« Tænk, var det virkelig så længe siden? »I var sådan nogle søde, små rollinger.« »Han skal holde fest.« »Hvem?« »Bal­tha­sar. Hele hans klasse kommer. Han har også inviteret mig. Han sendte en sms.« »Nåh ja, han bor jo heroppe ad hele året.« »Skriver I sammen?« »En gang imellem. Når der er noget.« »Er noget?« 7

33913_kaptajnen_i_blommetræet.indd 7

30-11-2010 10:19:16


»Ja, noget vi skal fortælle hinanden.« »Hvad er det, I fortæller hinanden?« »Mange forskellige ting.« Kunne hun ikke snart holde op? Det kunne hun. Heldigvis. Så Dot kunne læne sig tilbage og tænke på sidste gang, hun var sammen med Bal­tha­sar. <3 Det var i påsken. Den var faldet tidligt i år. Beskidte knytnæver af sne lå tilbage under buskene. Alligevel havde de besluttet, at det var tid til årets første is, for Vaffelhjørnet var åbnet. De kunne køre med Bal­tha­sars mor, der skulle besøge en veninde. Så kunne de købe hver en gammeldags med flødeskum og syltetøj og gå hjem langs stranden. Det var en lang tur, men de ville have godt af noget frisk luft, som hun sagde. Mens de sad i bilen, klarede det op fra vest. Ude i horisonten viste der sig en stribe bar himmel. Den voksede og voksede, og til sidst tittede en bleg sol frem under maven på det tunge skydække. Et par måger fløj mod lyset i sort silhuet. Bal­tha­sars mor satte dem af, og så kom det svære: Chokolade, pistacie, karamel, lakrids, nougat og vanille. Jordbær, banan, kaffe og kakao. 8

33913_kaptajnen_i_blommetræet.indd 8

30-11-2010 10:19:16


Rom og rosiner, hvid chokolade, orangesorbet. Godt, at køen var så lang, for det tog tid at vælge. Og godt, at der var tre kugler til hver, så der var noget at vælge imellem. Til sidst kunne de forlade butikken med hvert sin kæmpe isvaffel. Vejen hjem var let. Til højre langs vandet og så derudad. Men en is smager ikke så godt, når man bare trasker af sted, så Bal­tha­sar foreslog, at de satte sig på en bænk. Solen havde brændt noget af havgusen af og fået en bedre kulør. »Uhm, det er ligesom, det er sommer,« sagde Dot. »Vil du smage min pistacie?« Det ville hun godt. Bal­tha­sar førte isen ind foran ansigtet på hende og satte en klat flødeskum af på hendes næsetip. »Åhr, lad være!« lo hun, da han begyndte at slikke flødeskummet af igen. »Må jeg smage din kakao?« Ja, selvfølgelig måtte han det. Og så fik han også en klat. Nu var det hendes tur til at slikke. Bagefter byttede de vafler igen og igen, så de fik smagt alle seks slags is. »Nougat! Det er den bedste,« fastslog Bal­tha­ sar. Nej, nej, Dot var uenig. Den med lakrids var 9

33913_kaptajnen_i_blommetræet.indd 9

30-11-2010 10:19:16


vildt god. Men uanset hvad der var bedst, så var der ikke mere tilbage af noget af det. »Kom!« sagde Bal­tha­sar og rejste sig fra bænken. Dot begyndte at gå til højre, men Bal­tha­sar ville den anden vej. Han gik hen mod havnen og ind i kiosken. Dot fulgte efter. Bal­tha­sar købte en pakke cigaretter og en lighter. Så gik de tilbage forbi bænken, de havde siddet på, og videre til en anden højere oppe ad skrænten. »Er du begyndt at ryge?« »En gang imellem. Hvorfor? Vil du have en?« Ja, hvorfor ikke? Det var jo ikke noget, man døde af. Bal­tha­sar tændte for dem begge, stak lighteren i lommen og lagde armen på ryglænet. Dot lænede sig tilbage og sugede ind. Det prikkede på indersiden af hjernen og helt ud i fingerspidserne. Så blæste hun forsigtigt ud igen for ikke at komme til at hoste. Det gik, og hun følte sig pludselig meget stor og voksen, som hun sad der med Bal­tha­sars arm rundt om sig. Hun lænede forsigtigt hovedet mod hans skulder. Det her var noget andet end det barnlige flødeskumsslikkeri. Solen var for alvor kommet på banen og skinnede dem lige ind i ansigtet. Bal­tha­sar skævede 10

33913_kaptajnen_i_blommetræet.indd 10

30-11-2010 10:19:17


til hende. Så inhalerede han og lod røgen sive ud gennem næseborene. »Hvor har du lært det henne?« Han smilede og trak på skulderen. Så vendte han sig om mod hende, og hans ansigt kom langsomt nærmere. Hun lukkede øjnene og ventede på, hvad der ville ske. Men inden der skete noget som helst, blev de afbrudt af en, der råbte: »Hej, Basar.« Det var en dreng, der cyklede forbi ude på vejen. »En fra din klasse?« Bal­tha­sar nikkede. Ja, det var Nicolaj. »Hej Nico, vi ses,« råbte Bal­tha­sar og viftede med den tændte smøg. Dot ville ikke have mere og lod resten af cigaretten ryge sig selv. Til sidst rejste hun sig og trådte den ud med foden på samme måde, som Bal­tha­sar gjorde med sin. Så gik turen hjemad. »Hvorfor har I egentlig et sommerhus, når I bor så tæt på?« ville Dot vide. »Det er min mor. Hun siger, hun slapper af, når hun kommer hjemmefra.« »Det siger min mor også.« »Først ved fyret?« Så skulle der virkelig løbes til. Det var altså 11

33913_kaptajnen_i_blommetræet.indd 11

30-11-2010 10:19:17


irriterende, så lange ben Bal­t ha­sar havde. Men Dot var god til sprint. Hvis bare afstanden havde været en lille smule kortere, så havde hun måske kunnet klare det. Nu var det Bal­tha­sar, der stod og lænede sig op ad det hvide fyr med et smørret grin om munden, da hun kom asende op ad de allersidste trappetrin. <3 »Stop! Der er jordbær!« råbte Dots mor.

12

33913_kaptajnen_i_blommetræet.indd 12

30-11-2010 10:19:17

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET  

"Kaptajnen i blommetræet" af Bodil Bredsdorff

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you