eller anden måde kommet til at føle mig som skurken i den her historie. »Du behøvede ikke at opspore mig ved hjælp af et eller andet James Bond-legetøj, som du sikkert selv producerer og sælger,« snerrer jeg. Han stirrer på mig, overrasket, og, hvis jeg ikke tager fejl, også lidt såret. »For det første kan man købe teknologien til at opspore mobiltelefoner over nettet. For det andet hverken investerer eller fremstiller mit selskab nogen form for overvågningsudstyr. Og for det tredje, hvis jeg ikke var kommet for at hente dig, ville du sikkert være vågnet op i fotografens seng, og så vidt jeg husker, var du ikke ligefrem begejstret over, at han bejlede til dig,« siger han syrligt. Bejlede til mig! Jeg kigger op på Christian. Han stirrer på mig med et brændende, forurettet blik. Jeg prøver at bide mig i læben, men det lykkes mig ikke at undertrykke en fnisen. »Hvilken middelalderkrønike er du lige trådt ud af? Du lyder som en høvisk ridder.« Hans humør skifter synligt. Han får et blidere, varmere udtryk i øjnene, og der er antydningen af et smil på hans læber. »Det tror jeg ikke, Anastasia. Men måske den mørke ridder.« Hans smil er tørt, og han ryster på hovedet. »Fik du noget at spise i går aftes?« Hans tonefald er anklagende. Jeg ryster på hovedet. Hvilken alvorlig lovovertrædelse har jeg nu begået? Han spænder i kæben, men hans ansigt forbliver udtryksløst. »Du bliver nødt til at spise noget. Det var derfor, du blev så syg. Det er faktisk drikkeregel nummer et.« Han trækker en hånd gennem sit hår, og jeg ved, det er, fordi han er irriteret. »Bliver du ved med at skælde mig ud?« »Er det da det, jeg gør?« »Det synes jeg.« »Du skal være glad for, at jeg bare skælder ud.« »Hvad mener du?« »Tja, hvis du var min, ville du ikke kunne sidde ned en hel uge efter det stunt, du lavede i går. Du fik ikke noget at spise, du blev fuld, og du udsatte dig selv for fare.« Han lukker øjnene. Skrækken strejfer flygtigt hans ansigt, og han gyser. Så åbner han øjnene igen 78
34321_fifty_shades_fanget.indd 78
04-07-2012 12:51:36