{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade.

Page 1

Traditioner og tudekiks er fjerde bind i serien om Rose og hendes stjernefamilie. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.

ISBN 9788763829922

Mig og min stjernefamilie Traditioner og tudekiks

Det er første gang Rose og hendes nye storfamilie skal fejre jul sammen. Rose elsker julen og alle dens traditioner. Men i år bliver der brug for mange tudekiks, for ingenting går som det plejer. Det hele begynder da de fems farmor fra Amerika kommer på sit årlige besøg – og som altid bliver hun hele måneden! Granny er en bestemt dame, småskør, men også fuld af fest. Roses stjernefamilie vokser endnu en gang ...

Anja Hitz

»Lad mig tale færdig!« Frank satte begge hænder i bordet. »Det eneste offer der skal være for denne her krig, er Plejer. Jeg erklærer hermed Plejer for død!« Morris så forskrækket på ham. »Altså rigtig død? Stendød?« »Stendød!« sagde Frank. »INTET blir som det plejer i år. Ikke for nogen af os.«

Anja Hitz

Mig og min stjernefamilie Traditioner og tudekiks

CICERO FORUM HØST & SØN PRETTY INK ROSINANTE SAMLEREN

9 788763 829922

migpapfamilie4_CVR.indd 1

Høst & Søn

28/08/13 10.41


Mig og min stjernefamilie Traditioner og tudekiks

95519_min stjernefamilie_.indd 1

26.08.13 13.03


Af samme forfatter Min mor, mit muldyr (2002) R책berim for r책behoveder (2004) Min, min, min (2004) Hr. Hare og kagen (2008) Mig og min papfamilie (2011) Mig og min papfamilie. Store flyttedag (2012) Mig og min stjernefamilie (2013)

95519_min stjernefamilie_.indd 2

26.08.13 13.03


Anja Hitz

Mig og min stjernefamilie Traditioner og tudekiks

Illustreret af Kirsten Raagaard

Høst & Søn

95519_min stjernefamilie_.indd 3

26.08.13 13.03


Mig og min stjernefamilie. Traditioner og tudekiks © Anja Hitz (tekst), Kirsten Raagaard (tegninger) og Høst & Søn / rosinante&co, København 2013 1.udgave, 1. oplag, 2013 Grafisk tilrettelægning: Jette Aagaard Enghusen Omslagstegning: Kirsten Raagaard Omslagsdesign: Jette Aagaard Enghusen Scan og prepress: Narayana Press Sat med Quadraat af Jette Aagaard Enghusen Trykt hos Livonia Print, Riga ISBN: 978-87-638-2992-2 Printed in Latvia 2013 Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

Høst & Søn er et forlag i rosinante&co Købmagergade 62, 4. | Postboks 2252 | DK-1019 København K www.rosinante-co.dk

95519_min stjernefamilie_r1.indd 4

27.08.13 13.15


Indhold: 1. Fra kerne til stjerne .......7 2. Tis og traditioner .......8 3. November, november, november .......13 4. 1. december .......18 5. Granny .......25 6. Vanilje(tude)krans .......30 7. Kys på kommando .......38 8. Alt for meget arbejde og ingen sjov .......47 9. Plejer er død .......53 10. Adventstur? .......62 11. Skilsmissebørnenes parti .......71 12. Den bedste Bedste .......77 13. Julatlon og tattoo .......90 14. Så skal hun hjem og holde fest .......99 15. Jul, jul, jul, jul, jul, jul .......110 16. Mig og min mælkevej .......122

95519_min stjernefamilie_.indd 5

26.08.13 13.03


95519_min stjernefamilie_.indd 6

26.08.13 13.03


Fra kerne til stjerne Først var vi tre. Far, mor og mig. En rigtig kernefamilie. Men det er længe siden. Så var vi to og to. Far og mig – og mor og mig. En rigtig skilsmissefamilie. Nu er vi to og otte. Far og mig – og mor, Frank, hans fem børn og mig. Jeg har fået en rigtig papfamilie. Men stopper det der? Næ, for far er forelsket i Bitten som er alene med baby Iggi. Og selvom Bitten siger at hun helst vil bo for sig selv, må der snart ske et eller andet. Og så er der mine bedste veninder, Anna, Cille og Caroline. Tilsammen er vi StarSisters, skolens sejeste band. De er alle sammen en del af min stjernefamilie. Jeg deler ikke gener med ret mange af dem, og indimellem bander jeg det enorme cirkus af en familie langt væk. Men det er den familie jeg har – de er der for mig, og jeg er der for dem.

7

95519_min stjernefamilie_.indd 7

26.08.13 13.03


Tis og traditioner Jeg har altid haft det godt med morgener – selv dem i hverdagen. Da mor og jeg boede alene, foregik alting stille og roligt. Vi tændte stearinlys, spiste hjemmebagte boller, nåede at tale sammen. I sommerferien flyttede mor og jeg ind hos Frank og de fem. I vores nye storfamilie er morgener en prøvelse. Særligt af én grund: Der er altid optaget på badeværelset! Lige meget hvor tidligt man står op. Min mor har forsøgt at lave regler for det. Pigerne har badeværelset på første sal, drengene har det i kælderen. Vi er tre af hunkøn og fem af hankøn i huset. Plus Odin. Renée og jeg er lige gamle – det vil sige, hun ér allerede fyldt 12, jeg gør det først lige om lidt. Sixten er 16 år og den ældste af de fire drenge. Så kommer Max på 14, Elias på 12 (han er Renées tvillingebror) og som rosinen i pølseenden, Morris på 6 år. Regler for brug af badeværelser dur ikke. Skal man, så skal man. Det indså min mor da hun tog Sixten i at tisse i håndvasken i bryggerset. »Det er altså her vi vasker grøntsager!« udbrød hun forfærdet. »Og hva så?« »Vil du stoppe med det samme!« »Man kan ikke stoppe midt i det hele når man er dreng,« sagde Max. Han var i bryggerset for at pakke sit svømmetøj.

8

95519_min stjernefamilie_.indd 8

26.08.13 13.03


»Mener I det?« spurgte mor. »Endnu et bevis på at drenge er laverestående væsner,« sagde Renée som pludselig også var der. »I det mindste kan vi gøre det hvor som helst – vi behøver ikke sidde ned,« vrængede Max. »Som om jeg behøver sidde ned,« svarede Renée. »Sidder du ikke ned?« spurgte jeg forundret. »Færdig!« Sixten lynede sine bukser. Han smilede til mor og lod vandhanen løbe for at skylle efter sig. Jeg syntes han var helt fornuftig for en gangs skyld. Det så ikke ud som om mor var enig. Senere hørte jeg hende brokke sig til Frank, og nu vil hun have et tredje toilet installeret i huset. Denne morgen stod Renée og jeg i kø sammen på første sal. Det var sidst i november, og jeg var begyndt at få en forventningsfuld kildren i maven. »December er bare MIN måned,« udbrød jeg. »Der kan vel blive lidt til os andre ...« »Det har altid været noget særligt for mig fordi jeg har fødselsdag.« »Nå, ja, hvor nederen.« »Det er overhovedet ikke nederen. Det er jo ikke selve juleaften.« Renée og Elias fryder sig over at være blevet ældre end mig. Men jeg indhenter dem den 23. december. De fleste tænker som Renée. At det er ærgerligt at have fødselsdag så tæt på juleaften. Det gør jeg ikke. Jeg har altid følt det som om jeg blev fejret hele december. Kalendergaver hver dag, selvfølgelig, hver anden uge fra far og hver anden uge fra mor, og lidt større gaver i weekenden. Hver adventssøndag tager mor, far og jeg på en tur sammen, enten for at

9

95519_min stjernefamilie_.indd 9

26.08.13 13.03


skøjte, gå på julemarked eller til en julekoncert. Et år tog vi til Sverige og stod på ski. På selve min fødselsdag er vi alle tre sammen hele dagen. Først brunch og gaver. Så ud og hente juletræ og hjem til den vi nu skal være hos juleaften for at pynte det. Verdens hyggeligste dag. Sådan har vi gjort alle årene – selvom de er skilt. Det kan vi heldigvis godt finde ud af. »Go'morgen, Mugge,« sagde jeg i et forsøg på at komme i kontakt med Morris. Han trissede forbi os med uglet hår og krøllet pyjamas. Han er B-menneske og brummede bare som svar. Elias kom ud fra badeværelset og forsøgte at snige sig hurtigt forbi os. Jeg så det med det samme. »Har du sat hår?« Renée kneb øjnene sammen. »Eli, hvad sker der? Er du blevet forelsket?« »Luk,« mumlede han og forsvandt ind på sit værelse. Renée og jeg gjorde store øjne til hinanden. »Hey, kan vi ikke gå sammen?« spurgte jeg. Renée nikkede, og jeg smuttede ind. Jeg satte mig på toilettet, mens hun gik i bad. »Det er selvfølgelig hende der den nye der er begyndt i klassen,« råbte Renée gennem vandets plasken. »Hun er totalt nørd, ligesom ham.« »Shhh,« sagde jeg. »Han kan da høre dig.« »Hvad?« »HAN KAN HØRE ... whatever ...« Hun slukkede for vandet, rakte en arm frem fra badeforhænget og flåede sit håndklæde til sig. »Sku du ikke skynde dig at tisse?« spurgte jeg.

10

95519_min stjernefamilie_.indd 10

26.08.13 13.03


95519_min stjernefamilie_.indd 11

26.08.13 13.03


»Det gør jeg da i badet,« grinede hun. »Fy for ... ad!« »Det er totalt effektivt! Jeg har både tisset og været i bad, hvad har du nået? Ud over at varme toiletbrættet op.« »I er langt ude.« »Jeg er bare opvokset i en stor familie.« »I en stor og KLAM familie.« »Min far siger det er okay.« »Gør han det også?« »Gør hvem hvad?« lød det fra døren. Jeg så Max' fjæs flække i et stort grin. »Uuuuud!« Jeg rev vasketøjskurven hen foran mig. Som om jeg kunne skjule at jeg sad på toilettet med underbukserne nede om anklerne. »I kan da bare låse døren.« Han rørte sig ikke. Renée var fløjtende ligeglad. Hun hev badeforhænget til side og kom ud med håndklædet om livet. Jeg ville dø hvis jeg skulle vise mig sådan foran en dreng. Men hun har heller ikke rigtig fået bryster endnu. »Hvad laver I overhovedet herude sammen?« spurgte Max. »Vi spiller backgammon,« sagde Renée. Idet hun passerede ham i døråbningen, knipsede hun ham på næsen. »Smølfespark!« Så satte hun i løb, og han styrtede efter hende. »Hey,« råbte jeg, »er der lige nogen der gider lukke den dør.«

95519_min stjernefamilie_.indd 12

26.08.13 13.03

Profile for Rosinante & Co

LÆSEPRØVE_Mig og min stjernefamillie 4_Anja Hitz  

LÆSEPRØVE_Mig og min stjernefamillie 4_Anja Hitz