Issuu on Google+

80mm

127mm

9

127mm

80mm

„Det er en delikat og en anelse kuldslået skrift, men det er også en fornem prosa med en forbavsende, næsten ildevarslende fremdrift og trang til at gøre læseren aktiv og interesseret i de anonyme skæbner, som kunne være os selv.“ – Bettina Heltberg, Politiken „Helle Helles sjove, kloge, triste og frem-

HELLE HELLE

ragende Biler og dyr er både realisme og stilbevidst spil med realismen.“ – Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten „For det er det, hun gør, Helle Helle: stiger af bussen (eller toget eller drejer fra motorvejen) et af de steder i provins-Danmark, som vi andre plejer at fare forbi ... Før var Helle Helle, født 1965, debuterede 1993 med Eksempel på liv og har

mig fra de stationer, jeg kørte forbi med

siden udsendt novellesamlingen Rester (1996) samt romanerne Hus og hjem

Intercitytoget. Nu vil det også være Helle

(1999) Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand (2002), Rødby-

Helle.“

Puttgarden (2005) og Ned til hundene (2008). Biler og dyr udkom i 2000. – Lilian Munk Rösing, Information

„Hendes sprogøre er til Modersmålsprisen. Mindst.“ – John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet

Helle Helle har bl.a. modtaget Otto Rungs forfatterlegat og Beatrice-prisen. For romanen Rødby-Puttgarden modtog hun i 2006 Kritikerprisen.

SAMLEREN

FOTO © ROBIN SKJOLDBORG OMSLAG: HARVEY MACAULAY – IMPERIET

Hendes bøger er oversat til otte sprog.

TO RYKOG BILER OGDYR EN AFLEVERING

det altid Herman Bang, der emmede mod

HELLE HELLE Biler og dyr

SAMLEREN


Jeg kører frem Jeg kører frem og tilbage til Brugsen hver dag i et gammelt lig. En folkevogn fra slutningen af halvfjerdserne. Den er en rustbunke, den er ved at falde fra hinanden. Jeg bruger den kun til min korte, daglige køretur. Jeg forestiller mig, at vejen går tværs over USA. Femhundrede kilometer asfalteret vej med prærie på begge sider. Frakørsel til et motel med røde døre. En fed kvinde dypper brød i æg og mælk og lægger det på panden. Jeg folder mine hænder under bordet og takker Herren for, at vi er nået så langt, uden uheld, vi har stadig benzin i tanken og olie på motoren. Bilen står og damper udenfor. Mine øjne er hævede af sol. Du spiser med albuen på bordet, skovler maden ind. Du har noget hvidt på. Det er ved at blive mørkt, luften er køligere nu. Hvis jeg er heldig, løber der vilde hunde rundt derude og hyler i nat. Så vender jeg mig mod dig i den vakkelvorne seng. Vi fik det sidste ledige værelse, grimt er det, tapetet hænger i laser. Din hånd er varm og tør, og dine øjne er lukkede. Jeg ligger der og glor. Der er brune plamager i loftet, som om nogen har hældt en kop kaffe opad, og jeg 109

33446_biler_og_dyr.indd 109

01-05-2009 15:03:16


vækker dig og spørger, om du tror, det er kaffe. Det tror du nok. Jeg vækker dig igen, fordi nogen lister rundt ude på gangen, sikkert den fede kvinde, og senere vækker jeg dig og tilbyder dig en tår vand. Du skal sørge for at drikke noget, siger jeg, og du drikker og falder i søvn igen, og det gør ikke noget. For næste nat er det dig, der ikke kan sove. Du ligger og glor på mig i et nyt værelse, et andet sted. Jeg er udmattet, fordi jeg ikke fik sovet natten forinden, og sådan skiftes vi til at holde os vågne, bortset fra når ingen af os sover. Hver morgen klokken fem kører vi fra regningen. Jeg sidder i bilen, i en tynd, grøn kjole, med et timegammelt foster indeni. Små insekter flyver mod forruden; du sætter vinduesviskerne til. Solen står op, og en dag er det hele overstået.

110

33446_biler_og_dyr.indd 110

01-05-2009 15:03:16


Helle, Biler og dyr p109-110