Page 1


Villads fra Valby passer sig selv © Anne Sofie Hammer (forfatter) og Dina Gellert (illustrator) og Høst & Søn/ROS I NANTE & CO , København 2017 1. udgave, 1. oplag, 2017 Grafisk tilrettelægning: Jette Aagaard Enghusen Sat med Gill San og trykt hos Livonia Print, Riga ISBN 978-87-638-5136-7 Printed in Latvia 2017

Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

annesofiehammer.dk

Høst & Søn er et forlag i ROS I NANTE & CO Købmagergade 62, 3. | Postboks 2252 | 1019 København K rosinante-co.dk

Villads_passersigselv_cont.indd 4

20/04/17 09.58


Anne Sofie Hammer

r a f V s a d a l b l l i V passer sig selv y Illustreret af

Dina Gellert

Høst & Søn

Villads_passersigselv_cont.indd 5

20/04/17 09.58


Engang blev Villads fra Valby syg. Han vågnede midt om natten og havde det meget mærkeligt og var ked af det og tørstig. Hans far og mor sagde, at det var, fordi han havde feber, og den næste dag blev far hjemme fra arbejde for at passe ham.

Villads_passersigselv_cont.indd 6

20/04/17 09.58


Villads havde det allerede bedre, og han syntes, at det var temmelig kedeligt at være hjemme og være syg. »Skal vi ikke tage i svømmehallen?« spurgte han. Men det kunne de ikke, sagde hans far. Det var slet ikke nogen god idé at tage i svømmehallen, når man lige havde været syg. Desuden var far meget træt efter at have passet Villads hele natten. »Jamen, kan vi så ikke gå på legepladsen?« spurgte Villads. Han trængte sådan til at lege med nogen. »Nej, vi er nødt til at blive hjemme, når du er syg,« sagde far. »Måske kunne vi lægge os og tage en middagslur sammen?« Men det, syntes Villads, lød meget kedeligt. Én ting var, at man var nødt til at sove om aftenen – han gad ikke også sove midt på dagen!

Villads_passersigselv_cont.indd 7

20/04/17 09.58


Far tænkte sig lidt om. »Hvis du nu får lov til at låne min computer og sidde og spille et spil, tror du så ikke, at du kan passe dig selv lidt?« spurgte han. Det var Villads helt sikker på, at han godt kunne. Han ville rigtig gerne låne sin fars computer, for det var ikke så tit, han fik lov til det, og man kunne spille nogle virkelig sjove spil på den. »Jeg tager bare en lille lur,« sagde far. »En time. Kan du sidde og hygge dig helt selv i en time, tror du?« Villads nikkede. Selvfølgelig kunne han det.

Villads_passersigselv_cont.indd 8

20/04/17 09.58


Villads_passersigselv_cont.indd 9

20/04/17 09.58


Da far gik ind og lagde sig, blev der meget stille i huset. Det var en lille smule uhyggeligt, faktisk. Villads skruede op for lyden på computeren, men det hjalp ikke. Nu var det bare, som om han ikke kunne høre, om der kom nogen. Han prøvede at slå lyden helt fra. Men så syntes han, at han kunne høre alle mulige mærkelige lyde fra huset. Det var heller ikke rart.

Villads_passersigselv_cont.indd 10

20/04/17 09.58


Til sidst gik han ind og åbnede døren til mors og fars soveværelse helt forsigtigt. Han ville bare lige se, om hans far stadig var der. Det var han. Han lå og sov. Det var lidt mærkeligt at stå og se sin far sove, men Villads havde på fornemmelsen, at der ikke var gået en time endnu, så far ville nok bliver sur, hvis man vækkede ham.

Villads_passersigselv_cont.indd 11

20/04/17 09.58


Villads satte sig ned ved siden af far og gav sig til at vente på, at han skulle vågne. Det føltes, som om han sad der i meget lang tid. »Fa-ar?« hviskede han til sidst og ruskede lidt i sin fars arm. »Er der gået en time nu?« Far åbnede øjnene lidt på klem og rakte ud efter sin telefon. »Nej,« mumlede han og lukkede øjnene igen. »Der er kun gået tyve minutter. Kan du ikke spille lidt mere? Eller se en film?«

Villads_passersigselv_cont.indd 12

20/04/17 09.58


Villads gik ind i stuen igen. Han havde hverken lyst til at spille eller se film helt alene. Til gengæld var han sulten. Han ville ønske, at far snart vågnede. Det var jo ikke spor sjovt at være syg, når man bare skulle passe sig selv. Og nu var han også nødt til selv at lave frokost! Han åbnede køleskabet og stod og kiggede lidt. Der var både spegepølse og leverpostej og smøreost, men han havde ikke rigtigt lyst til noget af det. Faktisk havde han mest lyst til flødeboller eller chokolade. Eller kage! HÅHR, det var en god idé: Han kunne bage en kage!

Villads_passersigselv_cont.indd 13

20/04/17 09.58

Hammer VILLADS FRA VALBY PASSER SIG SELV (Læseprøve)  
Hammer VILLADS FRA VALBY PASSER SIG SELV (Læseprøve)