Page 1


Nord © Camilla Hübbe (tekst) og Rasmus Meisler (illustrationer) og Høst & Søn / ROSINANTE & CO, København, 2017 1. udgave, 1. oplag, 2017 Grafisk tilrettelæggelse: Rasmus Meisler, Camilla Hübbe og Leo Scherfig Omslagsdesign: Rasmus Meisler, Camilla Hübbe og Leo Scherfig Sat med Egyptienne F af Leo Scherfig og trykt hos Livonia Print, Riga ISBN 978-87-638-5327-9 Printed in Latvia 2017

Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

Støtte fra

Høst & Søn er et forlag i ROSINANTE & CO Købmagergade 62, 3. | Postboks 2252 | DK-1019 København K rosinante-co.dk

Nord-layTst-08b.indd 2

28/08/17 11.14


NORD Af Camilla Hübbe

Nord-layTst-08b.indd 3

28/08/17 11.00


Nord-layTst-08b.indd 4

28/08/17 11.00


Cykloner hærger i Indien, og floder går over deres bredder i Italien. Tørken breder sig i Afrika. Planterne sveder og glemmer at gro. Høsten slår fejl, og dyrene dør i de værst ramte områder. Sahara rykker mod nord. Isen smelter ved polerne. Store områder bliver ramt af oversvømmelse. Det regner og regner. Noget er galt. Noget er helt galt.

5

Nord-layTst-08b.indd 5

28/08/17 11.00


NORNERNE Tunge dråber piskede fjeldene. I dalsænkningen blev pytter til åer, der løb sammen til floder og gjorde mosset svampet og vejene ufremkommelige. Ikke en god dag at bestige et bjerg. Alligevel trodsede tre kvinder regnen og kæmpede sig op ad bjergsiden. Den ene var gammel, den anden ikke ung længere, den tredje nærmest et barn. Det var nornerne Urd, Verdande og Skuld, der havde forladt deres bolig ved urtræet Yggdrasils rødder og begivet sig på vej for at lytte til det gamle bjerg.

6

Nord-layTst-08b.indd 6

28/08/17 11.00


7

Nord-layTst-08b.indd 7

28/08/17 11.00


Vinden drog skyer på flugt og blotlagde himlen. Fra toppen af bjerget skuede nornerne ud over de nøgne tinder, der strakte sig, så langt øjet rakte. Urds nåede kun kort, for der var stær på det ene og klap for det andet. Hørelsen kneb det også med, det samme gjaldt Verdande, men den yngste norne, Skuld, lagde sig på knæ i de små klatter sne, der var tilbage på bjergets vidt besungne istinde, og lyttede. Fra dybet hørte hun en ond lyd. Den gik gennem marv og ben, fik hende til at ryste, til at græde og bide sine negle til blods. Urd og Verdande måtte hjælpe hende op fra jorden, svøbe hende i tæpper og varme hende med hyldesaft. Da hun havde sundet sig, så hun blegt på de andre. – Det er på høje tid, at vi hidkalder pigen, sagde hun alvorligt. – Nidhug, den lede orm, har snart ædt træets dybeste rod.

8

Nord-layTst-08b.indd 8

28/08/17 11.00


Da tog Urd smykket frem, hun havde båret under sit bryst siden tidernes morgen, og gav det til Verdande, som med sin lommekniv lirkede ravstykket ud af sølvfatningen og rakte det til Skuld. Urd vendte sig derpå mod nord og skreg som en fugl. Der var så megen smerte, så mange sten, så meget vand, jord og tid i hendes stemme, at den skabte den vilde orkan, Helga. Med sin radbrækkede røst hidkaldte hun ørnen. Snart dukkede den op. Langt borte fra kom den, som det var forudsagt. Et øjeblik stirrede den på de tre norner med sine skarpe, gule øjne, greb majestætisk ravstykket i den ene klo og vendte i luf luften. Lyden af dens brede vinger genlød mellem tinderne, da den forsvandt mod syd.

9

Nord-layTst-08b.indd 9

28/08/17 11.00


NORD Nord hed Nord, fordi hendes mor, Liv, holdt så meget af lune sweatre og kolde havbade, af grønt græs og sort granit, af fjelde, bræer og lyse sommernætter – at hun syntes, hendes datter skulle have et navn, der rummede det bedste, hun vidste. Og hvad var så mere præcist end Nord? Nords far blandede sig ikke. Han var maler, og da Nord kom til verden, havde han travlt med sin udstilling. Han gik rundt og svingede med sit Søren Spættehår, mens han hørte David Bowie for fuld udblæsning. Da han endelig kom ud af sit atelier, var det eneste navn, han kunne komme i tanke om, Ziggy Stardust. Derfor kom Nord til at hedde Nord Stardust Jensen. Selvom Nord havde det her sære navn, var der ved første øjekast ikke noget sært ved hende. Hun var 14 år, hendes øjne var blå som hav, håret gult som kornmark og hendes kinder blege som birk. Hun gik for det meste i sportstøj og havde en stor stensamling. Hun boede på Balders Plads på Nørrebro med sin mor. Og så gik hun i skole … altså når hun ikke lige havde ondt i hovedet. Det havde hun ret tit. Så man kan sige, at det særlige ved Nord var, at hun ikke gik så meget i skole, men blev undervist hjemme. Sin far så hun kun sjældent. Han var nemlig flyttet til Berlin, så de mødtes kun et par gange om året, hvor hun pligtskyldigt tog ned og besøgte ham. Det bedste ved Berlinerturene var rejsen hjem i bilen med mor. Nord fulgte med på Tysklandskortet og holdt øje med vej-

10

Nord-layTst-08b.indd 10

28/08/17 11.00


skiltene, og de tankede benzin og slik på den tyske Autobahn. Blæsten filtrede deres lange lyse hår sammen, da de arm i arm stod på Gedser-Rostock-færgens dæk og så ud over havet og lyttede til mågerne i slipvinden. Sådan var de gode dage, hvor Nord ikke havde hovedpine. Så var der alle de andre dage, hvor hun vågnede og havde ondt og måtte blive hjemme. Hun prøvede flere gange at gå i skole med hovedpine, men bogstaverne i bøgerne dansede, og det var, som om nogen borede i hendes hjerne, når hun kom ud i det store frikvarter, hvor alle børnene råbte og flintrede omkring. Nu havde hun og mor aftalt, at på hovedpinedage blev hun på Balders Plads og lavede lektier med mor om aftenen. Det havde skolen indtil videre sagt ja til, selvom hendes lærer mente, at det var det rene pjat, når Nord sad bleg på første række med store solbriller på og ikke kunne spise sin madpakke. Lægerne havde undersøgt hende på kryds og tværs, hun var blevet banket på knæene, kigget i ørerne og scannet i en stor maskine, der kunne se alt i hendes hjerne – men der var intet synligt i vejen. Nord var frisk som en havørn. På hovedpinedagene følte hun sig nu alt andet end frisk, snarere temmelig modfalden. Anfaldene kom nemlig som regel efter et mareridt, og de billeder, der stod tilbage, var så uhyggelige, at de blev siddende flere dage efter. Tit kunne hun ikke komme i tanke om, hvad hun havde drømt, kun at det var grusomt. Når hun så tv-indslag

11

Nord-layTst-08b.indd 11

28/08/17 11.00


12

Nord-layTst-08b.indd 12

28/08/17 11.00


eller film, hvor der var noget, der kunne minde om drømmene, huskede hun i glimt, hvordan jorden slog lange revner omkring hende, og at der op af jorden dukkede en dragelignende skabning frem. Et splitsekund skulede den ondt til hende med sine smalle, gule reptiløjne, så foldede den et par gigantiske vinger ud og fløj mod himlen, mens skrig genlød. Om natten sov hun i mors armhule. Det år Nord fyldte 14, var planen, at hun skulle til Berlin og være hos sin far en uge i sommerferien, mens hendes mor arbejdede. Han havde en stor udstilling, som han syntes, hun skulle være med til at åbne. Men øj, hvor havde hun ikke lyst. Stor udstilling, masser af fremmede mennesker, der talte tysk. Og hvad hvis hun fik mareridt og hovedpine? Hun plagede sin mor om at blive hjemme. De kunne tage i sommerhus, samle sten på stranden. De kunne svømme og dykke mellem hinandens ben. De kunne ligge på maven og læse højt på det store blomstrede tæppe i haven. Men mor arbejdede som geolog og havde travlt med metrobyggeriet. Far var opsat på, at Nord skulle komme på besøg. Han havde malet et billede af hende, som hun skulle se. Dagen før afrejsen brød en voldsom orkan løs over det meste af Tyskland. Den pludselige sommerstorm, der fik navnet Helga, lammede fly- og togtrafik og lukkede alle broer. Medierne genlød af desperate feriegæster, men Nord var glad. Nu skulle hendes mor bare overtales til at tage fri, så ville de to have nogle lange, gode dage på Møn foran sig.

13

Nord-layTst-08b.indd 13

28/08/17 11.01


NORNERNE Gennem dybe irgange vandrede tre kvinder. Hver især gik de med lygter i hånden gennem hulerne dybt under urtræets rod. Ingen levende væsner havde gået den vej i århundreder. Visse steder var hulerne helt faldet sammen. Andre steder måtte de over grusgrav, under ringvej. Efter dages vandring nåede de en flod. Med skoene bundet om hovedet og på bare fødder stavrede de ud i den rivende strøm. Urd måtte hjælpes. Hun var så dårlig til bens, at hun svajede som en stormomsust kvist, da hun nåede til midten af floden. Men Verdande og Skuld flettede fingre og arme og bar hende det sidste stykke. Stakåndet nåede de den modsatte bred og slog sig ned på hver sin sten. Skuld fandt fåreben fra ranslen, Verdande birkesaft, Urd trak i strømper og sko og tændte sin pibe. Svært eftertænksom var hun, den gamle, mælede ikke et ord, men sad stille under et skind og stirrede frem for sig, mens hun lavede røgringe i kulden. Skuld og Verdande kastede bekymrede blikke til hinanden. Hvad pønsede hun på? Omsider oplod hun sin røst. – Tiden er ved at rinde ud, sagde Urd og polerede piben mod sin fedtede næse. – Urtræet er gået ud i toppen, og pigen, som skal redde historien, hænger ved sin mor. Hvad skal vi dog finde på for at bringe hende ud i verden?

14

Nord-layTst-08b.indd 14

28/08/17 11.01


Nord-layTst-08b.indd 15

28/08/17 11.01


16

Nord-layTst-08b.indd 16

28/08/17 11.01


SEJR Sejr rundede klippen efter den første dæmning og spurtede det sidste stykke. Løbeskoene havde han selv specialdesignet hos Adidas, så de var skabt til hans vægt og fodafvikling. Stakåndet standsede han ved elevatoren og holdt hovedet mellem benene, mens han tjekkede sin mellemtid. Sveden løb gennem hans lange, lyse hår og videre ned på hans ur, der omsider viste en forbedring på 28 sekunder. Selvom han løb, som hans personlige coach foreskrev, og spiste let, havde der ikke været fremgang i 34 dage. Og Sejr kunne lide fremgang. De sidste tre uger var han derfor begyndt at sove en time længere og spiste friskplukkede blåbær til morgenmaden. Kød rørte han ikke.

17

Nord-layTst-08b.indd 17

28/08/17 11.01


Nu var der endelig resultater. Han strakte ud i solen, der kom til syne over gletsjeren i det fjerne, og trykkede på elevatorknappen. På vej ned løftede han op i blusen for at tjekke sine mavemuskler i elevatorspejlet. Hmm … der kunne godt arbejdes lidt mere. Efter bad og barbering trådte Sejr ind på sit kontor, hvor en morgenmadsbakke stod klar. Han tog koppen med grøn te, fortsatte så hen til det store vindue, hvor han stod og pustede på teen, mens han tankefuld så ned i kløften. Den kløft, han havde tørlagt. Nu kunne han uhindret gå tur på bunden, nyde de lodrette klippevægges farvespil og tanken om, hvordan vandet gennem millioner af år havde skåret sig vej i stenmassivet og skabt en slugt, der i storhed kunne måle sig med Coloradoflodens. Kun få i verden ejede en så prægtig udsigt. Sejr smilede ad en lille oprørsk kilde, der efter nattens regnvejr skvættede vand i den før så buldrende kløft. Egenhændigt havde han dæmmet vandet op for at få kraft til sine aluminiumsfabrikker, ja, og ikke mindst det nye prestigeprojekt, han var i gang med. Dumt at være i besiddelse af så meget vand og ikke bruge det smart. Sejr bundede teen og stillede koppen tilbage på bakken. På vej videre tog han en håndfuld blåbær og hældte dem i munden, så fortsatte han ind ved siden af.

18

Nord-layTst-08b.indd 18

28/08/17 11.01


I det mørke rum sad et hold dværge foran overvågningskameraer. De iagttog Sejrs byggeprojekter verden over – fra Dubai til Buenos Aires. Sejr stillede sig bag dem og så med. Indimellem zoomede han ind. Fik han øje på uregelmæssigheder, gav han dværgene besked om at kontakte byggepladsen. Bygningsarbejderne havde det med at holde lange pauser eller stjæle hans materialer. Da Sejr zoomede ind på metrobyggeriet i København, fik han øje på en kvinde med sikkerhedshjelm. Han fokuserede på ansigtet. Heldet var med ham. Der stod geologen, som han havde forsøgt at finde i flere måneder.

19

Nord-layTst-08b.indd 19

28/08/17 11.01

Hübbe Meisler NORD (Læseprøve)