Page 1


192

louis_armstaerk_materie.indd 192

6/29/2015 10:59:42 AM


LOU IS ARMSTÆRK

1

louis_armstaerk_materie.indd 1

6/29/2015 10:58:29 AM


Louis Armstærk © Camilla Hübbe og Rasmus Meisler og Høst & Søn / ROSINANTE & CO, København 2015 1. udgave, 1. oplag, 2015 Omslag: Rasmus Meisler Illustration: Rasmus Meisler Grafiker: Lars Rosenquist Bech-Jessen / Bogmager.dk Sat med Baskerville Trykt hos Livonia Print, Riga ISBN 978-87-638-4120-7 Printed in Latvia 2015 Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

Høst & Søn er et forlag i ROSINANTE & CO Købmagergade 62, 3. | Postboks 2252 | DK-1019 København K rosinante-co.dk

2

louis_armstaerk_materie.indd 2

6/29/2015 10:58:29 AM


Camilla Hübbe

Illustreret af

Rasmus Meisler

Høst & Søn

louis_armstaerk_materie.indd 3

6/29/2015 10:58:29 AM


louis_armstaerk_materie.indd 4

6/29/2015 10:58:30 AM


louis_armstaerk_materie.indd 5

6/29/2015 10:58:32 AM


louis_armstaerk_materie.indd 6

6/29/2015 10:58:32 AM


Kapitel 1

100 armbøjninger

Louis Armstærk hed en pige, der så ud, som piger gør flest. Hun var ikke meget højere end en herrecykel. Hendes rødblonde hår var pjusket. Hun havde klare blå øjne, og på næsen dansede en lille klynge fregner. Men tag nu endelig ikke fejl, for Louis Armstærk var absolut ikke, som piger er flest. Sej som ind i helvede var hun. Ingen kunne få hende til at tude. Hendes blik var som en jernstang. Nej, Louis Armstærk kunne man ikke få ned med nakken. For hun var en kriger, om end en lille én af slagsen. Det havde hun været fra den dag, hun kom til verden på bagsædet af en turnébus for 12 år siden.

7

louis_armstaerk_materie.indd 7

6/29/2015 10:58:32 AM


»Så kom han, vores længe ventede Louis Armstærk,« råbte hendes far, trompetisten Mikkel Møller, da Louis blev født og en måned for tidligt plaskede ud i hans arme. Men Louis’ mor, der lå på et plastiksæde med benene i vejret og direkte udsyn til barnet, sagde tørt, at den lille ny ikke var en dreng men en pige. Selvom Louis var en pige, og selvom hun blev døbt Louise, blev hun aldrig kaldt andet. Da Louis Armstærk var 12, boede hun i et almindeligt rødt hus, der havde fortrappe og baghave. Hun havde en mor, Sus, der var pilot, og en lillesøster, Lily, på syv. Louis Armstærk gik i skole, kørte på cykel og spiste leverpostejmadder med agurk. Hun læste Anders And-blade og klatrede i træer. Ja, hendes liv var i det store hele som de fleste danske børns, hvis det ikke lige havde været for det med hendes far. For et år siden forsvandt han. Det er der selvfølgelig så mange fædre, der gør fra tid til anden på grund af skilsmisse, overarbejde og almindelig forvirring. Men det særlige ved Mikkel Møllers forsvinden var, at han blev taget af en orkan. Louis Armstærks far var som sagt trompetist. Da Louis var lille, tog han tit af sted for at spille på jazzfestivaler med sit band, men han 8

louis_armstaerk_materie.indd 8

6/29/2015 10:58:32 AM


vendte altid hjem. Efter et par dage ville han sidde nede i køkkenet i sin islandske sweater, pudse trompeten og spørge Louis, om hun ville have et par friskbagte pandekager. Men da Louis var 11 år, forsvandt han en dag og kom ikke tilbage. Ugerne gik. Louis og Lily sprang hen til telefonen, når den ringede, og afsøgte hvert hjørne i postkassen i håb om et brev. Og endelig en dag lå der et kort med ordene:

Ikke et ord om, hvornår han kom hjem. Sus tog sine to piger om skuldrene og sagde, at det gjorde han jo nok, når han havde fundet den jazz, og så snakkede de ikke mere om det. Men Louis Armstærk havde svært ved at sove, for far stod ikke, som han plejede, med hovedet oppe i hendes overkøje og sang: »Summertime, and the livin’ is easy.« Og det havde han ikke gjort længe. »Der er noget galt,« tænkte hun, »der er ét eller andet helt galt.« 9

louis_armstaerk_materie.indd 9

6/29/2015 10:58:33 AM


Og når hun havde tænkt sådan i to timer, var det eneste, der hjalp, at springe ned fra sengen og lave ti armbøjninger på gulvet. En dag, da Louis kom hjem fra skole, sad hendes mor inde i stuen foran fjernsynet. Hun måtte lige være kommet hjem, for hun havde stadig pilotkasketten på og den mørkeblå uniform med striber på skuldrene. Ved siden af på gulvet lå hendes højhælede sko. Helt yderst på kanten af sofaen sad hun og holdt sig forskrækket for munden, mens tv-speakeren fortalte, hvordan et monster af en orkan havde kastet sig over New Orleans på USA’s sydlige kyst. Louis Armstærk satte åndeløst sin skoletaske fra sig og listede om bag hende. Opmærksomt fulgte hun billederne i fjernsynet. Hun så, hvordan stormen flåede broer og huse fra hinanden. Hvordan den kastede omkring med palmer, møbler, biler og mennesker, mens vandet væltede ind over byen og sine steder steg op til seks meter. »Er … er det dér, far er?« hviskede Louis. Hendes mor sprang op og skyndte sig at slukke fjernsynet. »Der er ikke sket ham noget, det er jeg sikker på. Han ringer nok om lidt,« sagde mor og kyssede Louis. Men Mikkel Møller ringede ikke, og da orkanen var stilnet af, hørte de ingenting. Ikke et ord. Politi, redningshelikoptere, frø-

10

louis_armstaerk_materie.indd 10

6/29/2015 10:58:33 AM


mandskorps og specialstyrker ledte efter ham og tusindvis af andre, der var forsvundet. Folk blev afhørt. Louis Armstærks mor rejste til New Orleans i håb om at finde ham. Da hun kom hjem og så Louis og Lilys forventningsfulde ansigter i døren, tog hun dem ind til sig og græd. »Jeres far er og bliver forsvundet,« sagde hun og knugede døtrene. Men Louis Armstærk rev sig løs og så trodsigt på sin mor. »Nul og nix,« råbte hun. »Min far er ikke forsvundet, han er bare blevet væk.« »Er det ikke det samme?« hikkede Lily. »Nej, for far er derude et sted. Ingen har fundet ham, fordi de ikke har ledt godt nok.« »Redningshelikoptere og frømandskorpset og politiet …« begyndte hendes mor og græd igen. Men så gik Louis Armstærk ud efter en toiletrulle, tørrede sin mors øjne, rettede på pilotkasketten og klappede hende på hånden. »Bare rolig, mor. Vi finder ham,« sagde hun. Om aftenen tog Louis Armstærk 100 armbøjninger. Bagefter var hun helt øm i musklerne.

11

louis_armstaerk_materie.indd 11

6/29/2015 10:58:33 AM


louis_armstaerk_materie.indd 12

6/29/2015 10:58:35 AM


louis_armstaerk_materie.indd 13

6/29/2015 10:58:36 AM


louis_armstaerk_materie.indd 14

6/29/2015 10:58:37 AM


Kapitel 2

Det er da løgn!

Den første jul uden far var svær. For mor altså. Hun blev syg og lå i sengen med høj feber. »Kan vi ikke bare droppe julen,« hviskede hun og trak dynen op om næsen. »Nul og nix,« erklærede Louis Armstærk under den røde tophue fra benenden af sengen. »Vi holder jul, som vi plejer!« Mor hostede. »Lægen har sagt, at jeg skal blive i sengen.« »Hvis du ikke kan holde jul,« sagde Louis, »så kan jeg!«

15

louis_armstaerk_materie.indd 15

6/29/2015 10:58:37 AM


Og så gik Louis Armstærk på nettet og fandt opskrifter på rødkål, sukkerkartofler, andesteg og risalamande. Hun skrev en to sider lang huskeseddel, stak pinkoden til mors kreditkort i baglommen, fandt trillebøren frem og traskede på juleindkøb med Lily på ladet. Der skulle købes så meget ind, at hun mindst måtte have en trillebør til at bære det hjem. Det blev en uforglemmelig jul. Andestegen havde stået lidt for længe i ovnen, fordi Louis og Lily skulle se Disneysjov. Måske skulle risene i risalamanden også have været grødris og ikke poseris men skidt med det. Kirsebærsovsen var god. Louis Armstærk fældede et juletræ og satte fod på det. Bagefter pyntede Lily og hun det. Mor slog hænderne sammen af overraskelse, da hun så det flotte julebord og juletræet med alle de tændte lys. »Neeej, I er verdens bedste børn!« Hun krammede Louis og Lily, mens hendes blik gled hen over bordet. »And og kartofler og … « Hun standsede ved den fjerde tallerken. »Kommer her flere?« »Hvem er det?« spurgte Lily nysgerrigt. Louis trak på skulderen.

16

louis_armstaerk_materie.indd 16

6/29/2015 10:58:37 AM


»Far bliver ked af det, hvis vi ikke har dækket til ham.« Mor fik et hosteanfald. Louis Armstærk måtte banke hende i ryggen. Da mor kom til sig selv, tog hun Louis ind til sig. »Louise,« sagde hun alvorligt. »Din far kommer ikke tilbage. Nu må du forstå det.« Louis så venligt på sin mor og forklarede roligt, at hun hed Louis Armstærk, og at hendes far kom hjem, om ikke i dag så i nærmeste fremtid, og så løftede hun smilende sit glas og skålede for julen. Den sommer, Louis fyldte 12, erklærede mor, at huset skulle sælges. Hun spurgte Louis, om hun ikke ville finde en træplade og skrive et skilt, hvor der skulle stå »TIL SALG«. Louis fandt en plade i kælderen. Hun havde den stående inde på sit værelse nogle dage, men selvom »TIL SALG« kun var syv sølle bogstaver, kunne hun ikke skrive dem. Huset var jo det sted, hun havde boet hele sit liv. »Behøver vi at sælge?« spurgte Louis, da hun endnu en gang blev mindet om skiltet. Mor nikkede alvorligt. »Vi har simpelthen ikke råd til at bo her mere, Louise. Nu da far er væk.«

17

louis_armstaerk_materie.indd 17

6/29/2015 10:58:37 AM


»Kan vi ikke sælge bilen eller gøre noget andet?« spurgte Louis. Men mor rystede på hovedet, og så lovede Louis, at når mor kom hjem fra sin næste flyrejse, ville hun have skiltet klar. Og hun holdt, hvad hun lovede. Selvom det kostede en ordentlig omgang armbøjninger, stod TIL SALG-skiltet i hækken og bød mor velkommen. Louis havde regnet med, at hun ville blive glad. Men da hun så skiltet, hev hun det op og bar det med ind i huset. »Hvad laver du?« sagde Louis. »Har du fundet en stavefejl?« Mor rystede på hovedet og smilede, mens hun kastede pilothatten gennem luften og ramte knagerækken i et pletskud. Det var, som om hun strålede en smule mere, end hun plejede. Som om hendes øjne var en kende mere blå. »Nej,« sagde hun. »Jeg har fundet en lejer, der gerne vil leje overetagen.« Louis så på sin mor. »Vil det sige, at vi bliver boende?« Hun nikkede. »Jubiii.« Louis sprang hende om halsen. »Hvor finder man sådan én?« »I lufthavnen. I New York.«

18

louis_armstaerk_materie.indd 18

6/29/2015 10:58:37 AM


»Du er bare den bedste mor!« råbte Louis. Mor smilede og prikkede hende på næsen med sin lakerede negl. Så trak hun en kæmpe pose skumfiduser op af sin taske. »Nå, piger, det skal fejres! Er I med?« »Ja,« råbte Louis og Lily i kor. Mor og Lily samlede kæppe og grene i haven, og Louis tændte op i bålet. Så sad de, mor, Lily og Louis, med den lyse sommeraften omkring sig og ristede skumfiduser. Louis hentede TIL SALGskiltet og kastede det på bålet. Malingen boblede på overfladen, langsomt krøllede skiltet sammen og forsvandt i flammerne. Hun op på huset. I skæret fra ilden fik den røde murstensvilla et varmt og hyggeligt skær, som de aftner mor, far, Lily og Louis havde bål. De aftner far fandt trompeten frem og spillede kærlighedssange, mens Lily og Louis trommede på hver deres dåse, og mor stod lidt derfra med tepotten i hånden og vrikkede udad på træskoen, mens hun så hen på far. »Om lidt bliver det sådan igen,« tænkte Louis. »Om lidt bliver alt ved det gamle.« Senere den aften kom mor ind for at læse. Det gjorde hun altid, når hun var hjemme. Det var rart at ligge i overkøjen og lytte til hen-

19

louis_armstaerk_materie.indd 19

6/29/2015 10:58:37 AM


des stemme. Trygt, syntes Louis. Hun lukkede øjnene og mærkede mætheden, varmen fra dynen, den gode lyd af mors stemme. Duften af hendes parfume, der steg op fra underkøjen, hvor hun havde sat sig op ad ribberne ved Lilys hovedgærde for at få lys til at læse. Sådan havde far også siddet og læst for Louis, da hun var lille. Da det var hende, der lå i underkøjen og mærkede hans islandske sweater gennem sin tynde T-shirt. Der hang en god lugt af uld og brænderøg ved ham. Som om intet ondt kunne nå hende, dér i hans armhule. Mors stemme standsede. Lidt efter kom hendes ansigt til syne over sengekanten. »Godnat, Louis-mui.« »Mor,« hviskede Louis. »Hvornår flytter den nye lejer ind?« »I morgen. Sammen med Charlie, hans søn, der kun er et år ældre end dig.« Louis rejste sig i sengen og så vantro på sin mor. »I morgen? Det er da løgn!«

20

louis_armstaerk_materie.indd 20

6/29/2015 10:58:37 AM


louis_armstaerk_materie.indd 21

6/29/2015 10:58:37 AM

Hübbe LOUIS ARMSTÆRK (Læseprøve)  
Hübbe LOUIS ARMSTÆRK (Læseprøve)