Page 1

»HuRTIGT!

Neil Gaiman

Jeg stod for enden af planken ansigt til ansigt med den visse død, da en rebstige ramte mig på skulderen, og en dyb, buldrende stemme råbte:

Neil Gaiman I l lu s t r e r e t a f S kot t i e Yo u n g

R T A l K OP AD r E B « N ! E G I ST En sjov og rablende fortælling om en far, der går ud for at hente mælk til sine børn og kommer ud på den vildeste tidsrejse til lands, til vands og i luften. Måske den sygeste løgnehistorie en far nogensinde har fortalt for at bortforklare, hvorfor han var så længe om at komme hjem ... Eller måske det er den mest usandsynlige og langt ude sandhed om en af universets største gåder ... ISBN 9788763831680

CICERO FORUM HØST & SØN PRETTY INK ROSINANTE SAMLEREN

9 788763 831680

Gaiman_syghistorie_CVR.indd 1

H Ø ST & S Ø N

18/12/13 13.55


NG_Sygehistorier_cont.indd 2

18/12/13 11.59


NG_Sygehistorier_cont.indd 3

18/12/13 11.59


NG_Sygehistorier_cont.indd 4

18/12/13 11.59


D e n syg es t e lø g n e h i s to r i e

NG_Sygehistorier_cont.indd 5

18/12/13 11.59


NG_Sygehistorier_cont.indd 6

18/12/13 11.59


Til min afdøde far, David, der ville have fortalt historien med fryd, og min søn, Michael, der ikke ville have troet et ord af den. I kærlighed. N.G.

NG_Sygehistorier_cont.indd 7

18/12/13 11.59


Den sygeste løgnehistorie Er oversat fra amerikansk af Camilla Christensen efter Fortunately the Milk Copyright © 2013 Neil Gaiman (tekst) Skottie Young (illustrationer) © HarperCollinsChildren’s Books, a division of Harper CollinsPublishers, New York Published by agreement with Ia Atterholm, Malmö Denne udgave: © Neil Gaiman og Høst & Søn / rosinante&co 1. udgave, 1. oplag, 2014 Grafisk tilrettelægning: Sarah Nichole Kaufman / Jette Aa. Enghusen Trykt hos Livonia Print ISBN: 978-87-638-3168-0 Printed in Latvia 2014

Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

Høst & Søn er et forlag i rosinante&co Købmagergade 62, 3. | Postboks 2252 | 1019 København K www.rosinante-co.dk

NG_Sygehistorier_cont.indd 8

18/12/13 11.59


Neil Gaiman I l lu s t r e r e t a f S kot t i e Yo u n g

Ov e r s at a f Camill a Christensen

HĂ˜ST & SĂ˜N

NG_Sygehistorier_cont.indd 9

18/12/13 11.59


10

NG_Sygehistorier_cont.indd 10

18/12/13 11.59


D

er var kun appelsinjuice i køleskabet. Ikke noget andet man kunne hælde på morgenmaden, medmindre man kan lide ketchup eller mayonnaise eller eddikelage fra syltede agurker på sine cornflakes. Det kan jeg ikke, og det kan min lillesøster heller ikke, selv om hun har spist ret mærkelige ting i tidens løb, for eksempel champignoner i chokolade.* »Ingen mælk,« sagde min søster. »Nul,« sagde jeg og kiggede for en sikkerheds skyld omme bag ved glasset med syltetøj i køleskabet. »Overhovedet ingen mælk«.

*Faktisk kunne hun ikke lide det. Og faktisk havde jeg heller ikke fortalt hende, at der var champignoner i chokoladen. Det var et eksperiment.

NG_Sygehistorier_cont.indd 11

11

18/12/13 11.59


Vores mor var rejst væk til en konference. Hun skulle holde et foredrag om firben. Inden hun tog af sted, mindede hun os om alle de vigtige ting, der skulle ske, mens hun var væk. Min far læste avis. Jeg tror ikke, han lægger ret meget mærke til verden, når han læser sin avis. »Hørte du, hvad jeg sagde?« spurgte min mor, der er mistænksom. »Hvad sagde jeg?«

NG_Sygehistorier_cont.indd 12

18/12/13 11.59


»Glem ikke at følge børnene til musiktime i morgen, onsdag aften er der violin-undervisning, du har frosset aftensmad ned til de dage, du er væk, og du har skrevet numre på dem, familien Nicolson har ekstranøglen, VVS-manden kommer mandag morgen, og lad være med at bruge eller trække ud i toilettet ovenpå, før han har været her, husk at fodre guldfisken, du elsker os, og du er tilbage torsdag,« sagde min far. Jeg tror, min mor blev overrasket. »Ja, det er rigtigt,« sagde hun. Hun kyssede os alle sammen. Så sagde hun: »Åh, og vi er næsten løbet tør for mælk. Du er nødt til at købe noget.«

NG_Sygehistorier_cont.indd 13

18/12/13 11.59


Da hun var gået, lavede min far en kop te. Der var stadig lidt mælk tilbage.Vi tøede måltid nummer 1 op, men der gik lidt kuk i det, så vi gik hen på den indiske restaurant. Før vi gik i seng, lavede far varm kakao til os, fordi

v o r e s mo v ar r e

NG_Sygehistorier_cont.indd 14

r

. s o j st f r a

18/12/13 11.59


DET VAR

i g책r aftes.

NG_Sygehistorier_cont.indd 15

18/12/13 11.59


Nu kom far ud i køkkenet. »Spis jeres morgenmad,« sagde han, »husk, I skal til musik i eftermiddag.« »Vi kan ikke spise vores morgenmad,« sagde min søster med trist stemme. »Det kan jeg ikke forstå,« sagde min far, »vi har masser af morgenmad. Der er cornflakes, og der er mysli. Vi har skeer. Skeer er fantatiske. En slags gafler, bare ikke så stikkende.« »Ingen mælk,« sagde jeg. »Ingen mælk,« sagde min søster. Jeg kunne se, at min far tænkte over det. Han så ud, som om han ville foreslå, at vi spiste noget til morgenmad, der ikke behøvede mælk, for eksempel pølser, men pludselig så han ud, som om han kom i tanke om, at han ikke selv kunne få sin te, hvis der ikke var mælk. Hans ansigt fik sit »ingen te«-udtryk. »Stakkels børn,« sagde han. »Jeg går hen i kiosken. Jeg skal nok skaffe mælk.« »Tak,« sagde min søster. »Ikke skummetmælk,« sagde jeg. »Det smager af vand.«

16

NG_Sygehistorier_cont.indd 16

18/12/13 11.59


»Javel,« sagde min far, »ikke skummetmælk.« Han gik. Jeg hældte cornflakes op i en skål. Jeg kiggede på dem.

de.

Jeg ven te

NG_Sygehistorier_cont.indd 17

18/12/13 11.59


NG_Sygehistorier_cont.indd 18

18/12/13 11.59


NG_Sygehistorier_cont.indd 19

18/12/13 11.59


»Hvor længe har han været væk?« spurgte min søster. »I evigheder,« sagde jeg. »Det tænkte jeg nok,« sagde min lillesøster. Vi drak juice. Min søster øvede sig på sin violin. Jeg foreslog, at hun holdt op med at spille på violinen, og det gjorde hun. Min søster skar ansigter af mig. »Hvor lang tid er der gået nu?« spurgte hun. »Evigheders evigheder,« sagde jeg. »Hvad sker der, hvis han aldrig kommer tilbage?« spurgte hun. »Så spiser vi vel syltede agurker,« sagde jeg. »Man kan ikke spise syltede agurker til morgenmad,« sagde min søster. »Og jeg kan ikke lide syltede agurker hverken morgen, middag eller aften. Hvad nu, hvis der er sket ham noget forfærdeligt? Mor skyder skylden på os.« »Han har vel bare mødt en af sine venner i kiosken,« sagde jeg, »og så er de begyndt at snakke, og så har han glemt tiden.« 20

NG_Sygehistorier_cont.indd 20

18/12/13 11.59

Neil Gaiman DEN SYGESTE LØGNEHISTORIE (læseprøve)  
Neil Gaiman DEN SYGESTE LØGNEHISTORIE (læseprøve)