Page 9

Franklin standsede foran et lille stenmausoleum for at få pusten, inden han fortsatte. »Det virker indlysende, at det sidste af den gamle civilisation uddøde eller blev fordrevet fra deres hjem for mange tusind år siden. Men der var stadig enkelte spor efter dem i deres glemte by. Man kan måske kalde det brudstykker af deres bevidsthed, der var indlejret i enkelte dyrebare genstande.« »Noget, de kaldte for afotisk teknologi.« Franklin sendte ham et beundrende blik. »Du imponerer mig til stadighed, Will. Du har virkelig sat tænderne i de research­opgaver, jeg gav dig, ikke sandt?« »Som du sagde: Man bør aldrig gøre noget halvt,« sagde Will med et skuldertræk. »Hvad var det for genstande?« »Det kommer jeg til, men tro mig ...« Franklin hævede pegefingeren. »For dét, han bragte tilbage til menneskeracen, vil Ian Cornish en dag blive husket som en af vores modigste opdagelsesrejsende og lige så vigtig for menneskehedens historie som Galileo, Christopher Columbus eller de mænd, der spaltede atomet.« Franklin tog en lille sort anordning frem fra lommen og rettede den mod stenkonstruktionen foran dem. Udsmykkede døre, som før havde fremstået rent dekorative, drejede på skjulte hængsler og gik op med en kværnende lyd af sten mod sten. Franklin trykkede på anordningen igen. Umiddelbart inden for døren gled to smalle paneler af rustfrit stål fra og afslørede det indvendige af en stor og topmoderne elevator. Franklin pegede Will hen mod den. »Lad mig vise dig det.« Will trådte ind, og Franklin fulgte efter. Han tastede en særlig talsekvens på et komplekst kontrolpanel lige inden for døren. Will kiggede hurtigt over sin bedstefars skulder. De udvendige stendøre lukkede, og stålpanelerne gled i med en hvisken. Will mærkede et sus af luft, der fortættedes. De kørte nedad og accelererede støt til noget, der føltes som god fart. 9

Frost PALADIN-PROFETIEN 3. ARVEN (Læseprøve)  
Frost PALADIN-PROFETIEN 3. ARVEN (Læseprøve)