Page 8

ved borgerkrigens afslutning. Men han mistede sin ældste søn i krigens sidste måned, og det gjorde manden mentalt forstyrret. Han flygtede fra New England og bosatte sig her – en fremmed i den her del af verden, halvgal af sorg – og for at dæmpe sin sindslidelse satte han sin formue på overarbejde.« »Hvad forventede han at få ud af det?« »I sine dagbøger beskriver Cornish følelsen af at være hjemsøgt af hvileløse ånder af de mænd, der blev dræbt af hans våben. Hele legioner viste sig for Cornish om natten, anført af hans egen søns genfærd. Ian var overbevist om, at han modtog instrukser fra disse ånder om, hvad han skulle skabe her ... og hvad han skulle grave efter. Og den eneste måde, han kunne finde fred på, var ved at adlyde deres instrukser.« »Det var altså derfor, han gik ned i tunnelerne.« De kom forbi den lille kirkegård, Will havde bemærket under et tidligere besøg – hans egen families gravsted, Greenwood-familiens – og under statuen af en bevinget engel med et sværd løftet mod himlen stod gravstenen over den mand, der gik ved siden af ham, Franklin Greenwood. »Der var ganske rigtigt noget, der kaldte på ham,« sagde Franklin. »Men det var ikke døde soldater – eller måske er det mere rigtigt at sige, at det tilsyneladende ikke var alt.« »Så det var derfor, han begyndte på udgravningerne.« »Han udvidede det eksisterende system af tunneler og grotter under øen og søgte hele tiden dybere ned for at finde noget, hans syner angiveligt fortalte ham, ventede på ham dernede. Noget, der ville give ham syndsforladelse og lindre hans evige sorg.« »Og han fandt det,« sagde Will. »I den glemte underjordiske by.« »Menneskets veje og overbevisninger er uransaglige. Men nogle gange kan sindet, når det knækker – og jeg tror, det var det, der skete for stakkels Ian Cornish – føre os til endnu større sandheder. Som Cahokia.« 8

Frost PALADIN-PROFETIEN 3. ARVEN (Læseprøve)  
Frost PALADIN-PROFETIEN 3. ARVEN (Læseprøve)