Issuu on Google+

00

01

02

03

04

05

06

07

08

09

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

00

01

02

03

04

05

06

07

33

34

35

35

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49

50

51

52

53

54

55

00 01 10 11 12 13

Dagbladet Information skrev om Den afrikanske jomfru

09

★★★★

08

»Det lykkes for Caroline at overraske.« – Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten

07

★★★★

Helle Vincentz debuterede i 2011 med Den afrikanske jomfru, som blev solgt til udlandet før udgivelsen og nomineret til Danske Banks Debutantpris. Den filippinske pirat er andet selvstændige bind i spændingsserien om den unge, stræbsomme og til tider kyniske forretningskvinde Caroline Kayser.

06

»Med debutromanen, ‘Den afrikanske jomfru’, gør Helle Vincentz en flot entre på den litterære scene. Vi får en gennemarbejdet historie om en stor dansk oliekoncerns dybt umoralske fremfærd på det afrikanske kontinent … Godt gået.« – Jan Vandall, MetroXpress

05

★★★★

04

– Anne Mette Busch, NORDJYSKE Stiftstidende

Den filippinske pirat er en medrivende spændingsroman om piraternes gidsler og den evige jagt på succes i karrieren.

03

»Med drejebogsagtig præcision sættes scenen i det fattige Afrika … velsmurt med fremdrift via handlingsmættede situationer i rap … Det er en velbevandret dame, som her træder ind på den skønlitterære scene med en bog, som vi nok kan glæde os til at læse fortsættelsen af.«

Forsøget på at holde fimaets ry pletfrit bliver imidlertid kuldkastet, da den danske olietanker udsættes for et piratangreb. Pludselig befinder Caroline sig midt i et klaustrofobisk gidseldrama, hvor intriger og mord gør det umuligt at stole på nogen.

DEN FILIPPINSKE PIRAT

»Flot og yderst velkomponeret … Romanens plot er ikke bare overraskende, det er simpelthen ikke til at vaske af sig igen.« – Louise Windfeld-Høeberg, Weekendavisen

Caroline Kayser vil for alt i verden til tops i erhvervslivet. Da besætningen på en olietanker truer med at sige op, griber hun derfor chancen og rejser alene til Asien for at løse konflikten.

02

Den afrikanske jomfru

DEN FILIPPINSKE PIRAT

Pressen skrev om

14 18 19 20 21

omslagsdesign: eyelab.dk

17 22 23

layout: thomas@eyelab.dk +45 51 84 51 51

onsdag 18/01/12 21:41

24

Den filippinske pirat SMUDS 236x159.indd 1

SPÆNDINGSROMAN – ROSINANTE

16

DEN FILIPPINSKE PIRAT

HELLE VINCENTZ (f. 1978) er uddannet journalist. Som Fulbright-studerende er hun uddannet fra Columbia University i New York, hvor hun studerede Human Rights med speciale i olieindustriens sociale ansvar. Inden hun blev forfatter, arbejdede hun som projektleder hos A.P. Møller-Mærsk og som freelancejournalist, hvor hun skrev for flere forskellige aviser og blade, heriblandt Jyllands-Posten. I 2011 debuterede hun med Den afrikanske jomfru, første bind i serien om Caroline Kayser.

15

»Helle Vincentz afvikler sit drama i et stensikkert anslag og et spændstigt sprog ... en international thriller, der i både form og indhold nærmer sig John le Carrésk standard.«

2


Af samme forfatter: Den afrikanske jomfru 路 sp忙ndingsroman (2011)

34178_den_filippinske_pirat_155x230.indd 2

06-01-2012 10:04:40


Helle Vincentz

Den filippinske pirat spĂŚndingsroman

Rosinante

34178_den_filippinske_pirat_155x230.indd 3

06-01-2012 10:04:40


Den filippinske pirat © Helle Vincentz og Rosinante/rosinante&co, København 2012 1. udgave, 1. oplag, 2012 Omslag: EYELAB Sat med Minion hos Christensen Grafisk og trykt hos CPI/Clausen & Bosse, Leck isbn 978-87-638-2228-2 Printed in Germany 2012

Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i Lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

Rosinante er et forlag i rosinante&co Købmagergade 62, 4. | Postboks 2252 | DK-1019 København K www.rosinante-co.dk

34178_den_filippinske_pirat_155x230.indd 4

06-01-2012 10:04:40


Til min far. Den første globetrotter, jeg kendte.

34178_den_filippinske_pirat_155x230.indd 5

06-01-2012 10:04:40


34178_den_filippinske_pirat_155x230.indd 6

06-01-2012 10:04:40


PROLOG

Pedro spejdede efter de seks sortklædte mænd, da de marcherede ned over stranden. Nu krævede det mørke hav dem for natten. Han lyttede til deres skærende stemmer, der gjaldede en gammel filippinsk vise. Alkohol og angst. Brorens høje silhuet ragede op over de andre fem, der alle trådte frem imod det blege bagtæppe af månelys. Pedros øjne granskede den enorme skikkelse med det lange, krøllede hår. På skulderen bar han den store påhængsmotor, holdt på plads mellem øret og armen. Pedro havde spurgt, om han måtte komme med, men broren havde bare rystet på hovedet. Nattens hav var dødens hav. Der lød et ildevarslende plask, da han bøjede sig ned og lod den tunge motor lande i vandkanten. I mørket kunne Pedro skimte broren, der rejste sig op og tog sig til skulderen. De seks mænd hev nu en elefanthue op af baglommen, og centimeter for centimeter forsvandt deres ansigter bag det sorte stof.

7

34178_den_filippinske_pirat_155x230.indd 7

06-01-2012 10:04:40


8

34178_den_filippinske_pirat_155x230.indd 8

06-01-2012 10:04:40


Kapitel 1

– Jeg har en begravelse, jeg er nødt til at deltage i senere i dag. Stemmen fik Caroline Kayser til at se op fra de papirer, hun netop havde hentet i printeren. Bag hende stod Markvart, hendes chef, med dybe furer i det normalt så glatte ansigt. En svag duft af aftershave blandede sig med lugten af det varme papir. – Der er indkaldt til ekstraordinært ledermøde i dag på grund af MARTA, og jeg har forsøgt at få det rykket, men det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Du bliver nødt til at gå til mødet for mig. Han så alvorligt på hende, og Caroline nikkede. – Selvfølgelig. – Du skal ikke gøre noget, det er bare vigtigt, vi er repræsenteret. – Klart. Hun åbnede kalenderen på computeren. – Hvornår er det? – Klokken 11 i mødelokale 2. – Jeg skal nok sørge for at være der. Hun rettede ryggen. – Godt. Han nikkede kort, og hun bemærkede de røde blodkar i hans øjne. – Ved du, hvad det mere præcist drejer sig om? – Sikkerhed om bord på vores tankskibe. Fraværende kørte han en hånd hen over den veltrimmede frisure. – Det er som sagt ikke noget, jeg ønsker vores afdeling blandet ind i, men vi er nødt til at vise flaget. Markvart vendte sig for at gå tilbage til chefkontoret, der lå i et glasbur for enden af medarbejdernes åbne kontorlandskab. – Øh, Markvart? – Ja. 9

34178_den_filippinske_pirat_155x230.indd 9

06-01-2012 10:04:40


Caroline tøvede. Det ragede ikke hende, men det føltes uhøfligt ikke at spørge. – Hvem ... hvem skal begraves? – Min far. Chefen forsvandt ind i glasklokken med hastige skridt og lukkede døren bag sig med et smæld. Faste skridt, sitrende egoer og dyr herreparfume fyldte rummet, da ti af Dana Oils chefer og mellemledere indfandt sig i mødelokalet præcis klokken 11. Stole blev trukket ud fra det lange, blanke mødebord med overdrevent selvsikre bevægelser, imens de skræddersyede jakkesæt forsøgte at overgå hinanden i den daglige duel om, hvem der havde landet den største ordre, presset en underleverandør længst ned i pris, fået ansvar for et nyt og voksende marked eller på anden vis bedrevet noget, der højnede virksomhedens overskud og beviste den pågældendes uundværlighed. Omkring dem skinnede væggene hvidt og udekoreret; det eneste, der brød det sterile udseende, var en grøn lampe i loftet, som skulle sætte kulør på hverdagen, og et indrammet billede af en boreplatform på endevæggen. Da alle havde sat sig, skridtede direktør Clausen ind i lokalet, tæt fulgt af sin sekretær, og alle ansigter blev øjeblikkeligt lagt i de alvorlige folder, som man forventede, at direktøren forventede. – Jeg har indkaldt jer til ekstraordinært møde, fordi vi har fået et stort problem i Asien. Den lavstammede direktør med det tilbagestrøgne, sorte hår stillede sig for enden af det lange mødebord og skuede ud over sine underordnede. Der blev stille omkring bordet. – Jeg er gentagne gange blevet kontaktet af vores førstestyrmand på M/S MARTA, den af vores olietankere, der sejler fast fra Mellemøsten til Kina. Besætningen er i oprør – direktøren så rundt, – og de truer med at afmønstre, hvis de ikke får beskyttelse af skibet ned gennem Malaccastrædet og op gennem Det Sydkinesiske Hav. En undrende stilhed bredte sig. Strædet mellem Indonesien mod syd og Singapore og Malaysia mod nord var ikke kendt som nogen 10

34178_den_filippinske_pirat_155x230.indd 10

06-01-2012 10:04:40


dødsfælde, og det samme gjaldt Det Sydkinesiske Hav, som lå indkapslet mellem Den Malaysiske Halvø mod vest, Borneo mod syd, Filippinerne mod øst og Kina mod nord. – Hvorfor? spurgte Nielsen, sikkerhedschefen, til sidst. Direktøren så kort på ham. – De er bange for, at skibet skal blive kapret af pirater. – I Asien? – Ja, i Asien, var det ikke det, jeg lige sagde? Skibet sejler under beskyttelse af bevæbnede skibe gennem Adenbugten, men i Asien er de på egen hånd, hvilket hidtil ikke har været noget problem, men nu truer besætningen altså med at nedlægge arbejdet. – Hvad siger de helt præcis? Birgitte Halvorsen, den eneste kvinde i direktionen, lænede sig frem i stolen og lagde sine skjorteklædte underarme på bordet. – Alice, vil du? Direktør Clausen gjorde en bevægelse mod sin hulkindede sekretær, der som altid sad ved hans venstre side med hovedet bøjet over notesblokken. Med den stramme knold i nakken, de stålindfattede halvbriller og den grænseløse loyalitet over for direktøren burde et billede af Alice være det første, der dukkede op, hvis man googlede »sekretær«, tænkte Caroline. Det eneste, der ikke passede ind i billedet, var, at hun havde hørt, at sekretæren løb maraton. – Naturligvis. Alice nikkede kort og så ud over brillerne. – Jeg har varetaget korrespondancen på hr. Clausens vegne og i første omgang gjort det klart, at skibet ifølge direktøren har den beskyttelse, det skal have. Men førstestyrmanden vender fortsat tilbage, og nu har han sendt en kollektiv opsigelse fra hele den faste besætning, bortset fra kaptajnen. Opsigelsen er ikke underskrevet, men de truer med at gøre det, hvis ikke Dana Oil opfylder kravet om øget beskyttelse gennem Strædet og Det Sydkinesiske Hav. Og så slutter han sit seneste brev med at skrive, at hr. Clausen jo selv kan komme ned og sejle med. Hvis han tør. Sekretæren rystede forarget på hovedet. Direktør Clausen tog over: – Det vil naturligvis se vanvittig dårligt ud for os, hvis vi mister en hel besætning, fordi de ikke mener, vi har 11

34178_den_filippinske_pirat_155x230.indd 11

06-01-2012 10:04:40


gjort nok for sikkerheden. Medierne vil elske den historie, og derudover vil det give alvorligt udslag på bundlinjen, hvis skibet skal ligge i tomgang. Jakkesættene rundt om bordet rettede sig op. Et angreb på bundlinjen var et angreb på alle. – Hvis skibet tvinges til at ligge for anker, fordi besætningen afmønstrer, vil det koste os henved 20.000 dollars, for hvert døgn det ligger. Der lød en fælles synkelyd. Direktøren, hvis udseende jævnligt fik journalister til at sammenligne ham med en siciliansk mafiaboss, satte fingerspidserne på bordpladen og lænede sig fremad. – Vi har brug for en plan for, hvordan vi tackler problemet, og vi har brug for den nu. Lokalet blev stille. Caroline mærkede blodet pumpe i årerne. Hun havde altid stræbt efter toppen, og i Dana Oil havde hun nået den på rekordtid, da hun seks måneder tidligere, efter mindre end to år i virksomheden, blev udnævnt til teamleder i afdelingen Corporate Social Responsibility & Communication. Forestillingen om de berusende vinde, der ville blæse på bjergtinden, lå imidlertid adskillige mil fra virkeligheden. Forventningen om, hvor vigtig en lederposition ville føles, og om hvordan timerne ville flyve forbi i en lind strøm af spændende, magtfulde opgaver, var ikke just blevet indfriet. Hun havde set for sig, hvordan hun lod sig opsluge og forføre af magten, imens hun klædt i dyre, figursyede jakkesæt styrede slagets gang med fast hånd og høje stiletter. Hvad hun ikke havde forestillet sig, var antallet af gange, hun blev afbrudt i løbet af en dag, fordi en medarbejder ville høre, om kontoret ikke kunne købe en ny printer, eller om Dana Oil ville dække udgifterne til behandlinger for dårlig ryg hos en fysioterapeut. I begyndelsen havde hun sendt den slags afbrydelser videre til Birthe, afdelingens sekretær, men Birthe havde sendt dem tilbage med beskeden om, at hun ikke var autoriseret til at træffe den slags beslutninger. De havde tidligere ligget hos Jens, tilføjede hun med et blik, Caroline vidste, hun gjorde ret i at tolke som 12

34178_den_filippinske_pirat_155x230.indd 12

06-01-2012 10:04:41


anklagende. Jens var hendes forgænger i stolen som teamleder, en vellidt kollega, som var blevet fyret for at gøre plads til hende. Indimellem overvejede hun at sende kollegernes henvendelser videre til Markvart, men hun vidste, den slags lavpraktiske afbrydelser irriterede ham, og derudover ville det sænke hendes agtelse i hans øjne, fordi hun dermed signalerede, at hun ikke var i stand til selv at træffe beslutninger. Som en leder skulle kunne. – Jeg troede kun, det var ud for Somalia, der var problemer med pirater. Finansdirektørens dybe stemme trak hende tilbage i lokalet. – Jeg kan godt huske, der var meget store problemer med pirateri i Malaccastrædet en overgang, men jeg troede faktisk, de var løst. – Det er garanteret, fordi de er muslimer i Somalia, at pressen kun skriver om dem. Logistikchefen så rundt om bordet i håb om at få opbakning til sin teori. Hans sidemand rullede med øjnene. – Eller også er det fordi ... – Jeg tror, vi kan sige, at gættelegen er slut for i dag. Direktør Clausen så utålmodigt på logistikchefen. – Så vidt jeg ved, er det her ikke samfundsfag på højniveau, hvor vi spilder kostbar tid på at gætte, hvorfor pressen skriver, som den gør. Stemmen var fuld af spot og mindede Caroline om, hvorfor direktør Clausen, der var Dana Oils øverste chef og havde været det gennem ti år, havde gjort sig fortjent til øgenavnet ‘Skarpretteren’. Hans kynisme og villighed til at hænge folk ud for selv de mindste fejltrin var uden sidestykke i branchen. Den afklapsede chef, en velfriseret, glatbarberet CBS’er, sank ned i sædet, og ingen andre følte trang til at byde ind. Direktør Clausen sukkede overbærende. – Sagens kerne er naturligvis ikke, om der er pirater eller ej. Det presserende problem er, at vi har en besætning, der truer med at afmønstre og efterlade et skib, der i så fald vil ligge og brænde dollar af til ingen verdens nytte. Hvis det slipper ud, vil det udløse et ramaskrig blandt aktionærerne. Det er ikke en situation, vi ønsker. En nervøs mumlen bredte sig. Med 2000 medarbejdere og en omsætning på godt 25 milliarder kroner kunne Dana Oil kalde sig et stort 13

34178_den_filippinske_pirat_155x230.indd 13

06-01-2012 10:04:41


dansk olieselskab. Ud over at finde og producere olie, tjente virksomheden sine penge på at transportere det sorte guld rundt i verden på gigantiske tankskibe. Selskabet var ejet af aktionærer, der under ingen omstændigheder ønskede tvivl om sikkerheden af deres investering. Et øjeblik efter skar Birgitte Halvorsen igennem den summende mumlen. Hendes høje kindben mindede Caroline om dem, hun så i badeværelsesspejlet hver morgen. – Vi har tidligere haft stor glæde af at rådføre os med SecureWater, sikkerhedsfirmaet. Det er dem, der leverer patruljeskibe til os, når vi skal gennem Adenbugten. De laver løbende risikovurderinger af sikkerheden rundt om i verden og vil formentlig kunne give et kvalificeret bud på, hvor reel truslen er. Et par af kollegerne nikkede billigende, og Halvorsen fortsatte, – Der er også hende den amerikanske konsulent, vi indimellem bruger, jeg kan ikke lige huske, hvad hun hedder ... – Sandrine Jones, indskød en anden. – Hun kører det store projekt om olieraffinering i Sydøstasien i øjeblikket. Navnet fik et par af mændene til at smile indforstået til hinanden, og flere skelede til logistikchefen, som så ned i bordet. Hans kinder antog en rødlig farve. – Nej, brød direktør Clausen ind, og alle indstillede øjeblikkeligt deres bekræftende nikken. – Det kan ikke passe, at vi skal bede konsulenter om hjælp, hver gang vi skal træffe en beslutning. I er ansat til at træffe beslutninger, det er det, I får jeres ikke ubetydelige løn for. Desuden er det ikke mere end et par år siden, vi spildte flere hundredtusinde kroner på konsulenter på grund af netop besætningen på MARTA. Dengang havde de bildt sig ind, at en ny, stor tsunami var på vej i Sydøstasien, og ville have lov til at sejle en lang rute uden om det område, de frygtede. Tsunamien kom aldrig, og hysteriet kostede os dyrt i både tid og penge. Det vil jeg under ingen omstændigheder se ske igen. Der var helt stille, imens ledergruppen i tavshed håbede på, at nogen snart ville komme med et bud, der tilfredsstillede den temperamentsfulde direktør. Caroline tog en dyb indånding. Markvart havde udtrykkeligt bedt 14

34178_den_filippinske_pirat_155x230.indd 14

06-01-2012 10:04:41


om, at deres afdeling blev holdt udenfor, men det her var for stor en chance for at markere sig, til at hun kunne lade den gå til spilde. – Jeg kunne tage derud. Alle øjne vendte sig mod den lyse stemme. Hun så sikkerhedschef Nielsens bryn samle sig til ét, og det samme gjorde direktør Clausens. – Hvordan skulle det være en hjælp? Caroline rettede sin høje, slanke krop op i stolen og gjorde sin stemme så dyb som mulig. Hjertet hamrede bag hendes hvide skjorte. – Problemet er i bund og grund, at besætningen føler sig utryg, og at de tror, vi er ligeglade med dem. Førstestyrmanden skriver jo, at direktøren skal komme, hvis han tør. Hun skævede til direktør Clausen for at se, om hun var trådt over stregen, men han fortrak ikke en mine, så hun fortsatte: – En udsending fra hovedkontoret vil signalere, at der ikke er noget at frygte, da vi naturligvis ikke ønsker at bringe os selv i fare. Desuden vil det være nemmere at forklare besætningen face to face, hvorfor vi ikke kan udstyre skibet med yderligere sikkerhedsforanstaltninger, end via brevveksling. Hun var ved at tilføje ‘som vi tydeligvis ikke har haft held med endnu’, men vidste, at ud af alle sekretærerne i virksomheden var direktør Clausens den værste at fornærme. En forsmået sekretær afskar adgangen til sin direktør, og jo højere oppe i systemet direktøren sad, desto vigtigere var det at være på god fod med sekretæren, hvis man ville fremad. – Det er en måde at lave medarbejderpleje på og spare penge på samme tid, tilføjede hun i stedet og knugede hænderne sammen under bordpladen, imens hun bemærkede, at to af cheferne fra finansafdelingen så på hinanden og vendte øjne. Den ene af dem mumlede noget med, at »sømænd næppe lytter til kvinder«, men ingen sagde noget højt, før logistikchefen, som atter havde genvundet modet, lænede sig fremad og viftede med en pegefinger. – Det kunne faktisk godt virke. Det er jo sømænd, vi taler om her, 15

34178_den_filippinske_pirat_155x230.indd 15

06-01-2012 10:04:41


nogle gange laver de en masse bøvl, og så skal de bare have lidt opmærksomhed, for at de bliver gode igen. Der var stille i rummet, alle de øvrige skævede til manden for bordenden, og da han ikke reagerede, viste de heller ingen tegn på at synes om ideen. – Hvis det var alt, hvad I har at byde ind med, vil jeg komme videre i teksten. Direktøren så kort rundt om bordet, vendte sig om og skridtede hastigt ud af lokalet med sekretæren lige i hælene. De ti tilbageblevne kiggede rådvilde på hinanden, før de rejste sig og begav sig tilbage til deres kontorer. Caroline knyttede næverne og bandede ad sig selv. Det var en fejlprioritering, at hun havde åbnet munden på mødet. Hun skulle bare have gjort, som Markvart havde bedt hende om. Intet. Men hun trængte sådan til, at der skete noget. Til et blæsevejr. Suset havde ikke været der siden Afrika. Rejsen havde været skelsættende, på mange måder forfærdelig, des­ illusionerende og traumatiserende, men hun havde i det mindste befundet sig derude på kanten, hvor hendes arbejde betød noget, hvor hendes handlinger havde konsekvenser, og hvor det handlede om et menneskes liv eller død, ikke en printers. Siden den rejse havde arbejdet på hovedkontoret mistet sin glans. Det strategiske magtspil, der fyldte hendes hverdag før, og som kunne synes som det vigtigste i livet, føltes pludselig overfladisk og ligegyldigt, og so what hvis printeren ikke kunne skrive uden for margenerne; der var trods alt ingen, der døde af den grund. Alligevel ville hun ønske, hun havde holdt sin mund. Trods alt hellere bevæge sig under radaren og tåle nogle ligegyldige arbejdsopgaver end at udstille sig selv som et fjols ved at komme med forslag, direktør Clausen tydeligvis fandt latterlige. Resten af dagen knoklede hun indædt med at forberede power pointslides til den gennemgang af afdelingen, en gruppe McKinsey-konsulenter var hyret til at foretage. Oven på forårets store nedskæringsrunde 16

34178_den_filippinske_pirat_155x230.indd 16

06-01-2012 10:04:41


var det nu tid til anden etape, hvor det skulle undersøges, om der fortsat var overflødigt fedt på organisationens ben. Som teamleder var det Carolines opgave at lave de indledende præsentationer af Corporate Social Responsibility & Communication i forsøget på at bevise, at alt mandskab var nødvendigt, og hun argumenterede det bedste, hun havde lært, for at sikre sin egen og kollegernes fortsatte løn. Den eneste afbrydelse var et opkald fra hendes far, som ville høre, hvordan det gik med arbejdet. Hun gennemførte samtalen i garderoben efter at have tjekket, at hun var alene, og fortalte ham kort om morgenens ledermøde og hendes forslag om at rejse til Asien. Da han spurgte, hvordan direktør Clausen havde taget imod forslaget, skiftede hun emne. Novembermørket havde for længst lagt sig om glasbygningen på Christianshavn, da Markvart vendte tilbage. Den mørke påklædning matchede udtrykket i hans ansigt. – Kigger du lige ind, Caroline? Hun nikkede hurtigt, kørte en hånd ned over det glatte, lyse pagehår og gik gennem det åbne kontorlandskab. Klokken var otte om aftenen, og bag hævesænkebordene sad flere af kollegerne stadig fordybet i dagens opgaver. Inde på chefens glaskontor lukkede hun døren bag sig. Markvart, der med sine næsten to meter var en af de få mænd, hun skulle kigge op til, gestikulerede mod mødebordet, og de tog plads på hver sin side af glaspladen. – Gik det godt? Hun fortrød med det samme sit ordvalg. – Tak, det gik fint. Han var gammel. Chefen rømmede sig. – Jeg hører fra ledergruppen, at du har meldt dig til at tage til Asien. Caroline nikkede så selvsikkert, som hun kunne. – Nogen må jo tage ansvar for sagen, svarede hun med fast stemme. – Bestemt. Jeg troede bare, vi var enige om, at du kun skulle lytte og rapportere. – Jo men ... jeg tror altså, at jeg er den rette til at løse opgaven. – Jeg er ikke uenig. Markvart slog ud med den ene af sine lange arme. – Jeg siger bare, at dit mandat var et andet. 17

34178_den_filippinske_pirat_155x230.indd 17

06-01-2012 10:04:41


Hun så undersøgende på chefen. Følte han sig forbigået, fordi hun havde budt sig til uden at vende det med ham? Det var jo ikke hendes skyld, han skulle til begravelse og ikke selv kunne deltage. Den tomme luft mellem dem fyldtes for en stund af en afventende tavshed. På den anden side af vinduet hvinede efterårsblæsten. – Du skal i hvert fald være klar over, at når du bringer dig selv i spil på den måde, bliver der holdt øje med dig i direktionen. Det er en vigtig sag for forretningen, og når man melder sig til sådan en, uanset om ens forslag bliver godtaget eller ej, kommer man i søgelyset. Markvarts lysegrå blik granskede hende, og Caroline nikkede uden at svare. – En øget bevågenhed er jo en fordel, hvis man løser opgaven, fortsatte chefen. – En professionel håndtering af en svær opgave kan i den grad være med til at fremme ens karriere. Ja, det ved du jo. De så kort på hinanden, men slap begge øjenkontakten hurtigt. Udadtil lignede Carolines udnævnelse til teamleder beviset på en kometkarriere, men de vidste begge, at den i virkeligheden havde været Dana Oils måde at købe hendes tavshed på. Forfremmelsen var faldet for et halvt år siden, få dage efter at hun var vendt hjem fra den dramatiske rejse til Kenya. Det var en rejse, der havde afsløret fæle brodne kar i virksomheden, men trods en politik om altid at offentliggøre, når forretningen var indblandet i ulovligheder, havde ledelsen i Dana Oil besluttet, at sagen i Kenya var så betændt, at der skulle lægges låg på. Eftersom en lederkontrakt medførte tavshedspligt, havde den nemmeste måde at få Caroline til at tie på været at forfremme hende. At hun havde takket ja til forfremmelsen, fuldt bevidst om direktionens motiver, havde betydet en del morgener, hvor det var svært for hende at møde sit eget blik i spejlet. På den anden side, sagde hun til sig selv, når skammen blev for stor, havde alle jo deres egne måder at opnå forfremmelse på, og hun havde i hvert fald stået meget igennem for at få sin.

18

34178_den_filippinske_pirat_155x230.indd 18

06-01-2012 10:04:41


DEN FILIPPINSKE PIRAT