Page 1


107667_stenfjaes_.indd 2

26/02/18 11:11


107667_stenfjaes_.indd 3

26/02/18 11:12


Af samme forfatter: Godmorgenhistorier Mor har en baby inde i maven Tro, håb og gorgonzola Tøselus og vinkeflæsk Dig, mig og lama Smørhår og duksedrenge Pruttebukser og båthorn

107667_stenfjaes_.indd 2

26/02/18 11:12


Illustreret af Charlotte Pardi

107667_stenfjaes_.indd 3

26/02/18 11:12


Stenfjæs © Lars Daneskov (tekst) og Charlotte Pardi (illustrationer) og Høst & Søn / rosinante & co, København, 2018 1. udgave, 1. oplag, 2018 Omslag: Alette Bertelsen / aletteb.dk Omslagsillustration: Charlotte Pardi Typografisk tilrettelægning: Dorte Cappelen Sat med Adriane og trykt hos Livonia Print, Riga ISBN 978-87-638-5603-4 Printed in Latvia 2018 Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

Høst & Søn er et forlag i rosinante & co Købmagergade 62, 3. | DK-1150 København K rosinante-co.dk

107667_stenfjaes_.indd 4

26/02/18 13:33


1 Pilkemad og springvand Når Lulu stavede sit navn bagfra, blev det til Ulul. Det ord kunne Lulu ret godt lide. Hvis man sagde det rigtig surt og rynkede panden imens, lød det næsten, som om man skældte ud på en hund, der lige havde tisset på et dyrt gulvtæppe. Ulul! Når Lulu i stedet for læste ordet føn den forkerte vej, stod der pludselig nøf. Det ord mindede mere om en lille mand, der nyste, eller en, der prøvede at få en ært ud af næsen. Nøf ! Det er den slags ting, man opdager, når man både har en god fantasi og en mor, der er damefrisør. Lulu havde begge dele. Lulus mor hed Nora, og Lulu var sikker på, hun måtte være en af de bedste i verden til at klippe lige. Hver dag stod 5

107667_stenfjaes_.indd 5

26/02/18 11:12


Lulus mor klar med sin spidse saks, så alle damerne i byen kunne komme og blive klippet, farvet eller lige få taget lidt af spidserne. Alle gik de hjem med det mest lige pandehår, man kunne drømme om. Det var næsten, som om Lulus mor brugte en lineal. I virkeligheden kunne Lulus mor vist godt tænke sig at klippe damerne helt anderledes. I hendes salon lå en masse blade, hvor damerne på billederne havde hår, der var både rødt og vildt og lilla. Nogle af dem havde endda frisurer, der var firkantede eller gik op i en spids. De blade kiggede Lulus mor tit i, men hun fik aldrig selv lov at klippe nogens hår på den måde. Damerne i Noras Salon ville nemlig helst klippes, ligesom de blev klippet sidst, og når alle blev klippet, som de blev klippet sidst, blev alle klippet, som de plejede, og fordi alle blev klippet, som de plejede, var alle dage helt ens for Lulus mor. Og når dagene var ens for Lulus mor, var de det også for Lulu. Det kunne Lulu godt en gang imellem blive temmelig træt af. På vinduet var der en lang liste over alle de ting, Lulus mor var dygtig til. Klip. Krøl. Bryn. Føn. Farve. Spidser. Striber. Lulu kunne hele remsen udenad. Både hurtigt og langsomt. Der var ord og bogstaver ud over det hele. De største af dem stod lige midt på vinduet: 6

107667_stenfjaes_.indd 6

26/02/18 11:12


Det var i hvert fald, hvad der stod, når man så på vinduet ude fra gaden. Når Lulu i stedet kom ned i salonen efter skole og læste ordene indefra, stod der noget helt andet. Noget, der var meget sjovere. »Ved du godt, du arbejder i Nolas Saron?« sagde Lulu en dag. Nogle gange klippede Lulus mor bare videre, når Lulu afrød på den måde. Som om Lulu slet ikke var der eller havde en helt usynlig stemme. Andre gange sukkede hun tungt og blev nødt til at stoppe med at klippe, fordi hun var rigtig dårlig til at klippe pandehår og lytte på én gang. Lulus mor hadede virkelig at blive forstyrret. »Arbejder jeg i Nolas Saron?« sagde hun træt. »Det står der,« sagde Lulu og pegede mod ruden. »Hvis du læser Noras Salon spejlvendt, bliver det til Nolas Saron. Lyder det ikke meget sjovere?« 7

107667_stenfjaes_.indd 7

26/02/18 11:12


Lulus mor rystede på hovedet. Hendes eget hår var også temmelig lige, og selv når hun rystede det, bevægede det sig næsten ikke. Mor var nemlig en rigtig korthårspige. Det sagde hun selv. »Jeg er og bliver en korthårspige,« sagde hun. Lulu kunne udmærket se, at hendes mors hår var kort, men syntes nu ikke ligefrem, hun lignede nogen pige. Hun lignede mest en dame, der så ud til at være forholdsvis irriteret, når hun blev afrudt midt i noget pandehår. »Jeg hedder ikke Nola,« sukkede hun. »Det hedder heller ikke saron, men salon, og nu skal du lade være med at forstyrre. Jeg prøver faktisk at arbejde. Det her hår klipper jo ikke sig selv.« Men Lulu syntes, nye ord var sjove og kunne ikke lade være med at læse videre. »Der står også, at man kan få pilkemad. Hvordan tror du, sådan noget smager?« Lulus mor plejede at få røde pletter på halsen, når Lulu blev ved med at afryde på den måde. Lige nu var Lulus mor temmelig rød. »Hvad er pilkemad nu for noget?« Damen, der sad i mors stol, og hvis hår jo ikke klippede sig selv, stoppede med at læse i sit blad. Åbenbart anede hun heller ikke, hvad Lulu talte om. »Pilkemad er da dameklip, når man læser det bagfra,« sagde Lulu. »Se selv.« 8

107667_stenfjaes_.indd 8

26/02/18 11:12


9

107667_stenfjaes_.indd 9

26/02/18 11:12


Dameklip var et andet af ordene på vinduet. Desværre havde Lulus mor aldrig været specielt interesseret i at læse noget som helst bagfra. Hun holdt nu engang mest af ord, der vendte den fuldstændig rigtige vej. »Den pige har sørme en livlig fantasi,« sagde damen med bladet. »Sådan en er god at have,« sagde Lulu. »Det er meget muligt,« sagde Lulus mor. »Men nu skal du gå et andet sted hen med den fantasi. Og hvad er det i øvrigt for en tot, du render rundt med?« Lulu lagde en hånd på hovedet. »Det er ikke en tot. Det er en hestehale. Kan du ikke se, den ligner et springvand?« »Jeg ved ikke, hvad du ligner,« sagde Lulus mor. Lulus mor kunne aldrig se, hvad noget lignede. Lulu kiggede i et af de mange spejle og syntes, hun lignede sig selv meget godt. Nogle gange havde hun små rottehaler, der stak ud som to små cykelstyr ved hver sit øre. Nogle gange havde hun hestehale, der stak op som et lille springvand. Sådan var det i dag. Måske ville hendes mor bedre kunne forstå den slags, hvis hun også havde en livlig fantasi, men det har folk, der klipper pandehår, desværre ikke altid. Lulus mor var begyndt at klippe igen, og damen, der trængte til at få taget lidt af spidserne, læste videre i sit blad.

10

107667_stenfjaes_.indd 10

26/02/18 11:12


Men så stoppede Lulus mor op igen. Hun kiggede på Lulu og sagde så den værste sætning overhovedet. »Kan du ikke køre en tur med Morgan i stedet for at stå her og forstyrre?« Lulu sank helt sammen. Morgan var hendes lillebror, og der var kun én ting, der var kedeligere end en mor, der havde travlt. Det var at køre tur med en lillebror, der hverken kunne gå eller tale. Morgan kunne ikke bruges til noget som helst. Lige nu sad han for eksempel bare på gulvet i mors salon og havde puttet det meste af den ene hånd ind i munden, mens han savlede.

107667_stenfjaes_.indd 11

26/02/18 11:12


Lulus lillebror havde kun tre tænder, hvis man regnede dem alle sammen med. To i undermunden og en enkelt spids foroven. Samtidig var hans næse så rund og lille, at den lignede en, han havde lånt af en dukke. Til gengæld kunne Morgan bøvse. Nogle ordentlige bøvser faktisk. De lød nærmest, som om de kom dybt nede fra bunden af en kloak. Det, syntes både Lulus mor og far, var virkelig flot. »Dygtig lille mand,« sagde de hver gang, han åbnede for mundkloakken. »Dygtig, dygtig.« Hvis Lulu havde g jort det samme, ville hun med det samme have fået at vide, hun var en gris. »Du sidder da ikke her og bøvser ved bordet. Vi er faktisk andre, der også prøver at være her.« Og nu skulle hun ovenikøbet ud at gå med ham. »Men jeg har en aftale med Otto,« sagde Lulu. Det sidste var nu ikke helt rigtigt. Otto var Lulus bedste ven, men hun var ikke altid sikker på, at hun også var hans bedste ven. Faktisk var Otto måske ikke sådan for alvor beregnet til at have venner overhovedet, når det kom til stykket. Otto var den mest stille dreng, Lulu kendte. Han skulle altid hjem og ville aldrig nogensinde med over og spille fodbold. Lige nu sad han derfor garanteret alene oppe på sit værelse med alle sine samlekort. »Ham kan du altid lege med,« sagde Lulus mor. 12

107667_stenfjaes_.indd 12

26/02/18 11:12


I det samme kom Lulus far tumlende ned i salonen i skjorte og med en slipseknude på størrelse med en golfold. »Kan du ikke køre med Morgan?« prøvede Lulu, men kendte allerede svaret. »Jeg skal tilbage på arbejde. Jeg har et møde. Det ved du.« Og selvfølgelig vidste Lulu det. Hendes far skulle altid til møde. »Det er faktisk et vigtigt møde,« sagde far. 13

107667_stenfjaes_.indd 13

26/02/18 11:12


»Hvad laver man til et vigtigt møde?« spurgte Lulu for at trække tiden. »Man snakker,« svarede far. »Er det så også et vigtigt møde, når vi snakker?« spurgte Lulu, men det var det så ikke. Vigtige møder var åbenbart en meget særlig måde at snakke på, og det var på grund af dem, at Lulus far tog slips og hvid skjorte på hver eneste morgen og barberede sig meget længe ude foran spejlet. Han havde aldrig tid til at spise morgenmad, fordi han altid lige skulle tjekke noget på computeren eller på sin tele­ fon. Faktisk havde han ikke engang tid til at sige godmorgen. Det var også derfor, han altid kom sent hjem om aftenen og ikke havde tid til at spise aftensmad, fordi der stadig lige var noget på den computer eller telefonen, som skulle ordnes. Hele tiden var hans mund lige så tynd som en streg, og folk med streger i ansigtet må man ikke forstyrre. De prøver nemlig at koncentrere sig, og har man en far med streger i stedet for mund, er det bedst bare at tie helt stille. Præcis ligesom hvis man har en mor, der klipper pandehår eller en ven, der ikke kan tale om andet end sine FlexoMasters­kort. »Jeg smutter nu,« sagde Lulus far og gik ud af salonen. »Behøver jeg?« sukkede Lulu, men hun vidste, der ikke var mere at gøre. Hun blev nødt til at skrue Morgan ned i flyverdragten og 14

107667_stenfjaes_.indd 14

26/02/18 11:12


give ham den sædvanlige lille dumme hue på, også selvom solen skinnede. Og der gik hun så. Med en stor barnevogn og et lille springvand på hovedet. Først forbi alle butikkerne. Brødrene Brød. Flæsk & Flasker. Buhrs Kæledyr. Så meget hurtigt forbi bænken oppe på torvet og til sidst op ad bakken og ud forbi fodboldbanen, hvor de store altid spillede. Nogenlunde sådan var det at være Lulu. Lige indtil den dag, hvor der skete noget, der lavede om på alting. Noget, som selv Lulu med den livligste fantasi aldrig havde kunnet forestille sig.

107667_stenfjaes_.indd 15

26/02/18 11:12

Daneskov STENFJÆS (Læseprøve)  
Daneskov STENFJÆS (Læseprøve)