Page 1


Charlie og chokoladefabrikken er oversat fra engelsk af Jens Louis Petersen efter Charlie and the Chocolate Factory. Bogen udkom første gang på dansk i 1971. Oversættelsen er gennemset og revideret i forbindelse med nærværende udgave. Copyright © Roald Dahl Nominee Ltd, 1964 (tekst) All rights reserved Copyright © John Kenn Mortensen (illustrationer) Denne udgave: © Høst & Søn / Rosinante & Co, København 5. udgave, 1. oplag, 2017 Omslagsgrafik: Leo Scherfig Omslagsillustration: John Kenn Mortensen Sat med Sabon af Leo Scherfig og trykt hos Livonia Print, Riga ISBN 978-87-638-4905-0 Printed in Letland 2017 Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

www.roalddahl.com Høst & Søn er et forlag i ROSINANTE & CO Købmagergade 62, 3. · Postboks 2252 · DK-1019 København K rosinante-co.dk

Charlie-Lay01-B01a.indd 2

08/03/17 13.28


charlie

og chokoladefabrikken i l lu s t r er e t a f j o h n k e n n m o rt e n s e n PĂĽ da n s k v e d J e n s Lo u i s P e t e rs e n

høst & søn

Charlie-Lay01-B01a.indd 3

08/03/17 13.28


Charlie-Lay01-B01a.indd 10

08/03/17 13.28


1 Her kommer Charlie

Disse to ĂŚldgamle mennesker er hr. Buckets forĂŚldre. De hedder farfar Joe og farmor Josephine. 11

Charlie-Lay01-B01a.indd 11

08/03/17 13.28


Og disse to ĂŚldgamle mennesker er fru Buckets forĂŚldre. Morfar George og mormor Georgina. Her er hr. Bucket. Her er fru Bucket.

Hr. og fru Bucket har en lille dreng, der hedder Charlie Bucket.

12

Charlie-Lay01-B01a.indd 12

08/03/17 13.28


Her har vi Charlie igen. Hej med dig. Og hej med dig. Og hej med dig en gang til. Han er glad for at lære dig at kende. Hele familien her – de seks voksne (tæl dem) og lille Charlie Bucket – boede i et lille træhus i udkanten af en stor by. Huset var overhovedet ikke stort nok til alle de mennesker. De havde det faktisk rigtig ubehageligt alle sammen. Der var ikke mere end to værelser i hele huset og kun én eneste seng. Den havde de fire gamle bedsteforældre, fordi de var så gamle og trætte. De var så trætte, at de aldrig kom ud af sengen. Farfar Joe og farmor Josephine i den ene ende, morfar George og mormor Georgina i den anden ende. 13

Charlie-Lay01-B01a.indd 13

08/03/17 13.28


Hr. og fru Bucket og lille Charlie Bucket sov i det andet værelse på madrasser på gulvet. Om sommeren var det faktisk ikke så slemt. Men om vinteren blæste en isnende kold vind hen over gulvet hele natten igennem, og det var rigtig modbydeligt, var det.

Der kunne overhovedet ikke blive tale om at købe et bedre hus – eller bare så meget som én seng til. De var alt, alt for fattige til den slags. Hr. Bucket var den eneste i hele familien med et arbejde. Han var ansat på en tandpastafabrik, hvor han hele dagen sad ved et samlebånd og skruede hætter på tandpastatuberne, efter at de først var blevet fyldt. Men 14

Charlie-Lay01-B01a.indd 14

08/03/17 13.28


tandpasta-hætte-påskruere står ikke højt på lønningslisten, og ligegyldigt hvor meget stakkels hr. Bucket knoklede, og lige meget hvor hurtigt han skruede hætterne på, kunne han aldrig nå at tjene nok til at købe bare en brøkdel af, hvad så stor en familie havde brug for. Der var ikke engang nok til at købe den nødvendige mad til alle. Det eneste, der blev råd til, var brød og margarine til morgen, kogte kartofler og kål til frokost og kålsuppe til aften. Søndagene var en anelse bedre. Alle gik og glædede sig til søndag, selvom maden var den samme som i resten af ugen. Men søndag fik de lov til at tage to gange. Selvfølgelig døde familien Bucket ikke af sult, men hver og én – farfar Joe og farmor Josephine, morfar George og mormor Georgina, Charlies far, Charlies mor, for slet ikke at tale om lille Charlie selv – gik rundt fra morgen til aften med en frygtelig tom fornemmelse i maven. Charlie var den, der havde det værst. Og selvom hans forældre mange gange gik fra bordet uden at have fået noget af hverken frokosten eller middagen, så han kunne få lidt mere, var det alligevel slet ikke nok til en dreng i voksealderen. Han trængte helt utroligt til noget, der kunne fylde og mætte mere end kål og kålsuppe. Og mest af alt i hele verden længtes han efter … chokolade. Når Charlie gik i skole om morgenen, kunne han se store plader chokolade ligge og brede sig i butiksvinduerne, og så standsede han og bare så på dem og pressede næsen flad mod ruden, mens hans tænder løb i vand. Mange gange i løbet af dagen så han andre børn hive et stykke fyldt chokolade op af lommen og henrykt gnaske det i sig, og det var, naturligvis, ren tortur. Kun én eneste gang om året, og det var på sin 15

Charlie-Lay01-B01a.indd 15

08/03/17 13.28


fødselsdag, fik Charlie Bucket lov til at smage en lille smule chokolade. Hele hans familie sparrede sammen til denne ganske særlige lejlighed, og når den store dag oprandt, fik Charlie hvert år overrakt en lille chokoladebar kun til ham. Og hver gang han fik sin gave, på disse vidunderlige fødselsdagsmorgener, lagde han den forsigtigt ned i en lille trææske og vogtede over chokoladebaren, som var den af ægte guld. De følgende dage nøjedes han med at gå og se på den, men han ikke så meget som rørte den. Og så endelig, når han simpelthen ikke kunne holde det ud længere, åbnede han et lillebitte hjørne af indpakningen, så man kunne se et lillebitte hjørne af chokoladen. Og af det lillebitte hjørne tog han så et lillebitte nip – bare lige nok til, at den søde smag langsomt kunne brede sig over tungen. Dagen efter tog han så igen et lillebitte nip og så videre, og så videre. Og på denne måde kunne Charlie få sin ti-kroners chokoladebar til at holde i over en måned. Men I har endnu ikke hørt det værste, der pinte og plagede chokoladeelskeren, Charlie, mere end noget som helst andet i verden. Noget, der for ham var meget, meget værre end at se chokoladepladerne i butiksvinduerne eller kammeraterne, der gnaskede fyldte chokolader i sig for næsen af ham. Det var ganske simpelt det allerfrygteligste, man overhovedet kunne forestille sig, nemlig at: I selve byen, ja, faktisk så man kunne se den fra familien Buckets hus, lå en KÆMPE CHOKOLADEFABRIK! Forestil jer lige det! Og så var det ikke engang en almindelig, kæmpe chokoladefabrik. Det var simpelthen den største og mest berømte i hele verden! Det var WONKAS CHOKOLADEFABRIK, ejet af en mand ved navn hr. Willy Wonka, 16

Charlie-Lay01-B01a.indd 16

08/03/17 13.28


verdens dygtigste opfinder og fremstiller af chokolade. Og sikke et fantastisk sted! Der var meterhøje jernporte, som førte ind til paradiset, der var en høj mur hele vejen udenom, røgen væltede op af skorstenene, og mystiske hvislende lyde lød derindefra. Og uden for murene i en radius af flere kilometer var luften tyk – af duften af sød, smeltet chokolade! To gange dagligt, på vej til og fra skole, skulle Charlie Bucket gå lige forbi fabriksportene. Og hver evig eneste gang han nærmede sig, begyndte han at gå meget, meget langsomt, mens han stak sin lille næse højt op i luften og snusede til den pragtfulde chokoladeduft omkring ham. Hvor han dog elskede den duft! Og hvor han dog ønskede, at han kunne komme ind i fabrikken og se, hvordan der så ud!

Charlie-Lay01-B01a.indd 17

08/03/17 13.28


18

Charlie-Lay01-B01a.indd 18

08/03/17 13.28


19

Charlie-Lay01-B01a.indd 19

08/03/17 13.28


2 Hr. Willy Wonkas chokoladefabrik

Om aftenen, når Charlie var færdig med sin vandede kålsuppe, gik han altid ind til sine fire bedsteforældre for at lytte til deres historier, indtil han skulle sove. Alle de fire gamle var over 90 år. Rynkede som svesker lå de dagen lang og krøb sammen i hver sin ende af sengen, to i hver, indtil Charlie dukkede op. Med nathuerne langt ned over ørerne for at holde varmen lå de og døsede tiden væk uden at have noget at tage sig til. Men så snart de hørte døren åbne og Charlies stemme: »Godaften, farfar Joe og farmor Josephine og morfar Georg og mormor Georgina,« satte alle fire sig op med det samme, og deres gamle, rynkede ansigter strålede af glæde – og så begyndte snakken at gå. For de elskede deres lille barnebarn. Han 20

Charlie-Lay01-B01a.indd 20

08/03/17 13.28


var deres livs eneste glæde, og hans aftenbesøg var noget, de så frem til hele dagen. Tit kom Charlies mor og far med ind og stod i døren og lyttede til alt, hvad de gamle fortalte, og på den måde blev det lille værelse det lykkeligste sted i verden, og i næsten en hel halv time glemte familien Bucket, at de var sultne og fattige. En aften, da Charlie kom på besøg hos bedsteforældrene, sagde han til dem: »Er det virkelig sandt, at Wonkas fabrik er den største i hele verden?« »Sandt?« råbte de fire som med én mund. »Selvfølgelig er det sandt! Du godeste, vidste du ikke det? Den er mindst 50 gange større end nogen anden!« »Og er hr. Willy Wonka virkelig den dygtigste chokolademager i hele verden?« »Min kære dreng,« sagde farfar Joe, idet han løftede sig lidt højere op på hovedpuden, »hr. Willy Wonka er den mest forbløffende, mest fantastiske, fuldstændigt forrygende chokolademager, verden nogensinde har set! Det troede jeg da, alle vidste!« »Jeg vidste godt, at han var berømt farfar Joe, og også at han var dygtig …« »Dygtig!« råbte den gamle. »Han er så meget mere end det! Han er en troldmand, når det gælder chokolade! Han kan lave hvad som helst – hvad som helst han får lyst til! Er det ikke rigtigt, mine venner?« De tre andre gamlinge nikkede langsomt med hovederne og sagde: »Fuldstændig rigtigt. Den rene, skære sandhed.« Og farfar Joe fortsatte: »Vil du virkelig påstå, at jeg aldrig har fortalt dig om hr. Willy Wonka og hans fabrik?« »Aldrig,« svarede lille Charlie. 21

Charlie-Lay01-B01a.indd 21

08/03/17 13.28


»Du godeste! Hvad har jeg dog tænkt på?« »Åh, fortæl mig om ham nu, farfar, vil du ikke nok?« »Om jeg vil! Sæt dig her på sengekanten, min dreng, og hør godt efter.« Farfar Joe var den ældste af de fire bedsteforældre. Han var 96 et halvt, og meget ældre er der stort set ingen, der bliver. Som alle andre meget gamle mennesker var han skrøbelig og svag, og dagen igennem sagde han kun det allermest nødvendige. Men om aftenen, når hans elskede barnebarn Charlie kom ind til ham, var det, som om han mirakuløst blev ung igen. Al hans træthed forsvandt, og han blev ivrig og spændt som en lille dreng. »Sikke en mand han er, ham hr. Willy Wonka!« råbte farfar Joe. »Vidste du for eksempel, at han personligt har opfundet over 200 forskellige nye slags chokoladebarer, alle sammen med forskelligt fyld, alle sammen sødere og mere cremede og lækre, end hvad nogen anden chokoladefabrik i hele verden kan præstere!« »Fuldstændig rigtigt!« råbte farmor Josephine. »Og han sender dem ud til alle fire verdenshjørner! Er det ikke rigtigt, farfar?« »Det kan du tro, min ven. Og til alle verdens konger og præsidenter med, for den sags skyld. Men han nøjes ikke med at lave chokoladebarer. Nej, nej! Han har lavet nogle helt fantastiske opfindelser, har han, ham hr. Willy Wonka! Er I klar over, at han har opfundet en måde at lave chokoladeis på, så den holder sig iskold i timevis – uden at komme i køleskab? Om man så lægger den ud i solen en hel, lang, varm sommerdag, smelter den ikke engang!« »Men det er jo umuligt!« sagde lille Charlie og så beundrende på sin farfar. 22

Charlie-Lay01-B01a.indd 22

08/03/17 13.28


»Selvfølgelig er det umuligt!« råbte farfar Joe. »Det er fuldstændigt absurd! Men hr. Willy Wonka har gjort det!« »Nemlig!« istemte de andre og nikkede ivrigt. »Hr. Wonka har gjort det.« »Og der er mere,« fortsatte farfar Joe, langsomt, så Charlie ikke skulle gå glip af så meget som et eneste ord, »hr. Willy Wonka kan lave skumfiduser med violsmag, flødekarameller, som skifter farve hvert tiende sekund, mens du sutter på dem, og bittesmå, fjerlette bolsjer, som smelter som sukker i det øjeblik, du stikker dem ind mellem dine læber. Han kan lave tyggegummi, som aldrig mister smagen, og sukkerballoner, som kan blæses op til enorm størrelse, inden man punkterer dem og tygger dem i sig. Og ved hjælp af en superhemmelig metode kan han fremstille blå fugleæg med sorte prikker, som bliver mindre og mindre, når du putter dem i munden, indtil der pludselig ikke er andet tilbage end en lillebitte fugleunge af lyserødt sukker på spidsen af din tunge.« Farfar Joe holdt en pause i fortællingen og slikkede sig langsomt med tungespidsen om munden. »Mine tænder løber i vand, bare jeg tænker på det,« sagde han. »Også mine,« sagde lille Charlie. »Men fortæl videre alligevel.« Mens de talte, var hr. og fru Bucket, Charlies forældre, stille listet ind i værelset, og de stod nu begge lige inden for døren og lyttede. »Fortæl Charlie om den tossede indiske fyrste,« sagde farmor Josephine. »Den historie vil han synes om.« »Tænker du på fyrst Pondicherry?« sagde farfar Joe og begyndte at klukke af latter. »Helt og aldeles skør!« sagde morfar George. 23

Charlie-Lay01-B01a.indd 23

08/03/17 13.28


»Men meget rig,« sagde mormor Georgina. »Hvad var der med ham?« spurgte Charlie ivrigt. »Jo,« sagde farfar Joe, »nu skal du bare høre!«

Charlie-Lay01-B01a.indd 24

08/03/17 13.28

Roal Dahl CHARLIE OG CHOKOLADEFABRIKKEN (Læseprøve)  
Roal Dahl CHARLIE OG CHOKOLADEFABRIKKEN (Læseprøve)