Page 1


CAMILLA CLAUSEN, JANNE HØJRUP NIELSEN OG SØREN FANØ

Oplevelse og nærvær – i litteraturundervisningen

Med indledning og efterord af Peter Høeg

Høst & Søn

e4k_35360_oplevelse_og_nærvær.indd 3

04-07-2016 15:30:00


Oplevelse og nærvær i litteraturundervisningen © Camilla Clausen, Janne Højrup Nielsen og Søren Fanø og Høst & Søn/ROSINANTE & CO , København 2016 1. udgave, 1. oplag, 2016 Omslagsdesign: Klahr Grafisk Design/klahr.dk Billedkreditering: Hanneli Ågotsdatter side: 8, 12, 36, 48, 52, 53, 56, 67, 75, 76, 103, 104, 125 Sat med Nexus og Franklin Gothic hos Christensen Grafisk og trykt hos Livonia Print, Riga ISBN 978-87-638-4454-3 Printed in Latvia 2016 Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

Høst & Søn er et forlag i ROSINANTE & CO Købmagergade 62, 3. | Postboks 2252 | DK-1019 København K www.rosinante-co.dk

e4k_35360_oplevelse_og_nærvær.indd 4

04-07-2016 15:30:00


Indhold

Forord 7 Læsevejledning 9 Indledning ved Peter Høeg 13 Hvorfor denne måde at arbejde med litteratur på? 21 Hvad mener vi, når vi siger ... 27 Undervisningsforløb: * Rebecca Bach-Lauritsens Ellens ark i undervisningen 37 * Haikudigte 49 * Klassikeren i undervisningen 57 * Den mundtlige fortælling 69 * Et skriveforløb – noveller 77 * Med billeder i udskolingen: Stian Holes Morkels alfabet og Jesper Wung-Sung og Søren Jessens Kopierne 83 * Hvad gør vi nu, lille du? 101

Efterskrift ved Peter Høeg 105 Litteraturliste 124

e4k_35360_oplevelse_og_nærvær.indd 5

04-07-2016 15:30:00


Forord

Engang var der en seminarielærer, der lavede en lille øvelse med sine studerende. Han bad dem alle sætte sig godt til rette og lukke øjnene. Og mens de sad der med lukkede øjne, bad han dem tænke tilbage på en fortælling, som havde rørt dem. Han bad dem genkalde sig fortællingens handling. Og han bad dem genkalde sig den stemning, fortællingen gav dem. Derefter bad han dem slippe fortællingen og stemningen igen, åbne øjnene og vende tilbage til her og nu. Da alle var tilbage med åbne øjne, bad han dem overveje, hvad der gjorde netop dén fortælling, de hver især havde genkaldt sig, til noget særligt. Mon ikke den havde rørt dem, fordi de i den fandt en lille smule af sig selv? Luk øjnene og tænk på en fortælling, der har rørt dig. Giv dig tid til at huske detaljer ved fortællingen. Og mærk godt efter: Hvordan får fortællingen dig til at føle? Hvilket humør forbinder du med den? Og hvorfor? Når du har siddet lidt med lukkede øjne og har mærket efter, skal du slippe både fortællingen og stemningen igen. Det er oplevelser som den, du i sin tid havde med netop dén fortælling, vi ønsker, at du skal kunne videregive til dine elever med dette materiale.

7

e4k_35360_oplevelse_og_nærvær.indd 7

04-07-2016 15:30:00


Melanie læser Rebecca Bach-Lauritsens Ellens ark.

8

e4k_35360_oplevelse_og_nærvær.indd 8

04-07-2016 15:30:01


Læsevejledning

I Oplevelse og nærvær i litteraturundervisningen er litteraturen, kreativiteten, skriftsproget, oplevelsen og det hele menneske i centrum. Vi vil lægge vægt på kroppens betydning for læsningen og læseoplevelsen. Vi vil anvende forskellige øvelser til at vække sindet eller åbne kroppen for oplevelsen af teksten. Tanken bag dette er: Hvis vi som voksne søger ro og hygge, måske et tæppe og en god stol, når vi skal læse, hvordan skaber vi så dette rum for eleverne i undervisningen? Det kan være svært at få udbytte af undervisningen og endda få gode læseoplevelser, hvis kroppen er urolig, og tankerne flyver. Vi vil ligeledes arbejde med den enkelte elevs empati og relationer til klassekammeraterne og deres læringsparathed – deres opmærksomhed. Endelig lægger vi overalt i undervisningsforslagene vægt på at arbejde med elevernes selvberoenhed, dét at få dem til at hvile i sig selv. Tanken bag denne udgivelse er altså at skabe både faglige og sociale læringsrum, hvor målet ligger i oplevelsen, tanken eller den følelse, indholdet i undervisningen vækker. Det gør vi som lærere ved at være bevidste om at fremme elevernes mulighed for at bevare kontakten til sig selv, til deres egen indre dømmekraft og forholde sig empatisk til kammeraterne i en travl, udadrettet hverdag fyldt med krav og indtryk. Fokus ligger på de såkaldt naturlige kompetencer: nærvær, bevidsthed, krop, åndedræt og kreativitet (Jensen m.fl., 2012). Tanken bag både øvelser og fagligt indhold er, at de sammen skal frisætte det kreative potentiale i eleven. Disse naturlige kompetencer, som alle mennesker fødes med, må løbende genforhandles i vores senmoderne samfund,

9

e4k_35360_oplevelse_og_nærvær.indd 9

04-07-2016 15:30:01


hvor fokus ligger på de umiddelbart målbare kompetencer. Kulturen favoriserer systematisk en mindre del af det samlede menneskelige potentiale, som når man forholdsvis ensidigt prioriterer de mentale færdigheder. Dette er ærgerligt, da alle er født med en umiddelbar kreativitet, ud af hvilken vi uophørligt producerer drømme, sprog og tanker. Denne kreativitet er nært forbundet med vores empatiske kompetence, evnen til at føle sig ind i hinanden. Det er i dette spændingsfelt, vi ønsker at tage fat, uden at vi som lærere mister vores danskfaglige og danskdidaktiske blik på undervisningen. Udgivelsen er udarbejdet på baggrund af de tanker, der blev arbejdet med i udviklingsarbejdet: Litteratur, kreativitet, selvberoenhed og kontakt mellem mennesker, som var et samarbejde mellem forfatter Peter Høeg, bibliotekerne og skolevæsenet i Ikast / Brande Kommune og Nr. Snede Skole. Der var tale om et otte uger langt forløb i foråret 2015, hvor Peter Høeg underviste de to daværende 7.-klasser en gang om ugen i en dobbeltlektion. Med Peter Høegs ord: »For mig var den invitation en slags svar på et ønske jeg havde haft i flere år, nemlig at give en gruppe unge mulighed for dels at få gode læseoplevelser, dels opdage og udforske at sådanne læseoplevelser kan blive dybere hvis man samtidigt arbejder med sin egen kreativitet (som igen bliver stimuleret af de gode historier der kommer udefra). Endelig er det min erfaring at den helt store mulighed der ligger i litteraturoplevelse, ikke ‘kun’ er selve nydelsen af bogen, men at både kreativitet og læsning kan blive døre eller portaler ind mod ens egen kerne, det sted i en selv hvor man er selvberoende og kan møde verden og andre mennesker med styrke, ligevægt og venlighed.« (Nyhedsbrev, februar, 2015) Dette udsagn underbygger Peter Høeg i indledningen, hvor han forsøger at besvare spørgsmålet: Hvad har læseoplevelser og træning af kreativitet og empati med hinanden at gøre? Efter indledningen følger en kort didaktisk introduktion om tankerne bag de seks undervisningsforløb, der bygger på forløbet i de to klas-

10

e4k_35360_oplevelse_og_nærvær.indd 10

04-07-2016 15:30:01


ser. Vi begrunder i dette afsnit valgene af tilgang, øvelser og tekster. Introduktionen er, som selve undervisningsforløbene, udarbejdet af de to dansk- og klasselærere, Camilla Clausen og Janne Højrup Nielsen fra Nr. Snede Skole, der var helt tæt på eleverne i de to klasser under forløbet, og som modtog særskilt undervisning og vejledning af Peter Høeg, samt lektor, cand.pæd. i dansk, master i børnelitteratur og underviser ved VIA UC, Læreruddannelsen i Aarhus, Søren Fanø, som fulgte arbejdet i de to klasser hen over otte inspirerende uger. Arbejdet med de seks forløb tager henholdsvis udgangspunkt i Rebecca Bach-Lauritsens Ellens ark (2014), et skriveforløb om haikudigte, et om klassikeren i undervisningen med udgangspunkt i H.C. Andersens Historien om en moder (1845) og Peter Madsens Historien om en mor (2015). Der er et forløb, hvor elevernes mundtlige, personlige fortælling er i fokus; et skriveværksted om breve og brevets rolle som genre og endelig et med Stian Holes billedbog Morkels alfabet (2016) og Jesper Wung-Sung og Søren Jessens grafiske roman Kopierne (2015) som omdrejningspunkt. Hvert undervisningsforløb afsluttes med henvisninger til andre tekster, der kan anvendes i undervisningen. Allerede her vil vi gøre opmærksom på, at vi i arbejdet med teksterne er vendt tilbage til dem og har analyseret og fortolket dem på en mere traditionel måde. Udgangspunktet tages i elevernes kreativitet og personlige oplevelse af teksten og tekstarbejdet. Vi vil undervejs komme ind på betydningen for denne oplevelsesbaserede tilgang af en stedbaseret læsning, undervisningslokalets indretning, de ydre rammer, skolen i bevægelse og inddragelse af den omgivende natur og andre lokaliteter. Ud over indledningen bidrager Peter Høeg med et uddybende efterskrift, hvor han fortæller om, hvad der kom ud af arbejdet i de to klasser, og om hans tanker om undervisning, der tager udgangspunkt i det hele menneske. Bogen er illustreret med Hanneli Ågotsdatters fotografier fra de otte uger i 7. A og B på Nr. Snede Skole. Camilla Clausen, Janne Højrup Nielsen og Søren Fanø, 2016

11

e4k_35360_oplevelse_og_nærvær.indd 11

04-07-2016 15:30:01


Signe og Asbjørn parlæser – gensidig oplæsning.

12

e4k_35360_oplevelse_og_nærvær.indd 12

04-07-2016 15:30:02


Indledning af Peter Høeg

Hvad har læseoplevelser og træning af kreativitet og empati med hinanden at gøre? Bøger findes ikke. Litteratur findes selvfølgelig heller ikke. Der findes kun læseoplevelser. Når vi peger på en rektangulær bunke af papir med påtrykte rækker af bogstaver og taler om den som en bog og fortæller hinanden om hvordan det var at læse den, og hvad vi tror og føler omkring de personer som optræder i den, så taler vi om bøger som om de har en eksistens uden for os, som om de findes uafhængigt af os. Det gør de ikke. En bog har kun det liv læseren giver den, den er ikke andet end dødt materiale til det øjeblik en læser åbner den og bringer den til live. I enhver bog er der derfor altid et afgørende kreativt bevidsthedsbidrag fra læseren. Det er meget sjældent vi husker dette. Måske er vi ikke engang klar over det. Men det kan vi blive. En del af den pædagogik som gennemtrænger denne bog, hjælper børn og unge til at blive bevidste om deres egen andel i læseoplevelsen. Gør dem opmærksomme på at de er med til at skabe den litteratur de læser.

13

e4k_35360_oplevelse_og_nærvær.indd 13

04-07-2016 15:30:02


Lyder dette som et tab af uskyld? Får det en til at tænke at det er da lykkeligt at være selvforglemt opslugt af en bog, og mister man ikke noget af denne opslugthed hvis man begynder at mærke at man selv er aktiv i oplevelsen? Forfatterne til denne bog svarer nej. Bogen er i en vis forstand ét langt argument for at jo mere bevidst en læsning er, desto mere intens kan den blive. Bogens forfattere mener at møder med mennesker og møder med bøger på mange måder minder om hinanden. For begge slags møder gælder følgende afgørende grundsætning: Man kan ikke møde litteratur – og man kan ikke møde et andet menneske – dybere end man har mødt sig selv. Som andre sandheder er denne enkel: Det vi møder en bog med, er det samme som det vi møder et andet menneske med: os selv. Læseoplevelser, og oplevelser af kontakt med andre, foregår ikke kun i hovedet. Møder og læsninger er selvfølgelig også altid kropslige, de involverer sansekanalerne, hjertet og hele følelsessystemet. Hvis vores krop eller følelser – eller mentale apparat – er blokerede af spændinger eller fordomme eller rastløshed, hvis den indre harddisk simpelthen er så fuld at der ikke kan downloades ét digt mere eller én novelle eller én samtale til, så kan kontakt ikke komme i stand, hverken med bogen eller veninden eller vennen. At åbne sig mod litteratur eller anden kunst fordrer derfor det samme som det der kræves hvis man vil åbne sig mod andre mennesker: at man kan mærke og åbne til sig selv. Jo dybere og mere totalt man kan det, desto dybere bliver mødet og oplevelsen. Af litteraturen eller musikken eller det andet menneske. At kunne mærke sin egen kerne, hvile i den og ud fra den gå verden i møde, det er at være selvberoende. Beroende, altså stabilt hvilende, i sig selv. At være hjemme i sig selv.

14

e4k_35360_oplevelse_og_nærvær.indd 14

04-07-2016 15:30:02


Denne bog giver en lang række forslag til hvordan man støtter børn og unge i fastholdelsen, stabiliseringen og nuanceringen af den selvberoenhed vi alle er født med anlæg for. Her har litteraturen en særlig mulighed. For ligesom man kan opleve kunst mere meningsfuldt hvis man har kontakt til sin egen kerne, så kan læseoplevelser i sig selv hjælpe en ind mod dybere niveauer i en selv. Det er der ikke noget nyt i. Den moderne litteratur opstod som et laboratorium til udforskning og nuancering af selvberoenhed og kontakt. Romanen tog form i England og andre dele af Europa i 16- og 1700-tallet som et medie for det nye borgerskab som var i fuld gang med for første gang i historien at udvikle selvberoenhed i forhold til kirken og den feudale enevælde og at fordybe og nuancere et sprog for følelser af en slags der ikke havde eksisteret før. For eksempel et sprog for kærlighed der ikke var arrangeret og bestemt over af ydre autoriteter. Og et begyndende sprog for kvinders selvstændighed. Et sprog for hvad det vil sige at være et frit menneske. Den moderne litteratur er født som en scene for udvikling af menneskets selvstændighed og gensidige forståelse, for empati. Denne bog ligger derfor inde i en lang tradition når den viser veje til at tage afsæt i læseoplevelser i en bevægelse ind mod læserens egen kerne, for derfra at gå stadig dybere i clinch med litteraturen. Alligevel er noget her anderledes. Selvom litteraturen er født som et frigørelsesinitiativ, har den også fra begyndelsen været en del af en bestemt klasses selvbevidsthed og identitet. Læsning og fortolkning af skønlitteratur har indtil for ganske nylig primært tilhørt en eller nogle få sociale grupperinger i samfundet. Derfor har der også, indtil for ganske nyligt, været fastlagte måder at læse og vurdere litteratur på.

15

e4k_35360_oplevelse_og_nærvær.indd 15

04-07-2016 15:30:02


I en vis forstand er den analytiske tilgang til litteratur, der stadig fylder meget i skolen, jo et forsøg på at standardisere læsning. Dette har mange værdifulde sider. At kunne læse sammen og blive enige om hvad man læser, og hvordan det læste er organiseret, er vigtigt. Men det gør ikke noget særligt for læseoplevelsen. I denne bog er det det enkelte barns og den enkelte unges muligheder for at udvikle egne meningsfulde læseoplevelser og at lade dem være en del af deres egen dannelsesproces, det vil sige deres egen unikke måde at bevæge sig fremad i tilværelsen på, der er i højsædet. Det er derfor empati er bogens andet hovedområde. At komme godt gennem barndommen og ind i voksenlivet forudsætter at man udvikler sin empati, sin relationskompetence, sin evne til smidigt og venligt at omgås andre. Den autoritære pædagogik er afgået ved døden. Den angst som børn for 50 år siden automatisk havde for voksne, er forbi. Vi er i vores samvær med børn kun i begrænset grad styret udefra. Men et eller andet skal jo styre og regulere samvær. Hvor skal den regulering komme fra? Naturligvis inde fra os selv. Derfor selvberoenhed. Naturlig respekt mellem mennesker, naturlig etik, naturlig venlighed beror alt sammen på vores menneskelige kerne. Det menneske der har kontakt til sig selv, er naturligt venligt mod andre. Det er sådan set indlysende. En bog som denne griber for så vidt tilbage til det der var oplysningstidens oprindelige projekt: at læse fordi det er vidunderligt og underholdende, og fordi litteratur på én gang kan nuancere og fordybe den ydre og den indre verden. Men dette oprindelige projekt kan nu frisættes yderligere: Det er muligt i dag at løfte læseoplevelsen og udviklingen af selvberoenhed ud

16

e4k_35360_oplevelse_og_nærvær.indd 16

04-07-2016 15:30:02


af det snævre og politisk bestemte dannelsesideal der har hængt ved siden oplysningstiden. Det er her kreativiteten, denne bogs tredje hovedområde, kommer ind. Vi nævnte at der i enhver læsning er et kreativt bidrag fra læseren. Hermed er der sagt noget væsentligt om kreativitet som ordet bruges her. Kreativitet er ikke kun den specielle, opdrevne, kultiverede kreativitet som den findes i eksempelvis litteratur, musik og malerkunst. Kreativitet er en egenskab ved tilværelsen. Ethvert møde mellem mennesker, enhver dagligdags situation, enhver læsning, også den af denne indledning lige nu, rummer en lang række unikke konstellationer der aldrig har eksisteret i denne kombination før og aldrig kommer igen. Det er ikke kun kunstnere der er kreative. Vi er alle nødt til, hvert øjeblik, at forholde os kreativt til vores omverden. Det er denne kreative omstillingsparathed der overhovedet gør at vi kan læse. Med en dybest set ubegribelig elasticitet kan vi omstille os til de mest forskellige litterære værker og sprogformer og opleve dem. Denne enestående evne kan man træne og udvikle. Selvfølgelig ved at læse. Og ved bagefter at tale med andre om det læste, hvorved man samtidig er i fuld gang med at træne sin mundtlige sprogfærdighed og sine sociale kompetencer, vigtige dele af hvad man kan og skal lære i skolen. Til dette, læsning og samtale i grupper om denne læsning, er der i denne bog en lang række forslag. Men man kan også fordybe og intensivere sine læseoplevelser på andre måder. Det er denne bogs forfatteres erfaring, fra mange års undervisning i mange forskellige sammenhænge, at man får et langt dybere forhold til litteratur hvis man prøver at skrive den selv.

17

e4k_35360_oplevelse_og_nærvær.indd 17

04-07-2016 15:30:02


Vi skal ikke alle være forfattere. Men vi kan alle arbejde i retning af at finde den glæde der kan ligge i at skrive og tale kreativt. I denne bog er der en lang række forslag til måder hvorpå man kan træne sin kreative sproglighed. Det er forfatternes – og det er min – erfaring at der er transfer, direkte overførsel, fra en sådan kreativ træning til ens læseoplevelser. Har man arbejdet med at skabe godnathistorier til en mindre søskende, eller har man arbejdet med overdrivelser, med løgn og sandhed i den måde vi alle fortæller vores dagligdags narrativer på, så nærmer man sig indefra en ny form for kontakt til litteraturen. Den bliver på én gang mindre mystisk og mere selvfølgeligt fristende og tilgængelig.

Læseoplevelser, empati og kreativitet er ikke bare teknikker og begreber, det er holdninger, det er værensformer, måder at leve på. Fælles for disse former for væren er selvberoenhed og kontakt. Nøgleord for menneskelivet. I vores ønske om at få et meningsfuldt liv er selvberoenhed og kontakt nøgleord. Forfatterne til denne bog virkeliggør selv i deres pædagogik denne holdning (tro mig, jeg har oplevet dem on-stage!). I de forløb de og jeg har deltaget i – der er mere om dette i denne bogs efterskrift – er det lykkedes både at nå en omfattende del af det almindelige skolepensum og at åbne til vigtige dele af børnenes og de unges helhed og virkelighed. Det har aldrig været tanken at den pædagogik der foreslås her, skal erstatte de værdifulde og almindelige skolefag. Hvad bogen er en inspiration til, er ind i disse fag at bringe en kreativ og empatisk træning der kan fordybe fagene og gøre dem yderligere meningsfulde. Ved at skolen, ud over sin faglige, kompetencegivende funktion, på denne måde kan styrke elevernes kontakt til sig selv.

18

e4k_35360_oplevelse_og_nærvær.indd 18

04-07-2016 15:30:02


Den ovenfor nævnte helhedstanke er en meget vigtig komponent i dette. Selvom vi har en af verdens bedste folkeskoler – og det har vi! – så lider den og det samlede uddannelsessystem stadig under den slagside det giver, at skoledagen er for stillesiddende, for lidt kreativ og i for høj og ensidig grad en udvikling af børnenes og de unges mentale, intellektuelle færdigheder. Selvom fremtidsforskere er så godt som enige om at det i mindre grad er disse evner og i højere grad kreativ åbenhed og menneskelig smidighed og samarbejdsevne, altså empati, der bliver brug for i fremtidens Danmark. At der er brug for at vi udvider vores for snævre forestilling om hvad intelligens er. Denne bogs pædagogik er bredere. Den appellerer til hele mennesket.

Det tror jeg er en god fremtidsinvestering. Jeg har set denne bogs forfattere – og andre der arbejder på samme måde – nå frem til børn og unge ved ikke at presse dem op mod en mental og intellektuel væg, men ved at blive ved, kreativt, at give plads til at elevernes særlige talenter kan komme til deres ret. Personligt er jeg overbevist om at dette, en pædagogik der fremelsker også andre talenter end de helt traditionelt boglige, er en afgørende del af vejen ind mod fremtidens Danmark. At den selvberoenhed, venlighed og kreativitet, her eksemplificeret inden for danskfaget, som denne bog foreslår, og som man på dens atmosfære kan mærke forfatterne selv virkeliggøre i deres undervisning, er noget af det vigtigste vi kan tilbyde børn og unge i dagens Danmark.

19

e4k_35360_oplevelse_og_nærvær.indd 19

04-07-2016 15:30:02


20

e4k_35360_oplevelse_og_nĂŚrvĂŚr.indd 20

04-07-2016 15:30:02


Hvorfor denne måde at arbejde med litteratur på? Du, jeg »kommer let, går let ... « Jesper Wung-Sung i digtsamlingen: Kommer let, går let (2015)

Dette afsnit handler om den valgte tilgang til både øvelser og til tekstarbejdet, hvor eleverne læser, skriver, samtaler, genfortæller og remedierer. I undervisningsforslagene tages, som tidligere nævnt, udgangspunkt i læserens oplevelse af teksten og sig selv i mødet med den. Sidestillet med tekstarbejdet er hermed arbejdet med læserens kreativitet, selvberoenhed, empati og kontakt til andre mennesker. Derfor er arbejdet med øvelserne lige så vigtigt som arbejdet med teksten. Læsning af skønlitteratur og samtalen om den bidrager til at opøve og udvikle det, den amerikanske filosof Martha C. Nussbaum (1997) kalder for »narrativ fantasi«. Den giver læseren mulighed for at foretage et perspektivskifte, at se verden med en andens øjne. Martha Nussbaum definerer narrativ fantasi som evnen til at leve sig ind i, hvordan mennesker, der lever under andre vilkår og med andre livserfaringer og livsværdier end læseren, oplever verden. Narrativ fantasi er med andre ord evnen til at kunne skifte perspektiv og synsvinkel, at se sig selv i den anden og den anden i sig selv. Ifølge Martha Nussbaum udvikles denne evne til at kunne skifte perspektiv

21

e4k_35360_oplevelse_og_nærvær.indd 21

04-07-2016 15:30:02


bedst gennem læsning af litteratur, når læseren lever sig ind i og kan se sig selv i de fiktive personers liv og levevilkår. Denne kompetence, mener hun, er væsentlig for, at eleverne skal kunne udvikle en forståelse for demokrati i en multikulturel, globaliseret verden. Læsning af skønlitteratur kræver flere læsestrategier, en stor forståelse af og for teksten, og teksten stiller endelig krav om en høj grad af fordybelse over tid fra læseren. Man kan påstå, at der i skolen skal arbejdes ud fra mindst to læsemåder, en direkte målbar »PISA-læsemåde« og en langt vanskeligere evaluerbar og flertydig læsemåde – »litterær læsning«. Her i materialet defineres læsning bredt og inddrager individuel læsning, par(op) læsning, (op)læsning i grupper, oplæsning og (gen)fortælling for hele klassen, labyrintisk læsning m.m. Materialet har hentet inspiration i det arbejde, der kaldes »guidet fælles læsning« (Mette Steenberg, 2014), som er en form for læsning, baseret på højtlæsning samt den fælles oplevelse, refleksion over og samtale om teksten. En »læsegruppeleder« (som kan være både en lærer og en elev) læser højt af en tekst; det kan være en novelle, et digt eller et kort uddrag af en roman, som der derefter samtales om ud fra tilhørerens umiddelbare associationer og oplevelse af teksten. Undervejs i oplæsningen gøres der pauser, og læsegruppelederen bruger disse til gennem en række åbne spørgsmål at inddrage læseren i det læste. Spørgsmålene kan være rettet enten mod noget grundlæggende forståelsesmæssigt i teksten, ord og vendinger eller billedsprog. Den slags spørgsmål vil som oftest søge at skabe en genklang mellem læser og det læste ved, at fokus ligger på stemninger, atmosfære og følelser; men også gennem de tanker, der opstår mellem de fiktive personers erfaringsunivers og elevernes selvoplevede erfaringer og erindringer. I forhold til mere traditionel danskundervisning er der i denne fælles læsning ikke fokus på egentlig litterær analyse, men på den personlige erfaringsbaserede oplevelse af det læste. Elevens personlige udvikling og oplevelse af teksten er det centrale element i denne del af undervisningen. Under forløbet i Nr. Snede arbejdede vi på denne måde med Rebecca Bach-Lauritsens flertydige værk Ellens ark (2014) samt et bredt udvalg af blandt andet ungdomslitteratur.

22

e4k_35360_oplevelse_og_nærvær.indd 22

04-07-2016 15:30:02


For at gøre eleverne læringsparate før, under og efter arbejdet inddrages øvelser inspireret forskellige steder fra. Nogle øvelser er gode gamle lege, der her optræder i ny kontekst, såsom kongebold. Andre er øvelser inspireret af mindfulness og andre meditative traditioner. Med ordet frisat menes, at øvelserne er løftet ud af de (semi)religiøse og dogmatiske kontekster, de oprindeligt er udviklet inden for. Idéen med øvelserne er, at eleverne får kontakt til sig selv og at gøre dem parate til at læse eller lytte. Nogle øvelser skal skabe ro i den enkelte, andre skal skabe ny energi og fokus. Det er her på sin plads at gøre opmærksom på, hvor uvant og udfordrende det er for de unge at formulere og bevæge sig indad i sig selv, som det er tilfældet i mange af øvelserne. Her kan det være en fordel direkte at italesætte denne udfordring. Arbejdet med disse øvelser er essentielt for at få fuldt udbytte af undervisningen. Men det er helt centralt for tænkningen bag denne udgivelse, at eleverne til enhver tid kan sige fra. Blot de andre elever ikke forstyrres og får ødelagt deres oplevelse. De forskellige øvelser introduceres, hvor de anvendes, og idéen med dem forklares. Både elever og lærere har under arbejdet med denne tilgang oplevet vigtigheden af rummets fleksibilitet. Skal der være borde eller ej? Skal det være et stort tomt rum, eller? I forløbet med Peter Høeg på Nr. Snede Skole foregik undervisningen i biologilokalet i kælderen med udstoppede dyr i montrer og skabe og med borde og stole skubbet ned i den ene ende af lokalet, så vi fik et stort tomt gulvareal. Altså var rummet i sig selv ikke særlig velegnet. Det geniale viste sig at ligge i rummets fleksibilitet – det kunne bruges til lege, til meditative øvelser og gruppedannelse og gruppearbejde. Det eneste ekstraudstyr, der var påkrævet, var yogamåtter til eleverne, som de kunne sidde eller ligge på, og som lynhurtigt kunne findes frem eller fjernes. Den mere traditionelle og hverdagsagtige opstilling af borde og stole er til tider aldeles glimrende, men den kan af og til være en hindring for arbejdet med denne tilgang for både eleven og stoffet og lukke ned for det umiddelbare, fleksible og kreative i undervisningen som eksempelvis gruppedannelser eller øvelser, hvor man skal ligge ned. Eleverne har oplevet det givtige ved at inddrage fællesområder i umiddelbar nærhed af skolen under arbejdet. Her tænker vi på sportspladsen, parken, kirkegården, skoven – og på lejrturen. En gyserfortælling ved sengetid virker stadig.

23

e4k_35360_oplevelse_og_nærvær.indd 23

04-07-2016 15:30:03


Endelig afspejler undervisningsforslagene, at vi har en meget bredt funderet tilgang til tekstvalget. Generelt er det vores erfaring, at tekster med et eksistentielt vigtigt indhold er de bedste at arbejde med – her i materialet eksemplificeret ved Rebecca Bach-Lauritsens Ellens ark (2014), H.C. Andersens Historien om en moder (1847), Peter Madsens Historien om en mor (2015), Stian Holes Morkels alfabet (2016) og Jesper Wung-Sung og Søren Jessens Kopierne (2015). Her handler det om død, sorg, savn, identitet og måske ikke mindst om kærlighed. Sidst i materialet findes en litteraturliste over baggrundstekster. Henvisning til de tekster, vi har brugt både i forløbet med Peter Høeg og i undervisningsforslagene, findes i forlængelse af de enkelte kapitler. Tekstvalget spænder fra Ole Lund Kirkegaards fortælling En flodhest i huset (1978) – læst op og handlingen sat i Nr. Snede – over en beskrivelse af en sejltur fra Enid Blytons De 5 på skatteøen (2013), hvor skatteøen er Bornholm, til andre genrer. Eksempelvis Jesper Wung-Sungs Zam (2015) og Roberto Innocentis billedbogsgendigtning af folkeeventyret om Rødhætte, Pigen i rødt (2013). Denne tilgang til fortællingen og litteraturen kræver en bevidsthed om, at den forlanger, at eleverne bruger af hovedstolen i undervisningen, forstået som viden, egen livsfortælling og egne erfaringer. Det væsentligste under arbejdet er, at det er en stærk fortælling, som læreren tror på, der anvendes. En fortælling, der kan give eleverne en væsentlig oplevelse, og som skaber mulighed for indlevelse. Det er vigtigt, at der er mulighed for ro i undervisningen. Derfor indsamles alle mobiltelefoner, iPads og lignende, mens denne undervisning står på. Husk altid – og det gælder både for lærere og for elever – at adressere det direkte, hvis noget er, eller føles, svært eller pinligt. Det kan være svært at tale så direkte om elevernes oplevelser med død, skilsmisse og andre eksistentielt rystende oplevelser. Dette gælder før, under og efter øvelserne. Alle undervisningsforløbene afsluttes med nogle forslag til tekster, klassen kan arbejde videre med i fællesskab, i grupper eller enkeltvis. Vi indleder med dette lille digt, der også stammer fra Jesper WungSungs digtsamling Kommer let, går let (2015):

24

e4k_35360_oplevelse_og_nærvær.indd 24

04-07-2016 15:30:03


»Nogle gange 
er det svært 
at begribe 
at lige netop 
dette er dit liv.«

25

e4k_35360_oplevelse_og_nærvær.indd 25

04-07-2016 15:30:03

Clausen, Nielsen, Fanø, Høgh OPLEVELSE OG NÆRVÆR (Læseprøve)