Page 1

BAG

skÌrmen Om mine møder med kendte og ukendte og om at lave tv til stregen

LINE baun danielsen


JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 1 SESS: 50 OUTPUT: Mon Oct 10 09:34:37 2011 /first/Rosinante/odt2/1623_Bag_skarmen_140x220/Materie

B A G S KÆ R M E N


JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 2 SESS: 50 OUTPUT: Mon Oct 10 09:34:37 2011 /first/Rosinante/odt2/1623_Bag_skarmen_140x220/Materie


JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 3 SESS: 50 OUTPUT: Mon Oct 10 09:34:37 2011 /first/Rosinante/odt2/1623_Bag_skarmen_140x220/Materie

Line Baun Danielsen

B A G S KÆ R M E N OM MINE MØDER MED KENDTE OG UKENDTE OG OM AT LAVE TV TIL STREGEN

PRETTY INK


JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 4 SESS: 50 OUTPUT: Mon Oct 10 09:34:37 2011 /first/Rosinante/odt2/1623_Bag_skarmen_140x220/Materie

Bag skærmen © Line Baun Danielsen og Pretty Ink/rosinante&co, København 2011 1. udgave, 1. oplag, 2011 Omslag: Sarah Williams Forsidefoto: Miklos Szabo Sat med Bodoni og The Antiqua hos BookPartnerMedia og trykt hos Narayana Press, Gylling 2011 ISBN: 978-87-638-1432-4 Printed in Denmark 2011 Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer. For enkelte af bogens fotos har det ikke været muligt at finde frem til rettighedshaver. Ved spørgsmål angående dette kontaktes forlaget.

Pretty Ink er et forlag i rosinante&co Købmagergade 62, 4. | Postboks 2252 | DK-1019 København K www.rosinante-co.dk


JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 5 SESS: 50 OUTPUT: Mon Oct 10 09:34:37 2011 /first/Rosinante/odt2/1623_Bag_skarmen_140x220/Materie

Denne bog er tilegnet min far, Finn, som var journalist, avismand og min allerstørste fan. Han vakte tidligt min interesse for journalistikken, og han var min bedste, men måske ikke mest kritiske, anmelder. I de første år af min tv-karriere blev jeg ofte spurgt: »Er du Finn Danielsens datter?« Nogle års berømmelse senere spurgte de ham: »Er du Line Baun Danielsens far?« Og vi svarede altid begge med stolthed i stemmen: »Ja!« Han døde alt for tidligt i 1997, kun 63 år gammel. Æret være hans minde.


JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 6 SESS: 50 OUTPUT: Mon Oct 10 09:34:37 2011 /first/Rosinante/odt2/1623_Bag_skarmen_140x220/Materie


JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 7 SESS: 50 OUTPUT: Mon Oct 10 09:34:37 2011 /first/Rosinante/odt2/1623_Bag_skarmen_140x220/Materie

INDHOLD

Et kig ind i kulissen I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I

9

1. »Let så røven, kælling!« TV2 bliver fødtI I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 12 2. Sæt og match Mit møde med Bjørn Borg I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 23 3. Til middag med John McEnroe og Yannick Noah Mit møde med to tennislegender I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 38 4. »Did you play some balls lately, Mr. Van Basten?« Vært ved UEFA’s lodtrækning til Champions LeagueI I I I I I I I I I I 50 5. Da krigen fik et ansigt Udsendt til Vukovar I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 62 6. Undulaten sagde pip! Da Kirsten Jacobsen kollapsede i Linen Ud I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 72 7. Praktikanten, præsidenten og cigaren Mit møde med Monica Lewinsky I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 84 8. Monsteret Mit møde med Mike Tyson I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 100 9. »Køb en kjole til 25.000« Vært ved Time for Life i Colosseum I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 117 10. Prinsessen, børnene og katastrofen Med daværende prinsesse Alexandra på Sri Lanka I I I I I I I I I I I I 128 11. Pernilles valg Dildoer, trekanter og tv på kantenI I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 161 12. Kleenex, tårer og happy endings SporløsI I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 186 13. Da Mary fik sin Frede I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 207


JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 8 SESS: 50 OUTPUT: Mon Oct 10 09:34:37 2011 /first/Rosinante/odt2/1623_Bag_skarmen_140x220/Materie


JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 9 SESS: 50 OUTPUT: Mon Oct 10 09:34:37 2011 /first/Rosinante/odt2/1623_Bag_skarmen_140x220/Materie

Et kig ind i kulissen

Tv-livet er langtfra altid så glamourøst, som det kan se ud. Virkeligheden bag kameraerne er en ganske anden end den, der ruller hen over tv-skærmen. Denne bog er en ærlig tur ind i det univers, som mange unge i dag drømmer om at være en del af, og som har været min arbejdshverdag i 20 år. Jeg har her skildret virkeligheden, som jeg har oplevet den i tv-kulisserne. På godt og, indimellem, på ondt. En kæde af tilfældigheder og gode menneskers tro på, at jeg var gjort af det rette stof til at formidle sportsnyheder, fik afgørende betydning for, hvilken retning mit liv tog. TV2 og jeg sagde ja til hinanden i bedste Lady og Vagabonden-stil på en restaurant i København. Med formanden for Dansk Ishockey Union som mellemmand havde mine to kommende chefer fra TV2 Sporten, redaktionschef Ole Henriksen og sportschef Jørgen Steen Nielsen, sat mig i stævne en søndag aften i marts 1988. De havde revet sig i håret over, at de endnu ikke havde fundet en kvindelig medvært til Morten Stig Christensen, den tidligere håndboldstjerne, som netop var blevet ansat ved TV2. De havde spurgt min ishockeyformand, om han tilfældigvis kendte en kvinde, som kunne være et tv-værts-emne, og han svarede prompte: »Ja, der sidder en kvindelig ishockeyspiller i min bestyrelse, hun ved alt om ishockey – og hun kan sælge bil9


JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 10 SESS: 50 OUTPUT: Mon Oct 10 09:34:37 2011 /first/Rosinante/odt2/1623_Bag_skarmen_140x220/Materie

letter.« Derfor mødte jeg en aften i marts 1988 op på Restaurant La Lanterna på H.C. Ørsteds Vej i København. Jeg kom i god tid og sad i baren og ventede på de to travle herrer fra TV2. De ankom pænt forsinkede, lettere søndagstrætte efter en glad weekend i København. Vi satte os mellem restaurantens øvrige gæster ved et bord med rød- og hvidternet dug, bestilte nogle vand, og så gik en noget alternativ jobsamtale i gang. Med en sjælden begejstring fortalte de om den fantastiske tv-kanal, de var ved at opbygge, og de ville vide, hvad mine forudsætninger var. Et stykke inde i samtalen spurgte min kommende redaktionschef mig: »Kan du læse?« Min første tanke var: »Laver han fis med mig? Hvad mener han? Selvfølgelig kan jeg læse.« Men så hev han et krøllet A4-papir op af lommen, et gammelt sportstelegram, som handlede om EM-bokseopgøret i letvægt mellem danske Gert Bo Jacobsen og tyskeren Rene Weller. Han bad mig læse telegrammet op, midt imellem restaurantens spisende gæster. En smule pinligt berørt tog jeg telegrammet i hånden og gik ud på dametoilettet, hvor jeg sad og læste det igennem et par gange. Tilbage ved bordet læste jeg det bedste, jeg havde lært, uden at skænke nabobordene en tanke. De to herrer kiggede smilende på hinanden og derefter på mig og spurgte mig, hvornår jeg kunne starte. Det var begyndelsen til min tv-karriere. Indtil da havde jeg kun sporadisk beskæftiget mig med journalistik, om end både min far og min onkel var journalister, og jeg oprindelig selv drømte om at blive det. Jeg kom det meste af min barndom og ungdom på min fars aviser, og jeg elskede stemningen i redaktionssekretariatet og i sætteriet, når min far tog mig med, og vi stod blandt typograferne, kort før avisen røg i trykken ved midnatstid. Mit kendskab til at lave tv var nærmest lig nul. Men jeg har altid brændt for at fortælle rørende menneskehistorier. Paradoksalt nok har jeg selv befundet mig i krydsfeltet mellem det at være journalist på den ene side og 10


JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 11 SESS: 50 OUTPUT: Mon Oct 10 09:34:37 2011 /first/Rosinante/odt2/1623_Bag_skarmen_140x220/Materie

kendt person på den anden side, med sladderhistorier og fortegnede billeder af mig selv til følge. Måske netop derfor har det været særligt magtpåliggende for mig at prøve at finde ind til det »rigtige« menneske i de personer, jeg selv har mødt og portrætteret. Nogle gange er missionen lykkedes, andre gange er den ikke. Men min etiske indstilling har altid været, at mine interviewpersoner havde vetoret og måtte sige til og fra over for de spørgsmål, jeg stillede. Jeg har selv taget min andel af overskrifter i de kulørte blade, ligesom jeg har taget mine juridiske kampe med medierne. Jeg vandt dem begge, men det kostede – for medierne får altid det sidste ord. Tv er en udpræget holddisciplin, og et program er aldrig bedre end det svageste led i kæden. Derfor har man som tv-vært pligt til altid at være velforberedt, »på«, klar og skarp, for at være det gode forbillede for de mange, der knokler bagved: producere, kamerafolk, lydfolk, klippere, redaktionssekretærer, journalister, researchere, teknikere, regissører og alle de mange andre, som løfter en tv-produktion. Derfor vil jeg sende en stor tak til alle dem, der stod loyalt og solidt bag de mange produktioner, som jeg fik æren af at stå i spidsen for. Til sidst vil jeg tilføje, at bogen er skrevet ud fra min erindring, med de forbehold, der må tages for små afvigelser i tidsangivelser. Velkommen bag skærmen.


JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 12 SESS: 50 OUTPUT: Mon Oct 10 09:34:37 2011 /first/Rosinante/odt2/1623_Bag_skarmen_140x220/Materie

1.

»Let så røven, kælling!« TV2 bliver født

Det er den 1. maj 1988. Lidt over hundrede mennesker sidder i en stor gymnastiksal på Korsløkkeskolen, en nedlagt skole i Odense. Vi sidder på lange rækker og lytter intenst, som var det vores første skoledag. Personligt er jeg faktisk på tv-skolebænken de kommende fem måneder, for jeg er ny i branchen. Jeg er ankommet til Odense aftenen før. Jeg skal de kommende mange måneder bo hos en dejlig ishockeyfamilie, jeg har mødt i den lokale klub. Familiens ældste søn har lånt mig sit drengeværelse, indtil min kæreste og jeg har fundet et hus eller en lejlighed i byen. Her sidder vi så. Journalister, redigeringsteknikere, redaktionssekretærer, fotografer, lydmænd, oplæsere, oversættere og teknikere og lytter til TV2’s kontroversielle direktør Jørgen Schleimann, nyhedschef Ulla Terkelsen, sportschef Jørgen Steen Nielsen, den tekniske chef, O.B. Larsen, og en lang række af de nøglepersoner, der skal stå i spidsen for denne blandede forsamling af garvede journalister og tv-folk, glade amatører, forhenværende sportsstjerner og kommende tv-stjerner. Sammen har vi en mission om at realisere Danmarks nye tv-kanal. Vi har, lyder det fra den top-motiverede ledelse, lidt over et halvt år til at 12


JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 13 SESS: 50 OUTPUT: Mon Oct 10 09:34:37 2011 /first/Rosinante/odt2/1623_Bag_skarmen_140x220/Materie

Morten Stig Christensen og jeg lige før det går løs. Foto: TV2.

blive klar både teknisk og indholdsmæssigt – vi får travlt, men det bliver sjovt, og vi skal revolutionere tv-Danmark. Vi får en detaljeret beskrivelse af, hvordan vores fremtidige arbejdsplads »Kvægtorvet« kommer til at se ud, når 30 km kabler, tvskærme, kæmpe paraboler og tidens hotteste computersystem, Basys, er installeret og kører. Lige nu er »Kvægtorvet« et stort byggerod, hvilket jeg ved selvsyn oplevede, da jeg et par uger før er til endelig ansættelsessamtale. Ulla Terkelsen fortæller med stor gestik og sin karakteristiske humor om, hvordan Nyhederne skal serveres fra et levende studie med en kæmpe rundhorisont og åbent bagtil, så produceren fra sin plads ved producerpulten og redaktionssekretæren fra sin redaktions-ø kan kommunikere med hinanden før og under udsendelsen. Vi skal være de unge, de kortfattede, de troværdige og de levende Nyheder, buldrer Nyhedschefen energisk – og vi skal være i øjenhøjde med vores seere. Jeg sidder på bænken og er helt blank ved mødet med alle de tv-tekniske termer. På et tids13


JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 14 SESS: 50 OUTPUT: Mon Oct 10 09:34:37 2011 /first/Rosinante/odt2/1623_Bag_skarmen_140x220/Materie

punkt rækker jeg hånden op og får fremstammet: »Hvad er en rundhorisont?« Og Ulla Terkelsen svarer skarpt: »Det finder du ud af!« Og det gør jeg. Ligesom udtryk som synk, topt, bundt, live-ontape og lige lovlig live bliver en fast del af mit vokabular. Som kommende studievært skal jeg igennem et langt forløb, der indebærer kamera-, tale- og stemmetræning, styling og alt muligt og umuligt, jeg aldrig har prøvet før. Mine kommende kollegaer tæller en række kendte ansigter, bl.a. Samuel Rachlin med en fortid som Sovjet-korrespondent for DR, Dorte Studsgarth, der tidligere var vært på den københavnske Kanal 2, Anne-Lise Damgaard, der er lokalt kendt journalist fra Fyens Stiftstidende, og ikke mindst min kommende sportsværtskollega, det tidligere håndboldkoryfæ, Morten Stig Christensen. Og her, blandt de få udvalgte, sidder jeg, Line fra Hillerød, der læser SPRØK på Handelshøjskolen og spiller ishockey på amatørniveau. Allerede samme dag bliver vi inddelt i grupper, der har hver deres fokusområder. Der bliver etableret tre provisoriske redaktioner, der får de sigende navne: Rip, Rap og Rup, og i bedste indskolingsstil bliver vi sendt på sommerhustur til Langeland, for at den nye tv-familie kan blive rystet sammen. Som kommende tv-værter skal vi stifte bekendtskab med hele produktionskæden, bortset fra billede og lyd. Vi bliver trænet i at lave alt fra stand-upper (hvor journalisten står et sted og taler direkte til kameraet) til interviews inden for forskellige genrer. Målet er naturligvis at skole hele banden, så vi har et fælles sprog og en fælles stil, når vi kommer til den 1. oktober, TV2’s premieredag. Vi får et skræddersyet værtstræningsprogram, og der er indhentet ekspertise fra hele verden, for at de nye TV2-værter skal få et anderledes og internationalt præg. Vi bliver bl.a. undervist af en amerikansk kvinde, der på sit cv praler af at have arbejdet 14


JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 15 SESS: 50 OUTPUT: Mon Oct 10 09:34:37 2011 /first/Rosinante/odt2/1623_Bag_skarmen_140x220/Materie

med den på daværende tidspunkt siddende præsident Ronald Reagan. Lilian Wilder, som hun hedder, er forfatter til bogen Talk your way to success, og hendes opgave er at guide os succesfuldt ind i rollen som tv-værter. »Du er vært, fra du står op om morgenen, til du går i seng,« proklamerer hun. »Hvis du vil det, tager du det alvorligt og arbejder med ALT.« Som daglig lektie skal vi skråle vores manuskripter i badet om morgenen. Vi skal blive fortrolige med vores ansigtsmimik og hilse på vores spejlbillede, når vi passerer et spejl. Jeg har aldrig kigget så meget på mig selv som i denne tid. Det er en del af læreprocessen at kende og være bevidst om sine ansigtsudtryk og sit kropssprog. Jeg forstår godt nødvendigheden af det, men både jeg og mine værtskollegaer oplever nogle af hendes metoder som grænseoverskridende, fordi hun som amerikaner er et skridt foran med det meste i forhold til en dansk tv-verden, der først for alvor skal til at tage hul på et nyt, kommercielt kapitel. Hun har en præcis og kontant holdning til alt fra stemmer til udseende, og hun anbefaler på et tidspunkt, at TV2 betaler en tandblegning for en af mine kvindelige værtskollegaer – og det får hun så! Jeg får besked på at arbejde ekstra med min stemme; »den lyder som en skærebrænder,« klager Mrs. Wilder. Og hun havde ret. Kritikken af min skærebrænderstemme kom til at følge mig de første mange år af min tv-karriere, indtil jeg lærte at beherske stemmens mange lag. En mavesur tv-anmelder omtalte mig konsekvent som »dansk tv’s Kirsten Walther«. I dag tager jeg det som et stort kompliment, men dengang sved det. Opstarten på TV2 er nogle af de mest fantastiske måneder, jeg har oplevet i mit arbejdsliv. Der var en atmosfære, en vilje og en entusiasme, som man kun oplever få gange i et arbejdsliv. Vi 15


JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 16 SESS: 50 OUTPUT: Mon Oct 10 09:34:37 2011 /first/Rosinante/odt2/1623_Bag_skarmen_140x220/Materie

var en stor blandet skare, der mødtes her midt på Fyns land, og følelsen af at være en stor tv-familie var den drivkraft, der bar TV2 frem i de første mange år. Mange pendlede frem og tilbage, men som vi nærmede os 1. oktober 1988, hvor vi skulle gå i luften første gang, så flyttede flere og flere af os til Odense. Således også jeg selv og min daværende kæreste, Ole, der var en dygtig ishockeyspiller og derfor hurtigt fik kontrakt med en klub vest for Storebælt. I august blev der for alvor skruet op for lektierne og presset. Hver dag var fyldt med lektioner i tv-mediets finurligheder; talepædagogen Jørgen Torp, som var en af landets mest benyttede og dygtigste undervisere af skuespillere og tv-værter, kørte os igennem et intensivt forløb, hvor grænser blev brudt og dårlige sprogvaner blev tæmmet. Han lærte os om vigtigheden af at turde se seerne i øjnene, om smilets vindende kraft, og ikke mindst satte han gruppen af studieværter på nogle opgaver, der skulle lære os spændvidden i vores egen performance. Vi reciterede vores yndlingsdigte, mens vi løb rundt i klasselokalet, op på stole, over borde, stående, liggende, løbende og gående. Med kodeord som kælent, sexet, vred, glad og ked af det gennemførte vi interviews med hinanden, og jeg husker især en scene, hvor Morten Stig Christensen skulle gennemføre et meget kælent og sexet interview med Samuel Rachlin i rollen som statsminister Poul Schlüter. De lå begge på gulvet meget tæt, mens Morten Stig stillede det ene mere sexede spørgsmål efter det andet. De alternative interviews blev aldrig optaget eller bragt, men de var med til at gøre os til de mindre polerede og mere vovede og folkelige værter, som TV2 ønskede, vi skulle være. I måneden op til premieren blev der arbejdet i døgndrift. I sommerferien havde de tre Rip, Rap og Rup-redaktioner produceret hver deres prototype på en TV2 Nyhedsudsendelse – og det var langtfra lovende. Da de forskellige redaktioner omsider kunne 16


JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 17 SESS: 50 OUTPUT: Mon Oct 10 09:34:37 2011 /first/Rosinante/odt2/1623_Bag_skarmen_140x220/Materie

rykke fysisk ind på Kvægtorvet i Odense, ventede der derfor nogle meget arbejdsintensive uger, hvor både Nyhederne og Sporten skulle finde deres endelige redaktionelle form. Sportsredaktionen havde længe været fuldt bemandet med nogle af de tungeste navne fra både DR, Berlingske Tidende og Politikens sportsredaktioner. Vi var fra start en håndfuld kvinder på TV2 Sporten, hvilket i sig selv var banebrydende, men som det ubeskrevne blad, jeg selv var, var der en hel del, der skulle bevises. Efterhånden som vi nærmede os premieredagen og programplanerne lå fast, blev det også afgjort, hvem der skulle på skærmen i den første Nyhedsudsendelse. Konceptet dengang var som i dag, at Sporten var integreret i Nyhederne, og i startopstillingen den 1. oktober var på værtsposterne Samuel Rachlin og jeg selv. Selvom vi i en periode op til premieredagen havde produceret daglige nyheds- og sportsudsendelser, havde jeg premierenerver. Morten Stig Christensen var trods alt den, familien Danmark kendte og beundrede. Jeg var bare en nobody, en autodidakt journalist og ishockeyamatør – og jeg var nervøs. Nervøs for ikke at leve op til forventningerne, for at fejle. Jeg var godt nok gået ind i jobbet med den indstilling, at går det godt, så er det fantastisk, og går det skidt, så har jeg prøvet det. Men nu stod jeg her, havde rykket teltpælene op og nød mit nye arbejdsliv og alle disse mennesker, som var blevet som familie for mig. Min mor var, som enhver mor ville være, bekymret for, hvordan jeg skulle klare presset. Hun holdt af og til selv oplæg for større forsamlinger og brød sig ikke om det, og derfor havde hun altid et par beroligende beta-blokkere (hjertemedicin, som dæmper pulsfrekvensen) med i håndtasken. To dage før premieren modtog jeg et brev med fire beta-blokkere til de første fire udsendelser, jeg skulle være vært i. Jeg indviede Ulla Terkelsen i min nervøsitet og fortalte om de fire beta-blokkere, min mor havde sendt, og Ulla fløj op som trold af en æske: »Dem må du aldrig tage – du risikerer jo at falde om for åben skærm!« 17


JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 18 SESS: 50 OUTPUT: Mon Oct 10 09:34:37 2011 /first/Rosinante/odt2/1623_Bag_skarmen_140x220/Materie

Vi indgik et kompromis. Jeg lovede, at jeg kun tog de beroligende piller, hvis jeg var ved at dø af skræk – og i så fald kun en halv pille. 1. oktober 1988 møder vi kl. 12.00 på sportsredaktionen. Stemningen er spændt og forventningsfuld. TV2 går allerede i luften kl. 17, og vi står andægtige og følger med, da det første TV2-logo ruller hen over de danske tv-skærme, og speakerstemmen præsenterer programmet for første gang i kanalens og danskernes tv-historie. Sporten skal kun producere fire minutter til aftenens Nyhedsudsendelse – vores store prøve står først dagen efter, hvor vi går i luften med vores ambitiøse eftermiddagsprogram »Sport i 2’eren« med livetransmissioner, interviews og sportsreportager fra hele verden. Stemningen er derfor afslappet, og jeg får alt for meget tid til at tænke over, hvor nervøs jeg egentlig er. Vi går i luften kl. 19.30, samtidigt med TV-Avisen på Danmarks Radio. Rent selvmord, mener kritikerne, men vi er overbeviste om Schleimanns plan, indtil det modsatte er bevist. Da jeg sætter mig i sminkestolen et par timer før udsendelsesstart, mærker jeg for alvor pulsen banke. Jeg har på forhånd været på indkøb med vores stylist efter et par nydelige og troværdige sæt tøj, der opfylder kravene til kameraernes følsomhed og modens luner. Valget er faldet på en bordeaux blazerjakke med meterbrede skuldre, proppet med skuldervat. Dertil en stribet skjorte med opretstående krave, der er tilpas tækkelig – og kedelig. Og som prikken over i’et mine yndlings-øreringe, som ikke er større, end at de er passeret og godkendt af producerens og stylistens kritiske øjne. Her i sminkørens kyndige hænder stiger min nervøsitet, i takt med at nedtælling til start nærmer sig. Jeg finder mine beta-blokkere frem, mens jeg hører Ulla Terkelsen forkynde: »Du tager dem ikke,« og min mors beroligende stemme, der siger: »Det tager den værste nervøsitet.« 18


JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 19 SESS: 50 OUTPUT: Mon Oct 10 09:34:37 2011 /first/Rosinante/odt2/1623_Bag_skarmen_140x220/Materie

Min første dag i redaktionen på TV2. Foto: TV2

Jeg tager en kvart pille. Og da jeg klokken ca. 19.50 byder velkommen til Sporten i Nyhederne, møder danskerne en meget bredskuldret tv-vært med en meget tynd stemme og et nervøst smil, der nok har hjerterytmen under kontrol, men som føler, hun sejler gennem de første fem minutter af sit tv-liv. Champagnepropperne springer, og vi jubler efter endt udsendelse, selvom der er mange elementer, der skal justeres indholdsmæssigt og teknisk. Og mens anmelderne dagen efter uddeler verbale øretæver, tager danskerne imod deres nye tv-kanal med en nysgerrighed og begejstring, der smitter af på både seertal og humøret på vores redaktioner. Nyhederne havde sine udfordringer med sendetidspunktet kl. 19.30 og blev ved årsskiftet rykket frem til kl. 19. TV2 Sporten red fra dag 1 på en bølge af succes, Morten Stig blev kaldt »Flotte Morten« og jeg selv for »TV2’s Trumf«, og fanbrevene væltede ind med posten. Fra at være næsten helt ukendt åbnede der sig et arbejdsliv med enormt fokus og masser af op19


JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 20 SESS: 50 OUTPUT: Mon Oct 10 09:34:37 2011 /first/Rosinante/odt2/1623_Bag_skarmen_140x220/Materie

Med Jes Dorph-Petersen og Jens Gaardbo ved TV2’s start. Foto: All Over Press. TV2/Claus Bech Poulsen

mærksomhed på mig. Jeg var personligt glad for, at TV2 lå i provinsen, langt fra kulturskribenterne og kritikerne i København. Her i Odense oplevede vi, at man tog imod alle os udenbys tvdarlings på en afslappet og naturlig måde, hvilket betød, at vi kunne færdes ugenert og fredeligt med venner og familie i byen. Her var ingen øjne i natten eller paparazzi, der lå på lur. »Sport i 2’eren« blev meget hurtigt en institution i dansk sports-tv. Og så snart TV2’s store Aktualitetsstudie stod klart, rykkede programmet ind i store rammer og udviklede sig til et sandt sportsshow, der trak over en million seere hver eneste søndag aften med publikum, interviews, happenings, konkurrencer og reportager fra sportens verden. Vi sprøjtede sportsprogrammer ud på stribe, folk knoklede, og holdningen var, at ALT var muligt. Jeg blev hejst ned i faldskærm, kørte rundt i stu20


JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 21 SESS: 50 OUTPUT: Mon Oct 10 09:34:37 2011 /first/Rosinante/odt2/1623_Bag_skarmen_140x220/Materie

Fra venstre Morten Stig Christensen, mig, Frank Arnesen og Henrik Jensen. Foto: TV2

diet i Ferguson-traktor og kløvede mursten med de bare næver live med en forstuvet lillefinger til følge. Programmet brød grænser for, hvad man måtte og kunne. Tempoet i udsendelserne var dengang enormt, og som studievært skulle man hele tiden være klar til at træde vande og improvisere, når noget gik galt. Det kunne være indslag, der ikke nåede i båndmaskinen til tiden, oversættelser, der ikke kom på i indslagene, eller båndmaskiner, der strejkede. Den tidligere landsholdsspiller Frank Arnesen blev min redningsmand en kaotisk aften på »Sport i 2’eren«. Frank havde været min ekspertgæst og kommenteret på weekendens runde i europæisk fodbold og fortalt om tilværelsen i PSV Eindhoven, hvor han dengang arbejdede som talentchef. Jeg takkede pænt farvel til ham, da vores femminutters interview var slut, rejste mig og gik hen mod kameraet, mens jeg præsenterede det næste indslag i programmet. Da produceren klippede indslaget på, gik båndmaskinen i sort – og i fem lange sekunder hørte jeg 21


JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 22 SESS: 50 OUTPUT: Mon Oct 10 09:34:37 2011 /first/Rosinante/odt2/1623_Bag_skarmen_140x220/Materie

produceren og redaktionschefen skændes i min øresnegl. »Line, tag Frank tilbage i studiet,« rungede det. Frank Arnesen var allerede på vej ud af studiet, og jeg anede ikke, hvad jeg skulle tale med ham om – så jeg fremstammede: »Jamen jeg har jo lige sagt farvel til ham.« Der var en meget kort pause, hvorefter min ellers vidunderlige chef råbte i mit øre: »Se så og let røven, kælling!« Som studievært må man gøre, som der bliver sagt i øresneglen, så jeg fik hevet den stakkels Frank Arnesen tilbage i interviewstolen, og vi reddede os på forunderlig vis ud af den tekniske misere. Den slags hændelser hærder én som tv-vært, hvor det er afgørende at kunne handle impulsivt og naturligt, især når man arbejder med live-tv. Man må lægge de fine fornemmelser fra sig, når deadline nærmer sig, og stressniveauet stiger. Jeg lærte efterhånden, at det ikke nødvendigvis er personligt, når redaktionssekretæren pludselig råber: »Rund af for helvede; hold nu kæft« eller: »Hold den kørende, for fanden«. På den måde var der ikke langt fra den kontante tone, jeg kendte så godt fra ishockeyens omklædningsrum.


BAG SKÆRMEN  

"Bag skærmen" af Line Baun Danielsen

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you