Issuu on Google+

4. JULI beretter Thomas om aktiviteterne indtil da: Her på Kangerlussauq Sceince Field School (KSFS) er vi 8 grønlandske, 5 amerikanske og 3 danske studerende. Vi er delt op på fire hold som alle har dyrenavne man kan finde i den grønlandske natur. ummimak(Muskusoksen), Ukaleq(sneharen), nanok (isbjørnen) og Tuttu(rensdyret). Hver gruppe har en speciel ting de måler, når vi er i felten. Ukaleq skal f.eks. måle indholdet af amonium og tubidity (vandets klarhed). Vores feltarbejde har indtil videre taget os til kanten af Indlandsisen Point 660 for at starte et forsøg om afsmeltning af Indlandsisen. Senere vender vi tilbage dertil og måler hvor meget isen er smeltet ned. Russel gletsjeren er en kæmpe store gletsjer, hvor vi har set moræner, som er en stor vold af jord og klippestykker gletsjeren har skubbet op foran sig som en bulldozer. Vi har også lavet målinger af vandhastigheden i Watson River som er byens smeltevandsflod, hvor smeltevandet fra Indlandsisen løber ned mod fjorden. Floden løber igennem en flaskehals, så der har floden ekstra meget fart på. Vi har målt/regnet på hvor meget vand der løber igennem dagligt og årligt + mængden af materiale floden transportere. Vores beregninger viser, at hvis der hver dag hele året løb lige så meget vand i floden som nu og det løb ud på et areal der svarer til en fodboldbane, så ville der i løbet af et år danne sig en søjle på 1200 km vand. Vandsøjlen ville strække sig ud gennem Jordens atmosfære og ud i rummet. Men det er kun i de 4 varmeste måneder af året, at der løber vand i smeltevandsfloden. I dag arbejdede vi med søtomater som er en tomatlignende cyanobakterier, der danner kolonier på størrelse med tomater. Vi arbejdede med forskere fra IGERT som hjalp os med at forstå cyanobakterier og vandets lysreflektion. Thomas prøvede at sejle ud i to kajakker, som vi havde bundet sammen og måle søens dybde og sigtbarheden. Josefine og Samantha (fra Utah) hjalp forskerne med at indsamle, veje og tage prøver af søtomaterne. Tirsdag aften var der dansker aften Menuen stod på smørbrød. Frikadeller medbragt fra danmark, leverpostej, spegepølse, karrysild og hamburgryg. Under spisningen var der nationalsang, takketale, intruduktion af ÆØÅ og ”Vi sejler op ad åen” Efter middagen legede vi ståtrold udenfor, hvor de amerikanske og grønlanske elever gjorde alt for ikke at blive fanget af de onde danske trolde. Da alle var trætte gik vi indenfor og spiste roulade og lakridser. I dag er det den 4. juli, amerikanernes nationaldag, så det står på burgere og amerikanske lege og vi har en halv fridag, hvor vi vil på opdagelse i fjeldet.


10. juli beretter Marie-Louise videre om den geovidenskabelige sommerskole: Her på Kangerlussuaq Science Field School (KSFS) tilbringer vi dagen med at studere mange af den grønlandske naturs fascinerende processer, især isskjoldet og nedsmeltningen har været fokus hos mange af deltagere. Vi er 4 danskere fra geovidenskabsklassen på Rosborg Gymnasium; Marie-Louise Ryom Thomsen, Josefine Vad Birkholm Madsen, Thomas Lykkegaard og vores lærer cand. scient Christian Skipper. Derudover er der 8 grønlandske elver og 5 fra USA. KSFS giver mulighed for at modtage undervisning på et meget anderledes plan, eksempelvis får vi lov til at følge grupper af forskere i deres arbejde. Selve undervisningen er baseret på arbejde ude i felten, hvor vi blandt andet udfører målinger af afsmeltning af indlandsisen (se video http://www.youtube.com/watch?v=xBwWZ52NK6I&feature=youtu.be og hvor meget smeltevand og sediment smeltevandsfloderne fører med sig. Vi laver også kemiske analyser af vand fra floden og forskellige søer. Vi har også lært om forskellige mineraler og bjergarter og været på fossiljagt efter fossile fisk og muslinger. Mange har spurgt til hvad der har været den største oplevelse, og netop dette spørgsmål er meget vanskeligt at svare på, da vi hele tiden bliver mødt med nye indtryk. Men en meget særlig oplevelse var, at gå på indlandsisen ved Point 660, og ikke mindst at se Russell gletsjeren. Russell gletsjeren er en udløber af Indlandsisen og den står som en 30 m høj ismur op over smeltevandsfloden der løber forbi den. En af grupperne på KSFS har lavet en flot video om Russell Gletsjer . Se den her: http://youtu.be/tLgaG4qmL1g Ved hjælp af to sammenbundet kajakker undersøgte vi sammen med amerikanske forskere dybden og sigtbarheden i en fjeldsø. Vi har også været på mineraljagt i fjeldene og fundet smukke sten med halvædelstenen granat og mineralet biotit (sort glimmer). Ud over at være smukke kan mineralerne også fortælle os noget om på hvilken dybde i jordens skorpe og ved hvilken temperatur at bjergarterne (klippen) er blevet dannet. På den måde kan vi få viden om hvordan fjeldene er blevet dannet.

18. juli fortæller Josefine om holdets oplevelse på deres 5 dages tur til den amerikanske forskningsstation Summit midt på Indlandsisen: Om formiddagen fredag d. 12. juli stod vi alle klar, og ventede på et amerikansk Hercules C130 fly som skulle flyve os fra Kangerlussuaq til Summit Station. Summit ligger på toppen af selve indlandsisen i 3.200 m’s højde og med 3.400 meter is under sig.


Hele turen har været en unik oplevelse for livet. Vi har deltaget i en masse forskellige målinger og eksperimenter. Eksempelvis har vi fået mulighed for at følge en række videnskabsfolk i deres arbejde, hvilket er en enestående mulighed for at få et indblik i hvordan naturvidenskabelige målinger og forsøg egentlig foregår. Der bliver skabt en relation til alle tallene og resultaterne i fagbøgerne, når man med egne øjne har set eksperimenterne. Især har en oplevelse gjort stort indtryk på mig, nemlig at se en snow pitt, hvilket er et rum under isen, hvor den ene væg er lavet relativ tynd, så alle de forskellige lag af is og sne kommer til syne når sollyset skinner igennem fra den anden side. Lagene kan bruges til at fortælle om klimaet, blandt andet er de lyse snelag perioder med høj temperatur, eksempelvis sommer. Har der været tøvejr, som det skete 3 dage sidste sommer kan det ses som islag, der er frosset til efter at det smeltede is og sne har trængt ned igennem de øvrige lag. De mere specifikke målinger bliver fortaget gennem iskerneboring. På Summit bliver der jævnligt foretaget mindre iskerneboringer på ca. 20 meter, hvor forskere kan undersøge kernerne for faktorer, som kan fortælle om fortidens klima. Især bliver der lagt vægt på undersøgelser af forholdene mellem tunge O-18 og lette O-16 isotoper, der forholdsvis nøjagtigt kan angive temperaturerne i de forskellige islag. Under vores ophold har jeg selv fået lov til at udføre en mindre boring på ca. 2 meter. Personligt synes jeg det er fascinerende, at man er i stand til at spole tiden tilbage og kunne fortælle hvordan datidens klima så ud, ved at lave en simpel boring. I en lille uge har vi JSEP deltagere, tilbragt vores tid på den amerikanske forskningsstation Summit i 3,2 km’s højde på toppen af Indlandsisen. I løbet af den tid, har vi ikke kun fået udvidet vores faglige horisont, men også fået skabt relationer til både forskere og andre teknikere. Den første dag blev vi mødt af glade ansigter, som alle tog venligt imod os. Der er en helt fantastisk og unik stemning på stationen, og på trods af koldt og vådt vejr er humøret altid højt. Stationen kan nærmest betragtes som en lille familie, hvor alle er klar til at give en hjælpende hånd. Efter 5 dage her på stationen, og er det nu tid til at vende hjem til sommerskolen i Kangerlussuaq igen. I dette øjeblik sidder vi alle og venter på flyet, som sidder fast på den ellers 4,8 km lange skiway. Indenfor en enkelt uge, har flyet, som ugentligt flyver til og fra Summit siddet fast i den bløde sne hele to gange. De har aldrig oplevet noget lignende på Summit. Man kunne overveje om disse bizarre hændelser kunne skyldes en ændring i klimaet, og om dette er endnu et tegn på global opvarmning? Dette er det fantastiske ved den naturvidenskabelige verden, der er altid ubesvaret spørgsmål, som skal udforskes, og jo mere der udforskes desto mere ny viden får vi tilegnet sammen med nye spørgsmål, der atter skal besvares.

Citat af Donald Rumsfeld, U.S Secretary of Defense: ”There are things we know we know” ”There are things we know we don’t know” ”There are things we don’t know we don’t know”


Geovidenskabelig_sommercamp_i_Groenland_2013