Issuu on Google+

NYHEDSBREV # 3 • Oktober 2013

side 1

EFTERÅR

BJERGE

# 3 • Oktober 2013


EFTERSKOLEN PÅ O-TUR

Overlevelse – ja alle overlevede - heldigvis. Nogen var trætte, andre skadede og nogle tredje sultne. Det er sejt at overleve, når man bliver udsat for alle disse strabadser. Det kan være en sejr for den enkelte eller måske for hele sit hold, som man var sammen med… Orientering – alle blev sat på udfordringer med at finde vej. Det gik fint på cykel til Femmøller, og det gik fint, mens det var lyst i Mols Bjerge, men da det blev mørkt, blev det sværere….. En enkel gruppe gik helt forkert. Drejede til højre i stedet for lige ud og hele vejen gennem Mols Bjerge og videre til Fuglsø og mod Femmøller – de skulle være endt i nærheden af Knebel…

ene lykkes, når gruppen arbejder godt sammen, når man bliver hjulpet af andre, kan der sagtens være opture. Når man er sulten og tror, at man skal have mad – og i stedet bare skal til at lave den, så kan det godt være nedtur. Når det begynder at regne, kan det være nedtur… men når så solen skinner, kan det blive optur. Du oplever, sanser og lever i og med vind og vejr… Overraskelser – kan også dukke op. Lige som man tror, at man er færdig med at flytte hjul, triller den ene ned ad bakken igen og løber 2 – 300 meter væk. At det bliver koldt, når solen går ned, og man måske skulle have taget en jakke og lange bukser på. Eller tror at lejrpladsen er fundet – og så er man gået 5 km forkert og lige som man tror, at man skal sove, så er der en ny opgave i stedet…. Så stress og usikkerhed bliver en del af oplevelsen…

Overskride grænser – kan være mange ting. At gå længere end du havde forestillet dig, at gå ud i det kolde vand, at holde sig vågen og holde et pendul eller timeglas i gang, at løbe en tur mere med et bilhjul op ad en bakke eller at sove under åben himmel…

O tur 2013 er forbi – som nævnt overlevede alle – også selv om de undervejs var meget sikker på det modsatte….. vi har fortsat 138 elever!

Opture (og nedture) – når man er ude i det fri næsten et helt døgn, vil der være opture og nedture. Når ting-

Fotos: Maja Ruby og Patrick Nielsen Fuldskærmsvisning af fotos fra O-turen

# 3 • Oktober 2013

Arne Tophøj

side 2

Det sidste arrangement inden efterårsferien var O tur. O kan i den sammenhæng stå for mange ting.


dT'E I MOLS BJERGE Årets O-tur blev en succes. Alle fik overraskelser, oplevelser og ondt i fødderne på den årlige opfindsomme og omfattende oktober-tur.

For den enkelte elev ønsker vi, at der kan overskrides grænser, at man finder ud, at man kan noget, som man ikke troede, at man finder ressourcer, som man ikke kendte osv. For grupperne gælder det om at opleve, at man kan mere sammen end hver for sig, at man er afhængige af hinanden, at man sammen er stærke, at man kan hjælpe hinanden igennem kriser. Fotos: Maja Ruby og Patrick Nielsen Fuldskærmsvisning af fotos fra O-turen

# 3 • Oktober 2013

side 2

Turen blev afviklet i et fantastisk landskab. Vejret var perfekt, og teamwork og udholdenhed var nøgleordene. O kan stå for fx orientering, overlevelse, overskride grænser, organisere, overtale, overveje... Klokken 15 fredag efter et døgns strabadser blev det efterårsferie.


Forberedelserne til stort rykind på Efterskolernes Dag Fuldskærmsvisning

EFTERSKOLERNES DAG

Både på dagen og i dagene efter er det strømmet ind med elevtilmeldinger til de kommende skoleår. En stor tak for besøget skal lyde til alle gæster. Også vores 138 elever skal have en stor tak for en flot indsats både før, under og efter den store dag.

Velkomst og med rundt på rundvisning Fuldskærmsvisning

Friluftaktiviteter Fuldskærmsvisning

Musik, dans og aerobic på torvet Fuldskærmsvisning

Fra Sy, Design og håndværkslokalet Fuldskærmsvisning

Mediefagseleverne Dikte, Jonas, Kasper og Peter har her skildret dagen i form af 6 billedserier: Fra Idrætsfagene Fuldskærmsvisning

# 3 • Oktober 2013

side 3

Som forsidebilledet antyder det, var der tryk på søndag den 29. september fra klokken 10 - 17. Vi havde vel besøg af godt 800 interesserede folk, og dagen forløb rigtig godt. Alle skolens elever var i gang som enten rundvisere eller aktive med deres respektive fag. På torvet var aerobic i gang afløst – hver halve time – af fællesdans, badmintonspillerne var i hallen, fodboldspillerne var til ledertræning på fodboldbanen, musikeleverne gav koncert på torvet, friluftsliv lavede bl.a. bål og øvede rappelling ned ad teatersalsmuren, og designfolket havde lavet udstilling med smykker, tasker og tøj i tekstillokalet. Vejret var med os, og der var en rigtig god stemning, og eleverne nød at vise vores skole frem – og fik stor, stor ros af de besøgende for deres engagement og entusiasme.


LÆRINGSSTILE INTRODUCERES I EFTERSKOLEN „Alle skal have lige muligheder for at lære” Rønde Efterskole tester alle elever ved opstart for at finde ud af, hvordan de lærer bedst. Her betyder det noget, hvad du lige har spist, hvor lyst klasseværelset er – og om der er barokmusik i ørerne. Her er Marie. Hun kan først koncentrere sig om detaljerne, når hun forstår konceptet eller pointen med det, hun skal lære. Hun har det godt med at høre musik imens hun arbejder og har ikke noget imod småsnak. Hun foretrækker at sætte sig et mere uformelt og hyg-

# 3 • Oktober 2013

geligt sted og er glad, hvis der skal arbejdes i grupper. Hun bryder sig ikke om at få fortalt, hvordan en opgave skal løses og foretrækker kortere, mere varierede opgaver. Og hun vil typisk spørge: Hvad skal vi bruge det her til? Her er Martin. Han foretrækker at sidde bænket ved bordet og gå systematisk til opgaven. Han er detaljeorienteret, følger vejledninger, tager notater og er bedst til at koncentrere sig alene. Han er glad for muligheden for at blive testet i de kundskaber han har tilegnet sig, og det er vigtigt for ham at blive evalueret med grundige tilbagemeldinger.

Efterskolelærer Maria Leth er blevet certificeret i læringsstile fra The International Learning Styles Network og har taget sin viden med tilbage på Rønde Efterskole og implementeret den i efterskolefor-

side 4

Vidste du, at: - Måden, du lærer på, er biologisk bestemt - Det, vi er gode til, og måden vi foretrækker at lære på, ændrer sig over tiden for nogen, men for andre ændrer de sig ikke. - Der er ikke nogen læringsstile, der er bedre end andre – de er bare meget forskellige. - 70% af elever er meget påvirkelige af faktorer som for eksempel lysforholdene i klasseværelset. - Det er kun 28 procent af alle elever, der er såkaldt morgenmennesker. Alligevel ligger folkeskolens højeste energiniveau mellem klokken 10 og 14. Cirka en tredjedel af eleverne på 7.-9. klassetrin er opmærksomme om morgenen, når undervisningen er på sit højeste, men størstedelen kommer først ”til live” efter kl.10. - Cirka 70 procent af alle elever har brug for, at der arbejdes med det perceptuelle i undervisningen: det auditive og visuelle. - Kun cirka 12 procent er i stand til at lytte i 40-45 min og huske 75 procent af det, de har hørt. - 40 procent har brug for at arbejde visuelt, blandt andet ved at bruge vægge og døre til plakater, plancher, ophængskort, vægordbøger og andre ting, der gør det, der skal læres, synligt for øjet. - 30 procent har svært ved at holde fingrene i ro. - Barokmusik tilsyneladende læring bedre end rockmusik. - Næsten 40 % af elever på de højere klassetrin har brug for uformelle siddepladser, mens de koncentrerer sig.


På Rønde Efterskole har man grebet arbejdet med læringsstile an i en tre-trins-model. Den første faggruppe, der prøver kræfter med læringsstilene, er danskgruppen, hvorefter engelsklærerne står for tur. Det første trin er arbejdet med det fysiske miljø. Eleverne er simpelthen med til at indrette deres arbejdsplads i klasserummet, baseret på deres præferencer for lys, lyd og arbejdsstilling. Helt afgørende er det dog, at det tager udgangspunkt i deres læringspræferencer og ikke deres bedste veninde. Der skal skabes fremskridt, man må under ingen omstændigheder forstyrre andre, og brud på reglerne medfører, at man øjeblikkeligt mister det privilegie, det er at få lov at sætte sig på en pude på gulvet. Trin to er arbejdet med det sociale, præferencerne for gruppearbejdet. Og trin tre er lærerens opgave – her skal nemlig udarbejdes materiale, der tilgodeser

# 3 • Oktober 2013

de forskellige grupper. Det handler nemlig ikke om, at eleven bare skal have tingene serveret efter egne præferencer. I stedet er det en benhård investering i den enkelte. „Læringsstile er et redskab, der afdækker, hvordan man bedst optager viden – også på den lange bane. Og dybest set underviser vi vel, for at de skal lære noget. Hvis vi er seriøse omkring, at alle skal have lige muligheder for at lære, så er det her vejen frem. Det er så fedt at opleve eleverne arbejde med det. Og de tager det seriøst, fordi de oplever at blive taget seriøst. Ikke mindst, fordi de ikke bare skal grave i deres egne præferencer, men lære af hinandens forskelligheder,” fortæller Maria Leth. Leder på Rønde Efterskole Birthe Diederich er glad for arbejdet med læringsstile. „Læringsstile er en måde at rammesætte undervisningen på og hele tiden blive ved med at være bevidst om, hvordan vores elever arbejder bedst. Og det er sundt at blive udfordret på det, man gør, og pludselig opdage, at nu har jeg stået ved tavlen i tyve minutter, selv om jeg godt ved, at fem elever falder fra ved den slags undervisning. Samtidig oplever vi, at vores elever føler sig taget meget alvorligt,” fortæller hun.

side 5

løbet. Her starter alle elever med en seksdelt test, som tages online. „Helt tilbage fra da jeg gik på seminariet, har det spændende for mig været, hvordan man kan tilgodese alle. Det er naivt at tro, at bare fordi man sætter nogen på en stol og begynder at tale, så lærer de. Arbejdet med læringsstile er sjovt – også for mig selv – og det gør en helt konkret forskel,” fortæller hun.


Efterskoleelever kan godt regne den ud. For de oplever, at de bliver mere selvstændige, modne og målrettede. De bliver klar til at finde den rigtige ungdomsuddannelse, hvad enten det er gymnasiet eller en erhvervsuddannelse.

Så kære politikere: Vi håber, at I også kan regne ud, at adgangen til efterskolen ikke bør begrænses, når I nu går i gang med at forhandle uddannelsesreformer. Ikke bare for de mange tusinde unges skyld - men for hele Danmarks fremtid. Trods mindre årgange stiger antallet af efterskoleelever på landsplan - og især i det østjyske

# 3 • Oktober 2013

side 6

Danmarks Statistik bakker også elevernes udregning op. Der er nemlig væsentligt mindre frafald på ungdomsuddannelserne blandt de unge, der har gået i 10. klasse på efterskole. De får højere karakterer end dem, der ikke har gået på efterskole. Og de gennemfører deres videregående uddannelse hurtigere.


AFSKED MED FORRETNINGSFØRER EJVIND JOHANSEN

Ejvind Johansen har som forretningsfører set det som sin opgave at være den, der altid har skullet have styr på de ofte hastigt ændrede love, bekendtgørelser og regler for tilskud, men også som den, der har skullet påpege, om ideer til nye pædagogiske initiativer har kunnet bære rent økonomisk. Og opgaven er løst godt, når man ser på nogle af nøgletallene: skolens elevtal er i perioden steget med 25 procent, og trods mange investeringer er egenkapi-

# 3 • Oktober 2013

talen forøget med 60 procent, så skolen i dag fremstår som solid og økonomisk velfunderet. At arbejde på en højskole er imidlertid ikke kun tørre tal og planlægning, selv om man er forretningsfører. Ejvind Johansen har gennem årene således haft kontakt til tusinder af elever, herunder har han også haft meget at gøre med sommerkursisterne og planlægningen af de korte kurser – og Ejvind har været en flittig arbejdskraft og kapacitet i sin rolle som vært på kurserne. Især arbejdet med de internationale elever har ligget Ejvind på sinde, og vi er glade for at fortsætte samarbejdet med Ejvind, ikke mindst fordi han sammen med sin hustru Myzi planlægger en rejse til Albanien for vores elever til foråret. Men hundredevis af højskoleelever fra især de nyeste EU-lande samt sommercamp-projekt-landene har haft mulighed for at komme på højskole, fordi Ejvind utrætteligt har arbejdet med tilladelser og finansiering. Det ved vi, de er taknemmelige for – ikke mindst på grund af de mange tidligere elever, som Ejvind og Myzi modtager som gæster i deres hjem igennem tiden, og som fortsat kan regne med deres hjælp.

side 7

Efter 22 år som forretningsfører på Rønde Højskole og Efterskole har Ejvind Johansen valgt at gå på pension. Som daglig chef for administration, økonomi og personale har Ejvind Johansen gennemlevet en kolossal forandring. Fra bogføringsmaskine og fax til integrerede IT-systemer, e-mails, facebook, EAN, til elektroniske overførsler og indberetninger til offentlige myndigheder – alt er gået igennem Ejvinds kyndige hænder. Og samarbejde med i alt syv forstandere er det også blevet til.


Hvis der mod forventning er noget, Ejvind ikke ved, så tager det lige et lille øjeblik, så har han straks kontakt til sit netværk af andre forretningsførere i branchen –en stærk forbrødring, som han har medvirket til at opbygge gennem årene ved af sit nærvær og sin hjælpsomhed og ved opbygning af forretningsføreruddannelsen i de frie skoler.

Vi vil savne Ejvind, men trøster os heldigvis ved, at vi på mange måder kan fortsætte samarbejdet med ham, blandt andet ved hjælp af hans store engagement i Kræftens Bekæmpelses lokale Stafet for Livet, hans fortsatte arbejde med de internationale elever og forhåbentlig fortsat engagement i skolens kursusvirksomhed. Vi ønsker Ejvind det bedste fremover.

side 8

I stort og småt har Ejvind været en uvurderlig arbejdskraft, både når det gælder det store overblik og de mange tusind småting, som personalet indfinder sig med i løbet af en arbejdsdag og skal have hjælp

til. Og når en ny forstander skulle køres i stilling, har vedkommende altid kunnet regne med en loyal og kompetent sparringspartner i Ejvind.

# 3 • Oktober 2013


MØD MARTIN HEDEGAARD – VORES NYE FORRETNINGSFØRER!

Her kan du høre lidt om Martin: Jeg er 46 år, Familiefar med tre skønne unger 20, 17 og 6 - og ja, det er med den samme skønne kone, som jeg mødte, da vi var 17 somre. Bor i Vrinners på Mols. Hvorfor har du lyst til at arbejde på RHE? Jeg har gennem mange år samarbejdet med RHE gennem min tidligere ansættelse. Skolen har altid stået som en af de tre skoler, jeg har haft lyst til at skulle arbejde på. Tiden var til nye udfordringer, da den gyldne mulighed opstod. Fra at have hjulpet en ung skole gennem de første skær med succes, havde jeg lyst til at at prøve kræfter med en langt mere "sat" skole, der emmer af dynamik og udvikling. Hvilken sang fra højskolesangbogen er din favorit? Uha den er svær! Der er mange, men Livstræet er svær at komme uden om.

# 3 • Oktober 2013

Når du har ferie, hvad tilbringer du så tiden med? Familien er i højsædet! Gerne ved varmere himmelstrøg, og allerhelst på bilferie i Europa, hvor Valpolicella dalene i Italien trækker som en magnet. Toscana og Alsace i Frankrig er også blandt favoritterne. Alle steder er den røde tråd nok et godt glas vin med en historie bag sig, der kombineret med familiens ønsker om sol og varme får mig til at koble fra. Hvad gør dig glad? At fornemme, at man er med til at gøre en positiv forskel for de mennesker, man er tæt på privat og arbejdsmæssigt. Hvad er det første du gør, når du står op? Går i bad ;-) Hvad er din bedste kvalitet? Arbejdsmæssigt: Jeg er vedholdende og arbejdsom. Privat: Jeg kan godt lide at "nørde" (Eksempler: Fluebinder og "Photoshopper") Hvad er du allermest stolt af? Helt suverænt min familie ;-) Hjertelig velkommen til RHE, Martin

side 9

Rønde Højskole og Efterskole har fået ny forretningsfører! Fremover er det Martin Hedegaard, som i samspil med den øvrige ledelse skal styre skolernes økonomi, så den forbliver sund og solid som altid.


25 ÅRS JUBILÆUM: GUNNAR BIRKELUND JENSEN OG TOVE JENSEN Fredag den 23. august havde vores dygtige lærer i sygepleje/medicin, idræt og adventure, Gunnar Birkelund Jensen, sammen med sin kone Tove været ansat på Rønde Højskole i 25 år. Gunnar har i perioder fungeret som konstitueret forstander af højskolen.

side 10

Egentlig er Gunnar uddannet folkeskolelærer og startede sin karriere som efterskolelærer i Nørre Nissum. Men efter at familien flyttede til Syddjurs, har højskolen haft glæde af Gunnars mange egenskaber. Ud over den kompetente undervisning, han leverer i idrætshallen og klasseværelset, har Gunnar en særlig evne til at åbne op for nye verdener – og det gælder både højskoleeleverne og kursisterne i vores sommerperioder.

Gunnar kender landskabet som sin egen bukselomme. Han ved, hvor der er noget særligt at se og opleve. Han ved, hvor rådyrene hviler sig, og hvor man kan være heldig at finde en orkide. Han ser det som en særlig opgave at præsentere vores højskoleelever for naturens mangfoldighed og rigdom. Uden skrupler indkasserer han deres mobiltelefoner og sætter dem under et træ for at mærke, hvordan det kribler af liv og oplevelser, langt væk fra alverdens skærme. Gunnar er især også kendt for sine talrige rejser til Norge, både på friluftsture med adventure og de stort anlagte sneture, hele forårsholdet har brugt at tage på. Med skumfiduser i inderlommen og rygsækken fuld af overraskelses-hotdogs er Gunnar altid garant for den helt særlige oplevelse. fortsættes…

# 3 • Oktober 2013


Tove Jensen har siden sin ansættelse varetaget en stor del af rengøringen – og dermed æren for, at skolens lokaler altid er flotte og velholdte til trods for 200 menneskers daglige gøren og laden. Vi glæder os til det fortsatte samarbejde med vore jubilarer. Højskolelærer Dagmar Winther

side 11

”Om undervisning med Gunnar, og her tænker jeg på adventure, ved man på forhånd, at den ikke vil byde på mange samtaler. Alligevel glæder mig sig til at få den ekstraordinære oplevelse, det som regel byder på. Og så går man altid derfra med et smil på læben, hvis da ellers man forstår hans lune humor. Og hvis man er så heldig at gøre det, kan man også samtidigt tillade sig at grine lidt sammen med ham,” fortæller Bjørn Due, der er tidligere elev på Højskolen.

# 3 • Oktober 2013


KOMMENDE SYGEPLEJERSKER OG LÆGER FINDER DERES FORM PÅ HØJSKOLE

Af Marie Ørbæk Christensen, Folkehøjskolernes Forening i Danmark Fysiologi og anatomi lyder måske ikke umiddelbart som klassiske højskolefag. Ikke desto mindre kan man på flere af landets højskoler vælge fag og linjer, der er direkte målrettet unge, der drømmer om efterfølgende at læse til eksempelvis sygeplejerske, jordemor eller læge. At forberede sig til eksempelvis sygeplejerskestudiet handler dels om at opbygge en faglig viden og dels om at få en fornemmelse af, hvad studietiden såvel som tilværelsen som færdiguddannet sygeplejerske kan byde på. Den viden kan man blandt andet få på Rønde Højskole, hvor man på skolens sygepleje- og medicinlinje kan afprøve en række fag og samtidig

# 3 • Oktober 2013

forbedre sine chancer for optag på uddannelserne. Søger man ind via kvote 2, er der desuden points at hente gennem højskoleopholdet. Fagligt fokus og personlig afklaring Danny Sannem, der er kommunikationsmedarbejder på Rønde Højskole, forklarer her, hvorfor kombinationen af høj faglighed og frie rammer er et ideelt springbræt for kommende studerende. ”På sygepleje- og medicinlinjen snuser højskoleeleverne til en del af de fag, som man også præsenteres for på de videregående sundhedsuddannelser. Den prøvefrie undervisningsform uden fast pensum giver dem lejlighed til at mærke efter, hvad de brænder for, og hvad der vækker deres nysgerrighed. Eleverne oplever stor værdi i kombinationen af den fagligt fokuserede og personlige afklaringsproces, som et studieforberedende højskoleforløb giver dem,” fortæller han. Lotte Kvistgård, der i dag læser til sygeplejerske i Århus, supplerer Dannys beskrivelse med sit eget højskoleophold, hvor hun netop blev afklaret på det efterfølgende studievalg: (fortsættes)

side 12

Rækker gennemsnittet ikke til drømmeuddannelsen på medicin- eller sygeplejerstudiet, er der mulighed for at opkvalificere sin kvote 2-ansøgning gennem et ophold på højskole. Her møder kommende studerende både faglig udfordring og mennesker med helt andre forudsætninger end dem selv.


At erkende og nedbryde sine fordomme Også på Egmonthøjskolen, der er rummelig i mere end en forstand, er der mulighed for at forberede sig fagligt til en sundhedsuddannelse. Blandt højskolens 180 elever har knap halvdelen af eleverne særlige forudsætninger og forskellige fysiske handicap. Og for kommende sygeplejersker eller læger kan mødet med mennesker, der dagligt oplever praktiske udfordringer, være en meget lærerig proces, forklarer Michael Kirch Jensen, der er studievejleder på Egmonthøjskolen. ”Først og fremmest lærer man at kommunikere med patienter gennem en empatisk tilgang og en professionel distance. Man lærer at håndtere en udfordret hverdag for mennesker med svære fysiske handicap, og i de tætte relationer, der jo opstår på en højskole, lærer man at møde mennesket før diagnosen,” fortæller han.

# 3 • Oktober 2013

Det billede kan Sofie Larsen Rasmussen godt genkalde sig. Hun var elev på Egmonthøjskolen i 2006 og er om halvandet år færdiguddannet som læge. Det adgangsgivende snit steg med 0,3, da hun første gang søgte ind på medicinstudiet, og hun valgte derfor et højskoleophold for at opkvalificere sin kvote 2ansøgning. ”Jeg blev faktisk overrasket over, hvor mange fordomme, jeg opdagede hos mig selv, da jeg først begyndte på højskolen. Jeg har altid opfattet mig selv som temmelig fordomsfri, men da jeg pludselig blev konfronteret med så mange forskellige mennesker med så mange forskellige handicap, gik det op for mig, at jeg nok indtil da har haft en tendens til at sætte alle handicappede i samme bås,” fortæller Sofie og tilføjer: ”På Egmonthøjskolen blev jeg konfronteret med mine fordomme, som selvfølgelig blev gjort til skamme, og jeg lærte at se igennem fysiske forskelligheder og lære mennesket bagved at kende. På højskolen havde vi fag sammen, festede sammen og kom ind på livet af hinanden, uanset vores forskellige forudsætninger.” fortsættes…

side 13

”Jeg synes, det var alle tiders at få indblik i det praktiske arbejde omkring sygepleje – og så trængte jeg til at få opfrisket biokemien. Jeg havde ikke endelig bestemt mig for, hvad jeg ville, men i løbet af højskoleopholdet blev jeg sikker på, at jeg skulle være sygeplejerske.”


Mennesket i fokus For Sofie Larsen Rasmussen var målet med højskoleopholdet at komme ind på medicinstudiet på Københavns Universitet, som er den mest eftertragtede af landets fire medicinuddannelser. Derfor var hendes motivation for at tage på højskole også ganske enkelt at forbedre sine muligheder for optag.

”Det værste en læge kan gøre er at dømme en patient uden at lytte til vedkommendes historie. Og den fejl tror jeg ikke, jeg vil begå, efter mine erfaringer fra opholdet på Egmonthøjskolen. Jeg dømmer og diagnosticerer ikke folk, før jeg har hørt deres historie.”

side 14

Og lige efter planen lykkedes det Sofie at komme ind på medicin. Alligevel understreger Sofie, at adgan-

gen til drømmestudiet langt fra var det eneste, hun fik ud af højskoleopholdet:

# 3 • Oktober 2013


HØJSKOLE FÅR DIG IGENNEM UDDANNELSEN Vidste du, at du har bedre chancer for at gennemføre en uddannelse, hvis du har været på højskole? Højskole er en god ide! De fleste, der har været på højskole, synes heldigvis, at de har fået en masse ud af det ny inspiration, motivation og selvtillid. Men nu viser en undersøgelse helt konkret udbyttet af et højskoleophold, og resultaterne er overbevisende. Undersøgelsen viser, at unge, der er faldet fra en ungdomsuddannelse, har markant bedre chance for at komme i gang igen, hvis de har været på et højskoleophold. Samlet set forøges chancerne med 17 procent – for erhvervsuddannelser er det sågar 25-30 procent. Alligevel falder antallet af unge kontanthjælpsmodtagere, der har mulighed for et højskoleophold. Problemet er Betalingsloven.

Trods mange unges ønsker og vejlederes anbefalinger prioriterer kommunerne ikke højskoleophold, fordi kommunerne i henhold til Betalingsloven selv skal afholde den fulde udgift for den unges ophold. For dem er det altså billigere at lade de unge komme i tilbud, der er finansieret af staten helt eller delvist, selv om chancerne for gennemførsel altså er lavere her. "Erhvervsuddannelserne døjer med ekstremt højt frafald. Men selv om et højskoleophold nu beviseligt bidrager markant til, at flere unge gennemfører, er barriererne for store til at det kan komme de unge til gode," siger Niels Glahn, generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening.

# 3 • Oktober 2013

side 15

Højskolerne bidrager markant Effektanalysen, der er udarbejdet af Lange Analyser i august 2013 med støtte fra Kulturministeriet, har særligt fokus på at undersøge effekten af et højskoleophold for unge, der er frafaldet en erhvervsuddannelse. Samlet set vurderes det, at der er 17 % større chance for komme i gang med en uddannelse igen, hvis et afbrud følges op med et højskoleophold. For unge, der afbryder en erhvervsfaglig uddannelse, skønnes det, at et højskoleophold øger chancen for at vende tilbage til uddannelse med mellem 25 og 30 %. Især for unge fra ikke-uddannelsesvante hjem har et højskoleophold en positiv effekt.


FILOSOFI: DUMP OG FORSVIND! HVAD ER ADGANGSBILLETTEN TIL SAMFUNDET? andre uddannelser har sat kunstige begrænsninger op – ikke for at sortere i et for stort ansøgerfelt, men for at sikre et vist niveau hos de studerende.

Et af efteråret politiske spørgsmål bliver reformen af erhvervsuddannelser. Uddannelserne har gennem længere tid oplevet færre og færre ansøgere og større og større frafald. Det er ikke prestigefyldt at gå på erhvervsuddannelse. Deres status trænger til en rehabilitering. Et tema, som murer og socialdemokrat Mattias Tesfaye iøvrigt debatterer i den aktuelle bog ‘Kloge Hænder‘ om misforholdet mellem anerkendelsen af de erhvervuddannede og akademikerne. Fra mediebilledet at dømme ser det ud til, at der er konsensus om adgangskrav på erhversuddannelserne. Helle Thorning og Lars Løkke, Dansk Industri og LO er blandt dem, der er kommet med forslag om adgangsbegrænsning. Og det er vel en god ide. Flere

# 3 • Oktober 2013

Men hvad så med de mennesker, der ikke kan kvalificerer sig til nogen uddannelse overhovedet? Det er det oplagte spørgsmål, det efterlader sig. Det er den paradoksale situation. Uddannelse er vores billet til samfundet. Ingen vej udenom. Alle skal igennem. Eller i hvert fald de fleste ifølge målsætningen om de 95 procent unge med ungdomsuddannelse i 2015, som regeringen styrer efter. Og samtidig konkurrerer alle uddannelser om ikke at blive bundskraberen, den der tager de sidste, stedet hvor alle garanteres den billet til samfundet, der reelt bliver en fribillet. Indfører erhvervsuddannelser adgangsbegrænsning rykker problemet vel bare videre. En ny skole må blive billetkontoret, der udlover fribilletter. Arbejdet som indgang til samfundet Måske bør vi udfordre den tanke, at vil har gjort uddannelserne til selve adgangsbilletten til samfundet. Det er formentlig svært i et land, der bryster sig af et

side 16

Af Kenneth Degnbol, underviser i filosofi, Rønde Højskoles filosofilinje


# 3 • Oktober 2013

Men hvad med antallet af arbejdspladser? Vi italesætter arbejdet på en bestemt måde. Der er et antal arbejdspladser, vi kan politisk gøre noget for at forøge antallet, og man kan erhverve sig en, hvis man er dygtig, og ellers må man motiveres, uddannes, tvinges til flere ansøgninger og logbøger om ugen, til man til sidst klemmes ind på sidste mandat. I stedet kunne vi tale om arbejde med en større selvfølge. Vi arbejder, fordi vi tilhører et samfund. Ligesom vi understøtter hinanden økonomisk med velfærdssamfundets fordeling af midlerne, burde vi vel også alle understøtte samfundet ved at arbejde. Og kan man

side 17

højt uddannelsesniveau, Grundtvigs eget land, hvor vi lærer for hele livet, og hvor mange af os fylder uddannelse på uddannelse i en grad, der i den forgangne uge fik en Ph.d. til at kalde os for uddannelsesbulimikere: Nogle af os fylder mere på end vi kan rumme i en næsten sygelig grad. Uddannelser er en del af rettighedstænkningen; jeg har ret til en uddannelse. Og når samfundet samtidig ønsker flest mulig uddannede borgere, bliver det et ensrettet stormløb mod et bolværk, der får svært ved at sortere, sætte niveau, stille krav. Og gavner det i virkeligheden det overordnede uddannelsesniveau? Formentlig ikke, hvis man f.eks. spørger de universitetslektorer, der hvert år ved denne tid ømmer sig over de nyoptagne på deres fakulteter, der ser sig selv som elever fremfor studerende. I stedet for uddannelser kunne vi tale om arbejdet som indgangen til samfundet. Ikke i form af at have et arbejde, som i sig selv er prestigefyldt og som derfor bliver en ny grænse for de af samfundet inkluderede og ekskluderede. Men selve det at arbejde, at være arbejdende. Arbejde som både en rettighed og en pligt for at fremelske det solidariske ved siden af det selvrealiserende, som vores samfund har brug for.


# 3 • Oktober 2013

samfundet som diskussionen om optagelseskrav på erhvervsskolerne kommer til at handle om for de unge og som går videre i arbejdslivet. Og måske skal der ikke være plads til alle på skolerne. Men der er nødt til at være plads til alle i samfundet og adgangen hertil bør være selve det at være arbejdende i samfundet. At være arbejdende Den tysk-amerikanske psykolog Eric Fromm skelner mellem at være eller at have (titlen på bogen fra 1976). Det sidste kendetegner det moderne samfund. Vi har en masse: uddannelser og jobs, men også sygdomme, børn, karrierer, et CV. Vi gør os til samlere. Dem der har en masse. Og dermed eksternaliserer vi dele af det, vi er. Det udgør et værditab i forhold til det at forstå sig selv som værende rask/syg, smed eller professor, gift, forælder osv. Det vi tidligere slet og ret var, så vi endda skrev arbejdstitlerne på gravstenen: højskolelærer Degnbol. I den forstand kunne vi italesætte os selv som arbejdende borgere i lige så høj og almen grad som skattepligtige borgere. Som det, der hører med som en selvfølge til det at være menneske og samfund. Som internaliseret vilkår i stedet for en samling titler på et CV eller for andre mangel på samme.

side 18

ikke arbejde for en privat arbejdsgiver, så arbejder man direkte for samfundet, ung og gammel, uddannet eller uuddannet. Det er vel og mærke ikke ment som en noget-for-noget-retorik: Du må arbejde for understøttelsen. Men ment langt mere fundamentalt som det at rammesætte værdige rammer for det at være menneske i et samfund. Et samfund hvor alle har adgang, hvor der er stor forskel på med hvilket man bidrager, men ikke om man bidrager. Nogle vil ikke kunne arbejde med det, de er uddannede til, men bevares, det er vi mange, der ikke gør i forvejen. Den nuværende arbejdsløse vil arbejde et antal timer, der svarer til dagpengene eller understøttelsen i en offentligt bestemt funktion. Måske gør pensionisten det samme i det omfang, vedkommende kan. Det sædvanlige modargument vil være, at det vil tage arbejde fra andre, og dermed bliver mere arbejde offentligt besørget og det vil blive samfundsmæssigt dyrere. Jeg er ikke ude i instrumentelle løsninger på de helt naturlige problemstillinger, men ude efter at vi lader de problemers økonomiskrationelle logik bliver bestemmende for, hvordan vi taler om hele arbejdsløshedsproblemet. Der er meget andet på spil. Hele samfundsdeltagelsen, værdigheden og den samfundssolidaritet, som efterspørges alle steder; den automatiske udelukkelse af


Hendes ideal er den græske polis, hvor frie mænd, var frie, fordi slaverne gjorde arbejdet, og derfor kunne de politiske handlinger møntes på samfundets anliggender helt adskilt fra individets anliggender. Hun definerer forskellen på den græske polis og det moderne samfund således, at polis var funderet i frihed, mens det moderne samfund er funderet i nødvendighed. Af de tre udtryksformer for det aktive liv har vi i dag en stor vægtlægning på arbejdet; altså den nødvendige livsopretholdelse. Derfor kommer den moderne politik kun til at handle om fordeling af midler. Og derfor er den moderne politik principielt umuliggjort. Det er svært at skabe ordenlyd for anliggender, der ikke handler om det, der er

# 3 • Oktober 2013

til individers bedste, fordi vi ikke ytrer os som frie borgere i den forstand, som gælder for det aktive livs tredje udtryksform, Handlingen. Analysen trænger dybt. Og den kan virke svær at handle på, for den græske polis er en fjern virkelighed. Men Arendt åbner døren for, at vi netop kan skabe den for det politiskes nødvendige frihed, når vi indgår i forbindelser med hinanden, der kun har aktiviteten selv som formål. I et samfund, hvor vi arbejdede, fordi det er naturligt, når man indgår i samfund, vil vi sætte os i forbindelse med hinanden på en ny måde. Ikke på en arbejdsplads som erhvervet ejendom, der sikrer mig billet på første parket og råd til et større hus, bil og båd end dem uden arbejde, men i arbejde som et delt vilkår for det at være til og som en solidarisk implikation af det at være i samfund med hinanden. Og når det er et delt vilkår for os alle, vil arbejdets aspekt som en livsopretholdende kamp for at have et arbejde, forhåbentlig nedtones til fordel for blot og bart det at leve med hinanden og arbejde for aktivitetens egen skyld: Der skiftes støttestrømper i hjemmeplejen simpelthen fordi, det skal gøres – primær handling. Og det forhold kommer før diskussionen om, hvem der gør det og med hvilken uddan-

side 19

Den frie politiske borger Filosoffen Hannah Arendt taler om det aktive liv med tre udtryksformer (Menneskets Vilkår, 1958): 1. Arbejdet, der knytter sig til livsopretholdelse, skaffe føde og midler til overlevelse, føde og underholde børn. 2. Fremstillingen, hvor vi skaber nye ting, teknologier, kunst, det der bliver til en merværdi. Og endelig 3. Handlingen, der består i den frie kommunikation mellem individer, udveksling af synspunkter og samliv løsrevet fra kampen for overlevelse; aktivitet mellem mennesker for dets egen skyld.


nelse – og til hvilken løn – sekundær arbejdsdiskussion. Solidaritet i det selvrealiserende projekt Det senmoderne individ, der søger at være et autentisk udtryk for sin identitet, vil formentlig fortsat se arbejdet som et sted for selvrealisering. Her vil uddannelse og evnen til at forvalte den selvfølgelig spille ind på muligheden for at arbejde med det, han er uddannet til, ligesom det vil betyde noget for løn og arbejdsvilkår. Arbejdet vil i nogle tilfælde være prestigebærende, andet vil være det i mindre grad. Nog-

le vil arbejde sig frem til prestigen gennem uddannelser og karakterer, andre vil finde andre veje i et mere komplekst billede af, hvad det vil sige at være kompetent. Men i det mindste vil vi ikke sætte barrierer op for selve samfundsdeltagelsen. Om man ikke kunne komme ind på erhvervsuddannelsen, når optagelseskravene kommer fra efteråret eller ikke kunne kvalificere sig til et bestemt arbejde gennem jobsamtalerne, så ville vi i alt væsen være aktive samfundsborgere, der med både ret og pligt var arbejdende – til gavn for værdigheden, solidariteten og forhåbentlig hele den politiske deltagelse.

POSTKORT FRA NANNA!

Ni uforglemmelige uger i Nkoaranga, Tanzania! Ni uger jeg troede, jeg skulle bruge på festival og arbejde hjemme i lille Danmark. Men min roomate Mie fik mig overtalt til at bruge min sommer på et børnehjem i Tanzania. Når jeg sidder nu, tre uger efter vo-

# 3 • Oktober 2013

res hjemkomst, er jeg så glad, for jeg greb chancen og tog med. Da vi kom derned, var der fire andre frivillige, og hvis det ikke havde været for dem, havde vi ikke fået den samme fantastiske oplevelse! De havde allerede været der i to uger, og nogle af dem havde været på børnehjemmet før, så de hjalp os med alt det praktiske, hvordan man skiftede bleerne (de bruger stof-

side 20

Nanna skulle ikke have været med til Tanzania, da hun tog på højskole. Men så kom hun til at bo på værelse med Mie…


Jeg havde en forestilling om, at vi skulle ned og lege med børnene, og at de var som børn i Danmark, hvad angår leg, men sådan var det ikke! Vi kom ned til nogle børn, der mest bare havde brug for at blive holdt af og om. Det, jeg tænker mest på nu er, at de her børn egentlig er ret alene, godt nok er der frivillige hos dem og ”mamas”, der arbejder på børnehjemmet, men de fleste af dem har ikke noget familie, der besøger dem... Størstedelen af børnene er på børnehjemmet, fordi deres mor døde ved fødslen eller lidt efter. Hvis jeg kunne, ville jeg adoptere dem alle! Men de har det godt! Mama Kevin laver den bedste mad til dem, de kommer i bad hver dag og får rent tøj på.

# 3 • Oktober 2013

Jeg blev rigtig glad for de tidlige morgenvagter fra 6.00 til 9.00. Ofte tog jeg også den næste vagt til kl.12.00. Morgenen startede med, at børnene blev vækket. Dernæst fik de uji (en slags tyndt grød) og så kom de i bad. Efter badet blev de alle smurt ind i vaseline og fik tøj på, og babyerne fik selvfølgelig ble på igen. De helt små kom ind i seng igen, og de større børn kom ned i legerummet og fik morgenmad og the. Det bedste, når man mødte på vagt, var, når man kom ind i rummet og børnene begyndte at råbe:" Nanna! Nanna! Nanna!" Og så kiggede man ned og der hang børn om benene på en. Så følte man virkelig, at man var det rigtige sted med de bedste børn. Børnene var fra 0 - ca. fem år gamle. De ældste gik i skole fra kl. ni til tolv mandag til torsdag.

side 21

bleer), hvordan vagtskemaet fungerede, og hvem børnene var.


Mens vi var der, fik vi tre nye børn ind. Den ene helt nyfødt. Vi fik hende dagen efter, hun var født. Moderen døde desværre. Aldrig havde jeg troet, at jeg som 20-årig skulle sidde og give flaske til en een dag gammel baby! Det var ni hårde uger! Både fysisk og psykisk. Men jeg skal uden tvivl tilbage! Har et billede af børnene som baggrund på min iPad og computer, og hver gang jeg ser det billede, kommer alle følelserne op i mig igen. De børn er fantastiske!

Har taget mig selv i op til flere gange bare at sidde og kigge på billedet, og næsten begynde at græde, dog kun af glæde! Jeg kom til Tanzania og vidste godt at jeg ikke kunne redde noget eller nogen. Men jeg føler at jeg har givet ca. 25 børn en oplevelse af at der faktisk er nogen der holder af dem, og vil dem.

FRA ELEVFORENINGEN

Dagen startede ud med en fælles frokost i spisesalen, hvorefter Gorm gav den gas i hallen med en velkomst, som kun en efterskolelærer kan lave den. Den stod på masser af grin, ømme bagdele og rystesammen-lege og efter at have fået rystet den værste efterårsstivhed ud af kroppen, fortsatte festen rundt i de forskellige værksteder. Om man havde lyst til at

# 3 • Oktober 2013

være kreativ i tekstil, vinde over Poul i bordfodbold eller hygge sig med en kop kaffe sammen med jubilarerne, stod frit for. Klokken kvart over fire bød vi velkommen til to amatørkomikere, Viktor Lander og Lasse Madsen, som sørgede for at underholde de lidt yngre deltagere en halv times tid. Festmiddagen, som i år var inspireret af Mexico, bestod af en rejecocktail til forret, hvorefter der blev serveret en lækket buffet bestående af to slags læk-

side 22

Elevstævnet 2013 blev skudt af stablen d. 5. oktober - en lørdag, der på trods af sit lidt overskyede og grå udseende blev en fest, som vi i elevforeningen i hvert fald sent vil glemme.


kert kød, salat og kartofler. Selvom man ikke syntes, at have plads til mere mad efter de to lækre anretninger, blev den søde tand alligevel tilfredsstillet med en lækker, frugtfyldt baklava. Stor tak til køkkenet for deres store indsats.

Vi i elevforeningen vil gerne sige tusind tak for et, efter vores mening, vellykket elevstævne, og vi håber selvfølgelig at se jer alle sammen igen til næste års elevstævne. Line Andersen, Elevforeningen

side 23

Efter maden optrådte det berømte band "Flow Jobs", hvor Informationsmedarbejder Danny Sannem lavede en helt fantastisk gæste/debut-optræden! Bandet satte også godt gang i dansegulvet, og indtil oprydningen gik i gang ved to-tiden, var stemningen i festsalen høj.

Dagen efter, godt brugte og mættet af en helt masse fantastiske oplevelser, sluttede elevstævnet af med morgenmad i spisesalen og morgensamling, hvor en af højskolens nuværende elever, havde sammensat en diasshow med billeder fra deres Norgestur, der fandt sted i september.

# 3 • Oktober 2013


SOMMERKURSER 2014 Tag på en uges sommerkursus på Rønde Højskole og Efterskole på Djursland med spændende oplevelser både for unge og gamle. På et kort kursus kan du bruge tiden til at fordybe dig i et emne, som du ellers ikke har tid til, og få nye bekendtskaber for livet.

side 24

Du er altid velkommen til at ringe på telefon 86 37 19 55 og høre nærmere om vores kurser, eller du kan forudbestille vores kursuskatalog 2014 online her...

# 3 • Oktober 2013


ELEVFORENINGENS BESTYRELSE 2012-13

Mathias Gliemann Hemmer, Vejlby Vænge 72, 8240 Knebel mghemmer@gmail.com - 6061 4005

Supleanter: Randi H. Jespersen, Kollegievænget 1,1 D 208, 8700 Horsens, randihj@ofir.dk - 2829 3483 Anna Emilie Krarup, Saralystvej 13A, 8270 Højbjerg, annaemilie2@gmail.com - 8627 5495

side 25

Formand Camilla Strauss, Ladefogedvej 35A, 8200 Aarhus N, camilla.strauss@hotmail.com - 2883 6089 Næstformand Emil Smidth Nielsen, Trondvad 22, 8362 Hørning, sap_emo@hotmail.com - 2068 2106 Line Andersen, Pedergårdvej 59, 7400 Herning, line_andersen91@yahoo.dk - 2282 6080 Katrine Mavraganis, Holm Parkvej 238, 8270 Højbjerg, - LHE repræsentant katrine053@hotmail.com 5098 2694 Gry Handest, Bispensgade 60, 9800 Hjørring, gryhandest@gmail.com - 2883 3500 Tobias Leander, Blåhøjvænget 5, 8260 Viby J, tobias.leander1@gmail.com - 2783 1542

# 3 • Oktober 2013


Nyhedsbrev fra RHE udgives af Elevforeningen for Rønde Højskole og Efterskole. Nyhedsmailen udsendes den 20. i månederne: marts, juni, oktober og december. Deadline for indlæg er 10 dage før udgivelse. elevforening@rhe.dk – du er altid meget velkommen til at sende et indlæg til nyhedsbrevet. Er du fx ude at rejse, bringer vi meget gerne et rejsebrev. Er du på jagt efter gamle holdkammerater fra Rønde, bringer vi gerne en efterlysning. Har du en mening om det ”nye” elevstævne, hører vi også gerne det, etc. Send dit bidrag til nyhedsbrevet til it@rhe.dk. På forhånd MANGE TAK.

MØD OS PÅ FACEBOOK links til …

Højskolen Efterskolen

# 3 • Oktober 2013

ÅBENT-HUS I HØJSKOLEN Besøg os søndag den 27. oktober kl. 11.30-16.00 og få svar på Er Rønde Højskole noget for dig? Hvad laver man på Rønde Højskoles lange kurser? Hvordan bor man? Hvad koster det at gå på højskole? Læs mere og tilmeld dig på: www.rondehojskole.dk/hoejskolen/aabent-hus

BESØGSAFTEN I EFTERSKOLEN Har du lyst til et år på Rønde Efterskole? Kom til besøgsaften mandag den 18/11 kl. 19 - 21 For at få et indtryk af, hvad det vil sige at gå på efterskole, kan du komme på besøg og mærke lidt af stemningen på vores besøgsaftener. Læs mere og tilmeld dig: http://www.rondeefterskole.dk/kontakt/besoegos/besoegsaften/

side 26

KOLOFON


RHEokt13