Page 1

RØNDE HØJSKOLE & EFTERSKOLE

FRA

Nr. 2 Jun 2008 1


[Skoleåret 07-08]

Efterskoleminder Af efterskoleeleverne Camilla Brændstrup Laursen, Maria Louise Ehlers og Maja Krogsøe Skou Skoleåret lakker mod enden, næsten 10 måneder er gået. Derfor har vi været rundt på skolen for at spørge eleverne om, hvad dette år har betydet for dem. Der findes rigtig mange bud på, hvad et år på efterskole har af betydning. Fælles for eleverne er dog, at de vil se tilbage på året som noget positivt og vigtigt, som de vil huske resten af deres liv.

VÆRDIER Mia 10.C og Rikke 10.A „Vi er blevet mere modne og bedre til at tage ansvar. Vi har fundet ud af mere om os selv, og om hvilke værdier, vi har. På efterskolen har vi mødt en masse nye mennesker og fået mange udfordringer. Så vi vil se tilbage på dette år som et højdepunkt.“

ERFARING

VENNER FOR LIVET

2

Solvor, Trine, Anja og Marie – alle fra 9.F „Vi har mødt en masse nye, dejlige mennesker. Vi har oplevet meget og prøvet ting, vi ellers ikke ville have prøvet. Mentalt er vi blevet mere modne, og vi har også udviklet os socialt. F.eks. har vi lært at bo tæt op ad andre mennesker og har vænnet os til, at der er folk omkring os hele tiden. Søvn har vi ikke fået så meget af, men til gengæld er vi blevet rige på minder, og forhåbentlig har vi fået venner for livet.“

Peter og Jeppe fra 9.F „Efterskolen har været en god oplevelse, både fagligt og socialt. Vi er blevet mere erfarne og mere sociale, end vi var derhjemme. Fordi vi går op og ned ad mennesker hele tiden, bliver vi nødt til at være os selv og ikke være overfladiske.“


FÆLLESSKAB Rasmus 10.A „Jeg har lært meget personligt, både om mig selv og om at omgås andre mennesker. Det har været dejligt at lære nye mennesker at kende og komme væk hjemmefra - at få et pusterum. For mig har det været det sociale, der har været vigtigt i forhold til det faglige. Af at indgå i det fællesskab, som en efterskole er, har jeg lært, hvor vigtigt det er at hjælpe hinanden og være åbne over for hinanden.“

PÅ EGNE BEN Jakob, Phillip, Esben og Thomas – alle fra 10.E „I løbet af dette år har vi mødt en masse nye mennesker og fået mange venner. Vi har fået en hel del oplevelser, bl.a. har vi lært at stå på ski. Vi har lært at stå tidligt op om morgenen, at man bliver fattig af at gå på efterskole og at stå på egne ben. Før stod vi måske kun på det ene ben – nu har vi lært at stå på begge. Socialt har vi lært meget, og vi har mødt mennesker fra forskellige dele af landet.“

FAGLIGHED Alex 9.F „Jeg har fået mange nye venner. Det har været godt for mig at komme hjemmefra – jeg er blevet selvstændig og har fået mere styr på tingene. På efterskolen har jeg fået en masse gode oplevelser. Fagligt har efterskolen også været meget bedre end folkeskolen. Jeg har lært mere, måske fordi lærerne her har mere tid til at hjælpe med lektier. Her har jeg fået mere tillid til lærerne, netop fordi de er her mere og omgås os hele tiden.“

FORSKELLIGHED Mette 10.E og Ida 10.A „Efterskolen har betydet meget for os. Her får man lov til at starte på en frisk og komme som den, man er. Vi har fået mange nye venner og et rigtig godt sammenhold. Vores syn på andre mennesker har ændret sig, efter vi er kommet på efterskole. Her kan vi sagtens være venner på trods af forskellige stilarter, og vi har lært ikke at dømme på udseendet. Derudover har vi spillet meget 500…“

3


[Forandringer]

Nye tider og tanker på RHE Synergi og anerkendelse er nogle af kodeordene, når vi som skole skal igennem en omstilling til noget helt nyt. Det betyder blandt andet en helt ny ledelsesstruktur og en ny måde at gribe pædagogikken an på. Og så betyder det et farvel til kendte ansigter – og et varmt velkommen til nye. Af Ole Kamp, Forstander på Rønde Højskole og Efterskole. Lige nu skal jeg smage på min nye titel og vænne mig til den. Den kommer for alvor til at gælde fra 1. august. Jeg glæder mig over den og til den, for den giver et godt billede på de nye tanker, der udgør visionen for RHE i fremtiden. En ny og ganske anderledes fremtidssikret måde at tænke ledelse på gør, at jeg fremover er forstander for begge skoler. Der er ikke noget nyt i samspillet og fællesskabet mellem skolerne. Det nye består i det nyoprettede ledelsesteam, som skal sikre synergien, den fælles strategi og den faglige sparring i en samlet skole med konstante udfordringer. Og her er brikkerne nu, efter et intenst, spændende og travlt forår, endelig ved at falde på plads. 4

Teamledelse – plads til begejstring og udvikling Teamledelse er en måde at sikre skolen på. Både, fordi der i den måde at lede på er rig mulighed for sparring, ideudvikling og fælles strategi, og fordi traditionel ledelse på mange måder kan være et ensomt job. RHEs bestyrelse har ønsket at sikre, at vi fremover kan blive ved med at udvikle os, rekruttere de dygtigste medarbejdere og til stadighed skabe nye og innovative modeller for måden at drive fri skole på. Derfor skal jeg som forstander sidde med det overordnede ansvar for synergien mellem de to skoler, personaletrivselen og de overordnede strategiske linjer. Ud over dette består ledelsesteamet af en daglig leder i højskolen, skolens forretningsfører samt en daglig leder og en souschef i efterskolen. Det er tanken, at højskole og efterskole skal blomstre, og at vi på sigt ønsker at oprette en kursusdel for innovation og videreuddannelse, så vi hele tiden er på banen med at spille den frie skoles idegrundlag ind på den plads i samfundsdebatten og uddannelsesbilledet, hvor vi synes, det hører hjemme. Der ligger naturligvis mange udfordringer her – og mange tanker og overvejelser har ligget til grund for

de valg, vi har truffet. Det er et langsigtet arbejde med at udvikle og styrke begge skoler, vi her har påbegyndt. Men helt overordnet arbejder vi ud fra fire forudsætninger: Anerkendelse. Begejstring. Retning. Og tro på en ny begyndelse. Birthe Diederich og Gorm Skovsgård nye efterskoleledere Al ny begyndelse starter med fornyelsen. Og her skal de vigtige roller som daglig leder af højskole og efterskole besættes. Vi har været igennem en ansættelsesproces med mange spændende ansøgere til de opslåede stillinger. Til højskolen er vi ikke helt ved vejs ende – men i efterskolen har vi fundet en løsning, som vi er utrolig glade for og venter os meget af. Ægteparret Birthe Diederich og Gorm Skovsgård, som de fleste efterskoleelever har oplevet som lærere i efterskolen og som tovholdere på Projekt Kirgestan, har sagt ja til at påtage sig opgaven som fælles ledere af efterskolen. De vil i praksis dele stillingerne som leder og souschef imellem sig i et sideordnet ledelsesteam. Jeg er glad for at kunne byde disse to velkomne i ledelsesteamet, ikke mindst fordi jeg mærker den sprud-


lende energi og lyst til fornyelse, som vi har brug for, hos dem begge. Birthe og Gorm kender skolen, og de holder af den. Og det er for mig at se fantastisk vigtige forudsætninger for, at nye tanker kan implementeres og skolens udvikling sikres. Farvel til kendte ansigter Vi har også i løbet af foråret skullet sige farvel til fem efterskolelærere, som har søgt nye udfordringer, og herfra skal der lyde en stor tak for den store indsats, hver især har øvet her på stedet. Vi skal sige farvel til Bjarke Mortensen, som har været ansat på skolen i 13 år, Birthe Søe Jacobsen, som har været ansat i 8 år, Kirsten Petersen, som har været ansat i 11 år, Lisbeth Hjordy, som har brugt næsten 8 år på RHE samt Birgit Fuglsbjerg, der har været lærer på skolen i 25 år. Det er vanskeligt at sætte brugbare ord på så mange års fantastisk indsats. Så jeg vil nøjes med en varm tak og et stort ønske om held og lykke i de fremtidige udfordringer for alle fem. Samme tak og ønske skal lyde til Anders Mårup, der har været med i efterskolen i et årsvikariat. Tak til jer alle seks.

Vi har som afløsere ansat fem spændende nye lærere i efterskolen, som vi glæder os til at arbejde sammen med, lære at kende og præsentere – lidt senere.

renomme og en sund økonomi. Nye flotte bygninger og nyrenoveringer, heriblandt det nye efterskolekollegium, har Vagner sat i værk og fuldført. Samtidig har både ansatte og elever i mange år nydt godt af

Tak til Vagner Sloth Vi skal også sige tak og ønske held og lykke til Vagner Sloth, som efter 10 år som efterskoleforstander har valgt at søge nye udfordringer. Igennem de seneste ni år har Vagner været min nærmeste kollega og sparringspartner i et trygt ledelsesfællesskab og et befriende rum til afprøvning af nye tanker og konfliktløsning. Uden det samspil var stedet ikke blevet det det er i dag. Ved Vagners afsked ser jeg tilbage på et blomstrende og inspirerende samarbejde med en ubetinget loyal og tillidsvækkende kollega. Han efterlader Gorm og Birthe en veldrevet skole med et godt

Vagners ro, empati, konstruktivitet og imødekommende væsen. Af et samvittighedsfuldt, værdistyret og utrolig flittigt menneske. På vegne af bestyrelsen, ansatte – og uden tvivl også på vegne af de mange, mange elever, hvis liv Vagner har været en uvurderlig indflydelse på – vil jeg sige ham en dybfølt tak. Vi går spændende tider i møde – og jeg glæder mig til at arbejde videre i samarbejde med det nye ledelsesteam, bestyrelsen, eleverne og de ansatte på det, der til stadighed skal være landets bedste højskole og efterskole. 5


[Efterskolens Projekt Kirgistan]

Tæt på Langtbortistan Af Morten Christensen freelancejournalist i Kirgistan

Tårerne triller nedad den gamle kones vejrbidte kinder, mens hun fortæller sin gribende historie. Over for hende sidder en lille flok unge mennesker og lytter intenst til hendes beretning, der er så hjerteskærende, at den også kalder tårerne frem hos nogle af tilhørerne. De unge mennesker er elever fra

10. klasse på Rønde Efterskole. I april byttede de den normale skolegang på Djursland ud med en uges ophold i det fattige centralasiatiske land Kirgistan. Det var her de danske teenagere mødte den gamle kone, der kun to uger forinden havde begravet sin 27-årige søn. Mødet med den sørgende kvinde var blot én af mange intense oplevelser for efterskoleeleverne. I løbet af ugen kunne de unge danskere med egne øjne se, hvordan folk – og især børnene – lever i Kirgistan, der blev et selvstændigt land efter Sovjetunionens sammenbrud. - Det har gjort enormt indtryk på mig at komme så tæt på mennesker med en helt anden baggrund end vores. Vi mødte blandt andet en mor, der havde mistet sit spædbarn på grund af kulde. Det er ikke til at forstå, at det kan være så koldt, at man dør af det, fortæller MarieLouise Rohde Bilenberg, der er elev på Rønde Efterskole. For Andreas Madsen var det lidt svært at stå ansigt til ansigt med mennesker, der bogstaveligt talt intet ejer, mens man som ung dansker ikke mangler noget. - Vi havde talt om hjemmefra, at det kunne være svært at forholde sig til de levevilkår, som mange kirgisere har. Og man er nok nødt til selv at opleve det, før man kan for-

holde sig til det. Jeg synes, at vi har fået sat vores egne forhold i Danmark i perspektiv ved at se, hvordan andre mennesker lever, siger han. Fast støtte for gadebørn i Kirgistan Rejsen til Kirgistan var kulminationen på de anstrengelser, som de 21 elever har gjort i løbet af skoleåret for at samle penge ind til gadebørnsprojektet „Centre for Protection of Children“ (CPC) i hovedstaden Bisjkek. I løbet året har eleverne i „Projekt Kirgistan“ indsamlet i alt 85.000 kroner ved at arrangere blandt andet julemarked, sponsorcykelløb og to årlige legedage, hvor børn fra Rønde-området kan hygge sig i skolens hal. Pengene går til opførelse af legepladser for de gadebørn, der får hjælp af CPC. Under opholdet i Kirgistan var efterskoleeleverne selv med til at montere legeredskaberne, der er bygget af kirgisiske håndværkere. Derudover støtter Rønde Efterskole i øjeblikket 15 familier med cirka 800 kroner om året, så børnene ikke behøver arbejde. CPC er i øvrigt også støttet af Folkekirkens Nødhjælp og Operations Dagsværk, der indsamlede godt otte millioner kroner til projektet i 2005. „Projekt Kirgistan“ er et valgfag i 10.


klasse på Rønde Efterskole, og i år er det tredje gang, at elever i 10. klasse samler penge ind til og rejser til Kirgistan. De indsamlede penge går ubeskåret til at støtte CPC’s indsats for at hjælpe gadebørn og børn, der kommer fra så fattige familier, at de er nødt til at arbejde i stedet for at gå i skole. Det er nogle af de børn og deres familier som eleverne fra Rønde Efterskole mødte under opholdet i Kirgistan. Eleverne var desuden indkvarteret på CPC’s skolehjem, hvor nogle af de værst stillede børn kan bo i en periode og blive undervist, så der var også rig mulighed for at lege med børnene og lære dem lidt bedre at kende. Ifølge lærer Gorm Skovsgaard er hovedformålet med valgfaget „Projekt Kirgistan“ da også netop at give eleverne mulighed for det direkte møde med mennesker, der har brug for hjælp. - Jeg tror, det er kendetegnede, ikke kun for unge mennesker, men for folk i den vestlige verden generelt, at vi er nødt til at se problemerne helt håndgribeligt, før vi er klar til at hjælpe. Det er det direkte møde med de her forarmede mennesker, der overbeviser os om, at vi selvfølgelig skal hjælpe dem. Når vi går rundt på basarerne, kan vores elever jo godt se, at det er helt håb-

løst, at små børn skal rende rundt og arbejde i stedet for at være i

kår, er det også en øvelse for eleverne i at tage ansvar i forbindelse

skole, forklarer Gorm Skovsgaard, der var en af hovedkræfterne, da Rønde Efterskole etablerede „Projekt Kirgistan“ i 2006. Forinden havde efterskolen i en årrække støttet et humanitært projekt i Rumænien. Han forklarer, at der er tre forskellige formål med projektet. Foruden det direkte møde med en anden kultur og andre menneskers levevil-

med indsamlingen af penge. - Og som det tredje har vi 21 fantastiske ambassadører for hjælpearbejde i det hele taget, når vi kommer hjem. Det er et klart mål for os, at vi kan være sikre på, at elevernes oplevelser bliver fortalt videre til venner, bekendte, familie og så videre, siger Gorm Skovsgaard. fortsættes...


Fem-årige børn må knokle fra morgen til aften Efterskoleelevernes indtryk fra opholdet i Kirgistan vidner om, at målsætningen bliver opfyldt. For selv om arbejdet med at indsamle penge i løbet af skoleåret har været hårdt og til tider er gået ud over fritiden, er eleverne ikke i tvivl om, at de har valgt rigtigt ved at blive en del af „Projekt Kirgistan“. - Det har været meget spændende at se, hvordan folk lever i Kirgistan, og det føles stort, at vi er med til at gøre en forskel for nogle mennesker, siger Katrine Sejer Hendriksen. Det er især de fattige børns levevilkår, der har brændt sig fast i de

8

unge danskeres bevidsthed. - Det er tydeligt at se, at mange af de fattige børn er vant til at klare sig selv. De virker næsten voksne i deres adfærd, siger Katrine Sejer Hendriksen og suppleres af Sofie Tarpø Nedergård. - Ja, det er skræmmende at se 13årige børn, der er mere voksne end vi, siger hun. En af hjørnestenene i det arbejde, som Rønde Efterskole støtter gennem CPC, er netop at give børnene mulighed for at være børn – altså gå i skole, lege og få sund og nærende kost. Det er en udfordring i et land som Kirgistan, hvor mange store og fattige familier er nødt til at sende selv de små børn ud for at tjene penge. Børnene arbejder typisk fra morgen til aften i Bisjkeks store basarer, hvor de slæber tunge varer eller samler papkasser, som kan sælges. - Det ser helt forkert ud, når børn på fem år render rundt og

knokler i basaren blandt voksne. De passer slet ikke ind i det billede, fortæller Sofie Tarpø Nedergård om en af de oplevelser, der gjorde størst indtryk på hende. CPC driver foruden skolehjemmet også to mindre centre tæt på de store basarer. Herfra forsøger socialarbejdere at få kontakt til børnene, ligesom børnene på centrene kan få et måltid mad og et pusterum fra det hårde liv. CPC’s arbejde er primært rettet mod børnene, men gør også meget for at inddrage hele familien, fordi det ofte er afgørende for familiens eksistens, at børnene tjener penge. Derfor var Rønde Efterskole også på besøg hos nogle af disse familier, så de fik et indtryk både af børnenes vilkår i hjemmet og på CPC’s centre. - Der er virkelig stor forskel på de forhold, som de fattige familier lever under, og så på centrene. Hos CPC har børnene det godt, men det er noget helt andet, der hvor de kommer fra, konstaterer Andreas Madsen. Det er for eksempel faldefærdige huse uden rindende vand, elektricitet eller varme – og det er i et land, hvor temperaturerne om vinteren kan komme ned på minus 30 grader. Et sted så eleverne, hvordan en rotte kravlede ind gennem


vinduet i et hus. Nogle få elever fik mulighed for at komme med en socialarbejder på natarbejde blandt gadebørnene. Her så de blandt andet, hvordan børn overnatter mellem varmerørene. - Det var meget positivt at se, hvor dygtige socialarbejderne er til at skabe kontakt til børnene og vinde deres tillid. Dagen efter mødte vi et af de børn på centret, som socialarbejderen havde fået kontakt til om natten, og man kunne simpelthen se, at han havde det bedre hos CPC, siger Andreas Madsen.

En oplevelse for livet Efter en uge i „Langtbortistan“ er eleverne da også enige om, at det nytter noget at hjælpe, og nogle af dem er blevet bekræftet i, at de på et tidspunkt vil rejse ud og arbejde som ulandsfrivillige. Men først skal indtrykkene fra Kirgistan fordøjes. - Det har været en oplevelse for livet. Alting er bare anderledes – maden, kulturen, duften og affaldet, der flyder i gaderne. Det bliver svært at forklare andre om de præcise indtryk herfra, men vi kan dele dem med hinanden, siger Lotte Nørgaard Larsen. For lærer Gorm Skovsgaard er det vigtigt, at eleverne får et reelt indblik i, hvordan fattige i Kirgistan lever. Derfor kommer eleverne netop ud til steder og mennesker, der er meget langt fra de trygge rammer på Djursland. - Det skal være en øjenåbner for eleverne, så de kan se, hvad det er vi taler om og samler penge ind til.

Men det er ikke meningen, at vi skal til Kirgistan bare for at blive chokeret. Vi er meget bevidste om, at det kan være en voldsom oplevelse, og derfor sørger vi også for, at der er luft i programmet, så eleverne har mulighed for at være sig selv, forklarer Gorm Skovsgaard. Rønde Efterskole er så tilfredse med samarbejdet med „Centre for Protection of Children“ i Kirgistan, at der også næste skoleår vil stå „Projekt Kirgistan“ på skoleskemaet.

9


[Velkommen til Rønde]

Elevstævne 2008 Den 11.-12. oktober 2008 indbyder Elevforeningen alle tidligere elever fra Rønde Højskole og Efterskole til det årlige elevstævne. Det bliver endnu et hyggeligt stævne med et program, der byder på lidt for enhver smag. Der vil igen i år være spændende workshops! Kom og få et par gode dage med gamle venner og lærere. Lørdag d.11 oktober Kl.10:30 Kl.12:00 Kl.13:00 Kl.13:45 Kl.15:15

Kl.16:00

Kl.18:30 Kl.21:00 Kl.22:00

Gudstjeneste i foredragssalen Middag i spisesalen (60,- kr.) Elevforeningens generalforsamling - Dagsorden se side 15. Foredrag v. lederen af Reden i Århus, Joan Fisker Hougaard. „Prostitution som karrriere“ Kaffe i spisesalen / eller kaffe og høj – og efterskoleminder v/ Konrad Damholt og Marianne Nielsen i klasse C & D – for dem der gerne vil sidde lidt længere over kaffen, snakken og hyggen. (under kaffen er der fotografering af jubilæumsholdene samt 1.årgang) (25,- kr.) Workshops: Sangtime Vandretur i området Bouncer-turnering i hallen Festaften med buffet (140,- kr. for medlemmer/190,- kr. for ikke medlemmer) Dans i hallen v. Marianne Nielsen Musik og dans i hallen med helt eksklusivt lærerband!

Søndag d.12 oktober Kl.09:00 Kl.10:00

10

Morgenmad Morgensang i foredragssalen Og så: farvel og på gensyn!


Prostitution som karriere Fisker Hougaard kommer og fortæller om sit arbejde, der bringer hende i kontakt med mange af samfundets udstødte og om de mange myter og fordomme, der er forbundet med prostitution og stofmisbrug. HVAD ER REDEN? Reden så dagens lys på Vesterbro i København i 1983, hvor KFUKs Sociale Arbejde etablerede et værested for prostituerede kvinder, der for manges vedkommende er stofmisbrugere eller af udenlandsk herkomst. I Reden kan kvinderne få et pusterum fra den barske hverdag på gaden; de kan få et varmt bad, et måltid mad, en seng for natten, og de kan få hjælp og rådgivning til at komme ud af prostitutionsmiljøet og stofmisbruget. I 1990 åbnede Reden i Odense og i 1996 kom Reden i Århus på landkortet; begge steder med samme filosofi og målgruppe som i København.

Praktiske oplysninger *) Jubilæumsårgange: 1. årgang dvs. RE ’06/07, RH efterår ’07 og forår ’08, samt de hold der har afsluttet deres ophold i: 2003, ’98, ’93, ’88, ’83, ’78, ’73, ’68, ’63, ’58, ’53, ’48… Overnatning Foregår i de anviste lokaler og skal noteres ved tilmelding Medbring Liggeunderlag og sovepose Evt. sportstøj samt hvad du ellers får brug for i løbet af weekenden Bemærk Det er ikke tilladt at medbringe egne drikkevarer! - Ligesom det kun er tilladt at nyde alkohol i fest- og spisesalen og kun under selve festaftenen! Tilmelding Husk tilmelding til Elevstævnet – gerne i god tid og senest fredag den 26. september Tilmelding kan ske således Som noget nyt bliver der i år betaling via internettet og skolens hjemmeside. Klik dig ind på www.rhe.dk og tilmeld dig dér. Har du problemer med at tilmelde dig via nettet kan du ringe til kontoret og tilmelde dig der. Betaling Betaling sker via tilmeldingen på nettet. 11


[Fra højskolen]

Kreativ proces At designe At formgive At skabe Hvad driver os til at kaste os ud i at designe og fremstille, når vi kan købe os til smarte funktionelle alternativer som fx tøj og brugsting? Et behov? En livsstil? En æstetisk læreproces? Et formsprog? I vores nuværende post-moderne samfund er behovet for at fremstille produkter som beklædning og boligtekstiler og brugsting ikke styret af mangel på massefremstillede tekstiler og tøj og ej heller af økonomiske grunde. Selv unge studerende har råd til at købe smart og billigt kvalitetstøj, og genbrug er højeste mode. Kan det så være en skabertrang og et ønske om at bære og vise noget unikt og personligt? Som et resultat af en identitetsskabende proces og ønske om en bestemt livsstil vil nogle bruge selvfremstillede produkter til at vise deres identitet og livsstil, helt personligt eller for at kommunikere, at de 12

identificerer sig med bestemte sociale grupper. Mange unge (især helt unge), der endnu ikke har udviklet egen identitet, uniformerer sig i mærkevarer eller i anden anonym tøjstil/boligstil, medens andre gerne vil vise, at de er selvsikre, selvstændige og kreative. Motivet for at skabe/designe skal således overvejende søges i processen fra idé til produkt. En proces som ikke kun fører til det enkeltstående produkt, men som danner/udvikler den udøvendes fantasi, kreativitet og færdigheder. Bliver produktet tilmed æstetisk vellykket, ligger der en tilfredsstilledelse og stolthed i at have skabt det. Vi har alle en kreativ/skabende side og intelligens, som vi bør pleje og udvikle som modvægt til vores vaner – det skaber som sagt hele mennesker. Måske gør du det i samvær med andre. Du udveksler ideer og erfaringer, opnår en synergieffekt, opnår færdigheder, som du overfører til andre gøremål i teorien om erkendelse og erfaringsdannelse. Du får sunde og gode sociale relationer. Jeg opfordrer gerne eleverne til ikke at lade sig begrænse af manglende færdigheder, når de vælger model, og sammen omsætter vi ideen til

virkelighed. Eleverne lærer også hurtigt at se model/produkt der har samspil mellem materialer og farver. Det er meget tilfredsstillende som lærer at observere udviklingen fra idé, ønske, behov og detaljer til færdigt resultat. I enkelte tilfælde er det kopiering, siden får de en „aha „oplevelse ved at kunne tilføre egne ideer og finesser, bryde grænser og give deres model/produkt et helt personligt design. I løbet af et højskoleophold bliver det en livsstil at tilgodese den kreative og skabende side på lige fod med andre interesser. I løbet af denne udvikling har eleverne brug for visuel inspiration, dette imødekommes ved magasiner, pc og udvikling af produkter fra kammerater og lærer. Jeg oplever ofte, at grundlæggende færdigheder ikke er tilstede, disse må skånsomt indføres i processen, og fejl må påtales, eller der må findes hovsa løsninger, for ikke at tage modet fra eleven. Ofte opfordrer jeg elever til at hjælpe hinanden og udveksle erfaringer. Kravet om finish skal komme fra eleven selv og måske lidt hjælp fra læreren. Ingen kan se, hvor længe du har været om projektet, men man kan se, om du har lavet det pænt og ordentligt. Ved højskoleopholdets afslutning har


jeg en god fornemmelse af, at eleverne har haft positive oplevelser og afprøvet flere færdigheder og at de nu tør prøve kræfter med projekter, som før var en uoverskuelig proces, og at de har fået lysten til at videreudvikle deres evner i at skabe – formgive – designe. Højskolelærer Marianne Nielsen

Projektfag – en ny måde at arbejde på Serigrafi, dansk politik for dummies og rollespil. Det er en blandet landhandel. Men tanken bag projektfag er først og fremmest, at det skal være sjovt. I skemaet hedder det bare Projekt og kan vælges to gange om ugen. Men det dækker over mange forskellige tilbud. Alt fra værkstedsfag og filosofiske stunder til fælles ture ud ad huset. Projektfag er en ny måde at tænke højskolefag på. Tanken opstod, fordi lærerne i højskolegruppen havde lyst til at arbejde sammen om flere projekter. Projektfagene giver mulighed for, at flere lærere kan gå sammen om et fag. Samtidig giver det plads i skemaet til udflugterne, foredragene og en dag fuld af leg på sportspladsen. I foråret 2008 fik projekttanken så sin debut, og den er stadig under udvikling. Det næste hold højskoleelever vil også få lejlighed til at prøve kræfter med projektfagene. Det glæder vi lærere os til – og det håber vi også, de vil!

13


mmer e l d e m s e estyrels b r e g ø s n inge Elevforen t lever sam

terskolee gere høj- og ef e r : e e g li jd ellem tidli or e id m t b r n v a y e s t s k f n a a e t g r in tå kon er f Elevforen ens bestyrelse bes angement i at holde r . r a a l. b e r ig å ll g t in es rag og ske Elevforen ps, fored arbejde b rer vi for o e s h g e s n r k a o r r o V r . w a t t ed an et af åre en supple stævne m olen. I løb amt et årligt Elev k s g o r e elev mer s ns medlem foreninge . i en 2festaften suppleant 1 t m a s e års period ver i en 4le e : le r o e k g s ø r s Vi r efte e høj- elle r 2008. 2 tidliger 1. oktobe 1 . d a r f e d lyst til års perio al du have k s , v le e kole t kunne er efters nsvar sam er: ll a n e t io e jt ø a e h g ik a e f t r Dine kvali re tidlige l du kunne du skal væ ats. Ligeledes ska t a r e v o Ud inds lsen. n frivillig f bestyre a n at gøre e e t s e r e med bindelse samarbejd ifter i for g d U . t e n n deret. ermed ulø gvis refun du skal søge illigt og d li r iv u r t f a r n e : r n e e is Lø bliv bejd fordel, hv på skolen ingens ar e være en Elevforen rt til og fra møder jd e b r a s e spo øge job. bestyrels med tran ring med lse eller s a e f n r n e a d n a d k u Desuden regående på en vide e ls e le ca. fem g a t p o Eftersko g o jø H de det årlige de på Røn deltage i ø u m d l r a e : k s ld id t o r året. eh ove Arbejds gange om bestyrels 22. Derud 2 s r n 8 e 1 e t g l. n k in e n a m e r Elevfor is arrange rummet f u gens grat året i tids in m n o e r e , bedes d o g f n v a g oplysning t til Ele e m r a e s g e li n r v e yd Elevstæ nsker du . se eller ø s e otmail.com r h e t @ g in in in n d e r t o e f g v e fan oende-ele Har dett elsen på r r y t s e b e kontakt e fra dig! til at hør s o r e d Vi glæ sen Venlig hil styrelse ingens Be ndest, n e r o f v le n, Gry Ha E l Peterse Kari Høst

Madsen,

Eva Juh


[Mød op og gør din indflydelse gældende]

Generalforsamling Lørdag d. 11. oktober 2008 kl. 13.00 Dagsorden: 1. 2. 3. 4.

Valg af referent Valg af ordstyrer Beretning ved Elevforeningens formand samt skolens forstandere Fremlæggelse af regnskab til godkendelse. (1. september 2007- 31. august 2008). 5. Forslag til vedtægtsændringer. Elevforenings bestyrelse foreslår vedtægtsændringer med henblik på - at alle tidligere elever og ansatte er medlemmer, indtil de melder sig ud. - at elevbladet gøres til et elektronisk nyhedsbrev, der kan findes på skolens hjemmeside. - at der er kontingentfrihed Disse forslag skrives ind som forslag til nye vedtægter og kan findes på www.rhe.dk/elevforening to uger før generalforsamlingen - eller man kan få dem tilsendt ved at ringe til skolens kontor 86371955 6. Indkomne forslag. 7. Valg til bestyrelsen. 8. Evt. Vi opfordrer alle til at deltage – på gensyn!

Fra Rønde Høj- og Efterskole Udgives af Rønde Høj- og Efterskoles Elevforening, Skolevej 2, 8410 Rønde roende-elevforening@hotmail.com Elevforeningens bestyrelse Maiken Damgaard Petersen Lene Michelsen Rikke Duelund Eva Juhl Petersen Gry Handeset Kari Høst Madsen

6022 2972 5095 2167 2883 2683

3658 4344 0503 4577 3500 1576

50 kr’s-klubben: Giro 6 40 67 18 Fond der yder økonomisk støtte til elever på Rønde Høj- og Efterskole med behov derfor.

Meddelelser til bladet må være redaktionen i hænde senest den 15. i den foregående måned.

Adresseændring bedes rettet til det lokale postkontor, hvorefter den bringes i bladet.

Redaktion Inge Thomsen Arne Thomsen Poul Abildgaard

Kontingentet er 100 kr årligt eller 5 år for 400 kr - skal betales inden d. 1. april til: Rønde Høj- og Efterskoles Elevforening, Skolevej 2, 8410 Rønde, Giro 6 40 67 18. Elevbladet udkommer ca. den 15. i følgende måneder: marts, juni, oktober og december.

}

8637 2430 thomsen2@mail.dk

Layout & fotos Inge og Arne Thomsen Trykt på ikke klor bleget, svanemærket papir på Kolind Bogtrykkeri I/S.


RØNDE HØJSKOLE & EFTERSKOLE

Rønde Højskole • www.rhe.dk tlf. 86 37 19 55 • fax 86 37 13 12 16

RHEjun08  

Fra Rønde Høj- og Efterskole Udgives af Rønde Høj- og Efterskoles Elevforening. Skolevej 2, 8410 Rønde

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you