Issuu on Google+

Nr. 4 Dec. 2003 1

RØNDE HØJSKOLE & EFTERSKOLE


[Syng julen ind!]

Forventningens tid

Det første lys er Ordet, talt af Gud, det skabte liv, hvor alt var øde, med fuglesang, med blomster, der sprang ud, med glæde over markens grøde. Det andet lys blev tændt i Bethlehem, Guds Søn steg ned fra Himlens høje og delte jorden med os som sit hjem med al dens fryd og al dens møje. Det tredje lys har intet øje set, det lyser gennem hjertesorgen og melder, det umulige er sket, det tredje lys er påskemorgen. Det fjerde lys har ild fra alle tre, en pinseglød i vores hjerte, så vi for dem, der intet lys kan se, kan tænde kun en lille kerte. Johannes Johansen Den Danske Salmebog nummer 87 2


Bladets læsere ønskes en rigtig glædelig jul og et velsignet nytår! 3


[Musical på skoleskemaet]

Lighter

Musicalens arbejdstitel har været „Fyrtøjet 2“, men nu er den rigtige titel: „Lighter“ klar. Musicalen er skrevet af vores nye musiklærer Henrik Hartvig fra Knebel, der har stor erfaring med at skrive bl.a. musicaltekster. Han har i arbejdet fået hjælp fra eleverne, idet alle klasser har haft mulighed for at digte med på, hvad der videre skete i „Fyrtøjet“ Som alle sikkert husker fik prinsen sin prinsesse, men H.C. Andersen skriver også, at folket i ren skræk for de skruppelløse hunde gav soldaten magten i landet, efter at soldaten ved en magtdemonstration uden lige havde smidt både kongen og dronningen så højt op i luften, at de gik rent i stykker og dræbtes derved. Skræk og rædsel kombineret med drabet på begge prinsessens forældre må absolut siges at være et dårligt udgangspunkt for et lykkeligt ægteskab. På denne baggrund har eleverne digtet med, og

4

LIGHTE R En hyld est til H.C. An En vide dersen re digt ning af „F Af og med musik af:

yrtøjet “.

Henrik H efter id artvig ea B

irgit Fu f glsbj : L Niels iFsbeth Hjordeyrg ol Henrikke Jørgensen Hartvig & E leve Rønde Eftersk r på ole 20 03 – 0 4

© Henr

ik Hart

vig 200

3

Fotos: O dense b ys Muse er

I uge 2 står fællesskabet sin prøve på Rønde Efterskole, når alle 112 elever og 10 lærere og 2 praktikanter fra tirsdag til fredag sætter alle sejl til for lørdag at kunne vise et forhåbentligt fantastisk stykke drama med musik og sang, dans, sceneri og kostumer. Her fortæller efterskolelærer Birgit Fuglsbjerg om arbejdet med årets musical.


der er kommet mange gode bud på, hvad vores musical kunne indeholde. Her kan det afsløres, at heksen, som soldaten dræbte i „Fyrtøjet“, ikke var alene, at H.C. Andersen selv spiller en rolle i sit stykke, og at tysklærere ikke er, hvad de udgiver sig for at være. I løbet af december vælger vores elever, hvad de primært ønsker at arbejde med i musicalugen. Mulighederne er musik, sang, kostumer, scene, kulisser, lys, lyd, drama, PR, film/dias. Til drama og musikdelen

arrangerer vi små auditions, så alle elever får en chance for at vise, hvad de kan. Herefter besætter vi de mange forskellige funktioner, og så må fællesskabet stå sin prøve. Et godt resultat bæres ikke at nogle få. Det er vores mål, at alle eleverne ud over deres bidrag bag kulisserne også har en synlig rolle med sang, drama eller dans. Der bliver generalprøve på musicalen „Lighter“ fredag den 9. januar klokken 20.00. Lørdag er der åben forestilling for alle interesserede

klokken 10 og for forældre klokken 15. Lighter er med sit indhold tænkt som en hyldest til H.C. Andersen i forbindelse med hans 200 års fødselsdag i 2005. Musicalen går gennem flere tider og universer, og i humoristiske og alvorlige vendinger forholder den sig til magt, magtmisbrug og ikke mindst kærlighed, som en rigtig musical må gøre. Vi håber mange vil benytte sig af lejligheden og se vores musical.

VELKOMMEN OplevLIGHTER efterskolensFyrtøjet musical2 lørdag den 9. januar kl. 10.00 Se billeder fra musicalen i næste nummer af bladet

50 års jubilarer

5


[Ny formand har ordet]

Elevstævnet Som nyvalgt formand for elevfor-

eningen vil jeg indlede med at sige TAK til Johannes for hans indsats på posten hidtil. Herefter vil jeg bruge et par linier på at præsentere mig selv. Jeg hedder Lene Gamborg og bor for tiden i Århus, hvor jeg læser på andet år af socialrådgiverstudiet. Min tilknytning til Rønde Høj- og Efterskole begyndte i 199394, hvor jeg tog 10. kl. på efterskolen. I foråret 2002 vendte jeg tilbage for at tage et ophold på højskolens socialpædagogiske linie - blandet med både kunstfag og friluftsliv. Sidenhen har jeg med glæde deltaget i forskellige arrangementer på højskolen, bl.a. afholdelsen af overlevelsesture for højskoleholdene. Jeg har altså flere års tilknytning til skolen, så det er med spænding, jeg ser frem til sammen med resten af elevforeningens bestyrelse at arbejde med bl.a. at tilrettelægge næste års elevstævne. Elevstævne på godt og ondt Men først en afrunding på dette års elevstævne. Jeg vil begynde med det lidt trælse. Der er desværre stadig enkelte deltagere i elevstævnet, som ikke kommer for at være med på det grundlag, som elevforenin-

6

gen har for hele arrangementet, nemlig at give en mulighed for at holde kontakt til skolerne og de mennesker, man har gået her med - måske endda på tværs af hold og årgange. Festaftenen lørdag er således ikke tænkt som en festligholdelse af, at det endnu engang er blevet lørdag, men som muligheden for et festligt møde med gamle og nye venner, et gensyn med skolerne og med den stemning og ånd, de står for. Det er ærgerligt, at vi i bestyrelsen stadig må bruge lang tid før stævnet på at udtænke retningslinier, som vi under stævnet må bruge en del kræfter på at håndhæve, så festaftenen bliver udholdelig for de mange.

Toubøl et foredrag om at være voluntør i Uganda for Folkekirkens Nødhjælp - en spændende fortælling i ord og billeder fra en tidligere efterskoleelev. Årets foredragsholder udefra var Birgit Bang Mogensen, som til daglig virker som hospitalsklovnen Gunil på Skejby Sygehus. Klovnen Gunil indledte med rød næse, gule sko og blomstertrylleri, hvorefter Birgit Bang Mogensen tog over og gav et medrivende foredrag om klovneri og humor brugt i forhold til det syge barn, og med et grundlæggende budskab om nærvær i kommunikationen, som gjorde, at det blev et foredrag, som på forskellig vis havde stor relevans for det brede publikum.

Når det er sagt, så blev det jo igen i år et godt Elevstævne! De sidste, praktiske forberedelser blev indledt fredag, hvor bestyrelsen og en flok holdrepræsentanter og øvrige hjælpere tog godt fat med borddækning, lyssætning, trykning af sange og alle de øvrige elementer, man ikke altid ser, når arrangementet ruller, men som dog er bærende Så stor TAK til alle, der var med i dette arbejde.

I et forsøg på at tilgodese den mere modne del af de tidligere elever blev der i år lagt ud med et nyt tiltag i klasserne C og D. Konrad Damholt og Marianne Nielsen havde taget initiativ til, at hans tilbagevendende fortælling om skolens historie i år blev ledsaget af muligheden for længere tid til hygge over eftermiddagskaffen. Det er en idé, vi vil arbejde videre med i forhold til kommende elevstævner, hvor vi f.eks. forestiller os, at tidligere ansatte på skolen vil blive inviteret til at deltage i fortællinger, debat og hygge i disse lokaler. Herudover bød eftermiddagens program på en velbesøgt, sidste sangtime med Bjørn

Bredt program Lørdagens program blev godt indledt med en gudstjeneste ved Ole Kamp og det nuværende hold på højskolen. Efterfølgende holdt Anne


Lerberg - bestyrelsen kommer på arbejde, når der til næste år skal findes en afløser for dette populære programpunkt. Som sidste år, var vi igen så mange til festaftenen, at der måtte dækkes op til buffet i både teatersalen og spisesalen - det er jo en dejlig udvikling, at så mange har lyst til at være med. Efter buffetten og fælles folkedans i hallen, blev resten af festen akkompagneret af ‚Bøtker og Balkompagniet‘, et band af fire konservatoriemusikere, som i høj grad formåede at holde gang i de dansende - selv da øllet slap op hen mod slutningen af aftenen… Søndag formiddag afsluttede vi sædvanen tro elevstævnet med en fælles andagt i foredragssalen. En andagt, som i år tog udgangspunkt i vores fælles grundlag for at mødes denne ene gang hvert år: nemlig for at mindes de gode oplevelser, vi hver især har haft i det fællesskab, som Rønde Høj- og Efterskole var og er rammen for.

Et udsnit af de mange jubilarer

Vi ses igen til næste år... Lene Gamborg

7


[Integration]

Stenkastende drenge Stenkastende drenge. Voldelige unge. Hærgede og grafittiovermalede betonbygninger. Et iskoldt miljø - sådan har vi af medierne fået præsenteret Bispehaven og Gellerup i Århus Vest. Men nu sidder vi en tidlig morgen i et lokale på Jernaldervej tæt på Bispehaven. Vi har længe forberedt en temauge, hvor vi skal se på kulturmødet og den

positive integration. Vi er 13 elever og to lærere, der har kontaktet institutioner, væresteder og private familier, der kan give os deres opfattelse af situationen i områderne. Tidligere trafikminister Sonja Mikkelsen fortæller begejstret om Urban-projektet. Urban-projektet Urban–projektet er startet af EU og skal løbe over seks år. Projektet skal sætte gang i en økonomisk og social

udvikling i belastede bydele i 69 byer i Europa. Ud af de 20.000 indbyggere i Bispehaven, Gellerup og Herredsvang, som Urban-projektet dækker over, er ca. 10.000 af anden etnisk herkomst end dansk. En stor del af indbyggerne er under 18 år, hvilket giver et stort behov for aktiviteter i form af foreninger, klubber m.m. Ca. 30 procent af indbyggerne her modtager kontanthjælp – mod kun syv procent af indbyggerne i hele Århus. Urban-projektets vigtigste formål er at få beboerne i områderne til at blive opmærksomme på deres egne resurser og tage del i et fællesskab. Sonja Mikkelsen fortæller så entusiastisk om Urban-projektet, at det er svært ikke at blive overbevist om de positive og kompetente resurser, der er i området. Trivselshuset Det første vi ser, da vi går indenfor i Trivselshuset i Bispehaven, er en stor køledisk med frugt, juice, sodavand og sandwich. Et par unge fyre i hvide forklæder går rundt og tørrer borde af og sætter stole på plads. Der er en svag duft af mad, der kommer fra det køkken, der ligger bag ved disken. Køkkenet fungerer som aktivering for omkring 20 borgere fra Århus. Men Trivselshuset har også en anden – og lige så vigtig – funktion. Det er et samlingssted for mange borgere. De mødes

8


huset er med til at øge fællesskabsfølelsen og forebygge kriminalitet. Politiet lægger ikke skjul på, at der er problemer med kriminalitet blandt de unge i området, men mener også, at medierne overdriver problemerne, og at dette er meget uheldigt for den videre integration.

blandt andet til banko, pigeaften, madlavning og den populære Café Olfert, som er samlingspunkt for de unge fredag aften. Hver aften mødes mange til et måltid mad, hvor der snakkes og dannes et fællesskab nationaliteterne i mellem. Det betyder, at mange kender hinanden i området, og at beboerne føler en høj grad af fællesskab. Da vi senere på ugen besøger nærpolitiet i Gellerup, bliver de indtryk, vi har fået på vores besøg, bl.a. på Urban-projektet og i Trivselshuset, bekræftede. Nytænkende og positive projekter sættes i gang De informationer vi har fået under

vores besøg i Bispehaven og Gellerup sætter gang i en diskussion, hvor det går op for os, præcis hvor unuancerede vores meninger om områderne er. Mange – både indbyggere og folk, der arbejder i områderne – mener ikke, at problemerne med hærværk og voldelige unge er så omfattende, som medierne giver indtryk af. I stedet bliver det tydeligt, at der findes mange initiativer og projekter i området, der prøver at være nytænkende og positive i deres syn på fremtiden. Og det er rigtig rart at se, hvordan et velfungerende projekt som Urban-projektet, kan være med til at sætte fokus på de resurser, indbyggerne i området har. Politiet mener også, at steder som f.eks. Trivsels-

Noget af det, der bliver lagt meget vægt på i arbejdet i områderne er, at borgerne selv er med til at skabe nogle projekter, de kan bruge, og som tager udgangspunkt i deres situation. Derigennem bliver man opmærksom på ens egne kompetencer og stærke sider, som netop er noget af det, der skal til, hvis man vil have arbejde. Alle vi besøgte i områderne var enige om, at beskæftigelse er vejen til en bedre integration. Vi var alle sammen blevet meget kolde, den morgen da vi gik rundt for at finde Urban-projektets lokaler. Vores temauge lå i skolernes efterårsferie, men den kolde morgen overraskede os, og ingen var klædt på til rimfrost og kun tre grader. Det iskolde miljø blev dog på en eller anden måde hurtigt glemt, da vi sad rundt om bordet i Urban-projektets mødelokale. Højskoleelever Louise Momme, Louise Clemmesen og Marie Bredager

9


[Højskoleoplevelser]

Rumænien Buna ziva! Hvis der er nogen, som tror, at man ikke kan rejse 100 år tilbage i tiden, tager de grusomt fejl!! Man behøver blot at køre 36 timer i bus i sydøstlig retning….

ankom til børnehjemmene, hvilket var en fordel, men det virker alligevel følelsesmæssigt voldsomt, når man kommer fra lille Danmark.

Rønde Højskole var i september måned i Rumænien for at opleve en helt anden kultur. Det, vi erfarede, var, at Rumænien er et meget specielt land, med en grum historie, som stadigvæk påvirker landets udvikling.

På de børnehjem og skoler vi kom, gav vi forskellige gaver i form af legetøj, spil og tøj, som vi havde samlet ind hjemmefra. Tegninger vi havde tegnet, opslagstavler, og notesblokke, som vi havde dekoreret. Alt dette var en stor succes blandt børnene, som ikke var vant til omsorg og opmærksomhed. Ligeledes var det en stor tilfredshed for os, når vi forærede vores gamle bamser til små drenge og piger, som fik julelys i øjnene.

Historien om Rumæniens børn Hvis man går tilbage i historien, var Rumænien det eneste østblokland, hvor kommunismens fald blev blodigt. I forbindelse med en folkelig opstand december 1989 blev Ceausescu (Rumæniens tidligere præsident) og hans hustru Elena væltet ved et kup og derefter henrettet. Da Ceausescu var ved magten, ønskede han, at alle familier skulle have en masse børn, idet børn var lig med arbejdskraft. Det var fordelagtigt for en familie, at have mange børn, men sandheden viste sig, at være en helt anden. Mange børn endte på børnehjem, da de fleste familier ikke havde råd til at brødføde alle disse børn, og de levede under elendige forhold. Der er sikkert mange, som har set rædsels dokumenterer om forholdene på de

10

rumænske børnehjem, som de var for bare 10 år siden, hvor børn var underernærede, indespærrede, lå våde og rokkende i deres senge, og manglede omsorg og kærlighed. Det var disse børnehjem, som vi skulle ned og besøge. Store forbedringer på børnehjemmene Vi var hjemmefra blevet forberedt på, hvad vi kunne vente at se når vi

Ligeledes virkede det voldsomt og anderledes overvældende, når man pludseligt havde 5 børn omkring sig, som alle ville røre ved dig, og krævede din opmærksomhed. Alle skulle de gøre sig specielt bemærket. Vi havde den tid til at give dem en smule kærlighed og opmærksomhed, som staten ikke har. Børnene tog glædeligt imod det. Det var svært efter et endt besøg at skulle


forlade dem igen, når man vidste, hvor meget man kunne gøre for dem. De fulgte os helt til gitrene og legede „lille Peter edderkop“ med os gennem bussens vinduer! Det hele kan godt lyde værre end det i virkeligheden er, men vi ser på det med danske øjne. I virkeligheden er forholdene i dag heldigvis meget bedre, men kan stadig ikke sammenlignes med de danske institutionskrav. Mange af bygningerne var nyrenoveret og personalet meget engageret i deres arbejde. Mange udenlandske organisationer og enkelt personer arbejder hårdt for børnenes vilkår. Vores guide Jørn var sådan en person. Han havde viet sit liv for at skaffe penge til at give børnenes liv mening. Han var utrolig. Fremtiden ser lys ud for børnehjemsbørnene i Rumænien, men stadig vil den mindste hjælp være stor. Rumænien - en stor oplevelse Vi oplevede en stor gæstfrihed og venlighed blandt de rumæner, vi mødte og besøgte. Det rumænske folk er et varmt, men også temperamentsfuld folkeslag. En aften havde vi rumænsk aften på det hotel vi boede på og vi blev underholdt af en meget voldsom, men smuk rumænsk folkedans med hop, spark og råb. Vi oplevede desuden, på vores tur, det rumænske folk helt tæt på, da vi et par dage skulle bo hos private familier i en lille by. De forstod ikke engelsk, og det er utroligt, hvor meget man egentlig kan kommunikere kun ved hjælp af lyde, ansigtsudtryk og hænder. Rumænien er et land, som meget få besøger, derfor var det en stor oplevelse at komme dertil og besøge steder, hvor normale turister ikke kommer. En ting er at se og høre om det i fjernsynet, noget helt andet er at opleve det selv. Det giver en dybere forståelse for børnehjemsbørnene og resten af det rumænske folks liv og fremtid. Caroline og Maiken, højskoleelever

11


[Højskoleliv]

Oppe i Norge Højskolelivet er et mageligt liv. Ikke noget med kolde, regnvåde vintermorgner på en stiv cykel og en halv kop te og en kiks i maven. Næ, man behøver blot at hoppe i futskoene og trille ned til cornflakes, og man kan i princippet beholde sine hængerøvs-pyjamasbukser på, lige indtil man igen skal kaste sig i dynerne, for alle dagens aktiviteter foregår i overskuelig hoppeafstand. Af samme grund var de fleste af os lettere tøvende ved tanken om de ventende strabadser, vi anede forud ved tilmeldingen til den berømte Norgestur. Men pengene var betalt (i øvrigt en særdeles overskuelig sum af blot 800 Kr.), så vi moslede 18 mennesker ud i de to tætpakkede busser med et Jonny Reimar-bånd som eneste underholdningskilde til den 16 timers lange tur derop. Godt at vove pelsen Men for Søren, hvor er det godt, at man en gang imellem tager springet og vover pelsen og smider pyjamasbukserne en gang imellem. For vi sidder nu pludselig på færgen på vej hjem, stinkende som en flok bavianer men med et fantastisk, uforligneligt minde om en storslået tur. Vi har simpelthen vandret i de smukkeste landskaber, som man ellers kun ser på billeder! Golde, hårde klipper så langt øjet rækker og

12

en frostklar himmel over os og den lifligste klareste luft, så man blev helt i forårsstemning, skønt vi er midt i oktober. Vi har udelukkende drukket af smeltevandssøer, som smager fortrinligt friskt. Nogle af os har sågår badet i det, skønt det efter drengenes mening kun var 4 cm koldt! Det har været en fantastisk oplevelse for os som hold at gå efter hinanden i gåsegang hen over skarpe klipper og dirigere hinanden over henholdsvis isbaner og dybe huller, man kunne falde ned i. Vi har grint og virkelig moret os, og pauserne med HIT-chocoladekiks og panoramaudsigt over ingenmandsland har været helt fantastiske!

De to sidste dage har vi klatret og rappellet, hvilket for de flestes vedkommende har været pænt grænseoverskridende, og vi var hver gang nogle stykker, der prøvede at overbevise os selv om, at man ikke behøver prøve alting, og at man ikke bliver et lykkeligere menneske af at fire sig selv 40 m. ned af en lodret klippevæg. Dog var det nok udelukkende et spørgsmål om simpel frygt, og så måtte vi tænke på, at det er 1.864.570 gange sikrere at hænge i en sele, end at springe rundt på diverse glatte klipper med 30 kg. på ryggen. Fællesskab og ansvar Og hold kæft, hvor føler man sig sej, når man så har vovet pelsen og igen lander helskindet på jorden


med adrenalinen stadig pumpende i kroppen og vide, at man virkelig var i stand til at kæmpe sig selv hele vejen til tops og ned igen. Når vi klatrede var det rart at blive betragtet som voksne mennesker på den måde, at vi fik overdraget meget ansvar for os selv og hinanden. Vi lærte at sikre hinanden, og det var virkelig en støtte at mærke alle sine kammerater stå nede på jorden og opbakke en til at prøve sine egne kræfter af. Men nu er vi altså tilbage på færgen igen, pænt trætte og med et frit dansegulv i en radius af 10 m. omkring os, eftersom ingen medpassagerer ønsker at komme i lugteafstand af os. Vi forventer en ordentlig maveomgang, da vi netop har indtaget vores første rene måltid mad, hvilket ikke er så godt, når man er vant til at spise pasta rullet i mos, makrel direkte af dåsen eller i dissideret mørke, så man slet ikke aner, hvad man spiser. Jeg tror ikke, vi er mange, der savner den halve time, det i hvert fald tog os at pakke os selv ind i diverse lugteklude for at holde os varme om natten. Og ligeledes den halve time, det tog os at pakke os ud igen om morgnen med stivfrosne næser og klamt kondensvand på soveposen og en udsigt til torskerogn direkte fra dåsen til morgenmad. Vi

var mange, der måtte gnide og gnubbe os varme natten igennem, eftersom rimfrossent fjeldgræs ikke er det bedst isolerende underlag. Men trods det; trods omvrikkede fødder, brændte håndflader, makrelprutter og mos mellem tænderne, kan vi ikke være andet end tilfredse med os selv efter denne strabadstur. Vi klarede det alle sammen, og vi havde det kun så sjovt, fordi vi forstod at tage vare på hinanden, og hver især påtage os en ekstra

byrde, for at få det til at fungere. Og så selvfølgelig at bibeholde den berømte ironiske distance til os selv og situationen, for så alvorligt var det heller ikke. Sarah Warny Berg, højskoleelev efterår ’03

13


[Fortsat om den gamle]

Den gamle dames rynker Den gamle dame kom til verden i 1894. Hun voksede til, blev større og tog flere og flere unge mennesker under sine vinger.

for enhver, at mange ledninger havde nydt godt af vinen til at gemme sig bag – uden at være ført og skjult ordentligt.

Men tiden har ikke været alt for skånsom over for hende. Og derfor lod hun efterhånden sin overflade dække af smukke klæder, der groede op som vin og skjulte hendes egentlige ydre.

Hun har nu fået en ansigtsløftning. Alle rynker er blevet krattet ud og fuget på ny. Hun er blevet anerkendt som bevaringsværdig bygning, og vi får 600.000,- af tips- og lottomidlerne gennem undervisningsministeriet til hendes peeling. På den måde forventer vi på skolen, at vores egen regning bliver på ca. 150.000,- for at alle fuger bliver repareret.

Efter godt 100 år indhentede tiden hende dog alligevel – hun blev klædt af, vinen skåret ned, og hendes mange rynker dukkede for alvor frem – ligesom det blev tydeligt

14

Ole Kamp og Vagner Sloth


Nye adresser 1999 Rikke Hedegaard Jepsen, Nordbygårdvej 13, 8721 Daugård Susan Johanne Gram, Havvejen 30, Vilstrup, 6100 Haderslev

2000 Mette Warnecke Hansen, Palermovej 5 4.th, 2300 København S Christina K.Simonsen, Østergade 49 2.tv, 7400 Herning Anne Lindorff Jørgensen, Violskrænten 6 1.0014, 8500 Grenå

2001 Ditte Hauberg, Holgolandsgade 25, 3., 8000 Århus C Maria Kammersgaard, Møllestien 24, 8000 Århus C Marie Petersen, Tvedvej 20 2. 0202, 6000 Kolding Trine Holst Hansen, Skovlyvej 7, Sattrup, 8752 Østbirk

2002 Linda Johnsen, Langenæs Alle 10 2.mf, 8000 Århus C

Fra Rønde Høj- og Efterskole Udgives af Rønde Høj- og Efterskoles Elevforening. Skolevej 2, 8410 Rønde Elevforeningens bestyrelse Lene Gamborg Andersen Søren Woller Møller Johannes Melchiorsen Kim Bredahl Kristine Melchiorsen Mette Braun Olav Pedersen

2533 0909 8642 8643 2877 5472 7483 1829 8625 8979 8698 3901 7545 1724

Mette Damgaard Bendtsen, Herluf Trolles Gade 4 3.tv, 9000 Ålborg Lotte Kvisgård Jensen, Nordre Strandvej 72B st.tv, 8240 Risskov Tim Jørgen Larsen, Vestergårdsvej 46, Strib, 5500 Middelfart Tine Petersen, Bellmansgade 16 1.th, 2100 København Ø Tina Kousgaard Thomsen, Nørregade 10A, 8800 Viborg Christina Radmer, Rosendahlsgade 14, 1, 4800 Nykøbing F Lisbeth Lynggaard, Snogebæksvej 49 st. 0002, 8210 Århus V

2003 Mette Dalegaard, Ryttegade 10 st.7463, 5000 Odense C Malene Vejrup Madsen, Damgade 82A st.0001, 6400 Sønderborg Maibritt Villadsen, Skanderborgvej 166, 8260 Viby J Jette Nielsen, Kirsebærplantagen 7, 4760 Vordingborg Peter Stensborg Jakobsen, Tranekærvej 58 1.0059, 8240 Risskov Nasrim Billie, Uglehøjen 168 1.mf, Højby, 5260 Odense S

Andre Inge Hansen, Sønderdal 34, 7323 Give Nina Jakobsen, S ignalvej 9 3.th, 9000 Ålborg Anton Nielsen, Engblommevej 12, 8410 Rønde Christina Radmer, Rosendahlsgade 14, 4800 Nykøbing F Ernst Justesen, Rørsangervej 18, Gjellerup, 8220 Brabrand Anders Rasmussen, Grønagervej 7, Søften, 8382 Hinnerup Rikke Meyer Petersen, Runddelen 4 2.th, 6000 Kolding Jørgen Børsting, Strandparken 19, 8410 Rønde Maria Carina Mortensen, Middelfartvej 67 st.0002, Bolbro, 5200 Odense V

Forsidebilledet 6. december var der kredsmesterskaber i badminton i DBF Midtjylland. Efterskoleeverne Carsten Corneliussen og Brian Pedersen var blandt de stolte vindere i herresingle og herredouble. Fotograf: Thomas Eriksen 9.F

50 kr’s-klubben: Giro 6 40 67 18 Fond der yder økonomisk støtte til elever på Rønde Høj- og Efterskole med behov derfor.

Meddelelser til bladet må være redaktionen i hænde senest den 15. i den foregående måned.

Adresseændring bedes rettet til det lokale postkontor, hvorefter den bringes i bladet.

Redaktion Inge Thomsen Arne Thomsen Poul Abildgaard

Kontingentet er 80 kr årligt eller 5 år for 300 kr - skal betales inden d. 1. april til: Rønde Høj- og Efterskoles Elevforening, Skolevej 2, 8410 Rønde, Giro 6 40 67 18. Elevbladet udkommer ca. den 15. i følgende måneder: marts, juni, oktober og december.

}

8637 2430 thomsen2@mail.dk

Layout & fotos Inge og Arne Thomsen Trykt på ikke klor bleget, svanemærket papir på Kolind Bogtrykkeri I/S.

15


RØNDE HØJSKOLE & EFTERSKOLE

Sommerkurser 2004

Foldere kan bestilles på skolens kontor tlf. 8637 1955 eller på www.rhe.dk

Rønde Højskole • www.rhe.dk tlf. 86 37 19 55 • fax 86 37 13 12 16


RHEdec03