Page 1

Go’jul


Juleevangeliet Men det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus, at al verden skulle skrives i mandtal. (Det var den første indskrivning, som skete, mens Kvirinius var landshøvding i Syrien). Og alle gik hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Og fordi Josef var af Davids hus og slægt, drog også han op fra Galilæa, fra byen Nazaret, til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig. Og det skete, medens de var der, kom tiden, da hun skulle føde. Og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, thi der var ikke plads til dem i herberget. I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Og en Herrens engel stod for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Man englen sagde til dem: ”Frygt ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor glæde, som skal være for hele folket. Thi eder er i dag en frelser født i Davids by; han er Kristus, Herren! Og dette skal være jer et tegn: I skal finde et barn svøbt og liggende i en krybbe.” Og i det samme var der med englen en mangfoldig himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sagde: ”Ære være Gud i det højeste! Og på jorden fred i mennesker, der har hans velbehag!”

2


Den mest fantastiske, den smukkeste og den allersværeste gudstjeneste i løbet af året. Af Jakob Zeuthen Den 24. december går danskerne i kirke. Det er dagen, hvor landets kirker er fyldte til og med sidste plads, ja i flere kirker er flere julegudstjenester, sådan at alle, som ønsker det, kan komme i kirke. Og sådan er det i Rødovre sogn, Rødovre Kirke, hvor der er tre julegudstjenester den 24. december i år; nemlig klokken 11 og klokken 13 ved sognepræst Helle Theill og klokken 15 ved sognepræst Helle Jeppesen. Og Helle Jeppesen, som prædiker ved julegudstjenesten klokken 15, har jeg sat i stævne for at spørge til ”hendes julegudstjeneste”, hvor Rødovre Kirke vil være fyldt med forventningsfulde mennesker i fint tøj - familier og enlige, fattige og rige, glade og sorgfulde - for at spørge til hendes forventninger til netop denne gudstjeneste. Hun siger: Julegudstjenesten er svær for en præst. For mig er det den mest fantastiske, den smukkeste og den allersværeste gudstjeneste i løbet af året. Hvorfor? Fordi kirken er fyldt med forventningsfulde mennesker. Vi synger de samme dejlige julesalmer år efter år: ”Et barn er født”, ”Det kimer nu”, ”Julen har bragt”, ”Kimer i klokker” og ”Dejlig er jorden”. Folk kommer for at synge dem og for at høre om julens budskab. For at høre juleevangeliet. I hele kirken er der en særlig stemning af højtid og forventning, af jul.

Højtid, hvordan ? Jeg tror, at min oplevelse af stemning er sammenfaldende med menighedens oplevelse af stemning. Jeg mærker hvert år denne stemning. Vi har pænt tøj på, vi skal i kirke, vi skal hjem og spise god mad (and, gås eller flæskesteg), vi skal give gaver. Det er en aften, hvor vi har en forventning om fællesskab, hvor vi vil det samme. For når der er højtid falder alles hjerter i slag. Og som præst har jeg en forventning om at det, jeg gør, skal være ekstra godt. For mig er det den allersværeste dag i kirkeåret at skrive prædiken til, fordi prædikenen skal være særlig og samtidig rumme de glade forventningsfulde familier, de mange enlige og de mange, som sidder med sorg og savn, fordi de har mistet en, som de holdt af. For ensomhed og sorg og savn bliver forstærket, når det er jul. Juleevangeliet er vel den eneste tekst, som de fleste folk kender i forvejen Ja, teksten er enkel, smuk og konkret. Enkel, fordi den er lige ud ad landevejen, så selv børn kan forstå den. Smuk, fordi det simpelthen er en indlysende smuk begivenhed når et barn bliver født. Og konkret, fordi historien fortælles i en enkel ramme, meget kontant. Sådan. Umiddelbart er der ikke meget at fortælle; men alligevel er det fortællingen om at Gud bliver menneske. At han som ophøjet kommer til verden som en hjælpeløs spæd. Jeg vil gøre mig umage for ikke at blive idyllisk eller sentimental i min prædiken.

3

Hvilken følelse skal man have i kroppen, når man går hjem fra julegudstjenesten? Man må gerne gå lettet fra kirke med lidt eftertænksomhed og en følelse af, at man fik noget med. Gerne, at julen ikke står og falder med os, selv om livet måske krakelerer under overfladen, menneskeligt og økonomisk. Men de fleste kommer så ikke i kirke før næste jul ? De kommer nok ikke oftere, fordi de ikke har behov for det. De kommer efter behov; men de kommer der juleaften, så de kender kirken og må vide, at tilbuddet er der. Som præst vil jeg ikke brokke mig over, at de fleste kun kommer juleaften. Det er trods alt godt, at de kommer en gang om året for dermed at blive mindet om kirken og dens værdier.


En slags juleprædiken til Jer, der ikke kommer i kirke juleaften:

Hvad så, jul? For det fjerde skal der – selvom de tre første portioner nok tager mest tid, gerne være tid til at tænke, til at lave dette tankeeksperiment et par gange: Du tænker tilbage, du tænker dig selv baglæns i tid.

Af sognepræst Helle Theill Redaktøren af det hæfte, du holder i hånden, har bedt mig fortælle dig, hvad du kan bruge juleevangeliet til.

Sjovt nok er der mange som i forvejen gør det til jul. Julen er højsæson for minder: ”kan du huske dengang, da du …” og ”dengang, da vi …”, og tankerne vandrer endnu en gang tilbage til, da julen var god og gammeldags.

Mit svar lyder: Du kan bruge det til at se det hele skævt, nedefra! Bagfra! På en måde ville det have været lettere, hvis han havde spurgt mig, hvad jeg synes, du skal bruge julen til. For så vil jeg foreslå dig, at du deler tiden op i fire portioner:

Her skal du tænke helt tilbage til din egen fødsel. Har du børn eller børnebørn, hjælper det dig måske til at rekonstruere de år, man ikke selv kan huske. Tankeeksperimentet går ud på, at du prøver at afvikle dig for år, for erfaring og indsigt, for ansvar og stress … fra voksen til ung, til barn, til baby. Helt tilbage til dér, hvor du var helt ny. Et mirakel på en fødestue, i langt de fleste tilfælde håndteret af kærlige voksenhænder.

For det første skal der være tid til at snakke med dem, du kender og har det godt sammen med, laaang tid! Én gang om året vil vi ikke pustes i nakken af SKAL. Det kunne også være en idé at snakke med folk, du ikke kender. Mens de andre ser Disney’s Jul, kunne du liste en tur rundt om blokken eller ned ad en villavej. Måske møder du én, der har overvurderet hvor mange pakker, man kan bære i en sportstaske og en Ikeapose. Én, der lige mangler din hjælp til at fragte julen hjem til børnebørnene, eller du møder én, der hænger fast i en snedrive og har brug for et skub.

Det gør ikke noget, om du undervejs registrerer, hvad du lægger fra dig af tjekkethed, overblik, præstationsangst og fortravlethed. Det gør ikke noget, om du registrerer, at du til sidst, eller rettere sagt, da du begyndte dit liv, var et særdeles sårbart individ. Brug med andre ord juleevangeliet som inspiration til at tænke dig tilbage til dit udgangspunkt, til din sårbare begyndelse, før vores liv løb ud af en tangent eller det gik skævt eller ikke blev som vi selv eller andre forventede det. Dér hvor det første foto blev taget, og livets sårbare kærlighed ikke kendte til noget kompromis, hverken i forhold til ærlighed eller til drømme. Tænk med andre ord en positiv nulstilling. Helt ned i vuggens skæve nedefra og opperspektiv … et syn ud på en verden, der først nu skal tages hul på. Ny som nyfalden sne.

Eller måske kommer du pludselig i tanke om, at du kunne bruge julen som påskud til at besøge en bekendt, som du ikke har set længe, eller din nabo, som du ved, skal sidde alene i julen. Rivende sentimentalt? - Ja! men det holder du og julen sagtens til! For det andet synes jeg, du skal bruge julen på at læse: Fat en god bog, og du bliver noget så fornøjet! Boghandleren har kronede dage i december, og der er meget at vælge imellem. Der må også være noget for din smag. Personligt kan jeg blive helt høj af en god bog.

Lige dér, i den såbarhed og den hjælpeløshed, placerer Gud sig julenat. Det er dér, du møder verdens skaber. Hans 100 procents solidaritet med det sårbare, magtesløse og derfor hjælp-afhængige individ, giver dig lov at være, hvad du var fra begyndelsen: lille, god, tillidsfuld og nysgerrig på livet. Fra det møde kan du trække det, du var, med op gennem alle dine år, op til din rigtige alder, og stadig være den, du var fra begyndelsen.

For det tredje skal du selvfølgelig ordne en masse praktiske ting. Måske er det i år din tur til at stå for julefrokosten eller selve juleaften. Men lad ikke det perfekte tage styringen fra dig. Det er helt sikkert sjovere for gæsterne, at du strutter af energi og overskud end de stivede servietter og borddækningen gør det.

Glædelig Jul !

4


Borgmesterens jul Af Jakob Zeuthen Rødovres borgmester, Erik Nielsen, bor i et parcelhus på Kirkesvinget lige op til Rødovre kirke. Et bindingsværkshus, som gør sig ekstra flot her op til jul, fordi det signalerer varme og hygge med ”Rødovre kirke i baghaven”, som Erik Nielsen siger det. Og indenfor er der ikke kun julehygge. Det er også tiden på året, hvor Erik Nielsen tager sig tid til at reflektere over livet. Han er medlem af Folkekirken, og julen betyder meget for ham og hans familie. Jeg kan godt li’ julen, siger han. Når der bliver mørkt udenfor og når de levende lys tændes, er det som om hjerterne

blafrer. Jeg bliver mere eftertænksom i forhold til mine nærmeste og mine omgivelser. I juletiden tænker jeg mere over livet. Men jeg synes nu, at den begynder for tidligt, allerede i november. Min jul begynder først de sidste dage inden juleaften. Juleaften Hvordan er din juleaften ? Den begynder altid ved 14-tiden, hvor jeg i et par timer deltager i juleaftensarrangementet på Milestedet. Det er en meget fin tradition, et julearrangement, som år efter år arrangeres af foreningen ”Livskvalitet og varme”, og det er altid en eftermiddag med livskvalitet og varme, hvor jeg får lov til at være sammen med forskellige skæbner fra Rødovre.

5

Bagefter fejrer jeg juleaften hos mine svigerforældre på Rødager Alle. Vi kommer – hele familien – også med børnene, og det samme gør min kones bror med sin familie, så vi er mange juleaften. And eller Gås eller flæskesteg? Vores juleaften er helt traditionel med and og flæskesteg med det hele – og med ris a l’amande til dessert. Efter maden synger vi julesalmer og danser om juletræet. Vi har også et juletræ hjemme på Kirkesvinget. Vi køber vores juletræ på Byggeren, fordi overskuddet går til et godt formål. Træet kommer ind i stuen kort før jul og får lov til at pynte til lige efter nytår. Når dagligdagen begynder igen.


Menighedsrådets kagemand Af Jakob Zeuthen

Risalamande til 4 personer:

Henrik Timm-Mogensen er medlem af menighedsrådet ved Rødovre Kirke, og til hvert eneste møde bidrager han med en kage til kaffen, ligesom han også bager kager til festlige lejligheder i kirken og i sognehuset. Kager er hans fag. Han er uddannet kok og konditor, og det er konditorhåndværket, han har brugt sit arbejdsliv på, for han elsker simpelthen at lave kager og desserter.

Ingredienser: 125 gram grødris / 5 dl sødmælk / 5 dl kaffefløde / 1 vaniljestang / 1 knsp. Salt / 75 gram smuttede mandler / 2,5 dl piskefløde / 75 gram florsukker / 1 økologisk citron

Henrik Timm-Mogensen har boet i Rødovre i det meste af sit liv. Uddannelsen til konditor afsluttede han efter at have stået i lære ved bageren i Carlsro. Senere arbejdede han i en årrække som souschef og konditor på det fine hotel d’Angelterre på Kongens Nytorv. Og her - på d’Angleterre – havde han ansvar for og lavede desserter og kager til hotellets restaurant og til hotellets lille fine bagerforretning ”Desiree” ud mod Strøget. Og så har han i øvrigt også bidraget med en ”Rødovre-kage” til Dronningen i anledning af hendes besøg ved kommunens 100 års jubilæum. Som det fremgår, kender vi Henrik Timm-Mogensens kagekunst i menighedsrådet. Derfor har vi bedt ham om at bidrage med to opskrifter til denne lille Juleavis; nemlig med hans lidt specielle opskrift på Risalamande og en opskrift på hans egen komponerede ”Rødovre Julekage”.

Fremgangsmåde: Kog risene, mælk og kaffefløde ved svag varme under låg i ca. 45 minutter. Rør jævnligt. Riv citronen. Flæk vaniljestangen og tag kornene ud og tilsæt dem og stangen i grøden sammen den revne citronskal. Når grøden er kogt, tages vaniljestangen op. Mandlerne hakkes. (Husk at gemme en hel mandel til mandelgave, hvis det er en tradition). Pisk piskefløden stiv og vend den forsigtigt i grøden sammen med de hakkede mandler. Smag til med lidt sukker. Hvis man ønsker at gøre desserten lidt mere festlig, kan man farve lidt af mandelsplitterne grønne med frugtfarve for derefter at pynte med dem.

”Rødovre-julekage” med rom glasur til 10 personer: Ingredienser, kage: 250 gram blødt smør / 250 gram sukker (ca. 3 dl) / 4 æg / 300 gram hvedemel (ca. 5 dl) / 1½ tsk. bagepulver / 1½ tsk. stødt kanel / 1½ tsk. stødt kardemomme / ¾ tsk. stødt nellike / 1½ spsk. revet citronskal fra en økologisk citron / 200 gram svesker uden sten / 300 gram æbler i tern, gerne coxorange / 75 gram smuttede mandler. Ingredienser glasur: 200 gram flormelis (ca 4. dl) / 3 spsk. rom. Fremgangsmåde: Kagen: Rør smør og sukker godt sammen. Tilsæt æg. Rør et æg i ad gangen. Rør godt mellem æggene. Bland hvedemel med bagepulver, krydderier og revet citronskal. Hak sveskerne groft og blandt dem i melet sammen med krydderier, æbletern og mandler. Bland frugtstykkerne godt rundt i melet, så de ikke ”hænger sammen”. Vend forsigtigt ”melblandingen” i æggemassen med en dejskraber/fadskraber. Hæld dejen i en smurt springform (ca. 22. cm i diameter) og bag kagen nederst i ovnen i 1½ time ved 175 grader. Dæk kagen med alufolie efter ca. en times bagning, så den ikke bliver for brun. Glasuren: Rør flormelis med rom lidt efter lidt og fordel den på den kolde Rødovre-julekage. Rødovre-julekagen kan bages op til en uge, før den skal spises, dog skal glasuren først lægges på serveringsdagen eller dagen før.

6


DET SKER I RØDOVRE KIRKE 1. HALVÅR 2014

Landeplager

Formiddagscafé: To billedkunstnere og en komponist

Kom til sognemøde og få genopfrisket de gamle danske landeplager fra 1940’erne, 1950’erne og 1960’erne og frem. På tre sangaftner vil fællessang og foredrag føre os tilbage til en række af de mest polulære og folkelige danske sange.

Vi mødes kl. 9.30 i Rødovre kirke til morgensang, hvorefter vi går over i sognehuset på Kirkesvinget 3 og drikker kaffe og hører foredrag.

De to første aftner (1940’erne torsdag 13. februar og 1950’erne torsdag 13. marts tager bibliotekaren og selskabs­ pianisten Nicolai Bang sig af. Det bliver noget med ”Man binder os på mund og hånd”, ”Lilli Marleen”, ”Ved landsbyens gadekær”, ”Den gamle gartners sang” og ”Du er min øjesten”. Nicolai Bang spiller til. Den tredje sangaften torsdag 10. april vil blive ledet af legendariske Margaret Lindhardt, blandt andet kendt for mangeårigt værtskab på ”Giro 413”. Hun vil fortælle om populære sange, primært kendt fra ”Giro 413”, sit lange radioliv, altså populærmusik fra 1960’erne og fremad.

Levende billedvævninger Tirsdag den 7. januar kommer billedvæveren Charlotte Schrøder og fortæller om sin kunst. Ofte tegner hun skitser for at fastholde de umiddelbare oplevelser og anvende dem som grundlag for sine overraskende levende billedvævninger. Charlotte Schrøder har stået for en række store udsmykningsopgaver, bl.a. Vangede kirke, Danmarks Radio og Budolfi kirke i Ålborg. Til de seneste projekter hører messehagler til Skanderborg Slotskirke.

Toner til ord Tirsdag den 4. februar er komponisten Caroline Borello Lerche gæst i formiddagscaféen. Hun er bl.a. kendt for at have skrevet melodier til en række af Hans Anker Jørgensens salmer, senest til salmesamlingen Du siger det med blomster, Jazz- og popsalmer, 2013. Caroline Borello vil fortælle om hvordan man komponerer, om arbejdet med at skrive salmemelodier, og om hvordan tekster kan bæres og skærpes af den musikalske iklædning.

En særlig baggård

Til alle aftnerne vil sangtekster blive udleveret - eller vist på storskærm - så alle kan synge med. Der kan købes vin og øl og kaffe og te og konditorkager.

Tirsdag den 4. marts kører vi efter morgensangen med kirkebilen til Rådmandsgade 34, hvor vi besøger billedhuggeren Astrid Noacks (18881954) hjem og atelier. Foreningen ANA forsøger at bevare atelieret og baggårdsmiljøet på Nørrebro. Foreningens formand, billedkunstner Finn Thybo Andersen viser rundt og fortæller om Astrid Noacks liv og kunst. Af hensyn til den fælles transport må man melde sin deltagelse til sognepræst Helle Theill, tlf. 36 41 13 65 - senest kl. 9 samme dag.

Chaplins Byens Lys

De forfulgte

Holmens kirkes kantor og organist Jakob Lorentzen improviserer på orgelet i Rødovre kirke til Charles Chaplin’s stumfilm ”Byens Lys” (”City Lights”) fra 1931. Vi ser filmen, der dramatiseres med underlægningsmusik af Jakob Lorentzen, der er en af de allerbedste danske organister, når det gælder orgelimprovisation.

Jøder, romaer (Sigøjnere) og homoseksuelle havde skæbnefællesskab i nazisternes koncentrationslejre, og lige siden er disse grupper blevet forfulgt rundt omkring i verden, ja også i Danmark.

Arrangementet er i Rødovre Kirke torsdag 23. januar klokken 19:00.

Rødovre Menighedsråd sætter i februar og marts fokus på forfølgelse af to af disse grupper; nemlig torsdag 27. februar, hvor forfatteren og journalisten Malene Fenger-Grøndahl fortæller om ”de sorte jøder”, som hun kalder romaer’ne. Torsdag 27. marts, fortæller den danske overrabbiner Bent Lexner om jødeforfølgelser og om jøderne i Danmark.

7


2014

JANUAR Tirsdag 1. januar kl. 16.00. Nytårsdag Helle Theill

Spaghettigudstjenester* Gudstjenester i børnehøjde i kirken, derpå hyggelig familiespisning i sognehuset. Vi slutter ca. kl. 19.00. Det koster 10 kr. pr. barn og 20 pr. voksen. Alle er velkomne!

Søndag 5. januar Hellig 3 Kongers søndag kl. 10.30. Helle Theill

Babysalmesang Start onsdag 5. februar kl. 10-12 I februar starter vi et nyt hold i babysalmesang for de helt små, 2-10 måneder, og deres mor eller far. Vi mødes 10.00 i kirken, hvor vi synger og danser salmer, sange, rim og remser. For dem der har lyst, er der kaffe eller te med brød i sognehuset bagefter. Det koster 130 kr. for 9 gange, som betales første gang. Tilmelding er nødvendig til ibu@roedovrekirke.dk

Musikalsk legestue Start torsdag 13. februar kl. 10-12 Som noget nyt holder vi musikalsk legestue op for børn fra ca. 10 måneder til halvandet år og deres mor eller far. Det foregår i sognehuset, hvor vi først synger og danser sammen med sognemedhjælperen og organisten. Derpå er der kaffe, brød og hygge – og en masse legetøj at udforske! Det koster 130 kr. for 9 gange som betales første gang. Tilmelding er nødvendig til ibu@roedovrekirke.dk

Søndag 12. januar kl. 10.30. Kai-Ole Gustav

Søndag 9. februar kl. 10.30. Helle Jeppesen

Torsdag 16. januar kl. 17.30. Spaghettigudstjeneste* ved Kai-Ole Gustav. Kom i fodsporene på Kaspar, Melchior og Balthasar i kirken, inden vi spiser et herligt måltid

Torsdag 13. februar kl. 19.30. Sangaften med populære landeplager fra 1940’erne

Lørdag 25. januar kl. 11.00. Dåbsgudstjeneste Helle Theill Søndag 26. januar kl. 10.30. Helle Theill Torsdag 30. januar kl. 17.30. Fyraftensgudstjeneste hvor konfirmander viser billedfortælling

Værested Hver tirsdag kl. 13.15-15.30 er der værested for ældre i sognehuset på Kirkesvinget 3. Her mødes man over en kop kaffe og lidt godt, får sig en hyggelig sludder, hører en god historie og synger et par sange med sognemedhjælperen. Det koster 15 kr. pr. gang. Er du dårligt gående, kan du bestille gratis kirkebil på tlf. 43 45 45 45.

8

Tirsdag 4. februar Formiddagscafe: Caroline Borello Lerche fortæller. Torsdag 6. februar kl. 17.00 Litteraturkreds: Jussi Adler-Olsen: Kvinden i buret.

Torsdag 23. januar kl. 19.00. Orgelimprovisationer over Chaplin’s ”Byens lys”

Start torsdag 13. marts kl. 13.15-14.45 Her i foråret tilbyder Rødovre kirke alle børn fra 3. klasse på Rødovre skole minikonfirmandundervisning 12 torsdage efter skoletid. Vi skal udforske kirken fra top til tå, høre gode fortællinger, lege, synge og lave drama! Hver gang serveres der saft og kiks. Undervisningen foregår primært i sognehuset på Kirkesvinget 3. Man behøver ikke være døbt for at deltage – alle kan være med uanset trosretning, og det er gratis. Tilmelding via kirkens hjemmeside www.roedovrekirke.dk. Sidste frist er torsdag 6. marts.

Søndag 2. februar kl. 10.30. Kai-Ole Gustav

Tirsdag 7. januar Formiddagscafe: Charlotte Schrodre fortæller.

Søndag 19. januar kl. 10.30. Anne Gadsbøll

Minikonfirmandundervisning og drama

FEBRUAR

Søndag 16. februar kl. 10.30. Musikhøjmesse Helle Theill Lørdag 22. februar kl. 11.00. Dåbsgudstjeneste Kai-Ole Gustav Søndag 23. februar kl. 10.30. Kai-Ole Gustav Torsdag 27. februar kl. 19.30. Forfatter og journalist Malene Fenger-Grøndal fortæller om forfølgelse af romaer: ”De sorte jøder”.


MARTS

APRIL

MAJ

Lørdag 1. marts kl. 14.00. Fastelavnsgudstjeneste ved Helle Jeppesen og tøndeslagning i det fri, derpå fastelavnsboller, kaffe og juice i sognehuset.

Torsdag 3. april kl. 17.00. Litteraturkreds: Forfatterbesøg: Anna Grue – forfatteren til romanerne om Dan Sommersdahl kommer og fortæller.

Lørdag 3. maj kl. 11.00. Konfirmation Helle Jeppesen

Søndag 2. marts kl. 10.30. Helle Jeppesen

Søndag 6. april kl. 10.30. Kai-Ole Gustav Torsdag 10. april kl. 19.30. Sangaften med Margaret Lindhardt om populærmusik fra 1960’ erne og frem, hentet fra Giro 413.

Lørdag 10. maj kl. 11.00. Konfirmation Helle Theill

Tirsdag 4. marts Formiddagscafe: Astrid Noacks fortæller. Torsdag 6. marts kl. 17.00. Litteraturkreds: Sissel-Jo Gazan: Svalens graf. Søndag 9. marts kl. 10.30. Kai-Ole Gustav Torsdag 13. marts kl. 19.30. Sangaften med populære landeplager fra 190’erne Søndag 16. marts kl. 10.30. Helle Theill Torsdag 20. marts kl. 17.30. Spaghettigudstjeneste* ved Helle Jeppesen Gudstjeneste med gode fortællinger og bagefter mad. Søndag 23. marts kl. 10.30. Anne Gadsbøll Torsdag 27. marts kl. 19.30. Overrabiner Bent Lexner fortæller om jødeforfølgelser i dag og om jøderne i Danmark Lørdag 29. marts kl. 11.00. Dåbsgudstjeneste Helle Theill Søndag 30. marts kl. 10.30. Helle Theill

Søndag 4. maj kl. 10.30. Helle Jeppesen

Kl. 13.00. Konfirmation Helle Theill Søndag 11. maj kl. 10.30. Helle Theill

Søndag 13. april kl. 10.30. Helle Theill

Fredag 16. maj Bededag Konfirmation Kai-Ole Gustav

Torsdag 17. april kl. 17.00. Skærtorsdag Anne Gadsbøll

Lørdag 17. maj kl. 11.00. Konfirmation Mogens Hagen

Fredag 18. april kl. 10.30. Langfredag Musikgudstjeneste Helle Jeppesen

Søndag 18. maj kl. 10.30. Helle Theill

Søndag 20. april kl. 10.30. Påskedag Kai-Ole Gustav

Torsdag 22. maj kl. 17.30. Spaghettigudstjeneste*. Kai-Ole Gustav Efter en anderledes gudstjeneste grilles der burgere i det grønne

Mandag 21. april kl. 10.30. 2.påskedag Gudstjeneste for hørehæmmede. Peter Hansen

Søndag 25. maj kl. 10.30. Anne Gadsbøll

Torsdag 24. april kl. 17.30. Spaghettigudstjeneste* ved Helle Theill Minikonfirmanderne laver dramaindslag i kirken før vi spiser mad i sognehuset

Søndag 25. maj Sogneudflugt, nærmere omtale i lokalavisen. Torsdag 29. maj kl. 10.30. Kr.Himmelfarts dag Helle Theill

Lørdag 26. april kl. 11.00. Dåbsgudstjeneste Helle Theill

Lørdag 31. maj kl. 11.00. Dåbsgudstjeneste Kai-Ole Gustav

Søndag 27. april kl. 10.30. Helle Theill

9

JUNI Søndag 1. juni kl. 10.30. Kai-Ole Gustav Søndag 8. juni kl. 10.30. Pinsedag Kai-Ole Gustav Mandag 9. juni 2.pinsedag. Fællesgudstjeneste ved Helle Jeppesen Se lokalavisen for nærmere tid og sted. Onsdag 12. juni kl. 9.30. Børnedag for dagplejere og hjemmegående forældre og deres børn Søndag 15. juni kl. 10.30. Musikhøjmesse Helle Theill Torsdag 19. juni kl. 17.30. Spaghettigudstjeneste* ved Helle Jeppesen Fortælling og drama i kirken, derefter forskud på Sankt Hans aften med grillede pølser og bål Søndag 22. juni kl. 10.30. Kai-Ole Gustav Lørdag 28. juni kl. 11.00. Dåbsgudstjeneste Helle Jeppesen Søndag 29. juni kl. 10.30 Helle Jeppesen


HUSK GRATIS KIRKEBIL inden for kommunens grænser. Til alle gudstjenester og møder i sognehuset. Husk at nævne, at det drejer sig om kirkebil. TLF: 43 45 45 45.

VÆRD AT VIDE

KONTAKT OG INFORMATION KIRKENS KONTOR Kordegn og personregisterfører PALLE CRANIL Tlf. 36 70 02 05. Fax: 36 72 02 35. Sognehuset, Kirkesvinget 3. Kontortid: tirs – fredag kl. 9.30-13.00, samt torsdag kl. 16-18. pkw@km.dk SOGNEPRÆST (K&B) HELLE THEILL Rødovrevej 99. Tlf. 36 41 13 65. Træffes bedst tirsdag 17-18, ons-, tors- og fredag kl. 9-10. Træffes ikke mandag. htj@km.dk SOGNEPRÆST KAI-OLE GUSTAV Rønneholmsvej 36. Tlf. 36 70 48 36. Træffes bedst tirsdag – fredag kl. 9-10, samt efter aftale. Træffes ikke mandag. kog@roedovrekirke.dk SOGNEPRÆST HELLE JEPPESEN Rødager Allé 138. Tlf. 36 70 42 40. Træffes bedst tirs-, ons- og fredag kl. 9-10. Træffes ikke mandag. hejep@km.dk PRÆST ANNE GADSBØLL Tlf. 23 82 22 77. Træffes efter aftale. SOGNEMEDHJÆLPER IDA BUGGE Sognehuset, Kirkesvinget 3. Tlf. 69 12 65 04. Mobil: 30 53 22 40. Telefontid: man – torsdag kl. 11-12. ibu@roedovrekirke.dk

KIRKEGÅRDSLEDER MARIA KORCYL Kirkegårdskontoret, Rødovrevej 116. Tlf. 36 70 27 62, Fax: 36 70 24 15. Kontortid: man – fre kl. 10-13. rodovrekirkegaard@mail.tele.dk

FØDSEL Finder fødslen sted på et hospital, anmelder jordemoderen fødslen direkte til kirkekontoret, og man behøver ikke selv udfylde en fødselsanmeldelse. Finder fødslen sted i hjemmet eller andet sted uden for et hospital, har man pligt til selv at anmelde fødslen inden 14 dage til bopælssognets kirkekontor. Blanket findes på personregistrering.dk. Vigtigt! Er forældrene ikke gift og ønsker de fælles forældremyndighed, skal omsorgs- og ansvarserklæring afleveres digitalt til www.personregistrering.dk frem til 31. januar 2014, herefter digitalt på www.borger.dk.

KIRKETJENER JULIA HOLM Tlf. 23 45 09 50.

DÅB/NAVNGIVNING Barnet skal have navn inden 6 måneder efter fødslen enten ved dåb eller navngivning.

ORGANIST NIELS RINDORF Tlf. 23 62 45 34. Træffes onsdag - fredag kl. 9-15. nri@roedovrekirke.dk

DÅB aftales ved telefonisk eller personlig henvendelse til kirkens kontor. Barnets fødselsattest samt fulde navn og adresse på mindst tre og højst fem faddere til barnet sendes til/afleveres på kirkens kontor. Faddere skal selv være døbte med den kristne dåb. Tidligere navngivne børn kan også blive døbt.

SOGNEHUSET Kirkesvinget 3. Tlf: 36 41 40 49.

KIRKEVÆRGE MARGIT GRENAAE Espely 20 Tlf. 31 66 15 06 mobilnr: 60 66 38 26. margit.grenaae@gmail.com MENIGHEDSRÅDSFORMAND INGER HOLST Præstebakken 12 Tlf. 41 17 55 53. hira@email.dk GRØNNE PIGESPEJDERE LAILA PETERSEN Damhus Boulevard 1. st. th, 2610 Rødovre Tlf. 36 70 69 32. TELEFONKÆDEN Birgit Ren. Tlf. 41 60 34 83.

10

NAVNGIVNING anmeldes digitalt på www.borger.dk. Navneændring skal ske digitalt til www.personregistrering.dk fremt til 31. januar 2014, hverefter www.borger.dk KONFIRMATION Nærmere information på kirkens hjemmeside og i lokalavisen. VIELSE Man henvender sig til kirkekontoret eller præsten og aftaler dag og tidspunkt tidligst et halvt år, før højtideligheden skal finde sted. Prøvelsesattest (gyldig i fire måneder) sendes sammen med dåbs-/navneattester for begge parter til kirkekontoret. Fuld navn og adresse på to vidner sendes ligeledes. BEGRAVELSE/BISÆTTELSE Man henvender sig sædvanligvis til en bedemand, der er behjælpelig med alt det praktiske. Afdødes personlige papirer medbringes. Herefter aftales med præsten tidspunktet for begravelsen/bisættelsen samt tidspunktet for en forudgående personlig samtale. Anmodning om begravelse eller ligbrænding fremsendes digitalt gennem www.borger.dk.


Vestvolden Juletiden betyder fed mad, og efter julemaden er det godt med en gåtur. Et af de allerdejligste steder at gå er på Vestvolden, Danmarks største fæstningsanlæg, der strækker sig fra Avedøre til Utterslev Mose og dermed slår den også et smut gennem Rødovre sogn. Vestvolden fortæller spændende danmarkshistorie og er det ideelle sted til til luft og motion i juletiden. Foto: Jakob Zeuthen.

Litteraturkreds med forfatter-besøg i april Aktuelle danske krimiforfattere Litteraturkredsen foregår i sognehuset. Hver gang serveres lækker sandwich og et glas vin. Det koster 25 kr. pr. gang. Alle er velkomne. Yderligere oplysninger hos sognepræst Helle Jeppesen på tlf. 36 70 42 40 eller sognemedhjælper Ida Bugge på tlf. 30 53 22 40.

Torsdag 6. februar kl. 17-18.30

Torsdag 6. marts kl. 17-18.30

Torsdag 3. april kl. 17-19.00

Jussi Adler-Olsen: Kvinden i buret.

Sissel-Jo Gazan: Svalens graf.

Forfatterbesøg: Anna Grue! Læs hendes seneste Dan Sommerdahl-roman: Sidste forestilling.

11


En julehilsen fra Nissernes Fagforening Af leder af Heerup-museet på Rødovregård, cand. mag. Anni Lave Nielsen.

”Ja kære nisser trolde, ærkeengle og mærkelige dyr osv. … Hvad skulle vi gøre uden jer, uden fantasien? Kunstens største inspirator.”

Sådan udbrød den danske billed­ kunstner Henry Heerup (1907-93) i en samtale med hans gode ven og forfatter Virtus Schade tilbage i 1970’erne, hvorefter han udnævnte sig selv som formand for ”Nissernes fagforening i Rødovre og Vanløse”. En ridder i fantasi som livet igennem kæmpede for tankens og hjertets frihed.

12

Og nu da vi er ved den tid på året, hvor alskens kravlenisser, mekaniske vindues- og sprællenisser igen kommer listende fra skuffer og skabe, kan vi passende se lidt nærmere på, hvad det var for noget med Heerup og nisserne. Er der mon flere nisser i Rødovre og Vanløse end andre steder, siden de har brug for en fagforening? Eller er der en


anden grund til, at den danske folkekære kunstner Henry Heerup (1907-93) malede nissen ind i sine farverige malerier, huggede dem i stenskulpturer og inddrog dem i såvel skraldemodeller som litografier? Først må vi slå fast, at for Heerup var nissen ikke forbeholdt julen, men en lille fyr man kunne være heldig at se hele året rundt. ”Det er skam alvorligt ment, det med nisserne”, forklarede Heerup, ”jeg har da i hvert fald set én med mine egne øjne for kort tid siden. Det var altså en sommernisse. Uden skæg og med korte bukser. Men han er ikke den eneste. Jeg kan høre dem hele tiden herude. Det er da også derfor, at jeg ofte har brugt nissen som motiv.” I Heerups kunst ses figuren med den letgenkendelige røde tophue i mange forskellige situationer; cyklende, fløjtende, dansende, - som tilskuer eller som hovedperson. I enkelte malerier er nissen hoppet op på kunstnerens skulder for, som Heerup forklarede, at hviske kunstneren gode ideer i øret. For nissen er et billede på den fantasi, en kunstner som Heerup måtte have, for hver dag hele året rundt og gennem et langt liv at skabe nye motiver og nye fortællinger om kærlighed og sorg, fødsel og død, krig og fred. Eller som Heerup valgte at forklare det: ”Nissen er ikke bare et symbol på julen, men på et lille rart væsen i tilværelsen, som man kan hygge sig med hele året. Ikke i klar sol, men når det er lidt halvmørkt. Når man er god ved den og lægger et par malerier ud til den - så kommer den”. I folketroen var nissen knyttet til et særligt sted fx til huset eller gården. Den var en slags beskytter af det gode liv og de trygge rammer, og som det gælder for enhver af husets beboere, måtte man behandle nissen godt for at sikre gode tider for familien i det kommende år.

på Kamstrupvej i Rødovre og tilbage igen blev et ritual, som han tillagde stor betydning. Turen symboliserede for ham ”livsvejen”, hvilket blev titlen på et linoleumssnit, hvor man ser Heerup cykle med symboler for kærlighed, lykke og død på styret og … med nissehue på. For fantasien måtte han have med. Fantasien var både noget udenfor ham – i naturen, dyrene, menneskene og hverdagen omkring ham og noget i ham. Han bar fantasien med sig som kunstnerens fornemmeste kendetegn. Nissen bliver med årene en form for tidløst billede på Heerup som kunstner og en understregning af, at han var en folkelig kunstner, - kendt og elsket af mange. Nissen var og er allemandseje og samtidig helt sin egen. ”Når jeg sidder herude i min have i Rødovre midt mellem mine syv katte og omgivet af vildnisset, er jeg fyldt af den indre lykke, jeg har været så heldig at leve med gennem mange, mange år”, sagde Heerup. Glæden ved livet ses ofte i Heerups værker fx i form af en Madamblå kaffekande, der indbyder til en hyggestund eller en kærlig omfavnelse mellem mand og kvinde. For som han forklarede; ”Man bliver selv så glad når man maler glade ting. Det smitter. Der er mange der fortæller mig, at de bliver glade af at se på mine billeder. Og så bliver man jo helt rørt, så man næsten tisser i bukserne”. Og på den måde kommer Heerups nisser alligevel til at handle om jul, fordi julen er tid til glæde og varme, til sammenhæng og fantasi og til at trække lidt på smilebåndet af - og ikke mindst med hinanden.

Julen er en tid, hvor vi mødes og fejrer det vi har sammen. Gennem gentagelser bekræfter vi, at vi hører sammen. Heerup holdt meget af gentagelser og sammenhænge. Selv den daglige cykeltur fra lejligheden i Vanløse til haven

13

”Ja kære nisser trolde, ærkeengle og mærkelige dyr osv. … Hvad skulle vi gøre uden jer, uden fantasien? Kunstens største inspirator.”


Søtorphjem julen 1922 Hjemmet er ret dyrt møbleret. Træet er stort og rigt pyntet med dannebrogsflag, lys, trommer, kræmmerhuse og meget andet. Drengen har fået bl.a. tinsoldater i julegave; han blev siden præst i Sønderjylland. Foto leveret af Rødovre Kommune Lokalhistorisk Samling

14


Jul i Rødovre

Af Sigurd Rambusch I årtusinder holdt mennesker i de kolde zoner ofringer og store gilder omkring vintersolhverv for at behage guderne og til gengæld få god høst, frugtbarhed og held i krig. Da katolske munke og præster kom til Danmark i vikingetiden, accepterede de klogeligt de traditionelle fester. De bar ikke våben, men fik langsomt drejet festerne væk fra druk og slagsmål over til at være glædesfester for Gud og hans søn Hvidekrist. Meget tyder på, at de lettest fandt tilhængere blandt kvinder, men også landets ledere kunne se fordele ved de fredelige fremmede, der lod deres kvinder i fred, kendte meget til verden og dens farer og sygdomme og kunne læse og skrive. Det tog tid, men i 1186 fik Sjællands biskop, Absalon, pavens tilladelse til at udpege 16 landsbyer, bl.a. Rødovre, til at levere fødevarer til Absalons borg i København. For at styrke dem lod han opføre kirker, og også i resten af landet kom der kirker overalt. Efter reformationen i 1536 var det ikke længere den fjerne pave i Rom, men de lutherske konger, der styrede Danmarks kirker. Kongerne regulerede julefesterne, så de blev mindre voldsomme og i højere grad fester for kirken og familierne. Biskopperne støttede undervisningen og opmuntrede til at bruge musik og nye gode salmer. Det 19. århundrede begyndte med statsbankerot og fortsatte med mange tabte krige, men samtidig blev julen

danskernes kæreste højtid. Juletræet kendte man fra Tyskland, og det benyttedes første gang i Danmark i 1811 i en tysk-dansk familie i København. Grundtvig skrev ”Dejlig er den himmel blå” i 1810, ”Et barn er født i Bethlehem” i 1820 og senere mange andre julesalmer. Da den første af fire sønderjyske krige begyndte i 1848, skrev en ung ingeniør, Telegrafvæsenets direktør Peter Faber, hele tre schlagere, som stadig synges: ”Dengang jeg drog af sted” til soldaterne, ”Sikken voldsom trængsel og alarm” om forberedelsen af julen og ”Højt fra træets grønne top” om træet, gaverne og de helt aktuelle trommer og dannebrogsflag! Også Ingemann og H.C. Andersen placerede julen i hjertet hos danskerne, hvor den har holdt sig til vore dage. Kirkerne er propfulde i juledagene, og i hjemmene bliver der spist og sunget! Rødovre var et landsogn med kun 716 indbyggere, der frigjorde sig fra Brønshøj sogn og blev en selvstændig kommune i 1901. De gamle beboere ønskede at vende København ryggen – bortset fra at de gerne ville sælge deres produkter i byen og købe fine varer. Men i København var der en stor befolkningsvækst, og mange børnerige familier i små lejligheder drømte om at flytte ud til de grønne forstæder. En byggeforening af arbejdere i de grafiske fag købte jord vest og nord for Damhuskroen, og der opførte de 1903-1906 44 mindre villaer. Beboerne i ”Søtorp Grundejerforening” blev modtaget køligt af de store gårdejere, der

15

sad i sognerådet: Hvem var disse socialister? Kunne de styre deres børn? Kunne de betale udvidelse af skolen og de nødvendige anlægsarbejder? Sognerådet forsøgte at lukke skolen for de nye børn og krævede, at indflytterne skulle betale for bredere veje og nye kloakker. Der var tale om et kultursammenstød, og de to sider stod stejlt over for hinanden. Men det viste sig, at indflytterne var solide folk. De stiftede Socialdemokratisk Vælgerforening, en sygekasse og en idrætsforening, og de gamle fandt, at det egentlig var rart at få fastlønnede til at bidrage til kommunekassen! Samfundets økonomi var i fremgang, og i løbet af et par år trak skyerne væk. Siden 1929 har socialdemokraterne haft flertal i kommunalbestyrelsen, og de førte en forsigtig progressiv politik. I mellemkrigstiden var der arbejdsløshed og under besættelsen var der varemangel og rationering. Netop da viste det sig, at de sociale netværk fungerede. Kirkelige og politiske organisationer, idræts- og grundejerforeninger og andre samlede ind til mindrebemidlede familier og holdt juletræsfester for børn. Imponerende var ”Propforeningen”: Den sørgede siden 1930 for, at mindrebemidlede børn fik pænt konfirmationstøj; i julen 1943-44 afholdt den hele to juletræsfester for trængende børn med gaver til alle. ”Damhuskroen” lagde lokaler til de fleste. Juletræer købte man på markedet nord for Hendriksholm Skole. Jo, i Rødovre kunne alle mærke, at det var jul.


Sognets største arbejdsplads: Rødovre Centrum Rødovre Centrum ligger lige midt i sognet med sine 128 butikker, Magasin, 3 supermarkeder, biograf, restauranter, posthus, kontorer, klinikker osv. Flere end 1500 mennesker arbejder alene i butikkerne. Udover at være shopping center (Danmarks første) er det blevet et mødested for talrige af borgerne i Rødovre. Så meget, at mange siger, at det er deres center; men sådan er det ikke. Det er en gammel Rødovre-familie, som ejer centret, der er den absolut største arbejdsplads i Rødovre Sogn. Det begyndte for 50 år siden, i februar 1963, hvor gartner A. Knudsen og borgmesteren, socialdemokraten Gustav Jensen, graver første spadestik på den flade jord på en mark ved Rødovre. I april 1966 åbnede centret med 60 forretninger, Magasin, 3 supermarkeder og en række klinikker, blandt andet Gyda Wengs fødeklinik, hvor 5.000 børn nåede at komme til verden, inden klinikken flyttede til Glostrup Hospital. Blandt de nyfødte, som er født på klinikken i Rødovre Centrum, var vores nuværende statsminister, Helle Thorning-Schmidt. Idemanden bag Rødovre Centrum var førnævnte Gartner A. Knudsen. Han hed i virkeligheden Aage Knudsen; men da han var gartner, fik han tilnavnet Gartner, sådan som det var skik dengang. Han ejede mange drivhuse og tulipanmarker i området, hvor

Rødovre er i dag. Centret var hans ide (han var 60 år, da han realiserede sin ide); men han blev ved med at være gartner, også efter at hans center var åbnet. Han tog på grøntorvet om morgenen og passede sine gartnerier og marker, og først om eftermiddagen, når gartnererhvervet var klaret, mødte han op i RC, hvor han var formand for bestyrelsen. Jul i Rødovre Centrum I dag er det hans barnebarn, cand. polit. Jesper Andreasen, som er direktør for centret. Han var 4½ år, da centret åbnede, så han husker ikke meget fra de første år; men han husker julen i centret. ”I de første mange år var det en gøglertype ved navn Verner Sauer, som tog sig af juleudsmykningen og juleunderholdningen i Rødovre Centrum”, siger Jesper Andreasen. Verner Sauer var et kendt ansigt i Rødovre. Han boede på Damhus Boulevard. Mange husker ham, fordi han altid gik i røde træsko, og fordi han år efter år solgte juletræer fra ”Juletræsgrunden” på hjørnet af Roskildevej og Tårnvej og havnevejen. Han var den første, som solgte juletræer fra grunden. I begyndelsen var der marker omkring. Senere har sønnen Henrik Sauer taget over. Det er ham, som lige nu sælger juletræer på stedet, så juletræssalget er blevet et familieforetagende i generationer, ligesom Rødovre Centrum er det. I folkemunde hedder grunden den dag i dag Juletræsgrunden.

Verner Sauer begyndte med juletræssalg fra Juletræsgrunden. Det udviklede dig til ”julepyntning” i andre storcentre; men Rødovre Centrum var det vigtigste for ham. Hvert år til jul pyntede han centret med gran, ligesom han placerede karruseller og et kæmpe pariserhjul indenfor i centret til forlystelse for børnene. Pariserhjulet var så stort, at det måtte hejses ned i Grønnegården (ved Super Best) af en kæmpe BMS kran. De besøgende kunne få billetter til forlystelserne ved at handle i butikkerne. Handlede man for et vist beløb, fik man en billet til karrusellen eller til pariserhjulet. Sauer stod også for juleudsmykningen i de første mange år af centrets levetid. I dag er Rødovre Centrum big business. Omsætningen er steget fra knap 300 millioner kroner i tresserne til omkring 2 milliarder kroner i dag; men det er ikke kun forretning. Det er også blevet et værested – et rum – for mange af borgerne i Rødovre. Direktør Jesper Andreasen vedkender sig centrets sociale opgave, blandt andet ved at imødekomme et behov for tryghed, bekvemmelighed og for at være indendørs, når det regner. Og juleudsmykningen. Ja, den er i dag sådan som den er i mange andre storcentre. Der er ikke mere karruseller og lykkehjul. Nu er der underholdning fra scenen og pæne store juledekorationer rundt omkring.

Grafik/Design: Ole Leif og Ida Magdalene · Tryk: Litotryk København A/S

Af Jakob Zeuthen


Go'jul 2013 web  
Advertisement
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you