Issuu on Google+

Qin Dynastiet

Qin dynastiet ( 221 – 206 f.v.t ) fulgte efter Zhou dynastiet og kom før Han dynastiet. Foreningen af Kina 221 f.v.t under den første kejser Qin Shi Huangdi, markerede begyndelse af det kejserlig Kina, der varede indtil 1911, hvor Qing dynastiet faldt. Qin dynastiet efterlod sig en centraliseret og bureaukratisk stat der blev vidreført til de efterfølgene dynastier.

http://www.skysite.dk/culturinfo/ | Qin Dynastiet 1


Indhold Qin Dynastiet .......................................................................................................................................................................................................... 1 Qin Shi Huang ..................................................................................................................................................................................................... 3 Navne-forvidring ............................................................................................................................................................................................. 4 Ung og Konge af Qin: Eroberen ..................................................................................................................................................................... 5 Den Første kejser: ham der forener ................................................................................................................................................................. 6 Døden og efterspillet ....................................................................................................................................................................................... 9 Det historiske syn på Qin Shi Huang ............................................................................................................................................................ 13 Den anden kejser ........................................................................................................................................................................................... 14 Den tredje kejser ........................................................................................................................................................................................... 16 Chu-Han konflikten....................................................................................................................................................................................... 16 Krigens oprindelse ........................................................................................................................................................................................ 16 Den politiske situation ved starten af krigen ................................................................................................................................................. 17 Starten på krigen; Qi oprøret ......................................................................................................................................................................... 18 Liu Bang‟s besættelse af Guanzhong ............................................................................................................................................................ 18 Udviklingen i andre kongedømmer ............................................................................................................................................................... 19 Slaget ved Pengcheng og Lingbi ................................................................................................................................................................... 19 Genopbygningen af Han ............................................................................................................................................................................... 20 Chu slår igen ................................................................................................................................................................................................. 20 Slaget ved floden Si ...................................................................................................................................................................................... 21 Han Xin erober Qi ......................................................................................................................................................................................... 21 Slutningen på krigen ..................................................................................................................................................................................... 22 Efterspil ......................................................................................................................................................................................................... 22 Legender ........................................................................................................................................................................................................ 23 Påvirkning på kinesisk kultur ........................................................................................................................................................................ 23 Qin Dynastiets hersker .................................................................................................................................................................................. 24

http://www.skysite.dk/culturinfo/ | Qin Dynastiet 2


Qin Shi Huang  Familie navn (姓):  Klan navn (氏):  Kalde navn (名):  Konge over staten Qin  Regerings periode:  Officiel title: 

Kejser af Qin dynastiet  Regerings periode:  Officiel title:  Temple navn:

Ying (嬴) Zhao¹ (趙),eller Qin² (秦) Zheng (政) 247 f.v.t –221 f.v.t. Konge af Qin (秦王) 221 f.v.t – 10 september, 210 f.v.t Den første kejser (始皇帝) Ingen³

1.Dette klan navn dukker op i “optegnelserne af den store historiker” skrevet af Sima Qian. Qin Shi Huang er født i staten Zhao hvor hans fader blev holdt som gidsel, senere adopterede han Zhao som hans klannavn 2. Baseret på kinesiske navnemønstre kan man se at Qin var navnet på den royale familie i staten. Qin var derfor sansyndeligvis det orginale klannavn for Qin Shi Huang 3. Den royale familie i Qin brugte ikke temple navne, da dette ikke blev brugt siden Zhou Dynastiet. Men nogen ser dog navnet ” Shi Huang” som værene et temple navn. da Kejseren hyldes i forfædernes temple under dette navn.

Efter at have forenet Kina fortog, kejseren og hans statsminister, en række af store reformer der skulle stadfæste foreningen og samtidlig iværksætte de nogle enorme projekter, hvor af den kinesiske mur nok er den mest kendte. Qin Shi Huang er betragtet som grundlæggeren af Kina. Navnet Kina kommer også fra Qin ( Q udtales sh ).

http://www.skysite.dk/culturinfo/ | Qin Dynastiet 3


Navne-forvidring Qin Shi Huang var født i den kinesiske måned zhēng (正), der er den første måned i den kinesisk kalender. ( i 200 tallet f.v.t startede den første måned lige før vinter-solhverv – og ikke i foråret som den gør i dag ), og derfor fik han navnet Zheng (政),. Dengang brugte folk aldrig deres familie navn og deres kaldenavn sammen, som det er normalt at gøre i dag. Kaldenavnet blev kun brugt af nære familiemedlemmer. Derfor er det ukorrekt at referer til Qin Shi Huang som „prins Zheng” eller “kong Zheng”. Som konge hed han kun “kongen af Qin”. Efter at have eroberet den sidste selvstændige stat i 221 f.v.t., var Qin Shi Huang hersker over hele Kina, noget der ikke var sket før. For at vise at han ikke længere var en simple Konge, som under perioden med de bekrigene stater, så skabte han en ny title, Huangdi (皇帝), ved at sammensætte ordrene “Huang” (皇) fra den legendariske Huang (de 3 guddommelige) der herskede i tidernes morgen, og ordret “Di” (帝) fra de legendariske 5 der herskede lige efter tidernes morgen og som blev betragtet som værene perfekte hersker, magtfulde og med langt liv. Huang betød også “stor” eller ”mægtig”. Ordret Di henviste til den øverste gud i himlen, skaber af verden. Derved – ved at sammen sætte disse ord for første gang, skabte Qin Shi Huangdi en helt ny titel. Ordret Huangdi er mest oversat som kejser i de fleste vestlige sprog, et ord der stammer fra det antikke Rom og som i europæiske sprog er overlegen kongerne – hvilket rimligvis er den samme betyding på kinesisk. Qin Shi Huang gik bort fra posthumous navne, som de tidlige konger var kendt under efter deres død. Kejseren besluttede at de fremtidlige generationer skulle kende ham som den første kejser (Shi Huangdi). Hans efterkommer ville blive kendt som den anden kejser (Qin Er Huangdi, bogstavligt "anden generation kejsere"), og derefter, nok ikke overraskende den trejde kejser (Qin San Huangdi,"), osv i de næste 10.000 generationer ( 10.000 er det samme som ‟for evigt” på Kinesisk – det betyder også ”god lykke” ). Qin Shi Huang er nu blevet den første kejser af Qin, det officielle navn for det nye forenede Kina var stadig “staten Qin”. Navnet Zhonghua ( 中華) eller Zhongguo (中國) blev ikke brugt officielt for Kina før 1912, da republikken Kina blev grundlagt. Den første kejser valgte ikke at kalde det forenede rige for ‟staten Qin” da riget jo nu indeholdte mange forskellige stater. Noget nyt navn blev dog ikke offentliggjort. Kort efter kejserens død, kollapsede hans styre og riget blev ramt af borgerkrig. I 202 f.v.t. lykkes det for Han dynastiet at genforene Kina, der nu officielt blev kaldet for “Staten af Han”, hvilket også kan oversættes til “Han imperiet”. Qin Shi Huang kunne nu ikke længer kaldes den første kejser, da det jo kunne antyde at han have været den første kejser af Han dynastiet. Derfor blev navnet Huangdi afkortet til Huang, så han blev kendt som Qin Shi Huang for eftertiden. Det er også det navn der er noteret i ”optegnelserne af den store historiker” af Sima Qian. Det hænder stadig at vesterlændige skriver Qin Shi Huangdi, hvilket de fleste kinesier syntes er upassende, det er bedre at skrive Qin Shi Huang eller ”den første kejser”.

http://www.skysite.dk/culturinfo/ | Qin Dynastiet 4


Ung og Konge af Qin: Eroberen Da Zheng blev født var Kina opdelt i bekrigene feudale stater. Det er den periode der kaldes for ”de bekrigene stater”. Konkurrensen var meget hård og i 260 f.v.t var der kun en lille håndfuld stater tilbage ( de andre var blevet erobret ). Men Zhengs stat, Qin, var den mest magtfulde og var styret af legalistisk philosofi med stor fokus på militærer spørgsmål. Zheng var født i Handan (邯鄲), hovedstaden i den fjendtlig stat Zhao. Han var søn af Zichu (子楚), en prins af det royale hus af Qin, der tjente som gidsel i staten Zhao, som en bekræftigelse på en fredsaftale mellem de 2 stater. Zichu retunerer til Qin efter mange eventyrer og ved hjælp af købmanden Lu Buwei. Det lykkes for ham at tage tronen af Qin. Zichu er kendt på hans posthum navn Kong Zhuangxiang. Lu Buwei blev forøvrigt Statminister af Qin. I følge nogle historier så skulle Lu Buwei være den virkelig fader til Zheng, den senere første kejser. Zheng‟s moder var nemlig først Lu Buwie‟s konkubine, men han gav hende i gave til prins Zichu, da man jo giver det bedste til sine venner. Dette skulle så have været kort før Zhengs fødsel. Men denne historie er muligvis skabt af konfucianer, der ikke var specielt vilde med Qin Shi Huang på grund af hans legalistiske styre og senere afbrændinger af konfusianske lærde. Men for lige at komme tilbage til Lu Buwei, så er der et folkeeventyr hvor Lu Buwei gerne ville blande sig i det royale liv. En dag spurgte han sin fader; ”hvor meget profit kan jeg få hvis jeg høster og høsten er god?” Hans fader svarede; 10 gange det som din farm er værd.” Buwei spurgte så igen; “ hvad hvis jeg solgte perler?” ”profiten vil være 100 gange.’ Svarede faderen. “Hvad hvis jeg hjælper en konge til tronen og får kontrol med landets forretninger?” spurgte Buwei. Hans fader smilede; ”måske 10.000, profiten kan ikke udregnes.” Så Buwei rejste ud og prøvede at finde en egnet prins. Den kvinde der senere blev moder til Qin Shi Huang fulgte med ham. Lu Buwei mødte Prins Zichu og gav ham sin konkubine. Zichu blev konge og Lu Buwei statsminister. Da kongen døde blev han regent over den unge Qin Shi Huang indtil han blev gammel nok til at styrer selv. Mens Lu tjente ved kongen hof så organiserede han en tekst kaldet Lushichunqiu (forår og efterår af mr. Lu) der forsøgte at organisere forskellige kinesiske philosofier, der herskede på dette tidspunkt. Formålet fra at bevare den philofiske viden i kongeriget Qin samt at skabe en statsphilosofi. Da Qin Shi Huang blev gammel nok til at herske, 22 år gammel, var hans første handling at afsætte Lu Buwei som statminister, den næste befaling var at beordre Lu Buwei til at begå selvmord ved at drikke forgiftet vin. Da Lu Buwei havde drukket vinen skulle han havde leet op imod himlen og have sagt; “hvis han ikke kan dræbe mig, så er han ikke min søn”. Da Qin Shi Huang nogle år senere besøgte hans grav, havde han sin egen søn med og befaldede ham at vise respekt for Lu Buwei‟s grav. Efter Lu Buwei døde blev hans philofiske samling Lushichunqiu ikke brugt, men blev „genfundet” under Han Dynastiet. Men tilbage til Zheng der kom på tronen i 247 f.v.t. 12,5 år gammel og var så konge under værge (Lu Buwei) intil 238 f.v.t, da han var 22 år. Zheng lavede et hofkup og tilegnede sig fuld magt. Derefter forsatte han traditionerne med at angribe og besejre feudalsaterne. (han undslap et berømt attentats http://www.skysite.dk/culturinfo/ | Qin Dynastiet 5


forsøg, bestilt af Jing kongen) og tog så endelig kontrol over hele Kina i 221 f.v.t. da han besejrede den sidste uafhængelige stat – Staten Qi. Han var da 38 år og det var dette år, da kongen erklærede sig selv for kejser – og det er faktisk først fra dette år at man kan kalde ham for Qin Shi Huangdi

Den Første kejser: ham der forener

Shǐ Huángdì i skrift fra 220 f.v.t

For at undgå det politiske kaos der var under „perioden med de bekrigne stater”, forlod Qin Shi Huang og hans statsminister fuldstændig det feudale system. I stedet for opdelte de kejserriget op i 36 kommanderier. Magten i Kommanderierne var i hænderne på guvernøre, der var underlangt centralregeringen. Den civile og militære magt var også adskilt for at undgå at for meget militær magt skulle falde i hænderne på civile og militære ukyndige embedsmænd. Hvert kommanderi var styret af en civilgovernør, assisteret af en militærgovernør. Den civile governøre var en rang højere end den militære – noget der er konstant gennem kinesiske historie fremover. Den civile governør skulle skifte kommanderi hver femte år for at forhindre at de fik opbygget en magtbase. Der var også en inspektør i hvert kommanderi, der havde ansvaret for at informere centralregeringen om, hvilken politik der blev realiseret på det enkelte kommanderi og om hvordan governøren brugte sin magt, samt at mægle mellem 2 governør der evt. var kommet i konflikt. Dette administrative system var en udvidelse af det system der allerede blev brugt i staten Qin før foreningen. Staten Qin havde forlagt det feudalesystem allerede i 400 f.v.t..

http://www.skysite.dk/culturinfo/ | Qin Dynastiet 6


Qin Shi Huang beordrede alle tidlige medlemmer af de royale huse fra alle de besejrede stater til at flytte til Xianyang, der var hovedstaden i Qin, i nutidens Shaanxi provins, så de letter kunne overvåges –hvis de skulle finde pa at planlægge oprør. Kejseren udviklede også et stort netværk af veje og kanaler, der forbandt provinserne og der med forbedrede handlen – og gjorde det hurtigere at flytte militære styrker rundt mellem provinserne. Qin Shi Huang, og statsminister Li Si, forenede Kina økonomisk ved at standalisere; vægtenheder, måleenheder og møntenhederne. Selv længden af aksler på vognene blev standaliseret – hvilket jo var et kæmpe fremskridt, da vejbyggeri derved også kunne standaliseres. Det legale system blev også standaliseret, så det var samme lov der herskede over alt. Men noget at det der betrages som vigtigtiske udvikling var standartliseringen af skriftsproget, ”seglskrift”, der allerede var udviklet under det østlige Zhou dynasti. Så hele riget havde nu et fælles skriftsprog. Qin Shi Huang lod også mange bøger fra de tidliger philosofer brænde. Han lod sig ikke nøjes med at brænde bøger – han brændte også en del akademiker. Ifølge Sima Qian pressede Li Si, eller opmunterede, Qin Shi Huang til at undertrykke de intellektuelle modstander, og da konfucianerne protesterede mod dettte, blev 460 konfucianer begravet levende. Lu Si i egen person underskrev selv ordren, i 214, om at brænde historiske optegnelser og literatur, inkl de vigtige konfucianske tekster som Lu Si anså for at være en trusel for staten.

Qin Shi Huang forsatte den militær expansion og eroberede områder i syd (nutidens Guangdong provinsen) og bekæmpede normadestammerne i nord. Disse stammer (primært Xiongnu‟erne) var svære at bekæmpe bl.a på grund af deres mobilitet, og felttoget var faktisk håbløst. Qin Shi Huang ville dog være sikker på at truslen fra nord på en eller anden måde kunne dæmpes – og derfor beordrede han konstuktionen af en enorm mur (dele af muren eksisterede allerede fra perioden af de bekrigene stater). For at byggge denne mur blev flere 100.000‟sner mænd indkaldt. Denne mur blev bygget lidt længer mod nord end den nuværene kinesiske mur, der blev bygget langt senere under Ming dynastiet. I dag er der meget lidt af den mur der blev bygget af den første kejser der stadig er bevaeret.

http://www.skysite.dk/culturinfo/ | Qin Dynastiet 7


http://www.skysite.dk/culturinfo/ | Qin Dynastiet 8


Døden og efterspillet

Qin Shi Huang’s rundrejse i Riget

http://www.skysite.dk/culturinfo/ | Qin Dynastiet 9


Kejseren døde mens han var på en rundrejse i det østlige kina, hvor han søgte efter de legendariske “udølighedens øer” ( uden for kina‟s kyster) og efter hemmeligheden bag evigt liv. Han døde på grund af de kviksølvs-piller han spiste, der var lavet til ham af hoffets videnskabsmænd og doktore – desvære indeholdte pillerne nok lidt for meget kviksølv. Ironisk nok så troede man at kviksølv ville gøre Qin Shi Huang udødelig.

Han døde den 11 september 210 f.v.t. på paladset i Shaqiu, ca 2 måneders rejse, på de gode veje, fra hans hovedstad, Xianyang. Statminister Li Si, der fulgtes med ham, var exstremt bekymret for at kejserens død ville udløse opstand og kaos i hele kejserriget. Det var realitisk tænkning fra Li Si da de forskellige royale huse var meget utilfredse med at have mistet deres magt, og befolkningen var utilfredse med at skulle deltage i de gigantiske byggeprojekter såsom; muren i nord, vejbyggerier og kanal byggeriet samt bygningen af kejseren mausolaerum. Men det ville tage Li Si 2 måneder at komme tilbage til hovedstaden, og det ville være alt for sent til at forhindre et oprær. Derfor besluttede Li Si at skjule kejseren død og retunerer til Xianyang.

Det mest af det kejserlige følge der var med på turen, vidste ikke noget om kejserens død. Hver dag gik Li Si ind i Kejserens vogn og lod som om de diskuterede landets politik, og da kejserene havde det med at holde sig meget for sig selv (da han var levende) så var det ikke så svært at holde dette spil kørerne. Men 2 måneder er lang tid at køre rundt med et lig, selv om det er et kejserlig lig, så Li Si beordrede 2 vogne med fisk, en foran og bagved kejserens vogn, sådan at folk ikke bemærkede stanken fra kejseren efterhånden godt opløste lig. Det lykkes rent faktisk at nå hele vejen tilbage til hovedstaden, hvor kejserens død så blev offentlig gjort. Historien med fiskene er sikkert ikke rigtigt – men det er en meget sjov historie.

Qin Shi Huang brød sig ikke om at tale om døden og han skrev aldrig noget testamente. Så efter hans død, overbeviste Li Si og hans chefenuk Zhao Gao kejserens 18 årige søn, Huhai, om at det ville være det bedste, hvis han fortalte offentligheden, at kejseren havde ønsket at han skulle overtage tronen. Derefter tvang de hans første søn Fusu til at begå selvmord, tog kommandoen over tropperne fra Meng Tian, der var en royal støtte til Fusu – og dræbte samtidlig Meng Tian‟s famille. Hihai blev den anden kejser (Er Shi Huangdi), kendt af historikerne som Qin Er Shi.

http://www.skysite.dk/culturinfo/ | Qin Dynastiet 10


http://www.skysite.dk/culturinfo/ | Qin Dynastiet 11


En del af Terracotta hæren

Qin Shi Huang blev begravet i hans mausuleum, med den berømte terracotta hær, nær på nutidens Xi‟an (Shaanxi provinsen). I 2000 år har den hemmelig hær af ler soldater beskyttet den første kejsers grav. Indtil 1974, hvor et team brøndgraver var der ingen der kendte til graven; men nu er mysteriet efterhånden blevet godt belyst af kinesiske ærkologer. For at beskytte ham i efterlivet havde kejseren beordret konstruktionen af over 7.000 ler soldater i naturlig størrelse. Da han døde var hans grav så fantastisk og bizarre som dem af de største Egyptiske Pharaohs. Graven er 56 km2 og er verdens største grav. Graven blev beskrevet at den store kinesiske historiker Sima Quian. Han skev om sjælden juveler og et panorama af de kinesiske floder, hvor vandet er udskiftet med kviksølv. Men Sima Quian nævner aldrig terracotta hæren.

http://www.skysite.dk/culturinfo/ | Qin Dynastiet 12


Men i dag er det detaljerne fra hæren der gør graven speciel. Soldaterne er individuelt modelleret af ler. Skulpturene repræsenter en så høj standart i kunst og håndværk at der ikke var nogen, selv med den bedste fantasi, der kunne forstille sig, at kunstere fra Qin Shi Huang perioden ville kunne udfører. Soldaterne var orginalt udstyret med rigtige våben; bronce spyd, buer, sværd, armbrøste m.m. Men efter begravelsen udbrød der borgerkrig og oprøre brød ind og stjal våbene. Soldaterne var arangeret i kampformationer, med 600 ler-heste og 100, fuldstørrelse, stridsvogne i træ. Kinesiske ærkologer har været tålmodige i deres arbejde – selve graven er endnu ikke åbnet og der er håb om at graven endnu er intakt!. Det siges at der er brugt smeltet kobber til at forsejle graven. En skaning af graven viser, at der ligger mange metal genstande derinde og der giver håb om at der kan findes uvuderlige kunstgenstande derinde. Qin Er Huang var ikke nær så dygtig som sin fader og oprør mod ham bryder hurtigt ud. Hans styre var en tid med extreme civile uroligheder og alt hvad den første kejser havde kæmpet for – forsvandt i tågerne, for en kort periode i hvertfald. Det kejserlige palads og statsarkiverne nedbrændte totalt. Dette var det mest katastofale for senere historiker, for den første kejser havde jo selv brændt de fleste bøger – men havde selv opbevaret eksempler i sit palads!! – men nu var de også brændte. 4 år efter Qin Shi Huang‟s død, så var hans søn også død. Og dermed var det slut med Qin dynastiet. Alle de magtfulde familier gik i krig, de stærkeste af dem bragte dog orden tilbage til landet og startede en generation af kejsere. Det næste dynasti, Han Dynastiet, afviste legalismen til fordel for Konfuismen. De moderede loven, men beholdt basal set Qin Shi Huang‟s politiske og økonomiske reformer intakt. På den måde var hans arbejde ikke spildt og det viser virkeligt noget om de tidlige kejsers evne til at være selektive i deres styreformer.

Det historiske syn på Qin Shi Huang I den traditionelle historie, blev den første kejser betragtet som en brutal tyrran og som et overtroisk menneske (det sidste kommer nok fra hans søgning efter udødelighed og hans angst for attentater), og til tider som en dårlig hersker. Ideologiske modstand mod staten Qin er noteret allerede i 266 f.v.t., hvor den konfusianske philosof Xun Zi udtaler sig nedladene om det legalistiske system der blev brugt i Qin. Senere konfuistiske historiker fordømmer den første kejser for at have brændt bøgerne og for at have begravet konfusianske lærde levende. De lavede endda en top10 liste over de forbrydelser som de mente at Qin dynastiet havde lavet. Den berømte Han poet og statsmand Jia Yi konkluderede i hans digt “faldet af Qin” grundene til dynastiets fald – og dette bliver standart-grunden til konfuismens forklaring til at legalismen ikke fungere som styrene philosofi i en regering.

http://www.skysite.dk/culturinfo/ | Qin Dynastiet 13


Grundet den systematiske konfusianske påvirkning på Han akademikerne, så er meget af historieskrivningen fra den periode ikke troværdig når det gælder beskrivelser af handlinger begået af Qin Shi Huang. F.eks er ikke alle historikere eninge om at kejseren rent faktisk begravede de 460 lærde så kun deres hoveder stak op af jorden – nogen mener at Kejseren henrettede dem ved brændning i stedet. Først i moderne tid er historikerne blevet i stand til at trænge igennem begrænsninger i traditionel kinesisk historieskrivning. I moderne tid begynder der at ske en politisk afvisning af konfusismens perspektiv. I de ca 30 år fra faldet af det sidste dynasti, Qing dynastiet og til udbrudet af Anden verdenskrig sker der store andringer – mange er utilfredse med den exstrem svage position som Kina har – og mange begynder at dyrke den mand, der havde samlet kina og - for en kort periode – gjort landet stærkt. I 1941 udgav historikeren Ma Feibai en revisioneret biografi af Qin Shi Huang, hvor der er lagt vægt på hvordan han får befriet landet for de udenlandske styrker og om de mega projekter han iværksatte f.eks den kinesiske mur. Han kalder Qin Shi Huang for den største helt nogen sinde i Kina‟s historie. Fra den kommustiske revolution i 1949 blev der igen lagt et nyt syn på Qin Shi Huang, igen blev der set kritisk på hans historie. Dette ses i bogen ”den komplete histori af Kina” udgiver i september 1955, hvor den første kejser bliver kritiseret for at herske i interesse af den herskene klasse og i købmændens interesse – og ikke i folkets interesse – og at Qin dynastiets fald var en resultatet af en klassekamp, hvor det er de fattige bønder der vinder. Fra 1972 kom der så endnu et nyt syn på Qin Shi Huang i f.b.m Hong Shidi‟s udgivelse af en ny biografi, der solgte 1,85 millioner kopier i løbet af bare 2 år. Der bliver han også præsenteret som en helt – men hans stræbene efter at blive udødelig samt hans interesse for andre lignede sager bliver ikke nævnt. Men allerede i 1974 kom der en ny teori, en artikel i bladet “Røde flag” der igen konkludere at faldet af Qin dynastiet var et resultat af en klassekamp. Qin Shi Huang er forøvrigt rangerene som nummer 17 i Michael H. Hart‟s liste over de mest vigtige figurer i verdens historien

Den anden kejser Under hans regering foretog Qin Shi Huangdi 5 inspektions ture rundt i landet, og det var under hans sidste tur i 210 f.v.t af han pludselig døde. Den kejserlige Sekretær Li Si og hans chef enuk Zhao Gao udstedte en falsk ordre – et falsk testamente – og beordrede kejseren første soen Fusu til at begå selvmord – og udnævnte kejserens søn nummer 2 Huhai til kejser. Den falske ordre tog også magten over militæret fra Marshal Meng Tian, en fast støtte til Fusu – og dræbte Mengs familie. Zhao Gao fik, trin for trin, magten og brugte Huhai som en marionet kejser – en kransekage figur.

http://www.skysite.dk/culturinfo/ | Qin Dynastiet 14


Qin kejserriget i 210 f.v.t

http://www.skysite.dk/culturinfo/ | Qin Dynastiet 15


Den tredje kejser I begyndelsen af oktober 207 f.v.t tvang Zhao Gao, den anden kejser Huhai til at begå selvmord og udskiftede ham med Fusu‟s anden søn. Bemærk at Ziying fik titlen ”konge af Qin” hvilket viser at han ikke længere kontrollerede hele Kina. Så kom Chu-Han konflikten, Ziying dræbte Zhao Gao og overgav sig til Liu Bang i begyndelsen af december 207 f.v.t. Men Liu Bang var tvunget til at give Xianyang og Ziying til Xiang Yu, der dræbte Ziying og nedbrændte paladset i slutningen af januar 206 f.v.t. derfor kom Qin dynastiet til sin ende, kun 3 år efter Qin Shi Huangdi‟s død og mindre end 20 år efter dynastiet var grundlagt.

Chu-Han konflikten Chu-Han konflikten, ( 206–202 f.v.t) under denne periode formede oprørskongerne, fra det kollapsede Qin dynasti, 2 lejre der bekæmpede hinanden. Den ene lejr var ledet af Liu Bang, kongen af Han, mens den anden var ledet af Xiang Yu, overherrer af det vestlige Chu. Adskellige mindre konger kæmpede dog også uafhængelige krige mod hinanden i samme periode. Krigen endte med en total sejr til Liu Bang, der erklærede sig selv til kejser og grundlagde Han dynastiet.

Krigens oprindelse I 221 f.v.t besatte Qin alle andre stater i Kina og forenede landet for første gang. Men den politiske forening medførte ikke nogen forenede national identitet. I mange af de tidliger territorier havde man stadig stor sympati for den gamle stat. Dette var muligvis ikke noget stort problem for den første kejser, da det jo lykkes ham at samle landet, men hans styrer blev dog hurtigt utroligt upopulært og efter hans død var opløsningen et faktum. Efer faldet kom de gamle royale familier på tronen igen og landet blev opdelt i mange små kongedømmer. På det tidspunkt var fremtiden for Kina usikker, mange frygtede at perioden med de bekrigene stater ville komme igen. Men de fleste – også mange af de royale familier, var trætte af de endeløse krige og håbede at der ville komme nogen, der kunne bringe fred til landet igen. Af de stærkeste kongedømmer var Chu den stærkeste, ledet af Xiang Yu, chefen for Chu hæren. Han vandt støtte fra de fleste andre konger fra hans heltmodige indsats i slaget om Julu, og blev de facto leder af alle andre konger, selv om tronen af Chu stadig var i hænderne på kransekagefiguren kong Huai af Chu. Men selv om han var en fantastisk militærleder så vidste han ikke nogen om politik, faktisk var han totalt inkompetent i politik, og han fortog en del ukloge træk:

http://www.skysite.dk/culturinfo/ | Qin Dynastiet 16


Fejl nr.1. Efter at hovedstyrken af Qin hæren (omkring 200.000 soldater) havde overgivet sig til ham, - så slagtede han dem alle. De fleste af soldaterne kom fra Qin‟s hovedlandet – og dermed blev han den meste hadede person af folket i Guanzhong, der også senere blev loyale til hans modstander. Fejl nr.2. Xiang Yu dræbte kejser Yi af Chu, der var udvalgt til leder af oprørs-kongerne. Dette gav mange konger en god undskyldning til at vende sig imod ham. Fejl nr.3. Xiang Yu undervudrede flere gange hans modstanders styrke, specielt Liu Bang – og selv om han havde chancen for at skaffe ham af vejen for altid – så benyttede han sig ikke at den chance. Fejl nr.4. Xing Yu forbi gik mange konger når han skulle placer folk på vigtige poster i sin hær, til fordel for sine venner. Dette gjorde mange vrede og vendte mange væk fra ham. Den sidste fejl var direkte grund til Chu-Han konfligten, der startede med Qi oprøret.

Den politiske situation ved starten af krigen I 206 f.v.t var Qin dynastiet slut. Kina var opdelt i 6 kongedømmer med de samme navne som under perioden med de bekrigene stater; Chu, Qi, Han, Wei og Yan. Qin regeringen var væltet og det var usikkert hvem der skulle herske over Qin. Ifølge det løfte kong Huai af Chu, der var udvalgt som leder af de andre konger, gav, så skulle den, der kunne erobere Qin‟s hovedland, også regerer over Qin. Dette gjorde Liu Bang til det legale Konge over Guanzhong (Qin‟s hovedeland), der også fik støtte af befolkningen, da han havde behandlet dem godt og retfærdigt. Xiang Yu var bange for at Liu Bang ville blive for stærk, hvis han blev konge over Qin. Så Xiang Yu sendte sin hær ind i Guanzhong for at kæmpe med Liu Bang. Men Liu Bang vidste, at han ingen chancer havde mod Yu‟s gigantiske hær og trak sig. Xiang Yu gav da Guanzhong til nogle Qin generaler der havde overgivet sig og skabte dermed kongedømmet af “3 Qin‟s” Liu Bang fik tildelt det ikke så vigtige kongedømme Han. Under slaget ved Julu sendte de fleste konger topper til at støtte Xiang Yu, der dermed kom i kommando over en forenede styrke. Efter at have fået overstået slaget så mente Xiang Yu at han skulle belønne de generaler der havde tjent ham – derfor opdelte han de andre kongedømmer for at gøre generalerne til konger. Som sagt blev Qin opdelt i 3 kongedømmer, også kongedømmet Qi blev opdelt i 3, og Yan, Han, Wei og Zhao blev hver opdelt i 2 kongedømmer. I hans eget kongedømme, Chu, flyttede han kongen til et fjentliggende palads og udnævnte sig selv til Konge over Chu og skabte 3 nye kongedømmer af den sydvestlige del af Chu. Xiang gav de bedste territorier til sine favorit generaler, på bekostninge af de oprindelige hersker – hvilke jo meget forståeligt ikke gjorde ham specielt populær. Og adskellige generaler der troede at nu skulle de være konger – blev forbi gået.....

http://www.skysite.dk/culturinfo/ | Qin Dynastiet 17


Starten på krigen; Qi oprøret Under kollapset af Qin, blev kongedømmet Qi genopført og kongen var nu Tian Shi. Statsministeren var Tian Rong og han nægtede at hjælpe Xiang Yu i krigen mod Qin dynastiet, og derfor havde Xiang Yu selvfølgelig ikke de varmeste følelser for ham. Og under hans opdeling af kongedømmerne, opdelte Xiang Yu kongedømmet Qi op i 3 kongedømmer; Qi, Jibei og Jiaodong. Den bedste del af de 3 var Qi som Xiang Yu gav til Tian Du, en Qi general der havde gået imod Tian Rong‟s beslutning om ikke at hjælpe Xiang Yu. Tian Shi blev degraderet til Konge over Jiaodong, det dårligst område af det tidligere Qi kongedømme. Kongedømmet Jibei blev givet til Qi generalen Tian An. Tian Rong fik ikke noget kongedømme, hvilket han selvfølgelig ikke var tilfreds med. I 206 f.v.t startede Tian Rong et oprør mod Xiang Yu, han fik hurtigt Tian Du af vejen og dræbte også Tian An, og havde dermed forenet kongedømmet igen – hvorefter han udnævnte sig selv til konge. På denne tid havde Peng Yeu heller ikke fået noget kongedømme, så Tian Rong udnævnte ham til chef for sin hær og beordrede ham til at angribe Xiang Yu. Kongedømmet Qi lå lige nord for Xiang Yu‟s hovedeland, Pengcheng. I det næste års tid måtte Xiang Yu bruge sin hær til at undertrykke Qi oprøret og var derfor ikke i stand til kontrollere, hvad der skete i Qi, hvor Liu Bang ikke havde i sinde at holde sig i ro.

Liu Bang’s besættelse af Guanzhong I vinteren 206 f.v.t. besluttede Liu Bang at det var på tide at han fik sit retmæssige territorie, Guanzhong, der jo nu var opdelt i 3 kongedømmer, tilbage. De 3 konger var gamle Qi generaler og de overgav deres hær til Xiang Yu, da de indså at en sejr ikke var muligt. Alle soldaterne blev derefter slagtet – kun de 3 generaler fik lov til at leve. Derfor betragtede befolkningen dem som forræderer, der kun kom til magten ved at offer deres sønner, ægtemaend og brødre – befolkningen ville til enhver tid fortrække Liu Bang som hersker. Uden nogen støtte fra befolkningen var de 3 kongedømmer hurtigt besat af Liu Bang, kun enkelte områder af kongedømmet Yong var ikke eroberet. Men nu havde Liu Bang de strategiske omraåder og kunne bruge dem som base for den vidre kamp mod Xiang Yu.

http://www.skysite.dk/culturinfo/ | Qin Dynastiet 18


Udviklingen i andre kongedømmer Chen Lu blev kun belønnet med et stykke land, mens hans rival Zhang Er blev konge over Zhao. Han følte sig rimeligt snydt, og da Qi oprøret brød ud, brugte han chancen og med hjælp fra Qi tropper, lykkes det at fjerne Zhang Er fra tronen i den første måned af 205 f.v.t. – derefter satte han – nok ikke overraskende - sig selv ind som konge. Imens dræbte kongen af Yan, Zang Tu, den tidliger konge af Yan og genforenede konge-dømmet igen. I kongedømmet Han, dræbte Xiang Yu Kongen over Han, Cheng og skiftede ham ud med Zheng Chang.

Slaget ved Pengcheng og Lingbi I den første måned af 205 f.v.t fik Xiang Yu kejser Yi af Chu snigmyrdet. Dette blev brugt at Liu Bang til at rejse folket imod ham. Efter at have fået skabt sin base i Guanzhong, flyttede Liu Bang sin hær til øst for Hangu passet for at erobere Henan området. Snart faldt vasal staterne Nanyang og Henan i Liu Bangs hænder og han blev lige så magtfuld som Chu. Xiang Yu havde på dette tidspunkt hænderne fulde med Qi. I den 4‟de måned af 205 f.v.t. besejrede Xiang Yu, Tian Rong i Changyang, hvorefter Tian Rong blev dræbt af ‟lokale”. Tian Heng, Tain Rong‟s yngre broder, rejste folket imod Xiang Yu og krigen fortsatte. Imens havde Liu Bang fået rejst en gigantisk hær ( omkring 560.000 soldater ) med hjælp fra andre konger. I den 8‟tene måned af 205 f.v.t. lykkes det for den forenede styrke fra Han, Zhao, Sai, Di og Wei af erobere Pengcheng, hovedstaden af Chu, mens Xiang Yu kæmpede i Qi. På trods at deres succes, så gjorde samlingsstyrking ikke noget for at fortsætte deres erobringer. De brugte mest tid på at drikke og feste i Pengcheng. Dette gav Xiang Yu en mulighed. Han gav en general kommandoen over sin hovedhær og tog en håndplukket styrke på 30.000, og sneg sig tilbage til Pengcheng, hvor han overraskede Liu Bang og hans samlingsstyrke. Mange Han soldaer gik i panik og hoppede i floden hvor mange af dem druknede. Den besejrede Han hær flygtede mod syd – Xiang Yu jagtede dem og pressede dem op mod 2 floder – hvor en meget stor del af hæren drunkede – det formodes af ca 100.000 Han soldater gik tabt. Liu Bang selv blev forfulgt af Chu tropper og var så bange at han forsøgte at forlade sine 2 børn ( den senere kejser Hui af Han og prinsese Yuan af Lu ) bare for at gøre hans stridsvogn lettere og dermed hurtiger. Børnene blev dog samlet op af Liu Bangs fader og hustru ( senere kejserinde Lu ) før de blev fanget af Chu tropperne. Efter slaget ved Pengcheng og Lingbi, mistede han alle sine territorier.

http://www.skysite.dk/culturinfo/ | Qin Dynastiet 19


Genopbygningen af Han Liu Bang reorganiserede sin besejrede hær ved Yingyang. Med forstærkninger fra Gunzhong lykkes det for Liu Bang af stoppe Xiang Yu‟s fremrykning og krigen gik i stå. I den 9ene måned af 205 f.v.t lykkes det for Han at besætte kongedømmet Yong. Imens havde Liu Bang indset at det var for svært at slå Xiang Yu i et direkte slag, derfor besluttede han at bruge en anden plan, der var udtænkt af Zhang Liang. I denne plan, skulle Liu Bang aktivere sine tropper i Yangyang – dog dermed beskæftige Xiang Yu, mens Han Xin og Peng Yue ville angribe hovedområdet af Chu for at svække deres linjer. Liu Bang skulle også sætte Ying Bu, konge af Jiujiang op imod Xiang Yu og dermed presse ham syd fra. For at udføre denne plan skulle Han Xin erobere Habei området ( nord for Huanhe floden, inkl kongedømmerne; Wei, Zhao, Dai og Yan ). I den 11‟te måned af 205 f.v.t. gik Han Xin igang med at erobere de ønskede områder. I den første måned af 204 f.v.t ledte Han Xin sin hær mod Zhao. I et afgørene slag i Jingjing passet, hvor Han Xin‟s tropper stod med ryggen mod floden, hvilket tvang dem til at kæmpe for at deres overlevelse. De vandt faktisk slaget imod den forenede styrke fra Zhao og Dai, hvis konger begge blev dræbt i slaget. Han Xin bragte den afsatte konge Zhang Er tilbage på tronen af Zhao og forenede Zhao igen. Kongedømmet Yan anderkendte lederskabet fra Han, og selv om Chu forsøgte at blande sig, så hjalp det ikke. Som resultat havde Han nu en pålidelig allieret mod nord for den gule flod, og var nu i stand til at angribe Chu‟s flanke fra nord.

Chu slår igen Chu indsaa at balancen var ved at skifte - men Xiang Yu ville ikke give op uden kamp. I den 3‟de måned i 204 f.v.t. blev Chu hæren ført af Long Qie til kongedømmet Jiujiang, hvor de drev kong Ying Bu ud, og dermed fjernede truslen fra syd. Xiang Yu koncenterede sig derefter om at banke Liu Bang i Yingyang. I den 7‟de måned af 204 f.v.t. lykkes det Xiang Yu at omringe Liu Bang, men det lykkes han at undslippe med det meste af hæren i behold – men han efterlod Yangyang belejret af Chu hæren. Da Liu Bang var blevet slået kraftigt, så virkede det til at Peng Yue nu var det største problem for Xiang Yu. Ved at starte en guerrilla krig mod Chu, så var det lykkes for Peng Yue at underminere Xiang Yu‟s forsyningslinjer. Da Peng Yue besejrede en Chu styrke sydøst for Pengcheng – besluttede Xiang Yu at nu kunne det være nok – han havde fået nok af denne tumling og besluttede at klare Peng Yue selv. Felttoget mod Peng Yue gik godt – indtil Liu Bang begyndte at angribe på vestfronten og besejrede Chu hæren i Changgao – vest for Yingyang. Xiang Yu var nu nødtil at flytte sine tropper til vestfronten. I den 9ene måned af 204 f.v.t. eroberde Xiang Yu Yingyang og besejrede Liu Bang – igen – i Chenggao. Liu Bang forlod sin egen hær og flygtede alene til barakerne af Zhao hæren, kommanderet af Han Xin – og på dramatisk vis overtog han kontrollen over Zhao hæren.

http://www.skysite.dk/culturinfo/ | Qin Dynastiet 20


Slaget ved floden Si Med Zhao hæren i sine hænder, var Liu Bang i stand til at omgruppere og stoppe Chu hæren fra at angribe enten Guanzhong eller Habei. For at, igen, forsøge at svække Chu‟s flanker, sendte Liu Bang general Lui Jia ( senere konge af Jing ) for at hjælpe Peng Yue i Liang ( den sydvestlige del af kongedømmet Wei ) hvor han stadig var igang med at bekæmpe Xiang Yu‟s forsyningslinjer. Xiang Yu besluttede igen at klare Peng Yue selv og overlod forsvaret af Chenggao til Hertugen af Haichun. Da Xiang Yu rejste var hans sidste ord til hertugen – at han – under ingen omstændigheder – måtte angribe Han hæren – han skulle koncenterer sig om forsvaret og ikke noget andet. I begyndelse fulgte hertugen af Haichun Xiang Yu‟s ordre meget bogstaveligt og stationerede sine tropper inden i Changgao og ignorede udfordringen fra Han tropperne. Men da Liu Bang sendte en udsendning for at fornærme ham, blev han sur og beordede sine tropper til at angribe Liu Bang. Men da han krydsede So floden faldt han i et baghold og hans hær blev totalt besejret. Changgao faldt i hænderne paa Liu Bang, der også snart eroberede Aocang, hvor der var et enormt lager af fødevare – nu behøvede han og hæren ikke at bekymrer sig om forsyninger. Xing Yu besejrede, igen, Peng Yue. Men tabet af Chenggao og forsyningslageret i Aocang satte ham i en strategisk meget dårlig situation.

Han Xin erober Qi Mens Liu Bang var igang med at angribe Chu hæren i Changgao, gjorde han også diplomatiske forsøg på at vinde støtten fra Qi – hvilket lykkes og kongen af Qi besluttede at læne sig til Liu Bangs side. Han Xin havde derimod andre tanker – han havde på et tidliger tidspunkt modtaget en ordre fra Liu Bang om at erobere Qi – og den ordre havde han tænkt sig at udføre – koste hvad det ville. Så han besluttede sig til ikke at bekymre sig om Qi‟s nuværnede politisk standpunkt og i den første måned af 203 f.v.t invaderede han Qi. Qi blev taget på sengen – totalt uforberedt for en invasion fra Han Xin. Det meste af kongedømmet faldt i løbet af få uger. Qi havde ikke andre muligheder end at bede sine tidliger fjender om hjælp – Xiang Yu sendte Long Qie‟s hær for at hjælpe. Da Han Xin forstod hvilken styrke han stod over for, udtænkte han en god plan; han forgav at trække sig tilbage – før havde han bygget en stor dæmling, der kunne holde vandet fra en flod tilbage – og lod vandet slippe løs da hans modstander krydsede området. Det mest af Long Qie hæren inkl Long Qie drukkende.

http://www.skysite.dk/culturinfo/ | Qin Dynastiet 21


Slutningen på krigen Mens Han Xin var i gang med at erobere Qi, så stod Liu Bang og Xiang Yu overfor hinanden ved Guangwu. Efter adskellige måneder var Chu hæren løbet tør for forsyninger – Xiang Yu prøvede at tvinge Han hæren ud i et afgørene slag, men Liu Bang ville ikke give ham den chance. Faldet af Qi rystede Xiang dybt – hans situation var næsten håpløst, men modig som han var, forsøgte han, i et desperat bevægelse, at forbedre sin situation. Xiang Yu forsøgte at overbevise Han Xin til at kæmpe på hans side. På dette tidspunkt i krigen var den stratetiske vigtig af Qi afgørene for udfaldet af krigen. Det kunne være Han eller Chu – alt efter hvem Han Xin valgte at støtte – han valgte at støtte Han hæren og afslog Xiang Yu‟s forslag – men han forslog dog at kina skulle opdeles i 3 kongedømmer; Han, Chu og Qi. Kun enkelte ting stod nu i vejen for Liu Bang, hans fader og hans hustru har stadig holdt som gidsler i Xiang Yu‟s barraker. Efter at have nået en fredsaftale med Xiang Yu – hvori indgik tilbageleveringen af de 2 gidsler – så lå vejen klar. I den første måned af 202 f.v.t brød Liu Bang fredsaftalen og angreb Xiang Yu ved Guling. Xiang Yu kæmpede for sin overlevelse og vandt slaget mod Han tropperne. Denne sejr var dog kun taktisk – da Peng Yue og Han Xin sendte deres tropper op for at kæmpe side om side med Liu Bang – så var krigens afgørelse på forhånd bestemt. I den 3‟de måned af 202 f.v.t. fandt Xiang Yu sig selv belejret i byen Gaixia af koalitionsstyrkerne. Den efterfølgene måned faldt Jiujiang til Ying Bu og Liu Jia og det meste af Chu var eroberet af Han hæren. Da Xiang Yu hørte, at de belejrende tropper sang sange med Chu accent – vidste han at krigen var slut – hans kongedømme var faldet. Xiang Yu brød derfor ud af belejringen - kæmpede herotisk – hvorefter han red ned til en flod og begik selvmord. Xiang Yu var besejret og Liu Bang gjorde Pengyue til konge af Liang og Ying Bu til konge af Huainan. Han Xin flyttede fra konge af Qi til Konge af Chu, hvis territorium nu blev styret af 3 konger. I den 4 måned af 202 f.v.t. – efter request fra alle kongerne – udnævnte Liu Bang sig selv til kejser af Han – dette var starten på Han dynastiet.

Efterspil Chu-Han konflikten endte med Liu Bang‟s totale sejr. Kina var forenet under det nye Han imperium, der blev et af de stærkeste imperiumer i verdenshistorien. Denne krig fjernede ikke alle kongedømmer i Kina, men de fleste af de gamle kongefamilier sad ikke længer på tronen – de nye konger var “almindelig” mennesker. De gamle adelsfamilier spillede forsat en rolle, men de kom aldrig tilbage til magten som i gamle dage.

http://www.skysite.dk/culturinfo/ | Qin Dynastiet 22


Legender Xiang Yu vandt næsten alle slag – men han tabte krigen. Han bliver ofte beskrevet som en falden helt. Liu Bang kæmpede – selv om han tabte gang på gang – og til slut vandt det hele. Han bliver senere brugt som exempel på at man aldrig skal give op – ligesom historien om Robert de Bruce i den vestlige historie. Udtrykket "Bei shui yi zhan" (背水一戰), "kæmper med ryggen mod floden", blev ofte brugt som “vind eller død”. Dette udtryk kommer fra slaget ved Jingjingkou, hvor Han Xin stod med ryggen mod floden – dervar ingen mulighed for at flygte – og han vandt slaget. Liu Bang og hans officer var ofte populær i kinesiske historiebøger, fordi Liu Bang starter som bonde og ender som kejser. Skaberen af det kommunistiske Kina, Mao Zedong, forsøgte at skabe et image – at han kom fra en fattig bonde familie – men i virkelighed kom han fra en velhavende familie. Det siges at Liu Bang‟s hustu og fader blev taget som gidsler af Xiang Yu og at han truede med at dræbe og spise dem - med mindre Liu Bang gik med til at have en duel mand til mand - Xiang Yu er berømt for hans dygtighed i nærkamp med og uden våben – og det viste Liu Bang godt. Så han svarede; “at dræbe min fader og min hustru vil være en uklog handling, da vi jo begge har svoret broderskab til hinanden. Men hvis du absolut skal spise dem – så del med mig”. Derefter skød Xiang Yu en pil mod Liu Bang – ramte ham på hans rustning og sårede han alvorligt.

Påvirkning på kinesisk kultur Kinesisk skak referer til Chu-han konfligten. Den røde side er Han og den grønne Chu. Midterlinjen der afskiller spillerne bliver kaldet ”ChuHan grænsen”. Dxiang Yu‟s sidste kamp siges at være forløberen for ”farvel min Konkubine” i de kinesiske operaspil.

http://www.skysite.dk/culturinfo/ | Qin Dynastiet 23


Qin Dynastiets hersker

Husk; Qin Shi Huang var den første kejser og Qin dynatiet starter først med foreningen af Kina i 221 f.v.t.

Posthum navn / title

Familie navn og fornavn

Convention: "Qin" + posthumous name Ying Ze (嬴則 yíng zé eller Ying Ji| Zhaoxiang 嬴稷 yíng jì) Xiaowen Ying Zhu (嬴柱 yíng zhù) Zhuangxiang Ying Zichu (嬴子楚 yíng zi chǔ) Shi Huangdi (始皇帝 Shǐ Ying Zheng (嬴政 yíng zhèng) Huángdì) Er Shi huangdi (二世皇帝 Èr Shì Ying Huhai (嬴胡亥 yíng hú hài) Huángdì) ingen Ying Ziying (嬴子嬰 yíng zi yīng)

Regerings periode 306 f – 250 f.v.t 250 f.v.t 249 – 247 f.v.t 246 – 210 f.v.t 209 – 207 f.v.t 207 f.v.t

http://www.skysite.dk/culturinfo/ | Qin Dynastiet 24


Qin Dynastiet