Page 1

KATAPULTUR I KINESISK HISTORIE Mohist katapulten De tidligste helt klare beskrivelser af stenkastene maskiner i kinesisk historie stammer fra Mohist teksterne fra perioden af ‘de bekrigene stater” – 400 til 200 tallet fvt. I teksterne bliver der beskrevet en katapult der fungere ved ’rebtræk” ( se tegning her under ) der bl.a. bliver nævnt som værende effektiv til at kaste brændene trækul, fra bymurer, efter de belejrende fjender. Der bliver også nævnt langtrækkende artilleri der var effiktive til at bryde fjentlige troppe formationer. Det må jo så formodes at mekaniske belejringsmaskiner har været kendt før denne periode også.

Illustration af en Mohist Katapult baseret paa tegninger fra Yates i "Science and Civilisation in China"

Det formodes at Mohist katapulten’s konstruktion oprindelligt stammer fra en “modvægts spand” der blev brugt til at hive vand op fra brønde og til overrisling af rismarker.

http://www.skysite.dk/culturinfo/| KATAPULTUR I KINESISK HISTORIE 1


Illustration af en “kontravægts spand” fra "Pu Chu Zhou Fang Chuan"

Der er en overlevende historie fra Kina omkring 500 fvt. Zigong ( 520 – 456 fvt ) vandrede rundt i landet, og på et tidspunkt da han var i Sydkina mødte han en gammel mand der ikke brugte en ’modvægts spand” til at hente vand op fra sin brønd. Zigong fandt dette ret underligt da det jo var et vanskeligt job at hive vand op uden brug at denne konstruktion. Så Zigong spurgte ham hvorfor han dog ikke brugte en ’modvægts spand”. Den gamle mand svarede at han ganske enkelt nægtede at bruge en sådan. Han forsatte vidre at det var en listigt konstruktion – og i følge den gamle mand så var folk der brugte listige konstuktioner også listige i deres hjerter! Måske han havde fat i noget af det rigtige. Ihvertfald blev denne praktiske og livgivende konstuktionen omdannet til et ødelåggende og effiktiv våben. XuánFeng Pao Xuanfeng eller “hvivelvinden” er en basis ”trække” katapult og stammer direkte fra den første Mohist katapult fra 300 – 200 tallet fvt. Trækkraften i en Xuanfeng kommer fra et team af folk der hiver ned i de reb der bundet i den korte ende af katapult armen. Selve kraften i en sådanne katapult er kun begrænset af hvor mange mænd der er plads til under armen. Den største version af Xuanfeng kunne have fra 80 til 120 mænd.

http://www.skysite.dk/culturinfo/| KATAPULTUR I KINESISK HISTORIE 2


Som alle andre katapulter af denne type – så afhænger rækkevidden af hvor stor besætningen er. Denne type var meget brugt bla. fordi der er hurtig skydene – den kan faktisk lades lige saa hurtigt som trækkerne kan slippe rebene, gribe dem igen og trække til. Typisk for Kinesiske katapulter var kastearmen lavet af sammenbundet bambus rødder. Kastearmene på de små Xuanfeng katapulter havde fra 1 til 4 bambus rødder bundet sammen. Denne katapult havde faktisk samme funktion som en moderne snigskytte riffel. Det var ikke kun kraften i selve skudet der var vigtigt – derimod var det nøjagtigheden i selve skudet. Og Xuanfeng’en, i lyset af den manglende slagskraft, var ikke blevet brugt til at bryde fæstningsmurer ned. Derimod var dens funktion at ramme såkaldte ’bløde mål” og dertil havde den også den fordel at den kunne svinges 360 grader rundt. Hver katapult havde en chefskytte der angav mængen af mænd til at trække samt selve vinkelen. Dette gav en meget nøjagtig katapult. Faktisk var den så http://www.skysite.dk/culturinfo/| KATAPULTUR I KINESISK HISTORIE 3


nøjagtigt at den primært blev brugt til at snigskyde fjentlige katapulter og fjentlige generaler. Typisk brugte man knust porcelæn, skarpe sten og andet godt som skyts. Fra bogen ”Zi Zhi Tong Jian” eller ”historien som spejl” er der nævnt et slag der forgik under midten af Tang Dynastiet i år 759. General Li Guangbi’s Kejserlige hær stod overfor oprørs lederen Shi Siming’s hær – kun adskilt af floden Huangho. I et forsøg på at forhindre General Li’s tropper i at krydse floden over en midlertidlig bro som generalens tropper havde bygget til lejligheden, beslutter Shi Siming at sende 100vis af krigsskibe – der foran sig skubbede 1000vis af brændene små både, besætningerne på krigsskibene brugte lange stokke til at holde de båndene både foran sig – ind for at fjerne broen. Men angrebet blev succesrigt slået tilbage med brugen af katapulter – selv om oprørenes krigsskibe må betegnes som værende højest manøverdygtige. Selv det er uklart hvilken type af katapulter General Li’s tropper havde opstillet på den nordlige flodbred, så viser dette lidt om betydningen og nøjagtigeheden af Tang katapulter. Modsat Europaeiske katapulter, så fæstede kineserne altid deres katapulter ved at sænke benene et stykke ned i jorden. Mange illustrationer af Xuanfeng katapulter der findes i de klassiske kinesiske militær manualer – viser dem med et meget lille fundament. En Xuanfeng var fra ca en voksen mands højde til højden af 3 mænd. Den lille størrelse var også en af fordelene ved denne katapult, det var hurtigt og let at opstille, tage ned og let at transportere. Der var basalt 4 typer af Xuanfeng Pao; “Basis” Xuanfeng havde 2 ben nedsænket i jorden for at give stabilitet. Den centrale ’arm’ var hæftet til de 2 ben og drejefoden / midtpunktet på toppen af armen, og derved kunne hele konstruktionen drejes 360 grader. Det var en meget let katapult til at kaste med små sten, skarpe genstande, sortkrudts bomber, menneskehoveder og lign. Denne katapult var på de kinesiske slagmarker i århundrer og det var ud fra denne konstruktion de byggede alle andre katapulter – og inkl de varianter der blev introduceret fra vest via Avars og Byzantium.

Xuanfeng batterier var en række af lette Xuanfeng katapulter der var monteret paa en simple platform. Som basis model var batteriet også lavet så de kunne dreje 360 grader. Batteriet har selvfølgelig den fordel at der kan affyres en masse skyts i den samme retning på samme tid – specielt blev den brugt til at give dækningsild under troppernes fremrykning.

http://www.skysite.dk/culturinfo/| KATAPULTUR I KINESISK HISTORIE 4


Denne lidt tunger model var monteret på en mere stabil krydsramme med 4 ben. Selv denne tunge Xuanfeng kunne dreje 360 grader. Drejefoden var placeret på platformen istedet for ved toppen som på den lette model. Det gjorde katapulten mere stabil og dermed kunne den skyde med tungere projektiler. Den var ikke nedsænket særligt dybt i jorden – stod i en let fordybning, da den var stabil nok i sig selv.

Xuanfeng’en var til tider også monteret på en platform med hjul, det var typist stadig basis modelen. Denne model var mere brugt end de tunger model før nævnt. Disse behjulede katapulter blev også kaldt for tordenvogne. De mobile katapulter kunne sættes op hvor som helst og når som helst man havde behov for dem og deres betyning på slagmarken var enorm. De mobile katapulter var typist lette til medium modeler. Formodentlig er udviklingen af mobile katapulter startet som en konsekvens af præsist fjendtlig ild – hvor man er nødtil at flytte sine katapulter hurtigt for at de ikke skal blive ødelagt – og det kan være lidt svært hvis de er fæstet i jorden.

I illustrationerne her neden for ses hvordan katapulterne var sat sammen. Modelerne er bygget at kinesiske arkæloger. http://www.skysite.dk/culturinfo/| KATAPULTUR I KINESISK HISTORIE 5


http://www.skysite.dk/culturinfo/| KATAPULTUR I KINESISK HISTORIE 6


Song Dynasti flodbåde med Xuanfeng katapult fra Wujing Zongyao – bemærk at der er en aftrækker mekanisme paa katapulten!

Storhedtiden for Xuanfeng katapulten må helt klart være under Tang Dynastiet. Katapultens succes er beskrevet i talrige samtidlige kilder. Under begyndelsen af Tang Dynastiet, under belejringen af Sui hovedstaden i år 617 – var 300 Xuanfeng katapulter i brug under under commando af general Tian Maoguang. Men på trods af succesen så kom Xuanfeng katapulten lidt ud pa sidelinjen under Song dynastiet. De massive Mongolske blider var taget i brug og under tidlig Song Dynasti kom sortkrudts våbene – dette afgjorde skæbnen for den lille katapult – denne pragtfulde katapult var efter næsten 1000 års beviselig brug i Kina sendt på pension. http://www.skysite.dk/culturinfo/| KATAPULTUR I KINESISK HISTORIE 7


HuiHui Pao I årtusinder havde kinesiske hærer dominerede deres rivaler med overlegen våbenteknologi. Expansionen af det kinesiske kejsedømme, de mange store dynastier og den stor kinesiske dominans er et direkte resultat af overlegen våben teknologi. Katapulterne dominerede slagmarkerne og udflyldte et hvert ”hul” – fra små antipersonel våben til store mobile belejrings katapulter. Men selv de største versioner af katapulterne i sen Tang / tidlig Song Dynasti var ikke i stand til at reducerer fæstningmurer til støv. Men de kunne uden problemmer have bygget katapulter der kunne reducere fæstningemure til støv – der er 3 mulige forklaringer på det manglende behov for fæstnings knusene katapulter samt 3 forskellige forklaringer på hvordan HuiHui Pao’en kom til Kina.

En model af HuiHui Pao

1. Kinesiske kampkunst philosopher var fokuseret at en sejr skulle opnås med minimal ødelæggelse af fjenden. En god krig er den der bliver vundet uden kamp. Ifølge den indflydelsesrige Sunzi Bingfa, fra 500 tallet f.v.t, var der 4 primære aktions muligheder af supreme vigtighed når man skulle gå i krig. Et direkte angreb på en by var den sidste og mindst ønskelige mulighed, andre mere fortrukkende muligheder var http://www.skysite.dk/culturinfo/| KATAPULTUR I KINESISK HISTORIE 8


enten at angribe fjendens stratetiske plan, ødelægge fjendens alliancer og angribe fjendens hær i et forsøg på at fjerne den militær styrke. Brutal magtanvendelse, overfor ikke militaer mål, i krig var derfor ikke ønskelig og blev kun brugt som sidste mulighed. Dette ses tydeligt ved de utalige borgerkrige der har været gennem den kinesiske tidslinje. Det er sjældent at en kinesisk befæstet by, bjergfæstning er blevet besat – ofte tvinges de til overgivelse når de har tabt deres hær eller via politisk pres og ved tilbud om at tilslutte sig nye alliancer. Kun i yderste tilfålde blev byerne ødelagte 2. En anden mulig forklaring for denne mangel på tungt artillery kan være det forholdsvis lave antal af befæstede byer og fæstninger – der var simplethen ikke så mange fæstninger at gå i krig med. Modsat historien i middelalderens Europa og Japan, hvor herrer og overherrer befæstede sig over alt – så skete denne udvikling ikke i Kina. Dette på grund at styrken i det kinesiske kejserlige system der havde forenet landet internt. Fæstninger blev primært bygget ved rigets grænser ( som den kinesiske mur f.eks ). De store byer i den tæt befolkede og den så landbrugs producerende vigtige provins Chekiang blev først befæstet i 1550’erne under Ming Dynastiet – og dette på grund af udpræget aktivitet af Wako pirater langs med kysten ved det Øst kinesiske hav i den periode. For en stor del af Kinas historie var fjenderne nomade stammer eller svage kongedømmer i udkanten af riget. 3. Mulig forklaring nummer 3: I det senere Tang dynasti ( 614 – 907 ) var militær tekniker allerede begyndt at experimenter med stortkrudts våben. Ildpile og simple bomber formodes at dukke op i denne periode, selv om de først slår rigtigt igennem under Song Dynastiet ( 960 – 1279 ) Udviklingen af bomber og granater gjorde at selv små katapulter kunne kaste meget kraftig skyts mod fjenden. Det var også i denne periode at landminer og havminer blev opfundet. Ligesom der også blev brugt giftgasgranater. Song Dynastiet havde simplethen ikke brug for tunge katapulter fordi de brugte sprænggranater i stedet. Det er sandsynligvis en kombination af alle 3 forklaringer. Kineserne var også sent til at adoptere bliden til deres slagmarker. Men den kom og blev kaldt for ”Huihui Pao” (Muslim katapult) eller til tider “Xiangyang Pao” ("Xiangyang" = Katapult), der findes 3 udafhængelig samtidlige kilder der nævner introduktionen af bliden til Kina i midten af 1200 tallet. Det formodes af både navnet og dens konstruktion er inspireret fra den Persiske Blide og bragt med den mongolske hær til Kina. Der bliver også nævnt muligheden for at kendskabet til bliden kommer fra Marco Polo familien der skulle have givet teknologisk hjælp til Mongolerne. Men også her er der 3 forskellige forklaringer; 1. I år 1232 forsvarede Jin komandøren Qiang Shen byen Luoyang mod Mongolerne, og i hans frustration over manglen på fremskridt med at bryde Mongolernes belejring, begyndte han at experimenter med nye katapult typer. Hans behov for stærker ildkraft er beskrevet i samtidlige klilder; ‘...” han opfandt en katapult han kaldte for E Pao der blev brugt til at forhindre dem (Mongolerne ) fra at overrende hans prosition. Kun ganske få mænd skulle der til at for at betjen våbenet – og på trods at det kunne kaste store sten mere end 200 meter og der var ikke noget mål som den ikke ramte lige i midten.” Denne reference til kraftfuld katapult, der havde en meget længer rækkevidde end andre kendte katapulter – og som kun skulle betjenes af ganske få mænd er en helt klar indication af en ny type våben. Selv om mongolerne faktisk ophæver deres belejring så dør den opfindsome commandør året efter.

http://www.skysite.dk/culturinfo/| KATAPULTUR I KINESISK HISTORIE 9


2. I 1214 gik Mongolerne under kommando af Temujin over ( eller gennem ) den kinesiske mur i et 3 punkts angreb på Jin Dynastiet. En efter en faldt de uafhængelig kongedømmer i det vestlige Xia i Mongolernes hænder – til sidste var kun Song dynastiet hindring for total mongolsk dominant på det Asiske fastland. I 1268 var Mongolerne nået til Song Dynastiet sidste forsvarslinjer – tvillinge byerne Fancheng og Xiangyang. I 4 år forsøgte Mongolerne med alt hvad de havde at indtage de 2 byer – men uden held. Kubilai Khan blev ret frustreret over de manglende tegn på fremskridt, så han sendte besked til hans nevø Abakha Khan der regerede det Mongolsk besatte Persien. Abakha sendte 2 Persiske militær tekniker, Ala-ud-Din og Isma’il der ankom og igang satte konstruktionen af meget kraftfuld kataput i 1272. Med dette våben lykkes det Mongolerne at knuse Song Dynastiet – 6 år efter de begyndte at bruge det nye våben. 3. I forbindelse med Marco Polo’s beskrivelser af hans rejse til Cathay (Kina) inkludere en påstand om at hans famile ydede teknologisk og økonomisk bistand til Mongolerne og i den forbindelse til udviklingen af Bliden. Det er højest realistisk at Marco Polo, der ankom til Mongolernes hof ved enten Khanbalig eller Shangtu i 1266, allerede var tilbage i St. Jean d’Acre, hovedstad af kongedømmet af Jerusalem, April 1269. Han kom ikke tilbage til Kina før 1275, 2 år efter tvillinge byerne faldt.

Illustrationer af Mongoler der burger HuiHui Pao‟en i mellemøsten

http://www.skysite.dk/culturinfo/| KATAPULTUR I KINESISK HISTORIE 10


Illustration af en Trebuchet blide klar til affyring fra Wujing Zongyao, sen Ming (Wanli Period)

Illustrationer afHuihui Pao fra Kinesiske kilder er extremt sjældene . til dags dato er der kun fundet en confirmeret illustration af en Kinesisk Blide ( resten er fra mellemøsten ) Illustrationen der kan ses her over har god været grund til meget forviring om hvad det endeligt er – men man er altså blevet enige om at det er en blide. Lidt ligesom illustrationen her under.

http://www.skysite.dk/culturinfo/| KATAPULTUR I KINESISK HISTORIE 11


forviret Illustration af enten en tidlig kanon på en traditional katapult ramme eller en „låst‟ blide.

I perioden mellem det Mongolske Yuan dynasti’s erobering over Kina til Ming Dynastiet’s sejr over Mongolerne kun 89 år senere, er historien om hvad der skete med Huihui Pao ukendt. Ming Dynastiet indarbejdede både mekanisk artillery og sortkrudts artillery – der ofte kæmpede side ved side på slagmarkerne. Under Ming Dynastiets besættelse af Vietnam skete der det at det lykkes for Dai Viet, under de talrige oprør mod kineserne, at erobere adskellige Ming våben og at dette var stærkt medvirkene til at Ming dynastiet ikke kunne holde besættelsen af Vietnam. I 1427 blev adskellige Ming militær tekniker bortført af Dai Viet – og det lykkes, for Dai Viet at få dem til at afslører våbenteknologi såsom Feima Che ( den flyvende hestevogn ), Huihui Pao og flere angrebsvogne – hvilket var kraftigt medvirkene til Dai Viets senere sejr. Der vides ikke meget andet om Huihui Pao bortset fra enkelte referancer fra tidlige Ming Generaler der har skrevet om fordelen ved bomber kontra katapulter eller omvendt. I midten af Ming Dynastiet, 1500 tallet, er katapulter og blider fuldstændig forsvundet fra de Kinesiske slagmarker.

http://www.skysite.dk/culturinfo/| KATAPULTUR I KINESISK HISTORIE 12

Kinesiske Katapulter  

En beskrivelse om Kinesiske katapulter fra Antikken og op i tiden...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you