Page 1


Når jeg hører musik er det vigtigt at der er et godt groove og en god tekst. Musikken skal kunne fange min opmærksomhed og holde den. Hvis det er noget rigtig godt musik er det som at den bærer mig og hiver mig ud af hverdagens travle liv. Den følelse bliver endnu stærkere når jeg selv spiller.

Alexander Mackenzie

Mit yndlings album er ”Dark Side of The Moon” af Pink Floyd. Det er essentielt at hører hele albummet, og ikke bare en enkelt sang, for at få den fulde oplevelse. Det er som at blive ført igennem et univers fyldt med farver, lyde og nye oplevelser, selvom man har hørt det uendeligt mange gange. Jeg bliver helt høj af at hører den

Der er ingen måde, hvor jeg oplever musik bedst på. Jeg elsker både at lytte til musik på iPod eller til koncert, eller når jeg selv spiller på scenen, i øvelokalet eller hjemme.

Jeg begyndte at spille guitar da jeg var 8 år og har siden, spillet hverdag. Jeg spiller hovedsageligt blues, indie, jazz og rock & roll.

Da jeg var 12 år begyndte jeg også at spille mundharmonika. Jeg har altid en med som jeg kan hive frem Der er hele tiden musik i hvis jeg skulle møde en anden hovedet på mig. Det er blues entusiast, som har lyst som der er en konstant til at jamme. koncert i hovedet på mig, som en uendelig spilleliste. I øjeblikket har jeg 3 aktive Nogle gange bliver jeg bands. I det ene spiller vi også nød til at stå op grunge, i det andet spiller vi midt om natten for at bluesrock, og i det tredje spille guitar fordi der er spiller vi forskellige former for en melodi i mit hoved moderne jazz. der bliver nød til at komme ud.


Navn: Alfred Toft Rasmussen

Er du til en specifik genre?

Jeg er ikke kun til én specifik genre, jeg bliver nødt til at have en masse forskellige udtryk at vælge og vrage mellem. Hvis jeg f.eks. er vred hører jeg tit dødsmetal eller noget andet aggressivt, hvis jeg derimod vil slappe af kan jeg så finde på at høre hiphop osv. Hvad er de vigtigste egenskaber musik skal indeholde for dig? Når jeg lytter til musik skal der helst være et eller andet, der fanger mig, et uventet rim i teksten, en skæv akkord eller noget andet, der fanger min interesse eller undrer mig. Jeg kan også godt lide, når musik er udfordrende for lytteren, når man ligesom bliver nødt til at høre pladen et par gange, før den bliver god. Hvis man kan lytte til musikken uden problemer i første hug, bliver den tit kedelig og intetsigende efter et stykke tid. Hvad er dine favoritplader ? DJ Shadow: Endtroducing Endtroducing er en enormt afslappende plade, og jeg kommer nærmest i trance, når jeg hører den. Hele pladen er bygget op omkring programmerede beats, og en hel masse forskellige opklippede lp’er, som er mikset indover. Queens of the Stone Age: Songs for the Deaf Songs for the Deaf er en konceptplade, hvor alle numrene er sat

Spiller du selv musik? Jeg spiller guitar i band og har gjort det i et par år efterhånden. Vi spiller vores eget materiale og øver 2-3 gange om ugen, så det er rimeligt seriøst efterhånden. Jeg kan også godt spille en lille smule trommer ved siden af, men det kan alle vel, når det kommer til stykket. Hvad var den tidligste oplevelse med musik, som gjorde indtryk på dig? Det var The Beatles, da jeg var omkring 3-4 år gammel. Jeg var enormt stor fan af Ringo Starr, og jeg kunne tilbringe flere


Gøgler fest Det var Roskilde Festivalen 2008. Vi sad tre sørgelige drenge i en død og forladt lejr klokken to om natten, da Vi pludselig ser en kæmpe menneske flok oppe ved kebab baren. Vi går der op for at se hvad der sker, og med et står vi i en kæmpe dansene menneskeflok med alt fra fede nordmænd til små punker piger iblandet. De blev ved at høre den samme sang igen og igen, en eller anden åndsvag cirkus sang. Vi bliver hurtigt opslugt af deres voldsomme glæde og ekstase og glemmer fuldstændigt at vi var trætte. Efter en halvtimes glædes dans gennem tilfældige lejre ender vi i en stor restaurant hvor vi straks begynder at danse på bordene og disken. I starten forsøger personalet at skubbe os ned fra disken, men de må opgive da der står omtrent halvfjers mennesker på disken. Optoget ender et par timer efter da en svensker i sin kongerus for hældt æblevin i anlægget.

Festivalen står som en de største oplevelser i mit liv, med glædesdansen som toppunktet. Efter oplevelsen er jeg begyndt at sætte mere pris på musik, og ting i det hele taget, for hver gang jeg nynner den latterlige cirkus melodi bliver jeg altid pisse glad, og hverdagen bliver lidt lettere.


Jeg hedder Anna Jeg er 14 år og går i 8 klasse på Allerslev skole i Lejre Jeg spiller guitar og klaver. Når jeg hører musik, hører jeg mange forskellige genre, det kommer helt an på mit humør. Jeg kan både høre Punk, Reggae, RnB eller hård rock, men også meget andet. Jeg er forholdsvis alsidig i min musik smag, men overpoppet sukkersødt ”penge-musik” er ikke lige min smag. Jeg er heller ikke så vild med alt for ens formet musik, men der er dog nogle undtagelser. Nogle numre, jeg rigtig godt kan lide en bestemt dag, kan jeg høre til det næsten gør ondt. Men så kan jeg også godt være ret træt af nummeret, efter det. Men nogle numre bliver jeg aldrig bliver træt af. Bl.a. ”House of Cards” med Radiohead og ”Someday” med Strokes. Der er noget ved dem, der gør at jeg kan blive ved med at høre dem. Jeg spiller klaver og guitar. Jeg går til klaver, jeg startede sidste år og før det, prøvede jeg at lære mig at spille selv. Jeg har selv lært mig at spille guitar, fordi der ikke har været plads på Lejremusikskole. Og har spillet i ca. halvandet år Jeg regner ikke med den store musikkarriere, men spiller mere for hyggens skyld og sådan. Jeg interesserer mig for musik fordi man kan udtrykke sig på så mange forskellige måder, og få meninger og holdninger udbredt gennem musikken. Og så jeg synes det er fantastisk at give sig hen til musikken og bare lytte til det. ”Dark side of the moon” med Pink Floyd er en af mine ynglings plader, fordi den virker så gennemtænkt, selvom det godt kan lyde som om den er improviseret. Den er også meget syret og original. Det gør det også godt, og jeg har aldrig hørt noget der ligner Pink Floyd’s musik.

Mine ynglings dyr er elefanter og mariehøner.


Lykken i musikken En af de bedste oplevelser indtil videre, jeg har haft var, at høre Radiohead spille på orange scene, Roskilde Festival 08. Det var en helt vildt speciel oplevelse. Da musikken begyndte, blev man næsten blæst væk og alle ens tanker fløj ud af hovedet. Man var fuldstændig tanketom og kunne kun høre musikken. Man blev også helt glad indeni på en måde, det var en slags lykke. Det var ligesom at folk blev fuldstændig stille, kun lyttede og bare nød musikken. Jeg var sammen med to gode venner, en pige og en dreng og selvom de var lige ved siden af en, var man langt væk på en måde. Før koncerten havde jeg ikke hørt så meget med Radiohead, men nu er jeg begyndt at høre det meget mere og er blevet rigtig glad for deres seneste album ”In Rainbows”. Musikken giver mig glæde og ro. Det er en koncert jeg vil huske lang tid, selvom jeg ikke fik set den hele. Det var nyt på en fed måde og alt i alt, en super fed oplevelse.

FANTASTISK!


Pladespilleren spiller mest M.I.A. og Choir Of Young Belivers for tiden. Det er en god måde at beskrive min musiksmag, og mig selv på. Storslået og melodisk musik, blandet med alternative tekster, instrumenter og melodier. Kreativ er også et ord der beskriver. Både mig selv og min smag for musik. Helt uden selvbeherskelse. Jeg er ligeglad med hvad de andre mener om min musiksmag, og når nogle siger at de ikke kan lide det musik jeg hører, så trækker jeg aldrig mine ord tilbage om hvor fedt det musik er, så prøver jeg at få dem til at lytte til musikken igen i og igen, indtil de faktisk selv syntes den. Jeg elsker at lytte og analysere tekster. Jeg syntes, at man oplever musikken på en hel anden måde, når man har tænkt over teksten, og virkelig sat sig ind i musikskriverens univers. Det er som at komme ind i en hel anden verden, med andre tanker, følelser, mennesker og liv. Jeg spiller ikke selv musik, og er egentlig ikke særlig instrumentalt anlagt. Det har været mine venner og familie, der har gjort, at jeg har fået øjnene op for musik. Den måde jeg får nyt musik ind i min hverdag på, er for det meste gennem mine venner. Alle mine venner hører forskelligt musik, og påvirker en på forskellige måder, og det tror jeg gør meget for hvem du er, og hvad du lytter til. Og selvom du bliver påvirket fra alle sider, ender det alligevel med at du får din helt egen smag, og at din personlighed skinner igennem. Der er ikke en bestemt genrer jeg lytter til, men meget forskelligt. Rock, reggae, hiphop, dancehall mm. Alt der kommer tæt på mig, former mig, og gør mig til den jeg er.


anderledes musik, men kan også lide at slappe af til god gammel rock, feste med vennerne til tekno, eller at synge med på Frank Sinatras gamle klassikere. Hvad er de vigtigste egenskaber musik skal have for dig? Jeg sætter pris på når det er godt teknisk, for det er fedt at lytte til en guitarist der kan sit kram. Men jeg synes også at det er vigtigt at kunstneren tør eksperimentere med nye lyde. Teksterne lytter jeg da også en del til, men det vil jeg mere kalde en sidegevinst. Hvad sidder i din pladespiller lige nu? Medmindre min mor har lånt den endnu en gang, og hørt ABBA, skulle jeg mene at der sidder Frank Sinatras’ ”Come Fly With Me” i.. Hvad er den sidste plade du har købt? Forsangeren fra The Dresden Dolls, Amanda Palmers’ nye solo CD, ”Who Killed Amanda Palmer”. Fed og anderledes musik med et fantastisk klaver og en super fed, rå stemme. Spiller du selv musik? Jeg spiller alt. Næsten. Nej, faktisk ikke. Jeg synes selv jeg spiller mange instrumenter, og jeg har spillet klaver siden jeg var 3 år gammel, hvor jeg fik lidt undervisning af min farmor. Nu spiller jeg selvlært på lidt forskellige instrumenter, bl.a. guitar, trommer, bas og harmonika. Desværre har jeg aldrig fundet ud af at spille rigtigt på strygere og blæseinstrumenter.

Profil af Ea Christina Willumsen, den onde gnom fra Østerbro! Hvad hører du for noget musik? Stort set alt. Alt der er interessant. Alt fra jazz til dødsmetal. Jeg lytter til teknisk godt musik, men også anderledes og banebrydende musik fra små ukendte bands/sangere. Jeg elsker at finde ny,

Hvordan begyndte du at spille musik? Da jeg var lille, havde min farmor og farfar et klaver, og jeg var ofte hjemme hos dem, så min farmor besluttede sig for at lære mig nogle få elementære ting. Derefter blev jeg tvunget til at gå til klaver. Jeg tror faktisk det var min egen idé til at starte med, men jeg fandt hurtigt ud af at undervisning ikke var mig. Desværre betalte man for et helt år ad gangen, og da min undervisning allerede var blevet betalt, mente mine forældre at jeg skulle møde op til undervisningen hver gang. Det var da også fedt nok til tider, men det var først da jeg var 10 år, og stoppede hos min klaverlære, at jeg begyndte at elske det. Nu spiller jeg musik ca. 1 time dagligt, hovedsageligt klaver og guitar.


Øl, musik og fællesskab.

Det var den dag norske Kaizers Orchestra spillede i Vega. D. 8. november, 2008. Jeg sad i kø foran koncerten i mange timer, godt underholdt af en samling af mine bedste venner, tilfældige folk og rigtig mange øl. Vi havde det fantastisk - på trods af den bidende kulde der nu er i Danmark i november. Vi var der alle sammen af én enkelt grund. Vi skulle se Kaizers Orchestra live, og det var det eneste der gjaldt lige nu. Man kunne mærke at folk var spændte, men alle var også glade, og sang med på sangene der blæste ud fra mobiltelefoner der var skruet op til sin max. lydstyrke, hvilket gjorde kvaliteten skidt. Men vi var ligeglade. For vi skulle ind og overvære en fantastisk koncert. Endelig begyndte opvarmningsbandet at spille, og adrenalinen pumpede. Øllenes virkning var efterhånden ved at tage af, og blev erstattet af en helt vild følelse af spænding og glæde. Jeg tror alle i salen kunne føle denne glæde, da alle begyndte at råbe og skrige, da opvarmningsbandet endelig havde afsluttet og Kaizers indtog scenen. Mine venner og jeg var helt oppe foran, og følte musikken blæse os igennem. Et rus af ekstrem glæde overvældede os alle, og vi kunne ikke andet end at nyde øjeblikket.


.

På vej til efterskole. Det var søndag og jeg skulle igen tage toget hjemmefra og helt til Fyn. En tur som varer omkring de 3 timer alt i alt, men så ligger man også nede på sit værelse og har pustet ud en hel gang. Lang og kedelig. Efter det meste af sjælland havde passeret da gik min iPod ud. Så der sad jeg i et tog med endnu 2 timer endnu. Uden noget andet end den danske natur som underholdning. Altså ikke for at synes den danske natur er kedelig, men efter man har taget den tur over 10 gange begynder den at blive en smule kedeligt så man har brug for en slags underholdning.

Da min iPod gik ud tænkte jeg, hvorfor havde jeg bare ikke taget mig den lille tid at sætte min ipod til at oplade, men den var tør for strøm. Jeg havde intet at underholde mig med end vinduet hvor Nybord station dukkede op. Den sædvanlige fløjten lød og toget trillede videre.

En stemme lød om der var nogen der sad her eller den var reserveret lød. Jeg svarede det mener jeg da ikke den er og en pige på omkring samme alder som mig selv, satte sig ned og vi begyndte at snakke om musik. Om hvad vi hørte og kom fra og vores stoppested. Det meste af vores samtale handlede om vores fælles interesse inden for musikken og på den måde begyndte vi at tale igennem musikken og hun spurgte hvad jeg så fik tiden til at gå med når jeg sad i her toget. Jeg fortalte jeg normalt plejede at lukke mig inde i min egen lille verden, i toget med min iPod, men da den så var gået ud kedede jeg mig. Hun sagde jamen jeg har en oplader med og tilbød mig den. Storebælts broen passerede vinduet og efter lidt tid dukkede Odense station op jeg sad stod af. Efter havde været en smule irriteret over skulle denne lange kedelige togtur og min ipod gik var jeg begyndt at blive en smule negativ men da hun kom og var åben over for mig og venlig blev min dag til noget positivt


Er du til en specifik genre eller er du til flere? Der er selvsælgelig en jeg kan lide bedst, men alligevel hører jeg flere genrer. Jeg hærer meget metal men også meget pink floyd. Hvis man inddeler tingene i tempo så er der nogen der lever i et hurtigt tempo og så er hurtig musik også det bedste for dem til at slappe af. Hvad er de vigtigste egenskaber inden for musikken for dig? Det skal instrumenterne ikke bare spille et beat, de skal spille musik, de skal alle sammen spille noget specielt og for det til at passe sammen, sådan bliver det bedst. Det skal være instrumentelt, det skal være rigtige instrumenter spillet af et band, jeg tror ikke at at et enkelt menneske kan lave det hele selv, det bliver altid bedst når det er en gruppe. Hvad er din ultimative koncertoplevelse? Selvom det ikke er et band jeg nogensinde havde hørt om før, det var selve kombinationen af alle oplevelserne tilsammen. Det var min tredje festival. Hvor der var tre nordmænd med to guitarer og en der sang og de indragede publikum imens de spillede noget fed metal, og de spillede også metallica. Det fede var at de også sad og snakkede med publikum især også os. Hvem er din yndlingsmusiker? Det må nok være metallica. Den måde de startede på med hvordan de lavede bandet, og startede på var fedt. Deres første bassist var udlært i klassisk musik og det gav en stor indflydelse på bandet og der er slet ikke andre metalbands der kan bruge de stemmer og instrumenter som de kan, og teksterne passer også altid godt til sangen, f.eks. i one hvor det hele passer sammen. Deres største hits er helt klart instrumentel numre. Kan du bedst lide studie eller livealbums? Livealbums der kommer det an på hvor meget man kender musikken, live musik er meget bedre, hvis man kender musikerne og derfor er det også det bedste for mig. Musikerne improviserer og man kan høre hvor ægte musikken er.


F r e d e r i k Jeg spiller bas, trommer, guitar og en smule klaver. Jeg har dog aldrig modtaget undervisning i noget af det. Udover at spille on/off i nogle jambands laver jeg min egen musik i mit lille lo-fi hjemmestudie. I sommers startede jeg på Roskilde Gymnasiums musik-linje. Musik skal kunne udfordre mig som lytter. Det gør ikke noget, hvis jeg skal lytte det igennem flere gange for virkelig at forstå det. Hvis musikken er for ”simpel”, keder den mig alt for hurtigt, og så mister jeg interessen for den. Udfordringen kommer tit i form af et udfyldt lydbillede, som har mange dimensioner eller i form af anderledes rytmer, der måske ikke altid følger den klassiske 4/4. Tænkning uden for boksen, når det handler om sangopbygninger og ”normer” inden for musik, synes jeg også er en meget interessant egenskab. Derudover synes jeg også, at støj er et meget interessant, men ikke nødvendigt element i musik. Jeg har ikke en favorit plade som sådan. For mig er den ideale plade den, som man ikke kan blive træt af. Den som man altid kan høre igen og opdage nye ting ved. Den som uafhængigt af tid stadig står som en milepæl, og er et vidunder, på trods af udviklingen igennem tiden af musik og mulighederne. Det vil stadig ikke være en ’favorit’plade, som jeg sammenligner med andet musik og vælger over, men en plade som jeg beundrer. For mig er en af de plader My Bloody Valentines ”Loveless” fra 1991. Det tog mig adskillige gennemlytninger af den plade, før jeg forstod, hvad det handlede om. Første gang jeg hørte den, var jeg 13 år, og jeg kan tydeligt huske, at jeg tænke ”Hold kæft noget lort. Hvad ser folk i det?”. Da de så blev gendannet for at spille live koncerter, gav jeg pladen en ny chance. Jeg blev ved at høre den, og med tiden forstod jeg den bedre og bedre. Så kom de endelig og spillede på Roskilde i 2008, og det slog det fast for mig hvor fantastiske den plade er. Pladen bruger støj på en helt unik drømmende måde. For at forstå den skal man lægge sig bag støjen og finde melodierne og lade sig drømme væk. Pladen er i dag en klassiker, og My Bloody Valentine formåede faktisk at ”dræbe” hele shoegazer-genren, ved at lave en så perfekt plade. Der var ikke så meget at komme efter længere for alle andre shoegazer bands. Jeg har det normalt sådan, at jeg meget gerne vil støtte en kunstner, men hvis kunstneren er på et majorlabel, føler jeg, at jeg støtter dem mere ved at tage til deres koncerter end at købe deres CD, hvilket godt kan resultere i at jeg ”låner” cd’en på biblioteket. Hvis det derimod er en kunstner på et uafhængigt pladeselskab, tror jeg, kunstneren får mere ud af det bidragsmæssigt. De uafhængige tænker også for det meste på musikken frem for


V o s s Førstegangsgænger på Roskilde En oplevelse, jeg husker, er første gang, jeg var på Roskilde Festival i 2005 i en alder af 12. Jeg havde ikke som sådan nogen idé om, hvad Roskilde Festivalen var dengang, men jeg kan huske, at jeg havde en ven, der fortalte mig om det ret tit. Mine forældre skulle arbejde ude på pladsen for den lokale boldklub, som jeg spillede i dengang, og jeg fik det der svarer til et ”børnearbejderarmbånd”. Jeg gik rundt sammen med to af mine bedste venner på skift og udforskede dyrskuepladsen. Jeg nød følelsen af den gode stemning og fællesskabet – noget helt anderledes end det jeg var vant til i min hverdag dengang. Det åbnede nærmest mine øjne for, hvordan mennesker kunne leve i et fællesskab, hvilket gjorde mig ekstrem glad og skabte en del af det livssyn, som jeg har i dag. Jeg kan huske en masse folk, der kom hen og høfligt spurgte hvor gammel man var, og hvad ens historie var for at være på Roskilde. Jeg kan huske toge af mennesker der slog på random ting, og skabte en rytmisk himmel. Jeg var dengang meget stor fan af Mew, og de var blevet sat til at spille kl.02.00 om fredagen på Arena. Hele opløbet til koncerten var ret kaotisk (det syntes jeg i hvert fald dengang!). Min bedste ven kender hende, der står for sikkerheden på Arena, og hun kunne skaffe os backstage. Dengang lød det enormt tiltrækkende, men hele idéen blev desværre ødelagt da splitten på mit armbånd gik i stykker, hvilket betød, at hun ikke så let kunne lukke mig ind. Vi besluttede os i stedet for at se dem ude blandt det normale publikum. Den beslutning var min vens forældre bare ikke så glade for, så han endte med at tage hjem før koncerten startet. Det resulterede i at jeg måtte stå og se koncerten sammen med min mor. Jeg har højst sandsynligt været den eneste 12-årige, den fredag kl.02.00. Folk blev ved at kommentere på ”ham den lille tapre dreng, der havde holdt sig vågen”, som stod lige oppe foran båsen. Flere ældre drenge endte også med at prøve at tage mig op på deres skuldre så jeg kunne se, hvilket security-guardsne hurtigt fik sat en stopper for. Derudover skal det siges, at min søster havde fødselsdag dagen efter, og at jeg ikke endte med at komme hjem før kl.04.30, hvor derefter at stå op og synge fødselsdagssang kl.09.00. Men dér stod jeg. 12 år gammel. Første gang på Roskilde Festivalen, hvor jeg så mit yndlings band for første gang live. De stod der lige foran mig og spillede for mig. Jeg var fuldstændig opslugt af musikken, sceneshowet, lyset og fællesskabet. Mew overskred alle mine forventninger. Jeg følte en enorm størrelse glæde og beundring, og dog følte


En dejlig morgen med sol, lunkne øl og glade mennesker

Jeg tænker på Nakkefestivalen. Jeg tror det var 2007. Vi lå på græsset hvor solen skinnede på os, og vi kunne høre musikken fra scenen med et band der spillede den underligste musik. Det var svært at afgøre om det var en mand eller kvinde der sang, bassisten spillede på kontrabas, og perkussionisten gik til den som var han et vildt dyr med tamburin og trommestikker i stedet for kløer. Det var hele fornemmelsen, der gjorde det til en dejlig oplevelse: Jeg var vågnet i mit telt og var fuldstændigt stegt og havde tømmermænd. Musikken vækkede mig og jeg kravlede ud i den friske luft for at få det bedre, så jeg lagde mig derfor i græsset ved siden af mine venner og scenen. Græsset føltes køligt af nattedug eller øl – det er jeg egentlig lidt usikker på, men det gjorde ikke nogen forskel, for det var alligevel mange dage siden nogen af os havde været i bad. Solen lunede mig, og musikken bølgede gennem hele min krop, og virkede ekstra kraftigt på grund af blandingen af høj bas og tømmermænd. Egentlig havde jeg det rigtig skidt, men musikken virkede som balsam for sjælen. En ven jonglerede med tomme ølflasker, en anden rullede lidt hjemmerul, og jeg lå med en lunken øl at stå op på og med bare tæer. Det hele var en fed oplevelse fordi vi var sammen, og vi var sammen på grund af musikken. Jeg kan ikke huske hvad bandet hed, og det gør ikke noget – men jeg håber virkelig at de kommer igen til næste år!


NAME Kim Brandt-Jørgensen Den første oplevelse med musik, som har gjort stort indtryk på mig, var Elton Johns titelmelodi til tegnefilmen ”løvernes konge”. Det var omtrent 1. klasse. Det var med den sang, jeg for første gang fik gåsehud ved at høre musik. Det var første gang, musik gjorde indtryk på mig. Det var der, det hele begyndte, jeg blev mere opmærksom på musik og erfarede, at musik kunne give mere end som så… De vigtigste egenskaber, som musik skal indeholde, er det melodiske. Melodisk musik er det bedste. Det er den måde, som akkorderne er sat sammen på, som er vigtig. Det er en speciel følelse man får, når vokal og guitar går op i en højere enhed. Det er den harmoniske del, der giver mig den bestemte følelse. Man får gåsehud, og hjertet slår et ekstra slag. Musikken jeg hører er melodisk rock og metal som Evanescence, Metallica, Rammstein og Volbeat. De rammer ting, som er vigtige for mig i musik. Jeg hører også en hel del klassisk filmmusik. Jeg er helt vild med en komponist ved navn Hans Zimmer, han er simpelthen genial. Det er harmonien og storheden i et symfoniorkester, der gør det. Jeg lytter også til ny rock med masser af energi, som fx Paramore. Hvis musikken har en god melodi, som fanger mig, kan det være af ret forskellige genrer. Alt det musik jeg kan lide har harmoni, som jeg synes er essensen i al musik. Jeg spiller selv musik og nyder det meget. Jeg startede med at spille tromme i 4. klasse, cirka der omkrig startede jeg også med at gå til klaver. Så kom guitaren da jeg var 14 år. Trommer og guitar er noget jeg har lært mig selv med stor indflydelse fra min far og storebror. Min største koncertoplevelse var i sommeren 2007. Metallica spillede foran 50.000 mennesker. Jeg har aldrig fået et større

sus, end da Lars Ulrich hoppede ind på scenen og skålede med hele publikum.

VI SPILLEDE SAA GULVET RYSTEDE”

EN af mine bedste oplevelser med musik var, da jeg skulle spille en koncert i en hal ved min gamle folkeskole. Hele skolen, samt min storebror og forældre, var til stede den aften. Det var et stort arrangement, som skolen afviklede. Der var opsat en stor scene med storskærme. Jeg spillede trommer og havde for første gang mikrofoner sat til trommerne.


JEG spillede så gulvet rystede, og vibrationerne fløj gennem kroppen. Det var en fantastisk følelse. Jeg var meget nervøs og spændt, men samtidig meget sikker på mig selv, da vi var godt forberedte. Koncerten blev afholdt en måned før vi skulle ud af skolen, så vi var fulde af energi og tænkte ikke over at vi skulle tilbage i skolen. Vi gav den hele armen og blev rost meget for det.

Vi spillede The Cranberries, U2, DAD og Metallica. Koncerten gav mig en masse selvtillid, samtidig med at det var en smule rørende og overvældende. Det var en rigtig god afslutning på skolen.


Hej! Mit navn er Michael og i skrivend e stund er jeg atten år og går i 3.g på Himmel ev

Gymnas ium Det jeg tror der er så specielt ved musik der gør at det kan være så populær t er at det er så

utrolig mangfol digt: uanset hvad du føler i en given situation vil der altid være et stykke musik der passer

til følelsen og som du på den måde kan relatere til. Det kan give et mennes ke utrolig meget at vide at det ikke er det eneste der føler sådan og på den måde være utrolig bekræfte nde. Når det kommer til min egen musiks

mag har jeg selvfølg elig en favorit genre, nemlig rock. Men

rock kan jo være utrolig meget forskelli gt, og derudov er kommer det også meget an på hvad humør jeg er i. Men

sådan set mener jeg at al musik kan lyde godt hvis man sætter sig ned og lytter til det. Det jeg ofte gør når jeg lytter til musik det er at jeg analyser er den, på den måde at så lytter jeg til teksten, hvad sangen handler om og om den

passer til musikke n, og så fokusere r jeg på de enkelte instrume nter, og hører at ”hey guitaren lyder da egentlig meget godt” og ”tromm erne har da egentlig et fedt beat” og på den måde kan noget der først lød som noget værre larm

komme til at lyde vildt godt fordi jeg ved at de enkelte dele er gode. For mig er det vigtigt at man køber cd’erne i stedet for at downloa de sangene, også selv om det er helt lovligt, fordi jeg ved hvor meget tanke der er

lagt bag det fra musiker nes side. For eksempe l er der hvordan coveret ser ud som kan sige meget

om hele albumm ets ”feel”, og de har også lagt meget vægt


bag rækkefø lgen af numrene , så der er en kronolo gi sådan så det giver en ordentli g helheds oplevels e. Nogen gange kan det betyde utrolig meget for et nummer hvordan man opfatter det i forhold til de numre der er kommet

før det, for eksempe l kan jeg nævne sangene på Dark Side of the Moon eller The Wall af Pink Floyd hvor de enkelte numre er gode, men bliver ti gange federe når man hører dem i sin helhed. Min ultimati ve koncerto

plevelse er helt klart Green Day da de spillede på Roskild e Festivall en. De havde allerede spillet to koncerte r samme dag og skulle så spille en sidste på Roskild e hvor alle tænkte at nu kom der garanter et et band der var fuldstæn

digt færdige for i dag og glædede sig til at blive færdige med koncerte n. Men i stedet gav de den hele armen og gør det bedre end nogensi nde, og hele deres

opførsel og den måde de får

publiku m med, ved at sprøjte med vandpist oler på dem og få publiku m på scenen og spille med dem, og forære en guitar væk var bare vildt fedt.

Konce rt på

Gimle

Jeg skulle spille koncert på Gimle med mit samspils hold (som jeg senere har dannet band med) fra ungdom sskolen. Vi var de første der skulle spille og ti minutter inden vi skulle på stod vi ude foran og gjorde os mentalt

klar. Da sagde jeg noget fra starten af en Sladesang der var det samme som det en præst siger når han skal vie folk, her var det bare ændret til noget der havde med rock at gøre. Det hørte de andre fra bandet og syntes at

det lød fedt og sagde at sådan burde vi starte koncerte n op, og det blev vi så enige om. Sådan startede jeg altså koncerte n op og publiku m oplivede fuldstæn dig fordi de overhov ed ikke havde forvente t det, og derfor fik vi en vildt god

oplevels e hvor vi og publiku m bare rockede igennem . For mig var det en god oplevels e fordi at det var essensen af rock: for mig er rock en følelse, på den måde at da jeg gik på scenen det var jeg ikke længere Michael: jeg var


en rockmus iker, og jeg spillede ikke rockmus ik: jeg rockede. Det var en ekstase, jeg var fuldstæn dig opslugt af musikke n og levede gennem den, jeg tænkte ikke på hvad der skete når jeg kom ned fra scenen, jeg spillede

bare. På græsk er der et udtryk der hedder katarsis, hvilket handler om at musikke n (eller kunst generelt) opsluger en, således at man kommer frem til en slags indre sandhed, og bare ikke kan gøre noget usandt, man kan ikke gemme

sig bag en maske. På det tidspunk t var jeg i katarsis. Jeg rockede.

Without music there are no expressions


Elektronisk Pusterum Det kan ofte være svært at beskrive en speciel oplevelse. Noget der er så unikt, at det har gjort et længevarigt indtryk på en. Når man er fast koncertgænger, som jeg vælger at kalde mig selv, kan det nogle gange være svært at skelne mellem den ene og den anden oplevelse – der er dog nogle få der skiller sig ud. Roskilde Festival ’08 var en smule turbulent for mit vedkommende. Jeg gik glip af en del koncerter, der var noget rod i min lejr og det var generelt meget kaotisk. Lørdag kl. 2 var dog et stort lyspunkt. Jeg hørte Spleen United med mine fætre og et par gode venner. En koncert, der på mange måder var en stor forløsning. Det var ikke blot koncerten, men hele konteksten. Jeg kunne bare være selv og langsomt synke ind i musikken – noget jeg havde savnet hele festivalen. Jeg havde hørt Spleen United 5-6 gange før, men første gang på Arena, der var perfekte rammer. Lysshowet var suverænt, lyden perfekt. Timingen var perfekt. Det var en koncert jeg vil huske længe som en fantastisk oplevelse.


Oliver D. Mellergaard 19.02.92 Roskilde/København

Downloader du eller køber du din musik? Et efterhånden klassisk spørgsmål, hvor man helst skal svare at man køber cd’erne. Det bliver også mit svar. Ikke fordi at det skal lyde fedt, eller fordi det er skidt at downloade. Personligt holder jeg meget af at gå rundt og kigge på cd’er i TP eller Guf. Jeg kan nogen gange bruge en hel time på at traske rundt og finde gamle og nye cd’er. Jeg er stor tilhænger af hele udvælgelsesprocessen, når den foregår i butikken. Jeg synes at jeg har bedre overblik på denne måde.

Hvordan blev du præsenteret for den musik du lytter til? Analyserer du musikken i hovedet, mens du hører den?



Hvad sidder i din pladespiller lige nu? Det gør Dirty Pretty Things med deres seneste album, ”Romance at Short Notice”. En cd, der i mine øjne er indbegrebet af alt det britisk rockmusik bør og skal være. Jeg er stor fan af bandets frontmand Carl Barat, der er tidligere medlem i det legendariske band The Libertines. Han har en evne til at kreere super enkel, men fed rockmusik, især i samarbejde med Pete Doherty. Jeg fik så sent som i sidste måned chancen for at høre Carl Barat og resten af bandet, da de gav koncert i Pumpehuset. Det var en fed koncert, men ligeså meget en stor oplevelse at se Barat i levende live. ”Romance at Short notice” er opfølger til bandets første cd ”Waterloo to Anywhere”. Jeg kan stærkt anbefale begge cd’er. De mest bemærkelsesværdige sange fra det nye album er efter min mening Hippy’s Son, Tired of England og Kicks or Consumption.



Ja, det gør jeg faktisk ret tit, men oftest uden at tænke over det. Der er noget i underbevidstheden, der automatisk skiller sangen ad i forskellige lydspor, med guitar, trommer og bas. Da jeg gik til trommer for et par år siden, blev jeg tit fanget i at sidde og tromme i bordet. Lige i øjeblikket er det guitar, der bliver lyttet af og efterfølgende prøvespillet på min egen guitar.

Jeg brænder for rockmusik. Det har været en naturlig del af min hverdag siden jeg var 5-6 år gammel. Især min far har påvirket min musiksmag meget. Han har været på Roskilde festivalen samtlige år, og jeg har på baggrund af dette været med siden jeg var helt lille. Han har introduceret mig for koncertmiljøet og hans musiksmag har smittet meget af på mig. Det interessante i denne sammenhæng er, at på trods af den store alders forskel (35 år), er det i store træk den samme musik vi hører – da han jo er vokset op med rock og efterfølgende punk/new wave.

Hvad ville din ultimative koncertoplevelse være? Hvis jeg skulle sammensætte en perfekt koncert, skulle det først og fremmest være på et hyggeligt spillested med god lyd. Gerne et mindre sted såsom Loppen, Lille Vega eller Gimle. Jeg skulle kunne være i godt selskab med venner, der til en vis grad havde den samme musiksmag som mig selv. Hvad selve koncerten angår, skulle det være et band jeg ikke havde hørt før. Helst et upcoming engelsk band, der vælter mine venner og jeg bagover! De skal kunne udstråle så meget vilje og entusiasme, at det kan ses i øjnene på dem. Det er en fantastisk oplevelse som tilskuer.


Mit navn er Rasmus Ditlev, jeg er 14 år gammel og bor i Lejre, lige uden for Roskilde. Jeg spiller guitar, og det har jeg gjort i snart 3 år nu. Jeg spiller i et band, men jeg kunne godt tænkte mig en dag at lave mit eget band. Det bedste ved musik er hvis man er stresset, og har haft en hård dag og så lukke sig selv inde med sin ipod og bare lytte musik uden rigtig at tænke på noget. Jeg kommer nærmest ind i sin egen verden, og det virker, på mig, afstressende. Jeg hører typisk musik når jeg er på vej hjem fra skole eller på vej hjem fra skole. Noget af mit yndlings musik er et band, som hedder Bowling for Soup. Jeg synes de er gode da teksterne er meget hverdagsagtige, og man kan relatere dem. Den bedste koncertoplevelse jeg nogensinde har haft var Flogging Molly i store Vega. Det er en slags irsk rockmusik.(Også kaldet Celtic Rock) Folk var klædt ud i irsk tøj, fx kilte eller en særlig irsk hat. Der var en helt speciel stemning til den koncert, hele publikum bølgede nærmest i takt til musikken. En anden ting der gjorde det til noget helt særligt, var at bandet har en meget bred målgruppe, så der var både unge, voksne og ældre mennesker blandt publikum. Når jeg går til koncerter kan jeg bedste lide når det er små indendørs spillesteder, jeg synes der er bedre stemning, og bandet har bedre kontakt med publikum i forhold til store koncerter, hvor man bare er en del af publikumet.


Vores første koncert som band

Det var en koncert, sådan en julekoncert med musikskolen. Stedet hvor vi spillede hed Felix. Felix er et gammel mejeri, men bliver brugt til koncerter nu. Det var ikke en stor koncert og vi spillede kun 2 numre, det var heller ikke et særligt vildt publikum, men det var følelsen af at udtrykke sig musikalsk og få mulighed for at vise, hvad vi havde øvet igennem året og blive hørt. Vi var bandet og vores ”musikleder”, (han var ikke på scenen, men han havde stået for at øve med os.) havde han ikke været der, havde vi ikke stået dér. Vi havde aldrig mødt hinanden før sommeren inden, så det var mærkeligt i starten at skulle spille sammen, men da vi havde øvet et par gange og lært hinanden bedre at kende, gik det bedre. De var ikke noget hovedband men en masse små som fik lov at vise hvad de kan. Vi spillede rock og reggae, Jack Johnson. Det var ikke genren som betød noget det var det at vi fik lov at spille for at større publikum første gang og det var dét som gjorde det til en særlig oplevelse.


Syngende kanotur I sommer var jeg en uge på kanotur i Sverige sammen med en masse andre fra 13-17år. Mens vi sejlede rundt i de svenske søer, skrålede vi alle de sange, vi kunne komme i tanke om. Det var alt fra Bamse og kylling til Nik og Jay. Der var ingen andre end os, så der var ingen der klagede (selvom det nok ikke lød alt for godt). Vi sang alle sange, vi kunne huske bare en lille smule af. Alle var meget glade og energiske. Om aftenen sad vi rundt om bålet og sang. Vi havde kun det musik, vi selv kunne lave ud fra vores stemmer og en guitar. Det giver et meget tæt fællesskab, når man synger sammen foran et bål. Alle er en del af fællesskabet. Det giver følelsen af at man er de eneste i hele verden. Der er kun dem man kan se i skæret fra bålet. Der var kun os, men vi var der hundrede procent. Os og vores stemmer.


Alexander Mackenzie En af mine bedste oplevelser er, fra da jeg var 8 år og gik i SFO på Absalon skole. Der var en pædagog ved navn Mark, som lyttede til noget musik, jeg slet ikke var vant til. Jeg var sammen med et par af mine venner, da han inviterede os til at danse pogo, hvilket vi ikke anede, hvad betød. Han satte en Nirvana CD på og skruede helt op. Han forklarede kort, hvordan vi bare skulle hoppe ind i hinanden i takt til musikken. Det var skide skægt og anderledes. Jeg fik en stærk følelse af at gøre oprør. Mark spillede også guitar, så senere den dag spurgte jeg, om han ikke ville lære mig en sang. Han lærte mig at spille riffet i ”Smells Like Teen Spirit”. At kunne få en nogenlunde lyd ud af guitaren gav en følelse af noget nyt og spændende, og jeg blev meget ivrig efter at lære mere. Jeg føler mig meget heldig, fordi jeg kan spille guitar, og jeg bruger det til at slippe væk fra virkeligheden. Når jeg spiller guitar, er det som om, jeg mediterer. Jeg reflekterer over oplevelser, følelser og situationer som om jeg bladrer gennem mine tanker og skiller mig af med de dårlige, ved hjælp af guitaren.


Jeg hedder Solveig og er 14 år gammel. Jeg hører oftest musik, når jeg er hjemme både alene og med nogle venner. Musik kan gøre mig i bedre humør, men afspejler generelt mine følelser og gør mig afslappet. Jeg vælger, den musik jeg lytter til meget ud efter mit humør netop den dag. Når jeg vælger hvad jeg vil høre, er det ikke teksten men mere stemningen i sangen, jeg lægger vægt på. Det er meget vigtigt for mig, at et musiknummer ikke bliver for ensformigt, men bliver delt op i flere stykker. Stykkerne skal både spille sammen men også bryde hinanden, så der kommer modsætninger ind i nummeret. På den måde bliver det ikke bare noget der ligger i baghovedet, men man bliver tvunget til at lytte. Mit yndlingsband for tiden er helt sikkert Red hot chili peppers, da de er netop gode til at dele deres numre op. Deres numre er også meget forskellige fra hinanden, så det bliver aldrig kedeligt.

Jeg hedder Solveig og er 14 år gammel


Syngende kanotur I sommer var jeg en uge på kanotur i Sverige sammen med en masse andre fra 13-17år. Mens vi sejlede rundt i de svenske søer, skrålede vi alle de sange, vi kunne komme i tanke om. Det var alt fra Bamse og kylling til Nik og Jay. Der var ingen andre end os, så der var ingen der klagede (selvom det nok ikke lød alt for godt). Vi sang alle sange, vi kunne huske bare en lille smule af. Alle var meget glade og energiske. Om aftenen sad vi rundt om bålet og sang. Vi havde kun det musik, vi selv kunne lave ud fra vores stemmer og en guitar. Det giver et meget tæt fællesskab, når man synger sammen foran et bål. Alle er en del af fællesskabet. Det giver følelsen af at man er de eneste i hele verden. Der er kun dem man kan se i skæret fra bålet. Der var kun os, men vi var der hundrede procent.


Os og vores stemmer.


Fænomenal koncert afbrudt af knækket streng.

positive energi publikum

Men. Pludselig var der

udstrålede. Vi spillede

noget der gik grusomt galt. Fyldt med energi og ingen omtanke, slog jeg så hård ned på strengen

Min fedeste

at den knækkede. Vi

oplevelse var

valgte at sige ”det var

da mit band og

det” og gå ned.

jeg, spillede

Heldigvis var det under

koncert på

ekstranumrene og vi

Amtet. Vi gav

havde kun en sang

den gas, og publikum var tændte. Vi havde en fest. Jeg var rigtig spændt, og en lille smule nervøs og lidt overgearet. Jeg var glad og overvældet over den

tilbage. vores egne kick ass rock ’n

Efter koncerten kom

roll det gav mig

mange fra publikum hen og

selvtilfredshed da jeg selv

sagde at det var en god

havde været med til at lave

koncert og at vi havde

musikken og skrive

nogle fede tekster.

sangene.


Hvem er din yndlingskunster eller band? Mit yndlingsband er Kashmir. Jeg var i Sverige for et par år siden, hvor min søster introducerede mig for det første album ”Travelogue”. Jeg blev virkelig grebet af det sang for sang. Det var første gang, jeg virkelig bare blev grebet af et helt album på den måde, og havde det godt inde i, når jeg hørte det. Efter at have hørt det i lidt tid købte jeg deres andet album, og blev mindst lige så grebet af det. Senere fik jeg så de nyeste, og havde svært ved at vende mig til dem, men efter lidt tid fik jeg hurtigt øjnene op for dem og lyttede dem igennem igen og igen. Så for mig har Kashmir ikke lavet en eneste dårlig sang eller album.

Hvad er din bedste koncert oplevelse på Roskilde Festival? Det må være koncerten med Roger Waters i 2006. Utroligt gennemført med opførsel af ”The Dark Side Of The Moon, og så lige alle de store numre fra de andre plader. Det var meget uvirkeligt at stå så tæt på Roger Waters, fordi jeg har studeret og hørt meget Pink Floyd. Koncerten var virkelig et minde for livet, og en fantastisk måde at slutte festivalen på. Analyserer du musik, når du hører det? Ja, det gør jeg. Jeg tænker altid over opbygningen af sangen, akkorder i sangen, om trommerne har en speciel rytme osv. Det ville være svært for mig at forelske mig i en sang, der bare bestod af 3-4 akkorder i et vers, omkvæd, vers, omkvæd. Det skal være mere udfordrende. Jeg kan godt lide at gå op og spille en sang på guitar lige efter, at jeg har hørt den. Og kan næsten aldrig lade være med at tromme med på lårene, hvis der er en lidt anderledes trommerytme.

Hvad er din yndlingsplade? Det må nok være Dizzy Mizz Lizzys selvbetitlede album. Super fedt album jeg elsker at sætte på. Nogle gange kan man blive helt nostalgisk, og kan fælde en tåre. Jeg glæder mig utrolig meget til at se Tim Christensens koncerter på hans kommende tour, hvor han har lovet at putte en lille håndfuld Dizzy Mizz Lizzy sange i sættet.

Søren Lærkholm Haenschke, 16 år

Hvad er det sidste album, du har købt? Det var det nye Tim Christensen album ”Superior”. Det er utrolig fedt album, der fuldstændig lever op til mine forventninger, hvilket er det der er vigtigste for mig og ikke hvad en eller anden gut fra Politiken, Metro Express eller Urban mener om det. En ven og jeg tog op til GUF på Vestergade i København, hvor Tim skrev autografer i forbindelse med sin nye pladeudgivelse. Det var en fed oplevelse, hvor jeg fik mulighed for at spørge Tim om nogle spørgsmål, vise ham mine Dizzy trøjer og se ham som helt almindelig mand, og ikke som en kæmpe rockstjernerollemodelsidol. Det der gjorde oplevelsen helt speciel, var, at han kunne huske mig for engang, han spurgte mig, om jeg ikke kunne sende ham en dvd med Dizzys koncert fra Roskilde 94’, da han aldrig havde set den, og husker den som hans bedste koncert nogensinde, plus han havde fødselsdag under koncerten.


Rockpilot  

Workbook for young rockpilots at the Danish Rockmuseum

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you