Page 1


Selvtillid


NAME Kim Brandt-Jørgensen Den første oplevelse med musik, som har gjort stort indtryk på mig, var Elton Johns titelmelodi til tegnefilmen ”løvernes konge”. Det var omtrent 1. klasse. Det var med den sang, jeg for første gang fik gåsehud ved at høre musik. Det var første gang, musik gjorde indtryk på mig. Det var der, det hele begyndte, jeg blev mere opmærksom på musik og erfarede, at musik kunne give mere end som så… De vigtigste egenskaber, som musik skal indeholde, er det melodiske. Melodisk musik er det bedste. Det er den måde, som akkorderne er sat sammen på, som er vigtig. Det er en speciel følelse man får, når vokal og guitar går op i en højere enhed. Det er den harmoniske del, der giver mig den bestemte følelse. Man får gåsehud, og hjertet slår et ekstra slag. Musikken jeg hører er melodisk rock og metal som Evanescence, Metallica, Rammstein og Volbeat. De rammer ting, som er vigtige for mig i musik. Jeg hører også en hel del klassisk filmmusik. Jeg er helt vild med en komponist ved navn Hans Zimmer, han er simpelthen genial. Det er harmonien og storheden i et symfoniorkester, der gør det. Jeg lytter også til ny rock med masser af energi, som fx Paramore. Hvis musikken har en god melodi, som fanger mig, kan det være af ret forskellige genrer. Alt det musik jeg kan lide har harmoni, som jeg synes er essensen i al musik. Jeg spiller selv musik og nyder det meget. Jeg startede med at spille tromme i 4. klasse, cirka der omkrig startede jeg også med at gå til klaver. Så kom guitaren da jeg var 14 år. Trommer og guitar er noget jeg har lært mig selv med stor indflydelse fra min far og storebror. Min største koncertoplevelse var i sommeren 2007. Metallica spillede foran 50.000 mennesker. Jeg har aldrig fået et større

sus, end da Lars Ulrich hoppede ind på scenen og skålede med hele publikum.

VI SPILLEDE SAA GULVET RYSTEDE”

EN af mine bedste oplevelser med musik var, da jeg skulle spille en koncert i en hal ved min gamle folkeskole. Hele skolen, samt min storebror og forældre, var til stede den aften. Det var et stort arrangement, som skolen afviklede. Der var opsat en stor scene med storskærme. Jeg spillede trommer og havde for første gang mikrofoner sat til trommerne.


JEG spillede så gulvet rystede, og vibrationerne fløj gennem kroppen. Det var en fantastisk følelse. Jeg var meget nervøs og spændt, men samtidig meget sikker på mig selv, da vi var godt forberedte. Koncerten blev afholdt en måned før vi skulle ud af skolen, så vi var fulde af energi og tænkte ikke over at vi skulle tilbage i skolen. Vi gav den hele armen og blev rost meget for det.

Vi spillede The Cranberries, U2, DAD og Metallica. Koncerten gav mig en masse selvtillid, samtidig med at det var en smule rørende og overvældende. Det var en rigtig god afslutning på skolen.


Musik skaber sammenhold sammenhold skaber musik


Hvem er din yndlingskunster eller band? Mit yndlingsband er Kashmir. Jeg var i Sverige for et par år siden, hvor min søster introducerede mig for det første album ”Travelogue”. Jeg blev virkelig grebet af det sang for sang. Det var første gang, jeg virkelig bare blev grebet af et helt album på den måde, og havde det godt inde i, når jeg hørte det. Efter at have hørt det i lidt tid købte jeg deres andet album, og blev mindst lige så grebet af det. Senere fik jeg så de nyeste, og havde svært ved at vende mig til dem, men efter lidt tid fik jeg hurtigt øjnene op for dem og lyttede dem igennem igen og igen. Så for mig har Kashmir ikke lavet en eneste dårlig sang eller album.

Hvad er din bedste koncert oplevelse på Roskilde Festival? Det må være koncerten med Roger Waters i 2006. Utroligt gennemført med opførsel af ”The Dark Side Of The Moon, og så lige alle de store numre fra de andre plader. Det var meget uvirkeligt at stå så tæt på Roger Waters, fordi jeg har studeret og hørt meget Pink Floyd. Koncerten var virkelig et minde for livet, og en fantastisk måde at slutte festivalen på. Analyserer du musik, når du hører det? Ja, det gør jeg. Jeg tænker altid over opbygningen af sangen, akkorder i sangen, om trommerne har en speciel rytme osv. Det ville være svært for mig at forelske mig i en sang, der bare bestod af 3-4 akkorder i et vers, omkvæd, vers, omkvæd. Det skal være mere udfordrende. Jeg kan godt lide at gå op og spille en sang på guitar lige efter, at jeg har hørt den. Og kan næsten aldrig lade være med at tromme med på lårene, hvis der er en lidt anderledes trommerytme.

Hvad er din yndlingsplade? Det må nok være Dizzy Mizz Lizzys selvbetitlede album. Super fedt album jeg elsker at sætte på. Nogle gange kan man blive helt nostalgisk, og kan fælde en tåre. Jeg glæder mig utrolig meget til at se Tim Christensens koncerter på hans kommende tour, hvor han har lovet at putte en lille håndfuld Dizzy Mizz Lizzy sange i sættet.

Søren Lærkholm Haenschke, 16 år

Hvad er det sidste album, du har købt? Det var det nye Tim Christensen album ”Superior”. Det er utrolig fedt album, der fuldstændig lever op til mine forventninger, hvilket er det der er vigtigste for mig og ikke hvad en eller anden gut fra Politiken, Metro Express eller Urban mener om det. En ven og jeg tog op til GUF på Vestergade i København, hvor Tim skrev autografer i forbindelse med sin nye pladeudgivelse. Det var en fed oplevelse, hvor jeg fik mulighed for at spørge Tim om nogle spørgsmål, vise ham mine Dizzy trøjer og se ham som helt almindelig mand, og ikke som en kæmpe rockstjernerollemodelsidol. Det der gjorde oplevelsen helt speciel, var, at han kunne huske mig for engang, han spurgte mig, om jeg ikke kunne sende ham en dvd med Dizzys koncert fra Roskilde 94’, da han aldrig havde set den, og husker den som hans bedste koncert nogensinde, plus han havde fødselsdag under koncerten.


Fænomenal koncert afbrudt af knækket streng.

positive energi publikum

Men. Pludselig var der

udstrålede. Vi spillede

noget der gik grusomt galt. Fyldt med energi og ingen omtanke, slog jeg så hård ned på strengen

Min fedeste

at den knækkede. Vi

oplevelse var

valgte at sige ”det var

da mit band og

det” og gå ned.

jeg, spillede

Heldigvis var det under

koncert på

ekstranumrene og vi

Amtet. Vi gav

havde kun en sang

den gas, og publikum var tændte. Vi havde en fest. Jeg var rigtig spændt, og en lille smule nervøs og lidt overgearet. Jeg var glad og overvældet over den

tilbage. vores egne kick ass rock ’n

Efter koncerten kom

roll det gav mig

mange fra publikum hen og

selvtilfredshed da jeg selv

sagde at det var en god

havde været med til at lave

koncert og at vi havde

musikken og skrive

nogle fede tekster.

sangene.


Mit navn er Rasmus Ditlev, jeg er 14 år gammel og bor i Lejre, lige uden for Roskilde. Jeg spiller guitar, og det har jeg gjort i snart 3 år nu. Jeg spiller i et band, men jeg kunne godt tænkte mig en dag at lave mit eget band. Det bedste ved musik er hvis man er stresset, og har haft en hård dag og så lukke sig selv inde med sin ipod og bare lytte musik uden rigtig at tænke på noget. Jeg kommer nærmest ind i sin egen verden, og det virker, på mig, afstressende. Jeg hører typisk musik når jeg er på vej hjem fra skole eller på vej hjem fra skole. Noget af mit yndlings musik er et band, som hedder Bowling for Soup. Jeg synes de er gode da teksterne er meget hverdagsagtige, og man kan relatere dem. Den bedste koncertoplevelse jeg nogensinde har haft var Flogging Molly i store Vega. Det er en slags irsk rockmusik.(Også kaldet Celtic Rock) Folk var klædt ud i irsk tøj, fx kilte eller en særlig irsk hat. Der var en helt speciel stemning til den koncert, hele publikum bølgede nærmest i takt til musikken. En anden ting der gjorde det til noget helt særligt, var at bandet har en meget bred målgruppe, så der var både unge, voksne og ældre mennesker blandt publikum. Når jeg går til koncerter kan jeg bedste lide når det er små indendørs spillesteder, jeg synes der er bedre stemning, og bandet har bedre kontakt med publikum i forhold til store koncerter, hvor man bare er en del af publikumet.


Vores første koncert som band

Det var en koncert, sådan en julekoncert med musikskolen. Stedet hvor vi spillede hed Felix. Felix er et gammel mejeri, men bliver brugt til koncerter nu. Det var ikke en stor koncert og vi spillede kun 2 numre, det var heller ikke et særligt vildt publikum, men det var følelsen af at udtrykke sig musikalsk og få mulighed for at vise, hvad vi havde øvet igennem året og blive hørt. Vi var bandet og vores ”musikleder”, (han var ikke på scenen, men han havde stået for at øve med os.) havde han ikke været der, havde vi ikke stået dér. Vi havde aldrig mødt hinanden før sommeren inden, så det var mærkeligt i starten at skulle spille sammen, men da vi havde øvet et par gange og lært hinanden bedre at kende, gik det bedre. De var ikke noget hovedband men en masse små som fik lov at vise hvad de kan. Vi spillede rock og reggae, Jack Johnson. Det var ikke genren som betød noget det var det at vi fik lov at spille for at større publikum første gang og det var dét som gjorde det til en særlig oplevelse.


Er du til en specifik genre eller er du til flere? Der er selvsælgelig en jeg kan lide bedst, men alligevel hører jeg flere genrer. Jeg hærer meget metal men også meget pink floyd. Hvis man inddeler tingene i tempo så er der nogen der lever i et hurtigt tempo og så er hurtig musik også det bedste for dem til at slappe af. Hvad er de vigtigste egenskaber inden for musikken for dig? Det skal instrumenterne ikke bare spille et beat, de skal spille musik, de skal alle sammen spille noget specielt og for det til at passe sammen, sådan bliver det bedst. Det skal være instrumentelt, det skal være rigtige instrumenter spillet af et band, jeg tror ikke at at et enkelt menneske kan lave det hele selv, det bliver altid bedst når det er en gruppe. Hvad er din ultimative koncertoplevelse? Selvom det ikke er et band jeg nogensinde havde hørt om før, det var selve kombinationen af alle oplevelserne tilsammen. Det var min tredje festival. Hvor der var tre nordmænd med to guitarer og en der sang og de indragede publikum imens de spillede noget fed metal, og de spillede også metallica. Det fede var at de også sad og snakkede med publikum især også os. Hvem er din yndlingsmusiker? Det må nok være metallica. Den måde de startede på med hvordan de lavede bandet, og startede på var fedt. Deres første bassist var udlært i klassisk musik og det gav en stor indflydelse på bandet og der er slet ikke andre metalbands der kan bruge de stemmer og instrumenter som de kan, og teksterne passer også altid godt til sangen, f.eks. i one hvor det hele passer sammen. Deres største hits er helt klart instrumentel numre. Kan du bedst lide studie eller livealbums? Livealbums der kommer det an på hvor meget man kender musikken, live musik er meget bedre, hvis man kender musikerne og derfor er det også det bedste for mig. Musikerne improviserer og man kan høre hvor ægte musikken er.


FĂŚlles i skabet


Os og vores stemmer.


At sĂŚtte sig selv fri


En dejlig morgen med sol, lunkne øl og glade mennesker

Jeg tænker på Nakkefestivalen. Jeg tror det var 2007. Vi lå på græsset hvor solen skinnede på os, og vi kunne høre musikken fra scenen med et band der spillede den underligste musik. Det var svært at afgøre om det var en mand eller kvinde der sang, bassisten spillede på kontrabas, og perkussionisten gik til den som var han et vildt dyr med tamburin og trommestikker i stedet for kløer. Det var hele fornemmelsen, der gjorde det til en dejlig oplevelse: Jeg var vågnet i mit telt og var fuldstændigt stegt og havde tømmermænd. Musikken vækkede mig og jeg kravlede ud i den friske luft for at få det bedre, så jeg lagde mig derfor i græsset ved siden af mine venner og scenen. Græsset føltes køligt af nattedug eller øl – det er jeg egentlig lidt usikker på, men det gjorde ikke nogen forskel, for det var alligevel mange dage siden nogen af os havde været i bad. Solen lunede mig, og musikken bølgede gennem hele min krop, og virkede ekstra kraftigt på grund af blandingen af høj bas og tømmermænd. Egentlig havde jeg det rigtig skidt, men musikken virkede som balsam for sjælen. En ven jonglerede med tomme ølflasker, en anden rullede lidt hjemmerul, og jeg lå med en lunken øl at stå op på og med bare tæer. Det hele var en fed oplevelse fordi vi var sammen, og vi var sammen på grund af musikken. Jeg kan ikke huske hvad bandet hed, og det gør ikke noget – men jeg håber virkelig at de kommer igen til næste år!


More than whauw


Musikalsk ekstase


Navn: Alfred Toft Rasmussen

Er du til en specifik genre?

Jeg er ikke kun til én specifik genre, jeg bliver nødt til at have en masse forskellige udtryk at vælge og vrage mellem. Hvis jeg f.eks. er vred hører jeg tit dødsmetal eller noget andet aggressivt, hvis jeg derimod vil slappe af kan jeg så finde på at høre hiphop osv. Hvad er de vigtigste egenskaber musik skal indeholde for dig? Når jeg lytter til musik skal der helst være et eller andet, der fanger mig, et uventet rim i teksten, en skæv akkord eller noget andet, der fanger min interesse eller undrer mig. Jeg kan også godt lide, når musik er udfordrende for lytteren, når man ligesom bliver nødt til at høre pladen et par gange, før den bliver god. Hvis man kan lytte til musikken uden problemer i første hug, bliver den tit kedelig og intetsigende efter et stykke tid. Hvad er dine favoritplader ? DJ Shadow: Endtroducing Endtroducing er en enormt afslappende plade, og jeg kommer nærmest i trance, når jeg hører den. Hele pladen er bygget op omkring programmerede beats, og en hel masse forskellige opklippede lp’er, som er mikset indover. Queens of the Stone Age: Songs for the Deaf Songs for the Deaf er en konceptplade, hvor alle numrene er sat

Spiller du selv musik? Jeg spiller guitar i band og har gjort det i et par år efterhånden. Vi spiller vores eget materiale og øver 2-3 gange om ugen, så det er rimeligt seriøst efterhånden. Jeg kan også godt spille en lille smule trommer ved siden af, men det kan alle vel, når det kommer til stykket. Hvad var den tidligste oplevelse med musik, som gjorde indtryk på dig? Det var The Beatles, da jeg var omkring 3-4 år gammel. Jeg var enormt stor fan af Ringo Starr, og jeg kunne tilbringe flere


Gøgler fest Det var Roskilde Festivalen 2008. Vi sad tre sørgelige drenge i en død og forladt lejr klokken to om natten, da Vi pludselig ser en kæmpe menneske flok oppe ved kebab baren. Vi går der op for at se hvad der sker, og med et står vi i en kæmpe dansene menneskeflok med alt fra fede nordmænd til små punker piger iblandet. De blev ved at høre den samme sang igen og igen, en eller anden åndsvag cirkus sang. Vi bliver hurtigt opslugt af deres voldsomme glæde og ekstase og glemmer fuldstændigt at vi var trætte. Efter en halvtimes glædes dans gennem tilfældige lejre ender vi i en stor restaurant hvor vi straks begynder at danse på bordene og disken. I starten forsøger personalet at skubbe os ned fra disken, men de må opgive da der står omtrent halvfjers mennesker på disken. Optoget ender et par timer efter da en svensker i sin kongerus for hældt æblevin i anlægget.

Festivalen står som en de største oplevelser i mit liv, med glædesdansen som toppunktet. Efter oplevelsen er jeg begyndt at sætte mere pris på musik, og ting i det hele taget, for hver gang jeg nynner den latterlige cirkus melodi bliver jeg altid pisse glad, og hverdagen bliver lidt lettere.


Oliver D. Mellergaard 19.02.92 Roskilde/København

Downloader du eller køber du din musik? Et efterhånden klassisk spørgsmål, hvor man helst skal svare at man køber cd’erne. Det bliver også mit svar. Ikke fordi at det skal lyde fedt, eller fordi det er skidt at downloade. Personligt holder jeg meget af at gå rundt og kigge på cd’er i TP eller Guf. Jeg kan nogen gange bruge en hel time på at traske rundt og finde gamle og nye cd’er. Jeg er stor tilhænger af hele udvælgelsesprocessen, når den foregår i butikken. Jeg synes at jeg har bedre overblik på denne måde.

Hvordan blev du præsenteret for den musik du lytter til? Analyserer du musikken i hovedet, mens du hører den?



Hvad sidder i din pladespiller lige nu? Det gør Dirty Pretty Things med deres seneste album, ”Romance at Short Notice”. En cd, der i mine øjne er indbegrebet af alt det britisk rockmusik bør og skal være. Jeg er stor fan af bandets frontmand Carl Barat, der er tidligere medlem i det legendariske band The Libertines. Han har en evne til at kreere super enkel, men fed rockmusik, især i samarbejde med Pete Doherty. Jeg fik så sent som i sidste måned chancen for at høre Carl Barat og resten af bandet, da de gav koncert i Pumpehuset. Det var en fed koncert, men ligeså meget en stor oplevelse at se Barat i levende live. ”Romance at Short notice” er opfølger til bandets første cd ”Waterloo to Anywhere”. Jeg kan stærkt anbefale begge cd’er. De mest bemærkelsesværdige sange fra det nye album er efter min mening Hippy’s Son, Tired of England og Kicks or Consumption.



Ja, det gør jeg faktisk ret tit, men oftest uden at tænke over det. Der er noget i underbevidstheden, der automatisk skiller sangen ad i forskellige lydspor, med guitar, trommer og bas. Da jeg gik til trommer for et par år siden, blev jeg tit fanget i at sidde og tromme i bordet. Lige i øjeblikket er det guitar, der bliver lyttet af og efterfølgende prøvespillet på min egen guitar.

Jeg brænder for rockmusik. Det har været en naturlig del af min hverdag siden jeg var 5-6 år gammel. Især min far har påvirket min musiksmag meget. Han har været på Roskilde festivalen samtlige år, og jeg har på baggrund af dette været med siden jeg var helt lille. Han har introduceret mig for koncertmiljøet og hans musiksmag har smittet meget af på mig. Det interessante i denne sammenhæng er, at på trods af den store alders forskel (35 år), er det i store træk den samme musik vi hører – da han jo er vokset op med rock og efterfølgende punk/new wave.

Hvad ville din ultimative koncertoplevelse være? Hvis jeg skulle sammensætte en perfekt koncert, skulle det først og fremmest være på et hyggeligt spillested med god lyd. Gerne et mindre sted såsom Loppen, Lille Vega eller Gimle. Jeg skulle kunne være i godt selskab med venner, der til en vis grad havde den samme musiksmag som mig selv. Hvad selve koncerten angår, skulle det være et band jeg ikke havde hørt før. Helst et upcoming engelsk band, der vælter mine venner og jeg bagover! De skal kunne udstråle så meget vilje og entusiasme, at det kan ses i øjnene på dem. Det er en fantastisk oplevelse som tilskuer.


Elektronisk Pusterum Det kan ofte være svært at beskrive en speciel oplevelse. Noget der er så unikt, at det har gjort et længevarigt indtryk på en. Når man er fast koncertgænger, som jeg vælger at kalde mig selv, kan det nogle gange være svært at skelne mellem den ene og den anden oplevelse – der er dog nogle få der skiller sig ud. Roskilde Festival ’08 var en smule turbulent for mit vedkommende. Jeg gik glip af en del koncerter, der var noget rod i min lejr og det var generelt meget kaotisk. Lørdag kl. 2 var dog et stort lyspunkt. Jeg hørte Spleen United med mine fætre og et par gode venner. En koncert, der på mange måder var en stor forløsning. Det var ikke blot koncerten, men hele konteksten. Jeg kunne bare være selv og langsomt synke ind i musikken – noget jeg havde savnet hele festivalen. Jeg havde hørt Spleen United 5-6 gange før, men første gang på Arena, der var perfekte rammer. Lysshowet var suverænt, lyden perfekt. Timingen var perfekt. Det var en koncert jeg vil huske længe som en fantastisk oplevelse.


Når jeg hører musik er det vigtigt at der er et godt groove og en god tekst. Musikken skal kunne fange min opmærksomhed og holde den. Hvis det er noget rigtig godt musik er det som at den bærer mig og hiver mig ud af hverdagens travle liv. Den følelse bliver endnu stærkere når jeg selv spiller.

Alexander Mackenzie

Mit yndlings album er ”Dark Side of The Moon” af Pink Floyd. Det er essentielt at hører hele albummet, og ikke bare en enkelt sang, for at få den fulde oplevelse. Det er som at blive ført igennem et univers fyldt med farver, lyde og nye oplevelser, selvom man har hørt det uendeligt mange gange. Jeg bliver helt høj af at hører den

Der er ingen måde, hvor jeg oplever musik bedst på. Jeg elsker både at lytte til musik på iPod eller til koncert, eller når jeg selv spiller på scenen, i øvelokalet eller hjemme.

Jeg begyndte at spille guitar da jeg var 8 år og har siden, spillet hverdag. Jeg spiller hovedsageligt blues, indie, jazz og rock & roll.

Da jeg var 12 år begyndte jeg også at spille mundharmonika. Jeg har altid en med som jeg kan hive frem Der er hele tiden musik i hvis jeg skulle møde en anden hovedet på mig. Det er blues entusiast, som har lyst som der er en konstant til at jamme. koncert i hovedet på mig, som en uendelig spilleliste. I øjeblikket har jeg 3 aktive Nogle gange bliver jeg bands. I det ene spiller vi også nød til at stå op grunge, i det andet spiller vi midt om natten for at bluesrock, og i det tredje spille guitar fordi der er spiller vi forskellige former for en melodi i mit hoved moderne jazz. der bliver nød til at komme ud.


Alexander Mackenzie En af mine bedste oplevelser er, fra da jeg var 8 år og gik i SFO på Absalon skole. Der var en pædagog ved navn Mark, som lyttede til noget musik, jeg slet ikke var vant til. Jeg var sammen med et par af mine venner, da han inviterede os til at danse pogo, hvilket vi ikke anede, hvad betød. Han satte en Nirvana CD på og skruede helt op. Han forklarede kort, hvordan vi bare skulle hoppe ind i hinanden i takt til musikken. Det var skide skægt og anderledes. Jeg fik en stærk følelse af at gøre oprør. Mark spillede også guitar, så senere den dag spurgte jeg, om han ikke ville lære mig en sang. Han lærte mig at spille riffet i ”Smells Like Teen Spirit”. At kunne få en nogenlunde lyd ud af guitaren gav en følelse af noget nyt og spændende, og jeg blev meget ivrig efter at lære mere. Jeg føler mig meget heldig, fordi jeg kan spille guitar, og jeg bruger det til at slippe væk fra virkeligheden. Når jeg spiller guitar, er det som om, jeg mediterer. Jeg reflekterer over oplevelser, følelser og situationer som om jeg bladrer gennem mine tanker og skiller mig af med de dårlige, ved hjælp af guitaren.


anderledes musik, men kan også lide at slappe af til god gammel rock, feste med vennerne til tekno, eller at synge med på Frank Sinatras gamle klassikere. Hvad er de vigtigste egenskaber musik skal have for dig? Jeg sætter pris på når det er godt teknisk, for det er fedt at lytte til en guitarist der kan sit kram. Men jeg synes også at det er vigtigt at kunstneren tør eksperimentere med nye lyde. Teksterne lytter jeg da også en del til, men det vil jeg mere kalde en sidegevinst. Hvad sidder i din pladespiller lige nu? Medmindre min mor har lånt den endnu en gang, og hørt ABBA, skulle jeg mene at der sidder Frank Sinatras’ ”Come Fly With Me” i.. Hvad er den sidste plade du har købt? Forsangeren fra The Dresden Dolls, Amanda Palmers’ nye solo CD, ”Who Killed Amanda Palmer”. Fed og anderledes musik med et fantastisk klaver og en super fed, rå stemme. Spiller du selv musik? Jeg spiller alt. Næsten. Nej, faktisk ikke. Jeg synes selv jeg spiller mange instrumenter, og jeg har spillet klaver siden jeg var 3 år gammel, hvor jeg fik lidt undervisning af min farmor. Nu spiller jeg selvlært på lidt forskellige instrumenter, bl.a. guitar, trommer, bas og harmonika. Desværre har jeg aldrig fundet ud af at spille rigtigt på strygere og blæseinstrumenter.

Profil af Ea Christina Willumsen, den onde gnom fra Østerbro! Hvad hører du for noget musik? Stort set alt. Alt der er interessant. Alt fra jazz til dødsmetal. Jeg lytter til teknisk godt musik, men også anderledes og banebrydende musik fra små ukendte bands/sangere. Jeg elsker at finde ny,

Hvordan begyndte du at spille musik? Da jeg var lille, havde min farmor og farfar et klaver, og jeg var ofte hjemme hos dem, så min farmor besluttede sig for at lære mig nogle få elementære ting. Derefter blev jeg tvunget til at gå til klaver. Jeg tror faktisk det var min egen idé til at starte med, men jeg fandt hurtigt ud af at undervisning ikke var mig. Desværre betalte man for et helt år ad gangen, og da min undervisning allerede var blevet betalt, mente mine forældre at jeg skulle møde op til undervisningen hver gang. Det var da også fedt nok til tider, men det var først da jeg var 10 år, og stoppede hos min klaverlære, at jeg begyndte at elske det. Nu spiller jeg musik ca. 1 time dagligt, hovedsageligt klaver og guitar.


Øl, musik og fællesskab.

Det var den dag norske Kaizers Orchestra spillede i Vega. D. 8. november, 2008. Jeg sad i kø foran koncerten i mange timer, godt underholdt af en samling af mine bedste venner, tilfældige folk og rigtig mange øl. Vi havde det fantastisk - på trods af den bidende kulde der nu er i Danmark i november. Vi var der alle sammen af én enkelt grund. Vi skulle se Kaizers Orchestra live, og det var det eneste der gjaldt lige nu. Man kunne mærke at folk var spændte, men alle var også glade, og sang med på sangene der blæste ud fra mobiltelefoner der var skruet op til sin max. lydstyrke, hvilket gjorde kvaliteten skidt. Men vi var ligeglade. For vi skulle ind og overvære en fantastisk koncert. Endelig begyndte opvarmningsbandet at spille, og adrenalinen pumpede. Øllenes virkning var efterhånden ved at tage af, og blev erstattet af en helt vild følelse af spænding og glæde. Jeg tror alle i salen kunne føle denne glæde, da alle begyndte at råbe og skrige, da opvarmningsbandet endelig havde afsluttet og Kaizers indtog scenen. Mine venner og jeg var helt oppe foran, og følte musikken blæse os igennem. Et rus af ekstrem glæde overvældede os alle, og vi kunne ikke andet end at nyde øjeblikket.


rockbogen  

rockpilot book

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you