Kloner og stjernekrig

Page 20

869.974_Kloner og stjernekrig1.

21/08/00

10:29

Side 20

sine utopier. For eksempel er det velkendt, at han var tilhænger af fri sex. Det er også kendt, at han eksperimenterede åbent med bevidsthedsudvidende stoffer som peyote, mescalin og LSD (Jim Morrison opkaldte The Doors efter Huxleys novelle The Doors of Perception, der beskriver Huxleys egne oplevelser med det psykedeliske stof mescalin). I 1950’erne og 60’erne blev mange af de skolebørn, der skulle læse Huxleys klassiker som en formanende pligtlekture, pludselig meget mere fascinerede af bogens tanker om fri sex og „happy life“ end af dens totalitære problematik. Mange lærere blev således bekymrede for børnenes opdragelse, og de tog bogen ud af undervisningen. Da Aldous Huxley i 1958 udgav bogen Brave New World Revisited, hvori han diskuterede sin 26 år ældre roman i et aktuelt lys, var det måske ikke så meget for at rose sig af sine profetiske evner som for at pointere det efterhånden fortrængte faktum, at Fagre nye verden skam var ment som et skrækeksempel, og ikke som et paradis. Det er imidlertid tvivlsomt, hvor overbevist han selv var af sine advarsler. Ikke mere end fire år senere udgav Huxley sin sidste roman, Ø eller på engelsk Island, hvori han beskriver et ægte paradisisk utopia (og hvor det er tydeligt, at den er ment som et sådant). Ser man nærmere på romanen, hvis handling er henlagt til en tropeø, bliver det tydeligt, hvor meget den ligner Fagre nye verden. Det palinesiske samfund på øen bruger i mange henseender de samme begreber og teknikker som samfundet i Fagre nye verden: Det universelle lykkebringende narkotikum er ikke soma men moksha – et bevidsthedsudvidende stof, som fremmer forståelse og oplysning. Der eksisterer en høj teknologisk standard; menneskene går gerne nøgne; de har en stor kærlighed til naturen, og den seksuelle frihed er fuldkommen. De gamle materialistiske værdier er tilfredsstillet, og derfor suppleret med af åndelige og spirituelle ditto. Ø blev en bibel for hele ’68er generationen, og mange hippier anså Huxley for den egentlige grundlægger af New Age-bevægelsen. De mange lighedspunkter mellem romanutopien Ø og romandystopien Fagre nye verden sætter spørgsmålstegn ved, om ikke Fagre nye verden i virkeligheden var en halvutopi. Man kan selvfølgelig ikke se bort fra de sociale uretfærdigheder og kærligheds-

20


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.