Issuu on Google+

8000 Nyheder

Onsdag den 1. december 2010

- Nyheder nær dig

Det bliver sværere at komme på produktionsskole Unge, der springer fra gymnasiet eller teknisk skole, får i fremtiden sværere ved at komme på produktionsskole. Regionsformand for Dansk Socialrådgiverforening frygter, at de unge bliver tabt på gulvet Af Jakob Steffensen Finansloven har resulteret i, at landets produktionsskoler skal spare 100 millioner over de næste 3 år. En af de skoler er Århus Produktionsskole som alene i 2011, skal spare mellem 200.000 og 300.000 kr. Finanslovens har også ændret på kravene for at komme på produktionsskole. ”Hvis man springer fra en ungdomsuddannelse, så er man ikke længere en del af den målgruppe, som kan få en målgruppevurdering og derved komme på produktionsskolen.” fortæller viceforstander ved Århus Produktionsskole, Lis Holm. På Århus Produktionsskole udgør denne gruppe unge mellem 30 og 40 procent. Færre unge vil i fremtiden få adgang til produktionsskolen.

Dyrt på langt sigt

Lis Holm er bekymret på de unges vegne, for nogle af dem kan blive tvunget på kontanthjælp. ”Vi har svært ved at forstå, hvor de unge så skal gå hen? Jeg tror ikke, at kommunen er gearet til at tage sig af de unge, og det betyder de unge kan komme til at vente et halvt eller helt år, på at komme i gang,” fortæller hun. Denne bekymring deles af regionsformand for Dansk Socialrådgiverforening, Mads Bilstrup. Han fortæller, at det vil blive et problem, hvis de unge kommer på kontanthjælp. Især de unge, der i forvejen har det svært.

”De unge, der ikke har en positiv faglig eller social ballast, vil have sværere ved at komme væk fra den passive forsørgelse, og kan ske at ende med flexjob og kontanthjælp resten af livet. Så selvom det er en besparelse nu, bliver det rigtig dyrt på langt sigt,” udtaler Mads Bilstrup.

Ingen forventede fyringer

Århus Produktionsskole forventer ikke at skulle fyre nogle af deres fastansatte, da man har været forsigtige med at ansætte personale. Der var ellers behov for det, da finanskrisen fik flere unge til at søge ind på produktionsskolen.

”Der var mange, der blev fyret, og mange hvis lærlingeforhold gik i stykker. Og de kom jo til os. Vi kunne godt have udvidet, men vi valgte at være forsigtige, da vi vidste denne lovgivning ville komme.” Der er dog en gruppe tidsbegrænsede ansættelser, der kan komme i spil, alt efter hvor meget der skal spares.

Foto: Anita Graversen ikke umuligt for dem at komme ind. ”Der står i lovgivningen, at man skal have en speciel begrundelse for at lave en målgruppevurdering. Og en ungdomsvejleder kan så vælge at sige at der er en speciel begrundelse.”

Lys forude

Lis Holm er dog fortrøstningsfuld omkring situationen. For selvom de unge, der hopper fra en ungdomsuddanelse, ikke længere er i den målgruppe, der kommer i betragtning til produktionsskolen, er det

Sne koster Århus Lufthavn 100.000 kroner Af Thomas Foght ”Vi skovler på livet løs”, siger Ole Paaske, som er direktør i Århus Lufthavn. Snevejret har skabt massive problemer for lufthavnen, og det kan blive en dyr fornøjelse for lufthavnen, hvis sneen fortsætter. ”Vi er i højeste beredskab. I øjeblikket har vi fire snerydningsmaskiner, som arbejder i døgndrift. Det koster os 60.000 – 100.000 kr. om dagen”. Sneen skaber også problemer for flyselskaberne, fordi deres fly har svært ved at lette og lande, hvilket smitter af på passa

gerne. ”Mange flyafgange bliver aflyst i øjeblikket, og derfor råder vi passagerne til at holde sig orienteret på flyselskabernes og Århus Lufthavns hjemmeside”, siger Ole Paaske.

Illustrationsfoto af Soffi C. Larsen


Side 2

Ingen personalegaver i Per Aarsleff A/S Den økonomiske krise har betydet nedskæringer i mange virksomheder. Medarbejderne på de danske virksomheder må flere steder kigge langt efter den sædvanlige julegave fra arbejdsgiveren. Af Steen Poulin Nielsen De 3200 medarbejdere i entreprenørvirksomheden Per Aarsleff A/S må kigge langt efter jule-gaverne fra arbejdsgiveren i år. Den økonomiske krise har betydet, at le- Der bliver sparet på vingaverne i år. delsen har besluttet at fjerne gavebudget- medarbejdere udviklet en krisebevidsthed, tet. Chef for forretningsudvikling Knud som har medført en forståelse for beslutningen, da de sammen med ledelsen arbejOle Kirstein siger: ”Vi har valgt ikke at give vores medar- der på at få virksomheden bedst muligt ud bejdere julegave i år. Krisen har betydet, af krisen. Hos Holte Vinlager i Guldsmedgade har at vi skal have fuldt fokus på omkostningman ikke bemærket nogen nedgang. Inerne. dehaver Torben Rostal fortæller, at hans Ifølge Knud Ole Kirstein har de fleste butik sælger nogenlunde som sædvanligt,

Plejefamilier søges Børn af indvandrere ender oftest på en institution frem for i en plejefamilie, når de skal anbringes uden for hjemmet. For at sikre lige vilkår for børnene, efterlyser Århus flere plejefamilier - og gerne familier med anden etnisk baggrund. Af Jacob Vestervig Ifølge tal for hele landet kommer 26 procent af anbragte danske børn i plejefamilier, mens tallet for indvandrere og efterkommere af indvandrere er mellem 14 og 17 procent. Derudover ender langt de fleste indvandrerbørn hos danske plejefamilier. Det er i sig selv ikke et problem, men det lever ikke op til FN’s Børnekonvention. Ifølge Børnekonventionen har alle børn ret til at vokse op i en familie med samme kulturelle baggrund som deres egen. Det krav kan Århus ikke leve op til, da der er stor mangel på plejefamilier med anden eller delvis anden etnisk baggrund. Det fortæller familieplejekonsulent hos Århus Kommune Lene Lethraborg. ” Vi må på grund af lovgivningen ikke søge specifikt efter sådanne familier i vores annoncer, så derfor kan de være svære at finde,” fortæller hun.

Rummelighed er nøgleordet Ifølge Lene Lethraborg stilles der ikke radikalt anderledes krav til plejefamilier, som skal modtage et barn af anden etnisk herkomst. ”Det drejer sig om det enkelte barns behov. Vi vurderer børnene enkeltvis, og ikke børn af anden etnisk herkomst end dansk som en gruppe,” forklarer hun og fortsætter: ”der stilles mange krav til en plejefamilie, og det kræver en lang undersøgelse.

Men generelt handler det om rummelighed.” Servicestyrelsen startede i 2009 en kampagne for at finde flere plejefamilier til børn med en anden etnisk baggrund end dansk. Plejefamilier, hvor den ene eller begge forældre taler samme modersmål som barnet, er i høj kurs. Dels fordi barnets eget sprog kan bevares, så det stadig kan kommunikere med sin biologiske familie, men også fordi omstillingen er lettere for barnet, hvis der ikke er så stor forskel i baggrund og kultur.Manglen på sådanne familier tvinger ofte kommunen til at træffe den næstbedste løsning, som er danske plejefamilier eller institutionspladser. For at hjælpe kommunerne til at hverve flere plejefamilier, har Servicestyrelsen en række anbefalinger til kommunerne: -At sætte anbringelse af etniske minoritetsbørn på dagsordenen. -At lave en rekrutteringsstrategi og inddrage centrale aktører. -At opbygge et vidensberedskab til at støtte plejefamilierne. -At sørge for at have viden om de særlige forhold fx sprog, kultur, religion, der kan være omkring etniske minoritetsbørn. -At etablere erfaringsgrupper for plejefamilier. At afsætte tid til løbende rådgivning og undervisning af plejefamilierne. Kilde: Servicestyrelsen Disse anbefalinger følger Århus Kommune allerede ifølge familieplejekonsulent Lene Lethraborg, og der er allerede en del undersøgelser i gang af flere mulige plejefamilier. Kommunen leder dog stadig efter flere med hel eller delvis anden etnisk baggrund.

Foto: Soffi C. Larsen da gaver bestående af vin og specialiteter ikke er skattepligtige, som for eksempel gavekort er. Holte Vinlager ser en stigning i blandede gavepakker og et fald i rene vingaver. Ph.d. Thomas Lopdrup Hjorth fra Copenhagen Business School forklarer, at krisebevidstheden generelt har indfundet sig på de danske virksomheder, men han

Torben Rostal ejer Holte vinlager Foto: Soffi C. Larsen advarer imod at fjerne julegaverne helt. ”Det er farligt at underkende værdien af personalegaver. En gave er ikke en aflønning, men de er derimod med til at etablere en personlig relation mellem giver og modtager. Så det er værd at overveje at give mindre gaver fremfor at undlade dem,” siger han.

Ny ironman skal generere penge til Århus Af Thomas Foght

Tidligere i år arrangerede København et yderst succesfuldt ironman-stævne, og det vil Århus nu kopiere. Stævnet skal have internationalt format, og det skal være en økonomisk gevinst for Århus. ”Ved triathlon-stævnet i København havde vi rejst 2,5 mio. kr. og de blev genereret til ca. 30. mio. kr. som byens erhvervsliv fik del i. Vi håber, at det samme kan ske i Århus”, fortæller Thomas Veje Olsen, der skal arrangere den nye sportsbegivenhed i Århus. Han var også løbsarrangør ved stævnet i København. Arrangørerne har indtil videre fået 250.000 kr. af Århus Kommune og 500.000 Kr. af Sport Aarhus Events. Penge der skal finansiere stævnet, der afholdes 3.juli 2011. ”Vi tror på, at det bliver en flot begivenhed, som vil skabe underholdning og international bevågenhed. Det skal være et årligt tilbagevendende arrangement, som skal lokke 50 – 70.000 tilskuere til byen”, fortæller Finn Lyck, der er eventchef i Sport Aarhus Events.

Idrætsforeninger skal tjene på triathlon Det lokale foreningsliv skal også være en del af begivenheden. ”Vi skal bruge 600-700 frivillige hjælpere til stævnet, og her regner vi med at kontakte de lokale idrætsforeninger”, siger Thomas Veje Olsen. I forbindelse med ironman-stævnet i København hjalp 150 håndboldspillere fra en lokal klub, og arrangørerne kvitterede med 50.000 kr. til klubkassen. Den samme ordning håber man at få i Århus.

Kriminelle sindssyge har lettere ved at flygte fra Risskov Af Signe Poulsen Kriminelle skal hverken over hegn eller grave sig gennem betonmure, hvis de gerne vil flygte. Det er situationen på det psykiatriske hospital i Risskov. Problemet er opstået, fordi de retspsykiatriske afdelinger ikke har plads til de kriminelle psykiatriske patienter. Derfor bliver de kriminelle placeret på de almenpsykiatriske afdelinger sammen med ikkekriminelle psykiatriske patienter.

Paranoiapatienter

Region Syddanmark har taget konsekvensen af problemet og vil bruge 1.7 millioner på at øge sikkerheden. De vil blandt andet installere videoovervågning og udvendige spots. Men det vil formanden for det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri og so-

cialområdet, Niels Callesøe, ikke indføre i Region Midtjylland. ”Vi har at gøre med psykiatriske patienter, som i forvejen kan lide af paranoia, så overvågning vil absolut ikke være en god ting for de patienter,” siger han.

Pladsproblem

Region Midtjylland har i stedet lavet en almenpsykiatrisk afdeling om til en retspsykiatrisk afdeling, hvor sikkerheden er bedre. Men det løser ikke pladsproblemet. ”Derudover skaber det også andre problemer. Blandt andet kan de retspsykiatriske patienter være truende og udadreagerende over for de almenpsykiatriske patienter,” siger Niels Callesøe.

Opdateres i morgen...


Side 3

“Et nej næste gang er ikke en mulighed” Undervisnings- og Kulturministeriet har givet afslag til en ny filmskole i Århus. For anden gang. Ministerierne mener ikke behovet er der, men det passer ikke, mener lederen af Aarhus Filmværksted. Han vil nu gøre endnu mere for, at projektet lykkes i næste omgang. Af Jacob Vestervig Heller ikke i denne omgang var der plads til en ny filmuddannelse i Århus. Forslaget gik på at lave en tre-årig bacheloruddannelse inden for filmskabelse. Uddannelsen skulle dække blandt andet historieforståelse, formidling og kommunikation samt projektstyring. Men trods opbakning fra dele af erhvervslivet og kommunalpolitikerne valgte ministerierne at sige nej for anden gang i træk. At behovet helt sikkert er der, understreger lederen af Aarhus Filmværksted, Hans

Peter Møller Andersen, som har været del af projektet. ”Filmbranchen vokser og vokser i Århus, og det kommer nedefra. Der er så mange talenter, som bare venter på at blive fundet.” Han forklarer, at når man optager seks elever på hver faglinje på Den Danske Filmskole kan det under ingen omstændigheder dække behovet. Derfor mener han, at der er hårdt brug for en filmskole i Århus. Han understreger samtidig, at den nye skole på ingen måder bliver en konkurrent til den Danske Filmskole, tværtimod.

litisk niveau. Desuden er erhvervslivets opbakning helt på plads nu. ”Vi vil vide på forhånd næste gang, at det bliver et ja. Verden har aldrig haft et større behov for billeder end nu.” Det har i dag ikke været muligt at få en kommentar fra Undervisnings- og Kulturministeriet.

For sløve i optrækket

Afslaget kom i den grad bag på Hans Peter Møller Andersen. ”Jeg var ikke bare skuffet. Jeg var rigtig vred,” fortæller han. ”Men set i bakspejlet har vi været lidt for slappe i koderne, vi troede opbakningen var der, men det var et kæmpe fejlskøn.” Derudover kom erhvervslivets opbakning til projektet lidt for sent, så det ikke nåede med i den samlede vurdering, forklarer han. Næste gang er den der Nu vil Hans Peter Møller Andersen sørge for, at skuffelsen og vreden ikke gentager sig. Ved hjælp af lobbyisme vil han have det løftet op på et endnu højere po-

Hans P. M. Andersen tror på en ny filmuddannelse i Århus. Foto: Anita Gra- versen

Elever får fingerfærdighederne finpudset For eleverne på Århus Produktionsskole er skolen et skolen et pusterum, hvor de får forbedret deres evner Af Jakob Steffensen Selvom det er ved at være sidst på dagen, er der stadig godt med elever i Århus Produktionsskoles værksted. To 18-årige drenge fortæller, at de har alt under kontrol på skolen. De er begge stoppet på teknisk skole, men skal til februar i gang i militæret. ”Havde vi ikke været her, havde vi nok bare været samfundstabere” griner de.

Kontanthjælp var ikke sagen

20-årige Jonathan Shemtov har snart gået på Århus Produktionsskole i et år. Inden da havde han været i gang med at uddanne sig til maler på teknisk skole, men han valgte at stoppe efter næsten to år. ”Det var ikke det jeg ville, så jeg ville prøve noget andet, inden det blev for sent,” fortæller han. Produktionsskolen viste sig hurtigt som et passende tilbud.

”Jeg var på kontanthjælp det første stykke tid efter jeg stoppede som maler, og det kunne jeg ikke holde ud. Du sad på kommunen hele dagen ved en computer,” siger han.

Kan ikke lide idéen

Nu møder han hver dag klokken 8 til morgenmad på produktionsskolen. ”Det er hyggeligt og dejligt. Her er mange mennesker. Det er sgu meget godt,” nikker Jonathan Shemtov. Han synes det lyder som en dårlig ide, at andre fremover ikke vil få mulighed for at gøre, som han har gjort. ”Her har man mulighed for at prøve andre ting. Jeg arbejdede eksempelvis med foto, inden jeg kom herover i værkstedet,” fortæller Jonathan Shemtov. Til januar starter Jonathan Shemtov som montagetekniker på teknisk skole, efter at have fået interesse for tømrerfager på produktionsskolen.

Træner til tømrer

16-årige Adel Mohammed er i gang med at bore huller i et stykke træ. Modsat de andre har han ikke været på en ungdomsuddannelse tidligere. Han begyndte på produktionsskolen efter han var færdig med 9.klasse på Møllevangsskolen.

gå her, var jeg Adel Mohammed får masser af kompetencer på produktionsskolen”Hvis jeg ikke kunne Foto: Anita så Graversen ”Jeg vil gerne være tømrer. Jeg kan lide nok allerede begyndt som tømrer i somat bruge mine hænder og sådan noget,” mers.” Han føler dog ikke, at året har været fortæller han. Produktionsskolen har givet ham mulig- spildt. ”Det er sjovt. Jeg har lært mange ting. hed for at få pudset evnerne af, inden det for alvor går løs på teknisk skole til som- Jeg kunne næsten ikke noget, før jeg begyndte her,” slutter han. mer.

Unges kokain misbrug er stigende Prisen på kokain er faldet kraftigt igennem de senere år. Det har resulteret i en stigning af unge, der bruger stoffet.

På Ungdomscentret I Århus fortæller rusmiddelkonsulent Mette Bundgaard, at misbruget af kokain er stigende. Ungdomscentret yder ambulant misbrugsbehandling til unge, typisk 13 til 18 årige.

”Kokain er igennem de seneste ti år blevet meget billigere. Hvor det typisk kostede 1400 kr per gram, så kan det nu købes for omkring 400 kr per gram, ” siger Mette Bundgaard. Rusmiddelkonsulenten fortæller, at kokain er særligt problematisk, da stoffet er ekstremt vanedannende, og at man ved et større misbrug kan udvikle stofpsykoser med hallucinationer og vrangforestillinger til følge.

Landsdækkende problem

Hos Københavns Politi nikker man gen-

kendende til den stigning, der ses i Århus, og politikommisær i narkoafdelingen Steffen Thaaning Steffensen siger: ”Vi plejer at sige, at kokain på gaden ligger mellem 300 kr og 400 kr per gram, alt efter styrken.” På Ungdomscentret ses et typisk misbrug som brug af både alkohol, hash og kokain. Andre typer euforiserende stoffer som amfetamin og ecstacy bliver også misbrugt, mens heroin er sjældent blandt de helt unge misbrugere.

Fakta om kokain: * et kemisk narkotisk stof, som udvindes af coca-plan tens blade. * undertrykker appetitten og skaber en euforisk lykkefø lelse og forøget energi. * blev anvendt som bedøvelsesmiddel i 1800-tallet * betegnes ofte som det mest vanedannende stof der fin des * sniffes ofte op i næsen via et tyndt rør. Kan også ryges eller injiceres.

Den mest brugte metode er at sniffe kokain. Man findeler stoffet og laver en tynd streg, der herefter suges op i næsen med et tyndt rør.


Side 4

Århusianske lektorer oplever mindst mobning i landet Men universitet reviderer snart sin mobningspolitik for at minimere problemet

Mobning skal udryddes helt på Århus Universitet. Sådan lyder budskabet fra arbejdsmiløkonsulent Anders Krav Moestrup. ”For den enkelte ansatte kan det være et voldsomt problem,” siger han. Meget tyder på, at Århus universitet har succes med at nå målet, sammenlignet med andre steder i landet. Sidste år viste en undersøgelse, at blot seks procent af de århusianske professorer føler sig mobbet. Nu viser en trivselsundersøgelse fra universiteterne i Roskilde, Aalborg og København, at 11 procent af deres lektorer bliver mobbet.

Mobbepolitik ser ud til at virke

I 2009 indførte Århus Universitet en officiel mobningspolitik. Her blev lektorerne opfordret til at gå til tillidsrepræsentanter med deres problemer. På Humanistisk fakultet har professor og tillidsrepræsentant Erik Strange Petersen endnu ikke fået klager fra nogle af sine kolleger. ”Jeg tør ikke vurdere, hvilken effekt mobningspolitiken har haft. Men vi er blevet meget opmærksomme på, at det er alles pligt at skabe en god omgangstone, ” siger Erik Strange Petersen. Sidste år svarede 70 procent af 5000 medarbejdere på Århus Universitet, at deres arbejde gav dem glæde. Kun tre til fire procent følte sig ringe tilpas på arbejdspladsen.

Lektorer mobber hinanden

Tillidsrepræsentent vurderer, at det især er, når lektorerne har faglige diskussioner indbyrdes, at nogle kan føle, de bliver mobbet.

”Der er tradition for en rå og hård tone. Af nogen kan det opfattes som en munter entusiasme. Andre kan føle sig trumfet på en ubehagelig måde,” siger han.

Konkurrencepræget miljø

Erik Strange Petersen fortæller, at lektorarbejdet er konkurrencepræget. Han tror, at især unge lektorer føler sig usikre og er derfor være mere sensitive over for den kritik, de møder fra ældre kollegaer. Formanden for foreningen Voksenmobning Nej Tak mener også, at konkurrencen blandt forskerne fører til, at lektorerne føler sig mobbet. ”Inden for universiterne handlet det om kamp. Der er kamp om forskerstillinger, og her går folk frem med rundsave,” siger hun til dagbladet Politiken og fremhæver en tydelig mobningspolitik som et vigtigt middel til at bekæmpe problemet. ”Når vi er færdige med refusionen mellem fakulteterne, vil vi revidere den centrale mobningspolitik og se, om der er endnu mere, vi kan gøre,” siger arbejdsmiljøkonsulent Anders Krav Moestrup.


8000 Nyheder