Page 1

Til samtlige husstande

info 2010 RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE

HUSSTANDSOMDELT INFORMATIONSHÆFTE FRA RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE


2

Masser af ny energi KÆRE MEDBORGERE Vi har nu rundet årsskiftet, og med et »Godt nytår« står vi i 2010. Et helt nyt år ligger foran os. Det samme gør en ny byrådsperiode, hvor jeg som ny borgmester er klar til at føre kommunen gennem de kommende fire års udfordringer med masser af energi sammen med et nyt Byråd med mange nye udvalgsformænd og 15 nye byrådsmedlemmer. Vi er alle klar til at virkeliggøre de mange mål, kommunen har sat sig. Energi-området er en af kommunens største satsninger i de kommende år, hvor blandt andet vindmøller og biogas skal være med til at gøre kommunen 100 procent selvforsynede med vedvarende energi inden 2020. Der er allerede mange initiativer i gang – og der vil komme mange flere til. For vi vil udvikle kommunen til et nationalt center for vedvarende energi og miljøvenlig produktion. Vi vil arbejde for den sunde livsstil. Her står Sundhedscenter Vest for en stor del af kommunens indsats. Men sundhed er også naturoplevelser. Her glæder jeg mig til indvielsen af Nationalpark Skjern Å, hvor vi arbejder med stor energi på at sikre den lokale indflydelse og forankring. Nationalparken og kommunens øvrige fantastiske natur og kultur er både borgernes og turisternes direkte adgang til gode oplevelser. Finanskrisen har sat sine tydelige spor i kommunen. Ud over at minimere konsekvenserne her og nu arbejder vi også med det langsigtede perspektiv. Der er brugt megen energi på at kigge på kommunens vækstmuligheder, så vi er klar, når nye udviklingsmuligheder viser sig. Især Søvejen mod vest skal sammen med viden og uddannelse være med til at skabe en attraktiv kommune for borgere og virksomheder. I Ringkøbing-Skjern Kommune går vi nemlig efter lykken. Det vil vi gerne bruge energi på!

Venlig hilsen Iver Enevoldsen borgmester

2 4 4 6 8 10 10 11 12 14 16 17 17 18 20 22 23 24 24 25 26 28 29 30 31-38 40 41 42 44 45 45 46 48 50 51 52 53 54 55

Borgmesteren: Masser af ny energi En historisk byrådsperiode er slut Stier på kryds og tværs i hele kommunen Vandets utallige glæder Ringkøbing-Skjern Byråd Direktørerne Fag- og stabschefer Selvforsynende med vedvarende energi Pilotprojekt vil skabe nye arbejdspladser Køretøjer drevet af vinden Husdyr og planter skal levere energi Et varieret udbud af skoler Et godt sted at blive ældre En bæredygtig søvej mod vest Storkøkken kræser for kvaliteten Drømmen om livet på landet Livet på landet bliver styrket Førsteprioriteten er arbejdskraft Vordende civilingeniører i praktik Kommuneplan i samspil med borgerne Kommunen er på vidensmotorvejen Langtidsholdbar hjemmeside Hjælp dig selv på nettet Mærk historiens vingesus i Hover Kirke Budget 2010 Career Campus bryder isen mellem akademikere og virksomheder Career Campus er en god udslusning Attraktivt at arbejde for kommunen Naturen og Vesterhavet trækker turisterne til hele året En katalysator for sundhed og livskvalitet Mobile Fitness Et kulturelt fyrtårn i fiskerbyen lyser op internationalt Spillevende historie Opbakning til musikken Teater vil skabe kunstnerisk grøde Musikskole med kulturelle visioner Børneoperaen Brundibar Det skal være nemt at være engageret Nationalpark på vilkår

Forsidebillede: Køretøjer drevet af vinden RINGKØBING-SKJERN INFO 2010

Udgivet af:

Redaktion:

www.rksk.dk

Ringkøbing-Skjern Kommune Rådhuset 6950 Ringkøbing Telefon: 9974 2424 www.rksk.dk

Tilrettelæggelse og annoncer: Svend Anker telefon: 4049 9055 telefon: 2242 4899 · fax: 9621 3804 Konceptas ∙ Reklame og Marketing Østergade 21, 7400 Herning

Borgmester Iver Enevoldsen (ansvarshavende) Jette Sørensen Sven Hersbøll

Billeder:

Ringkøbing-Skjern Kommune Skjern Fotoklub Ringkøbing-Skjern Museum Ringkøbing-Skjern Musikskole Destination Ringkøbing-Skjern Jette Sørensen Henrik Sørensen

Tryk:

Strandbygaard Grafisk A/S, Skjern

Oplag:

29.000

Distribution: Postdanmark Ringkøbing-Skjern Info 2010 omdeles til samtlige husstande i Ringkøbing-Skjern Kommune og tilsendes alle tilflyttere.


3

Skjern Bank - din lokale bank

En lokalbank giver dig mange fordele I Skjern Bank kender vi dig og det lokale liv. Det gør det nemt for dig, når vi taler om dine økonomiske muligheder. Udover den naturlige gode rådgivning og rente tilbyder vi også en lang række andre fordele, som du vil opleve ved enhver kontakt med banken. Her vil du også opleve vore nøgleværdier: Handlekraft • Individuelle løsninger • Nærvær Kig ind og aftal et uforpligtende møde, hvor vi sammen kan se nærmere på dine muligheder.

Banktorvet 3 • 6900 Skjern • tlf. 9682 1333 Ringkøbing-Skjern Kommune INFO 2010


4

En historisk byrådsperiode er slut Den første byrådsperiode i Ringkøbing-Skjern Kommune er nu slut. En periode der har været præget af nationale reformer med kommunalreformen som den altoverskyggende. Med en ekstraordinær og hel fantastisk indsats fra både politikere og administration har det været muligt at gennemføre en af Danmarkshistoriens største reformer under økonomisk vanskelige vilkår. Det er gjort med en hast, som fortjener stor ros og megen respekt. Alt i alt synes jeg, vi som afgående Byråd kan være tilfredse med de resultater, vi har opnået i de første fire år i den nye kommunes levetid. Det er min opfattelse, at vi har skabt en kommune, der - under de givne vilkår - er kommet godt op i gear. En kommune hvor vi tør tænke visionært og lege med krøllede tanker. Jeg tænker her blandt andet på kommunens ambitiøse energisatsning og Søvejen mod Vest, der understøtter kommunens

fortsatte erhvervs- og turismeudvikling. Men jeg tænker også på de store summer, vi har investeret i forbedringer af de fysiske rammer på alle serviceområder. Personligt har jeg valgt at stoppe min kommunalpolitiske karriere. For mit eget vedkommende er jeg glad for at have været med på holdet, der stod for at forberede og gennemføre kommunalreformen. Jeg er sikker på, at vi har valgt den rigtige løsning med sammenlægning af de fem kommuner. Ligesom jeg er sikker på, at fundamentet med visionerne Drivkraft, Dialog og Dynamik altid vil kendetegne den nye Ringkøbing-Skjern Kommune. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige alle - politikere, medarbejdere og andre samarbejdspartnere - en stor tak for samarbejdet gennem mine 24 år som kommunalpolitiker. Og til det nye Byråd vil jeg ønske go’ vind fremover! Torben Nørregaard forhenværende borgmester

Stier på kryds og tværs i hele kommunen I 2007 udskrev Ringkøbing-Skjern Kommune og Landdistriktsrådet en konkurrence for at få ideer til at gøre det endnu mere spændende og attraktivt at bo på landet og i landsbyerne. Tre ud af fem vinderprojekter er gennemført og afsluttet, men de to sidste projekter, der omhandler stier, er slået sammen til ét, og er som det eneste ikke afsluttet. – Vi arbejder på at registrere og digitalisere de eksisterende stier, som så vil blive en del af et såkaldt digitalt oplevelseskort, fortæller landdistriktskonsulent Margit Lund. Kommunen har på baggrund af det store ønske om flere stier valgt at deltage i samarbejdet »Det digitale oplevelseskort«, som dækker hele landet. Når registreringen er færdig, kan turister søge på for eksempel geografisk område, stisystem, fødevarer, seværdigheder, spisesteder, toiletfaciliteter, primitiv lejrplads og meget mere. – På den måde kan man tilrettelægge sin ferie eller sin udflugt efter sine interesser, siger Margit Lund. www.rksk.dk

LANDDISTRIKTSUDVIKLING • Ringkøbing-Skjern Kommune har afsat 1,5 million kroner per år til landdistriktsudvikling • Pengene kan søges til konkrete projekter, der realiserer landdistriktsudvikling • Desuden kan man søge medfinansiering til sit udviklingsprojekt hos den Lokale Aktions Gruppe (LAG) samt hos Region Midtjylland Læs mere om kommunens landdistriktspolitik og LAG’en på www.rksk.dk/politikker og www.lag.rksk.dk De fem vinderprojekter fra idékonkurrencen i 2007 var: 1. Landsbyudvikling i praksis, Faster-Astrup 2. Elektronisk infrastruktur (trådløst bredbånd i hele kommunen) 3. Forskønnelse og landsbyfornyelse 4. Stier rundt om Ringkøbing Fjord 5. Stier på kryds og tværs i kommunen


5

vestjyskBANK

Lad tryghed og drømme følges ad

I vestjyskBANK er vi altid klar med en hjælpende hånd I vestjyskBANK møder vi hver dag med det mål at gøre en

Som en loyal samarbejdspartner for vores private kunder og

mærkbar, positiv forskel og bidrage til et solidt økonomisk

områdets erhvervs- og foreningsliv, prioriterer vi det lokale en-

råderum hos vores kunder. Vores rådgivning tager altid

gagement højt og har fokus på at det handler om mennesker

udgangspunkt i dine behov, og hos os oplever du dialog og

- menneskers drømme og tryghed.

gensidig loyalitet – hver gang. Velkommen i vestjyskBANK! Et loyalt samarbejde styrker mulighederne for, at vi kan gøre drømme til virkelighed. Det gør vi, i et ligeværdigt samarbejde med kunderne, med fokus på vores værdiord NÆRVÆR, KOMPETENCE og DYNAMIK.

www.vestjyskbank.dk

Torvet 2 · 6950 Ringkøbing · Tlf 99 75 32 00

Ringkøbing-Skjern Kommune INFO 2010


6

Vandets utallige glæder Med Vesterhavet, åerne og de to store fjorde, Ringkøbing- og Stadil Fjord, giver det næsten sig selv, at der er masser af bademuligheder i Ringkøbing-Skjern Kommune i sommerhalvåret – og om vinteren er der ikke langt til en af de seks svømmehaller. VANDSKI, SURF OG SEJLADS Området Hvide Sande og Ringkøbing Fjord kaldes »Nordens Hawaii« på grund af de optimale forhold for surfing. Ikke mindst vandet ved sydmolen i Hvide Sande, der af surfere er blevet udråbt til at være det bedste sted i Danmark. Desuden er der glimrende forhold flere steder ved Ringkøbing Fjord til både kitesurfing, paddlesurfing, surf-kajakking og almindelig windsurfing. Fjordens lave vand egner sig godt til nybegyndere mens Vesterhavet udfordrer de mere øvede surfere afhængigt af vind- og vejrforhold. I Hvide Sande kan også selv novicer forsøge sig på vandski eller wakeboard (ét bræt) på Kabelbanen, der er populær blandt både turister og fastboende. Om sommeren flokkes lystsejlerne i de små hyggelige havne rundt om Ringkøbing Fjord, mens kajak- og kanofolket udforsker åer og vandløb, hvor de større fartøjer må give fortabt.

Lyne Friskole et godt alternativ . . .

Kontakt: Glibstrupvej 4a, Lyne, 6880 Tarm www.lyne-friskole.dk e-mail: adm@lyfs.dk www.rksk.dk

ÅBNINGSTIDER: Mandag-fredag kl. 9.30-17.30 · Lørdag kl. 9.30-12.00


7

Projektering:

Finansiering:

Salg og information:

Ringkøbing-Skjern Kommune INFO 2010


8

Ringkøbing-Skjern Byråd Byrådet i kommunen har 29 medlemmer, hvor Venstre er den største gruppe med 16 medlemmer. Venstre har dermed absolut flertal i byrådet efter valget i november 2009. Socialdemokratiet har fem medlemmer, SF har tre, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne hver to og Det Konservative Folkeparti et enkelt medlem. DANSK FOLKEPARTI Bente Kronborg Holst Flensted Ringkøbingvej 30, Opsund, 6920 Videbæk Telefon 2244 5771 Mail bente.kronborg@rksk.dk Anden viceborgmester Formand Børn- og Ungeudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Jesper Flensted Ringkøbingvej 30, Opsund, 6920 Videbæk Telefon 3124 4927 Mail jesper.flensted@rksk.dk Teknik- og Miljøudvalget KRISTENDEMOKRATERNE Kristian Andersen Vardevej 68, 6880 Tarm Telefon 9737 1610 og 4062 1151 Mail kristian.andersen@rksk.dk Økonomi- og Erhvervsudvalget Jens Erik T. Damgaard Tjørnevej 11, 6950 Ringkøbing Telefon 9732 5752 & 4097 5752 Mail jens.erik.damgaard@rksk.dk Næstformand Social- og Sundhedsudvalget Børne- og Familieudvalget

www.rksk.dk

Byrådssalen på Rådhuset i Ringkøbing danner rammen om Byrådets møder, mens de syv politiske udvalg holder møder enten på Rådhuset eller på et af service- eller fagcentrene.

SOCIALDEMOKRATIET Karsten Birkebæk Sørensen Aadalsvej 23, Vorgod, 6920 Videbæk Telefon 9717 5675 og 2513 7293 Mail karsten.sorensen.byrad@rksk.dk Økonomi- og Erhvervsudvalget

SOCIALISTISK FOLKEPARTI Peder Sørensen Heboltoft 27, 6950 Ringkøbing Telefon 9733 7916 og 2362 4622 Mail p.sorensen@rksk.dk Økonomi- og Erhvervsudvalget Næstformand Teknik- og Miljøudvalget

Linda Nielsen Irisalle 20, 6920 Videbæk Telefon 3035 0173 Mail linda.nielsen@rksk.dk Beskæftigelsesudvalget Børn- og Ungeudvalget

Elly Frederiksen Marupvej 20, 6900 Skjern Telefon 2763 2616 Mail elly.frederiksen@rksk.dk Børne- og Familieudvalget

Lene Dalsgaard Nørlund Enghavevej 23B, 1., 6900 Skjern Telefon 2326 1643 Mail lene.norlund@rksk.dk Næstformand Børne- og Familieudvalget Beskæftigelsesudvalget

Pia Vestergaard Langelandsgade 77, 6950 Ringkøbing Telefon 9732 1911 og 2367 7574 Mail pia.vestergaard@rksk.dk Næstformand Kultur- og Fritidsudvalget Social- og Sundhedsudvalget

Helle Stærk Olesen Klostervænget 9, 6900 Skjern Telefon 9735 2901 og 2281 3965 Mail helle.s.olesen@rksk.dk Kultur- og Fritidsudvalget Niels Rasmussen Svinget 8, 6880 Tarm Telefon 9737 2093 og 2140 1333 Mail niels.rasmussen@rksk.dk Social- og Sundhedsudvalget Teknik- og Miljøudvalget

KONSERVATIVE FOLKEPARTI Claus Meiner Bøgevej 3, 6880 Tarm Telefon 9737 2884 og 2946 9118 Mail claus.meiner@rksk.dk Næstformand Beskæftigelsesudvalget Teknik- og Miljøudvalget


9

VENSTRE Iver Enevoldsen Nørregade 70, 6960 Hvide Sande Telefon 9731 1406 og 2147 3865 Mail iver.enevoldsen@rksk.dk Borgmester Formand Økonomi- og Erhvervsudvalget Esben Lunde Larsen Bjergvej 1, Stauning, 6900 Skjern Telefon 3052 5362 Mail esben.larsen@rksk.dk Første viceborgmester Næstformand Økonomi- og Erhvervsudvalget Kristian Ahle Egerisvej 13, Faster, 6900 Skjern Telefon 9736 4374 og 2175 4374 Mail kristian.ahle@rksk.dk Formand Kultur- og Fritidsudvalget Lone Andersen Østergårdevej 16, Lyne, 6880 Tarm Telefon 7525 0120 og 2148 0077 Mail l.andersen@rksk.dk Social- og Sundhedsudvalget Økonomi- og Erhvervsudvalget Bent Brodersen Chr. Hustedsvej 10, 6950 Ringkøbing Telefon 9732 3151 og 4040 4602 Mail bent.brodersen@rksk.dk Formand Social- og Sundhedsudvalget

Knud Christensen Væggerskildevej 3, 6971 Spjald Telefon 9738 1002 og 2021 9002 Mail knud.christensen@rksk.dk Beskæftigelsesudvalget Økonomi- og Erhvervsudvalget

Bertel Jensen Bjørslevvej 10, Troldhede, 6920 Videbæk Telefon 9719 4137 og 2027 7990 Mail bertel.jensen@rksk.dk Børne- og Familieudvalget Kultur- og Fritidsudvalget

Peder Christensen Overvej 9, Fjelstervang, 6933 Kibæk Telefon 9716 6123 og 2252 6501 Mail peder.christensen@rksk.dk Beskæftigelsesudvalget Social- og Sundhedsudvalget

Ole Kamp Opstrupvej 6, Stadil, 6980 Tim Telefon 9733 1424 og 2298 5529 Mail ole.kamp@rksk.dk Formand Teknik- og Miljøudvalget

Preben V. Enevoldsen Gåsdalvej 21, Borris, 6900 Skjern Telefon 9736 6316 og 2049 3361 Mail preben.enevoldsen@rksk.dk Teknik- og Miljøudvalget

Gitte Kjeldsen Tranmosevej 2, Velling, 6950 Ringkøbing Telefon 9732 3563 og 2070 7098 Mail gitte.kjeldsen@rksk.dk Næstformand Børn- og Ungeudvalget Kultur- og Fritidsudvalget

Elmo Flaskager Åbrinken 63, 6900 Skjern Telefon 9735 0854 Mail elmo.flaskager@rksk.dk Social- og Sundhedsudvalget Teknik- og Miljøudvalget

Tine Korsholm Nordmarken 8, Højmark, 6940 Lem St. Telefon 9734 3228 og 2968 3238 Mail tine.korsholm@rksk.dk Beskæftigelsesudvalget Børne- og Familieudvalget

Erling Gaasdal Tyttebærvej 26, 6920 Videbæk Telefon 9717 3760 og 2368 2216 Mail erling.gaasdal@rksk.dk Formand Beskæftigelsesudvalget

Bente Tang Hanninggårdvej 1, Hanning, 6900 Skjern Telefon 9736 2515 og 2262 2595 Mail bente.tang@rksk.dk Børne- og Familieudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Lennart Qvist Fjordbrinken 10, 6950 Ringkøbing Telefon 9732 4884 og 4128 8118 Mail lennart.qvist@rksk.dk Formand Børne- og Familieudvalget

Faster Andelskasse - det handler om dig At være en lokal bank handler ikke blot om beliggenhed. Ordet dækker også den nærhed og indlevelse, vi ønsker at give dig og vore andre kunder. For os er det vigtigt at give en relevant og hurtig betjening, hvor dine behov er i centrum, og som bygger på gensidig tillid. Vore ansatte arbejder tæt sammen og har derfor nemt ved at supplere hinanden. Vi gør en dyd ud af god service og holder stadig fast i de lokale værdier.

Faster Andelskasse Højevej 18 , Astrup · 6900 Skjern Tlf. 9648 7000 · www.faan.dk

Ringkøbing-Skjern Kommune INFO 2010


10

Direktørerne Fag- og stabschefer Ringkøbing-Skjern Kommunes administration er bygget op med en lille direktion på 4 medlemmer og 13 fag- og stabschefer med hver sit ansvarsområde. Direktionen har ansvaret for den overordnede strategi og ledelse – det er:

Niels Erik Kjærgaard, kommunaldirektør og ansvar for Viden & Strategi Telefon 9974 1076 niels.erik.kjaergaard@rksk.dk

Anette Ørbæk Andersen, direktør for Beskæftigelse, Sundhed og Omsorg, Voksenhandicap og Socialpsykiatri samt Intern udvikling og Personale Telefon 9974 1337 anette.oerbaek.andersen@ rksk.dk

Flemming Juel-Nielsen, direktør for Børn og Familie, Dagtilbud, Undervisning og It. Telefon 9974 1026 flemming.juel-nielsen@rksk. dk

Mogens Pedersen, direktør for Borgerservice, Miljø og Natur, Teknik og Forsyning samt Plan, Udvikling og Kultur. Telefon 9974 1463 mogens.pedersen@rksk.dk

www.rksk.dk

13 fag- og stabschefer har ansvar for driften af hver sin stab og sit fagområde: Beskæftigelse Fagchef Lars Gormsen Telefon 9974 1059 lars.gormsen@rksk.dk

Plan, Udvikling og Kultur Fagchef Paul Lönneker Telefon 9974 1473 paul.lonneker@rksk.dk

Borgerservice Fagchef Carsten Spang Telefon 9974 1019 carsten.spang@rksk.dk

Sundhed og Omsorg Fagchef John Christensen Telefon 9974 1046 john.christensen@ rksk.dk

Børn og Familie Fagchef René Geisler Rosenkilde Telefon 9974 1419 rene.rosenkilde@rksk. dk

Teknik og Forsyning Fagchef Kjeld Møller Christensen Telefon 9974 1063 kjeld.christensen@ rksk.dk

Dagtilbud Fagchef Peter Jørgensen Telefon 9974 1278 peter.jorgensen@rksk. dk

Undervisning Fagchef Flemming Lauritsen Telefon 9974 1231 flemming.lauritsen@ rksk.dk

Intern udvikling og Personale Stabschef Karen Marie Johansen Telefon 9974 1774 karen.marie.johansen@ rksk.dk

Viden & Strategi Stabschef Thomas Andersen Telefon 9974 1657 thomas.andersen@ rksk.dk

It Stabschef Ove Petersen Telefon 9974 3700 ove.petersen@rksk.dk

Miljø og Natur Fagchef Jakob Bisgaard Telefon 9974 1546 jakob.bisgaard@rksk.dk

Voksenhandicap og Socialpsykiatri Fagchef Inge Marie Nordahl Vestergaard Telefon 9974 1396 inge.marie.vestergaard@rksk.dk


11

Selvforsynende med vedvarende energi Energi 2020 er byrådets vision om, at Ringkøbing-Skjern Kommune skal være selvforsynende med vedvarende energi i år 2020. Det betyder, at kommunen selv skal producere al den energi, som den forbruger til boliger, arbejdspladser og transport. Vel at mærke vedvarende energi, som skal komme fra bioenergi, nye vindmøller, andre energikilder samt besparelser inden for transport og bygninger. 20 procent af kommunens energibehov dækkes allerede nu af vedvarende energi, men det kræver både investeringer og besparelser at nå op på 100 procent. – Der skal ske en reduktion af vores nuværende energiforbrug, for at energisatsningen kan lykkes. Derfor vil vi gerne involvere alle borgere i projekt Energi 2020, for selv små forbedringer tæller med i det store regnskab. Det kan være, at du isolerer dit hus bedre eller skifter til en mere økonomisk bil eller dybfryser. De mange bække små er utroligt vigtige for, at vi kan nå målet, forklarer Henning Donslund, der er leder af sekretariatet for vedvarende energi. Sekretariatet koordinerer arbejdet med at omstille Ringkøbing-Skjern Kommune til at bruge 100 procent vedvarende energi.

Energ

2020

Ringkøbing-Skjern – 100 % renewable

ENERGI 2020 • I 2007 kom 20 procent af kommunens energibehov fra vedvarende energi • I 2020 skal 100 procent af kommunens energibehov komme fra vedvarende energi • Cirka 25 procent af vores energi går til transport HVOR SKAL DE SIDSTE 80 PROCENT KOMME FRA? • 15-25 procent: Bio-energi: (husdyrgødning og planter udnyttes til biogas) • 25-30 procent: Nye vindmøller (vindmølleplanen) • 20-25 procent: Andre energikilder: (jord- og fjordvarme, solvarme, solceller, bølgeenergi m.m.) • 5-15 procent: Transport (transport omlægges til at køre på biobrændsel, søtransport af gods m.m.) • 0-20 procent: Bygninger (nye bygninger kan producere mere energi end de forbruger, gamle bygninger skal halvere energiforbruget) Læs mere på: www.energi2020.dk

Ringkøbing-Skjern Kommune INFO 2010


12

Pilotprojekt vil skabe nye arbejdspladser Hvorfor bruge dyr naturgas til opvarmning af boliger, når Troldhede er omgivet af energi i form af vind samt spildvarme og biomasse fra lokale virksomheder? Det paradoks har fået en gruppe lokale borgere til at oprette et møllelaug, der har barslet med pilotprojektet: Troldhede i energibalance. Projektet beskriver, hvordan fire lokale vindmøller kan levere energi i form af el og brint samt hvordan spildvarmen fra virksomheder kan udnyttes. ENERGIEN FINDES I LOKALSAMFUNDET Bertel Jensen er formand for møllelauget og initiativtager til pilotprojektet og desuden byrådsmedlem for Venstre. – Det er jo helt tosset, at vi i Troldhede har landets 20. dyreste fjernvarme, når der er billigere og mere miljørigtige opvarmningskilder så at sige lige uden for døren, siger han. I pilotprojektet leverer de fire vindmøller strøm til salg på elnettet, men ifølge Bertel Jensen handler det især om at udnytte overløbsstrømmen. Altså den strøm, som man ikke kan sælge, fordi udbuddet af strøm er for stort eller om natten, hvor strømforbruget er lavt. – Den overløbsstrøm kan levere varme til hele Troldhede eller omdannes til brint. Hvis vi vælger at producere brint, dannes der spildvarme, og den varme kan så igen udnyttes til blandt andet opvarmning af boliger, forklarer Bertel Jensen. Desuden kan brinten bruges som brændstof i for eksempel trucks på lokale virksomheder – og hvis strømmen er billig nok, kan man også omdanne flis og affald til biodiesel. SPILDVARME KAN OPVARME BOLIGER Flere større virksomheder i området lukker i dag overskudsvarme ud i kloakken. Ifølge Bertel Jensen kan den overskudsvarme udnyttes, hvis fjernvarmeværket bygger en stor akkumuleringstank. – Det varme spildevand burde udnyttes og akkumuleres, så det kunne levere varme til husstandene næsten gratis. Men det er ikke lovligt for øjeblikket, hvor fjernvarmeværket er bundet til naturgas, siger Bertel Jensen. Han mener, at man først skal se fordomsfrit på, hvordan man kan www.rksk.dk

udnytte energi. Så kan man senere se på, om lovgivningen for eksempel omkring fjernvarme skal ændres. Han tror nemlig, at der om ti-femten år vil blive produceret meget mere strøm af vindmøller, end vi kan forbruge. Og den energi bør udnyttes lokalt. ILT OG VARME TIL DAMBRUG Derfor er for eksempel dambrug også tænkt ind i pilotprojektet. – Når strømmen er billig, kan vi akkumulere lufttryk til dambrug, for når vi fremstiller brint, får vi 16 procent ilt som »sideprodukt«, der kan bruges ukomprimeret til at blæse ind i dambrugsvandet. Det er billigere end at købe højkomprimeret ilt i trykflasker, forklarer Bertel Jensen. SKABE NYE ARBEJDSPLADSER Ud over ilten kan dambrugene ifølge projektet også udnytte spildvarmen fra el- og brintproduktionen. – Om vinteren vokser dambrugsfiskene ikke, fordi vandet bliver koldt. Hvis vi udnytter spildvarme til at hæve vandtemperaturen en smule, vil fiskene kunne vokse, og dambrugene kan opretholde helårsproduktion i stedet for sæsonproduktion, siger Bertel Jensen. Så vil der være basis for lokal forarbejdning, såsom en filetfabrik, der får brug for fast arbejdskraft. PILOTPROJEKT »TROLDHEDE I ENERGIBALANCE« • Et lokalt møllelaug på 11 personer arbejder med visionen om at gøre Troldhede selvforsynende med el og varme • Fire lokale møller skal levere strøm og brint til mange formål • Spildvarmen fra lokale virksomheder skal udnyttes • Ringkøbing-Skjern Kommune samt Region Midtjylland har givet støtte til en forundersøgelse, der skal vise, om projektet kan gennemføres. • Hvis kommunen på baggrund af VVM-redegørelse samt miljørapport vælger at godkende projektet, kan vindmøllerne forventes at blive opstillet og sat i drift i 2011.


13

Vil du også begejstres gennem dit arbejde VELUX internationale produktions- og udviklingscenter for Accessories ligger i Skjern. Her arbejder mere end 500 medarbejdere med de nyeste teknologier for at skabe innovative løsninger til VELUX elektriske og manuelle produkter, solceller, fjernbetjeninger m.m.

Morten Møller, udviklingsingeniør, og måske én fra dit nye VELUX TEAM. Her i det nye EMC-testcenter, Skjern, hvor elektroniske moduler og produkter bliver testet.

Gåsdal Bygningsindustri A/S Bækgårdsvej 38 6900 Skjern Tel 99 80 66 66

Se vores ledige stillinger på www.velux.dk/job

Ringkøbing-Skjern Kommune INFO 2010


14

Køretøjer drevet af vinden Der var fokus pĂĽ vinden og vindenergien samt de mange muligheder for at udnytte denne, da der den sidste weekend i september 2009 var Wind Turbine Race i Stauning. Her dystede utraditionelle vindkøretøjer fra fem europĂŚiske universiteter mod hinanden. De studerende havde selv lavet køretøjerne og eksperimenterede hele tiden for at fĂĽ den bedste fremdrift. Under de bedste vindforhold kunne køretøjerne køre op mod 1.500 meter pĂĽ tre minutter, hvilket svarede til en tophastighed pĂĽ cirka 20 kilometer i timen. KĂ˜RSEL I SVAG VIND Lørdagens prøvekørsler mĂĽtte dog nøjes med seks meter i sekundet, der senere faldt til tre meter i sekundet. Lige i underkanten til at fĂĽ ordentlig fart pĂĽ, men køretøjerne viste alligevel deres potentiale ved vĂŚre i stand til at udnytte vinden med op til 40 procent. De ideelle vindforhold for køretøjerne var nemlig fem til 12 meter i sekundet. HOLLÆNDERNE VANDT Søndag lĂĽ vinden konstant pĂĽ fem til seks meter i sekundet, sĂĽ der var god luft til de indledende heats. DTU2 og Spirit of Amsterdam endte i finalen, men det blev ÂťSpirit of AmsterdamÂŤ fra universitetet i Amsterdam, der vandt Wind Turbine Race 2009. Publikum kunne desuden opleve forskellige udstillinger relateret til vind, energi og Vestjylland samt en vindkoncert, forestilling af Teatret OM, vindmøller, brintbil, flymuseum samt smage pĂĽ vestjyske fødevarer.

FĂĽ et godt tilbud pĂĽ kvalitetsdĂŚk hos det nye dĂŚkcenter

3MEDEVEJ 3KJERN 4ELF &AX MAIL CARL CDK

TJEK DINE DÆKPRISER HOS OS ! Kontakt Magnus Jakobsen

2513 9800 sPersonvogne sLastvogne

(mere end 30 ĂĽrs erfaring)

sLandbrug sServicekørsel

Vestjydsk Lastvognsservice Engdraget 1, 6900 Skjern, Telefon 9680 2893 Jan 2349 5062 - Mi chael 2423 2425 www.rksk.dk

Konsultation med tidsbestilling eller efter aftale

sAfraspning sReperationer

Bredgade 82 ¡ 6900 Skjern Tlf. 97 35 13 00

Åbningstid: mand.-torsd. 9-17 fredag 9-16 Døgnvagt pü tlf. 97 35 13 00

MEDICINSK OG KIRURGISK BEHANDLING AF HOBBYDYR


15

WIND TURBINE RACE 2009 Det var Vestas, Ingeniørforningen, Stauning Lufthavn samt Ringkøbing-Skjern Kommune, der havde arrangeret Wind Turbine Race 2009 Formålet var at vise, hvad der er muligt med køretøjer drevet udelukkende af vind Mere end 3.100 besøgende, heraf 600 børn, fulgte konkurrencen og så på udstillinger Læs mere på www.windturbinerace.com

Ganer Å Parken - Skjern »Bolig - i by og natur«

Her kan du bo i et nyt og særdeles spændende naturområde

Spændende arkitektegnede boliger tilpasset den smukke natur (med Å og Enge) Direkte adgang til grønne arealer og den nyslyngende Ganer Å Høj håndværksmæssig kvalitet ved anvendelse af miljø- og naturvenlige materialer Projektudvikling:

Industrivej 16 · 6900 Skjern

|

Salg:

Tlf. 97 35 05 98

|

vagn-henriksen.dk

Ringkøbing-Skjern Kommune INFO 2010


16

Husdyr og planter skal levere energi Ringkøbing-Skjern Kommune er en af Danmarks mest husdyrintensive og her er masser af driftige landmænd. Derfor er det oplagt, at bio-energi skal levere de 15-25 procent af energibehovet, som i dag kommer fra naturgas. Det vil sige, at husdyrgødning i form af gylle samt biomasse i form af planter omdannes til biogas. – Hvis vi udnytter 80 procent af kommunens gylleproduktion, kan vi dække halvdelen af det nuværende naturgasforbrug, siger Lars Byberg, der er energiplanlægger i Plan, Udvikling og Kultur. Den anden halvdel af naturgassen skal erstattes med biogas fremstillet af såkaldt biomasse. Det kan for eksempel være majs, halm, kartofler eller pileflis. – Hvis fem procent af landbrugsarealet i kommunen bliver omlagt til produktion af biomasse, vil vi kunne nå målet, fortæller Lars Byberg. I stedet for at bruge energi på at fragte store mængder gylle og biomasse fra landbrugene til et centralt biogasanlæg, vil der blive stillet små decentrale anlæg op ude hos den enkelte landmand. Dernæst vil den udvundne biogas blive transporteret i et nyt ledningsnet til fjernvarmeværket. TO MILJØGEVINSTER VED GYLLE Der er desuden en sidegevinst ved at udnytte gyllen til biogas, for den afgassede gylle nedsætter miljøbelastningen på markerne. – Når gyllen er afgasset, inden den bruges til markgødning, er den nemmere at dosere og den er lettere for planterne at optage. Det giver mindre udvaskning af næringsstoffer, forklarer Lars Byberg. Det giver god mening, at kommunen vil erstatte naturgas med biogas, for allerede i 2015 kan det ifølge DONG knibe med at levere. Kan DONG ikke levere, er alternativet at købe naturgas fra for eksempel Rusland. GRØNT VÆKSTLABORATORIUM Den viden, som genereres undervejs i de forskellige vedvarende energiprojekter, skal ikke gå i glemmebogen. På sigt er målet at etablere et »Grønt vækstlaboratorium«, som skal være katalysator og idéskaber samt et center for opsamling af »grøn viden«. På biogas-siden er Ringkøbing-Skjern profilkommune hos Kommunernes Landsforening, og træder så at sige de første skridt på biogas-stien. Via et Grønt Vækstlaboratorium kan andre lære af de høstede erfaringer.

www.rksk.dk

DYR ETABLERING SKABER NYE ARBEJDSPLADSER Det er et dyrt og voldsomt projekt at etablere de nye biogasanlæg, men sekretariatet forventer et såkaldt »spin-off« til andre produkter, som kan generere nye arbejdspladser og produkter. – Hvis vi samler kapaciteterne, kan vi udveksle viden om, hvordan vi bruger planterne på en anden måde end i dag. Man kan allerede nu få kompostérbart engangsservice og emballage, og det er kun begyndelsen. Lige om lidt kan du få en slags tredimensionel printer, som du kan bede om at lave for eksempel kuglepenne, knive og gafler ud af planter, forklarer Lars Byberg.

SANS FOR DETALJEN Erhvervs- og industribyggeri

Parcel- og sommerhuse

Renovering og ombygning

Ring og lad os gi’ et tilbud!

Aut. kloakmester


17

Et varieret udbud af skoler

FRI- OG EFTERSKOLER Ud over de kommunale folkeskoler findes der 11 friskoler og 12 efterskoler i kommunen. Friskolerne er et alternativ til folkeskolen, der typisk er oprettet på selvstændigt initiativ af en gruppe forældre. Efterskolen er et alternativ til overbygningsklasserne i folkeskolen, hvor eleverne bor og går i skole sammen med kammeraterne. Man skal have afsluttet 7. klasse eller være fyldt 14 år for at blive optaget.

Ringkøbing-Skjern Kommune har 28 grundskoler af varierende størrelse, der tilbyder undervisning til børn og unge i alderen seks til 18 år. Der er mindre landsbyskoler, der går fra 0. til 6. klasse, overbygningsskoler der går fra 0. til 9. klasse samt 10. klasses centre. De fire af skolerne er specialskoler, der henvender sig til børn, der har behov for særlig undervisning.

GYMNASIALE UDDANNELSER Der er seks gymnasiale uddannelsessteder i kommunen, nemlig HTX, tre almene gymnasier, handelsgymnasium og VUC. Find kontaktoplysninger til skolerne på www.rksk.dk/skoler og læs mere om de enkelte skoler på deres egne hjemmesider.

Et godt sted at blive ældre Mange ældre har aldrig haft så travlt, som efter de har forladt arbejdsmarkedet. I Ringkøbing-Skjern Kommune er der masser af tilbud til dem, der gerne vil leve et aktivt liv – også som seniorer. Har du lyst til at møde andre og deltage i aktiviteter og socialt samvær, er der gode muligheder på et af kommunens aktivitetscentre eller i de lokale frivillighedscentre. HJÆLPEN ER NÆR Får du brug for hjælp i hverdagen, sørger kommunen for at hjælpe dig med et overblik over dine muligheder for at få eksempelvis rengøringshjælp eller hjælp til personlig pleje. Har du behov for en ældrebolig eller måske en plejebolig, hjælper visitationsteamet med at finde den rigtige løsning for dig.

Kommunen råder selv over 515 plejeboliger fordelt geografisk i hele kommunen. Dertil kommer 75 friplejeboliger, som er fordelt med 63 på Klokkebjerg i Skjern og 12 på Stauning Friplejehjem. Læs mere på www.rksk.dk/aeldre eller ring til kommunen på 9974 2424, hvis du vil vide mere.

Klik ind på vores hjemmeside

L TI TIDEN

B Y G G E F I R M A E T

IVAN

V.

MORTENSEN

A/S

Ringkøbing-Skjern Kommune INFO 2010


18

En bæredygtig søvej mod vest Projekt »Søvejen mod vest« skal skabe et bæredygtigt alternativ til den nuværende vej- og banetransport af stort og tungt gods. Transport af for eksempel vindmøllevinger skal ikke længere belaste de lokale veje, men sejles ud over Ringkøbing Fjord til Hvide Sande og videre ud i verden. – Søtransport er den mest klimavenlige form for transport og projekt »Søvejen mod vest« vil afhængigt af sejlruterne ud i Europa kunne reducere udledningen af CO2 betragteligt. Dertil kommer, at søtransport også har store samfundsøkonomiske fordele, siger projektleder Steen Davidsen. Projektet understøttes også af, at der planlægges opsat et antal vindmøller på havnen i Hvide Sande, der kan producere vedvarende CO2-fri energi. SIKRE UDVIKLING OG ARBEJDSPLADSER Projektet skal desuden sikre den fortsatte udvikling af industriproduktionen i Midt- og Vestjylland, fordi den løser et transportproblem – og dermed bevarer arbejdspladser samt skaber nye. På havnen i Hvide Sande skal moler, bolværk og havneanlæg udbygges ligesom indsejlingen skal uddybes for at klare de nye ud-

fordringer. På den måde kan havnen udvikle sig både som godshavn og fiskerihavn fremover. INFORMATION OG DIALOG Undervejs i processen er der blevet afholdt borgermøder efterfulgt af høringsfaser om søvejen, så alle ideer og kommentarer kan blive taget i betragtning. – Vi lægger stor vægt på information og dialog, for det er vigtigt med en bred lokal opbakning til projektet, fastslår Steen Davidsen. FINANSIERINGEN Sidste år fik »Søvejen mod vest« en medfinansiering på 10 millioner kroner fra Regeringens Infrastrukturfond. Hele projektet er anslået til at koste 334 millioner kroner. Pengene skal komme dels fra EU-midler til fiskerirelaterede anlæg og regional udvikling og dels fra staten. Hvide Sande Havn og Ringkøbing-Skjern Kommune forventes at bidrage lokalt sammen med betydelig privat medfinansiering. Desuden ventes vindmøllerne på Hvide Sande Havn at kunne bidrage til projektets finansiering.

Algebehandling – Facaderens Torvet 1, 1. sal r 6900 Skjern Tlf 97 35 30 33

Sammenlægning og skelafsætninger Udstykning og arealoverførsler Landbrugssager Ejerlejligheder og huslejearealer Lokalplaner Byggemodning og ledningsregistrering

Tagrens og maling siden 1989 Tlf. 9731 2142 · Mobil 4029 4456 www.hvidesande-tagrens.dk

www.rksk.dk

Bygningsafsætninger

www.lc-dk.dk


19

PROJEKT SØVEJEN MOD VEST Projekt Søvejen mod vest går kort fortalt ud på at fjerne tung og miljøbelastende godstransport fra de lokale veje og i stedet sejle godset over Ringkøbing Fjord til Hvide Sande – og derfra videre ud i verden. Projektet omfatter følgende delelementer: • Etablering af udskibningssteder, såkaldte pramhavne, på Ringkøbing Havn og i Velling • Etablering af kajplads og lagerplads på Hvide Sande Havn • Udvidelse af moleanlæg og besejlingsmulighederne i Hvide Sande Havn Anlægsudgiften er anslået til at være cirka 334 millioner kroner. Planlægningen af projektet ventes at være færdig i løbet af oktober 2010. »Søvejen mod vest« forventes at være etableret og i drift ultimo 2012.

Boligselskabet Lejerbo Regionskontort i Herning Bryggergade 3 B · 7400 Herning Telefon 7012 1310 Telefax 3812 1416 E-mail: Herning@lejerbo.dk

www.lejerbo.dk Ringkøbing-Skjern Kommune INFO 2010


20

Storkøkken kræser for kvaliteten – Åkanden er et helt almindeligt køkken. Det laver bare mad i store portioner, fastslår Lone Fløe. Hun er cheføkonoma i Køkkenet Åkanden i Tarm, som hver dag leverer mange tusinde portioner mad i Ringkøbing-Skjern Kommune. En computer holder styr på de tusindvis af madbestillinger, så personalet hver dag ved, hvor mange stykker smørrebrød, middagsretter og desserter, der skal laves. Men selv om Åkanden fremstiller mad i megaportioner, bliver der kræset for kvaliteten. Om natten koger kraftben og grønsager i en 100-liters kipgryde, så supper og sovse kan laves helt fra bunden. – Vi synes, at sovs og suppe smager bedre, når det er lavet fra bunden frem for på en terning, siger Lone Fløe. Pulvermad finder man heller ikke hos Åkanden, der laver alle desserter og frugtgrød selv. – Vores kød steger vi også selv, og stege bliver langtidsstegt i poser, så kødet bliver mørt og saftigt, fortæller Lone Fløe. MAD TIL TYKKE OG TYNDE, UNGE OG GAMLE Åkanden arbejder målrettet med ernæring. På den ugentlige bestillingsseddel kan kunden vælge mellem 16 hovedretter. Nogle retter har et lille hjertesymbol, der viser, at retten egner sig til hjertepatienter. – Vi arbejder sammen med plejepersonalet om, at for eksempel hjemmeboende ældre får den rigtige kost, fortæller Lone Fløe. Er den ældre for tynd eller trænger til at komme til kræfter efter sygdom, vil en energitæt kost hjælpe. – Maden betyder rigtig meget og ældre har altså behov for mere energi i kosten end yngre. Derfor kan man vælge mellem superkost, diætkost eller almindelig mad, forklarer Lone Fløe. FRISK MAD I KØLESKABET Når maden er færdig, køles den hurtigt ned i store kølerum. Bagefter pakkes den i portionsbakker og mærkes med etiketter med rettens navn, om det er en stor eller lille portion samt om det er diætkost eller superkost.

– et godt tilbud til dine børn...! Skjern Kristne Friskole Fasanvej 18 . Postboks 56 6900 Skjern . Tlf. 97 35 13 60 skf@skrif.dk . www.skrif.dk

www.rksk.dk

Bente og Inger anretter frokosten i SKAT’s kantine. Hér er det et fad frisksmurt smørrebrød.

Herefter vakuumpakkes maden og stilles på køl, til den skal leveres ud til kundens køleskab. – Landbohøjskolen har lavet undersøgelser, der viser, at de fleste mineraler og vitaminer bevares, når maden køles ned og vakuumpakkes, lige efter den er lavet, siger Lone Fløe. FRISK KANTINEMAD TIL SKAT I august 2008 blev Åkanden leverandør til SKAT’s kantine i Ringkøbing, hvor 270 medarbejdere hver dag har mulighed for at købe en varieret frokost bestående af en lun ret med tilbehør, smørrebrød, frokostbrød, salat og salatbar, suppe og frugt. – Maden er lavet med udgangspunkt i SKAT’s egen kostpolitik, der siger, at maden må indeholde maksimalt 30 procent fedt og skal indeholde meget grønt samt kostfibre, forklarer Lone Fløe. Inger Nielsen laver mad i Åkanden, men er også madchauffør med en fast rute til hjemmeboende ældre. To dage om ugen bringer hun maden ind til SKAT’s kantine og hjælper desuden den faste kantinemedarbejder Bente Pedersen med at anrette og sælge maden.

ANNIES & JENSENS RENGØRING

Stålvej 10 · Tlf. 9735 4040 rengoering@jensen.mail.dk www.anniesogjensens.dk

VALG , FRIT • vinduespolerginøgring

ren erhvervs rhverv eservice • m m je h e • nevask ivate og • persien med salg til pr ik Åbningstider: • og but

mandag til torsdag 8.00-16.00 fredag 8.00-13.00


21 Frisk frugt er også på Åkandens menukort

KØKKENET ÅKANDEN • 25 ansatte, heriblandt økonomaer, kokke, ernæringsassistenter, elever og køkkenmedhjælpere • Tre biler bringer maden ud • Åkanden leverer mad til hjemmeboende borgere, plejehjem, bofællesskaber, skoler og rådhuse samt til kurser og møder • Hvert år laver Åkanden en brugeranalyse, som viser høj tilfredshed med mad og service I 2008 leverede Åkanden: • 82.397 hovedretter til hjemmeboende borgere • 40.446 biretter til hjemmeboende borgere • 50.304 døgnkost til plejehjem (morgen-, middag-, aftensmad samt tre mellemmåltider) • Samt en omsætning på 3,1 million kroner på at levere til rådhuse, bofællesskaber, skoler med mere Derudover leverede Åkanden i 2008 også sygehusmad til hospitalerne i Lemvig og Ringkøbing. Åkanden er ejet af Ringkøbing-Skjern Kommune.

– Det er meget positivt at arbejde i kantinen hos SKAT sammen med Bente, siger Inger Nielsen, der holder af afveksling og af sin rute som madchauffør. Så de sidste tre arbejdsdage i ugen, er det en kollega, der hjælper til i SKAT’s kantine i stedet for Inger Nielsen.

H

Y

D

R

A

-

Læs mere på: www.aakanden.com

G

R

E

N

E

Hydra-Grene leverer varen - i mere end en forstand

Hydra-Grene er en del af Grene-koncernen, og mere end 30 års erfaring og omfattende know-how inden for hydraulik og slanger sikrer, at vi lever op til vores mission: at du er i trygge hænder med Hydra-Grene.

Handel

Produktion

Know-how

VEST Bækgårdsvej 36 · 6900 Skjern · Tlf. 97 35 05 99 ØST Nimbusvej 7-11 · 2670 Greve · Tlf. 43 97 05 00 www.hydra.dk

Ringkøbing-Skjern Kommune INFO 2010


22

Drømmen om livet på landet Fællesskab, sammenhold, frisk luft, natur og råd til en god bolig er nogle af de væsentligste grunde til, at cirka en tredejedel af byboerne drømmer om at flytte på landet. Det viser en undersøgelse foretaget af Capacent Epinion for Skive, Norddjurs og Ringkøbing-Skjern kommuner. Så drømmen om landsby-idyllen lever i bedste velgående. Ulemper som gyllelugt og lang afstand til offentlig service betyder ifølge undersøgelsen mindre. – Den gruppe, som havde de største drømme om at flytte på landet, var en helt ny gruppe, som vi kalder »gevinsttilflyttere«. Det er børnefamilier, hvor forældrene har en mellemlang eller videregående uddannelse og ikke selv kommer fra landet. Omvendt er det tilflyttere, som ofte har meget at give et lokalsamfund, forklarer Margit Lund, der er landdistriktskonsulent i Ringkøbing-Skjern Kommune. FORTÆL OM DET GODE LIV PÅ LANDET Hvordan får vi så drømmerne til at tage skridtet og flytte på landet i netop vores kommune? – Det handler om markedsføring. Vi skal fortælle, at det faktisk er endnu bedre at bo på landet, end man drømmer om, mener Margit Lund. Det arbejder landsbyerne Vorgod-Barde og Hoven allerede på.

De har gennem projektet »Attraktive landsbyer« fået hjælp til at fastlægge en markedsføringsstrategi. -Det handler for landsbyerne om at finde netop deres særkende og så markedsføre det ad de rette kanaler over for den målgruppe, som de ønsker at tiltrække. Vil de tiltrække børnefamilier, skal dagligdagen for dem kunne fungere. Der skal være skole, børnepasning og fritidsmuligheder for børnene, job indenfor pendlerafstand til forældrene, ledige boliger eller byggegrunde og ikke mindst et aktivt foreningsliv, siger Margit Lund. JÆGERLANDSBY OG SMEDENES BY Vorgod-Barde har å og natur, byggegrunde samt skole og børnepasning, lægehus og sportshal m.m. – Det har Hoven også, byen er en forpost til den kommende nationalpark, der er skole, plejehjem, interessant kulturarv og god pendleafstand til flere byer, forklarer Margit Lund. Stauning, der er kendt for beboernes store jagtinteresse, kunne for eksempel markedsføre sig som »Jægerlandsbyen« ligesom Lem er blevet kendt som »Smedenes by« på grund af metalindustrien. – Det ene udelukker ikke det andet. Landsbyen kan sagtens være god til både erhvervsudvikling og samtidig være et rekreativt område. Det handler om at finde noget specielt og så slå på det, siger Margit Lund.

DYRE- OG HAVECENTER ... under samme tag ...! • Alt til haven og hobbydrivhuset • Blomster sendes ud • Beplantning + anlæg samt pasning og pleje af industriarealer og private haver

VESTJYDSK PLANTECENTER Nygade 59 · Skjern · Tlf. 9735 0766 · Fax 9735 4149

www.rksk.dk

• Salg af dyrefoder til hund, kat, marsvin, fugle og fisk samt artikler hertil • Stor afdeling med akvariefisk og planter

SKJERN DYREHANDEL

Nygade 59 · Skjern · Tlf. 9735 0766 · Fax 9735 735 4149


23

Livet på landet bliver styrket landsbysamfund, hvor der skal sættes fokus på deres styrkepositioner og udviklingspotentialer, siger Claus Josefsen. Dette arbejde understøttes desuden af projekt »Landsbyportrætter«, som kommunen planlægger at gennemføre i løbet af 2010.

Cirka ti lokalområder har i 2009 fået hjælp fra den lokale aktionsgruppe, LAG Ringkøbing-Skjern, Landdistriktsrådet og kommunen til at udarbejde en lokal udviklingsplan. Udviklingsplanerne kan ses som det første skridt i en markedsføringsstrategi – for netop markedsføring af landdistrikterne er temaet i kommunens nye projekt »Fælles bosætningsplan for landdistrikterne«. SAMARBEJDE OM BOSÆTNING I LANDSBYER Sideløbende har kommunens planlæggere sat forsøg i gang med at udforme helhedsplaner i Velling, Ølstrup og Vorgod-Barde i samarbejde med de lokale borgere. – Arbejdet er et forsøg på at udvikle en bæredygtig model for dialog og samarbejde om det enkelte landsbysamfunds udviklingsmuligheder – primært som bosætningsområde, siger Claus Josefsen, der er fagkoordinator for Planlægning. – Processen er kommet længst i Vorgod-Barde, hvor helhedsplanen har resulteret i en lokalplan for nye byudviklingsområder mellem de to landsbyer. Områder, som Vorgod-Barde kan bruge aktivt i sin markedsføring, forklarer Claus Josefsen. LANGSIGTEDE UDVIKLINGSPLANER – Administrationen lægger op til, at der i de kommende år skal udarbejdes langsigtede udviklings- og helhedsplaner for andre

El-install. Benni Ørskov Farverivej 2, 6900 Skjern Tlf. 97 35 04 33 Fax 97 35 38 33

DE UDVIDEDE LANDSBYSAMFUND Et andet samarbejde om landdistriktsudvikling er projekt »Fremtidens Landsby«, som er et samarbejde mellem LAG RingkøbingSkjern, Region Midtjylland og lokalområderne Borris og StadilVedersø. I Borris har man søgt om støtte til at revitalisere den gamle bymidte ved stationen, mens Stadil-Vedersø har søgt midler til etablering af kontorfællesskab, bed and breakfast samt udkigs-og rappellingtårn. Landsbyerne Stadil og Vedersø styrkede i øvrigt samarbejdet imellem sig i projektet »Det udvidede landsbysamfund«, som kommunen gennemførte i 2008. I Sdr. Vium har Støtteforeningen ved Sdr. Vium Friskole fået midler til en multibane, så børnene har optimal mulighed for boldspil både i og udenfor skoletiden. Multibanen er åben for alle og benyttes også i forbindelse med arrangementer i forsamlingshuset. – Det er en fornøjelse at se vores drøm virkeliggjort. Multibanen passer godt til vores motto: »Sdr. Vium – her er der liv«, siger Britt Jørgensen Hillman, formand for Støtteforeningen. LAG’EN HAR BLANDT ANDET GIVET STØTTE TIL: • Byforskønnelse fire steder i Stauning By • Fortælleprojekt »Børn og Heden« på Lystbækgaard, hvor ældre borgere fortæller egnens gamle historier videre til de yngre generationer • Gårdbutik og café på bisonfarm i Spjald • Adventure Golf på Holmsland • Læs mere om de mange spændende projekter på LAG’ens hjemmeside: www.lag.rksk.dk

VVS-install. Tommy Hansen Farverivej 2, 6900 Skjern Tlf. 97 35 00 38 Fax 97 35 38 33

Ringkøbing-Skjern Kommune INFO 2010


24

Førsteprioriteten er arbejdskraft Erhvervscentret, som er en del af Ringkøbing Fjord Erhvervsråd, har i dag 11 fastansatte medarbejdere. Skrivebordene og kaffemaskinen står i Smedenes Hus i Lem, men arbejdspladserne er hele kommunen, idet centret arbejder efter en resultatkontrakt med Ringkøbing-Skjern Kommune for et fast tilskud på cirka 2,45 millioner kroner. – Vores førsteprioritet er arbejdskraft, siger Thomas Yde Tordrup, der er centrets direktør. Både tiltrækning og fastholdelse af arbejdskraft og ikke mindst arbejdskraft med et uddannelsesniveau, der svarer til virksomhedernes behov. I 2010 er vi også målrettet optaget af udenlandsk arbejdskraft, men i et langt perspektiv. For dem bliver der i høj grad brug for, mens vi arbejder på at få hjulene til at snurre for alvor. – Dernæst vil vi gerne være en udstrakt hånd til iværksættere. Vi arbejder især for, at antallet af vækst-iværksættere i kommunen vokser år for år. Det kan være Ole Opfindere og Mads Skjern’er

– kort sagt folk som gerne vil virkeliggøre en drøm eller en god idé, men har brug for professionel hjælp. Her vil det planlagte innovationscenter i Skjern blive et oplagt værktøj, mener Thomas Yde Tordrup. OPGAVER SKAL LØSES I FÆLLESSKAB Et andet redskab er at formidle dannelsen af partnerskaber og at geare erhvervsvirksomheder til at løse opgaver i fællesskab samt at opstille fælles mål og strategier. – Samarbejdets store værdi ligger ofte i en optimal udnyttelse af de teknologiske muligheder. Derfor er begreber som fælles forskningsmiljøer værdifulde for at udnytte virksomhedernes innovative potentialer, siger Thomas Yde Tordrup. Erhvervscentret har nemlig fokus på, at kommunen også i fremtiden skal være et attraktivt sted at bosætte sig og et gunstigt område at drive virksomhed i.

Vordende civilingeniører i praktik To unge vestjyder, Jesper Finderup Nielsen fra Esbjerg og Johan Andersen fra Lyne, er på vej til at blive civilingeniører. Og de er allerede i uddannelsestiden stærkt beskæftiget med at udvikle de mest effektive måder at udnytte energi på. Helt i tråd med den stigende fokus på klimaet verden over. Hver mandag og tirsdag læser de på Handels- og Ingeniør Højskolen i Herning/Aarhus Universitet, men indtil eksamen om to år er de hver onsdag, torsdag og fredag i praktik på maskinfabrikken Lin-Ka A/S i Lem. – Det er et førsteklasses eksempel på samarbejde mellem en dynamisk vestjysk erhvervsvirksomhed og uddannelsessystemet, siger udviklingskonsulent Ib Christensen i Erhvervscentret i Lem. – Det er en af vore vigtige strategier, som gerne skulle sikre kommunen en øget tilgang af højtuddannet arbejdskraft. Det er specielt vigtigt i et område, hvor uddannelse samt innovativ og videnstung erhvervsudvikling er forudsætningen for vækst. – I den fremtid vi er på vej ind i, står man ikke så meget ved drejebænken. Nu foregår det i et samspil mellem kloge hoveder, robotter og cad-cam foran computeren, siger Ib Christensen. www.rksk.dk

Lin-Ka fabrikant Claus Larsen (stående) ved godt, at for hans to unge praktikanter er de to vigtigste værktøjer computeren og et lyst hoved.

MENTORVIRKSOMHED FOR STUDERENDE Lin-Ka A/S fremstiller varmtvands- og dampanlæg til boliger og industribygninger samt små varmeværker, alt baseret på klimarigtige bio-brændstoffer som for eksempel halm og flis. Virksomheder af Lin-Ka`s størrelse med 25 ansatte har typisk ikke selv egen udviklingsafdeling, sådan som de større virksomheder har – derfor er det en virkelig god løsning at skrive kontrakt med de to læreanstalter om at låne Jesper og Anders, og samtidig om at fungere som mentorvirksomhed for dem under deres uddannelse.


25

Kommuneplan i samspil med borgerne Kommuneplanen, som er helt ny og vedtaget sidste efterår, er populært sagt byrådets plan for udvikling og anvendelse af arealer i kommunen – og byrådet skal arbejde for at opfylde planen. – En kommuneplan er en overordnet plan for, hvad kommunen vil bruge arealerne til. En lokalplan er derimod meget konkret, for den definerer, hvordan kommuneplanen skal føres ud i livet, forklarer Claus Josefsen, der er fagkoordinator i Plan, Udvikling og Kultur. PLANLÆGNING MED MANGE PARTER Arbejdet med kommuneplanen sker i et samspil mellem stat, region, kommunen samt borgerne. – Kommuneplanen må selvfølgelig ikke stride mod statens interesser, lovgivningen eller nationale og internationale beskyttelseslinjer, siger Claus Josefsen. Kommunen skal i løbet af en valgperiode udarbejde en kommuneplan med en tidshorisont på 12 år. BY- OG LANDSBYUDVIKLING Kommuneplanen angiver regler, mål og retningslinjer for by- og landsbyudviklingen. Den fortæller om de overordnede mål – og ud fra en samlet vurdering af udviklingen i kommunen, fastlægger den en hovedstruktur for udviklingen og anvendelsen af arealer. Desuden fastlægger den rammer for lokalplaners indhold.

LOKALPLANER En lokalplan er en detaljeret plan, der fastlægger bindende bestemmelser for, hvad der må, skal og kan foregå inden for planens område. Der skal for eksempel laves en lokalplan ved større udstykninger og større bygnings- og anlægsarbejder, men den kan også gælde for en enkelt grund eller bygning. – Der kan også være tale om byområder, der omlægges fra erhverv til boliger, siger Claus Josefsen. Vedtagne lokalplaner bliver tinglyst og er derefter juridisk bindende. Byrådet skal mindst én gang i løbet af en valgperiode tage stilling til, om den gældende lokalplan skal revideres. Lokalplaner skal også koordinere sammenhæng mellem de forskellige sektorer og sørge for, at der er plads til skoler, børnehave, veje og stier, hvor der er behov for det. HVAD ER EN KOMMUNEPLAN I GRUNDEN? • En kommuneplan fastlægger de overordnede mål for, hvordan kommunens arealer skal udvikles. • Planen beskriver, hvordan bolig- og erhvervs-, service- og rekreative områder skal placeres i forhold til hinanden. • Kommuneplanen skal sikre sammenhængen mellem landsplanlægningen og lokalplanlægningen. • På kommunens hjemmeside kan du nemt og hurtigt finde den lokalplan, der gælder for din adresse. Læs mere på www.rksk.dk/kommuneplan

Vii har V har mere end 30 års erfaring med italienske biler erf er f – så vi ved, hvad vi gør!

... tør du gamble med service

– nej vel ...

Vi er Millinio Certificeret Fiat og Alfa Romeo fabrikkernes krav for at kunne udføre autoriseret service og evt. garanti-arbejde.

Ringkøbing-Skjern Kommune INFO 2010


26

Kommunen er på vidensmotorvejen 2010 bliver efter alt at dømme fødselsåret for det længe planlagte innovationscenter i Skjern, hvor »gode ideer møder kloge hoveder«. Hér får kommunen sin første akademiske uddannelse i samarbejde med Aarhus Universitet samt Handels- og Ingeniør Højskolen i Herning, hvor man kan studere til elektronikingeniør. Et innovationscenter med eget trinbræt ved jernbanen »Skjern Bro«, der også bliver indgang til Nationalpark Skjern Å. BYGNINGER I ORGANISK FORLØB Det store projekt har ligget underdrejet efter Skov- og Naturstyrelsens veto mod den planlagte tårn-lignende bygning i området ned til Skjern Å. Siden har arkitekt Bo Christensen udarbejdet et nyt, spændende skitseprojekt, der nu er til endelig politisk behandling.

Levende historie omkring Ringkøbing Fjord

Bork Vikingehavn - Dejbjerg Jernalder - Bundsbæk Mølle - Strandgaarden - Fahl Kro - Gåsemandens Gård Ringkøbing Museum - Abelines Gaard - Reberbanen Hattemagerhuset - Skjern Å-museet - Skjern Vindmølle

Det nye innovationscenter i Skjern – grundidéen er en række cirkulære bygninger med forskellige proportioner i et organisk forløb.

Centret skal efter planen bygges på det åbne areal mellem Skjern Å/Dommergården og Skjern Papirfabrik. Det bliver et spændende bygningsværk, hvor den arkitektoniske grundidé er at sammensætte en række cirkulære bygninger i en spiralformet etagestruktur i et organisk forløb. FLEKSIBELT VIRKSOMHEDSHOTEL Idéen er stadig, at centret skal rumme et antal skriveborde, som brugerne lejer. Desuden skal det fungere som et virksomhedshotel med en række relevante fællesfaciliteter såsom reception, kantine/restaurant samt møde- og konferencelokaler. Alt skal være så fleksibelt, at der er særdeles gode muligheder for at danne netværk og samarbejde på kryds og tværs. UDVIKLE OG BANE VEJ Den overordnede hensigt er at skabe et sted, hvor gode idéer mødes med kloge hoveder – at udvikle videnstung produktion og understøtte vækst-iværksættere samt at bane vej for ny erhvervsmæssig udvikling og velstand. – Vi ved fra en analyse i Region Midtjylland, at cirka 50 procent af alle erhvervsvirksomheder i kommunen forlods er innovationsaktive, så jeg er ikke i tvivl om, at der også lokalt bliver brug for de mange skriveborde i det nye center. Vi regner foreløbigt med, at der er behov for knap 4.000 kvadratmeter, men hvor meget og hvor hurtigt det skal bygges, beror naturligvis på det konkrete behov, siger Erhvervscentrets direktør Thomas Yde Tordrup. Centret i Skjern bliver dermed den vestlige start på den midtjyske vidensmotorvej, som er ved at blive etableret mellem Århus og Ringkøbing-Skjern. – Det kan både være starten eller målet, for motorvejen kører i begge retninger, siger Thomas Yde Tordrup. DEN KREATIVE ZONE I hjertet af innovationscentret etableres en strategisk kerne med 40 lokale virksomheder, som hver især sender en medarbejder til centret. De skal i fællesskab udgøre en »kreativ zone«.

www.rksk.dk


27

I det grønne landskab ned mod Skjern Å kan fuglene fra oven ikke engang se, hvad der gemmer sig nedenunder de græsbeklædte tagkonstruktioner – et center med gode idéer og kloge hoveder, der finder hinanden og forstår at samarbejde.

Målet med dette selvstændige innovationsprojekt er at åbne virksomhedernes adgang til forsknings- og teknologidrevet innovation. Det opmuntrende puf i ryggen er den omfattende velvilje og strategiske interesse fra dels erhvervslivet dels uddannelsessystemet, hvor for eksempel. Aarhus Universitet og HIH i Herning tillægger projektet i Skjern stor strategisk betydning. Hér satser man bevidst på et snævert målrettet samarbejde med kommunens ungdomsuddannelser ved at forlægge et konkret uddannelsesforløb indenfor elektronik til Skjern. Visionen er at skabe en universitetsuddannelse i innovationscentret for mindst 20 studerende, der vil læse 1. og 2. semester på elektronikingeniøruddannelsen Electronic Design Engineer.

Skjern Broby og Tarm Nørremark – med to kilometer fire-sporet landevej tværs over Skjern Å-dalen. Det nye innovationscenter bygges nord for den gamle dommergård overfor Skjern Papirfabrik – ved Amagervej, som forlænges over jernbanen til rundkørslen ved A 11 og Ringvejen. Centrets medarbejdere og brugere skal kunne finde boliger mellem jernbanen og hovedvejen, både mod nord og mod syd ved Tarm Kær – med en enestående udsigt over ådalen.

Svinget 8 · 6900 Skjern · Tlf. 97 35 18 72 www.arteglasbyg.dk Ringkøbing-Skjern Kommune INFO 2010


28

Langtidsholdbar hjemmeside

I 2009 fik Ringkøbing-Skjern Kommunes hjemmeside nyt udseende og ny opbygning. – Vi har bygget hjemmesiden op, så den har en ærinde-indgang, der naturligt leder brugeren frem til målet. Det er en stor forbedring i forhold til før, siger kommunikationskonsulent Esben Midtiby, der sammen med kollegaen Martin Thimes har udarbejdet det nye look. NEMT AT FINDE RUNDT Tidligere undersøgelser i Borgerpanelet viste, at 47 procent bruger hjemmesiden til selvbetjening og 53 procent bruger den til at finde information, og det gælder både borgere og virksomheder. – Det vil sige, at der er to målgrupper, som hjemmesiden skal betjene. Det har været en stor udfordring at gøre det så nemt som muligt for dem begge, siger Martin Thimes. POSITIV OG LETFORSTÅELIG Hjemmesiden har nu fem bjælker: »Selvbetjening«, »Borger«, »Virksomhed«, »Politik og Demokrati« samt »Om kommunen«. – Nu er hjemmesiden uafhængig af, om der sker en omstrukturering af organisationen, for strukturen på siden forbliver den samme, forklarer Esben Midtiby. En stor procentdel af brugerne har desuden svaret, at hjemmesiden giver et positivt helhedsindtryk og at teksterne er skrevet i et letforståeligt sprog. – Vi er glade for at høre, at brugerne synes godt om hjemmesiden, siger Martin Thimes.

BEDST PÅ NETTET Hjemmesiden har desuden deltaget i konkurrencen »Bedst på nettet«, som vurderer alle 650 deltagende hjemmesiders digitale selvbetjeningsløsninger. – Vi er glade for at være blevet nummer 17 i år. Reglerne for konkurrencen er nye i forhold til sidste år, så vi er stolte af at havne så højt med en helt ny hjemmeside, fastslår Esben Midtiby. Ringkøbing-Skjern Bibliotekernes hjemmeside www.riskbib.dk deltog i øvrigt også i konkurrencen i kategorien kulturinstitutioner og fik en flot plads blandt Top 5.

KONKURRENCEN »BEDST PÅ NETTET 2009« Cirka 650 institutioner og portaler deltager. Det er: • Statslig forvaltning • Regional og kommunal forvaltning • Uddannelsesinstitutioner • Portaler • Kulturinstitutioner • Øvrige offentlige myndigheder • Sundhedsinstitutioner Ringkøbing-Skjern Kommunes hjemmeside fik en 17. plads i konkurrencen. Advokatfirmaet

BJARNE E. BØDTKER (H) Bredgade 67 . 6900 Skjern . Tlf. 97 35 22 66 FINN BUR ANDERSEN Parkalle 4 . 6800 Tarm . Tlf. 97 37 15 66 . www.bblaw.dk

97 33 70 10 Morten Krogsager Aut. VVS-installatør & Blikkenslager

Telefon 9735 4044 . www.dhe.dk

www.rksk.dk

Klostervej 8, Kloster

Biltlf. 23 30 70 10 - Fax 97 33 78 16

E-mail: mko@pc.dk


29

Hjælp dig selv på nettet Kommunen kunne spare mange penge, hvis vi som borgere benyttede os af de mange muligheder for selvbetjening på internettet. Det er vi imidlertid ikke ret gode til. Endnu. For Carsten Spang, chef for Borgerservice, vil gerne hjælpe os til at blive meget bedre. – Det koster 150 kroner, når en borger møder personligt op, hvorimod det koster fem kroner, hvis borgeren i stedet sender en formular elektronisk, så der er virkelig mange penge at spare, siger Carsten Spang. Under fem procent af kommunens borgere benytter i dag digital henvendelse til kommunen. – Vi vil begynde med de borgere, som vi er i regelmæssig kontakt med. Det kan for eksempel være i forbindelse med barsel. Når borgeren henvender sig første gang, kan vi fortælle, hvordan hun selv næste gang kan udfylde og sende formularen elektronisk og vore erfaringer viser, at det virker. Folk skal føle sig trygge, så vil de gerne bruge den digitale løsning, siger Carsten Spang. TRYGHED OG TILGÆNGELIGHED Da det blev nødvendigt at have det blå sygesikringsbevis med på udlandsrejser, blev Borgerservice bombarderet med over 5000 henvendelser. Så derfor informerede man via plakater om, at borgerne kunne bestille det blå kort uden kode og signatur på kommunens hjemmeside – og det benyttede mange sig af. – Hvis man ikke skal sidde og huske koder og mulighederne er nemme at finde på hjemmesiden, så virker det. Men det skal være lige til, før det bliver brugt, siger Carsten Spang. Derfor venter han på, at den nye, digitale signatur, der giver adgang til samtlige offentlige myndigheder samt banker, bliver indført sommeren 2010. – Den vil gøre det langt nemmere for borgerne at benytte de digitale muligheder, siger han. I 2012 skal kommunerne nemlig tilbyde mulighed for digital selvbetjening på stort set alle områder, hvad enten det gælder lægeskift, ansøgning om boligstøtte, bestilling af pas og sygesikringsbevis eller problemer med skadedyr. Udover at det er billigere, vil den digitale selvbetjening også spare tonsvis af papir. Carsten Spang er godt klar over, at der findes en gruppe borgere, der af den ene eller anden grund ikke kan bruge de digitale muligheder.

SELVBETJENING – OG HVAD KOSTER DET KOMMUNEN • 40 procent af borgerne foretrækker at møde personligt op: pris cirka 150 kroner • 30 procent foretrækker at ringe: pris cirka 50 kroner • En mindre procentdel skriver et brev eller en mail: pris under 50 kroner • Under fem procent benytter digital selvbetjening: pris cirka 5 kroner På www.borger.dk finder du oplysninger og regler fra en lang række forskellige myndigheder. Her kan du betjene dig selv og finde blanketter Du kan for eksempel skrive dit barn op til børnehave, tjekke status på venteliste, melde flytning og se dine skatte- og boligoplysninger på »Min Side«. – Dem er vi selvfølgelig altid klar til at hjælpe, når de henvender sig, fastslår Carsten Spang. Både Borgerservice og Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne har personale, der er uddannede »digitale piloter«, som gerne hjælper borgerne i gang med digital selvbetjening.

SKJERN UDESTUER Skjern

1`iÃÌÕiÀÊUÊ/ˆLÞ}˜ˆ˜}iÀÊ >À˜>««iÀÊUÊ ©ÀiÊUÊ6ˆ˜`ÕiÀ

6ˆ˜`ÕiÀʜ}Ê`©ÀiʈÊÌÀC]Ê«>ÃÌ]ʓ>…œ}˜ˆÊiiÀÊÌÀCÉ>Õ

Vore hovedleverandører er:

FARVERIVEJ 5 · 6900 SKJERN TLF. 9735 4011

– er

lidt fjern, så køb en udestue fra Skjern!

Individuelle løsninger udført i kvalitet. Total-løsninger eller medbyg/selvbyg. Se udstilling på Byggecentrum, Middelfart. Find priser på vor hjemmeside, eller kontakt os for et uforbindende tilbud. www.skjernudestuer.dk · Tlf. 9948 2170

Ringkøbing-Skjern Kommune INFO 2010


30

Mærk historiens vingesus i Hover Kirke I foråret 2006 fik Hover Kirke pludselig samme kulturstatus i Kultur Kanon som Jørn Utzons Operahus i Sydney og Storebæltbroen - og busser med turister valfartede til Hover. Busserne kommer stadig men i mindre grad, og sognepræst Inge-Dorthe Kaasgaard oplever ikke, at kirkens berømmelse har medført ændringer i sognet. -Vi glæder os selvfølgelig over, at andre også glæder sig over vores kirke. Det har været en øjenåbner for mange, at den i al sin ydmyghed er et besøg værd. De fleste bliver begejstrede, når de oplever den asketiske bygning. Hver gang jeg selv træder ind i kirkerummet, føler jeg en stor ydmyghed over at være en del af kirkens lange historie. Det er fantastisk. Man føler historiens vingesus, fastslår Inge-Dorthe Kaasgaard. Den beskedne, tårnløse kirke er opført engang i 1200-tallet af en ukendt bygmester, og står med stor tyngde i det karske vestjyske landskab og synes at trodse vind og vejr med de bestandige bygningsmaterialer, det rensede ydre og det asketiske enkle interiør, som en af begrundelserne i Kultur Kanon lyder.

LO Ringkøbing Fjord Dansk El-Forbund MidtVest Banetoften 54 7500 Holstebro http://www.def.dk/sw226.asp 3F Ringkøbing-Holmsland Byskellet 33 6950 Ringkøbing http://www.3f-ringkobing.dk/ 3F Skjern Trykkerivej 8 6900 Skjern http://www.3f.dk/skjern FOA Herning Gormsvej 3-5 7400 Herning http://www.foa.dk/sw5461.asp

Ejendomsfunktionærerne Midt- og Vestjylland Grønsgade 2, 2. 7500 Holstebro http://www.ejendom-aarhus.dk/ Ejendomsfunktionærerne Esbjerg Danmarksgade 18, 1 6700 Esbjerg http://www.ejendom-esbjerg.dk/ HK MidtVest Vestergade 43 · 7400 Herning http://www.hk.dk/hkwww/AFDELING/ mivelawww.nsf METAL Skjern-Ringkøbing Holmegårdsvej 2-4 6950 Ringkøbing http://www.metal-skjernringkobing.dk

www.lo-ringkoebingfjord.dk www.rksk.dk

NNF Midtjylland Haraldsgade 19 7400 Herning http://www.nnf-midtjylland.dk SL 4. Ringkøbing Amt Knud Rasmussens Vej 10 7500 Holstebro www.sl.dk/midtogvestjylland TIB Skjern Vejlen 3 6900 Skjern http://www.tib.dk/Din%20afdeling/2.aspx


31

budget 2010 RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE

BUDGETFORUDSÆTNINGER DRIFTSBUDGET Det vedtagne driftsbudget er generelt kendetegnet ved at: • kommunens serviceudgifter holder sig indenfor den udmeldte ramme fra Kommunernes Landsforening. Det betyder, at kommunen lever op til regeringsaftalen. • Der er indarbejdet besparelser afledt af nye indgåede indkøbsaftaler. • Der er indarbejdet store tillæg til budgetterne i form af rammekorrektioner og enkelte nye tiltag. • Der er indarbejdet rammebesparelser på alle udvalg til senere udkontering. Udvalgene skal komme med forslag til udmøntning af rammebesparelser inden medio november 2009, hvorefter Byrådet skal behandle forslagene i december 2009. Figuren her viser fordelingen af nettoserviceudgifterne på i alt 2.276.618.000 kroner for 2010 i procent:

ANLÆGSBUDGET I perioden 2010 til 2013 udgør den samlede anlægsaktivitet i alt 349,9 millioner kroner. I 2010 udgør anlægsbudgettet i alt 106,5 millioner kroner netto og i overslagsårene 2011 til 2013 er der budgetteret med anlægsudgifter på i alt 243,5 millioner kroner netto svarende til cirka 81,1 millioner kroner per år i gennemsnit. Anlægsbudgettet indeholder investeringer i 2010 på: • 98,9 millioner kroner til kvalitetsfondsområdet som er investeringer, der er målrettet til folkeskoler, dagtilbud, ældreområdet samt idrætsfaciliteter til børn og unge. Af store projekter i 2010 kan nævnes nybygning af ny skole i Ringkøbing/Rindum-området, tilbygning/renovering af udvidet SFO ved Ådum Skole, renovering af Ringkøbing Svømmehal, ny børnehave i Hvide Sande og renovering af Spjald Børnehave. • 33,3 millioner kroner på øvrige skattefinansierede områder samt indtægter på 30,4 millioner kroner (heraf indtægt for salg af den gamle Ringkøbing Skole på 25,6 millioner kroner

Ringkøbing-Skjern Kommune INFO 2010


32

B U D G E T 2 010

og salg af Ringkøbing Musikskole på 4,0 millioner kroner), 5,9 millioner kroner til ældreboliger, 7,9 millioner kroner netto til jordforsyning samt salg af kommunale ejendomme for 9,2 millioner kroner. Spildevandsområdet er per 1. januar 2010 overgået til selskabsform. FINANSIERINGSBUDGET Sammen med driftsindtægterne og statsrefusioner/tilskud er kommunens vigtigste finansieringskilder skatter og generelle tilskud. Driftsindtægterne er i år 2010 budgetteret til 468,7 millioner kroner, og statsrefusioner og tilskud er budgetteret til 478,6 millioner kroner. Skatteindtægterne er budgetteret til 2.225,5 millioner kroner og de generelle tilskud til 643,7 millioner kroner. I år 2010 budgetteres der desuden med anlægsindtægter på 51,7 millioner kroner, og en samlet låneoptagelse på 63,5 millioner kroner. Figuren her viser fordelingen af finansieringsbudgettet i procent:

BESKATNINGSPROCENT Skatteudskrivningsprocenterne er uændrede i kommunen i forhold til budgettet for 2009. Der er som følge af kommunesammenlægningen lavet et skattemix, der betyder, at skatteprocenten i den tidligere Holmsland Kommune i 2010 vil være på 23,4 procent, og i den øvrige del af kommunen vil skatteprocenten være på 24,4 www.rksk.dk

procent i 2010. I 2011 vil kommuneskatten være harmoniseret mellem tidlige Holmsland Kommune og den øvrige del af kommunen så den samlet vil udgøre 24,3 procent. Den gennemsnitlige skatteprocent er 24,3 procent i 2010, hvilket er den laveste skatteprocent i hele Region Midtjylland. Den gennemsnitlige skatteprocent er 25,0 procent i regionen og 24,9 procent på landsplan. Grundskyldspromillen for almindelige grunde er generelt for hele kommunen på 29,86 i 2010, hvor regionsgennemsnittet er 24,932 og landsgennemsnittet er 25,918. Grundskyldspromillen for landsbrugsjord er sat til 12,3, hvor regionsgennemsnittet er 11,645 og landsgennemsnittet er 11,88. Kirkeskatteprocenten er i 2010 på 1,05 procent, hvilket også er uændret i forhold til 2009. Den gennemsnitlige kirkeskatteprocent er 1,03 i regionen og 0,94 på landsplan.

Den beregnede langfristede gæld udgør ved udgangen af 2010 i alt 792,2 millioner kroner og ved udgangen af 2013 udgør gælden i alt 797,8 millioner kroner. Den langfristede gæld er opdelt i gæld til ældre- og handicapboliger som betales via huslejerne, og øvrig langfristet gæld som tilbagebetales via skatteindtægterne.

LANGFRISTET GÆLD I 2010 budgetteres der med lånoptagelse på i alt 63,5 millioner kroner, heraf 25,1 millioner kroner til lånedispensation til skolebyggeri, 10,0 millioner kroner til køb af jord, 5,0 millioner kroner til energioptimering af kommunale bygninger, 1,9 millioner kroner til byfornyelse, 10,6 millioner kroner til styrkelse af øvrige anlægsinvesteringer samt 10,8 millioner kroner til plejeboliger.

Den øvrige langfristede gæld udgør ved udgangen af 2010 411,2 millioner kroner og ved udgangen af 2013 427,1 milli for både ældre- og handicapboliger samt for den øvrige gæld. Ved udgangen af 2010 udgør gælden til ældre- og handicapboliger 381,0 millioner kroner og ved udgangen af 2013 udgør gælden 370,8 millioner kroner.


33

B U D G E T 2 010

LIKVIDITETSUDVIKLING Budgettet for 2010 indebærer en likviditetsforøgelse på 2,9 millioner kroner. Den beregnede likviditet udgør i alt 95,1 millioner kroner ved udgangen af 2010, hvoraf 20,5 millioner kroner tilhører renovationsområdet, som er brugerfinansierede område. Ud af deponerede midler på i alt 53,5 millioner kroner forventes det at cirka 23,7 millioner kroner frigøres i 2010 i henhold til regeringsaftalen.

Økonomi- og Erhvervsudvalget

SERVICE • Folkeregister • Kropsbårne hjælpemidler • Kørekort • Opkrævning • Pas • Skatteservice • Sygesikring • Vielse.

Med de indlagte forudsætninger i overslagsårene, vil den samlede likviditet være på minus 34,9 millioner kroner ved udgangen af 2013. Dog vil det brugerfinansierede område have en positiv likviditet på 20,7 millioner kroner ved udgangen af 2013. Figuren her viser den budgetterede udvikling i kassebeholdningen ultimo året.

• Boligsikring • Boligydelse • Lån til betaling af ejendomsskat.

SELVBETJENING Borgerservice vejleder gerne med at gennemskue det efterhånden store udbud af selvbetjeningsløsninger for eksempel på www.borger.dk. BORGERSERVICE Betjen dig selv på kommunens hjemmeside www.rksk.dk eller på www.borger.dk. Her er der altid åbent. Eller henvend dig i Borgerservice. Her har vi samlet de mest borgerrettede, kommunale serviceydelser ét sted. Borgerservice er et ekstra tilbud – et tilbud der på mange måder gør det nemmere at få ordnet dine ærinder ved kommunen. Først og fremmest behøver du kun henvende sig et sted – uanset om du skal have ændret skattekort, få skrevet sit barn op i daginstitution eller har brug for hjælp i forbindelse med for eksempel sygesikring eller boligstøtte. Idéen er, at Borgerservice tager udgangspunkt i borgerens behov - her og nu. Borgerservice kan hjælpe inden for følgende områder: BØRNEFAMILIE • Barseldagpenge • Børnefamilieydelse • Børnetilskud • Underholdsbidrag • Økonomisk Friplads. PENSIONIST OG ÆLDRE • Delpension • Pension • Personlige tillæg. BOLIG • Beboerindskudslån

Du kan altid henvende dig til Borgerservice. Hvis ikke Borgerservice kan hjælpe dig, kan medarbejderne i Borgerservice fortælle dig, hvem der kan. PLAN, UDVIKLING OG KULTUR Fagområdet udarbejder og gennemfører en »Overordnet udviklingspolitik« for kommunen, som indeholder politikker og strategier for: • Erhvervsudvikling. Blandt andet støtte til Ringkøbing Fjord ErhvervsCenters service til iværksættere og virksomheder, og Career Campus for studerende som er i virksomhedspraktik • Turismeudvikling. Blandt andet støtte til Ringkøbing Fjord Handels- & TurismeCentret og til Turistgruppen Vestjylland, turismeudvikling i Nationalpark Skjern Å og udvikling af oplevelsesfyrtårnet KRAFT • Landdistriktsudvikling. Konkret i form af samarbejde med Lokal AktionsGruppe (LAG) om udviklingsplaner for landsbyer, og projekter med en række landsbyer om mere samarbejde på tværs af sognegrænser, støtte til større landsbyudviklingsprojekter samt markedsføring af en række enkeltlandsbyer • Profilering og bosætning. Blandt andet støtte til og samarbejde med bosætningskonsulenterne om flytmodvest.dk-kampagnen, og samarbejde med Danmarks Flymuseum og Vestas om eventen Wind Turbine Race med mere. Budgettet på området er cirka 15 millioner kroner om året. Hertil kommer fundraisede midler udefra på tre til fire millioner kroner om året.

Ringkøbing-Skjern Kommune INFO 2010


34

B U D G E T 2 010

Social- og Sundhedsudvalget

• • • • • •

Sundhedsfremme og forebyggelse Forebyggende hjemmebesøg til ældre Behandling af alkohol og stofmisbrug Borgere med fysisk kronisk sygdom Mødestedet – et forum for patientforeninger Den kommunale service tager udgangspunkt i den enkelte borgers udviklingsmuligheder, ressourcer og begrænsninger • Den kommunale service har fokus på sundhed og trivsel.

• Hvordan vi giver hjælp til de borgere, der har brug for det.

Yderligere informationer på www.sundhedscenter-vest.dk.

Visionen på området er at arbejde for gode levevilkår for brugerne ved: • at sætte brugeren i centrum • at bidrage til at brugeren oplever lige værd og lige muligheder ud fra egne præmisser.

ÆLDRE Nøgleord, der kendetegner ældreområdet i kommunen er tryghed, omsorg, sundhed og livskvalitet.

SUNDHED OG OMSORG Kommunen ønsker at give borgerne de bedste muligheder for at leve et godt og sundt liv. SUNDHED Vision for kommunens sundhedspolitik: Kommunen er en kommune med sunde og livsglade borgere, der tager medansvar for egen sundhed. Opgaven med sundhed er i kommunen primært placeret i Sundhedscenter Vest. Sundhedscentret er politisk set et ønske om et sundhedstilbud tæt på borgerne, hvor det sundhedsfremmende og forebyggende element er i højsædet. Sundhedscentret sætter konkrete mål for, at den enkelte borger: • Støttes i at tage ansvar for og mestre egen tilværelse • Oplever en god hverdag, hvor tryghed, tillid og respekt er nøgleord • Er bekendt med det kommunale serviceniveau. Et tværfagligt team på Sundhedscentret tilbyder borgerne at lære og mestre: • KOL • Diabetes • Kræftrehabilitering • Rygestop. Desuden arbejder Sundhedscentret med: • Genoptræning og vedligeholdelsestræning af tabte færdigheder og funktioner www.rksk.dk

Hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker og terapeuter arbejder sammen om at give pleje og omsorg til borgere i eget hjem eller på plejehjem. Myndighedsområdet har ansvaret for visitationen til følgende ydelser: • Hjemmehjælp • Plejebolig • Ældrebolig • Aflastningsplads • Synshjælpemidler • Høreapparater • Ortopædiske hjælpemidler • Boligændringer • Diabetesmaterialer • Inkontinensmaterialer • Nødkaldsapparater • Invalidebiler. For at få helhed i området Sundhed og Omsorg er der etableret en central Udviklingsafdeling med det formål at skabe udvikling, der sikrer kvalitet, sundhedsfremme og forebyggelse for borgere og medarbejdere inden for området. I visionen for kommunens ældrepolitik står der: Ringkøbing-Skjern Kommune medvirker aktivt til at skabe rammerne for et godt ældreliv. Med udgangspunkt i den enkelte borgers behov, vil vi give mulighed for en aktiv hverdag så længe som muligt, og vi vil give en kvalificeret hjælp til borgere, der har brug for det. Der er udarbejdet mål inden for følgende områder: • Indsats på ældreområdet • Hvordan vi møder borgerne • Hvordan vi skaber rammer for en aktiv hverdag

Du finder kommunens Sundhedspolitik og Ældrepolitik på kommunens hjemmeside www. rksk.dk/politikker. VOKSENHANDICAP OG SOCIALPSYKIATRI

Fagområdet Voksenhandicap og Socialpsykiatri omfatter myndighedsopgaver, service og tilbud til voksne handicappede og sindslidende. Brugergruppen omfatter ikke personer, hvor misbrug er hovedproblemet eller subsistensløse. I forbindelse med kommunalreformen per 1. januar 2007 overtog Ringkøbing-Skjern Kommune de amtskommunale tilbud, som er beliggende i kommunen. Det betyder, at tilbud til udviklingshæmmede og sindslidende, som før 1. januar 2007 blev drevet af Ringkjøbing Amt, er en del af fagområdet Voksenhandicap og Socialpsykiatri og drives i sammenhæng med de tidligere kommunale tilbud. Der er udarbejdet strategier for at imødekomme behovene hos de borgere, som er omfattet af fagområdet. Strategierne rummer mere forebyggende arbejde, flere tilbud i nærområdet og udvidelse af tilbudsviften til borgere med ADHD, Asperger med videre. Området er organiseret i et specialteam og seks centre.


35

B U D G E T 2 010

Beskæftigelsesudvalget

midlertidige overførselsindkomster inden for arbejdsmarkedslovgivningen • Socialrådgivning til borgere mellem 16 og 64 år • Tilkendelse af førtidspension.

Teknik- og Miljøudvalget

Jobcenter Ringkøbing-Skjern er én indgang til ét fælles system for alle ledige og sygemeldte. MATCHER VIRKSOMHED OG LEDIG Jobcentret er dér, hvor virksomhederne kan søge arbejdskraft.Det fælles system gør det nemmere og hurtigere at matche virksomheder og ledige. Bedre og mere målrettet.

BESKÆFTIGELSE Beskæftigelsesområdet har som kerneydelse: • Servicering af borgere og virksomheder i forhold til arbejdsmarkedet • Samspil med arbejdsmarkedets parter om det rummelige arbejdsmarked • Forsørgelseskontor for ydelser til borgere på

JOBSØGNING OG SAMTALER Jobcentret følger løbende op på jobsøgning i samtaler, og at vi i fællesskab finder ud af, om du skal i praktik, uddannelse, revalidering, fleksjob eller lignende. RÅDIGHED OG OPFØLGNING Jobcentret følger op på, om du møder op til de forskellige samta-ler og tilbud, og står til rådighed for arbejdsmarkedet.

TEKNIK OG FORSYNING Teknik og Forsyning varetager opgaver relateret til veje, grønne områder, kommunale bygninger og byggerier, byggesagsbehandling og affald.

Ringkøbing-Skjern Kommune INFO 2010


36

B U D G E T 2 010

VEJ OG PARK Vej og Park-afdelingen har ansvaret for at kommunens infrastruktur fungerer, og at de grønne arealer vedligeholdes. Afdelingen arbejder med: • Vejdrift • Anlæg af nye veje og pladser • Trafiksikkerhed • Gravetilladelser • Cykel- og gangstier • Vintervedligeholdelse • Trafikplanlægning. Desuden er ansvaret for de fire kommunale havne i Ringkøbing, Bork, Stauning og Skjern placeret her sammen med kollektiv trafik. FORSYNING Forsyningsafdelingen har ansvaret for, at du som borger eller virksomhed har mulighed for at afhænde dit affald på den mest optimale måde. Dagrenovation til forbrænding og øvrigt affald i stor udstrækning til genbrug, primært via de kommunale genbrugspladser. I Ringkøbing og Skjern er der herudover et forsyningsselskab, Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S, som tager sig af vandforsyning, elforsyning og spildevand i en del af kommunen.

www.rksk.dk

BYG BYG-afdelingen håndterer byggetilladelser til cirka 1.600 byggerier årligt fra mindre udhuse til store fabrikshaller. OPKRÆVNINGSKONTOR Opkrævningskontoret sørger for opkrævning af forbrugsafgifter, ejendomsskat og vedligeholder ejendomsregistrene. Kontoret sørger for opkrævning af afgifter for blandt andet vand, spildevand, dagrenovation, miljøafgift, skorstensfejning med videre – så du kun får én regning fra kommunen for forbrugsafgifter. Endvidere sørger kontoret for at besvare ejendomsforespørgsler fra ejendomsmæglere og påtegner skøder og lignende. Under teknik- og forsyningsområdet er der en række institutioner og driftsområder: • 33 genbrugspladser • Tre havnefogeder • Tre driftscentre for Vej og Park. MILJØ OG NATUR Visionen for området er, at vi vil være en kommune med en bære-dygtig udvikling baseret på en mangfoldig natur, rent vand og et rent miljø.

Natur- og miljøpolitikken findes på hjemmesiden www.rksk.dk/politikker. Området varetager en lang række opgaver inden for miljøområdet og inden for benyttelse og beskyttelse af naturen. Området er organiseret i tre team: • Virksomhedsteam • Landbrugsteam • Grundvand, Vandløb og Naturteam. Virksomhedsteamet har ansvaret for miljøgodkendelse og tilsyn med virksomheder og dambrug, jordforurening, råstofindvinding, erhvervsaffald mm. Landbrugsteamet forestår miljøvurdering, miljøgodkendelse og tilsyn med landbrug. Desuden har teamet ansvaret for vandindvindingstilladelser til drikkevand, markvanding og haveboringer. Grundvand, Vandløb og Natur-teamet har bl.a. ansvaret for vandløbsvedligeholdelse, administration af naturbeskyttelsesloven, naturpleje, vandløbsrestaurering, naturgenopretning, projekter for næringsstoffjernelse og grund-vandsbeskyttelse.


37

B U D G E T 2 010

Miljø og Natur arbejder desuden med naturformidling, landdistriktsprojekter og varetager driften af Momhøje Naturcenter.

Børne- og Familieudvalget

Området Børn og Familie består af følgende områder: • Anonym rådgivning • Hvad gør jeg, hvis jeg er bekymret for et barn eller en ung? • Sundhedsplejen • Pædagogisk Psykologisk Rådgivning • Børne- og Familieafdeling • Familiebehandling • Støttepædagoger • Tandplejen • Behandlingshjemmet Schuberts Minde. DAGTILBUD Dagtilbud i kommunen dækker aldersgruppen 24 uger til ti år (til og med 3. klasse) - bortset fra klubber.

UDDANNELSESVEJLEDNING Ungdommens uddannelsesvejledning (UU) skal varetage vej-ledning for unge i folkeskolens 6. til 10. klasse, unge under 19 år, som ikke er i uddannelse og unge mellem 19 og 25 år. I kommunen er vejledningen placeret decentralt og varetages af UU-vejledere, som har kontor på overbygningsskolerne.

SFO Der er tilbud om pasning i skolefritidsordning (SFO) til folkeskolens elever fra børnehaveklasse til og med 3. klasse. SFO kan være organiseret som en integreret institution, som også har børnehavebørn blandt målgruppen. Læs mere information om den enkelte skole på skolens egen hjemmeside. Find link på kommunens hjemmeside www.rksk.dk/skoler.

Kommunen har som udgangspunkt pasningsgaranti, men Byrådet accepterer, at der i perioder kan opstå ventelister.

Visionen for børne- og ungeområdet er: Ringkøbing-Skjern Kommune vil være med til at skabe grundlaget for at vores børn og unge bliver hele mennesker - nu og i voksenlivet. Overordnet mål med børne- og ungepolitikken Ringkøbing-Skjern Kommune vil skabe rammerne for udvikling af børn og unges trivsel og kompetencer. Børne- og ungepolitikken bygger på, at ansvaret for den enkelte er forældrenes. En tidlig og forebyggende indsats skal danne grundlaget for et godt børne- og ungeliv. Børne- og ungepolitikken med delmål findes på kommunens hjemmeside www.rksk.dk/politikker. BØRN OG FAMILIE Børn og Familieområdet i kommunen varetager indsatsen overfor børn og unge mellem nul og 18 år. Indsatsområderne er: • Udredning og behandling af børn og unge mellem nul og 18 år • Råd og vejledning til familier med børn og unge mellem nul og 18 år eller • Konsultativt arbejde med råd og vejledning til dagpleje, institutioner og skoler for at styrke arbejdet for større rummelighed.

Den Kommunale Dagpleje står for pasningen af kommunens yngste beboere. Dagplejerne bor rundt i hele kommunen. Faktisk er der ikke noget lokalområde, hvor der ikke er børnepasning.

Kultur- og Fritidsudvalget

I kommunen er der aldersintegrerede institutioner for børn i alderen 24 uger til seks år, børnehaver for børn i alderen tre år til børnehaveklassestart og aldersintegrerede institutioner for børn i alderen tre år til og med 3. klasse. Alle institutionerne udarbejder læreplaner og virksomhedsplaner, så forældre altid kan læse hvilke mål de enkelte institutioner har for deres pædagogiske arbejde med børnene. UNDERVISNING

PLAN, UDVIKLING OG KULTUR

Kommunen har 24 folkeskoler og fire specialskoler med samlet cirka 7.000 elever.

Kommunen vil både i og udenfor kommunen være kendt for et aktivt, udviklende, skabende, forebyggende og kreativt kultur- og fritidsliv for kommunens borgere.

Der er ni folkeskoler, der er overbygningsskoler og underviser 8. og 9. klasses elever. Der er startet et arbejde med en ny overbygnings- og hovedskole i Ringkøbing. UNGDOMSSKOLE Ringkøbing-Skjern Ungdomsskole har hovedsæde i Videbæk. Ungdomsskolen er geografisk opdelt i tre afdelinger: Ringkøbing/Hvide Sande, Skjern/Tarm og Videbæk. Der er cirka 4.800 elever i alderen 13 til 18 år.

Kultur- og Fritidspolitikken og sektorpolitikker findes på kommunens hjemmeside www.rksk. dk/politikker. Kultur og Fritid beskæftiger sig blandt andet med følgende opgaver: • Musikskole • Bibliotek • Museum Ringkøbing-Skjern Kommune INFO 2010


38

B U D G E T 2 010

• • • • • • • • • • • • • • • • • •

Børnepasningstakster

Teater Teaterforening Forsamlingshuse Lokalhistoriske arkiver Egnsmuseer Medborgerhus Biograf Kulturelt Samråd Øvrige kulturelle aktiviteter Kulturaftaler Kunstforening Kunstindkøb Børnekultur Folkeuniversitetet Folkeoplysningsområdet Aftenskoler Foreninger Haller og idrætsanlæg.

DAGPLEJEN (25 PROCENT) 32 timer 48 timer

VUGGESTUEBØRN (25 PROCENT) 30 timer - halvdagsplads 2.452 kroner 30 timer - halvdagsplads med frokostmåltid 2.897 kroner 40 timer - trekvartsplads 2.942 kroner 40 timer - trekvartsplads med frokostmåltid 3.387 kroner 50 timer - heldagsplads 3.269 kroner 50 timer - heldagsplads med frokostmåltid 3.714 kroner

Indbyggertal Per 1. december 2009

www.rksk.dk

1.460 kroner 2.190 kroner

58.453

BØRNEHAVEBØRN (25 PROCENT) 30 timer - halvdagsplads 1.262 kroner 30 timer - halvdagsplads med frokostmåltid 1.707 kroner 40 timer - trekvartsplads 1.515 kroner 40 timer - trekvartsplads med frokostmåltid 1.960 kroner 50 timer - heldagsplads 1.783 kroner 50 timer - heldagsplads med frokostmåltid 2.228 kroner

SKOLEBØRN (30 PROCENT) Morgenplads 275 kroner Eftermiddagsplads 687 kroner Fuldtidsplads *) 1.045 kroner *) Før og efter skoletid, samt hele dagen på skolefridage

SKOLEFRITIDSORDNINGER (51 PROCENT) Morgenplads 439 kroner Eftermiddagsplads 1.097 kroner Fuldtidsplads *) 1.668 kroner *) Før og efter skoletid, samt hele dagen på skolefridage

SFO-KLUBBER (50 procent) Tarm, Tim, Lem og Rindum SFO-klubber Juniorklub Kærnehuset Juniorklub Bæktoften (6. og 7. kl.) - aften KLUBBER (20 procent) Ungdomsgården - Fritidsklub - Ungdomsklub Alle takster er per måned.

523 kroner 364 kroner 213 kroner

284 kroner 64 kroner


39

 +& %"(   ")" +$%"( $"#%"

 +     

Velkommen i Vestjyllands

    



   

%FTJHON“CMFSt#FMZTOJOHt*OESFUOJOH

største showroom for design møbler

          

Ringkøbing-Skjern Kommune INFO 2010


40

Career Campus bryder isen mellem akademikere og virksomheder

)' !.'

Gennem projekt Career Campus forsøger højtuddannede og vestjyske virksomheder at finde hinanden for en kortere eller længere periode. Populært sagt drejer det sig om at lokke højtuddannet arbejdskraft til kommunen. – Der er tale om et isbryderprojekt, der skal få de små og mellemstore virksomheder og de højtuddannede til at indse, at de kan bruge hinanden og sammen skabe vækst, forklarer projektleder Anders B. Andersen. Career Campus holder til i det tidligere plejehjem Aldershvile i Ringkøbing, hvor deltagerne bor, som man gør på et kollegium. Der er både tale om studerende fra universiteter, ingeniørhøjskoler og handelshøjskoler, der er i virksomhedspraktik samt om færdiguddannede akademikere. – Vi prøver på at matche virksomheden og den praktiksøgende bedst muligt. Det kan være, at virksomheden påtænker at gå ind på et nyt marked og har brug for at få lavet en markedsanalyse, og det finder vi så en studerende, der i en aftalt periode kan klare, siger Anders B. Andersen.

6)

2 2-/4/2% % $ , / ( ● ● ● ● ● ●

Autoelektro - Diesel Bil- og bådvarmer Elektriske maskiner El- og luftværktøj El-motorer og gear Diverse pumper

www.skjern-elektro.dk

DEL EN AKADEMIKER Det kan virke voldsomt for små og mellemstore virksomheder at ansætte en akademiker på fuld tid. Måske er der ikke økonomi til det eller virksomheden har rent fysisk ikke plads til et ekstra skrivebord på kontoret – men det er der råd for, for man kan nemlig dele en medarbejder: – Vi arbejder på at etablere et kreativt kontormiljø med seks arbejdspladser og mødebord hér på Career Campus, hvor delemedarbejderen kan sidde. Samtidig vil vi også gerne introducere ideen om, at to-tre virksomheder kan dele en akademiker. Den ordning har stor succes i Sønderborg, fortæller Anders B. Andersen. Det kan være en ingeniør, en sekretær eller en markedsføringsøkonom, der deler arbejdstiden mellem to eller tre firmaer. SKABER KONTAKTERNE Career Campus opsøger altså både virksomhederne og de studerende for at gøre opmærksom på mulighederne og formidler på den måde studiepraktik og –projekter til de studerende på de videregående uddannelsesinstitutioner. – Vi forsøger at lave et godt match mellem virksomheden og den højtuddannede, siger Anders B. Andersen. Career Campus er i gang med sit tredje projektår og samtlige 28 værelser er beboet. Alligevel er lykken ikke gjort, for det drejer sig om at fastholde de højtuddannede i kommunen efter praktikperioden eller projektansættelsen. – For at få akademikerne til at slå rod i det vestjyske, er det vigtigt, at de får et netværk herude, så den vinkel arbejder vi også på at få med i projektet, siger Anders B. Andersen.

CAREER CAMPUS: • er et tre-årigt projekt, som er et samarbejde mellem Ringkøbing-Skjern Kommune, Erhvervscentret, virksomheder i Vestjylland samt Region Midtjylland og EU’s regionalfond • er indrettet i det tidligere plejehjem Aldershvile i Ringkøbing • efteråret 2009 bor 31 akademikere på campus, som har 28 værelser med eget bad og toilet • praktikanterne får deres ophold på campus samt transporten mellem campus og arbejdsplads betalt af den respektive arbejdsplads • har haft deltagere fra Sverige, Island, Tyskland, Frankrig, Italien, Indien, Kina og Danmark Læs mere på www.careercampus.dk

www.rksk.dk Skjern Elektro 1

14/12/04 12:40:32


41

Career Campus er en god udslusning – Jeg har været superglad for at bo på Career Campus. For mig har det været en blød udslusning fra at være studerende til at være nyuddannet i fast job, siger 26-årige Lotte Filskov. Hun har boet på Career Campus siden 1. august 2009 og er nyuddannet cand. mag. i oplevelsesøkonomi med fast job hos Dovista i Ringkøbing. Som nyuddannet kan det virke skræmmende at forlade det trygge bofællesskab med andre studerende og flytte til en ny by, hvor man selv skal finde ud af det hele uden sit netværk. For Lotte Filskov har det derfor været en stor hjælp at bo på Career Campus, indtil hun fandt sin egen lejlighed. – Det hele er her jo bare lige fra køkkengrej til møbler. Det har været en hjælp for mig, at jeg ikke har skullet overskue både mit første job og en flytning. Hér har jeg været sammen med andre nye i samme situation, som jeg har lært byen og området at kende sammen med, siger Lotte Filskov. Om kort tid flytter hun i egen lejlighed i Ringkøbing og det glæder hun sig til. – Det bliver dejligt at få mere plads efter så mange år som studerende, og du får meget lejlighed for pengene hér, siger Lotte Filskov. STUDIEPROJEKT GAV GODT INDTRYK I forbindelse med sit studie lavede hun sammen med sit hold et projekt for Ringkøbing-Skjern Kommune og Handels- & Turismecentret om oplevelsesøkonomi. – Min stolthed over den vestjyske natur blev vakt til live med det projekt, men det var tilfældigt, jeg fik job herude, forklarer Lotte Filskov, der selv stammer fra Vestjylland. Hun er vild med de mange muligheder for natur- og friluftsliv, som området byder på.

Lotte Filskov er ivrig lystfisker og vild med at stå på vandski i Kabelparken i Hvide Sande.

– Jeg er helt bidt af at stå på vandski i Kabelparken i Hvide Sande og så er jeg ivrig lystfisker. Jeg holder også af at gå en tur langs fjorden og se på kite-surfing – og så har jeg lovet mig selv et medlemskab af dykkerklubben, fortæller Lotte Filskov.

r livet else fo v e l p o En

ADVOKATER Østergade 5 · 6900 Skjern Tlf. 97 35 08 88 · Fax 97 35 38 02 Livet er skønt. Især når det hele ikke går på tværs. På Sædding Efterskole går vi op i at leve livet her og nu og i fremtiden!

Advokat H. Thorstholm (H) Ringkøbing-Skjern Kommune INFO 2010


42

Med sine knap 6.000 ansatte er Ringkøbing-Skjern Kommune reelt kommunens største arbejdsplads med et væld af forskellige personalegrupper, der arbejder med de samme værdier uanset job. – Det spændende ved en kommune er jo, at der ikke kun er én personalegruppe. Mangfoldighed er en fornøjelse og en udfordring, for der er så mange facetter i kollegaskabet, man skal tage højde for, siger Karen Marie Johansen, der er stabschef i Intern udvikling og Personale. For to år siden var hun i sit gamle job som HR-Chef i Holstebro Kommune på en lederuddannelse og blev opmærksom på, at Ringkøbing-Skjern Kommune havde stort fokus på at arbejde med kompetenceudvikling af medarbejdere – også i ledelsen. – Det var så inspirerende at se og høre. Det var ikke kun ord, men der var handling bag. Jeg oplevede, at man arbejdede med værdier i hele organisationen og at alle medarbejderne kendte værdierne og ikke mindst kunne omsætte dem. Det er der ikke mange kommuner, der har magtet, så jeg tænkte: Det vil jeg gerne være en del af, forklarer Karen Marie Johansen. Kort efter søgte og fik hun jobbet som stabschef.

RAH træffes døgnet rundt på tlf. 9732 1455 Din el-leverandørs adresse er: Ndr. Ringvej 4 - 6950 Ringkøbing rah@rah.dk

Vi arbejder også lokalt ... Entreprenørfirmaet Villy Poulsen udfører opgaver over hele landet.Vi kombinerer det nyeste maskineri med BÅDE OVER OG avanceret elektronik og har på UNDER JORDEN alle opgaver erfarne medarbejdere med mange års erfaring. Det giver dig en 100% professionel løsning hver gang.

Brug os f.eks. til:

RING OG FÅ EN REEL PRIS

• • • • • •

Underføringer - med el. uden styrbart bor TV-inspektion af kloakrør Kabelarbejder - også på vanskelige steder Gravearbejde - også specialopgaver Belægningssten - salg og nedlægning Svejsning af PE rør

Attraktivt at kommunen LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE I 2006 havde Ringkøbing-Skjern Kommune den laveste sygefraværsprocent blandt kommunerne i Danmark. Gennem de sidste tre år har sygefraværet dog været stigende, og den kurve vil kommunen gerne knække, for sygdom er dyrt og har menneskelige omkostninger. Derfor er man i gang med at kortlægge, hvad årsagerne til stigningen er, og det er forskelligt fra afdeling til afdeling. – I Voksenhandicap og Socialpsykiatri kan det for eksempel skyldes den psykiske belastning på grund af vold og mobning fra en klient, mens det i Sundhed og Omsorg kan skyldes tunge løft eller mange gentagne arbejdsopgaver. Vi forsøger at finde frem til, hvad der kan skabe bedring de forskellige fagområder, forklarer Karen Marie Johansen. SPROGET SKABER VIRKELIGHEDEN Samtidig er der i organisationen sat fokus på, at vores sprogbrug skaber vores virkelighed. – Hvis vi hele tiden taler om stress og sygdom, så oplever vi, at dét er virkeligheden. Hvis vi derimod har fokus på langtidsfriske medarbejdere, trivsel og sundhed, så det er vores samtaleemner,

Renovationsselskabet - Dit affaldsselskab Vi kan tilbyde: h h h h h h h

professionel håndtering af affaldet største erfaring indenfor genbrugsområdet modtagestation for farligt affald de bedste indsamlingsordninger konkurrencedygtige priser fakturering direkte til kunden gratis råd og vejledning i sortering og afsætning

tlf: 97 37 33 77

www.esoe.dk

PA R T N E R

post@esoe.dk

REVISION

statsautoriseret revisionsaktieselskab

Bredgade 67, 6900 Skjern, Tel. 97 35 18 11 Birkmosevej 20A1, 6950 Ringkøbing, Tel. 97 32 10 55 Nygade 2, 6880 Tarm,Tel. 97 37 32 11

Holstebrovej 5 6900 Skjern www.rksk.dk

Tlf.: 97 35 22 99 Fax: 97 35 36 61

vp@villypoulsen.dk www.villypoulsen.dk


43

arbejde for

SYGEDAGE • I Ringkøbing-Skjern Kommune havde hver ansat i 2007 i gennemsnit 16,3 sygedage. • I 2008 var tallet steget til 17,3 Til sammenligning: • Tønder Kommune: 14,6 sygedage i 2007 og 15,6 sygedage i 2008 • Odense Kommune: 21,4 sygedage i 2007 og 19,6 sygedage i 2008 • Ballerup Kommune: 18,8 sygedage i 2007 og 18,6 sygedage i 2008 • Københavns Kommune: 20 sygedage i 2007 og 19 sygedage i 2008 Kilde: Arbejdsmedicinsk Klinik, Hillerød.

vil vi i højere grad opleve, at dÊt er vores virkelighed. Det miljø forsøger vi at skabe internt, siger Karen Marie Johansen. FRAVÆR ER EN FÆLLESSAG Sygdom kan vÌre en privatsag, men det er fravÌr ikke, for sü skal kollegerne tage over. – Det vil vi gerne sÌtte pü dagsordenen, siger hun. Der er nemlig sammenhÌng mellem sygefravÌr og sundhed, for det viser sig, at en del sygemeldte für ordineret genoptrÌning som medicin. – DÊt er tankevÌkkende, for det vil sige, at medarbejderne kunne undgü en sygemelding, hvis de sørgede for at trÌne deres krop og muskulatur. Derfor vil vi gøre mere for, at medarbejderne kan bevare deres fysiske habitus, sü vi undgür sygemeldinger, siger Karen Marie Johansen. En stor del af kommunens ansatte für blandt andet tilbudt en sükaldt bruttolønsordning, hvor de kan vÌlge mellem mange forskellige velfÌrdsgoder, blandt andet motionstilbud og sundhedsforsikring. [[[ZIWXN]PPERHHO

Vestjylland Forsikring – ogsü til dit behov Hos Vestjylland Forsikring sÌtter vi stor pris pü at vÌre i tÌt kontakt med vores kunder. Vi mener ikke, at en snak med dig er spild af tid – tvÌrtimod mener vi, at en personlig kontakt er medvirkende til, at vi kan tilpasse os dine behov og ønsker til os som forsikringsselskab bedst muligt.

&VIHKEHIø:MHIFÂ&#x;Oø8IPIJSR

Ringkøbing-Skjern Kommune INFO 2010


44

Naturen og Vesterhavet trækker turisterne til hele året Turisterne kommer ikke til Ringkøbing-Skjern Kommune for at se fancy attraktioner eller nyde et mildt klima. Tværtimod. De kommer på grund af den storslåede natur og vil gerne opleve et brølende og frådende Vesterhav. – Vi er ét af Danmarks største turistområder, selv om vi ingen store attraktioner har. Især tyskerne kommer for at opleve noget helt andet end de gør til dagligt. Måske bor de i en lejlighed i en storby og nyder to-tre uger i et sommerhus med havet lige uden for døren. For Vesterhavet er virkelig noget unikt for mange, fortæller turistdirektør Ole T. Bøndergaard. Så kulde og blæsevejr skræmmer ikke tyskerne væk. Faktisk har Ole T. Bøndergaard fået en klage fra nogle tyske turister, fordi vejret ikke var hårdt nok. – De ville så gerne opleve det barske Vesterhav i en rigtig storm, siger han. CYKLER OG FISKESTÆNGER ER ET GODT LOKKEMIDDEL Selv om især tyskerne gerne kommer til Vestjylland året rundt, arbejder Destination Ringkøbing Fjord med nye tiltag, der vil gøre området endnu mere attraktivt. – Jeg så gerne, at vi fik lukket mere op til Ringkøbing Fjord, så man kunne cykle fjorden rundt tættere på vandet eller få flere bademuligheder i fjorden, forklarer Ole T. Bøndergaard. Cykelturisme er nemlig meget populært og Destination Ringkøbing Fjord har afprøvet og beskrevet nye og gamle ruter i en ny cykelbog, der er klar til den nye sæson. – Vi kan helt klart mærke, at det har en positiv effekt på cykelturismen, når cykelstinettet bliver udbygget, siger Ole T. Bøndergaard. Muligheden for at dyrke lystfiskeri, hvad enten det er i put-andtake søer eller i havne, fjorde, havet eller åer, er også noget der trækker turister til hele året, lige som vandsport og sejlads. – Man kan tage med en fiskekutter på havet eller komme på sejlwww.rksk.dk

tur med »Maja« Hvide Sandes nye, store sejlskib, ligesom der er gode muligheder for surfing og vandski, forklarer Ole T. Bøndergaard. FREMTIDENS TURISME Det er ikke kun nye aktiviteter, der tæller, når turisterne vælger feriemål. Også miljøet er en afgørende faktor. I dag begynder turisterne at efterspørge mere energirigtige og miljøvenlige huse end tidligere. – Så vi bør tænke bæredygtighed og lavt energiforbrug ind, når vi bygger nye huse eller renoverer de gamle, for det er noget, der optager vore turister, siger Ole T. Bøndergaard. Han tror også på, at Nationalpark Skjern Å, der bliver indviet i 2010, vil gavne helårsturismen. – Med Nationalparken kan vi tilbyde en naturoplevelse, som du kan vende tilbage til, for der vil aldrig være to besøg, der er helt ens. Du vil opleve årstiderne i naturen med fugletræk og skiftende vandstand, mener Ole T. Bøndergaard, og tilføjer – Jeg tror, at Nationalparken vil trække flere turister ind i kommunen og dermed understøtte helårsturismen.

TURISMEN I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE: • fire millioner overnatninger om året • 82 procent af overnatningerne sker i feriehuse • Turismen skaber en omsætning på 1,4 milliard kroner om året • 75 procent af de udenlandske turister er tyskere • Tyskerne er loyale turister, der i gennemsnit besøger Danmark otte til ti gange i deres liv • Kommunen har cirka 10.000 sommerhuse, hvoraf omkring halvdelen lejes ud


45

En katalysator for sundhed og livskvalitet Sundhedscenter Vest er drevet af Ringkøbing-Skjern Kommune og tilbyder genoptræningsforløb, misbrugsbehandling, forebyggende hjemmebesøg samt arbejder med sundhedsfremme og forebyggelse blandt kommunens borgere. – Vi er ikke et kommunalt fitnesscenter, hvor man kan komme og træne. Vi tilbyder forebyggelse, der er rettet mod henholdsvis borgere og patientgrupper. Det vil sige, at vi samarbejder med kommunen, sygehusene, patientforeninger samt erfarne patienter om for eksempel at leve godt på trods af en kronisk sygdom. Vi tilbyder genoptræning efter sygehusophold, hjælper kræftramte med at bevare kontakten til arbejdsmarkedet og samarbejder med de lokale idrætsforeninger om at sætte nye, spændende motionstilbud i gang samt meget mere, forklarer Ulla Svendsen, leder af Sundhedscenter Vest. Det er en af Sundhedscenter Vest’s opgaver at inspirere borgere til at dyrke motion, skabe sunde madvaner eller for eksempel at kvitte cigaretterne. – Vi skal være katalysator og hjælpe folk i gang, så de mærker glæden og nytten ved for eksempel at røre sig og spise sundt, men deltagerne overtager selv ansvaret for at bevare de gode vaner efter forløbet, siger Ulla Svendsen, der glæder sig over det gode samarbejde med DGI samt de forskellige idrætscentre og idrætsforeninger i kommunen.

– Vi har meget fokus på begrebet livskvalitet. En af vores fornemste opgaver er at sætte tiltag i gang, der hjælper kommunens borgere til mange år med høj livskvalitet, selv om de må leve med for eksempel en kronisk sygdom eller et sygdomsforløb, forklarer Ulla Svendsen. Borgerne er i øvrigt altid velkomne til at ringe til Sundhedscenter Vest, hvis de har forslag eller spørgsmål til centrets opgaver.

FAKTA OM SUNDHEDSCENTER VEST: ... som drives af Ringkøbing-Skjern Kommune og arbejder med: • Genoptræning efter sygehusophold/operation • Misbrugsbehandling • Forebyggende hjemmebesøg hos ældre • Træning af ældre borgere i eget hjem efter tab af funktionsevne • Sundhedsfremme og forebyggelse blandt borgerne generelt Læs mere på www.sundhedscenter-vest.dk

Mobile Fitness Det nyeste nye tiltag over for børn og unge, der gerne vil tabe sig, hedder Mobile Fitness. Som navnet antyder, skal de unge bruge deres mobiltelefon samt internettet i de fire måneder forløbet er på. Ved den første samtale afklarer projektkoordinator Heidi Mattle de områder, hvor der er behov for forandring og finder på øvelser og opgaver undervejs, sammen med den enkelte deltager. Det er vigtigt, at deltageren selv er motiveret for at være med. – Hver enkelt bliver vejet, får målt taljemål, højde og fedtprocent, så vi kender udgangspunktet, siger Heidi Mattle. Deltagerne skal løbende – og helst dagligt – taste ind på et program på deres mobiltelefon eller på deres profil på internettet, hvad de spiser og hvor meget de motionerer. Mobile fitness bruger et feltsystem, hvor de enkelte fødevarer er fordelt på farvede felter. På den måde kan man ret enkelt gøre op, hvor mange gule, røde, lilla, grønne og blå felter man må bruge på et døgns madforbrug set i forhold til, hvor meget man bevæger sig. Spiser man for eksempel kager, kan man ikke spise ret mange, for usunde fødevarer bruger mange felter.

Alexander Jønsby og projektkoordinator Heidi Mattle glæder sig over, at Alexander har tabt sig 6,5 kilo ved brug af Mobile Fitness.

– Hver 4. uge måles og vejes de unge og der er løbende støtte og opmuntring undervejs. Er der behov for det, kan deltagerne samles og udveksle erfaringer, forklarer Heidi Mattle. Forældrene får løbende mails om, hvad de kan gøre derhjemme og hvad der er godt at have i køleskabet, ligesom deltagerne får huskespørgsmål på sms såsom: Har du husket at tage fem englehop i dag? Eller: Hvor mange felter er der i en muffin? I første omgang er det elever i 7. til 9. klasse på Lem, Spjald og Videbæk skoler, der får tilbudt Mobile Fitness. Ringkøbing-Skjern Kommune INFO 2010


46

Et kulturelt fyrtårn i fiskerbyen lyser op internationalt I Hvide Sande handler det ikke kun om fiskeri, sejlads og turisme – men også om klassisk musik på internationalt niveau. Hvert år en uge i september giver Hvide Sande Masterclass kommunens borgere mulighed for at opleve klassisk musik spillet af musikere fra hele verden – og koncerterne har stor publikumsopbakning fra nær og fjern. Anne-Marie Hjelm, der arrangerer Hvide Sande Masterclass, har talt med tilhørere fra blandt andet København, Århus og Svendborg samt mange tyske ferieturister, der alle er kommet til Hvide Sande for at opleve klassisk musik på internationalt niveau. Flere tyskere planlægger ligefrem sommerferien efter musikoplevelsen. – Det var fantastisk. Det er jo et kulturelt fyrtårn, udbrød en tilhører spontant efter en af eftermiddagskoncerterne sidste år. I 2009 deltog 30 musikere fra Letland, Japan, Ukraine, Armenien, Finland, Israel og Danmark samt tre musikprofessorer Sakari Tepponen, Finland, José Ribera, Spanien samt Henrik Brendstrup, Danmark. SNEBOLDEN RULLER SIG STØRRE Hvorfor i alverden placerer man en højkulturel begivenhed som

Alt i tømrer- og snedkerarbejde U U U U U

Landbrug/industri Parcelhuse/træhuse Om- og tilbygning Vinduer og døre Inventar

en Masterclass i en lille fiskerby som Hvide Sande?, vil nogen måske spørge. Det skyldes alene, at Anne-Marie Hjelm, som selv er konservatorieuddannet pianist, fik arbejde som organist i Hvide Sande. Samtidig spillede hendes yngste datter klassisk violin på konservatoriet i Esbjerg, og datterens lærer, violinisten Sakari Tepponen, spurgte Anne-Marie Hjelm: Skal vi ikke lave en Masterclass sammen? – Det tyggede jeg lidt på. Så indså jeg, at Hvide Sande havde de perfekte rammer til det. Her var egnede rum til både koncerter og undervisning samt indkvartering af musikerne, og selv havde jeg kontakterne til det klassiske musikmiljø, forklarer Anne-Marie Hjelm. Lokale støtter troede på ideen med det samme, så for fire år siden blev den første Masterclass afholdt – og siden er den hvert år vokset lidt. – Det er som en sneboldeffekt. Nu bliver jeg kontaktet af fine undervisere fra udlandet, som gerne vil komme og undervise på grund af vores høje niveau – og de studerende står i kø for at få en plads, fortæller Anne-Marie Hjelm.

Dejbjerg Golf Klubs bane er beliggende i smukke omgivelser ved Dejbjerg Plantage, med udsigt til skov og lyngbakker. Banen er lettere kuperet. Nye medlemmer er velkomne.

så ...

Jens Ove Hansen Tømrer- og bygningssnedker ApS Holstebrovej 7 . 6971 Spjald Fax 97 38 21 71 . www.j-o-h.dk E-mail: firma@j-o-h.dk

Tlf. 97 38 11 01 Bil 40 68 11 01 www.rksk.dk

Besøg også vores lækre restaurant.

Letagervej 1 · Dejbjerg 6900 Skjern · Tlf. 9735 0009 www.dejbjerggk.dk


47

RUM DER FORMIDLER Der bliver i forbindelse med masterclassen afholdt en række koncerter for publikum, som i øvrigt også er velkommen til at lytte med, når de studerende modtager undervisning på sømandshjemmet og i kirken. Koncerterne finder sted i blandt andet Helligåndskirken, Sømandshjemmets festsal, Fiskeriets Hus samt Anker Fjord Hospice. – Det gør en forskel, at lokalerne ikke bare er lokaler, men at de er med til at formidle. Kirken er et smukt og andagtsfuldt rum for musikken, og på hospice får musikken en ekstra dimension, fordi man formidler skønhed til mennesker, der står på kanten af livet, forklarer Anne-Marie Hjelm. MERE KAMMERMUSIK Hvide Sande Masterclass startede med instrumenterne violin og klaver, siden kom cello til og det nye i 2009, var kammermusik med blandt andet en ung, armensk strygekvartet samt Det jyske Musikkonservatoriums Kammerorkester. – Jeg vil gerne udvide Masterclass med mere kammermusik næste år, siger Anne-Marie Hjelm. Derfor arbejder hun på at knytte en lærer mere til at undervise i et nyt instrument, nemlig bratsch. Planlægningen af Masterclass

HVIDE SANDE MASTERCLASS • Begrebet »Masterclass« er helt almindeligt i udlandet, men knap så kendt i Danmark • De studerende, der betaler for at komme på »træningslejr«, vurderer hvor de vil lægge deres kræfter Det kommer især an på lærerkræfternes renommé som musikere og undervisere • Alle deltagere går på konservatoriet • I 2009 var der cirka 1.100 tilhørere til de ti koncerter, der blev afholdt • Masterclass bliver støtter økonomisk af flere fonde, Ringkøbing-Skjern Kommune, Region Midtjylland samt en lang række lokale sponsorer.

2010 er nemlig allerede i fuld gang, og som noget nyt, afsluttes den med en søndagskoncert i Musikhuset, Århus. – På den måde kan vi præsentere, hvad de unge musikere har lært i Hvide Sande i ugens løb for et stort publikum i Århus som en slags grande finale, siger Anne-Marie Hjelm.

Skjern Radio-TV Jernbanegade 8, 6900 Skjern, Tlf.: 97 35 18 33 www.2tal.dk/skjern.radio

Læs mere på: www.hvidesande-masterclass.dk Ringkøbing-Skjern Kommune INFO 2010


48

Spillevende historie Ringkøbing-Skjern Museum er ikke bare èt hus med gamle ting i – det er hele 15 forskellige museer rundt om i kommunen. – Og museerne er ikke mere kun noget indendørs, Det er også et kig ud af vinduerne, for hver især er de en del af landskabet eller bymiljøet omkring dem, fortæller museumsdirektør Kim Clausen. – Netop i 2010, føjer han til, arbejder vi energisk med at udvikle museets nye begreb: Levende historie. Vore ansatte og de mange ulønnede museumsfrivillige vil i endnu højere grad være aktivt med, så gæsterne får et stærkt indtryk af, at der er levet et spændende og interessant liv netop dér. FRIVILLIGE BØDLER OG BRØDBAGERE Det er de mange frivillige, der sejler med gæsterne i vikingernes skibe og går i drabelig krig på vikingemarkedet i Bork. Der er de dygtige amatørskuespillere, der opfører rakkerspillene i Bundsbæk samt dem, der passer gederne og lærer børnene at skyde med bue og pil i Dejbjerg Jernalder. De maler mel og bager brød i Bundsbæk Mølles stenovn og passer de historiske husdyr ved Abelines Gård eller fletter med pil og spiller musik på middelaldermarkedet i Ringkøbing – hvis de da ikke er bødler og lægger slyngler i gabestokken. Kort sagt, de frivillige giver liv til det hele. Der er også mulighed for et alternativt ferieophold for familier, der i en uges tid kan prøve at leve, som man gjorde i Dejbjerg i Jernalderen eller tage på rigtig vikinge-ferie i Bork. ØKO-MUSEUM, SPECIALMUSEER OG EN RIGTIG VIKINGEBY Før kommunesammenlægningen havde Skjern-Egvad Museum udviklet sig som Danmarks første ØKO-museum. I 2007 kom Ringkøbing Museum med i fællesskabet sammen med museerne Abelines Gård på Holmslands Klit og Strandgården i Husby Klit. Foruden de 15 museer, der samlet udgør det statsanerkendte kulturhistoriske Ringkøbing-Skjern Museum, findes der rundt om i kommunen 13 interessante specialmuseer, såsom Dansk Veteranflysamling i Stauning Lufthavn og Fiskeriets Hus i Hvide Sande samt en række storartede lokale egnshistoriske samlinger. Museet udvikler stadig ØKO-museet. I Bork Vikingehavn blev den nye trækirke indviet, som er bygget efter grundplanen for den oprindelige kirke i Vorgod. På vikingehavnen færdigbygger man i 2010 to håndværkerhuse, hvor frivillige vil levendegøre dag-

liglivet for 1.000 år siden for tømreren og smeden, skomageren og pilefletteren. Museet vil bygge flere håndværkerhuse og forhandler desuden med det forhistoriske museum Moesgaard under Århus Universitet om at udbygge havneprojektet i Bork til en rigtig vikingeby. I oktober 2009 blev museet færdig med Bundsbæk Naturpark, som er et 25 hektar stort landskab i tilknytning til Bjørnemosen og Bundsbæk Mølle. Bjørnemosen har oprindeligt været et sted, som godtfolk frygtede, for her skjulte rakkerne sig, når de blev forfulgt af myndighederne. Nu er stien op til rakkernes hus blevet en del af naturparken med nye stier ud i et smukt og spændende stykke vestjysk natur med både hede og eng, skov og mose. Det gamle dommerkontor blev i 2009 en del af Ringkøbing Museum, som dermed fik væsentlig bedre plads til både den permanente samling og skiftende udstillinger. Hvert år traver mere end 50.000 besøgende en tur op i det smukke gamle Nr. Lyngvig Fyr, som museet og dets naturvejledere fremover vil benytte til udstilling og aktiviteter med publikum.

Dukketeater og overtro I sommeren 2010 har museerne som sædvanligt en række særudstillinger ved siden af de permanente udstillinger. I Ringkøbing Museum vil man kunne opleve en udstilling af Mester Jakel-dukker fra det verdensberømte museum i Brno i Tjekkiet, som har Europas største samling af dukketeater. Overtro med udgangspunkt i folkeeventyrene er omdrejningspunkt for sommerens særudstilling i Bundsbæk Mølle, der også belyser myterne om den berømte Dejbjerg-vogn fra jernalderen og den folkelige overtro, der knytter sig til Bjørnemosen. I Bork bliver der et »naturgalleri« i samarbejde med de kunstnere, som nu gennem 10 år har tegnet og malet naturen omkring Ringkøbing Fjord og Skjern Å.

www.rksk.dk

VIKINGETAPET OG SLAGET VED SØNDERVIG På vikingehavnen planlægges nu også en samlet udstilling af »Bork Tapetet«, som museets frivillige har lavet med nål og tråd – en usædvanlig flot gengivelse af dagliglivet i vikingetiden helt i stil med det berømte Bayeux-tapet om slaget ved Hasting 1066. I Bork forberedes også en udstilling om slaget ved Søndervig for 1.000 år siden, da danske vikinger sejlede ud til en batalje med den norske konge og hans mænd. På Fahl Kro bliver der i øvrigt en særudstilling med smedekunst blandt andet med fund fra Sverige. Strandgården ved Husby Klit forbereder en kunstudstilling med naturen som tema, specielt de mange gæs der samles på Vest Stadil Fjord lige uden for den gamle gårds vinduer.


RINGKØBINGSKJERN MUSEUM Besøgende i 2008: Cirka 110.000 Ansatte: 40 Museumsfrivillige: 200-300

I den nye naturpark ved Bundsbæk Mølle er opstillet en ny type shelters, hvor man kan overnatte primitivt uden at blive våd af natteregn – udviklet af kommunens landskabsingeniør Poul Gregersen og fremstillet på kommunens aktiveringscenter »Gården«. Ved indvielsen i oktober fik gæsterne pandekager, bagt på pladsens ildsted.

DE ENKELTE MUSEER: Strandgården, Husby Klit Ringkøbing Museum Nr. Lyngvig Fyr Abelines Gård, Holmslands Klit Bork Vikingehavn Fahl Kro, Bork Gåsmandens gård, Nr. Bork Hattemagerhuset, Tarm Skjern Å udstillingen, Skjern Vindmøllen, Skjern Reberbanen, Skjern Dejbjerg Jernalder, Bundsbæk Bundsbæk Mølle Rakkerhuset, Bjørnemosen Provstgaards Hus, Stauning Læs mere på www.riskmus.dk Nu som før er kaffen klar med »madam Blå« på bordet i Abelines gård på Holmslands Klit – i den fine stue var der også telefoncentral med så få numre, at dem kunne de huske uden ad.

SPECIAL- OG EGNSMUSEER: Vedersø Egnsmuseum Fiskeriets Hus, Hvide Sande J.C. Christensens Hus, Hee Muldbjerg Mølle Brejning Egnsmuseum Videbæk Egnsmuseum, Vorgod Danmarks Flymuseum, Stauning Lufthavn Smedenes Hus, Lem Danmarks Vindkraft-historiske Samling, Lem Røde Kro, Lem Rækker Møllegård Lyne gl. Elværk Hoven Kvindehøjskole

For sommergæsterne er en sejltur på fjorden med vikingeskibene en stor oplevelse – her sejles med »Ravnunge Bork« Ringkøbing-Skjern Kommune INFO 2010

49


50

Opbakning til musikken Der er stor opbakning til de lokale jazz- og rockbegivenheder i kommunen og foreningen »Jazz og Rock ved Ringkøbing Fjord« trækker mange kendte navne til Vostrup Teater og Musikhus. For eksempel Niels Hausgaard, der optræder med forestillingen »Jomfru igen« den 15. januar 2010. Hér var samtlige billetter udsolgt på halvanden time. Forårets program byder desuden på Everybody’s Talking med Jimmy Colding, Lars Maasbøl og Billy Cross samt Bruce Guthro med Band og i maj spiller Anne Linnet akustisk. Rock i Ringkøbing er hele Ringkøbing og oplands store havefest hvert år den første lørdag i juli. I 2009 henvendte kunstnerne sig

mest til det voksne publikum med navne som Kim Larsen, Anne Linnet og Poul Krebs, mens 2010 byder på det bedste program nogensinde, lover arrangørerne. Bork Havn Musikfestival alias »Rock i bunden af Ringkøbing Fjord« vender stærkt tilbage i uge 31 2010 med populære bands, som for eksempel Dizzy Mizz Lizzy. I 2009 var det blandt andet Sys Bjerre, Niarn, Birthe Kjær, Hej Matematik og Kelly Rowland, der spillede for fulde telte. Skjern Kulturcenter er ligeledes ramme om mange koncerter og shows i årets løb. I marts er det Thomas Helmig, der står på scenen.

DIN LOKALE TRYKSAGSLEVERANDØR KONTAKT OS PÅ TLF. 96 800 700

www.rksk.dk


51

Teater vil skabe kunstnerisk grøde

Som egnsteater i Ringkøbing-Skjern Kommune bestræber Teatret OM sig på at være en fast del af kulturlivet via skoleprojekter, festivaler og forestillinger. – Vores teaterform egner sig godt til stedet hér, for vi møder gerne folk, dér hvor de er og ikke kun på scenen. Hvis du går en tur i byen eller på heden, kan du sagtens risikere at støde ind i os, fortæller skuespiller Annemarie Waagepetersen. Sammen med teatrets kunstneriske leder skuepiller Sandra Pasini, Hisako Miura, Wen-Tsui Wu samt scenograf Antonella Diana, udgør hun Teatret OM. Det er ellers ikke typisk for skuespillere at være en del af et fast ensemble eller en gruppe. – Men vi er en fast gruppe. Vi bor hér i kommunen, blander os i livet og skaber netværk, for vi ønsker at være med til at skabe kunstnerisk grøde, forklarer Annemarie Waagepetersen. Den kunstneriske grøde kommer for eksempel til udtryk, når skolebørnene bliver inviteret i Teatret OM. Selv om forestillingen er gratis, beder skuespillerne børnene lave noget til gengæld. Det kan være at tegne en teaterbillet efter forestillingen og på den måde bearbejde deres indtryk. – På den måde kan vi se, hvad der fangede børnene. Det er en slags »billet-feedback« og børnene bliver aktive modtagere, siger Annemarie Waagepetersen. NATUR-TEATER OG INTEGRATION Teatret OM er som egnsteater forpligtet til at producere og turnere med mindst én forestilling om året. Sidste år blev det til hele to premierer. – Vi prøver at generere en teaterinteresse i kommunen og få teatret ud til så mange som muligt. Derfor laver vi blandt andet også en international teaterfestival, hvor andre teatergrupper deltager. Det er ikke noget vi skal, men noget, vi gerne vil, siger Annemarie Waagepetersen. Under den sidste teaterfestival i 2009, blev forestillingen URNAT opført forskellige steder midt i den vestjyske natur.

– Det giver et godt møde med teater på heden, fordi man kommer til at se på landskabet med nye øjne, siger Annemarie Waagepetersen. Teaterensemblet arbejder hele tiden på at bringe teatret ud i landdistrikterne og på sigt til turisterne, men vil også gerne fordybe sig i emnet »integration«. – Teatret er en platform, som kan noget specielt. Det er et andet møde mellem mennesker, der uddyber muligheder for dialog og forståelse, siger Annemarie Waagepetersen.

TEATRET OM • er en international gruppe, bestående af skuespiller og kunstnerisk leder Sandra Pasini, skuespillere Annemarie Waagepetersen, Hisako Miura og Wen-Tsui Wu samt scenograf Antonella Diana. Derudover tæller gruppen en promotion medarbejder, en bogholder og en altmuligmand. • grundlagt i Rom i 1989 af Sandra Pasini og Antonella Diana • er siden 2006 egnsteater i Ringkøbing-Skjern Kommune • producerer forestillinger for både børn og voksne, gadeparader og installationer samt workshops for skuespillere, instruktører, scenografer og musikere. Læs mere på: www.teatretom.dk Ringkøbing-Skjern Kommune INFO 2010


52

Musikskole med kulturelle visioner Musikskolen Ringkøbing-Skjern vil ikke bare være noget ved musikken, men stræber efter at blive kommunens kulturskole på længere sigt. – Det er vores vision at videreudvikle musikskolen til at blive en decideret kulturskole i bred forstand, der ud over undervisning inden for sang, musik, dans og ballet også kan tilbyde eksempelvis drama og film. Siden 2004 har vi tilbudt showdans og i denne sæson ballet, så vi er godt på vej. Desuden vil vi gerne være med til at etablere et vestjysk symfoniorkester og i år sætter vi en børneopera op, forklarer musikskoleleder Lis Theilgaard, og tilføjer: – Vi synes selv, at det er genialt at kunne samle mange kulturelle discipliner i musikskolen, når vi bor i en så geografisk stor landkommune. Det giver muligheder for multikulturelle begivenheder og events. Lis Theilgaard har været leder af Musikskolen Ringkøbing-Skjern, siden den blev »født« som en følge af kommunesammenlægningen. – Siden da har vi arbejdet på at være musikskole for alle borgere og samle kommunen i et musikalsk fællesskab, forklarer Lis Theilgaard. Derfor gælder musikskolens tilbud for alle uanset alder. Førskoleundervisningen er højt prioriteret og i indeværende sæson undervises for eksempel 60 børnehaveklassebørn i violin, ligesom mange børnehaver har besøg af musikskolens rytmikpædagog. DYNAMIK OG FAGLIGHED Hun glæder sig over, at musikskolens personale har en varieret sammensætning hvad angår alder, nationalitet samt kompetencer inden for musik, kunstnerisk udfoldelse og pædagogik. De fleste ansatte har en specialiseret faglig baggrund fra enten universitet eller konservatorium. – Ud af 40 ansatte er der syv forskellige nationaliteter og det giver en stor dynamik og utraditionelle indgangsvinkler til, hvordan tingene kan gøres, siger Lis Theilgaard. En anden utraditionel indgangsvinkel til organisering er, at musikskolen har udnævnt lærere som koordinatorer inden for deres eget fagområde i henholdsvis rytmisk og klassisk musik, samtidsmusik, førskoleundervisning, kor og opera. – Koordinatorerne har det store kendskab til eleverne samt de faglige kompetencer, så det fungerer fantastisk godt, siger Lis Theilgaard. STORE OG SMÅ KONCERTER Skoleåret 2009-2010 er musikskolens tredje sæson, hvor der er planlagt store projekter og en masse koncerter. For selv om visionen er at blive mere end en musikskole, så er musikken stadig omdrejningspunktet. I efteråret er der blandt meget andet iværksat en stor Rock-Kulturnat med 17 medvirkende bands fra lokalområdet, en Michael Jackson tribute-koncert samt en Russisk Aften, som den klassiske koordinator er tovholder på. www.rksk.dk

– Begivenheden er inspireret af en af vore klaverlærere, som stammer fra Rusland, forklarer Lis Theilgaard. Foråret 2010 byder på mange typer store og små koncerter rundt om i kommunen. – Vi har forskellige typer koncerter. Familieaftener og Cafékoncerter, er mindre koncerter, hvor eleverne kan vise deres kunnen foran et publikum uanset alder og niveau. De små koncerter er mindst lige så værdifulde som de store – og desuden meget hyggelige, pointerer Lis Theilgaard. Derudover holdes temakoncerter, forårskoncerter i lokalsamfundene i kommunen samt de store festkoncerter for de mere rutinerede elever centralt i Ringkøbing og Skjern. GODE FYSISKE RAMMER En musik- og kulturskole stiller krav til gode fysiske rammer. Musikskolens store orkestre, salonorkestret og harmoniorkestret, er placeret i Skjern-afdelingen, hvor der indtil videre er de bedst egnede lokaleforhold. I 2010 står den nye Ringkøbing Skole og Musikskole klar og her får musikskolen ni nye lokaler. – Dét har vi store forventninger til, og Ringkøbingområdet har fortjent nogle tidssvarende lokaler. Det betyder alt, at rammerne er i orden, hvad enten man spiller musik eller håndbold, siger Lis Theilgaard. I de nye omgivelser ser hun gode muligheder for at introducere nye fag, som for eksempel e-musik, hvor eleverne selv komponerer musik på computer.


53

Børneoperaen Brundibar

MUSIKSKOLEN RINGKØBING-SKJERN TILBYDER • Undervisning i rytmisk og klassisk musik og sang, sammenspil i større og mindre grupper, børnekor, voksenkor og dans, herunder ballet. • Det er et musikundervisningstilbud til alle borgere i kommunen. • Visionen er at udvikle musikskolen til en kulturskole og at være med til etablere et symfoniorkester. • Undervisningen foregår fortrinsvis centralt på de to afdelinger i Skjern og Ringkøbing. • Decentral undervisning oprettes, hvor det er muligt at samle en elevgruppe lokalt. • Foruden cirka 700 instrumentalelever er der seks voksenkor, tre børnekor, fem klassiske orkestre, ni rockgrupper, forskellige ad hoc sammenspilsgrupper og adskillige hold i førskoleundervisningen.. • Inden for dans er der fem hold showdans, to hold riverdans samt fire ballethold. TOP 10 • 141 spiller klaver (fordelt på 12 lærere) • 87 spiller violin (fordelt med 27 violinelever og 60 små violiner i skoleprojekt i Tarm) • 86 spiller slagtøj (trommesæt og marimba) • 77 spiller elguitar • 77 spiller akustisk guitar • 61 synger solosang • 53 er klippekort-elever (fordelt på guitar, klarinet, sax, mandolin, solosang, cello, keyboard) • 36 er messing-elever (fordelt med 19 elever samt 17 elever i skoleprojekt i Fjelstervang) • 23 spiller keyboard • 22 spiller fløjte • 16 spiller saxofon

Selv om Musikskolen gerne vil rumme meget mere end musik, så betyder det langt fra, at der ikke er visioner for musikken. Det er der i høj grad. Musikskolens »operakoordinator«, Jens Peter Krabbe Nielsen, er for eksempel godt i gang med et nytænkende børneoperaprojekt, som bliver startskuddet til Skjern Operaen i 2012. I foråret 2010 sætter han børneoperaen Brundibar op med hjælp fra elever og lærere i musikskolen. – Det er et stykke levende historie, tilsat spændende ny musik. Man kan sige, at det er en H.C.Andersen fortælling sat i musik og med sunget dialog, forklarer Jens Peter Krabbe Nielsen. Baggrunden for Brundibar er ellers alt andet end eventyrlig, for operaen blev opført af de internerede jødiske børn i koncentrationslejren Theresienstadt i Tjekkoslovakiet. – Der er en grund til, at vi skal opføre den historie, for der findes jo også i dag truede børn rundt omkring i verden, siger Jens Peter Krabbe Nielsen. – Børnene bliver grebet af historien om Brundibar men også af historien om børnene i Theresienstadt, som blev holdt beskæftiget med musik, dans og billedkunst for at fortrænge de forfærdelige forhold, de levede under. Det er en god opgave, som samler både musik, pædagogik og historie. Det er én af vore styrker, at vi kan gøre det, siger han. Selve operaforestillingen var en halv time og der er planlagt 10 forestillinger med premiere den 3. april 2010. – Jeg ser helst et hav af unger involveret, fastslår Jens Peter Krabbe Nielsen, der afholder forsyngning for interesserede i løbet af januar 2010.

BRUNDIBAR • Den jødiske forfatter Hans Krása har skrevet operaen inspireret af et tjekkisk eventyr om to fattige søskende, en dreng og en pige, der går ud for at skaffe mælk til deres syge mor. I byen ser de lirekassemanden Brundibar, der tjener penge ved at spille. De to børn bliver inspireret og stiller sig op for at synge, men Brundibar vil ikke have konkurrence, så han stjæler deres penge og jager dem væk, så de må overnatte i en park. Her møder de en hund, en kat og en fugl, der næste dag sammenkalder alle børn i nabolaget. Sammen stiller de sig alle op og synger og tjener masser af penge. Brundibar forsøger igen at skræmme dem væk og stjæle deres penge, men alle børnene og dyrene fanger ham og tilkalder politiet. Endelig kan børnene købe mælk til deres syge mor. • Operaen blev opført første gang i koncentrationslejren Theresienstadt af de jødiske børn i 1943. • I alt spillede operaen mere end 55 gange i lejren. • Af de over 13.000 internerede, jødiske børn overlevede kun 50, heraf fire, der deltog i Brundibar-opførelserne

Ringkøbing-Skjern Kommune INFO 2010


54

Det skal vÌre nemt at vÌre engageret Frivilligcenter Ringkøbing-Skjern vil gøre det nemt for dig at engagere dig i frivilligt socialt arbejde, hvad enten du ønsker at vÌre besøgsven, hjÌlpe i genbrugsbutik eller vÌre praktisk gris for Ìldre. – Vi er en slags paraplyorganisation for alle de frivillige sociale organisationer i kommunen. Vi kan hjÌlpe med at fü et overblik over mulighederne, hvis du gerne vil lave et frivilligt stykke arbejde, forklarer Claus Brodtkorb, der er daglig leder af Frivilligcenter Ringkøbing-Skjern. Det er nemlig vigtigt, at du finder ud af, hvor meget du har lyst til at forpligte dig som frivillig. – Der er forskel pü, om man skal vÌre voksenven for et barn eller om man hjÌlper ved ürlige indsamlinger. Begge opgaver er utrolig vigtige, men det er meget mere forpligtende at vÌre voksenven. Den forpligtelse skal man vÌre parat til, forklarer Claus Brodtkorb. FORENINGER KAN OGSÅ FÅ RÅDGIVNING Som forening kan man fü konsulentbistand samt sparring og rüdgivning i forbindelse med for eksempel fundraising pü frivilligcentret. Det er ogsü muligt at lüne lokaler til møder og kurser pü et af de fire frivilligcentre i Tarm, Ringkøbing, VidebÌk og Hvide Sande. – Det er vores fornemste opgave at gøre det nemt at vÌre engageret i det frivillige sociale arbejde, siger Claus Brodtkorb. Der er nemlig masser af borgere i vores kommune, som har brug for praktisk hjÌlp eller nÌrvÌr fra en frivillig. Hvad gør du for eksempel, nür hjemmeplejen ikke mü skifte din elpÌre eller pumpe hjulene pü din kørestol? Sü henvender du dig til Frivilligcentret, som har kontakt med en stor del af kommunens frivillige – deriblandt et korps af handymen, der mod en beskeden betaling pü 20 kroner ordner dit problem. – Da vi hørte om de problemer, gik vi sammen med Ældresagen for at løse det. Nu er der mobiliseret et korps af handy-men, der er klar til at pumpe hjul og skifte pÌrer og den slags, fortÌller frivilligcentrets daglige leder Claus Brodtkorb.

Søger du en bolig i Ringkøbing-Skjern Kommune? Vi dÌkker det meste af kommunen. Tlf. 9737 1090 eller 9732 1711

www.tarmbolig.dk eller www.ringkobing-boligforening.dk www.rksk.dk

CSR – HVAD ER DET? Et begreb, der tales meget om, er CSR. Det stür for Corporate Social Responsability, som kan oversÌttes til: FÌlles socialt ansvar. Mange virksomheder har allerede en social politik, men undersøgelser viser, at 33 procent af dem, der ikke i forvejen laver et stykke frivilligt, socialt arbejde, gerne ville gøre det, hvis deres arbejdsplads gjorde det til firmaets politik. – Det forsøger vi ogsü at skabe hÊr i kommunen. Det giver god mening at gøre noget godt som at samle ind til nødhjÌlp sammen med kolleger eller støtte det lokale vÌrested. Den oplevelse kan man tage med tilbage til virksomheden, og virksomheden für et godt omdømme som vÌrende socialt bevidst. Mange lokale virksomheder støtter i dag lokale idrÌtsforeninger, det her er bare en ny müde at tÌnke profilering pü, forklarer Claus Brodtkorb.

FRIVILLIGCENTER RINGKĂ˜BING-SKJERN: • er ĂŠt ud af i alt 50 frivilligcentre i Danmark • er kontakt- og samlingssted for frivillige, sociale foreninger • tilbyder at vĂŚre projektvugge, og hjĂŚlper med opstart og drift af nye projekter • hjĂŚlper med netvĂŚrksdannelse. Afholder tvĂŚrgĂĽende aktiviteter og temamøder for de frivillige • tilbyder foreninger øget synlighed, herunder optagelse i Foreningsvejviseren • formidler frivilligt, socialt arbejde • arbejder med CSR-projektet, som stĂĽr for Corporate Social Responsability, hvilket kan oversĂŚttes til: FĂŚlles social ansvarlighed. LĂŚs mere pĂĽ www.frivilligvest.dk

Â?ĂŒĂŠÂˆĂŠ>Ă•ĂŒÂœÂ?>ÂŽiĂ€ÂˆÂ˜}ĂŠĂ•`vŠÀiĂƒ

ÛÉŠÀ}iÂ˜ĂŠ Â?iĂ€}ʹÊ-ĂŒFÂ?Ă›iÂ?ĂŠĂ“ĂŠÂąĂŠĂˆÂ™Ă¤Ă¤ĂŠ-ÂŽÂ?iĂ€Â˜ĂŠÂąĂŠÂ™Ă‡ĂŽxĂŠ{nn{


55

Vorgod Å er også med i Nationalparken – den er et af de store tilløb til Skjern Å, og også her kan man fange de kæmpestore Skjern Å-laks. Som her lystfiskeren Per G. Hansen, Herning, med en flot 14 kilos laks på 120 centimeter.

Nationalpark på vilkår I 2010 kommer Nationalpark Skjern Å til verden. Det er den nu forhenværende borgmester Torben Nørregaard sikker på efter sine forhandlinger med miljøministeren, og han forventer en festlig indvielse i september. Som formand for styregruppen har han sikret sig tilsagn fra ministeren om, at byrådets otte klare betingelser bliver opfyldt, når nu den længe ventede bekendtgørelse om Nationalparken i en høringsperiode kommer ud til en sidste diskussion med borgerne i Ringkøbing-Skjern og Herning kommuner. I den sidste høring vil bekendtgørelsens tekst blive studeret nøje, ikke mindst af de 10 landmænd i Borris og Sdr. Felding, som sidste år forlangte, at cirka 90 procent af deres marker på sammenlagt 8.500 hektar tages ud af Nationalparken, fordi de ikke stolede på, at de fortsat kunne dyrke deres jord på Nationalparkens betingelser.

Deres krav blev afvist af Ringkøbing-Skjern og Herning Byråd, som følte sig sikker på, at ministeren i sin bekendtgørelse ville respektere de otte betingelser. Herefter har de 10 landmænd erklæret sig indforstået med, at deres muligheder nu må være at søge mest mulig indflydelse indenfor Nationalparkens rammer. STARTEN PÅ EN KONSTRUKTIV DEBAT Endnu har befolkningen kun i begrænset omfang kastet sig ud i en offentlig debat om, hvordan Nationalpark Skjern Å skal indrettes, udnyttes og drives. Mest har indlæggene drejet sig om forventninger eller frygt for, at der skal indføres videregående begrænsninger af hensyn til naturen, og om Nationalparken helt skal umuliggøre udviklingen af Skjern-Tarm som èt sammenhængende bysamfund. Derfor er der nu håb om, at selve bekendtgørelsen bliver starten

½ Forslag til afgrænsning

Dato: 29. juni 2005

Forvaltningsområder 1

Natur-kerneområder

2

Natur-udviklingsområder

3

Kulturlandskabsområder intensive og ekstensive landbrugsområder med plads til fortsat husdyrproduktion

4

By- og byudviklingsområder

KMS copyright @ Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/KD.86.1033

S:\Sek\tst\_ts\Layout\Nationalpark\Afgrænsning\A4_A3_Afgræns_Styregruppen_Juni05.WOR

Styregruppen Areal 24.870 ha

Nationalparkens omfang og grænser er nu fastlagt endeligt – med cirka 25.000 hektar af landskaberne langs Skjern Å, Omme Å og Vorgod Å og desuden det store militære øvelsesområde Statens Hede i Borris, med Dejbjerg Plantage og Hede og Lønborg Hede. Ringkøbing-Skjern Kommune INFO 2010


56

Byrådets otte betingelser for Nationalpark Skjern Å: 1. Der bliver betydelig lokal indflydelse i nationalparken, både i planlægnings- og driftsfasen, herunder en forvaltningsmodel med bred lokal repræsentation og bestemmende indflydelse. 2. Ændring af arealanvendelsen skal ske ved frivillige aftaler. 3. Der målrettes tilskud (EU og nationale tilskudsprogrammer) til etablering og drift af nationalparken, herunder ændring af arealanvendelse og jordfordelingsprojekter i nationalparkområdet. 4. Der er de samme restriktioner for land- og skovbrugsarealer indenfor som udenfor nationalparken, og værdierne i det dyrkede kulturlandskab bevares og respekteres - det gælder både naturindhold og dyrkningsværdi. 5. Arealerne inden for nationalparkområdet skal fortsat kunne anvendes til afbalanceret udnyttelse, blandt andet i form af moderne intensivt land- og skovbrug, jagt, fiskeri m.v. 6. Alle restriktioner, som måtte følge af nationalparkudpegningen, skal udløse fuld kompensation - byrden skal løftes af samfundet og ikke af den enkelte lodsejer. 7. Der skal fortsat kunne foregå udvikling af erhvervsvirksomhed, byer og infrastruktur i nationalparkområdet i balance med den omgivende natur. 8. Styregruppen bliver dermed nedlagt, og byrådene etablerer i stedet for en følgegruppe på 13 personer, som skal følge arbejdet med at lave bekendtgørelsen for Nationalpark Skjern Å – nemlig repræsentanter for Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Miljøministeriet, Borris Skydeterræn, for jordbrug/skovbrug/lodsejere, for det øvrige erhvervsliv, turisterhvervet, for de to kommuner, museerne – og èn repræsentant for borgerne i almindelighed.

på en konstruktiv debat om Nationalparkens muligheder for befolkningen og sommergæsterne. Først om, hvordan de seks millioner kroner fra staten til etableringen af Nationalparken skal nyttiggøres, siden om hvordan parken skal drives – og om det er muligt at udvikle en form for »folkeligt medejerskab« til projektet. DEFINITIONEN AF BEGREBET »NATUR« Når det hidtil har knebet lidt, skyldes det måske især en forskellig definition af begrebet natur – på hvad der er et smukt landskab. Den vestjyske befolkning har lige siden oldtiden været vant til selv at gribe ind, når man ønskede, at naturen skulle sikre familien brød på bordet – det var baggrunden for, at de store vestjyske skove i sin tid måtte falde for at give plads for hedelandskabet – og for hedebruget, og siden opdyrkningen af heden og rejsningen af plantager efter de ulyksalige sønderjyske krige. Den samme holdning var baggrunden for opdyrkningen af de vestjyske enge, senest Skjern Å-dalen i 1960erne. De vestjyske landmænd er stadig stolte over forfædrenes indsats – og de ser glæden ved naturen i form af velplejede marker, og det kan næppe undre, at der ville opstå konflikter, nu da den moderne naturbeskyttelse forsøger at efterligne den ubeskyttede, vilde natur. Der er i befolkningen en begyndende forståelse for, at den nuværende naturbeskyttelse i Vestjylland ikke vil kunne fortsætte bevidstløs under de bebudede klimaforandringer. Og at det måske endnu engang bliver nødvendigt at gribe ind for at sikre Vestjylland et smukt og levende landskab for de kommende generationer. FORVALTNING OG KULTURHISTORISK FORMIDLING Om dette kommer på dagsordenen i den nye nationalpark, vil tiden vise. Først og fremmest skal den etableres med en ledelse

www.garant.nu

www.rksk.dk

Garant Ringkøbing

Garant Skjern

Gulve & Gardiner Ribovej 2 . 6950 Ringkøbing Tlf. Gulve 97 32 06 97 Tlf. Gardiner 97 32 17 77

Gulve & Gardiner Nykærvej 16 . 6900 Skjern Tlf. Gulve 97 35 17 77 Tlf. Gardiner 97 35 47 77


57

og en forvaltning, som de to byråd ønsker placeret i Skjern – måske i det nye Innovationscenter i Skjern. Fra 1. januar 2010 har Nationalpark Skjern Å fået sin første direkte ansatte medarbejder, nemlig prins Joachims mangeårige godsforvalter på Schackenborg, Søren Frederiksen. Han er uddannet agronom og skal fungere som koordinerende naturvejleder ved etableringen af nationalparken. I øvrigt har Ringkøbing-Skjern Byråd bedt tidligere borgmester Torben Nørregaard om at fortsætte som formand for styregruppen, indtil miljøministeren får oprettet en bestyrelse for den nye nationalpark. I styregruppen er også det nyvalgte byrådsmedlem Preben Enevoldsen, Borris, ligesom læge Lars Foged, Skjern, fortsætter som repræsentant for borgerne. Samtidig er Ringkøbing-Skjern Museum parat til at gå i gang med det første kulturhistoriske projekt, hvortil Arbejdsmarkedets Feriefond har bevilget 400.000 kroner, nemlig en undersøgelse af de gamle engvandingsanlæg, som blev iværksat af Enrico Dalgas i tiden efter tabet af Sønderjylland i 1864. Sporene er stadig er synlige i landskabet mellem Borris og Sdr. Felding, og tilmed er »Dalgas-kanalen« endnu i drift den dag i dag. Disse anlæg vil utvivlsomt blive en af nationalparkens mest oplagte seværdigheder.

NATIONALPARK SKJERN Å bliver et cirka 25.000 hektar stort område omkring den snoede Skjern Å fra Arnborg til Ringkøbing Fjord, områder ved Dejbjerg Plantage og Lønborg Hede med tilstødende omgivelser, arealer omkring Vorgod Å mod nord til Nr. Vium og Omme Å, mod syd omkring Hoven til Sdr. Omme Plantage. • Cirka 2.200 hektar af Nationalparken er Statens Naturprojekt i Skjern Å-dalen, hvor Statsskovdistrikt Blåvandhuk overvåger landskabet og dets flora og fauna efter de forskellige EU-beskyttelsesregler. • Cirka en tredjedel af Nationalparken skal fortsat være landbrugsjord, dyrket intensivt eller ekstensivt. • Derudover udpeges store arealer som naturkerneområder – nemlig Statens Hede i Borris (hvor soldater øver sig i at skyde med kanoner), desuden den nedre ådal fra Borris til fjorden, Lønborg Hede og mindre områder i Dejbjerg, Egeris og langs vandløbene. • Endelig udpeges en række områder som naturudviklingsområder, navnlig i landskabet omkring Dejbjerg Plantage, Hoven og omkring Skjern Å mellem Borris og Arnborg. • Resten prioriteres som kulturlandskaber med landbrug samt områder til byudvikling.

Tim Møbelopbevaring Svendsgaardvej 1-3 6980 Tim

Jens Chr. Slot Røjklitvej 18 Holmsland 6950 Ringkøbing Tlf. 97 33 73 33

Ringkøbing-Skjern Kommune INFO 2010


58

Brug kommunens ungdoms- og voksenuddannelser Ringkjøbing Gymnasium Tlf. 9674 3400, www.rkbgym.dk

Faglighed og fællesskab – vejen videre

Ringkjøbing Handelsskole & Handelsgymnasium Tlf. 9732 0200, www.ringkhs.dk

Vejen til job og videre uddannelse

Vestjysk Gymnasium Tarm Tlf. 9737 1833, www.vgt.dk

Den sikreste vej til fremtiden

Vestjydsk Handelsskole & Handelsgymnasium, Skjern Tlf. 9735 1233, www.skjernhs.dk

Nutidens skole til fremtidens job Tlf. 9680 1500 www.uc-rksk.dk

Uddannelser med fremtid

SprogcenterSyd Tlf. 9627 5890 www.sprogcentersyd.dk

www.rksk.dk

Ringkøbing, Skjern, Tarm

www.vucrifjord.dk


59

Vigtige telefonnumre RÅDHUSET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ved Fjorden 6, 6950 Ringkøbing Åbningstid: Mandag, tirsdag og onsdag 9.30-15.00 Torsdag 9.30-16.45 og fredag 9.30-13.00 Telefontid: Mandag, tirsdag og onsdag 8.00-15.30 Torsdag 8.00-17.00 og fredag 8.00-13.30 BORGERSERVICE Ringkøbing, Ved Fjorden 6, 6950 Ringkøbing . . . . . . . . Skjern, Finderupsvej 9, 6900 Skjern . . . . . . . . . . . . . . . Videbæk, Dyrvigsvej 9, 6920 Videbæk . . . . . . . . . . . . . Tarm, Toften 6, Tarm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvide Sande, Kirkevej 4, 6960 Hvide Sande . . . . . . . . . DAGPLEJEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . SUNDHEDSPLEJEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . HJEMMEPLEJEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . SUNDHEDSCENTER VEST. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kirkegade 3, 6880 Tarm RINGKØBING-SKJERN BIBLIOTEKERNE Ringkøbing, Ved Fjorden 6, 6950 Ringkøbing . . . . . . . . Skjern, Engtoften 1, 6900 Skjern . . . . . . . . . . . . . . . . . Videbæk, Fischersvej 6, 6920 Videbæk . . . . . . . . . . . . Tarm, Engvej 2, 6880 Tarm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvide Sande, Skolevej 1, 6960 Hvide Sande. . . . . . . . . KOMMUNALE TANDPLEJE. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dyrvigsvej 9, 6920 Videbæk Klinikken i Ringkøbing . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaardsvej 10, 6950 Ringkøbing Klinikken i Rindum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rindumvej 1, 6950 Ringkøbing Klinikken i Skjern . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bredgade 108, 6900 Skjern ERHVERVSCENTRET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . TURISMECENTRET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . REGION MIDTJYLLAND . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Skottenborg 26, 8800 Viborg REGIONSHOSPITAL, Ringkøbing . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nørreport 9, 6950 Ringkøbing REGIONSHOSPITAL, Tarm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kirkegade 3, 6880 Tarm BRANDVÆSEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

9974 2424

9974 2424 9974 2424 9974 2424 9974 2424 9974 2424 9974 2424 9974 2424 9974 2424 9974 1034 9732 0715 9735 2000 9717 2488 9737 1611 9974 2640 9974 1648 9732 1422 9732 3489 9974 2275 9975 2600 7022 7001 8728 5000 9675 4000 9948 4422

1-1-2

POLITI

Ved ulykke – meld brand FALCK

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7010 2030 Ved ulykke tryk 1-1-2 – forlang ambulance

LÆGEVAGTEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

7011 3131

Region Midtjylland Alle hverdage fra klokken 16.00-8.00. Lørdage, søndag og helligdage kan du ringe døgnet rundt

APOTEKER Ringkøbing. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9732 0511 Skjern . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9735 1544 Videbæk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9717 2500 Tarm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9737 1006 Hvide Sande. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9731 3222 ELEKTRICITET Borris Elforsyning. . . . . . . . . . . . . . . . . 9736 1336 RAH Net . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9732 1455 Ringkøbing-Skjern Forsyning . . . . . . . . 9674 8500 Syd Energi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7011 5000 Tarm Elværk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9737 1087 Videbæk Energiforsyning . . . . . . . . . . . 9717 1688 VAND Ringkøbing-Skjern Forsyning . . . . . . . . 9674 8500 Herunder vandværkerne i Bølling, Holmsland, Hoven, Hover, Kloster, Lybæk, Ringkøbing, Skjern, Søndervig, Tarm, Torsted og Nordvestværket Astrup/Faster Vandværk. . . . . . . . . . . . 9736 4032 Barde Vandværk . . . . . . . . . . . . . . . . . 9717 5350 Borris Vandværk . . . . . . . . . . . . . . . . . 9719 4203 Dejbjerg Vandværk . . . . . . . . . . . . . . . 9734 1134 Finderup Vandværk . . . . . . . . . . . . . . . 2026 1099 Fiskbæk Vandværk . . . . . . . . . . . . . . . 9736 4404 Fjelstervang Vandværk. . . . . . . . . . . . . 9716 6211 Fjelstrup Vandværk Øst . . . . . . . . . . . . 9719 1988 Grønbjerg Vandværk . . . . . . . . . . . . . . 9738 4486 Hanning Vandforsyning. . . . . . . . . . . . . 9736 2172 Hemmet Vandværk . . . . . . . . . . . . . . . 9737 5497 Herborg Vandværk. . . . . . . . . . . . . . . . 2099 2866 Højmark Vandværk . . . . . . . . . . . . . . . 9734 3611 Lem Vandværk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9734 2506 Nørhede Vandværk . . . . . . . . . . . . . . . 9734 3209 Rimmerhus Vandværk . . . . . . . . . . . . . 9717 5336 Rækker Mølle Vandværk. . . . . . . . . . . . 9736 2208 Sdr. Bork Vandværk . . . . . . . . . . . . . . 7528 0467 Sdr. Vium Vandværk . . . . . . . . . . . . . . 9737 5665 Spjald Vandværk . . . . . . . . . . . . . . . . . 9738 1685 Stauning Vandværk . . . . . . . . . . . . . . . 9736 9226 Tim Vandværk . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9733 3369 Troldhede Vandværk . . . . . . . . . . . . . . 9719 4128 Videbæk Energiforsyning . . . . . . . . . . . 9717 1688 Vorgod Vandværk . . . . . . . . . . . . . . . . 9717 5454 Ølstrup Vandværk . . . . . . . . . . . . . . . . 9734 6194 FJERNVARME Hemmet Varmeværk . . . . . . . . . . . . . . 9737 5198 Hvide Sande Fjernvarme . . . . . . . . . . . 9731 1661 Kloster Kraftvarmeværk . . . . . . . . . . . 9733 7545 Lem Varmeværk . . . . . . . . . . . . . . . . . 9734 1228 Ringkøbing Fjernvarmeværk. . . . . . . . . 9732 3244 Skjern Fjernvarmecentral. . . . . . . . . . . 9735 1444 Spjald Fjernvarmeværk . . . . . . . . . . . . 9738 1685 Tarm Varmeværk . . . . . . . . . . . . . . . . . 9737 1087 Tim Kraftvarmeværk . . . . . . . . . . . . . . 9733 3444 Troldhede Varmeværk . . . . . . . . . . . . . 9719 4507 Videbæk Energiforsyning . . . . . . . . . . . 9717 1688 Ørnhøj-Grønbjerg Kraftvarmeværk . . . 9738 6511 Ådum Kraftvarmeværk . . . . . . . . . . . . 9737 6550

– – – – –

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9610 1448 Midt- og Vestjyllands Politi (Hovedstation) Nørreport 1, 7500 Holstebro Ved hastesager tryk 1-1-2 – forlang politi Nærmeste politi – tryk 1-1-4 (gælder hele landet) Lokalstationen i Ringkøbing. . . . . . . . 9732 1448 Nærpolitiet i Skjern . . . . . . . . . . . . . . 9735 1448 Nærpolitiet i Hvide Sande . . . . . . . . . 9731 1448 Landpolitiet i Tarm . . . . . . . . . . . . . . . 9737 1448 Landpolitiet i Videbæk . . . . . . . . . . . . 9717 1448 Ringkøbing-Skjern Kommune INFO 2010


Solid og robust DIN LOKALE BANK

En solid bank giver ro i sjælen

Det kræver både styrke, vilje og viden at opnå gode resultater. Det har vi i Ringkjøbing Landbobank! Styrken findes i vores solide, lokale fundament, mens vores dygtige, engagerede medarbejdere repræsenterer den vilje og viden, som gør Ringkjøbing Landbobank til et oplagt valg, når der er brug for en god samarbejdspartner på det økonomiske område. Kontakt os og få et fuldstændig uforpligtende tilbud, som giver dig overblik og ro i sjælen.

Tlf. 9732 1166 / post@landbobanken.dk / www.landbobanken.dk

www.rksk.dk

Profile for Ringkøbing-Skjern Kommune

Info 2010  

Temaet i INFO 2010 er energi. Du kan også læse andre spændende historier fra kommunen, og finde kontaktoplysninger og budgettet.

Info 2010  

Temaet i INFO 2010 er energi. Du kan også læse andre spændende historier fra kommunen, og finde kontaktoplysninger og budgettet.