Page 1

Budgetavisen 2012 • omdelt til samtlige husstande i Ringkøbing-Skjern Kommune

Vi må ikke stå stille. Vi skal tværtimod aktivt opsøge og opfordre til forandring, når den fremmer vækst. Det er afgørende, at vi er åbne overfor nye idéer, innovation, ny viden, internationalisering, udlændinge, uddannelse og meget mere Kommunaldirektør Niels Erik Kjærgaard

Budgetavisen Stabil drift skaber plads til anlægsvisioner

Ny begyndelse til fyrede De sidste år har budt på flere fyringsrunder, men lav ledighed og velkvalificerede arbejdere giver et godt udgangspunkt

Side 3

Med årets budget er der skabt et stabilt udgangspunkt for kommunens økonomi. Det giver plads til at tænke i visioner. Folkeskolerne tilføres et betydeligt beløb til it-investeringer og det kommende oplevelsescenter KRAFT kan se frem til 50 millioner kroner. Samtidig sættes der yderligere midler til side til en ny rådhusstruktur

Udbetaling Danmark giver stor regning Den første oktober begyndte landets kommuner at flytte en række serviceydelser over til Udbetaling Danmark. Forandringen kommer til at koste kommunen 54 millioner kroner

Side 4

Inklusion i folkeskolen Folketinget vil sikre bedre inklusion i landets folkeskoler. Kommunen arbejder derfor målrettet på at fastholde de børn, der har brug for ekstra støtte, i de normale klasser

Side 6

Ny vækstpolitik skal skabe fremdrift Der skal især satses på landbrug og føde­varer, turisme, produktionsindustri og energi, hvis der skal ske vækst i kommunen. Det kræver, at der satses massivt på uddannelse

Side 7

Side 1


2 • Budgetavisen 2012

Budget med fokus på investeringer Opgaverne forud for årets budgetforhandlinger var igen betragtelige. Et hul på 205 millioner kroner skulle lukkes og omdannes til en stabil kassebeholdning, et ansvarligt driftbudget og et visionært anlægsprogram Pludselige overraskelser er efterhånden hverdag for byrådets 29 medlemmer. Igen i år blev budgetforhandlingerne således udfordrede med betydelige ekstraregninger, der samlet set skabte et hul på 205 millioner kroner. - Vi var igen i den situation, at vi med et uændret budget stod over for truslen om at blive sat under administration af staten. Det er naturligvis ingen drømmesituation, men vi må samtidig også erkende, at når oprettelsen af Udbetaling Danmark og den nye økonomiaftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening sender en ekstraregning af sted til os, så skal det være svært, siger borgmester Iver Enevoldsen. Derfor glæder det ham også, at byrådet med budgettet har fået skabt det han kalder en stabil kassebeholdning, et ansvarligt driftbudget og et visionært anlægsprogram. - Med budgettet opfylder vi de overordnede mål om en kassebeholdning i 2016 på 100 millioner kroner, en drift der giver overskud og et årligt anlægsbudget på 70 millioner kroner om året. Der er ingen tvivl om, at budgettets prioriteringer lægger op til diskussion, men

vi har igen sikret kommunen den nødvendige frihed til at kunne investere i fremtiden, siger Iver Enevoldsen.

Anlægsbudget med visioner Netop et visionært anlægsprogram var et af de punkter i budgetforhandlingerne, der traditionen tro var stor fokus på. De enkelte udvalg havde tilsammen ønsker for mere end 626 millioner kroner, og udfordringen var at barbere det beløb ned til maksimum 365 millioner kroner. Missionen lykkedes, og det skete sideløbende med en parallelaftale, hvor en god del af midlerne fra salget af Ringkøbing-Skjern Forsynings elnet tidligere på året blev øremærket en række af kommunens visionære projekter. - Vi er altid i den situation, at vi skal prioritere borgernes midler. Det skal ske på en måde, hvor vi sørger for en fornuftig drift og en god service, men hvor vi samtidig får investeret i det, der kan udvikle kommunen. Det er en balancegang, men med dette budget har forligspartierne haft modet til at tænke langsigtet, siger Iver Enevoldsen.

Et bredt forlig Budgettet for 2013-2016 er resultatet af et forlig mellem 25 af byrådets 29 medlemmer. Forligskredsen fra de to tidligere år står således igen sammen om kommunens budget. I den sidste del af forhandlingsfasen valgte SF at fremsende deres eget budgetoplæg for de kommende 4 år.

Budgetavisen udgives af Ringkøbing-Skjern Kommune • Tekst og foto: Kommunikationsafdelingen • Grafisk produktion: Dafolo A/S

Driften af kommunen giver overskud Takket været vedholdende medarbejdere holder kommunen sine budgetter. Det betyder, at der er plads til uforudsete udgifter, men også til at tænke fremad. Ringkøbing-Skjern Kommune vil være en økonomisk sund kommune. Samtidig vil man gerne være en kommune i udvikling, så man kan imødegå frem­ tidens udfordringer. Af den grund er der også stor tilfredshed med, at Kommunens budget viser et overskud på den ordinære drift på godt 145 millioner kroner efter renter i 2013. ”Det er dejligt, at der er overskud på vores drift. Det er resultatet af målrettede politiske prioriteringer og dygtig budgetstyring af kommunens ledere og medarbejdere, som har formået at overholde budgetterne på formen vis,” siger kommunaldirektør Niels Erik Kjærgaard og uddyber: ”Vi har sparet en del på udgifterne de sidste år. I 2010 lavede vi et såkaldt mulighedskatalog, der gav mange bud på, hvor der kunne spares. Det vil sige, at politikerne allerede i budgettet for 2012 – altså

indeværende års budget - lavede tiltag med henblik på en sund økonomi. Nogle af dem blev indført med det samme, mens andre først virker i de kommende år. Man skal huske, at mange besparelser og nye tiltag ikke kan udføres fra dag til dag. Det er en proces, der tager tid, ” understreger Niels Erik Kjærgaard.

En grundig organisationsændring Siden kommunalreformen i 2007 er den kommunale opgaveportefølje løbende blevet tilpasset og effektiviseret. Det gælder også på det administrative område, hvor hele administrationen er blevet set efter i sømmene. Det mundede ud i en grundig organisationsændring, hvor kortene blev blandet på en ny og mere hensigtsmæssig måde. Målet var at skabe synergieffekter, der kan måles på bundlinjen. ”Den samlede indsats betyder, at vi har en solid drift i kommunen. Vi skal ikke ud i ”hovsa-besparelser”, fordi vi ikke har tilpasset driftsudgifterne, eller sørget for en effektiv organisation. Vi har plads i budgettet til at sætte gang i nødvendige anlægsprojekter, og hvis vi får uforudsete udgifter, har vi også luft til at stå det i mod,” forklarer kommunaldirektøren.

- Vi har igen haft en rigtig god proces frem mod budgetkonferencen, hvor alle partier langt hen ad vejen har arbejdet sammen og forsøgt at nå et fælles mål. Alle har givet og taget, og der er stadig elementer i budgettet, hvor der gør ondt, men det er en del af den politiske proces. Det er positivt, at selvom vi endnu engang har et stramt budget, så er det lykkedes at forbedre vores serviceniveau på en række områder. Det er blandt andet i forhold til gæstedagplejen, ligesom der med el-pengene har været mulighed for at sætte gang i en række fyrtårns-projekter, der kommer til at brande kommunen, siger Bente Kronborg, formand for Dansk Folkepartis gruppe i byrådet.

Driftsresultatet • Det ordinære driftsresultat fås ved at trække de løbende nettodriftsomkostninger (de penge som skal bruges på skoler, daginstitutioner, ældreområdet, veje og lignende) fra de løbende indtægter (som består at de penge, kommunen får i kassen via skatter og tilskud). • Ringkøbing-Skjern Kommune forventer i 2013 at modtage cirka 3,3 milliarder kroner på skatter og tilskud. • Driftsudgifterne forventes at ligge på cirka 3,1 milliarder kroner. • Det giver et overskud på den ordinære drift på cirka 145 millioner kroner i 2013. • Overskuddet på den ordinære drift på cirka 145 millioner kroner giver finansiering af anlægsudgifter på cirka 83 millioner kroner samt afdrag på lån på cirka 34 millioner kroner i 2013.


Budgetavisen 2012 • 3

Ny begyndelse til fyrede Kommunen har de sidste år været ramt af flere fyringsrunder. Alligevel har kommunen en af landets laveste ledighedsprocenter. Årsagen er velkvalificerede arbejdere, EU-midler og en vilje til at uddanne sig. En af områdets største virksomheder, vindmøllefabrikken Vestas, har de sidste godt tre år fyret op imod 1.000 ansatte fra afdelinger her i kommunen. Nu melder virksomheden at der skal skæres godt 3.000 ansatte mere i 2013. I Ringkøbing-Skjern Kommune holder man vejret og venter på, hvad det kommer til at betyde for områdets borgere. Når en borger i kommunen mister sit job, er det ikke kun det enkelte menneske og vedkommendes familie, det går ud over. Det påvirker hele det omkringliggende samfund. Lige fra kommunens økonomi til de erhvervsdrivende i området. ”Der er ingen tvivl om, at det først og fremmest er hårdt for den fyrede medarbejder. Det er ikke sjovt at miste sit arbejde, og man bekymrer sig om, hvad der så skal ske, og om der er andet arbejde at få,” siger Erling Gaasdal (V), formand for Beskæftigelsesudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune. Men fyresedlen rammer bredere end den fyrede selv. Det handler om købekraft. Når man bliver fyret, rammes man samtidig på økonomien. - Og det går ud over købekraften, som igen rammer de erhvervsdrivende, der ikke kan sælge samme mængde varer, som de plejer at gøre. Det kan igen betyde, at de er nødt til at fyre medarbejdere. Det er en cirkelvirkning, der i sidste ende også rammer kommunekassen, da skatteindtægten svinder ind. I værste fald kan det på længere sigt betyde besparelser på eksempelvis ældre-, og børneområdet,” siger Erling Gaasdal.

Lav ledighed en stor fordel Fyringsrunderne til trods maner Erling Gaasdal dog til besindighed. Ringkøbing-Skjern Kommune har nogle af landets laveste ledighedstal, og det er en stor fordel, når en stor virksomhed går ud og fyrer. ”Det er selvfølgelig alvorligt, når Vestas fyrer mange af deres medarbejdere, men heldigvis er ledighedstallet i kommunen et af landets laveste. Udgangspunktet

kunne være værre, men vi er opmærksomme på udviklingen og er klar til at handle,” siger Erling Gaasdal.

er gode til at finde nye jobs,” konstaterer Kim Ulv Christensen.

Den indstilling bakker erhvervsdirektør for Ringkøbing Fjord Erhvervsråd, Kenneth Mikkelsen op om. Han vurderer, at mange af de fyrede fra Vestas hurtigt kommer i arbejde igen eller begynder på en opkvalificering gennem uddannelse. En mulighed er også, at en del starter som selvstændig.

EU-midler i spil I forbindelse med fyringsrunden på Vestas i sommeren 2009 søgte Ringkøbing-Skjern Kommune EU’s Globaliseringsfond om penge til at hjælpe de mange fyrede videre. Fonden svarede igen med 29,5 millioner kroner til uddannelse og opkvalificering. Kommunen ansøgte også i år EU’s Globaliseringsfond på baggrund af fyringsrunderne i første halvår af 2012 og har netop fået bevilget endnu 55,5 millioner kroner fra EU. Pengene er øremærket alle fyrede uanset hvor i landet de befinder sig, men indsatsen er centreret i Ringkøbing-Skjern Kommune.

”Medarbejdere fra Vestas er eftertragtede for andre virksomheder, fordi de besidder nogle interessante kompetencer. De har arbejdet i en global virksomhed og er vant til at tale og læse engelsk. De er desuden meget kvalitetsbevidste. Det er brugbart for andre virksomheder, som skal konkurrere på kvalitet frem for pris med virksomheder verden over,” siger Kenneth Mikkelsen. Han suppleres af beskæftigelseschef i kommunen, Kim Ulv Christensen: ”Det er langt fra alle de fyrede, der vil få brug for arbejdsløshedsdagpenge. Mange vil hurtigt finde et nyt arbejde. Jeg synes generelt, de fyrede fra Vestas

”Det er vigtige penge for de fyrede, da pengene kan bruges til videreuddannelse, så de fyrede kan blive kvalificerede til andre jobs. Vi forventer nemlig ikke, at jobbene på Vestas kommer igen. Pengene fra EU kan bruges på mange forskellige uddannelsesområder - fra et truckkursus til en masteruddannelse til over 100.000 kroner. De kan også være en hjælp til at starte ny virksomhed op med,” siger Erling Gaasdal.

EU-midler i spil Beskæftigelsesafdelingen i Ringkøbing-Skjern Kommune begyndte i august 2010 et projekt finansieret via EU’s Globaliseringfond (EGF), som havde bevilget ca. 29,5 millioner kroner. Projektet, ”EGF Midtjylland Machinery”, støttede fra august 2010 til august 2012 medarbejdere fra primært Vestas, som blev afskediget i fyringsrunden i sommeren 2009. Projektet har været en stor succes, og 151 ledige nåede at få glæde af midlerne. Deltagerevalueringerne har været overordentlig positive. Mange har foretaget brancheskift.

I forbindelse med fyringsrunderne i første halvår af 2012 sendte kommunen en ny ansøgning til EU’s Globaliseringsfond. Til dette Projekt ”Winds of Opportunities” blev der søgt om cirka 55,5 millioner kroner. Projektet er nu godkendt af EU-Kommissionen og i fuld gang. Midlerne skal benyttes til ledige, afskediget fra Vestas, i hele Danmark. Afskedigelsen skal dog være faldet senest den 13. september 2012. Ringkøbing-Skjern Kommune vil snart sende en ny ansøgning til EU’s Globaliseringsfond. Denne tredje ansøgning sker på baggrund af fyringsrunden på Vestas ultimo september 2012.


4 • Budgetavisen 2012

Sådan nåede politikerne en kasse­beholdning på ca. 100 mio.: Staten gav en håndsrækning Kommunens kassebeholdning var af flere år­ sager presset forud for årets budgetforhandlinger. Løsningen på problemet blev blandt andet fundet i en låneramme hos staten Kommunen har i flere år haft en målsætning om at have en kassebeholdning på 100 millioner kroner, som skal stå til rådighed, hvis der opstår pludselige udfordringer. Men en lang række ekstraregninger på i alt 205 millioner truede forud for budgettet målsætningen. Der var flere årsager til de mange ekstraregninger, men en række store posteringer står frem. Udbetaling Danmark står for langt det største direkte tab. Kommunen mistede med et slag godt 54 millioner kroner på oprettelsen af de nye statslige centre. Økonomiaftalen mellem staten og KL medførte ligeledes et tab. Her lød tabet af likviditet på cirka 100 millioner kroner set hen over budgetperioden, hvilket skyldes en reduktion i den samlede nationale ramme på 2,5 milliarder kroner. Kommunens forventninger til salg af ejendomme holdt heller ikke holdt stik, hvorfor de forventede salgsindtægter nu er reduceret med 39 millioner kroner. De mange penge skulle findes et sted, hvis ikke kommunen skulle sættes under administration. ”En del af bloktilskuddet til kommunerne går til trængte kommuner, der kan ansøge om ekstra penge. Vi forelagde vores budget for staten, og heldigvis blev vi tildelt nogle penge. Vi har fået seks millioner kroner i særtilskud, og derudover har vi fået bevilget en låneramme på 40 millioner kroner,” siger direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune, Mogens Pedersen.

Den bedste løsning De seks millioner kroner skal ikke betales tilbage til staten. Det skal de 40 millioner derimod. ”Afbetalingen er regnet med ind i budgettet. Pengene skal betales tilbage i form af renter og afdrag over de næste 10 til 25 år. Det skal dog ses i forhold til, at vi, hvis ikke vi havde fået de 46 millioner kroner, skulle ud og finde pengene på en anden måde. Det ville have betydet store forringelser for borgerne. Derfor

har forligspartierne vurderet, at dette var den bedste løsning,” påpeger Mogens Pedersen. Men de lånte penge fra staten dækker ikke hele tabet i forbindelse med blandt andet Udbetaling Danmark. De resterende penge er fundet i kommunens egne puljer, driften og eksisterende serviceydelser. ”Byrådets råderumspulje er reduceret, men det betyder langt fra, at vi ikke har en stabil stødpude. Med lånet fra staten og særtilskud har vi fået skabt en buffer på 17,9 millioner kroner til uforudsete udgifter. Vi er forpligtet over for borgerne til at skabe en kommune med et solidt fundament, og det er lykkedes igen, siger Mogens Pedersen. Derudover har kommunen hentet lidt over 8 millioner på øget digitalisering i kommunen - blandt andet i form af færre papirprint.

Støttepædagogordningen omlægges En af de besparelser der allerede nu har givet grund til stor debat, er omlægningen af kommunens støttepædagogordning. I august besluttede forligsgruppen at omlægge støttepædagogordningen og i den proces nedlægge kommunens korps af støttepædagoger. Beslutningen blev vedtaget af byrådets ved budgettets 2. behandling i oktober, og fremover vil de enkelte støtteopgaver skulle håndteres lokalt af de medarbejdere, der har den daglige kontakt med og kendskab til barnet og dets familie. - Det betyder, at vi ikke længere har et korps af støttepædagoger, som institutionerne kan trække på, hvis de har et barn, der kræver ekstra ressourcer. Vi lægger i stedet opgaven ud til institutionerne, så de selv skal klare opgaven. Men der følger naturligvis ressourcer med ud i institutionerne,” siger Lennart Qvist.

Statens tilskud Tilskuds- og udligningssystemet består af et bloktilskud samt en landsudligning, en hovedstadsudligning og en tilskudsordning for kommuner med højt strukturelt underskud. Herudover er der en række særlige tilskudsog udligningsordninger af mindre omfang. Udligningssystemet skal udjævne de forskelle i kommunernes økonomiske muligheder, som skyldes forskelle i skattegrundlag, forskelle i alderssammensætningen og forskelle i den sociale struktur. Udligningen sikrer dermed, at alle kommuner har mulighed for at tilbyde service på lige økonomiske vilkår. En del af bloktilskuddet går til finansiering af landsudligningen samt tilskuddet til kommuner med højt strukturelt underskud. Den resterende del fordeles til kommunerne i forhold til deres indbyggertal.

Udbetaling Danmark koster kommunen 54 millioner kroner Den første oktober overflyttede de danske kommuner en række serviceydelser til den nyoprettede offentlige myndighed, Udbetaling Danmark. Det betyder, at en kommune som Ringkøbing-Skjern mister millioner.

den nyoprettede offentlige myndighed, Udbetaling Danmark, nemlig alle opgaver vedrørende familieydelser. Den 1. december følger barselsdagpenge, og den 1. marts 2013 ryger boligstøtte og folke- og førtidspension.

Når borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune i dag skal have udregnet familieydelser som børnepenge, så skal de ikke længere henvende sig til medarbejderne på rådhuset i Ringkøbing. Den 1. oktober i år overtog

Det får store konsekvenser for en kommune som Ringkøbing-Skjern. Ifølge kommunes egne beregninger, så mister kommunen cirka 85 millioner kroner på oprettelsen af Udbetaling Danmark. Likviditetstabet

opstår som følge af, at kommunen mister den forskudsvise refusion vedrørende pensioner. En del af likviditetstabet, cirka 31 millioner kroner, er kompenseret gennem økonomiaftalen for 2013. ”Det er en rigtig træls situation. Oprettelsen af Udbetaling Danmark betyder, at Ringkøbing-Skjern Kommunes likviditet fra marts 2013 vil falde med 85 millioner kroner. Vores likviditetstab udfordrer kassekreditreglen, der siger, at en kommunes gennemsnitlige


Budgetavisen 2012 • 5

Fuld fart på it i skolerne og daginstitutioner Ringkøbing-Skjern Kommune investerer 19 millioner kroner i bedre it-udstyr i folkeskoler og daginstitutioner over de næste fire år. Elever og lærere kan blandt andet glæde sig til hurtigere internetforbindelser og nye computere.

tere vores net, så eleverne også kan benytte de redskaber i undervisningen,” vurderer Lene Nørlund.

De tider er for længst forbi, hvor eleverne skrev på tavler med kridt. I dag skal der mere moderne udstyr til at putte viden i børnene. Allerede nu er Ringkøbing-Skjern Kommune godt på vej til at opfylde regeringens og Kommunernes landsforenings (KL) målsætning for it i folkeskolerne.

”Vi er nødt til at følge med udviklingen i hele kommunen. Det duer ikke, at det kun er nogle skoler, der eksempelvis har interaktive tavler i klasserne. Nu skal alle skoler i Ringkøbing-Skjern Kommune upgraderes på it-området,” understreger Lene Nørlund.

Men her stopper ambitionerne ikke. Et flertal i byrådet har besluttet, at øremærke 19 millioner kroner til it i folkeskoler og dagtilbud over de næste fire år.

Skoleleder på Bork Skole, Jens Otto Pedersen, glæder sig over, at skolerne får ekstra penge til it.

”Vi vil gerne højne it-niveauet blandt børn og unge helt fra 0 år og op til 18 år. Jo før vi gør vores børn fortrolige med it, jo bedre, for der findes stort set ikke et job, som ikke kræver en eller anden form for kendskab til it. Derfor er jeg rigtig tilfreds med, at vi nu får omsat visionerne til virkelighed,” siger næstformand for børne- og familieudvalget, Lene Nørlund (A).

Smartphones og iPads Investeringen skal blandt andet gå til at opdatere og vedligeholde højhastighedsforbindelserne på folkeskolerne, ligesom der etableres højhastighedslinjer til daginstitutionerne. ”Børn og unge bruger i dag både smartphones, iPads og bærbare computere. Derfor er vi nødt til at opda-

likviditet de sidste 365 dage aldrig må være negativ. Det er meget alvorligt. Det betyder, at vi risikerede at blive sat under administration af staten, hvis ikke vi havde kunnet finde pengene andre steder,” siger kommunaldirektør Niels Erik Kjærgaard.

En mindre tilbagebetaling Som kompensation for de mange mistede millioner, giver staten en del penge tilbage til kommunerne. Ringkøbing-Skjern Kommune kan se frem til at få omkring 31 millioner kroner tilbage. ”Men de dækker langtfra alle de mange mistede millioner kroner. Vi står tilbage med et underskud på 54 millioner kroner, som politikerne har måttet arbejde ind i budgettet,” siger Niels Erik Kjærgaard.

Samtidig skal skolerne have udskiftet gamle pc’ere, købe nye pc’ere, tablets og interaktive tavler.

De rette redskaber

”Jeg er meget glad for, at politikerne investerer i it i folkeskolerne. Det er jo vores opgave på skolerne at gøre eleverne til kompetente medborgere. Vi skal give eleverne de rette redskaber til at klare sig i et digitaliseret samfund, og det kan vi kun, hvis vi også har de rette redskaber,” siger Jens Otto Pedersen. Der går i øjeblikket 95 elever på Bork Skole fra 0. til 6. klasse. ”I fremtiden bliver det muligvis sådan, at eleverne selv skal have en bærbar computer eller en tablet med – ligesom de i dag selv har et penalhus med. Men indtil det bliver sådan, har vi som skole en forpligtigelse til at stile de vigtigste digitale værktøjer til rådighed,” siger Jens Otto Pedersen.

Udbetaling Danmark er en ny offentlig myndighed, der overtager en række opgaver fra kommunerne startende fra den 1. oktober 2012 og frem til marts 2013. Det er blandt andet udbetalingen af de såkaldte børnepenge (børne- og ungeydelsen, børnetilskud, børnebidrag og andre bidrag), som Udbetaling Danmark allerede har overtaget. Fra den 1. december overtager Udbetaling Danmark desuden udbetalingen af barselsdagpenge og den 1.

Den digitale skole Regeringen og Kom­­mu­nernes Lands­ forening (KL) har besluttet, at den danske folkeskole fra 2014 skal være digital. Det betyder blandt andet, at alle elever frem mod 2014 skal have en computer (pc, bærbar pc, tabæet eller lignende) i undervisningen, og at lærerne er uddannet til at bruge de tekniske redskaber. Det forudsættes, at eleverne som udgangspunkt medbringer egen bærbar enhed, og at skolerne stiller udstyr til rådighed for de få elever, der ikke selv har en bærbar enhed. Ringkøbing-Skjern Kommune har lavet en it-strategi for dagtilbud og folkeskoler, som skal ruste børn og unge til at klare sig i den digitale fremtid.

marts 2013 følger udbetalingsopgaver på områderne boligstøtte og folke- og førtidspension. ATP skal varetage opbygningen og den administrative ledelse af fem regionale centre, der åbnede den 1. oktober 2012. Udbetaling Danmarks fem centre placeres i Frederikshavn, Holstebro, Haderslev, Vordingborg og Hillerød. Udbetaling Danmark etablerer desuden to midlertidige filialer i Aarhus og Odense. Kilder: www.borger.dk og www.atp.dk


6 • Budgetavisen 2012

Der bygges i kommunen På trods af regeringens anlægsloft, så er der stadig gang i byggeriet i Ringkøbing-Skjern Kommune. Lige nu opføres der blandt andet nyt aktivitets- og ældrecenter i Ringkøbing, men også midler fra salget af Ringkøbing-Skjern Forsynings elnet er sat i spil De kommunale udvalg har haft store ønskesedler til de kommende fire års anlægsprogram. Hvis alle bygge-ønsker skulle opfyldes, ville det koste kommunekassen 626 millioner kroner. Men da det ikke er muligt at afsætte så mange penge til byggeri og vedligehold, har politikerne i Ringkøbing-Skjern Kommune været nødt til at udarbejde en prioriteringsliste på maksimum 365 millioner kroner. Politikerne har vedtaget et gennemsnitligt anlægsbudget på 89 millioner kroner pr. år de næste fire år.

Renovering og nybyggeri Der er løbende anlægsprojekter i gang i kommunen, men af større projekter i budgetperioden kan nævnes renoveringen af Rækker Mølle Skole, som begynder i 2013 og forventes færdig i 2014. Der opføres desuden nye faciliteter til dagtilbud under Handicap og Psykiatri i Skjern, ligesom byggeriet af ældre- og aktivitetscenter i Ringkøbing forventes at blive færdigt i løbet af 2014. ”Vi har aktivitetscentre i Tarm, Videbæk og Hvide­ sande, som tiltrækker rigtigt mange borgere over 60 år. Men vi har ikke noget rigtigt tilbud til de ældre i Ringkøbing og Hvide Sande. Vi har taget en beslutning om at sammenbygge to nedlagte børnehaver, der således skaber rum for et aktivitetscenter i Hvide Sande. Kombineret med byggeriet af aktivitetscentret

”Der er opnået enighed om visionære og fremadskuende anlægsinvesteringer, der kan understøtte kommunens satsninger indenfor turisme og sport. Anlægsbudgettet er selvfølgelig presset af likviditeten, men alt i alt er det et rimeligt anlægsbudget, der kan være med til at understøtte erhvervslivets ønske om yderligere anlægsaktivitet til gavn for beskæftigelsen. Vi har ikke trukket stikket, men har stadig råd til at bygge og renovere,” siger borgmester Iver Enevoldsen (V).

i Ringkøbing bliver vi godt dækket ind i kommunen. Byggeriet er i fuld sving,” siger Bent Brodersen (V), formand for Social- og sundhedsudvalget.

Midler fra salg af elnet Udover det skattefinansierede bruttoanlægsbudget på 356 millioner kroner, har byrådet besluttet at bruge 50 millioner kroner til KRAFT-projektet, 5,9 millioner kroner til bedre stadionfaciliteter i Ringkøbing og et ikke fastsat beløb til bedre sports- og kulturfaciliteter ved Skjern Kulturcenter, som finansieres af indtægten fra salget af Ringkøbing-Skjern Forsynings elnet. - KRAFT-projektet rækker ud over kommunegrænsen og kan komme til at give genlyd i hele Danmark. Det er nytænkning, og det at vi går ind og forpligter os, vil give en stort signal til de organisationer og fonde, der også skal ind over projektet. Her viser vi, at vi tør, siger Karsten Sørensen, der er formand for den socialdemokratiske gruppe. Politikerne har desuden afsat 77,5 millioner kroner i 2015 og 2016 til en ny rådhusstruktur. Der er dog endnu ikke taget stilling til, hvor og hvordan, der skal bygges. Der er også afsat fire millioner til digitaliseringsprojekt og ni millioner til anlægsaktiviteter inden for byfornyelse og landdistriktsprojekter.

Inklusion og kendte gæsteplejere til de helt små Der er ofte stor fokus på nedskæringer i kommunerne. Men Ringkøbing-Skjern Kommune løfter på en række områder også servicen overfor borgerne. Blandt andet får mange af de børn, der har ekstra brug for støtte, mulighed for at blive i folkeskolen i stedet for at blive sendt i specialklasser. Og de 0-3-årige bliver igen passet af kendte ansigter, når deres faste dagplejer er syg. Folketinget har vedtaget nye regler, der skal sikre en bedre inklusion i folkeskolen. Derfor arbejder danske kommuner i disse år på at fastholde de børn, der har ekstra brug for støtte, i de normale klasser. Også Ringkøbing-Skjern Kommune satser på inklusion i folkeskolerne. ”Historisk set har man ekskluderet mange børn med særlige behov fra folkeskolen, frem for at lade dem blive i de normale folkeskoleklasser. Men det kan vi ikke blive ved med, for det er dyrt. Samtidig er det noget af det værste, man kan udsætte børn for – at blive udelukket fra det fællesskab, som de kender. Det kan gå ud over selvværdet, hvis man føler, man ikke er som andre og bliver ekskluderet i stedet for at være en del af gruppen,” siger Lennart Qvist (V), som er formand for børne- og familieudvalget i RingkøbingSkjern Kommune. De ressourcer, som man før brugte på specialklasser, skal overføres til folkeskolerne, når der inkluderes børn med særlige behov i de normale klasser, siger Lennart Qvist: ”Lærerne i folkeskolerne skal selvfølgelig klædes på til opgaven. Derfor har vi allerede brugt - og skal også i fremtiden bruge - penge på

efteruddannelse, så lærerne får de rette redskaber til at håndtere børn med særlige behov,” lover Lennart Qvist.

I kendte arme Også de helt små børn oplever serviceforbedringer i kommunen. I foråret lukkede kommunen af økonomiske årsager de gæstehuse, som tog imod børn, hvor gæstedagplejeren var syg. Det betød, at forældrene skulle aflevere deres børn hos en gæstedagplejer, som havde plads til barnet - men som ofte aldrig havde mødt barnet før. Nu har byrådet besluttet, at de 0 til 3-årige igen skal møde et kendt ansigt, selv om de skal passes af en gæstedagplejer.

Parterapi fortsætter Der er også serviceforbedringer til trængte forældre med børn under 18 år. Sidste års store hit – kommunens tilbud om parterapi og prep-kurser – er nu i gang igen. ”Det er vi rigtigt glade for, for det er en af vores mærkesager. Vi er stolte af, at Ringkøbing-Skjern kommune er banebrydende på det område. Ingen andre kommuner tilbyder deres borgere gratis parterapi,” siger byrådsmedlem Kristian Andersen (K). Indtil nu har over 100 par fået hjælp, og med budgettet er der altså mulighed for, at endnu flere kan få hjælp. ”Målet er selvfølgelig at de par, der får hjælp, skal ende med at blive sammen i stedet for at blive skilt. Gennem kurser og terapi lærer de at kommunikere bedre, og de genfinder forhåbentlig kærligheden,” understreger Kristian Andersen.

Inklusion Folketinget har vedtaget nye regler, der skal sikre en bedre inklusion i folkeskolen. Og et nyt nationalt center for specialundervisning og inklusion skal sikre kvalitet i inklusionen. De nye regler betyder en ny afgrænsning af specialundervisningen, således at specialundervisning er forbeholdt elever med behov for mere omfattende støtte, det vil sige støtte i mere end 9 ugentlige klokketimer eller behov for specialklasse eller -skole.


Budgetavisen 2012 • 7

Ny vækstpolitik skal sætte fut i væksten Virksomheder, organisationer og kommunen skal arbejde tæt sammen om at øge områdets velstand. Ringkøbing-Skjern Kommune fik fra november 2010 til marts 2012 gennemført et omfattende analysearbejde for at afdække områdets udfordringer for erhvervsmæssig vækst og fornyelse. Den såkaldte SWOT-analyse er endt ud i en række anbefalinger til, hvad kommunen kan gøre for at fremme den lokale vækst. Anbefalingerne er blevet til en såkaldt vækstpolitik, der peger på, at vi især skal satse på landbrug og fødevarer, turisme, produktindustri og energi. ”Det er områder, vi allerede er stærke på. Derfor giver det god mening at satse på at videreudvikle dem,” siger kommunaldirektør i Ringkøbing-Skjern Kommune, Niels Erik Kjærgaard. Men hvis styrkeområderne skal udvikles, er det nødvendig at der satses massivt på uddannelse, ligesom områdets virksomheder og organisationer skal fokusere på at arbejde innovativt. ”Vi må ikke stå stille. Vi skal tværtimod aktivt opsøge og opfordre til forandring, når den fremmer vækst. Det er afgørende, at vi er åbne overfor nye idéer, innovation, ny viden, internationalisering, udlændinge, uddannelse og meget mere,” siger Niels Erik Kjærgaard.

Nye kompetencer Det kommende Innovationscenter i kommunen, INNOVEST, skal være med til at tænke nyt og stort. Her skal uddannelse og erhvervsliv forenes i et in-

novativt miljø med blandt andet Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S, Ringkøbing Fjord Erhvervsråd og Erhvervscentret, Campusinitiativet, kontorhotel og erhvervslejemål for vidensvirksomheder. Byggeriet forventes at stå færdigt i 2015. ”Vi har i kommunen en del ufaglærte borgere og borgere, som har en gymnasial uddannelse, men ingen videreuddannelse. Der er derfor et grundlag for at tilbyde borgerne et kompetenceløft, så de bedre kan matche virksomhedernes behov for arbejdskraft. Samtidig mangler mange af vores virksomheder viden om, hvordan man agerer i den globale verden, ligesom de mangler værktøjer til udvikling af produkter. Ved at forene uddannelse og erhvervsliv håber vi at skubbe gang i en videndeling, som kan fremme væksten i kommunen,” siger Kerner Viinberg, direktør for Fonden Ringkøbing Fjord Innovationscenter.

Den vigtige turisme Også på turismeområdet er man godt i gang med vækstskabende projekter. Ringkøbing Fjord Turisme har blandt andet fået midler fra EU og Grøn Vækst til at ansætte syv projektledere, der skal udvikle turismen i området omkring Ringkøbing Fjord. ”Vesterhavet trækker klart flest turister til vores område, men Ringkøbing Fjord har også mange muligheder. Vi skal blandt andet udvikle flere tilbud om ride- og cykelture og vandsportsmuligheder. De turister, vi får besøg af, lægger generelt for få kroner her. Derfor skal vi have udviklet en masse tilbud til dem, så de simpelthen ikke kan lade være med at bruge

flere penge,” fortæller Lykke Nielsen Høj, direktør i Ringkøbing Fjord Turisme og tilføjer: ”Turisterne sidder ikke kun i deres sommerhuse og læser bøger. De tider er forbi. I dag vil de have oplevelser for hele familien, og de tilbud skal vi kunne give dem, så de husker os for noget positivt. Derfor er det fantastisk, at vi har fået penge til at skubbe den udvikling i gang.”

Kommunens vækstpolitik Vækstpolitikken er den politiske prioritering af, hvilke overordnede målsætninger, kommunens borgere, erhvervsliv og organisationer skal leve op til for at fremme vækst i Ringkøbing-Skjern-området. Vækstpolitikken fokuserer på at fremme økonomisk og dermed erhvervsmæssig vækst, og målet er at sikre området et højt velstandsniveau i fremtiden. Med vækstpolitikken påtager kommunen sig et lederskab for at forbedre rammerne for økonomisk vækst. Men hvis indsatsen skal blive en succes, er det en forudsætning, at det sker i tæt samarbejde med de virksomheder, organisationer og borgere, der skal skabe væksten.

Posten skal hentes i computeren Mange tons papir spares, når posten fra kommunen bliver digital. Fra november 2014 skal alle borgere over 15 år kunne modtage post i en digital postkasse på computeren. De hænger nu ved havelåger, hække eller i trappeopgange. Men fra november 2014 skal alle borgere over 15 år ikke kun have en fysisk postkasse ved deres bolig, men også en digital postkasse med adgang fra computeren. Det er regeringens målsætning, at mindst 80 procent af alle breve fra det offentlige sendes og modtages digitalt i 2015. Det kan der nemlig spares mange penge ved. ”Papirforbruget stiger og stiger, og det er vi nødt til at gøre noget ved. Det er ikke af ond vilje, at vi bruger så meget papir – det kan vel nærmest kaldes dårlige vaner eller nødvendighed. Derfor skal vi nu alle – borgere

som medarbejdere - i kommunen vænne os til at modtage breve elektronisk og arbejde mere digitalt,” siger Carsten Spang, stabschef for Service og Digitalisering i Ringkøbing-Skjern Kommune. Han vurderer, at det er en fordel for borgerne, at vi i fremtiden modtager alle breve fra det offentlige i en digital postkasse: ”Borgerne slipper for at have flere ringbind stående fyldt med breve fra det offentlige. Alle breve kommer til at ligge i den digitale postkasse, så de nemt kan findes frem på computeren. Man vil også modtage vigtige dokumenter hurtigere, når breve fra det offentlige ikke længere skal sendes med posten,” siger Carsten Spang.


8 • Budgetavisen 2012

0,3 106,9 -33,9 -7,2 128,7

Låneoptagelse Afdrag på lån Øvrige finansforskydninger Samlet resultat 2013, overskud

19,8

23,8

Budgettet s opslagstavle

Tabellen viser en kort sammendrag af resultatet af budgetlægningen for 2013. Der er tale om et budgetmæssigt overskud på cirka 128,7 millione

? e fra 2013 r epen Budget me fra -gen kom gen Hv mer pen kom Hvoror indtægt andel i procent af den

Forventet likviditet ultimo året i budg etpe

samlede

År

iklingsbidrag,

Udv Hvor komm er penge ne fra - Budget 2013 n, -0,2% Regione andel i procent af den samlede indtæ gt Tilskud og udligning, 30,4%

Udviklingsbidrag, Regionen, -0,2%

117,7

Skatter, 69,8%

kommer fra. kommunens indtæg ter Skatter, 69,8% Diagrammet viser, hvor kud og tils t sam ter tæg ind skatte Der er primært tale om mil 3,3 a tæg ter udgør cirk udligning. De samlede ind liarder kroner i 2013. s pengene Hvor anvende en Nettoudgifter på drift

80,3

Beskæftigelse 14%

Økonomi- og Erhvervsudvalget 8,1

58,5

Teknik- og Miljøudvalget 23,8

Diagr ammet viser, udviklingen i kommunen s kasse beholdning i budgetperioden 2013-2016.

udgifterne fordelt på udDiagrammet viser, nettoanlægs reboliger er ikke med i æld valgsområderne. Udgifter til oudgifter på cirka nett opgørelsen. Der er tale om 65 millioner kroner.

Sundhed og Omsorg 20%

Hvor Hvor anveanven ndesdes peng ene? penge ne Nettoudg ifter Nettou på dgifte drift r på en driften

Beløb i mio. kr.

Kultur- og Fritidsudvalget 2,3

Social- og Sundhedsudvalget 19,8

Mio. kr.

Handicap og Psykiatri 8%

Service og Digitalisering Admin istratio9% n

År

Forventet likviditet ultimo året

i budgetperioden

11%

117,7

Sundhed og Omsorg 20%

Børn og Familie 6% Land, By og Kultur 7%

Børne- og Familieudvalget 10,6

Administration 11%

Dagtilbud og Undervisning 25%

Dagtilbud og Undervisning 25%

2013

Netto

87,6

Tilskud og udligning, 30,4%

Land, By og Kultur 7%

kl. ældreboliger. Netto anlægsudgifter – eks Beløb i mio. kr. eboliger. anlægsudgifter - ekskl. ældr

erioden

2016

2014

Børn og Familie 6%

rioden

Forventet likviditet ultimo året i budgetp

2015

r kr.

2016

Budg etfo ruds aetn inge r

87,6

2015

Beskæftigelse 14%

Handicap og Psykiatri

Service og Digitalisering 8% 9%

Diagr ammet viser, den procentvise forde ling af kommunens udgifter. Fordelingen er vist på fag- og stabsområ der. Der er tale om nettoudgifter i 2013 på cirka 3,2 milliarder kroner.

Inves terin ger pa anlae gsom radet Forligspar terne er nået til enighed om et anlægsbudget, der blandt andet indeholder følgende nye skattefinansierede projekter: • It-opgradering på skoler og dagtilbud med cirka 19 millioner kroner • Yderligere opsparing på 25 millioner kroner til ny rådhusstruktur • Borgerrelaterede digitaliseringstiltag til 5,3 millioner kroner • Nye faciliteter til dagtilbud under Handikap og Psykiatri i Skjern Ud over de nye projekter er disse allerede planlagt: • Nyt ældre- og aktivitetscenter i Ringkøbing • Ni handikapvenlige boliger i Ringkøbing • Ny børnehave i Tarm • Renovering af rækker mølle skole • Tilskudsramme til anlægstilskud til idrætshaller • Samlet anlægsramme på 30 millioner kroner per år til anlægs­ aktiviteter inden for teknik og miljøudvalgets områder • Digitaliseringsprojekter for 4 millioner kroner • Fastholdelse af anlægsaktiviteten inden for byfornyelse og landdistrik sprojekter med ni millioner kroner • 52 millioner kroner til ny rådhusstruktur, så de samlede opsparede midler beløber sig til 77 millioner kroner • Netto 5 millioner kroner til INNOVEST plus jordareal og provenuet ved salg af byskolen i Skjern Visionsprojekter finansieret af provenuet fra salg af RingkøbingSkjern Forsynings elnet • Et tilskud til projekt KRAFT med 50 millioner kroner • Bedre stadionfaciliteter i Ringkøbing med 5,9 millioner kroner • Et positivt tilsagn om at forbedre faciliteterne ved Skjern Kulturcenter, uden at der p.t. er sat et konkret beløb på budgettet

80,3

2014

Budgette indebærer overordnet set: Overordnet set indebærer det vedtagne budget: 58,5 2013 • At kommunens kassebeholdning ultimo 2016 er på 118 mio. kr. Mio. kr. • At kommunen overholder regeringsaftalens serviceramme • At driften giver et gennemsnitligt overskud på 127 mio. kr. pr. år • Et gennemsnitligt anlægsbudget på 83 mio. kr. pr. år • Et skattefinansieret bruttoanlægsbudget på 330 mio. kr. i budgetperioden plus 50 mio. kr. til KRAFT-projektet, 5,9 mio. kr. til bedre stadionfaciliteter i Ringkøbing og et ikke fastsat beløb til bedre sport- og kulturfaciliteter ved Skjern Kulturcenter som finansieres af indtægten fra salg af El-forsyningen • At regeringens 0-vækstudmelding frem til 2014 er overholdt Driftsbudgettet er generelt kendetegnet ved: • At reducere sidste års indarbejdede sparekrav til beskæftigelsesområdet med 9,2 mio. kr. årligt fra 2014 • At videreføre tilbuddet om parterapi og PREP-kurser med 0,6 mio. kr. pr. år. • At øge den sundhedspædagogiske indsats i folkeskolerne • At få indarbejdet et nyt tilbud til unge med det formål at fastholde dem i uddannelsen • At supplere anlægstilskuddet til KRAFT-projektet med et driftstilskud på 3 mio. kr. pr. år fra etableringen • At sætte inklusion i folkeskolen højt på dagsordenen ved tilførsel af 12 mio. kr. i budget­perioden • At få styrket efteruddannelsesmulighederne med 1 mio. kr. pr. år inden for Børne- og Familieudvalgets områder • At få afsat midler til en ny kulturskole i Tarm • At udvide aktivitetsniveauet for genoptræningen på Sundhedscentret • At finde plads til en ekstraordinær økonomisk indsprøjtning til Erhvervsrådet på 1 mio. kr. i 2013 • At øge muligheder for øget kommunal sponsorengagement i Videbæk Kunstpavillon, RIF og Skjern Håndbold Beskatningsprocent Alle skatteprocenter og promiller er uændret i 2013 i Ringkøbing-Skjern Kommune i forhold til budgettet for 2012.

Procenter & promiller

2013

Skatteprocent

24,7

Grundskyldspromille for landbrugsjord

7,2

Grundskyldspromille for øvrige grunde

29,56

Kirkeskatteprocent

1,05

Profile for Ringkøbing-Skjern Kommune

Budgetavis 2012  

Budgetavis RKSK 2012

Budgetavis 2012  

Budgetavis RKSK 2012