Page 46

Værtens bedste historier

   Career Campus:   Fantastisk fællesskab 28-årige Lærke Clausen Hansen fra København var begejstret for udsigten til en læreplads som møbelsnedker hos One Collection i Ringkøbing. Men samtidig meldte der sig også en vis nervøsitet: Hvor skal jeg bo, og kommer jeg efter arbejdstid til at sidde helt alene i min egen, lille lejlighed i en by, hvor jeg ikke kender en eneste? Nej, sådan behøver det ikke at være, hvis man kommer langvejs fra og får arbejde eller praktikophold i Ringkøbing-Skjern Kommune i en periode. Kuren mod den slags bekymringer hedder Career Campus og ligger på Aldershvilevej i Ringkøbing. Vejnavnet lyder som stedet for et plejehjem, og det er også ganske rigtigt. Career Campus har en fortid som plejehjemmet Aldershvile. I dag summer det af et helt anderledes liv, og i opholdsrummene og i køkkenet bliver der talt mange forskellige sprog, og i det rummelige køkken breder der sig ofte en liflig duft af mad fra fremmede kulturer. DE PERFEKTE RAMMER

”Da jeg skulle til jobsamtale hos One Collection – ja, faktisk inden selve samtalen – kørte den ene af indehaverne mig ud til Career Campus for at vise mig et muligt bosted under mit praktikophold. Det gjorde mig utrolig glad. Dels var det et godt tegn, at indehaveren allerede inden jobsamtalen viste mig et oplagt sted at bo, og dels kunne jeg med det samme se de perfekte rammer i Career Campus,” siger Lærke Clausen Hansen. Hun blev ikke skuffet. Stedet var helt perfekt for københavnerpigen, der er opvokset på Langeland og derfor er lidt af en bonde-

røv, som hun selv udtrykker det. Dette interview finder sted i november 2014, hvor Lærke har boet cirka fem måneder på Career Campus. Måske vender hun tilbage til Ringkøbing, når hun efter skoleopholdet i København igen skal i praktik. BEBOERE LAVER MAD SAMMEN

”Der er mange fordele ved Career Campus. Dels er jeg ikke alene i den megen fritid, jeg trods alt har. Jeg er meget socialt anlagt, så derfor passer det helt perfekt. Vi laver mad sammen og hygger os. Dels er der mange jævnaldrende her på Career Campus. Det er fedt. Og det er ligeledes spændende at møde så mange udlændinge. På mit arbejde møder jeg ikke så mange jævnaldrende,” siger Lærke Clausen Hansen. Spørgsmålet er så, om hun kunne tænke sig at flytte permanent til Ringkøbing, når hun er uddannet møbelsnedker og skal finde et job? ”Jeg er ikke færdig med København endnu, men når min kæreste og jeg skal til at stifte familie, så kunne vi godt finde på at flytte til en mindre by, hvis der er et godt job til både mig og min kæreste. Det kunne være mange steder i Danmark,” siger Lærke Clausen Hansen. POLSK INGENIØR FALDT FOR DANMARK

26-årige Jan Grodzinski fra Polen har allerede besluttet, at opholdet i Ringkøbing skal være af mere permanent karakter. Her i no-

Vi producerer tryksager med omtanke ... og det virker! 5041 0751 Svanemærket trykkeri

Kontakt os på tlf. 96 800 700 Vi kan også tilbyde CO neutraliserede tryksager2

ISO 9001, ISO 14001 og EMAS godkendt 46 

  www.rksk.dk

Profile for Ringkøbing-Skjern Kommune

Info 2015  

Husstandsomdelt informationshæfte fra Ringkøbing-Skjern Kommune

Info 2015  

Husstandsomdelt informationshæfte fra Ringkøbing-Skjern Kommune