Page 39

Natur med pladsgaranti

  Prisregn over Ringkøbing-Skjern Kommune 2014 bød på adskillige flotte priser til borgere, iværksættere og turist-ildsjæle i Ringkøbing-Skjern Kommune. Vi har samlet fire af dem på dette opslag. ØLSTRUP: ÅRETS LANDSBY

Et enstemmigt regionsråd i Region Midtjylland kårede Ølstrup til Årets Landsby. ”Det er fantastisk, og det er en stor anerkendelse af alt det, byen har arbejdet målrettet med de seneste år,” siger formanden for Ølstrup Sogneforening, Susanne Stentoft Hermansen. Der bor 289 indbyggere i Ølstrup. Landsbyen er på blot fem år vokset med 46 indbyggere. Og i den samme periode er der etableret to søer; den ene af dem med strandsand fra Vesterhavet og en badebro. Der er etableret store byggegrunde, og bygget ny boldbane. Byen har en daginstitution, en friskole og en Dagli’ Brugsen. Det er også blevet til en 2020-strategi, der lægger rammerne for de næste mange års initiativer. ”Ølstrup hører til i den absolut bedste liga. Det ligger til Ølstrups indbyggere at vise initiativ, og det er det, som har givet dem titlen og de 150.000 kroner,” siger Jørgen S. Madsen, tidligere formand for LAG Ringkøbing-Skjern, der indstillede Ølstrup til prisen. Det er sjette gang, at prisen uddeles, og det er anden gang, at en landsby i Ringkøbing-Skjern Kommune løber med hæderen – Spjald har tidligere haft æren. IVÆRKSÆTTERPRIS TIL WOW-PARK

Brødrene Jacob og Aage Hindhede fik den regionale iværksætterpris fra Ministeriet for By-, Bolig og Landdistrikter. De fik prisen for at have etableret forlystelsesparken WOW-Park, der ligger mellem Højmark og Finderup. Ringkøbing-Skjern Kommune, Landdistriktsrådet i RingkøbingSkjern Kommune, LAG Ringkøbing-Skjern og Erhvervscentret Ringkøbing Fjord skrev i deres indstilling af brødrene bag WowPark blandt andet: ”Vestjylland kan nu tilbyde et nyt oplevelses- og kulturtilbud, der sætter nye standarder indenfor natur, motion og fantasioplevelser i naturen, og der er skabt en række lokale arbejdspladser”. Du kan andetsteds i dette Info-hæfte læse mere om WOW-Park og brødrenes tanker bag den nye attraktion i kommunen.

TURISTPRIS TIL STAUNING WHISKY

Da Region Midtjylland uddelte TurismeVÆKSTpris 2014 faldt halvdelen af de fire priser inden for Ringkøbing-Skjerns kommunegrænse. Der var en såkaldt temapris til Stauning Whisky for deres målrettede indsats. Stauning Whisky har valgt at slå på velvære for at tiltrække sine 8.000 årlige gæster.

”I har med stor dygtighed grebet den mulighed for at øge omsætningen, der ligger i at tage udgangspunkt i fortællingen om produktet – til både danske og udenlandske gæster. Og I har gjort det på en personlig, sjov og lærerig måde,” sagde regionsrådsformand Bent Hansen ved prisuddelingen. PERSONLIG PRIS TIL TURISTDIREKTØR

Den anden turistpris i Ringkøbing-Skjern Kommune tilfaldt direktøren for Ringkøbing Fjord Turisme, Lykke Nielsen Høj. Regionsrådet hædrede en person, der har udmærket sig på særlig vis, som det hedder i beskrivelsen af prisen. Lykke Nielsen Høj har med regionsrådsformand Bent Hansens ord gennem et stærkt og engageret lederskab formået at gennemføre en række initiativer, der både har været visionære og har nydt stor opbakning og anerkendelse i erhvervet. Initiativerne inkluderer blandt andet Die Dänische Nordsee og det nye Vestkystpartnerskab, der er under etablering som følge af regeringens nationale vækstplan for turismen.

www.rksk.dk 

  39

Profile for Ringkøbing-Skjern Kommune

Info 2015  

Husstandsomdelt informationshæfte fra Ringkøbing-Skjern Kommune

Info 2015  

Husstandsomdelt informationshæfte fra Ringkøbing-Skjern Kommune