Page 11

Nye telefon- og åbningstider    i kommunen Fra 1. januar 2015 indførte Ringkøbing-Skjern Kommune nye telefon- og åbningstider. Fremover kan kommunen træffes om mandagen fra klokken 10.00-17.00 og fra tirsdag til fredag fra klokken 10.00-13.30. ”Vi har gennemført en omfattende undersøgelse, der klart viser i hvilket tidsrum, langt de fleste borgere kontakter os. Samtidig oplever vi, at færre og færre borgere henvender sig personligt til os af den simple grund, at de betjener sig selv på nettet. Med de nye telefon- og åbningstider får vi en god og effektiv betjening af vores borgere, der samtidig tager højde for den digitale udvikling,” siger chef for staben Service og Digitalisering i Ringkøbing-Skjern Kommune, Carsten Spang. LANG ÅBNINGSTID MANDAG

I samme ombæring flyttede kommunen også ”den lange åbningsdag”. Hvor det før var torsdag, hvor kommunen havde åbent frem til klokken 17.00, vil det fremover være mandag. ”Analysen viser også, at langt de fleste gerne vil i kontakt med os om mandagen. Man har brugt weekenden på at gøre status, åbne breve og mails, og så vil man gerne have svar på sine spørgsmål. Det er et behov, vi som kommune skal lytte til. Derfor flytter vi ”den lange dag”,” siger Carsten Spang. EN STIGENDE DIGITALISERING

De nye åbningstider er en del af en udvikling, hvor borgerne i stigende grad henvender sig til kommunen gennem de mange digi-

tale kanaler som eksempelvis kom­ mu­nens hjemmeside og borger.dk. ”De digitale kanaler vinder frem. Her kan man betjene sig selv, når og hvor man vil, og det er et markant ønske. En opgørelse over de services, der udbydes digitalt, viser, at mere end 80 procent af vores borgere bruger dem uden videre. Det er en stor forandring. Borgerne har taget de digitale kanaler til sig, og de stiller krav om, at vi hele tiden udvider og gør dem bedre,” siger Carsten Spang. DEN DIGITALE HOTLINE

For de borgere, der har det vanskeligt med de digitale selvbetjeningsløsninger, har Ringkøbing-Skjern Kommune i samarbejde med Region Midtjyllands øvrige kommuner oprettet callcentret Den Digitale Hotline. Her kan borgerne ringe ind og få hjælp til de digitale løsninger. Den Digitale Hotline kan træffes mandag til torsdag klokken 09.00-21.00, fredag klokken 09.00-17.00alle og søndag klokken 17.00Vi ønsker 21.00 på telefonnummer 7020 0000.

en rigtig glædelig jul og godt nytår

Vi har nøglerne til din nye bolig

■ Vi kan tilbyde 1640 boliger fordelt over det meste af Ringkøbing-Skjern Kommune, mange med unik udsigt, tæt på skoler, indkøb osv. og det er enten i etage eller i tæt/lav med egen have. ■ I byerne er boligerne mange steder beliggende tæt på centrum, ligesom de har en attraktiv beliggenhed i omegnsbyerne. ■ Vi har boliger til de unge, de modne, de ældre, de enlige, børnefamilier, kort sagt til alle, der vil bo under ordnede forhold. ■ Det giver frihed at bo til leje og huslejen er til fornuftige priser, herefter behøver du ikke at tænke på andet, dog lige med undtagelse af energiforbruget. Ringkøbing-Skjern Boligforening Kongevejen 46 . 6950 Ringkøbing Tlf. 9732 1711 info@rsbolig.dk . www.rsbolig.dk

Se alle boliger på

www.rsbolig.dk Ringkøbing 1078 boliger Tarm 239 boliger Lem St. 97 boliger Skjern 91 boliger Tim 32 boliger Velling 32 boliger Hee 17 boliger Rækker Mølle 13 boliger Højmark 8 boliger No 8 boliger Ølstrup 5 boliger Stadil 4 boliger Vedersø 4 boliger

www.rksk.dk 

  11

Profile for Ringkøbing-Skjern Kommune

Info 2015  

Husstandsomdelt informationshæfte fra Ringkøbing-Skjern Kommune

Info 2015  

Husstandsomdelt informationshæfte fra Ringkøbing-Skjern Kommune