Page 1

Ă…rsrapport 2016 // Regnskab for 2016

www.rksk.dk


Læsevejledning ÅRSRAPPORT 2016 Ringkøbing-Skjern Kommune præsenterer i denne rapport kommunens regnskab for 2016. Rapporten er delt i tre: • INDLEDNING; der i kort format giver det overordnede billede af årets økonomiske resultater samt kommunes strukturelle nøgletal. • BERETNING: der på udvalgsniveau giver et læsevenligt overblik over kommunens væsentligste aktiviteter, der er opnået i løbet af året. • REGNSKAB; der indeholder oversigter over kommunens regnskabstal med tilhørende noter, herunder kommunens regnskabspraksis. God læselyst.

.................... Ringkøbing–Skjern Kommune Rådhuset Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing Telefon 99 74 19 89 www.rksk.dk Redaktion Ringkøbing-Skjern Kommune Viden & Strategi, økonomi Marts 2017

Regnskabsår 1. januar - 31. december 2016. Forsidebillede: Stauning havn

2

ÅRSRAPPORT 2016


Indhold Indledning 5 • Forord 6 • Kommuneoplysninger 7 • Organisationsdiagram 8 • Vision 9 • Den økonomiske beretning 10 • Forventninger til fremtiden 12 • Hoved- og Nøgletal 13 • Strukturelle nøgletal 14 Beretning 15 • Økonomi- og Erhvervsudvalget 16 • Social- og Sundhedsudvalget 19 • Beskæftigelsesudvalget 21 • Teknik- og Miljøudvalget 23 • Børne- og Familieudvalget 26 • Kultur- og Fritidsudvalget 28 Regnskab 29 • Resultatopgørelse 30 • Bemærkninger til resultatopgørelsen 34 • Balancen 35 • Bemærkninger til balancen 39 • Finansieringsoversigt 40 • Personaleoversigt 41 • Kautions- og garantiforpligtelser 42 • Eventualrettigheder 44 • Aktier og andelsbeviser 45 • Anvendt regnskabspraksis 46

ÅRSRAPPORT 2016

3


4

Ã…RSRAPPORT 2016


INDLEDNING

Ã…RSRAPPORT 2016

5


Forord En fortsat sund økonomi

Fortsat fokus på vækst og udvikling

En kommunes økonomiske sundhedstilstand, måles ofte på størrelsen af likviditeten (kassebeholdningen). Vi har en fornuftig likviditet, der hverken er blandt de højeste eller laveste blandt landets kommuner, men ligger lidt under landsgennemsnittet.

Byrådet har et stort fokus på, at der skabes vækst og udvikling i Ringkøbing-Skjern kommune. Derfor er der også afsat en årlig vækstpulje, hvor hovedsigtet er, at øge antallet af arbejdspladser og antallet af indbyggere. Vækstpuljens midler bliver anvendt til at støtte initiativer i relation til øget bosætning, erhvervsmæssig udvikling, uddannelsestiltag og udvikling indenfor turismen.

Ét andet økonomisk fokuspunkt er, at størrelsen af driftsoverskuddet skal kunne dække anlægsudgifterne og afdrag på lån. Regnskabet for 2016 viser, at dette mål ikke er opfyldt, da driftsoverskuddet på 120 mio. kr. inklusiv renteudgifter, ikke har været tilstrækkeligt til at dække anlægsudgifter og afdrag på lån, der har udgjort henholdsvis 106 mio. kr. og knap 64 mio. kr. En planlagt lånoptagelse på 15 mio. kr. til delvis dækning af anlægsudgifterne, er gennemført i 2017 efter regnskabsårets udløb. Samlet set har vi fortsat en sund økonomi, og budgettet for 2017 er lagt ud fra, at dette også fortsat skal gælde fremadrettet. Ét vigtigt omdrejningspunkt i en fortsat sund økonomi, er resultatet af de årlige økonomiforhandlinger mellem KL og regeringen. Vi er blandt andet afhængige af, at det særlige finansieringstilskud fortsætter de kommende år.

Driftsmæssige udfordringer Der er en tendens til et fortsat stigende antal sager vedrørende det specialiserede sociale område, omfattende såvel børn, unge som voksne. Det er en udfordring der har presset budgettet i 2016 og medført et betydeligt merforbrug.

Det er meget glædeligt, at ledigheden i Ringkøbing-Skjern kommune er blandt de laveste i sammenligning med landets 98 kommuner. Det skyldes blandt andet en positiv udvikling på det private arbejdsmarked, med en vækst i antallet af arbejdspladser. Efter et år med et stigende indbyggertal, faldt antallet af indbyggere i 2016. Der er derfor en fortsat betydelig udfordring i relation til øget bosætning de kommende år. Aktivitetsbeskrivelserne under de enkelte udvalgsområder i årsrapporten viser at der er gang i mange forskellige aktiviteter der understøtter vækst og udvikling i kommunen. Jeg vil gerne afslutte med at takke alle for samarbejdet og indsatsen i 2016. Ringkøbing-Skjern Kommune, april 2017 Iver Enevoldsen Borgmester

Trods budgetmæssige tilførsler for 2017, er udsigterne lige nu, at presset ikke er aftagende, men også i 2017 vil give betydelige budgetmæssige udfordringer.

6

ÅRSRAPPORT 2016


Kommuneoplysninger Ringkøbing–Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing

Hjemmeside: .... www.rksk.dk E-mail: ................ post@rksk.dk

Kommunalbestyrelse

Iver Enevoldsen, borgmester (V) Jakob Agerbo (V) Søren Elbæk (A) Lennart Qvist (V) Kristian Andersen (K) Bent Brodersen (I) Hans Østergaard (V) Karsten Sørensen (A) Pia Vestergaard (F) Kristian Bøgsted (O) Jens Erik Damgaard (K) Erik Viborg (V) Bjarne Svendsen (V) Trine Ørskov (A) Ole Kamp (V) Ole Nyholm Knudsen (V) Jan Holm Rasmussen (J) John G. Christensen (A) Gitte Kjeldsen (V) Niels Rasmussen (F) Erling Gaasdal (V) Sigvald Henriksen (O) Hanne Simonsen (K) Linda Nielsen (A) Kristian Ahle (V) Claus Byskov (V) Tine Ross (V) Helle Stærk Olesen (A) Peder Sørensen (Å)

Direktion

Jens-Peter Hegelund Jensen, kommunaldirektør Anette Ørbæk Andersen, direktør Flemming Juel-Nielsen, direktør

Revision

Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab City Tower,Værkmestergade 2, 18.-21. etage 8000 Aarhus C.

ÅRSRAPPORT 2016

7


8

Marts 2017

Ungdommens Uddannelsesvejledning

Ungdomsskolen

5 selvejende daginstitutioner

Specialskoler • Rindum Kjærgaard • Skjernåskolen

15 Enhedsledelser • 9 skoler • 11 daginstitutioner • 5 dagplejegrupper

13 Helhedsledelser • 13 skoler • 14 daginstitutioner • 8 dagplejegrupper

Dagtilbud og Undervisning

Jura og Forhandling

Analyse

Tandplejen

Sundhedsplejen

PPR

Familiecentret

Socialrådgivningen

Kompetencetecenter Ringkøbing • Ny i Danmark

Kompetencecenter Skjern • Mentorkorps

Social og Integration

Ydelseskontor

Sygedagpenge Opfølgning og Job på Særlige Vilkår

Kontanthjælp - Særlig Indsats • Virksomhedscentre • Unge på Broen

Jobklar • Virksomhedsservice • Jobbutik/Reception

Beskæftigelse

Løn og Personale

Ekstern Udvikling

Børn og Familie

HR-udvikling

Intern Udvikling og Personale

Politisk Administrativ Sekratariat

Økonomi

Viden og Strategi

- I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE

Organisationsdiagram SÅDAN ER VI ORGANISERET

Å-center Syd

Trafik,Vej og Havne • Genbrugspladser • Vej og Park

Musikskolen

Kultur, Natur, Fritid • Biblioteker

Center for socialpsykiatri, ADHD og Autisme

Center Bakkehuset

Center Vest

Skelbækcentret

Handicap og Psykiatri

Digital Udvikling

Borgerservice

Kommunikation

Koncern-IT

Service og Digitalisering

Land og Vand

Byg og Miljø

Kommunale Ejendomme

Planlægning

Land, By og Kultur

Direktionen

Byrådet

Køkkenet Åkanden

Sundhedscenter Vest

3 selvejende ældrecentre

Område Syd • 4 ældrecentre • 2 hjemmeplejer • 1 aktivitetscenter

Område Nord • 7 ældrecentre • 1 botilbud • 3 hjemmeplejer • 1 aktivitetscenter

Sundhed og Omsorg

Organisationsdiagram

ÅRSRAPPORT 2016


Vision

VISION

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.

VI VIL indgå partnerskaber lokalt, regionalt og landsdækkende

VI VIL benytte og beskytte naturen som vores skatkammer

Vækstjydernes hjem Lysten til at starte og drive egen virksomhed har skabt tusinder af job i området. Her trækker vi i hinandens tråde og slår til, når den gode idé og mulighed opstår. Ringkøbing-Skjern Kommune gør alt, hvad vi må for at hjælpe virksomheder med at etablere og udvikle sig.

Natur med pladsgaranti Det brusende hav, den levende fjord, de snoede åer og de vidstrakte naturområder holder åbent hus hver dag. Der er plads til alle. Vi skal dele de gode oplevelser og rige muligheder med så mange som muligt for at tiltrække turister og nye indbyggere.

ÅRSRAPPORT 2016

Et liv i balance Ringkøbing-Skjern Kommune er naturens storby – et trygt og sundt sted at leve. Du og familien får frisk blæst i håret, nærvær i lokalsamfundet og masser af sport og kultur. Her huserer aktive borgere, som selv tager ansvar. Vi dyrker de lokale helte – dem som sætter aktiviteter i gang, styrker sammenholdet og gør det sjovt at bo her.

Værtens bedste historie Vi gør op med den vestjyske beskedenhed og praler mere af vores område. Vi har det hele tæt på og det fortæller vi folk som de gode værter, vi er. Vi byder alverden velkommen, lytter til gæsterne og lærer af dem. Og så giver vi dem et par gode historier med hjem, som de får lyst til at fortælle videre.

VI VIL puffe blidt til folk, så de kommer med i de aktives klub

VI VIL skabe og sprede små sensationer

9


Den økonomiske beretning Vurdering af regnskab 2016 Regnskabsopgørelsen viser, at der oprindeligt var budgetteret med et driftsoverskud før finansiering på godt 141 mio. kr. Til sammenligning endte regnskabsresultatet med et driftsoverskud på godt 136 mio. kr. Driftsoverskud før finansiering, er forskellen mellem indtægter (skatter, generelle tilskud m.v.) og driftsudgifter på det skattefinansierede område. Driftsoverskuddet før finansiering ligger tæt på det oprindelige budget. Ved vurderingen af resultatet, skal følgende fire forhold nævnes: •

Indtægterne er ca. 15 mio. kr. lavere end budgetteret, hvilket hænger sammen med efter- og midtvejsreguleringer vedrørende beskæftigelsestilskud og bloktilskud på særlig overførselsindkomstområdet.

Cirka halvdelen af den afsatte vækstpulje er ikke anvendt i 2016.

Udgifterne på beskæftigelsesområdet er faldet væsentligt, og skal ses i sammenhæng

med ovennævnte tilbagebetalinger til Staten vedrørende beskæftigelsestilskud og bloktilskud. •

Der har været et væsentligt merforbrug vedrørende de specialiserede sociale områder for børn, unge og voksne.

Regnskabet indeholder en merudgift vedrørende renter mv. på godt 5 mio. kr. Hovedårsagen er kurstab på godt 4 mio. kr. vedrørende indfrielse af lån i forbindelse med nedlæggelse af ældrecentrene i Stadil og Hoven. Anlægsforbruget har udgjort godt 106 mio. kr., hvilket er ca. 25 mio. kr. højere end oprindeligt budgetteret. En del af årsagen til merforbruget er overførsler fra driftsbudgettet til anlægsbudgettet, herunder vedligeholdelsespuljer og konkrete vækstprojekter. Derudover er der et forbrug af overførte anlægsmidler fra 2015. Der har i 2016 været øget aktivitet på jordforsyningsområdet. Salg af bolig- og erhvervsgrunde har udgjort ca. 10 mio. kr., hvilket er noget højere end de foregående år. Der er samtidig afholdt udgifter til køb af jord og byggemodning med godt

Resultatopgørelse 1.000 kr. ( - = indtægt) Skatter Generelle tilskud m.v. Indtægter i alt Driftsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomhed) Driftsresultat før finansiering Renter m.v. Anlægsudgifter i alt (ekskl. forsyningsvirksomhed) Jordforsyning Ekstraordinære poster, i alt Resultat, skattefinansieret område Forsyning, drift Forsyning, anlæg - nettoudgift Resultat af forsyning Resultat, i alt (overskud)

10

Oprindeligt budget 2016 -2.509.414 -921.936 -3.431.350 3.290.204 -141.146 10.952 81.443 0 21.500 -27.251 -5.131 6.442 1.311 -25.940

Korrigeret budget 2016 -2.509.424 -903.606 -3.413.030 3.402.329 -10.701 13.465 225.878 0 16.812 245.454 -5.131 15.536 10.405 255.859

Regnskab 2016 -2.508.083 -907.906 -3.415.989 3.279.766 -136.222 16.277 106.274 12.567 -4.698 -5.802 -8.973 2.724 -6.249 -12.052

ÅRSRAPPORT 2016


22 mio. kr. Jordforsyningsområdet har derfor givet et underskud på godt 12 mio. kr. i 2016. Under ekstraordinære poster har der været indtægter fra salg af kommunale bygninger med netto knap 5 mio. kr. Budgettet har indeholdt en post kaldet ”generelle reserver” på 21,5 mio. kr., der dog teknisk set har været betragtet som en del af kassebeholdningen. Årsagen til denne tekniske foranstaltning, har været et bidrag til KL`s bestræbelser på at overholde de aftalte udgiftsrammer for kommunerne under ét, ved budgetlægningen for 2016. På forsyningsområdet, der omfatter renovationsordninger og genbrugspladser, er der opnået et overskud på godt 6 mio. kr. mod et budgetteret underskud på godt 1 mio. kr. Årsagen til det øgede overskud er dels færre udgifter til renovationsordninger, dels færre anlægsudgifter, end budgetteret. Forsyningsområdet skal ”hvile i sig selv”. Oprindeligt var der budgetteret med et regnskabsmæssigt overskud på knap 26 mio. kr. Resultatet blev et overskud på ca. 12 mio. kr.

ÅRSRAPPORT 2016

Likviditet Kassebeholdningen ved udgangen af 2016 er opgjort til godt 199 mio. kr. Den skattefinansierede andel af kassebeholdningen udgjorde godt 176 mio. kr., mens renovationsfonden har en kassebeholdning ved udgangen af 2016 på knap 23 mio. kr. Ud af den skattefinansierede kassebeholdning ultimo 2016 på godt 176 mio. kr., var ca. 52 mio. kr. deponeret. Kassebeholdningen ultimo året er et øjebliksbillede af den likviditetsmæssige situation. I henhold til kassekreditreglen må den gennemsnitlige daglige kassebeholdning, eksklusiv deponerede midler, aldrig blive negativ. I regnskabsåret 2016 udgjorde likviditeten opgjort efter kassekreditreglen 308 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning har i løbet af 2016 haft en faldende tendens, se figuren nedenfor. Der er ikke optaget nye lån i løbet af 2016. Lånerammen vedrørende 2016 på 15 mio. kr. udnyttes til lånoptagelse i 2017 i henhold til byrådets beslutning den 14. marts 2017.

11


Forventninger til fremtiden Udvikling og vækst vil også i de kommende år være i fokus. Det gælder blandt andet i relation til øget bosætning, fastholde den positive udvikling i beskæftigelsen, fastholdelse af lav ledighed, fortsat udvikling af turismen mv. Ledigheden er lav og blandt de laveste i hele landet, og der er udsigt til en fortsat lav ledighed i 2017. Der er begyndende tendenser til manglende arbejdskraft indenfor flere områder. Efterspørgslen på arbejdskraft har medført en væsentlig tilflytning fra Østeuropa. Antallet af indbyggere har været faldende gennem en årrække. Indenfor de seneste fem år har der alene i 2015 været en fremgang i antal indbyggere, mens der de øvrige år har været tilbagegang. Arbejdet med en øget bosætning er derfor fortsat en væsentlig udfordring de kommende år. Befolkningsudviklingen og udviklingen på arbejdsmarkedet har stor betydning for kommunens indtægtsgrundlag, og der igennem af-

12

gørende betydning for en stabil økonomi samt størrelsen af råderummet. De budgetmæssige udfordringer vedrørende det specialiserede sociale område i 2016, ser på nuværende tidspunkt ud til at fortsætte i 2017. Udfordringen skyldes i særlig grad et stigende antal sager på områderne. Udfordringen er ikke isoleret til Ringkøbing-Skjern kommune, da der er tale om en generel tendens i hele landet. En anden væsentlig udfordring er implementering af flere tværgående effektiviseringstiltag fra RKSK 3.0, særlig vedrørende digitalisering/velfærdsteknologi og kørselsudgifter, såvel intern kørsel som den visiterede borgerrettede kørsel. Udfordringerne vil indgå i den kommende budgetlægning for 2018. En fortsat stram økonomisk styring med henblik på budgetoverholdelse, vil også de kommende år være vigtigt, da det understøtter en stabil økonomi.

ÅRSRAPPORT 2016


Hoved- og Nøgletal Oversigt over væsentlige økonomiske nøgletal

1.000 kr. ( - = indtægt) Regnskabsopgørelsen (udgiftsbaseret) Resultat af ordinær driftsvirksomhed Resultat af det skattefinansierede område Resultat af forsyningsvirksomheder, drift Resultat af forsyningsvirksomheder, anlæg

Regnskab

Regnskab

Regnskab

Budget

2014

2015

2016

2017

-181.479 -171.788 -4.482 539

-189.577 -68.250 -11.594 2.742

-119.945 -5.802 -8.973 2.724

1.821.567 3.125.389 2.135 30.833 59.571 113.546 164.191 5.317.232

1.815.773 3.091.232 2.123 29.955 113.793 112.235 189.068 5.354.179

1.763.083 3.006.744 2.152 48.073 101.555 116.630 147.133 5.185.370

-3.550.425 -373.560 -1.000.137 -414.073 -81.849 -311.261 -5.317.232

-3.602.575 -375.444 -1.023.486 -400.701 -75.718 -276.956 -5.354.179

-3.537.833 -365.704 -968.088 -368.251 -55.467 -258.277 -5.185.370

249.975 87.570

367.064 79.926

308.002 52.093

4.382

6.424

5.401

Langfristet gæld total pr. indbygger (kr.) Langfristet alm. gæld pr. indbygger (kr.) Langfristet gæld vedr. ældreboliger (kr.)

-17.533 -10.274 -7.259

-17.912 -10.899 -7.013

-16.977 -10.519 -6.458

Skatteudskrivning Udskrivningsgrundlag pr indbygger (kr.) regnskab Udskrivningsprocent kommuneskat * gennemsn. Grundskyldspromille, øvrige ejendomme Grundskyldspromille, landbrug

149.640 24,70 29,56 7,20

153.567 25,00 31,00 7,20

153.887 25,00 31,00 7,20

57.042

57.139

57.022

Balance, aktiver Anlægsaktiver i alt (9.80-9.84) Finansielle anlægsaktiver (9.21-9.27+9.30-9.35) Varebeholdninger (9.86) Værdipapirer (9.20) Tilgodehavender (9.12-9.19) Omsætningsaktiver til salg (9.87) Likvide beholdninger (9.01-9.05 + 9.07-9.11) Aktiver total Balance, passiver Egenkapital (9.91-9.99) Hensatte forpligtigelser (9.90) Langfristet gæld (9.63-9.79) - heraf ældreboliger Nettogæld, fonds, legater, deposita m.v. (9.46-9.49) Kortfristet gæld (9.50-9.62) Passiver total Gens.likviditet Kassekreditreglen (excl.deponering) Deponerede midler, ultimo året Gns.likviditet -excl.deponering- pr. indbygger (kr.)

Indbyggertal ultimo året

ÅRSRAPPORT 2016

-104.316 6.625 -5.460 7.081

153.941 25,00 31,00 7,20

13


Strukturelle nøgletal Ringkøbing-Skjern Kommunes demografi er central både for de kommunale udgifter og for det indtægtsgrundlag, kommunen har til at dække disse. Frem til 2016 har Ringkøbing-Skjern Kommune oplevet en generel tilbagegang i befolkningstallet, som primært kan tilskrives fraflytning, men også et generelt lavere fødselstal, der dog har været stigende i 2016. Ultimo 2016 udgjorde antallet af borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune således 57.022. I tabellen nedenfor fremgår udvalgte nøgletal, som fortæller noget om borgerne i RingkøbingSkjern Kommune i perioden 2014 til 2016.

Kommune ligger på 70 i alle 3 år sammenlignet med landsgennemsnittet på 61. For RingkøbingSkjern Kommune betyder det, at 100 borgere i den erhvervsaktive alder skal forsørge 70,7 borgere uden for den erhvervsaktive alder. Ringkøbing-Skjern Kommune har dermed en højere andel af borgere uden for den erhvervsaktive alder sammenlignet med landsgennemsnittet. Af tabellen ses det blandt andet, at andelen af arbejdsløse i procent af arbejdsstyrken er noget lavere i Ringkøbing-Skjern Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Det ses ligeledes, at arbejdsløsheden er faldet i Ringkøbing-Skjern Kommune fra 2014 til 2016.

Fødselsfrekvensen, der angiver antallet af levendefødte pr. 1.000 borgere, vidner også om, at der i Ringkøbing-Skjern Kommune fødes færre børn sammenlignet med landsgennemsnittet. Efter flere år med faldende levendefødte børn i Ringkøbing- Skjern Kommune, er der i 2016 sket en betydelig stigning på knap 11% sammenlignet med året før. Udviklingen i Ringkøbing-Skjern Kommune ligger over udviklingen på landsplan, der udgør en stigning på knap 6%.

Endelig fortæller beskatningsgrundlaget noget om borgernes samlede forventede indkomster, der skal betales indkomstskatter af tillagt 2,8 procent af grundværdierne for landbrugsejendomme og 10,5 procent af grundværdierne for øvrige ejendomme. I tabellen fremgår det at beskatningsgrundlaget for Ringkøbing-Skjern Kommune er noget lavere sammenlignet med landsgennemsnittet. Indbyggerne i Ringkøbing-Skjern Kommune tjener således mindre sammenlignet med landsgennemsnittet.

Forholdet mellem antallet af forsørgere og antallet af forsørgede forskydes i de kommende år, således at der bliver færre forsørgere. Den demografiske forsørgerbrøk for Ringkøbing-Skjern

Et lavere beskatningsgrundlag hænger til dels sammen med et lavere uddannelsesniveau, hvilket også fremgår af tabellen.

Strukturelle nøgletal RKSK

Hele landet

2014

2015

2016

2014

2015

2016

21,3% 58,7% 20,0%

20,8% 58,7% 20,5%

20,5% 58,6% 20,9%

19,7% 62,1% 18,2%

19,4% 62,0% 18,6%

19,2% 61,9% 18,9%

Fødselsfrekvens Demografisk forsørgerbrøk

9,2 70,3

9,0 70,3

10,0 70,7

10,1 61,1

10,3 61,3

10,8 61,5

Indvandrere og efterkommere*

7,1%

7,7%

8,7%

11,1%

11,6%

12,3%

Andel af befolkningen kun med grunduddannelse (15-69 årige) Andel af befolkningen med videregående uddannelse (15-69 årige)

33,2% 17,8%

32,2% 18,0%

31,2% 18,2%

27,8% 27,3%

27,1% 27,8%

26,3% 28,4%

Arbejdsløse i procent af arbejdsstyrken, gns.*

3,5%

3,0%

2,4%

4,9%

4,5%

4,0%

165.000

169.000

170.000

175.000

178.000

181.000

0-16 årige 17-64 årige 65+ årige

Beskatningsgrundlaget i løbende priser Kilde: KORA * Kilde: Danmarks Statistik

14

ÅRSRAPPORT 2016


BERETNING

Ã…RSRAPPORT 2016

15


Økonomi- og Erhvervsudvalget Udvalget varetager forvaltningen af: • Køb og salg af fast ejendom • Kommuneplanlægning og lokalplaner samt støttet boligbyggeri og byfornyelse • Erhvervsmæssige spørgsmål, erhvervsfremme og turisme • Opgaver om landdistrikter og bosætning • Markedsføring og kommunikation

Intern udvikling og personale Kompetencer Udvikling af kompetencer hos ledere og medarbejdere i Ringkøbing-Skjern Kommune er vigtigt og nødvendig for at sikre, at vi lykkes med visionen i Naturens Rige og matcher de krav der stilles til en moderne offentlig virksomhed. I 2016 har vi haft særligt fokus på at understøtte de udviklingsprocesser, der understøtter målene i ”Det gode liv” samt ”Vækst og udvikling” i stærkt samspil med kommunens mange frivillige, pårørende og aktive medborgere samt udviklingsorienterede virksomheder. De mange forventninger om involvering af alle relevante ressourcer i løsningen af de offentlige velfærdsudfordringer, stiller krav om stærke samspilskompetencer af kommunens ledere og medarbejdere med fokus på de offentlige kerneopgaver Ledere og medarbejdere skal til enhver tid kunne håndtere de lovgivningsmæssige ændringer, der sker på nationalt plan, og det er lige så vigtigt, at borgerne i Ringkøbing-Skjern Kommune møder medarbejdere, der er tæt forankret i de lokale forhold og kan agere i de særlige vilkår, der knytter sig til vores område og de politiske målsætninger i Naturens Rige. Strategiske tiltag i kompetenceudvikling • Samarbejde med uddannelsesinstitutioner på forskellige niveauer skal sikre, at vi både har den forskningsmæssige – og den praktiske vinkel på udviklingen af de offentlige kerneopgaver. Samspil med forskningsinstitutionerne Copenhagen Business School (CBS) og Århus

16

Universitet sætter fokus på ledelse i en ny virkelighed. Her skabes nye muligheder i samspil mellem medarbejdere, borgere og virksomheder, og meningsfulde relationer opstår på tværs af sektorer til gavn for det gode liv samt vækst og udvikling. • Et 3 årigt kultur- og kompetenceudviklingsforløb med VIA University College er omdrejningspunktet, for at sikre en langtidsholdbar kultur, der tilskynder de forskellige fagligheder, på tværs af fag- og stabsområder, til at bringe endnu ukendte ressourcer i spil. Kompetencerne udfordres med det formål at sætte fokus på, hvordan vi innovativt kan finde nye virksomme løsninger på de offentlige velfærdsudfordringer i praksis. • MED-organisationen er aktive i den strategiske retning for kompetenceudvikling og virkeliggørelse af vores værdier – vi er ordentlige, nysgerrige og vi handler. MED drøfter systematisk tiltag ift. strategisk kompetenceudvikling i de forskellige fagområder. Det er afgørende, at medarbejderne er involveret, for at nye retninger bliver en del af den daglige virkelighed, og det kræver stort ledelsesfokus, når involvering af nye ressourcer skal sættes i spil sammen med udvikling af nye arbejdsmetoder.

Service og Digitalisering I november 2016 vedtog Chefforum den nye strategi for digitalisering og velfærdsteknologi. Strategien hedder ”Det gode liv i den nye virkelighed”, og er en strategi på en ny måde, hvor målet er at skabe en kultur, hvor digitaliseringen bliver en naturlig del af vores hverdag. Selve strategien trækker ikke klare anvisninger flere år frem i tiden. I stedet er der tale om en strategi, der både er en ”strategi fra oven” og en ”strategi fra neden”, hvor der skal være noget til at støtte begge dele. Strategien fordeler sig derfor på to hovedspor: Stjerneprojekter og Hverdagsinnovation. Hvor Stjerneprojekter er de koncernprioriterede projekter, der sætter eksempel til efterfølgelse, og hvor vi afprøver

ÅRSRAPPORT 2016


nye retninger, som vi virkelig tror på værdien af, så beskriver Hverdagsinnovation de lokalt forankrede digitale projekter i de enkelte fag- og stabsområder. KoncernIT og IT Support blev i 2015 samlet til én enhed. Formålet med at samle de to enheder var et øget fokus på bedre betjening samt en opkvalificering af det decentrale serviceniveau på kommunens mange essentielle fagsystemer. I 2016 er der blevet arbejdet målrettet på begge dele. Samtidig er der blevet implementeret et nyt sikkerhedssystem, der skal sikre, at kommunen lever op til sikkerhedsstandarden ISO 27001, ligesom første etape af en to-trins opgradering af kommunens fysiske servere er gennemført. Kommunen har i 2016 arbejdet målrettet med at forbedre sin tilstedeværelse på de digitale platforme. Det gælder i forhold til kommunens hjemmeside www.rksk.dk, kommunens nye intranet RKSK Forum, og kommunens GIS-platform, der skal gøre analyser baseret på big data tilgængelige for alle kommunens fag- og stabsområder samt borgere og virksomheder. Det gælder også i forhold til kommunens tilstedeværelse på de sociale medier og herunder i særlig grad Facebook. Borgerservice har forsat arbejdet med at implementere strategien Borgerservice 2020: Den aktive borgers service, hvor målet bl.a. er at 90 procent af borgerne kan betjene sig selv. Som en del af arbejdet med strategien, blev der i 2016 lavet en undersøgelse af borgernes tilfredshed med Borgerservice. Her udtrykte 96 procent, at de fik den hjælp, de havde behov for og 3 procent, at de delvist fik den hjælp, de havde behov for. 97 procent var tilfredse eller meget tilfredse med betjeningen. Undersøgelsen viste også, at 58 procent af de borgere der kom ind i borgerservice ikke havde undersøgt, om der var en selvbetjeningsløsning, og 23 procent vidste ikke, at de kunne få løst deres ærinde via www.rksk. dk. Det er to målepunkter, der arbejdes videre med i 2017.

Viden & Strategi Året har været præget af stor aktivitet og en række flotte resultater, hvad angår erhvervs- og bosætningsfremmende indsatser.

ÅRSRAPPORT 2016

På turismeområdet har der været flotte stigninger i overnatningstal de seneste år. De høje overnatningstal har medført, at RingkøbingSkjern Kommune og Varde Kommune i 2016 er udpeget som det stærkeste feriested i Danmark af det nationale kystturismeselskab. Med udpegningen følger 1,5 mio. kr. til et turismeprojekt i vores område, som skal bidrage til at skabe flere oplevelser og flere overnatningssteder for vores turister. Et andet større søsat turismeprojekt i 2016 med vækstmidler handler om at udvikle laksefiskeri for en lille niche af købestærke nationale og internationale lystfiskere. Dette projekt rækker også ind i 2017 og 2018. Kommunens satsning på omstillingen til vedvarende energi har også vist en flot fremgang. Målsætningen for 2020 er, at kommunen er 100 procent selvforsynende med vedvarende energi. I 2007 var andelen af vedvarende energi 20 procent, og det tal var steget til 59 procent i 2015. Det betyder, at det fortsat er muligt og realistisk, at den meget ambitiøse målsætningen for 2020 kan nås. Det største bidrag til opfyldelse af ambitionen kommer fra vindmøller, men også på andre områder er der flotte tal. På fjernvarmeområdet er ambitionen af hæve andelen af vedvarende energi fra 40 procent i 2007 til 60 procent i 2020. Både i 2015 og 2016 lå andelen lige omkring de 50%. Der er i 2016 igangsat projekter, blandt andet i form af anvendelse af overskudsvarme fra Arla, biogas i Spjald og installation af varmepumpe ved Ringkøbing Fjernvarme, som tilsammen forventes at bidrage med yderligere 7-8 % inden udgangen af 2018. Det vurderes derfor at være realistisk at nå målsætningen om 60% vedvarende energi i fjernvarmeproduktionen inden udgangen af 2020. Det største igangsatte energi-projekt i 2016 er COBEN-projektet. COBEN et treårigt projekt i kommunen med et samlet budget på 8,5 mio. kr., heraf med halvdelen af finansieringen fra EU. COBEN-projektet indeholder en række energiprojekter inden for emnerne energibesparelser i boliger og grøn transport. Et vigtigt omdrejningspunkt er, at de mange energiprojekter sker i organiseret samskabelse mellem borgerne og kommunen. På energiområdet kan også nævnes GRO-projektet som et succesfuldt projekt i 2016. GRO står for Grøn Ressource Optimering og handler om at vejlede virksom-

17


heder om energi og ressourceoptimering, og allerede i 2016 har projektet ført til betydelige energireduktioner og besparelser hos de første virksomheder. Også i de kommunale bygninger er der en klar positiv tendens hvad angår energiforbruget. Fx er varmeforbruget i de kommunale bygninger faldet ca. 17 procent pr. m2 over de seneste ca. 10 år. Derudover er der forsat gang i en række energirenoveringsprojekter på tværs af alle fagområder i tråd med den besluttede energipolitik. I 2016 besluttede Byrådet en ny model for, hvordan den kommunale ejendomsadministrationen kan professionaliseres. Formålet med byrådets beslutning er bl.a. at sikre en bedre tværgående prioritering af ressourcerne og dermed en mere ensartet kvalitet af bygningerne på sigt. Derudover skal en samlet ejendomsadministration bidrage til et mere optimal brug af de kommunale bygninger og det samlede antal m2, sådan, at man fx ikke lejer sig ind i en privat ejendom, hvis der er en kommunal bygning i nærheden, som kan anvendes til samme formål. Kommunens arbejde med profilering af området og øvrige bosætningsaktiviteter har kørt på højtryk i 2016. Kommunens medarbejdere på området har blandt andet sikret udsendelse af velkomstbreve og velkomstarrangementer for nye indbyggere, samt afholdt en række sportsarrangementer for fraflyttede indbyggere i de store studiebyer i forbindelse med, at studiebyerne har haft besøg af Skjern Håndbold, Ringkøbing Håndbold eller fodboldklubben RIF. Efteråret 2016 har også båret præg af arbejdet med en kraftig fornyelse af flyt-mod-vest.dk, som er relanceret i starten af 2017. Profilerings- og bosætningsarbejdet støttes naturligt op af en række øvrige kommunale projekter – blandt meget andet kan nævnes udstykning af mange nye byggegrunde i Videbæk i 2016.

pert. Netværkssamarbejdet mellem Kompetencecenteret, Uddannelsescenter RingkøbingSkjern, Beskæftigelse og Erhvervsrådet (kaldet KUBE) er også styrket i 2016, hvilket har ført til, at endnu flere virksomheder i 2016 end tidligere har fået gavn af KUBE-samarbejdet, der har til formål at tilbyde erhvervslivet et enstrenget erhvervsfremmesystem på arbejdskraftområdet for at sikre, at den rette arbejdskraft er til rådighed for lokalområdets virksomheder. Vækstmidlerne har ført til en lang række yderligere indsatser til gavn for erhvervsområdet i kommunen, hvoraf et par eksempler kan nævnes. I 2016 blev arbejdet med MakerSpace igangsat på folkeskoleområdet, hvor skoleelever og lærere får adgang til den nyeste teknologi inden for digital produktion og design med 3D-printere, vinylskærere og hjemmebyggede robotter. Carreer Campus kunne i 2016 slå dørene op efter en ombygning til 7 mio. kr. betalt af kommunen og Realdania. Ombygningen af Carreer Campus er en styrkelse af kommunens tilbud til studerende eller færdiguddannende fra videregående uddannelser, der har fået praktikplads eller job ved en lokal virksomhed i Ringkøbing-Skjern Kommune. Endelig kan e-handelsprojektet nævnes, hvor en række mindre virksomheder tilbydes et længerevarende gratis uddannelses- og rådgivningsforløb for at kunne få et bid af kagen i forhold til de stigende summer som nethandel udgør i vareomsætningen.

Det generelle billede på erhvervsområdet er også, at 2016 har været et år med fremgang. En spørgeskemaundersøgelse blandt kommunens virksomheder i 2016 tegnede et generelt billede af et erhvervsliv i fremgang, hvad angår antal arbejdspladser og indtjening. På aktivitetssiden har Erhvervsrådet i 2016 arbejdet med at samle og forretningsudvikle 19 virksomheder i klyngenetværk med hjælp fra en australsk eks-

18

ÅRSRAPPORT 2016


Social- og Sundhedsudvalget Udvalget varetager forvaltningen af: • Ydelser til enkeltpersoner • Ældreområdet, sundhedsområdet, træning, kostområdet, hjælpemidler og misbrugsområdet • Voksenhandicap og socialpsykiatri • Omsorgstandpleje • Anvisning til ældreboliger og beskyttede boliger •

Boligsikring, boligydelser og beboerindskud

Sundhed og Omsorg Arbejdsmiljørådet har gennem de sidste 11 år hvert år nomineret både private og offentlige virksomheder til arbejdsmiljøprisen i 4 kategorier. Sundhed og Omsorg vandt i 2016 årets arbejdsmiljøpris i kategorien muskel-skeletbesvær, for indsatsen ”Smarte arbejdsmetoder”. I alt har 520 ledere og medarbejdere over 3 år deltaget i kurset på 7 timer, og dette har givet et fællessprog, når det gælder samarbejdet med kollegaer og samskabelse med borgerne omkring forflytningsområdet. Udover et fællessprog har indsatsen også betydet et fald i antallet af anmeldte arbejdsulykker (arbejdsulykker som medfører sygefravær) på mere end 60% siden starten af indsatsen. Med finansloven for 2016 blev der afsat 1 mia. kr. årligt fra 2016 og frem til at understøtte udbredelsen og implementeringen af en værdighedspolitik i landets kommuner. For RingkøbingSkjern Kommune var andelen heraf beregnet til 11,3 mio. kr. Byrådet vedtog den 14. juni 2016 en ny værdighedspolitik samt en række indsatser til udmøntning af værdighedsmidlerne for 2016. I de sidste måneder af 2016 har Sundhed og Omsorg arbejdet med at implementere disse indsatser, der spænder bredt fra kompetenceudvikling på det palliative område til personaleopnormeringer på såvel ældrecentre som i hjemmeplejen - alt sammen til glæde for kommunens ældste medborgere.

ÅRSRAPPORT 2016

Arbejdet med de to politikker sundhedspolitikken og ældrepolitikken har affødt et væld af initiativer og indsatser på tværs af enhederne i Sundhed og Omsorg i løbet af 2016. De forskellige enheder har haft fokus på egen kerneopgave i valget af konkrete indsatser. Således har indsatserne været mangeartede, men altid med udgangspunkt i den enkelte enheds ståsted og situation. Et kerneelement i begge politikker, er ”den aktive borger”, hvor fokus er på borgernes ressourcer. Arbejdet med ”den aktiver borger” har betydet, at fokus i højere grad er rettet mod borgerindsatser, der er tilpasset den enkeltes livssituation, og hvor der samtidig stilles krav til borgerne. Ringkøbing-Skjern Kommune har igen i 2016 tilbudt klippekort til de svageste hjemmehjælpsmodtagere. Klippekortet giver mulighed for en halv times valgfri hjemmehjælp hver uge, alternativt kan der opspares op til 3 timers hjælp til en længerevarende aktivitet. Pengene til ordningen stammer fra finansloven 2015. Mange borgere har haft stor glæde af klippekortet, som f.eks. har været anvendt til: hyggesnak, madlavning, højtlæsning, gåtur, indkøb sammen med borgeren og meget andet. I 2016 blev det muligt at kombinere social- og sundhedsassistentuddannelsen med gymnasiale fag, EUX-velfærd. Denne kombination gør det nu muligt at få en erhvervsuddannelse samtidig med en studentereksamen, som åbner op for mulighederne for en evt. videreuddannelse efterfølgende. Den sidste beboer på Hoven Plejehjem flyttede i februar 2016 og dermed lukkede det sidste af de 3 plejehjem, som Byrådet besluttede, der skulle lukkes i forbindelse med budget 20152018. I samme forbindelse blev det besluttet, at 10 plejeboliger på Fjordparken Ældrecenter i Ringkøbing skulle omdannes til ældreboliger, men i 2016 blev det besluttet, at en del af værdighedsmidlerne skulle anvendes til at tilbagekonvertere disse 10 boliger til plejeboliger.

19


Skjern Seniorcenters fremtidige placering faldt på plads i 2016, hvor det blev besluttet, at den tidligere slagteribygning på Nygade skal danne rammerne om det nye seniorcenter i Skjern. Skjern Seniorcenter blev oversvømmet i september 2014, hvorefter de har været placeret i midlertidige lokaler. Sundhed og Omsorg har pr. 1. januar 2016 indført en ny decentral organisering. Kommunen er nu opdelt i område Nord og Syd og der er to områdeledere. Tidligere var kommunen opdelt i 7 områder. Samtidig er der sket ændringer i den geografiske opdeling for nogle af hjemmeplejeenhederne.

Handicap og Psykiatri I 2016 har Handicap og Psykiatri ligesom i 2015 haft fokus på velfærdsteknologi.Virtuelle møder anvendes i myndighed, og på centrene er flere velfærdsteknologier en fast del af hverdagen fx særlige badestole, gyngestole, tryghedsdyr og robotstøvsugere. Der er indført robotteknologi i et dagtilbud i Skjern, og der er startet et projekt vedr. bostøtte via videosamtale, hvor 40 brugere anvender denne teknologi. Projektet fortsætter i 2017. Dette harmonerer med den politiske målsætning om, at brugerne skal opleve, at deres ressourcer er i spil, så den enkelte kan bidrage med sit fulde potentiale og opnå øget selvstændighed og livskvalitet.

des således i stigende grad bostøtte fremfor botilbud til vores brugere og midlertidige tilbud. Der er blevet udviklet to koncepter, der hedder ”Ung i træning” og ”3 på spring”, som har fokus på at få de unge brugere med udviklingshæmning til at kunne klare sig i egen bolig. Der arbejdes på en ny tilgang til visitation i form af et rådgivningsteam og nyt tilbud til kortere forløb ”Vendepunktet”, som skal etableres medio 2017. I 2016 har Handicap og Psykiatris strategi for udvikling af egne tilbud indeholdt anlægsmidler til opførelse af midlertidige, fleksible botilbudspladser til udviklingshæmmede og personer med ADHD og autismespektrumforstyrrelser. Der er blevet opført 2 fleksible boliger på grunden på Fredensgade i Skjern til personer med ADHD og autismespektrumforstyrrelser og 3 fleksible boliger på Svinget 4 i Skjern til personer med udviklingshæmning. Der er planlagt yderligere fleksible boliger i 2017. I 2016 blev en ny dagtilbudsbygning i Skjern taget i brug, og der blev opført en ny dagtilbudsbygning på Center Bakkehuset. Der blev igangsat en renovering af den gamle del af Rosengården og opførsel af 8 fleksible boliger på Rosengårdens grund, som bliver færdig i 2017. Den selvejende institution på Rosengården i Skjern blev opløst i 2016, og er nu et kommunalt tilbud

Ydelsespakker i dagtilbud blev indført i 2016. Det er et redskab, som den enkelte rådgiver i visitationen anvender til at afgøre støtten til de enkelte brugere ud fra deres funktionsniveau og i forhold til serviceniveauet. Det nye pakkekoncept medførte således, at Handicap og Psykiatri overgik til at afregne dagtilbud efter en individuel tildeling i funktionsniveauer i lighed med konceptet for botilbud og bostøtte. Handicap og Psykiatri oplever fortsat en stor tilgang af nye brugere til fagområdet. Der er fortsat behov for at købe pladser på en række af de mest specialiserede tilbud, men der er stor fokus på at fortsætte udviklingen med en større selvforsyning/egendrift på de mindre specialiserede områder ved anvendelse af ledigblevne pladser og oprettelse af nye tilbud. Der anven-

20

ÅRSRAPPORT 2016


Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsområdet • Integration af flygtninge og indvandrere • Førtidspension og sikring • Kontanthjælp og sygedagpenge • Jobcentre, aktivering og revalidering Forsikrede ledige Året 2016 var endnu et år med lav og faldende ledighed. I august måned var ledighedsprocenten nede på 2,0 procent og kommunen har konstant i 2016 ligget blandt de 5 kommuner i landet med lavest ledighed. Den lave ledighed har givet mulighed for at få flere langvarigt ledige borgere i job og det har bevirket et fald i antallet af langtidsledige på omkring 20 procent. Den lave ledighed har også en bagside i form af mangel på arbejdskraft indenfor nogle brancher. Det er især metalbranchen, bygge/anlæg og generelt faglært arbejdskraft, der er mangel på. Der er derfor i 2016 gennemført forskellige opkvalificeringsforløb indenfor bl.a. metalområdet, med det formål at opkvalificere ledige til mangelområderne. Efterspørgslen er dog stadig høj, og indsatsen omkring opkvalificering vil derfor også have høj prioritet i 2017.

til 51 langtidssygemeldte. Den gennemsnitlige varighed faldt i året fra 29,2 uger til 21,4 uger. Til gengæld var der en stigning i løbet af året på jobafklaringsforløb fra 240 sager til 309 ved årets udgang. Samlet er billedet for sygemeldte dog, at der er sket et fald og det er lykkedes at opnå en årlig fremtidig besparelse. Kontanthjælp / Integration På kontanthjælpsområdet har der også været et stort flow i sagerne på kontanthjælp og uddannelseshjælp i 2016. Antallet af unge på uddannelseshjælp er faldet med 6,5 procent og ultimo 2016 var der 304 borgere på uddannelseshjælp. Der blev i 2016 opstartet 453 sager på uddannelseshjælp og afsluttet 474 sager. Specielt brobygningsforløbet, som drives i samarbejde med Uddannelsescentret, er løbende blevet udviklet og bidrager meget aktivt til en god udslusning til uddannelse og mestring af eget liv for de deltagende borgere.

Efterspørgslen efter arbejdskraft, er også kommet andre grupper end de jobparate til gavn.

På kontanthjælp skete der ændringer i målgruppen med virkning fra juli 2016, idet integrationsydelsen blev indført for en større gruppe borgere end hidtil. Vi har i 2016 påbegyndt 479 sager, mens afslutning af sager ikke kan gøres nøjagtigt op, da en del af sagerne er overgået til integrationsydelse. Samlet set har der dog været et fald i antal kontanthjælpsmodtagere. Mange aktivitetsparate er kommet i job, bl.a. takket være kommunens meget aktive linje og en række målrettede jobpakke forløb, hvor aktivitetsparate bliver optrænet til at kunne varetage jobfunktioner indenfor brancher med mangel på arbejdskraft, fx metalindustrien og rengøringsbranchen.

Sygedagpenge På sygedagpenge området, er der i 2016 arbejdet med indførelse af en ny opfølgningsmetode. Det har resulteret i, at antallet af sager er faldet fra 726 løbende sager ved årets begyndelse til 505 løbende sager ved årets afslutning.Ved årets begyndelse var der 130 langtidssygemeldte (over 52 uger), som ved årets afslutning var reduceret

Også integrationsområdet nyder godt af et arbejdsmarked, der efterspørger arbejdskraft. Der er i 2016 arbejdet ihærdigt med at udvikle en effektiv udslusningsmodel for nyankomne integrationsborgere, således alle nyankomne er i virksomhedspraktik senest 4 uger efter ankomst. Resultatmæssigt er der i 2016 etableret 51 løntilskudsjobs og ordinære jobs for flygtninge.

Den virksomhedsrettede indsats er styrket i 2016. Der er afgivet mange jobbestillinger – ca. 30 i gennemsnit pr. måned – og til trods for manglen på arbejdskraft, er det stort set lykkedes at lukke alle jobbestillinger med positivt resultat.

ÅRSRAPPORT 2016

21


Kompetencecentre De to Kompetencecentre i henholdsvis Ringkøbing og Skjern, har også haft et travlt 2016. Kompetencecenter Ringkøbing varetager blandt andet: introduktionskursus og virksomhedspraktikforløb for flygtninge, jobsøgningskurser for kontanthjælpsmodtagere og borgere på ledighedsydelse, mestringsforløb for sygemeldte, aktiveringsprojekt for jobparate kontanthjælpsmodtagere. I alt har 1127 borgere deltaget i opkvalificerings- og virksomhedsrettede tilbud på centeret i Ringkøbing.

Kontrol med sociale ydelser I 2016 skete der en forstærkning af HOS–arbejdet (kontrol med sociale ydelser). Normeringen blev fordoblet til 2 årsværk, og det har bevirket en langt tættere kontrol. Indsatsen har afsløret snyd for samlet set 6,5 mio. kr. I 2015 var tallet 2,5 mio. kr. Det er særligt ydelserne på beskæftigelsesområdet, der har været i fokus. Sygedagpenge og kontanthjælp har bidraget med 2,5 mio. kr. og 1,5 mio. kr. De øvrige sager er i store træk pensionssager og enlig-sager.

Kompetencecenter Skjern varetager blandt andet: mentorindsats, jobpakker, screenings/ aktiveringsforløb for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, jobklub, indsats for borgere med psykiske udfordringer. I alt har 631 borgere deltaget i centerets afklarings-, opkvalificeringsog virksomhedsrettede tilbud.

22

ÅRSRAPPORT 2016


Teknik- og Miljøudvalget Udvalget varetager forvaltningen af • Miljøbeskyttelse, naturbeskyttelse, jordforurening og råstoffer • Affald og genbrug • Vandløb og veje • Kollektiv trafik, hyre-, rute- og fragtbilkørsel • Plantager, skove, landbrug • Bygge- og boliglovgivning • Brandvæsen, stormflodsberedskab og redningsberedskab • Rekreative områder herunder parker, legepladser med videre I 2016 har opgaveløsningen under Miljø og Teknikområdet igen haft fokus på at realisere de politiske mål i natur- og ressourcepolitikken, fritidslivspolitikken, mobilitetspolitikken og bypolitikken. Naturen og biologisk mangfoldighed En af målsætningerne i natur- og ressourcepolitikken er at naturen og den biologiske mangfoldighed skal være med til at danne rammen for borgernes livskvalitet, gæsternes oplevelser og kommunens udvikling. Såkaldte invasive arter som f.eks. bjørneklo og hybenroser udgør et problem for den naturlige biodiversitet i kommunen. Derfor bekæmpes bjørneklo intensivt over hele kommunen, og der eksperimenteres bl.a. gennem et EU-LIFE støttet projekt med bekæmpelse af hybenroser i klit- og sommerhusområdet ved Vedersø Klit. Der er udarbejdet forslag til Grønt Danmarkskort, som er en plan over den eksisterende natur og den potentielle natur, som den kommunale indsats fremover fokuserer på. Kortet viser, hvor kommunen i fremtiden vil målrette naturplejen og planlægge ny sammenhængende natur – også på tværs af kommunegrænserne. Grønt Danmarkskort indeholder natur- og skovområder, herunder alle Natura 2000-områder og særligt værdifulde naturområder samt de potentielle økologiske forbindelser og naturområder. Særligt for de potentielle økologiske forbindelser gælder, at udpegningen ikke er et

ÅRSRAPPORT 2016

udtryk for, at områderne over tid helt skal udgøres af naturarealer, men i stedet et udtryk for, at de enkelte naturarealer har en fornuftig indbyrdes afstand og størrelse, der kan opretholde et naturligt dyre- og planteliv. I 2016 blev der sædvanen tro gennemført flere vandløbsrestaureringsprojekter. Det største projekt var restaureringen og flytningen af Hover Å til det oprindelige løb på strækningen lidt opstrøms jernbanen og ned til Voldbjerg Mølle Dambrug. I projektet blev opstemningen ved dambruget fjernet, så der nu er helt fri passage for fisk og vandløbsdyr i øvrigt. Den grønne korridor, som er et samarbejde mellem Skjern Udviklingsforum og RingkøbingSkjern Kommune, afsluttede sin planlægningsfase på hele den 4,2 km lange strækning. Selve den fysiske etablering er påbegyndt og forventes afsluttet september 2017. Der er nedsat 5 byrumsgrupper, som hver har ansvar for planlægning, etablering og efterfølgende vedligehold af områderne i samarbejde med den kommunale driftsafdeling. Der er skabt yderligere sammenhæng med Skjern Birk Plantage, som samtidig er blevet udbygget med en ny sø, samt etableret et nyt rekreativt stisystem. Affald som ressource Natur- og ressourcepolitikken har også en målsætning om at vi i Ringkøbing-Skjern kommune vil opfatte affald som ressource for produktion og energi. Derfor er der etableret et tværfagligt samarbejde mellem erhvervscenteret, uddannelsescentret og kommunen med det formål at være behjælpelig med optimering af ressourceog energiforbruget på virksomhederne. I 2016 har vi gennemført over 100 virksomhedsbesøg. Selv om virksomhederne allerede har stort fokus på optimering har 65 % af besøgte virksomheder været interesseret i tilbuddet om yderligere energioptimering.Vi har også igangsat forskellige indsatser for at øge genanvendelse af vores affald, herunder et samarbejde om bedre affaldssortering med boligforeninger og med kommunale institutioner.

23


Borgernes adgang til genbrugspladser I 2016 har vi afsluttet opgaven med at erstatte 22 små, utidssvarende genbrugspladser i kommunen med miljøstationer. Flere af de mellemstore pladser er under renovering, således at de både kan leve op til miljøreglerne og til de forventninger, der er til en velfungerende lokal genbrugsplads. Pladserne i Kloster,Tim og Troldhede er blevet renoveret, og der planlægges for renovering i Videbæk. I Tarm er planlægningen af en helt ny genbrugsplads i gang, således at selve byggeriet og flytning af pladsen kan gennemføres i 2017. Grøn energi i Videbæk Der er gennemført planlægning for opførelse af et biogasanlæg, der skal forsyne fabrikkerne i Nr. Vium med varme. Den strøm, der produceres af gasmotorerne skal afsættes til el-nettet og overskudsvarmen skal afsættes til det lokale fjernvarmenet. Hermed får forbrugerne i Videbæk billigere varme. Biogassen er grøn energi og skal erstatte den nuværende brug af naturgas. Biogassen produceres af restprodukter fra Arla samt dybstrøelse og gylle fra de omkringliggende landbrug. Klimaet udfordrer os alle Den helt store opgave som adresseres under Natur- og ressourcepolitikken er håndtering af fremtidens klimaforandringer gennem forebyggelse og tilpasning. Denne udfordring involverer mange afdelinger og interessenter i hele kommunen. Vi har udarbejdet risikokort for kommunen, så der kan arbejdes målrettet med forebyggelse mod oversvømmelser i situationer med ekstremregn. Konkret er der igangsat arbejder med dæmning til tilbageholdelse af vand i Kirkeåen opstrøms Skjern by og der er etableret dige ved Ganer Å i udkanten af Skjern. Klimaforandringerne giver også udfordringer med badevandskvaliteten i den sydlige del af Ringkøbing Fjord. I den forbindelse arbejdes der sammen med Ringkøbing-Skjern Forsyning løbende på forbedringer af vandafledningsforholdene i området.

24

Veje og stier sikrer adgang til hinanden og til Naturens Rige I kommunens Mobilitetspolitik har vi en målsætning om at vedligeholde og udbygge den trafikale infrastruktur, så vejnettet lever op til transportbehovet, samt en målsætning om at udbygge og vedligeholde de trafikale tilbud til cyklister, gående og handicappede. I 2016 er der, som en del af projekt ”Fjorden rundt”, etableret ca. 7 km dobbeltrettet asfaltcykelsti langs Klitvejen fra Karen Brandsvej til syd for Vinterlejevej, således at der på denne strækning nu er mulighed for at vælge mellem at cykle på natursti eller på asfaltsti. Der er desuden igangsat arbejder til etablering af cykelstier mellem Vostrup og Hemmet, samt ned til Nymindegab og Nr. Nebel. De sidste 2 projekter gennemføres i samarbejde med Varde kommune. Vi har fået 40% i tilskud til disse stier fra statens stipulje. I Tarm har vi færdiggjort et projekt med etablering af cykelsti over jernbanen på Ådumvej. Stien vil bl.a. gøre det mere trygt og sikkert for borgere i Tarm at cykle med børnene til børnehave og fritidsfaciliteter. Der er påbegyndt et projekt med udbygning af en del af Birkvej i Skjern, bl.a. således at vejen tilpasses bl.a. Skjern Papirfabriks anvendelse af strækningen. I Hvide Sande by har vi igangsat en renovering af Vestergade, og senere vil der blive anlagt en rundkørsel i krydset med Nørregade. Ombygningen vil give bedre mulighed for at lede turister til stranden via Vestergade, samtidig med at strækningen tilgodeser tung trafik til havneområdet. Fritidslivspolitikken sætter fokus på at give adgang til naturens rige. I første omgang kortlægges de rekreative stier, med henblik på, at lave et samlet rekreativt stinet. I samarbejde med borgergrupper er der etableret enkelte nye stier. I forbindelse med Bagges Dæmning, er der i samarbejde med Naturstyrelsen og lodsejere etableret et Surfspot med adgang til omklædningsog toiletfaciliteter for stedets mange surfere.

ÅRSRAPPORT 2016


Attraktive og levende byer skaber grundlaget for bosætning For at understøtte arbejdet med Bypolitikken har kommunen fået gennemført en undersøgelse af detailhandlen. Butikkerne i kommunen har bidraget med oplysninger til undersøgelsen, og repræsentanter for handelsstandsforeningerne, Erhvervscentret – Ringkøbing Fjord Erhvervsråd, Destination Ringkøbing Fjord Turisme, Kulturelt Samråd og Landdistriktsrådet mv. har været med til at kvalificere undersøgelsen. Undersøgelsen danner grundlag for det videre samarbejde om at udvikle detailhandlen og bymidterne i kommunen. Undersøgelsen viser, at Ringkøbing-Skjern Kommune har en positiv handelsbalance for både dagligvarer og udvalgsvarer. Det vil sige, at butikkernes omsætning er større end forbruget blandt borgerne i kommunen, og det skyldes i høj grad turismen. Undersøgelsen slår samtidig fast, at bymidterne i Ringkøbing, Skjern-Tarm,Videbæk og Hvide Sande vil komme under stigende pres fra e-handel og konkurrence fra større byer. En af hovedanbefalingerne er, at kommunen og private interessenter skal samarbejde om at opgradere de lokale bymidter for at imødegå konkurrencen fra især Herning, Holstebro og Esbjerg samt fra e-handel. Det er byrådets håb, at undersøgelsen vil føre til lokale initiativer og øget samarbejde om at udvikle det attraktive handelsliv og de levende bymidter, der er så vigtig for beskæftigelse, bosætning og fortsat vækst i Ringkøbing-Skjern Kommune.

ÅRSRAPPORT 2016

Helhedsplaner skaber sammenhæng og retning Helhedsplaner understøtter at byens borgere og erhvervsfolk får mulighed for at gå i den samme retning til byens bedste. Derudover er der mulighed for at tænke forskellige temaer som kultur, erhverv og bosætning sammen, så de kan understøtte hinanden. Der er også mulighed for at tænke projekterne ind i en planlægningssammenhæng, med henblik på udvikling af byernes fysiske muligheder. Økonomi- og Erhvervsudvalget har besluttet, at der i de kommende år laves helhedsplaner for følgende byer i prioriteret rækkefølge: Ringkøbing, Stadil-Vedersø, Velling, Videbæk Pop Up Havn – et midlertidigt byrumsprojekt I 2016 etablerede vi i samarbejde med Teatret OM og en række lokale virksomheder, institutioner og foreninger en Pop-up havn på den gamle skolegrund i Ringkøbing. Formålet var både at tilbyde et midlertidigt udendørs rum til popup events i 2016/2017, og at styrke forbindelsen mellem den historiske bymidte og havnen. En pointe der var affødt af detailhandelsanalysen, hvori der stod at “Der skal arbejdes for en kommerciel sammenbinding af bymidten og havnen. Der skal sikres en attraktiv fysisk og mental forbindelse fra bymidten til KRAFT. Bymidtens helstøbte, historiske præg og unikke kulturmiljø skal bevares og understreges”.

25


Børne- og Familieudvalget Udvalget varetager forvaltningen af: • Børnepasning • Undervisning • Tandpleje • Sundhedsordninger for børn og ungeområdet • Børne- og familierådgivning • Støttepædagogkorps og familievejledning samt pædagogisk-psykologisk rådgivning

RKSK Makerspace Erhvervsvækstforum har fra erhvervsvækstpuljen bevilget midler i 3 år (2017-2019) til RKSK Makerspace.

Dagtilbud og Undervisning

Konceptet Makerspace bygger på den grundtanke, at børn lærer bedst, når de konstruerer og bygger fysiske genstande i fællesskab, uanset om man kalder dette fælleskab Makerspace, Base Camp, ProtoLab eller andet.

Status på oprettelse af vuggestueafdelinger Byrådet har i 2015 besluttet, at der kan oprettes vuggestueafdelinger i en række af kommunens mindre bysamfund i tilknytning til eksisterende dagtilbud. Formålet er at sikre bæredygtige dagtilbud – ikke mindst bæredygtige tilbud til børn mellem 0 og 3 år. I 2015 blev der oprettet 5 vuggestueafdelinger, og 2016 blev der etableret yderligere 3, nemlig i Nr. Vium, Fjelstervang og Stauning. God praksis på SFO-området I 2016 blev der gennemført en god praksis undersøgelse på SFO området. Formålet var at undersøge, om der er god viden og nyttige erfaringer i de enkelte SFO’ere, som kunne fortjene at blive udbredt til en større kreds. Undersøgelsen blev gennemført i samarbejde med Viden og Strategi. Efterfølgende er de vigtigste erfaringer og anbefalinger samlet i en rapport og drøftet på møder med skolelederne og SFO-lederne. Retningslinjer for overgange Det fremgår af børne- og familiepolitikken 2015 – 2018, at der skal udarbejdes standarder for overgange i børn og unges liv. En arbejdsgruppe med repræsentanter fra Børn og Familie, skoler og daginstitutioner og Dagtilbud og Undervisning har i 2016 udarbejdet et forslag til principper og retningslinjer for overgange mellem forskellige typer af dagtilbud og/eller skole. Formålet er at sikre en tryg overgang uden tab af viden om barnet. Efter en høringsperiode blev forslaget med enkelte rettelser godkendt af Børne- og Familieudvalget.

26

I forbindelse med budgetkonferencen i 2016 blev det besluttet, at skolernes erhvervsrettede indsats styrkes via midler på 1,6 mio. kr. fra Erhvervsvækstforum til projektet, hvor kommunen sikrer projektets fortsættelse efter 2019.

Et Makerspace gør det muligt at arbejde med entreprenørskab og design. Makerspace repræsenterer et koncept, men er også et rent fysisk lokale, hvor flere teknologier er samlet. F.eks. 3D printer, laserskærer, foliecutter, elektronik, symaskiner og programmeringsværktøjer udviklet til børn. Et Makerspace er et stort skridt mod fremtidens folkeskole og læring i det 21. århundrede. Makerspace er placeret på Ringkøbing Skole. Som følge af geografien i kommunen, etableres der Basecamps, som er miniudgaver af Makerspace. Disse placeres på overbygningsskolerne, og skal være tilgængelige for de omkringliggende folkeskoler, hvilket vil fjerne de store geografiske begrænsninger. Formålet med etableringen af RKSK Makerspace samt Basecamps er bl.a., at skoleelever samt lærere får adgang til den nyeste teknologi inden for digital produktion og design, formgivning og projektarbejde i mange fag, lige fra historie, til dansk, natur og teknologi, matematik og ikke mindst det nye fag ”Håndværk og design”. Teknologien skal være med til at understøtte en problemorienteret undervisningsform, hvor man f.eks. løser praktiske problemer med praktiske løsninger – i henhold til en engineering-tankegang. De kernekompetencer, der opnås ved arbejdet i et Makerspace er: •

Evnen til at mestre og forstå digitale værktøjer og teknologier.

ÅRSRAPPORT 2016


Evnen til at deltage aktivt i forskelligartede fællesskaber.

Evnen til at tænke og agere innovativt på samfundsmæssige udfordringer.

Makerspace vil endvidere være med til at sætte Ringkøbing-Skjern Kommune på det digitale landkort. Revitalisering af Fælles børne- og ungesyn I 2016 er gennemført et arbejde med revitalisering af kommunens fælles børne- og ungesyn. Revitaliseringen er gennemført som et tværgående arbejde mellem Dagtilbud og Undervisning og Børn og Familie med repræsentanter fra administrationen, dagtilbud, skoler og forældre-/skolebestyrelser. Der er udarbejdet et teoretisk kompendium som beskriver det faglige i børne- og ungesynet og en praksis version med fortællinger fra hverdagen samt en film til offentligheden. Fortællingerne skal danne grundlag for dialog mellem medarbejdere, som arbejder med børn og unge og mellem medarbejdere og forældre. I november 2016 blev gennemført en kampagne som skulle introducere både medarbejdere og borgere i kommunen til det revitaliserede Fælles børne- og ungesyn. Kompendie og dialogmateriale er gjort tilgængelig på RKSK Forum. Kompendiet er ligeledes offentliggjort på kommunens hjemmeside. http://rksk.dk/Files/HTML/22652RKSK/index.html

Børn og Familie I Børn og Familie er der i 2016 udarbejdet strategiplan for 2017 – 2019 med 4 fokus områder: sundhedsfremme og forebyggelse, selvforsyning, helhed med dagtilbud og undervisning og samskabelse. I hvert fokusområde er der et antal indsatser, der skal virkeliggøre strategien. Strategien skal underbygge børn og unge politikken, direktionens strategiplan og Børn og Families egne indsatser. Børn og Ungetjenesten (BUT) er en videreudvikling af det tværfaglige samarbejde mellem Dagtilbud og Undervisning og Børn og Familie for at sikre børn og unges udvikling og trivsel. Det foregår ude på kommunens skoler med deltagelse af eksterne institutioner og forvaltningens faglige specialister.

ÅRSRAPPORT 2016

Det fælles børn og ungesyn, ”Se mig, hør mig, forstå mig, tag mig alvorligt”, er revitaliseret i et samarbejde mellem dagtilbud, skoler og Børn og Familie. Der er afholdt møder med personalet og der er gennemført en større kampagne rettet mod Ringkøbing-Skjern Kommunes borgere. Socialrådgivningen har arbejdet med et øget fokus og kvalitetssikring, blandt andet ved etablering af et digitaliseret kompetenceplan, som sikrer grundlag for borgerens retssikkerhed, samt en serviceharmonisering på det specialiserede socialområde. Specialteamet, har haft fokus på øget serviceniveau for plejefamilier, således de nu kontinuerligt modtager supervision, konsulent bistand samt lovpligtige kurser. Der har også med stor succes været afholdt intromøde for nye plejefamilier, som betød 110 interesserede dukkede op, og flere er efterfølgende gået i gang med godkendelse som aflastnings plejefamilie via Socialtilsynet. I 2016 oplevede vi en stigning i fødselstallet på 16 % eller 81 flere børn i 2016 i forhold til 2015. En god udvikling, som giver travlhed for sundhedsplejen. ”Familien på vej” er et tværfagligt samarbejde mellem sundhedsplejen, familiecentret og socialrådgivningen rettet mod sårbare gravide som vi kan se en rigtig god effekt af. Tandplejen har haft stort fokus på modtagelse og behandling af udenlandske børn og unge – især med fokus på de syriske familier. Tandsundhedsmæssigt er det tydeligt, at vi har opnået en pæn fremgang i tandsundheden for de store børn og de unge. 18-årige, der i dag forlader de kommunale klinikker i RKSK, har en langt bedre tandsundhed, end de 18-årige, vi udskrev for 5 eller 10 år siden. I 2016 er der arbejdet videre med resultatet af evalueringen af børn og unge lægefunktionen fra 2015 med effektivisering af interne arbejdsgange for at imødekomme efterspørgslen. Med den tiltagende specialiserede sygehusfunktion og med udrednings- og behandlingsgaranti inden for en måned mærkes det kommunalt, at der i sjældne og komplekse sygdomstilfælde er en større udfordring med at følge op med tværfaglige indsatser, som matcher en given funktionsnedsættelse. 27


Kultur- og Fritidsudvalget Udvalget tager sig blandt andet af: • Voksenundervisning • Fritidstilbud for børn og unge • Musikskoler og musikforeninger • Fritidsfaciliteter • Lokaletilskud • Biblioteksvæsen • Museumsforhold • Teater- og biografforhold, herunder egnsteater, kunstudstillinger og øvrige kulturelle aktiviteter • Anvisning af lokaler til folkeoplysende virksomhed I 2016 har opgaveløsningen under Kultur- og Fritidsudvalget igen haft fokus på at realisere de politiske mål i Fritidslivspolitikken. Kultur og fritid som ramme for fællesskabet En af målsætningerne i Fritidslivspolitikken er at styrke fællesskab og sammenhængskraft. Spil Dansk er det årlige tilbagevendende fokus på musiklivet i kommunen. Aktører fra hele kommunen er samlet i planlægningen af en lang række musikalske aktiviteter inden for alle genrer i oktober måned. Her forenes den folkelige amatørmusik med professionelle udøvere. I 2016 var fokus på talentudvikling som kulminerede i en talentaften på Generator. Folkerådet bliver arrangeret i samarbejde med Vestjyllands Højskole og blev i 2016 afviklet med 2 temaer - sammenhængskraft og handlekraft. Begge arrangementer samlede deltagere fra hele kommunen. Kulturelt Samråd arrangerede for 5. gang Kulturnat, som blev afviklet i Ringkøbing-Skjern Kulturcenter. Der var stor opbakning fra kulturelle aktører fra hele kommunen, men der var desværre ikke så mange publikummer til arrangementet. Kultur- og fritidsliv med kant En række kulturinstitutioner var i stærk udvikling i 2016.

28

Vestjyllands Kunstpavillon havde en lang række unikke og iøjnefaldende udstillinger med en blanding af lokale udstillinger og udstillinger med fokus på samtidskunst. Museet gik i gang med etableringen af en ny fløj, som skal rumme Arne Haugen Sørensens værker. Mejeriet i Tarm har fået en lang række nye aktiviteter, og bliver brugt af et stigende antal aktører. Mejeriet drives af frivillige, som varetager dels den daglige drift, men også istandsættelsen af huset. Teatret OM afholdt i august måned en international teaterfestival med en lang række forestillinger over hele kommunen. Temaet var Urnat Natur, og de fleste forestillinger fandt sted i naturen. ”Late summer festival” er en ny musikevent. Festivalen har fokus på klassisk musik og havde over 5 dage 15 koncerter med udgangspunkt i Hvide Sande og Holmsland Klit. Samarbejdsaftalen med Danmarks Radio, som blev lavet i forbindelse med skolernes besøg i Koncerthuset i 2015, har medført en række lokale arrangementer med deltagelse af et stort antal skolebørn. Indenfor idrætten har der udover et meget rigt dagligt foreningsliv, været en lang række events og stævner. Sammen med DBU og Skjern GF blev der afholdt U19 fodboldlandskamp på Skjern Stadion. Landskampen er en del af en kommende partnerskabsaftale med DBU, som dels skal sætte fokus på fodboldklubbernes mulighed for at løfte nogle samfundsmæssige udfordringer og dels giver en række landskampe til kommunen. Waterz udviklede sig til at blive en anerkendt international vandsportsfestival. I 2016 afviklede det internationale surfforbund PWA en worldcup-afdeling af surfslalom. Waterz er et partnerskab med Sport Event Danmark.

ÅRSRAPPORT 2016


REGNSKAB

Ã…RSRAPPORT 2016

29


Resultatopgørelse 1.000 kr. (- = indtægter)

Noter

Budget 2016

Korrigeret budget

Regnskab 2016

A. Det skattefinansierede område Indtægter Skatter Generelle tilskud m.v.

-2.509.414 -921.936

-2.509.424 -903.606

-2.508.083 -907.906

1

-3.431.350

-3.413.030

-3.415.989

2

380.776 975.980 781.860 126.437 957.961 81.484 -14.294

430.175 993.446 786.821 130.611 988.915 86.655 -14.294

352.544 981.535 769.519 127.018 984.246 80.561 -15.657

3.290.204

3.402.329

3.279.766

-141.146

-10.701

-136.223

10.952

13.465

16.277

-130.194

2.764

-119.945

Økonomi- og Erhvervsudvalget (ekskl. jordforsyning) Social- og Sundhedsudvalget Beskæftigelsesudvalget Teknik- og Miljøudvalget (ekskl. forsyningsvirksomhed) Børne- og Familieudvalget Kultur- og Fritidsudvalget

10.363 13.065 0 41.161 11.823 5.031

91.335 38.054 334 63.015 17.586 15.554

20.254 15.869 334 44.418 13.527 11.872

Anlægsudgifter i alt

81.443

225.878

106.274

-4.279 4.279 0

-4.279 4.279 0

-9.963 22.530 12.567

0

-4.688

-4.698

Generelle reserver

21.500

21.500

Ekstraordinære poster, i alt

21.500

16.812

-4.698

-27.251

245.454

-5.802

-5.131 6.442

-5.131 15.536

-8.973 2.724

1.311

10.405

-6.250

-25.940

255.859

-12.052

Indtægter i alt Driftsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomhed) Økonomi- og Erhvervsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Beskæftigelsesudvalget Teknik- og Miljøudvalget (ekskl. forsyningsvirksomhed) Børne- og Familieudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Statsrefusion i dyre enkeltsager

3 4 5 6 7

Driftsudgifter i alt Driftsresultat før finansiering Renter m.v. RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRKSOMHED

8

Anlægsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomhed)

Jordforsyning Salg af jord Køb af jord incl. byggemodning Jordforsyning i alt Ekstraordinære poster Salg af ejendomme

RESULTAT AF DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE B. Forsyningsvirksomheder Drift (udgifter - indtægter) Ordinære anlæg (udgifter - indtægter) RESULTAT AF FORSYNINGSVIRKSOMHED C. RESULTAT I ALT (A+B)

30

ÅRSRAPPORT 2016


Noter til resultatopgørelsen Note 1 Skatter, tilskud og udligning (1.000 kr.) Kommunal indkomstskat Selskabsskat Anden skat pålignet visse indkomster Grundskyld Anden skat på fast ejendom samt øvrige skatter og afgifter Samlede skatter i alt Udligning og generelle tilskud Udligning og tilskud vedr. udlændinge Kommunale bidrag til regionerne Særlige tilskud Tilskud og udligning i alt

Budget 2016 -2.182.391 -41.984 -1.520 -281.007 -2.512 -2.509.414 -768.486 21.304 7.320 -182.074 -921.936

Korriget budget -2.182.238 -41.984 -1.683 -281.007 -2.512 -2.509.424 -764.586 21.304 7.320 -167.644 -903.606

Regnskab 2016 -2.182.238 -41.984 -1.683 -279.750 -2.428 -2.508.083 -764.524 21.304 7.320 -172.320 -908.220

Refusion af købsmoms Skatter, tilskud og udligning i alt

0 -3.431.350

0 -3.413.030

314 -3.415.989

Budget 2016 2.045 0 5.165 0 8.082 265.278 59.925 40.281 380.776

Korriget budget 1.470 820 4.915 3.882 8.157 292.309 88.800 29.822 430.175

Regnskab 2016 1.462 333 4.870 82 9.936 283.514 29.053 23.294 352.544

Budget 2016 -543 73 232.614 558.985 3.993 134.015 6.474 36.699 3.670 0 975.980

Korriget budget -766 73 231.833 579.324 3.993 131.200 6.474 36.699 4.616 0 993.446

Regnskab 2016 -433 247 226.177 568.848 172 141.001 5.575 35.899 3.179 870 981.535

Note 2 Økonomi- og Erhvervsudvalget (1.000 kr.) 00.25 Faste ejendomme 00.32 Fritidsfaciliteter 03.22 Center for Kommunikation 03.38 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v. 06.42 Politisk organisation 06.45 Administrativ organisation 06.48 Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter 06.52 Lønpuljer m.v. Økonomi- og Erhvervsudv. i alt Note 3 Social- og Sundhedsudvalget (1.000 kr.) 00.25 Faste ejendomme 03.22 Folkeskolen m.m. 04.62 Sundhedsudgifter m.v. 05.32 Tilbud til ældre og handicappede 05.35 Rådgivning 05.38 Tilbud til voksne med særlige behov 05.48 Førtidspensioner og personlige tillæg 05.57 Kontante ydelser 05.72 Støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål 06.45 Administrativ organisation Social- og Sundhedsudvalget i alt

31

ÅRSRAPPORT 2016

14


Note 4 Beskæftigelsesudvalget (1.000 kr.) 00.25 Faste ejendomme 03.30 Ungdomsuddannelser 05.28 Tilbud til børn og unge med særlige behov 05.38 Tilbud til voksne med særlige behov 05.46 Tilbud til udlændinge 05.48 Førtidspensioner og personlige tillæg 05.57 Kontante ydelser 05.58 Revalidering, ressourceforløb og fleksjobordninger 05.68 Arbejdsmarkedsforanstaltninger 06.45 Administrativ organisation Beskæftigelsesudvalget i alt

Budget 2016 660 2.318 0 0 23.963 277.071 231.144 173.817 66.538 6.349 781.860

Korriget budget 1.043 2.318 169 0 29.450 248.971 232.144 190.681 75.696 6.349 786.821

Regnskab 2016 1.174 2.256 950 23 28.645 246.734 214.997 198.880 67.148 8.712 769.519

Budget 2016 -145 4.971 6.322 -42 1.990 7.309 2.295 -249 10.779 339 64.295 27.248 -1.244 2.287 0 0 90 0 0 0 0 79 0 113 126.437

Korriget budget

Regnskab 2016 -157 -1.820 5.115 101 3.107 8.905 1.406 -555 12.013 3.599 65.802 25.994 -609 2.892 9 6 1 1 72 451 364 0 119 201 127.018

Note 5 Teknik- og Miljøudvalget (1.000 kr.) 00.22 Jordforsyning 00.25 Faste ejendomme 00.28 Fritidsområder 00.32 Fritidsfaciliteter 00.38 Naturbeskyttelse 00.48 Vandløbsvæsen 00.52 Miljøbeskyttelse m.v. 00.55 Diverse udgifter og indtægter 00.58 Redningsberedskab 02.22 Fælles funktioner 02.28 Kommunale veje 02.32 Kollektiv trafik 02.35 Havne 03.22 Folkeskolen m.m. 03.30 Ungdomsuddannelser 03.32 Folkebiblioteker 03.35 Kulturel virksomhed 03.38 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v. 04.62 Sundhedsudgifter m.v. 05.25 Dagtilbud til børn og unge 05.32 Tilbud til ældre og handicappede 05.35 Rådgivning 05.38 Tilbud til voksne med særlige behov 06.45 Administrativ organisation Teknik- og Miljøudvalget i alt

32

164 -940 6.853 0 2.935 7.942 2.358 -250 12.061 4.550 68.071 25.548 -1.250 2.287 0 0 90 0 0 0 0 79 0 113 130.611

15 ÅRSRAPPORT 2016


Note 6 Børne- og Familieudvalget (1.000 kr.) 00.25 Faste ejendomme 03.22 Folkeskolen m.m. 03.30 Ungdomsuddannelser 03.38 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v. 04.62 Sundhedsudgifter m.v. 05.25 Dagtilbud til børn og unge 05.28 Tilbud til børn og unge særlige behov 05.38 Tilbud til voksne med særlige behov 05.57 Kontante ydelser Børne- og Familieudvalget i alt

Budget 2016 100 547.638 14.791 17.549 36.938 199.205 136.090 356 5.294 957.961

Korriget budget 100 569.761 15.109 17.529 37.665 208.267 134.834 356 5.294 988.915

Regnskab 2016 44 554.995 18.311 17.961 37.476 201.770 148.326 311 5.052 984.246

Budget 2016 21.707 19.424 17.630 22.723 0 81.484

Korriget budget 21.885 20.729 19.501 24.770 -230 86.655

Regnskab 2016 21.429 19.487 18.071 21.036 538 80.561

Budget 2016 -6.719 13.863 3.808 0 10.952

Korriget budget -7.922 13.766 3.398 4.223 13.465

Regnskab 2016 -5.155 14.791 2.946 3.695 16.277

Note 7 Kultur- og Fritidsudvalget (1.000 kr.) 00.32 Fritidsfaciliteter 03.32 Folkebiblioteker 03.35 Kulturel virksomhed 03.38 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v. 06.48 Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter Kultur- og Fritidsudvalget i alt Note 8 Renter (1.000 kr.) Renter af likv. aktiver og tilgodehavender Renter af gæld (excl. ældreboliglån) Renter vedr. ældreboliglån Kurstab og kursgevinster Renter i alt

33

ÅRSRAPPORT 2016

16


Bemærkninger til resultatopgørelsen Indtægter fra skatter, tilskud og udligning er 15,4 mio. kr. lavere end oprindeligt budgetteret. Mindre indtægten er sammensat af en række poster, hvoraf særlig skal nævnes følgende merindtægter/-udgifter vedrørende tilskud/udligning (+ = merindtægt): •

Efterregulering aktivitetsbestemt medfinansiering: +8,7 mio. kr.

Reguleringer lov- og cirkulæreprogrammet (DUT): +2,4 mio. kr.

Ekstraordinær pulje til flygtningeområdet, rest: +4,7 mio. kr.

Midtvejsregulering overførselsindkomster 2016: -15,0 mio. kr.

Efterregulering beskæftigelsestilskud 2015: -11,9 mio. kr.

Midtvejsregulering beskæftigelsestilskud 2016: -5,1 mio. kr.

Driftsudgifterne er 122,5 mio. kr. mindre end det korrigerede budget inklusiv overførsler fra 2015. Der forventes overført ca. 130 mio. kr. til 2017, heraf ca. 50 mio. kr. vedrører vækstpuljen. Driftsudgifterne på Økonomi og Erhvervsudvalgets område er 77,6 mio. kr. mindre end det korrigerede budget inklusiv overførsler fra 2015. Der forventes overført ca. 78 mio. kr. til 2017, heraf som nævnt ca. 50 mio. kr. vedrørende vækstpuljen. På Social og Sundhedsudvalgets område er driftsudgifterne 11,9 mio. kr. mindre end det korrigerede budget inklusiv overførsler fra 2015. Der forventes overført ca. 14 mio. kr. til 2017, vedrørende primært aftaleenheder. På de centrale områder uden overførselsadgang, har der været et betydeligt merforbrug under Handicap og Psykiatri som følge af tilgangen af nye brugere, mens der har været mindre forbrug vedrørende medfinansiering af sygehusvæsenet under Sundhed og Omsorg, ligesom der har været et mindre forbrug i forbindelse med, at nedlæggelse af 3 ældrecentre er sket tidligere end planlagt. 34

Beskæftigelsesudvalgets område har haft et mindre forbrug på 17,3 mio. kr. Der forventes overført knap 4 mio. kr. til 2017. Mindre forbruget hidrører særlig fra en lav ledighed, der har medført færre udgifter vedrørende medfinansiering af arbejdsløshedsunderstøttelse. Der har endvidere været et væsentligt mindre forbrug vedrørende sygedagpenge, som følge af en særlig indsats på området. Teknik og Miljøudvalgets mindre forbrug i forhold til korrigeret budget udgør 3,6 mio. kr., og forventes overført til 2017, da der er overførselsadgang på udvalgets samlede områder. Driftsudgifterne på Børn og Familieudvalgets område er 4,7 mio. kr. mindre end korrigeret budget inklusiv overførsler fra 2015. Der forventes overført knap 25 mio. kr. til 2017 vedrørende primært aftaleenheder. På områder uden overførselsadgang, har der i særlig grad været et betydeligt merforbrug på anbringelsesområdet. Der har endvidere været et merforbrug vedrørende særligt tilrettelagt undervisning (STU), ligesom der har været et merforbrug vedrørende opfyldelse af pasningsgarantien, som ikke er blevet demografireguleret. Der er et mindre forbrug på Kultur og Fritidsudvalgets område med 6,1 mio. kr. i forhold til korrigeret budget, der forventes overført til 2017. Mindre forbruget ligger i særlig grad på biblioteksområdet og lokaletilskud. Udgiftsforbruget på anlægsområdet dækker over en lang række projekter. Der er blandt andet etableret cykelstier for mere end 20 mio. kr., hvoraf en del er finansieret af statslige tilskud. Af andre væsentlige udgiftsområder, kan nævnes en række projekter vedrørende infrastrukturen, ny bygning til Å-Center Syd, mobile boliger på Langagerparken og Fredensgade, daghjemmet på Bakkehuset, vedligeholdelse af bygninger, ITområdet, tilskud til kystsikring, tilskud til etablering af ny børnehave i Ølstrup, etablering af vuggestuer, etablering af ABA-anlæg på skolerne, tilskud til renovering af Carreer Campus, tilskud til Arne Haugen Sørensen Museet samt en række tilskud til anlægsprojekter på idrætsområdet.

ÅRSRAPPORT 2016


Balancen Pr. 31. december 2016 AKTIVER

Note nr.

Ultimosaldo 2015

1.000 kr. Ultimosaldo 2016

Ændring

ANLÆGSAKTIVER: Materielle anlægsaktiver (fkt. 9.80-9.84) Grunde Bygninger Tekniske anlæg og maskiner m.v. Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under opførelse

1 2 3 4 5

1.815.773 211.680 1.459.682 34.171 6.143 104.096

-52.690 1.313 13.858 2.377 -234 -70.004

1.763.083 212.993 1.473.540 36.548 5.909 34.092

0

0

0

3.091.232 3.034.922 -16.686 72.996

-84.488 -58.008 -6.238 -20.242

3.006.744 2.976.914 -22.924 52.754

4.907.005

-137.178

4.769.827

2.123 112.235 113.793 29.955 189.068

29 4.395 -12.238 18.117 -41.935

2.152 116.630 101.555 48.073 147.133

447.174

-31.631

415.543

5.354.179

-168.809

5.185.370

Immaterielle anlægsaktiver (fkt. 9.85) Finansielle anlægsaktiver (fkt. 9.21-9.27, 9.35 og 9.37-9.44) Langfristede tilgodehavender Udlæg vedrørende forsyning (gæld) Aktiver vedrørende fonds, legater, deposita m.v.

6 7 8

ANLÆGSAKTIVER I ALT

OMSÆTNINGSAKTIVER: Varebeholdninger (fkt. 9.86) Fysiske anlæg til salg (fkt. 9.87) Tilgodehavender (fkt. 9.12-9.19) Værdipapirer (fkt. 9.20) Likvide beholdninger (fkt. 9.01-9.11)

9 10 11

OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT

AKTIVER I ALT

Pr. 31. december 2016 PASSIVER

1.000 kr. Note nr.

EGENKAPITAL I ALT (FKT. 9.91-9.99) Modpost for takstfinansierede aktiver Modpost for selvejende institutioners aktiver Modpost for skattefinansierede aktiver Reserve for opskrivning Balancekonto

Ultimosaldo 2015

Ændring

Ultimosaldo 2016

-3.602.575 -29.448 -98.630 -1.802.052 0 -1.672.445

64.742 2.094 -38.728 84.900 0 16.476

-3.537.833 -27.354 -137.358 -1.717.153 0 -1.655.969

-375.444

9.740

-365.704

-1.023.486 -75.718 -276.956

55.398 20.250 18.680

-968.088 -55.467 -258.277

GÆLDSFORPLIGTELSER I ALT

-1.376.160

94.328

-1.281.832

PASSIVER I ALT

-5.354.179

168.809

-5.185.370

HENSATTE FORPLIGTELSER I ALT (FKT. 9.90) GÆLDSFORPLIGTELSER: Langfristede gældsforpligtelser (fkt. 9.63-9.79) Nettogæld vedrørende fonds, legater, deposita m.v. (fkt. 9.46-9.49) Kortfristede gældsforpligtelser (fkt. 9.50-9.62)

ÅRSRAPPORT 2016

12 13 14

35


Noter til balancen Note 1 Ultimosaldo 2015

Funktion Materielle anlægsaktiver (1.000 kr.) 9.80 9.80 9.80

Takstfinansierede aktiver Selvejende institutioners aktiver Øvrige skattefinansierede aktiver Grunde i alt

4.909 17.654 189.118 211.680

Ultimosaldo 2016

Ændring 0 0 1.313 1.313

4.909 17.654 190.431 212.993

Note 2 Ultimosaldo 2015

Funktion Materielle anlægsaktiver (1.000 kr.) 9.81 9.81 9.81

Takstfinansierede aktiver Selvejende institutioners aktiver Øvrige skattefinansierede aktiver Bygninger i alt

20.941 80.527 1.358.214 1.459.682

Ændring -994 38.684 -23.833 13.858

Ultimosaldo 2016 19.947 119.212 1.334.381 1.473.540

Note 3 Ultimosaldo 2015

Funktion Materielle anlægsaktiver (1.000 kr.) 9.82 9.82 9.82

Takstfinansierede aktiver Selvejende institutioners aktiver Øvrige skattefinansierede aktiver Tekniske anlæg, maskiner m.v. i alt

3.599 339 30.234 34.171

Ændring -1.101 -68 3.546 2.377

Ultimosaldo 2016 2.498 270 33.780 36.548

Note 4 Ultimosaldo 2015

Funktion Materielle anlægsaktiver (1.000 kr.) 9.83 9.83 9.83

Takstfinansierede aktiver Selvejende institutioners aktiver Øvrige skattefinansierede aktiver Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr i alt

0 110 6.033 6.143

Ændring 0 -8 -226 -234

Ultimosaldo 2016 0 102 5.807 5.909

Note 5 Ultimosaldo 2015

Funktion Materielle anlægsaktiver (1.000 kr.) 9.84 9.84 9.84

36

Takstfinansierede aktiver Selvejende institutioners aktiver Øvrige skattefinansierede aktiver Materielle anlægsaktiver under opførelse i alt

0 0 104.096 104.096

2

Ændring 0 120 -70.124 -70.004

Ultimosaldo 2016 0 120 33.972 34.092

ÅRSRAPPORT 2016


Note 6 Ultimosaldo 2015

Funktion Finansielle anlægsaktiver (1.000 kr.) 9.21 9.22 9.23* 9.24** 9.25*** 9.27

Aktier og andelsbeviser m.v. Tilgodehavender hos grundejere Udlån til beboerindskud Indskud i landsbyggefonden m.v. Andre langfristede udlån og tilgodehavender Deponerede beløb for lån m.v. Langfristedede tilgodehavender i alt

2.920.093 2.601 13.812 0 18.489 79.926 3.034.922

Ændring -30.651 -175 244 0 408 -27.834 -58.008

Ultimosaldo 2016 2.889.442 2.426 14.056 0 18.897 52.093 2.976.914

* Forventet tab er beregnet til 10% = 1,4 mio. kr. Statens andel (2/3) er afskrevet på funktion 9.52 **Indskud i Landsbyggefonden skal ikke værdiansættes i balancen. Indskuddet udgør ultimo 2016 ca. 136,1 mio. kr. *** Forventet tab er beregnet til 2,1 mio. kr., hvilket beløb er afskrevet i 2016

Note 7 Ultimosaldo 2015

Funktion Finansielle anlægsaktiver (1.000 kr.) 9.35

Andre forsyningsvirksomheder Udlæg vedr. forsyning (gæld) i alt

-16.686 -16.686

Ændring -6.238 -6.238

Ultimosaldo 2016 -22.924 -22.924

Note 8 Ultimosaldo 2015

Funktion Finansielle anlægsaktiver (1.000 kr.) 9.37 9.42 9.43 9.44

Staten Legater (aktiver) Deposita (aktiver) Parkeringsfond (passiv) Aktiver vedrørende fonds, legater, deposita m.v. i alt

5.217 10.802 57.423 -445 72.996

Ændring -5.217 -30 -15.013 17 -20.242

Ultimosaldo 2016 0 10.772 42.410 -428 52.754

Note 9 Ultimosaldo 2015

Funktion Omsætningsaktiver (1.000 kr.) 9.12 9.14 9.17 9.18

Refusionstilgodehavender Tilgodehavender i betalingskontrol Mellemregninger med foregående og følgende regnskabsår Finansielle aktiver tilhørende selvejende inst.med overenskomst Tilgodehavender i alt

28.607 56.314 15.857 13.015 113.793

Ændring 5.322 -7.727 -12.903 3.069 -12.238

Ultimosaldo 2016 33.929 48.588 2.955 16.084 101.555

37

ÅRSRAPPORT 2016

2


Note 10 Ultimosaldo 2015

Funktion Omsætningsaktiver (1.000 kr.) 9.20

Pantebreve Værdipapirer i alt

29.955 29.955

Ændring 18.117 18.117

Ultimosaldo 2016 48.073 48.073

Note 11 Ultimosaldo 2015

Funktion Omsætningsaktiver (1.000 kr.) 9.01 9.05 9.07 9.08

Kontante beholdninger Indskud i pengeinstitutter m.v. Investerings- og placeringsforeninger Realkreditobligationer Likvide beholdninger i alt

124 -341.443 108.235 422.152 189.068

Ændring 41 116.088 -108.235 -49.829 -41.935

Ultimosaldo 2016 165 -225.355 0 372.323 147.133

Note 12 Ultimosaldo 2015

Funktion Gældsforpligtelser (1.000 kr.) 9.63 9.64 9.68 9.70 9.77 9.79

Selvejende institutioner med overenskomst Stat og hypotekbank Realkredit Kommunekredit Langfristet gæld vedrørende ældreboliger Gæld vedrørende finansielt leasede aktiver Langfristede gældsforpligtelser i alt

-57.746 0 -11.489 -532.070 -400.701 -21.480 -1.023.486

Ændring -5.050 0 258 31.922 32.450 -4.183 55.398

Ultimosaldo 2016 -62.796 0 -11.231 -500.148 -368.251 -25.663 -968.088

Note 13 Ultimosaldo 2015

Funktion Gældsforpligtelser (1.000 kr.) 9.46 9.47 9.49

Legater Deposita Staten Nettogæld vedrørende fonds, legater, deposita m.v. i alt

-10.802 -59.699 -5.217 -75.718

Ændring 30 15.004 5.217 20.250

Ultimosaldo 2016 -10.772 -44.695 0 -55.467

Note 14 Ultimosaldo 2015

Funktion Gældsforpligtelser (1.000 kr.) 9.50 9.52 9.53 9.56 9.59 9.61

Kassekreditter og byggelån Anden gæld Kirkelige skatter og afgifter Anden kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager Mellemregningskonto Selvejende institutioner med overenskomst Kortfristede gældsforpligtelser i alt

38

0 -9.862 -1.039 -125.822 -123.348 -16.886 -276.956

Ændring 0 -506 77 -13.384 35.338 -2.845 18.680

Ultimosaldo 2016 0 -10.368 -962 -139.206 -88.009 -19.731 -258.277

ÅRSRAPPORT 2016

2


Bemærkninger til balancen Materielle anlægsaktiver viser værdien af kommunens grunde, bygninger og inventar opgjort med udgangspunkt i de retningslinier for værdiansættelser, som byrådet har godkendt. I posten for finansielle anlægsaktiver er opgjort værdien af bl.a. aktier i forsyningsselskaber og indskudskapital i forskellige fælleskommunale virksomheder. Herudover er det beløb, som kommunen regnskabsteknisk skal deponere i forbindelse med modtaget udlodning mv. indeholdt i posten med et beløb på 52,1 mio. kr.

Langfristede gældsforpligtelser på ca. 0,9 mia. kr. kan opgøres i nedenstående hovedområder: •

Almindelige kommunale lån, hvor låneoptagelsen er sket med baggrund i de retningslinier, som er gældende for kommunal gældssætning. Der er i 2016 ikke optaget nye lån, men der er betalt afdrag med ca. 32 mio. kr., således at restgælden ved udgangen af 2015 kan opgøres til ca. 500 mio. kr.

Den gæld, der kan henføres til selvejende institutioner, der har indgået driftsaftale med kommunen, jfr. den såkaldte Holmsland-model, skal også indregnes i kommunens regnskab. Dette beløb udgør ca. 62 mio. kr.

For så vidt angår lån til ældreboliger er disse indregnet med en restgæld på 368 mio. kr. Lånene optages i forbindelse med færdiggørelsen af de respektive boliger. Der er i 2016 ikke optaget lån vedrørende ældreboliger. Ydelser på lånene indregnes i den husleje, der opkræves hos beboerne, og lånene skal derfor i princippet ”hvile i sig selv”. Som ordinære afdrag på ældreboliglån er udgiftsført ca. 17 mio. kr. i 2016. Herudover er der i forbindelse med nedlæggelsen af plejehjemmene i Stadil og Hoven indfriet lån vedrørende disse institutioner på i alt ca. 15 mio. kr.

Endelig er også indeholdt den beregnede gældsforpligtelse med udgangspunkt i etablerede leasingkontrakter. Dette beløb udgør ca. 26 mio. kr.

Omsætningsaktiver / Fysiske anlæg til salg viser værdien af usolgte grunde fra de kommunale udstykningsområder. Omsætningsaktiver / Tilgodehavender er anført med ca. 101 mio. kr., hvilket er et fald 12 mio. kr. i forhold til 2015. Beløbet vedrører periodeafgrænsningsposter med det efterfølgende regnskabsår. Det vil sige registrering af udgifter og indtægter, der vedrører det gamle regnskabsår, men hvor betaling først finder sted efter 31. december. Der vil derfor kunne forekomme store udsving i forhold til de tidligere regnskabsår. Omsætningsaktiver / Likvide aktiver udgør ved regnskabsårets udløb ca. 147 mio. kr. Hertil kan lægges de beløb, der regnskabsteknisk er posteret som deponerede beløb, ca. 52 mio. kr., således at den reelle likviditet ved udgangen af 2016 udgør ca. 199 mio. kr. Af dette beløb vedrører dog ca. 23 mio. kr. forsyningsområdet, således at den skattefinansierede kassebeholdning udgør ca. 176 mio. kr. Egenkapitalen viser forskellen mellem kommunens aktiver og passiver. Ved udgangen af 2016 var aktiverne ca. 3,5 mia. kr. større end passiverne. Dette er stort set uændret i forhold til 2015. Hensatte forpligtelser på 365 mio. kr. udgør bl.a. en aktuarmæssige beregning af den forpligtelse på ca. 290 mio. kr., som kommunen har overfor nuværende og kommende tjenestemandspensionister. Herudover er der hensat beløb på ca. 76 mio. kr. til imødegåelse af fremtidige arbejdsskadessager.

ÅRSRAPPORT 2016

Kortfristet gæld viser bl.a. mellemværendet med kommunens leverandører samt regnskabstekniske poster vedrørende forskellige mellemregningsforhold. Forskellen i forhold til 2015 kan bl.a. henføres til afregning af en del af mellemværendet med EU’s Globaliseringsfond, hvor kommunen i 2016 har afregnet 37 mio. kr. vedrørende et beskæftigelsesprojekt.

39


Finansieringsoversigt Finansieringsoversigten viser finansieringen bag årets resultat. Ifølge resultatopgørelsen blev årets resultat et overskud på 12,0 kr., fordelt med 5,8 mio. kr. på det skattefinansierede område og 6,2 mio. kr. på det brugerfinansierede område. Den likvide beholdning ved årets udgang er opgjort til 147,1 mio. kr. Hertil kommer et beløb på 52,1 mio. kr., der jfr. lånebekendtgørelsen er deponeret, således at den reelle kassebeholdning ved udløbet af 2016 udgør ca. 199,2 mio. kr. På budgetlægningstidspunktet var den regnskabsmæssige kassebeholdning ved slutningen

af 2015 forudsat at blive ca. 106 mio. kr., medens den faktisk opgjorte likvide beholdning jfr. ovenfor udgør 147 mio. kr. Forskellen kan bl.a. henføres til, at kassebeholdningen ved indgangen til 2016 var noget højere end forudsat på budgetlægningstidspunktet. Derudover har frigivelse af deponerede midler ligeledes bidraget i positiv retning. Samtidig har periodeafgrænsningsposterne også bidraget positivt til likviditeten svarende til 26 mio. kr. Modsætningsvis har tilbagebetaling af tilskud til EU’s Globaliseringsfond medført et træk på kassebeholdningen på ca. 36,8 mio. kr.

Finansieringsoversigt

(1.000 kr.) Likvide beholdninger primo

Budget 2016

Korrigeret budget

Regnskab 2016

129.622

189.068

189.068

25.940 0 17.000 904 0

-255.859 0 87.000 904 0

12.052 27.834 0 1.029 1.370

-63.693 0 -900 0 -1.689 -1.000

-59.977 0 -4.000 -3.000 -1.689 -1.000

-63.291 -36.793 -3.765 -3.000 -3.439 -686

Øvrige finansforskydninger: Øvrige finansforskydninger

248

248

26.754

Likvide beholdninger ultimo

106.432

-48.305

147.133

Tilgang af likvide aktiver: Årets resultat Frigivelse af deponeringer Låneoptagelse i øvrigt Indgåede afdrag på pantebreve Kursreguleringer Anvendelse af likvide aktiver: Afdrag på lån EU's Globaliseringsfond - tilbagebetaling Indskud i støttet byggeri Udlån til Ringkøbing-Skjern Kulturcenter Kapitalindskud Ringkøbing K og Karup Lufthavn Udlån til betaling af ejendomsskat

40

ÅRSRAPPORT 2016


Personaleoversigt Der har i 2016 været ansat i alt ca. 4.799 personer, der omregnet til fuldtidsstillinger udgør ca. 3.545 ansatte, incl. særlige ansættelsesformer. Når der ses bort fra særlige ansættelsesformer som flexjob, skånejob mv. har personaleforbruget i 2016 ligget på 3.407, omregnet til fuldtidsansatte, hvilket er en fald på 7 i forhold til forbruget i 2015. For så vidt angår stillingsforbruget vedrørende sociale opgaver og beskæftigelse kan der konstateres et fald i antallet af beskæftigede på ca. 37 set i forhold til 2015. Årsagen skyldes blandt andet at antallet af fuldtidsbeskæftigede indenfor dagplejen er faldet med 23 fra 2015 til 2016. Faldet på dagplejeområdet skal ses i relation til dels etablering af vuggestuer, dels private pasningsordninger. Dertil kommer at pleje og omsorg af ældre og handicappede er faldet med 30 stillinger. Til gengæld er personale til forebyggende indsatser for ældre og handicappede steget med 17 stillinger. For personalegruppen, der arbejder med ældre og handicappede, er der således tale om en netto nedgang på 13 stillinger.

Faldet skal ses i sammenhæng med nedlæggelse af 3 ældrecentre, ligesom økonomisk administrative opgaver er flyttet til konto 6 i relation til RKSK 3.0. På administrationsområdet er anført et samlet personaleforbrug på 435, hvilket er en stigning på ca. 25 fuldtidsstillinger i forhold til 2015. Der er flere årsager til det voksende antal forbrug af stillinger, hvoraf kan nævnes en stigning på 9 stillinger der primært er relateret til flygtningeområdet, herunder integrationsarbejde og beskæftigelsestiltag. Derudover er der besluttet opnormeringer med i alt 9 stillinger med henblik på styrkelse af myndighedsopgaverne fordelt med 3 midlertidige stillinger vedrørende foranstaltninger for børn og unge, 2 stillinger vedrørende visitationsarbejdet på ældreområdet, 2 stillinger vedrørende voksne handicappede samt 2 midlertidige stillinger relateret til RKSK 3.0 indenfor Handicap og Psykiatri der blev besat medio 2015. Herudover kan nævnes flytning af økonomisk administrative opgaver fra konto 5, jf. ovenfor.

Personaleoversigt Fuldtidsansatte 2015

Fuldtidsansatte 2016

0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 1. Forsyningsvirksomheder 2. Transport og infrastruktur 3. Undervisning og kultur 4. Sundhedsområdet 5. Sociale opgaver og beskæftigelse 6. Fællesudgifter og administration m.v. Total

9 27 73 928 86 1.881 410 3.414

8 31 67 936 86 1.844 435 3.407

3.665 12.585 27.125 447.426 41.665 847.756 232.165 1.612.386

Særlige ansættelsesformer, flexjob, jobtræning Total

128 3.542

138 3.545

1.612.386

Ansættelsesområde

ÅRSRAPPORT 2016

Lønbeløb 1.000 kr

41


Kautions- og garantiforpligtelser Almindelige kautions- og garantiforpligtelser pr. 31. december 2016 Emne

Forpligtelse pr. 31/12-2016

AFLD I/S

Bemærkninger

2.391.400

Andelshaverne hæfter over for selskabet (indirekte hæftelse) for opfyldelsen af selskabets forpligtelser, således at hæftelsen i det indbyrdes forhold mellem andelshaverne fordeles i forhold til deponerede affaldsmængder i kalenderårene 2006-2008. Ringkøbing-Skjern Kommunes andel er 10,87% af kr. 22.000.000.

846.130.484

Der er solidarisk hæftelse overfor selskabet af alle tilsluttede kommuner, hvorfor det noterede beløb er den totale gæld. Ringkøbing-Skjern Kommunes andel af dette beløb udgør kr. 54.465.078.

Energnist (affaldsforbrænding)

HMN Naturgas I/S

Der er solidarisk hæftelse overfor selskabet af alle tilsluttede kommuner. Ringkøbing-Skjern Kommunes andel af dette beløb udgør kr. 26.409.721 (3,7310%).

Brand & Redning Midt/Vest I/S

Kommuneleasing

7.002.586

Herning Kommune, Ikast-Brande Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune hæfter solidarisk overfor Kommuneleasing.

Midttrafik, Busselskabet Århus Sporveje Kommuneleasing Kommunekredit Udbetaling Danmark (solidarisk hæftelse) Kommunekredit Soldiarisk hæftelse, i alt

135.100.201

Alle 19 kommuner i Region Midtjylland hæfter solidarisk overfor Kommuneleasing. Alle 19 kommuner i Region Midtjylland hæfter solidarisk overfor Kommunekredit.

900.440.026

Solidarisk hæftelse for fire lån udstedt af Kommunekredit.

96.866.472

1.987.931.170

Øvrige forpligtelser Varmeværker: Kommunekredit Vestjysk Bank

136.244.359 1.111.134

Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S: Kommunekredit

22.598.920

Ringkøbing-Skjern Renseanlæg A/S: Kommunekredit

28.979.784

Ringkøbing-Skjern Vand: Kommunekredit

168.413.138

Ringkøbing-Skjern Erhverv A/S: Kommunekredit

17.307.835

Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S: Kommunekredit

39.165.030

Højmark Vandværk A.m.b.A.: Kommunekredit

1.376.482

Energnist I/S: Kommunekredit

328.808.378

Idrætscentre og -haller: Ringkøbing og Omegns Firmaidræt Vestjysk Bank Nordea Ringkjøbing Landbobank Nykredit

192.402 95.665 1.254.620 15.764.060

42

ÅRSRAPPORT 2016

32


Emne

Forpligtelse pr. 31/12-2016

DSI Idrætscentret i Tarm Nykredit Kommunekredit

10.761.795 9.287.898

Borris Sports-og Kulturcenter Skjern Bank

116.179

Ringkøbing-Skjern Kulturcenter Kommunekredit

7.741.742

Rækker Mølle Hallen Kommunekredit

1.373.619

Videbæk Idræts- og Fritidscenter Kommunekredit

11.612.963

Spjald Fritidscenter Kommunekredit

1.070.952

Vandrerhjem: Ringkøbing Vandrerhjem BRFkredit Arbejdsmarkedets Feriefond

591.330 3.000.000

Hvide Sande Vandrerhjem Arbejdsmarkedets Feriefond

320.000

Ringkøbing-Skjern Boligforening Kommunekredit

14.810.007

Land, By og Kultur, Dagtilbud og Undervisning samt Service og Digitalisering, Ringkøbing-Skjern Kommune Kommuneleasing, operationel leasing

825.331

Ringkøbing Plejehjem Kommunekredit

5.171.005

Hvide Sande Havn Kommunekredit

83.065.005

Øvrige forpligtelser, i alt

911.059.632

Garantier vedr. almennyttigt boligbyggeri mv. Stats- og statsgaranterede lån: Med regaranti: Realkredit Danmark Nykredit BRFkredit A/S LR Realkredit A/S

4.141.347 80.302.520 6.003.806 0

Uden regaranti: Realkredit Danmark Nykredit BRFkredit A/S LR Realkredit A/S

73.024.275 188.656.090 49.084.930 43.606.162

Boligbyggeri mv., i alt

444.819.130

TOTAL Heraf: Soldiarisk hæftelse Boligbyggeri mv. Øvrige forpligtelser

Bemærkninger

3.343.809.933 1.987.931.170 444.819.130 911.059.632 3.343.809.933

43

ÅRSRAPPORT 2016

32


Eventualrettigheder Fortegnelse over eventualrettigheder pr. 31-12-2016 Eventualrettigheder er kendetegnet ved, at kommunen har en fordring mod en given debitor. Fordringen bliver først effektueret, hvis en særlig begivenhed indtræffer, f.eks. salg af bygning, eller bygningens overgang til andet formål.

Debitor Skoler: Den selvejende institution, Hover-Torsted Friskole

Bemærkninger, herunder oplysninger om eventuel sikkerhedsstillelse

Såfremt skødemodtager ophører med at drive undervisningsvirksomhed, skal ejendommen tilbydes Ringkøbing-Skjern Kommune til en pris svarende til kontantværdien af den på overdragelsestidspunktet værende restgæld på pantebreve i ejendommen.

Den selvejende institution, Velling Friskole

Såfremt skødemodtager ophører med at drive undervisningsvirksomhed, skal ejendommen tilbydes Ringkøbing-Skjern Kommune til en pris svarende til kontantværdien af den på overdragelsestidspunktet værende restgæld på pantebreve i ejendommen.

Den selvejende institution, Ølstrup Friskole

Såfremt skødemodtager ophører med at drive undervisningsvirksomhed, skal ejendommen tilbydes Ringkøbing-Skjern Kommune til en pris svarende til kontantværdien af den på overdragelsestidspunktet værende restgæld på pantebreve i ejendommen.

Øvrige: Den selvejende institution, Fiskeriets Hus

Pantebrev af marts 1992. Forfalder til fuld indfrielse, hvis den pantsatte ejendom overgår til anden anvendelse eller, hvis den selvejende institution Fiskeriets Hus ophører med at eksistere (100.000 kr.).

Den selvejende institution, Fiskeriets Hus

Gældsbrev af 10. september 1997.Forfalder til fuld indfrielse uden opsigelse straks hvis institutionens formål ændres eller institutionen opløses, hvis institutionen ophører med at drive aktivitetshus/museum og ved salg af den selvejende institution Fiskeriets Hus faste ejendom (200.000 kr.).

Fonden "Smedenes Hus"

Pantebrev af 19. marts 1992. Forfalder til omgående indfrielse ved salg af de pantsatte ejendomme, ved ejendommenes overgang til anden anvendelse eller hvis fonden "Smedenes Hus" ophører med at eksistere (300.000 kr.).

Museumsforeningen for Ringkjøbing og Omegn

Pantebrev af 30. maj 1973. Kan opsiges til udbetaling, såfremt det pantsatte overgår til andet formål (40.000 kr.).

Den selvejende institution, Dansk Veteranflysamling

Pantebrev af 19. januar 1991. Forfalder til indfrielse uden varsel, hvis institutionen ophører med at eksistere eller ejendommen afhændes eller overgår til andet formål.'(150.000 kr.).

Brejninggård Efterskole, Spjald

Gældsbrev af 29. juli 1976 til afløsning af pantebrev af 6. juni 1946 (3.000 kr.).

Fjordvang Skolegård, Velling, Ringkøbing

Gældsbrev af 23. juni 1976 til afløsning af pantebrev af 29. maj 1947 (3.000 kr.).

Ringkøbing Kommune, scene i Vesterhavs-Hallen

Gældsbrev af 18. januar 1983 på 150.000 kr. vedrørende lån til scenebyggeri. Nedskrevet til 75.000 kr. i 1993 (75.000 kr.).

Fonden Smedenes Hus, Lem

Gældsbrev af 18. august 2004 (470.000 kr.). Forfalder til indfrielse ved hel eller delvis salg af ejendom, eller hvis institutionens formål ændres.

Den selvejende institution, Fiskeriets Hus

Gældsbrev af 14. januar 2005 (600.000 kr.). Forfalder til indfrielse ved hel eller delvis salg af ejendom, eller hvis institutionens formål ændres.

Uddannelsescenter, Ringkøbing-Skjern, (Skjern Tekniske Skole)

29/3-1993 - Engangstilskud på særligt aftalte vilkår (2.750.000,00 kr.)

44

ÅRSRAPPORT 2016


Aktier og andelsbeviser Værdien af aktier, andelsbeviser m.v. pr. 31-12-2016 (1.000 kr.)

02 Indskudskapital 003 Naturgas Midt Nord I/S (HMN) 010 Ringkøbing-Skjern Erhvervsudvikling 016 KP-PENSION 017 Vestjydsk Andel 018 Vesterhav Syd A/S 04 Aktier 001 Spjald Flyveplads 002 Karup Lufthavn 004 Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S 006 Messecenter Herning 008 Ringkøbing K

Kommunens ejerandel

Beløb

3,731% 19,355% 0,625% 0,004%

2.109.626.662 411.697 3.725.000.000 740.683.634

78.710.188 79.683 23.281.250 32.164 666.667

50,139% 7,773% 100,000% 1,240% 25,000%

124.132 15.916.000 2.766.613.000 114.320.000 55.614.062

62.239 1.676.305 2.766.613.000 1.417.347 16.903.516

9.528.309.187

2.889.442.359

TOTAL

ÅRSRAPPORT 2016

Selskabets egenkapital

side 38

45


Anvendt regnskabspraksis Generelt Ringkøbing - Skjern kommunes regnskab aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinjer, der er fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet i Budget- og Regnskabssystem for kommuner. Regnskabet aflægges som et totalregnskab, der omfatter alle drifts-, anlægs- og kapitalposter. I regnskabet indgår tillige udgifter, indtægter, aktiver og gæld vedrørende de selvejende institutioner, som kommunen har driftsoverenskomst med. Kommunens regnskabspraksis er detaljeret fastlagt i et bilag, samt kasse- og regnskabsregulativet, men skal her skitseres overordnet: God bogføringsskik Kommunens bogføring foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik. Den gode bogføringsskik kan beskrives som den praksis, der til enhver tid anses for god skik og brug blandt kyndige og ansvarsbevidste fagfolk inden for bogføringsområdet. Det er en forudsætning for god bogføringsskik, at reglerne i Budget- og Regnskabssystem for kommuner samt øvrige relevante forskrifter er fulgt. Regnskabsmaterialet omfatter de faktiske registreringer, herunder transaktionsspor, beskrivelser af bogføringen, herunder aftaler om elektronisk dataudveksling, beskrivelser af systemer til at opbevare og fremfinde opbevaret regnskabsmateriale, bilag og anden dokumentation, oplysninger i øvrigt, som er nødvendige for kontrolsporet, regnskaber samt revision.

inden udløbet af supplementsperioden, der slutter ultimo februar i det nye regnskabsår. Anlægsudgifter indregnes i regnskabsopgørelsen i de regnskabsår, hvori anlægsudgiften afholdes. Præsentation af årsregnskabet Årsregnskabets primære funktion er at kunne sammenholde regnskabet med budgettet, der er opgjort efter udgiftsbaserede principper. Årsregnskabet indeholder en afrapportering af kommunens resultat og præsentation af kommunens væsentlige faglige resultater og aktivitetsniveau. Ringkøbing-Skjern Kommune har i det udfærdigede regnskab valgt at vise udgifterne på fagudvalgsniveau. Ekstraordinære poster Her beskrives eventuelle dispositioner, som er ekstraordinære for det pågældende regnskabsår. Der sondres mellem indtægter og omkostninger afledt af kommunens primære og ekstraordinære aktivitet. Sidstnævnte vedrører aktiviteter, der ikke forventes at være tilbagevendende, og som ikke har sammenhæng til den ordinære aktivitet, f.eks. ekstraordinære tab eller ekstraordinær afhændelse af aktiver. Bemærkninger til regnskabet Styrelsesloven fastsætter, at årsregnskabet i fornødent omfang skal være ledsaget af bemærkninger, navnlig vedrørende væsentlige afvigelser mellem bevillings- og regnskabsbeløb. Der udarbejdes bemærkninger til driftsindtægter og -udgifter i forhold til det oprindelige budget på bevillingsniveau.

Ændringer i anvendt regnskabspraksis i forhold til foregående år Regnskabet aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år (2015).

Der skal også udarbejdes bemærkninger til regnskabet i tilfælde, hvor der nok er overensstemmelse mellem regnskabs- og bevillingsbeløb, men hvor de aktiviteter eller formål, som var forudsat ved bevillingsafgivelsen, ikke er realiseret.

Regnskabsopgørelse Driftsudgifter og -indtægter indregnes i det regnskabsår de vedrører, jf. transaktionsprincippet, forudsat at de er kendte for kommunen

Balancen Præsentation af balancen Formålet med balancen er at vise kommunens aktiver og passiver opgjort henholdsvis ultimo

46

ÅRSRAPPORT 2016


regnskabsåret og året før, idet der ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtigelser. Økonomi- og Indenrigsministeriet har fastsat formkrav til, hvordan balancen skal udarbejdes. Balancen er opstillet efter disse formkrav. Materielle anlægsaktiver Aktiver indregnes som hovedregel i balancen til kostpris, og afskrives lineært over den forventede levetid. Der afskrives fuldt ud i anskaffelsesåret / ibrugtagningsåret. Ejendomsretten dokumenteres via bogførte fakturaer og leasingaftaler m.v. Ejendomsretten til de indregnede grunde og bygninger er i fornødent omfang dokumenteret via tingbogsattester. Aktiver med en levetid på 1 år eller derunder samt aktiver under 100.000 kr. - afskrives straks og registreres således ikke i anlægskartoteket. Indretning af lejede lokaler samt anlæg, driftsmateriel og inventar, herunder edb-udstyr, måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen, samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Udgifter på over 100.000 kr., der medfører en væsentlig forbedring af et aktivs egenskaber eller en væsentlig forlængelse af et aktivs levetid, aktiveres sammen med det pågældende aktiv og afskrives over den nye levetid eller restløbetiden. Udgifter til mindre reparationer o. lign. som ikke har væsentlig indflydelse på aktivets levetid eller egenskaber i øvrigt, udgiftsføres i det regnskabsår, hvori de afholdes, og afskrives straks. Scrapværdier registreres ikke Hvis et anlægsaktiv er væsentlig forringet i forhold til registreringen i anlægskartoteket, skal det nedskrives, når det konstateres, at værdiforringelsen er varig. Anlægsaktiver opskrives som hovedregel ikke. Grunde og bygninger Ejendomme anskaffet før 1. januar 1999 er pr. 1. januar 2007 værdiansat til ejendomsvurderingen for ejendommen pr. 1. januar 2004 fratrukket af-

ÅRSRAPPORT 2016

skrivninger frem til 1. januar 2007, samt tillagt forbedringer foretaget i perioden fra 1.1.2004 til 31.12.2006. Bygninger og grunde anskaffet efter 1. januar 1999 er værdiansat til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger frem til 1. januar 2007. Der afskrives ikke på grunde. Til en bygning medregnes installationer, som er nødvendige for bygningens funktion. Dette gælder for særlige installationer samt grundforbedringer f.eks. kloakering samt have- og parkeringsanlæg. Kommunale stadionanlæg medtages som en bygningsdel i anlægskartoteket. Øvrige materielle anlægsaktiver Øvrige materielle anlægsaktiver er indregnet til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger frem til 1. januar 2007. Såfremt der er afveget fra levetiderne udmeldt af Økonomi- og Indenrigsministeriet er dette anført som note i regnskabet. Der afskrives ikke på materielle anlæg under udførelse. Først når anlægget er taget i brug, påbegyndes afskrivning over anlæggets forventede levetid. Værdiansættelsen sker efter de afholdte omkostninger på opgørelsestidspunktet. Infrastrukturelle anlægsaktiver (veje, signalanlæg, broer mv.) samt ikke-operationelle anlægsaktiver (arealer til rekreative formål samt naturbeskyttelses- og genopretningsformål) indregnes ikke i balancen. Finansielt leasede anlægsaktiver Leasingkontrakter for materielle anlægsaktiver, hvor Ringkøbing-Skjern Kommune har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing) indregnes til leasinggælden. Leasinggælden måles som den laveste af enten dagsværdien af det leasede aktiv, eller nutidsværdien af minimumsleasingydelserne med tillæg af omkostninger.Ved beregning af nutidsværdien anvendes den interne rente i leasingkontrakten som diskonteringsfaktor, hvis denne er tilgængelig. Ellers anvendes Ringkøbing-Skjern kommunes alternative lånerente. Finansielt leasede anlægsaktiver afskrives over den forventede levetid. Hvor kontraktperioden er kortere end den forventede levetid, anvendes den korteste levetid.

47


Immaterielle anlægsaktier Immaterielle anlægsaktiver afskrives lineært over maksimalt 10 år. Ved kontrakter, aftaler o. lign. anvendes så vidt muligt den gældende kontraktperiode. Finansielle anlægsaktiver - aktier og andelsbeviser Andele af interessentskaber, som RingkøbingSkjern Kommune har medejerskab i, indgår i balancen med den andel af virksomhedernes indre værdi, jf. senest foreliggende årsregnskab, som svarer til kommunens ejerandel. For noterede aktier foretages indregningen til kursværdien pr. 31. december i regnskabsåret, og for ikke noterede aktier og andre kapitalandele (andelsbeviser o. lign.), foretages indregningen efter indre værdis metode. Finansielle anlægsaktiver – langfristede tilgodehavender Tilgodehavender er optaget i balancen til nominel værdi under de respektive regnskabsposter hertil. Der nedskrives til imødegåelse af forventede tab til nettorealisationsværdien. Omsætningsaktiver - varebeholdninger Udgifter til indkøb af råvarer, hjælpematerialer samt andre forbrugsvarer udgiftsføres på anskaffelsestidspunktet. Der er krav om registrering af varebeholdninger over 1 mio. kr. og/eller beholdninger med væsentlige forskydninger i lagerets størrelse fra år til år. Varebeholdning måles til kostpris efter FIFOprincippet, hvor lagerstyring findes. Omsætningsaktiver - fysiske aktiver til salg Fysiske aktiver til salg registreres til salgsprisen eller nettorealisationsværdi, hvor denne er lavere. Også grunde med en salgsværdi under kr. 100.000 registreres i anlægskartoteket. Bygninger optages til forventet salgspris. Grunde optages til forventet salgspris minus endnu ikke afholdte byggemodningsudgifter. Bygninger som tages ud af drift og sættes til salg reguleres til forventet salgspris. Omsætningsaktiver – tilgodehavender – værdipapirer samt likvide aktiver Periodeafgrænsningsposter vedrørende udgifter

48

eller indtægter for efterfølgende regnskabsår optages som tilgodehavende. Hvis der er tale om et passiv anføres tallet med minus. Likvide beholdninger samt kortfristede værdipapirer, der uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelig risiko for værdiændringer, indregnes til nominel værdi og værdipapirer indregnes til dagsværdi (kurs) på balancedagen. Egenkapital I egenkapitalen er også indeholdt selvejende institutioner, som kommunen har indgået driftsoverenskomst med. Finansielle gældsforpligtigelser Langfristet gæld til realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter er optaget med restgælden på balancetidspunktet. Den kapitaliserede restleasingforpligtigelse vedrørende finansielt leasede anlægsaktiver indregnes i balancen som en gældsforpligtigelse, og leasingydelsens rentedel indregnes over kontraktens løbetid i resultatopgørelsen. Andre gældsforpligtigelser, som omfatter gæld til leverandører, andre myndigheder samt anden gæld, måles til nominel værdi. Hensatte forpligtigelser Forpligtigelser indregnes i balancen, når kommunen på balancedagen har en retslig eller faktisk forpligtigelse, som resultat af en tidligere begivenhed, og det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på kommunens økonomiske ressourcer, og der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtigelsen. Pensionsforpligtigelser, der ikke er forsikringsmæssigt afdækket vedrørende tjenestemandsansatte og ansatte på tjenestemandslignende vilkår, optages i balancen under forpligtigelser. Kapitalværdien af pensionsforpligtigelsen er beregnet aktuarmæssigt ud fra forudsætninger fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Minimum hvert 5. år foretages en aktuarmæssig beregning af pensionsforpligtelsen vedrørende tjenestemænd. Økonomi- og Indenrigsministeriet har fastlagt en pensionsalder på 62 år og opgørelsesrente på 2 %. Forpligtelsen er senest opgjort med udgangspunkt i aktuarberegningen pr. 31.12.2013.

ÅRSRAPPORT 2016


Pension til afgåede borgmestre samt lærere i den lukkede gruppe medtages ligeledes i forpligtelsen. Andre forpligtigelser. Andre forpligtelser f.eks. erstatningskrav el.lign., vil såfremt kravet kan opgøres pålideligt og at det er sandsynligt, at kravet ville bevirke et træk på kommunens økonomi, være bogført i regnskabet. Da Ringkøbing-Skjern Kommune er selvforsikret for arbejdsskadeområdet, er der i regnskabet afsat et aktuarmæssigt opgjort beløb til imødegåelse af erstatninger for arbejdsskader, herunder betaling af lægeerklæringer, mén-erstatning og erhvervsevnetab mv. Taksterne som årligt opkræves hos institutioner m.v., prisfremskrives ikke, da taksterne skal opkræves efter ”hvile i sig selv” princippet.

Autoforsikringer. Kommunen har en selvrisiko på 5.000 kr. på ansvar og brand, og er selvforsikret på kaskoskader. Forsikring beregner en motorkøretøjspræmie med faste beløb pr. 1 mio. kr. i nyværdi for hhv. kasko, ansvar og brand, som pålignes institutioner mv. Denne præmie anvendes til betaling af forsikringspræmie til forsikringsselskabet for ansvar og brand, samt til solidarisk betaling af selvrisiko og alle kaskoskader. Noter til driftsregnskab og balance Der er udarbejdet noter til henholdsvis driftsregnskab og balance i det omfang, der er væsentlige forhold, som bør belyses, og/eller Økonomi- og Indenrigsministeriet har stillet krav om noteoplysning / regnskabsbemærkning. Levetider Levetider er fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet og følgende afskrivningsperioder anvendes:

For bygnings- og løsøre forsikringer har Ringkøbing-Skjern Kommune en selvrisiko på 250.000 kr. pr. skade. Forsikring beregner en bygningspræmie pr. m2 og en løsørepræmie pr. kr. i sum, som pålignes institutioner mv. Denne præmie anvendes til betaling af forsikringspræmie til forsikringsselskabet samt til solidarisk betaling af skader under 250.000 kr.

Levetider Kategori

Afskrivningsperiode

Afskrivningsperiode

Anskaffet før 1.1.2007

Anskaffet efter 1.1.2007

50 år 30 år 30 år 15 år

45 år 30 år 25 år 15 år 10 år

002 Tekniske anlæg, maskiner, større special-udstyr og transportmidler: Maskiner Specialudstyr Transportmidler

15 år 10 år 8 år

10 år 5 år 5 år

003 Inventar, PC’er og andet it udstyr: It og andet kommunikations-udstyr samt større servere Kontor- og institutionsinventar

3 år 5 år

3 år 3 år

001 Bygninger: Administrative formål Forskellige serviceydelser Boligformål Diverse formål Indretning af lejede lokaler

ÅRSRAPPORT 2016

49


Årsrapport 2016  

Her kan du læse Årsrapporten 2016

Årsrapport 2016  

Her kan du læse Årsrapporten 2016