Page 1

OPEN Fashionabel HEARTintegration OPEN HEART er et modeshow og en udstilling der synliggør, hvordan kvinder med anden etnisk baggrund og den danske modebranche kan forenes i et fælles univers. Modeshowet og udstillingen finder sted den 18. februar 2011 i Ny Tap på Vesterbro, og er gratis for alle. OPEN HEART er resultatet af et samarbejde mellem studerende fra KEA Design/Business og indvandrerkvinder fra projektet ”I tråd med verden”. Projektet udspringer af ideen om åbenhed og anerkendelse af at alle mennesker har kompetencer og ressourcer, som er relevante for samfundet. Det handler om, at skabe de rigtige rammer gennem indsigt, tolerance og gensidig respekt. Integrationsprojektet ”I tråd med verden” er et samarbejde mellem Dansk Røde Kors, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Dansk Mode- og Tekstil og KEA – Københavns Erhvervsakademi. Projektet har etableret en designog systue i Ishøj, hvor etniske minoritetskvinder gennem kreativt arbejde kan udvikle og opdatere deres syteknikker. Visionen er at fremme kvinders sociale og økonomiske integration og synliggøre deres håndværkskompetencer og evner overfor den danske designbranche og det danske samfund generelt.

Hvad: OPEN HEART modeshow + udstilling Hvor: Carlsberg Ny TAP, Pasteursvej 52, 1799 Kbh V Hvornår: 18.2.2011, kl. 15-19 (modeshow kl.17) Hvordan: Gratis entré

For mere information: www.kea.dk/openheart www.itraadmedverden.dk

OPEN HEART er et eksempel på et projekt, hvor de studerende på KEA Design/Business har været i tæt samarbejde med kvinderne fra systuen om at udvikle show- og udstillingseffekter samt markedsføre og planlægge eventen. Projektleder fra ”I tråd med verden” Clarissa Berg fortæller: ”Jeg håber at vi sammen med KEA Design/Business kan få skabt en positiv historie om indvandrerkvinder og integration i Danmark. Ved at fokusere på det kreative som hovedelementet i integrationsprocessen, vises de kompetencer som deltagerne besidder. Vi ved fra tidligere samarbejde med danske designere, at det giver kvinderne mere selvtillid og styrke, når de får lov at vise deres kreative produkter frem for offentligheden.”

For yderlige information kontakt Rikke Jørgensen Tlf.: 30592113 eller mail: rik_joergensen@hotmail.com

Pressemeddelse  

Pressemeddelse open heart

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you