Veteranindsatsen. Statusnotat. 311220 by Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet

Erhvervsskolen Tietgen ● Foreningen Veteranhjem Odense ● Haderslev Kommune Nyborg Kommune ● Odense Kommune ● Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet

Veteranindsatsen Statusnotat 6 Pr. 31. december 2020

Erhvervsskolen Tietgen ● Foreningen Veteranhjem Odense ● Haderslev Kommune Nyborg Kommune ● Odense Kommune ● Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet

Indholdsfortegnelse Forord………………………………………………………………………………………………...

Refleksion: Hvad har vi lært?……………………………………………………………….........

1.0.

Veteranindsatsens organisation..............................................................................

Projektets ledelse..................................................................................................................................... Styregruppen............................................................................................................................................ Ressourcegruppen................................................................................................................................... Den operative arbejdsgruppe...................................................................................................................

3 3 4 4

2.0.

Kernen i Veteranindsatsen.......................................................................................

3.0.

Resultater..................................................................................................................

Resultatopgørelse.................................................................................................................................... Samfundsøkonomisk effekt......................................................................................................................

7 7

Hvad er hemmeligheden?.........................................................................................

Problemfyldt målgruppe kræver tværfagligt og -sektorielt samarbejde..................................................... Hvorfor betaler kommunerne ikke selv?.................................................................................................... Efterværn.................................................................................................................................................

8 8 9

4.0.

5.0.

Formidling.................................................................................................................

Sociale medier.......................................................................................................................................... Hjemmesiden........................................................................................................................................... Forårsmøde.............................................................................................................................................. Artikler...................................................................................................................................................... Podcasts.................................................................................................................................................. Interviews................................................................................................................................................. Politikere og officerer................................................................................................................................ Andre formidlingsinitiativer.......................................................................................................................

10 10 10 10 11 13 13 16

6.0.

Forankring.................................................................................................................

7.0.

Kontrolkommuner.....................................................................................................

Opgaveprioritering og kendskab til målgruppen........................................................................................ Samarbejdet - konkurrenter eller kolleger?............................................................................................... Veteraners indgang til kommunerne - ingen faste procedurer................................................................... Erfaring og kompetence............................................................................................................................

18 19 20 20

Evaluering.................................................................................................................

Den eksterne evaluering Veteranernes evaluering Veterancentrets evaluering

20 24 27

Perspektiver efter Veteranindsatsen.......................................................................

Veteranindsats Danmark.......................................................................................................................... Veteraner ind i eud.................................................................................................................................... Veteraner og transporterhvervet...............................................................................................................

30 31 31

8.0.

9.0.

Bilag 1: Veteranindsatsens aktivitetsprogram

Erhvervsskolen Tietgen ● Foreningen Veteranhjem Odense ● Haderslev Kommune Nyborg Kommune ● Odense Kommune ● Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet

Forord Veteranindsats Fyn, siden Veteranindsatsen i Region Syddanmark, i daglig tale blot Veteranindsatsen, er et treårigt udviklingsprojekt, der startede den 1. december 2017. Novo Nordisk Fonden finansierer Veteranindsatsen, der har til formål at styrke livsdueligheden hos veteraner med psykiske mén efter krigstjeneste i udlandet. Projektet består af følgende hovedaktiviteter: • • • •

Detailplanlægge forløbet Rekruttere deltagere Gennemføre ni aktiviteter fordelt på tre indsatsområder (aktivitetscirklen) Afholde møder (styregruppe, projektgruppe, ressourcegruppe, workshop, forårsmøde og nationalt møde) Dokumentere og evaluere Formidle og forankre

• •

Projektet er beskrevet i en projektbeskrivelse af 7. juli 2017 med titlen Veteranindsats Fyn - Styrket livsduelighed for psykisk sårbare veteraner. Efter aftale den 30. marts 2020 med Novo Nordisk Fonden er projektets formelle afslutningstidspunkt rykket til udgangen af 2020 på grund af Corona-situationen. Det operative arbejde med veteraner ophørte pr. 1. juli i år. Efterfølgende er der ikke startet nye hold. Efterværnet er dog opretholdt hele tiden igennem sommeren og efteråret. Desuden er praktikophold, der var aftalt for deltagere på det sidste hold 6, men udskudt som følge af situationen med COVID 19, blevet aktiveret. Andet halvår 2020 er derudover brugt på at dokumentere, evaluere, formidle og forankre Veteranindsatsen i Region Syddanmark. Desuden er der arbejdet videre med planerne om Veteranindsats Danmark og andre udløbere af det oprindelige projekt i Region Syddanmark. Statusnotater Projektarbejdet er dokumenteret i seks statusnotater: Nr. 1 2 3 4 5 6

Dato

Periode

22. maj 2018 15.november 2018 15. maj 2019 15. november 2019 1. juni 2020 22. januar 2021

1. december 2017 - ultimo maj 2018 23. maj 2018 - medio november 2018 15. november 2018 - medio maj 2019 15. maj 2019 - medio november 2019 15. november 2019 - ultimo maj 2020 1. juni 2020 - 31. december 2020

De første fem statusnotater udgør tilsammen en logbog, der registrerer aktiviteter og begivenheder kronologisk i projektforløbet måned for måned.

Erhvervsskolen Tietgen ● Foreningen Veteranhjem Odense ● Haderslev Kommune Nyborg Kommune ● Odense Kommune ● Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet

Dette sjette og sidste statusnotat adskiller sig fra de øvrige ved at indeholde en tværgående og tematisk belysning af aktiviteter og resultater. Tilsammen udgør de seks statusnotater afrapporteringen af Veteranindsatsens forløb, fremdrift og resultater. Herudover er der indsendt halvårsrapporter til Novo Nordisk Fonden den 24. maj 2018, 15. januar 2019, 29. juni 2019, den 2. januar og 12. juli 2020 samt den 22. januar 2021. Der er ligeledes foretaget årlige indberetninger den 14. januar 2019, den 10. januar 2020 og den 22. januar 2021 til fondens Researchfish, der bruges til at registrere og formidle forsknings- og projektresultater. Refleksion: Hvad har vi lært? Har arbejdet med Veteranindsatsen gjort os klogere? Ved vi mere om, hvilken hjælp veteraner med særlige udfordringer har brug for? Ved vi, hvordan hjælpen skal ydes for at give veteranerne i projektets målgruppe størst nytteværdi?  Vi er blevet klogere med hensyn til rækkefølgen af de tre centrale begreber i aktivitetscirklen, som udgør kernen i aktivitetsprogrammet: Fællesskab, anerkendelse og selv- eller livsmestring. De kommer i den nævnte rækkefølge. Faktorernes orden er ikke ligegyldig. Det er afgørende at etablere et fællesskab, som veteranerne i projektets målgruppe - de såkaldt gule veteraner - føler sig hjemme i, fordi de er blandt ligesindede og ligestillede med hensyn til erfaring fra udstationering i krigsramte lande. Af fællesskabet udspringer anerkendelsen. Med fællesskab og anerkendelse som afsæt er det muligt at få bedre styr på sit liv og opleve en større grad af livskvalitet. Det dokumenterer deltagerevalueringerne, jf. nærmere i afsnit 8.0. Vi har arbejdet ud fra den teori, at veteraner med særlige udfordringer får et bedre liv, når de gennemfører aktivitetsprogrammet. Det er en udviklings- og især en forandringsproces, som veteranerne har taget del i. For at få den ønskede effekt - øget livsduelighed eller livskraft - er det imidlertid vigtigt, at veteranerne erkender deres livssituation. Veteranindsatsen er derfor et udviklingsprojekt med et tydeligt eksistentielt sigte.  Vi er ligeledes blevet klogere, hvad angår spørgsmålet om at identificere, screene og rekruttere veteraner til et projekt som Veteranindsatsen. Enhver med kendskab til veteranmiljøet ved, at især veteraner med særlige udfordringer er tilbøjelige til at isolere sig. De skal opsøges, og der skal etableres en tillidsfuld relation baseret på ligeværd. Det gør man ved at alliere sig med personer, der afspejler veteranerfaringer, pædagogisk viden og socialfaglig kompetence, og som evner at kontakte veteraner og pårørende, hvor de befinder sig både stedligt og i overført betydning. Som udtrykt af Søren Kierkegaard:

Erhvervsskolen Tietgen ● Foreningen Veteranhjem Odense ● Haderslev Kommune Nyborg Kommune ● Odense Kommune ● Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet

”At man, når det i sandhed skal lykkes en at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst.”1 Det er tillige vigtigt at kunne etablere et godt samarbejde med kommunerne, der har myndighedsansvaret, veterankoordinatorerne og sagsbehandlerne. Relationskompetence er nøgleordet.  Vi er endelig blevet klogere, når det drejer sig om at forstå, at veteranernes udfordringer er så komplekse, at der ikke findes en bestemt løsning, som passer til alle. One size fits all, gælder ikke her. Har man forståelse for kompleksiteten, er der mulighed for dialog, som kan åbne døre til en bedre, mere aktiv og samtidig fredfyldt tilværelse nogenlunde eller muligvis helt fri for dæmoner. Kompleksiteten kan håndteres i et samarbejde mellem fagfolk med forskellige, men supplerende kompetencer. Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde er vejen frem. Det er lykkedes meget fint i Veteranindsatsen, der baseres på et samarbejde mellem en erhvervsskole, frivillige foreninger, myndigheder og virksomheder. Uden den form for samarbejde, er det ikke muligt at yde en effektiv hjælp til veteraner med særlige udfordringer. Ovennævnte tredje erkendelse bekræfter, at Veteranindsatsens helhedsprægede tilgang, der tager udgangspunkt i hver enkel veterans situation og håb for fremtiden, er virkningsfuld. Også det dokumenterer deltagerevalueringerne. 1.0. Veteranindsatsens organisation Veteranindsatsens organisation består af en projektledelse, en styregruppe, en ressourcegruppe og en operativ arbejdsgruppe. Projektets ledelse Søren Carøe og Anette Lykke Jensen, henholdsvis projektleder og assisterende projektleder, har afholdt ugentlige telefonmøder med en fast dagsorden siden den 30. august 2018. Frem til udgangen af maj 2020 er der afholdt 70 telefonmøder. Søren Carøe, Anette Lykke Jensen og procesleder Alexander Steen Boe har tillige holdt et enkelt Skype-møde. Desuden har Søren Carøe, Anette Lykke Jensen og Alexander Steen Boe afholdt statusmøder den 22. maj 2018, 4. juli 2018, 22. januar 2019, 28. marts 2019, 14. maj 2019, 28. maj 2019 og 26. september 2019. Det var planen at afholde et statusmøde den 13. marts 2020, men det blev aflyst på grund af Corona-situationen. Styregruppen Styregruppen har følgende medlemmer:  

Bestyrelsesformand Søren Carøe, Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, formand for styregruppen Chefkonsulent Anette Lykke Jensen, Tietgen KompetenceCenter, assisterende projektleder

Fra Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed. En ligefrem Meddelelse, Rapport til Historien, C.A. Reitzels Forlag, 1859.

Erhvervsskolen Tietgen ● Foreningen Veteranhjem Odense ● Haderslev Kommune Nyborg Kommune ● Odense Kommune ● Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet

    

Fhv. major Henrik Dyhr, Foreningen Veteranhjem Odense Veterankoordinator Jens Chr. Raakjær, Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Odense Kommune (indtil udgangen af 2019) Områdeleder Henriette Korf Graversen, Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Odense Kommune (fra primo 2020) Veterankoordinator Eva Lunde Pedersen, Nyborg Kommune Veterankoordinator Mogens Hertz Østergaard, Haderslev Kommune

Følgende er tilforordnet styregruppen:    

Erhvervskonsulent Steen Christensen, Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet Professor dr.phil. Ole Fogh Kirkeby, projektets evaluator Procesleder Alexander Steen Boe, Veteranindsatsen og Tietgen KompetenceCenter Daglig leder Hannah M. Ussing, Veteranhjem Odense

Styregruppen har holdt tre møder, nemlig den 28. november 2018, den 22. maj 2019 og den 29. november 2019. Et fjerde møde, der var berammet til den 16. juni 2020, måtte aflyses med dags varsel, fordi en mødedeltager oplyste, at hun var eksponeret for smitte med Coronavirus. Ressourcegruppen Veteranindsatsen har tilknyttet en række ressourcepersoner med værdifulde kompetencer og erfaringer med mennesker med psykosociale problemer. De pågældende har særlig indsigt i målgruppen eller rummer anden relevant viden, som bidrager til at kvalificere forløb og aktiviteter. Ressourcepersonerne deltog i en kick off workshop den 6. marts 2018 på Soldaterhjemmet Dannevirke i Odense sammen med styregruppen m.fl. og er efterfølgende blevet informeret med regelmæssige mellemrum om projektets fremdrift. Flere medlemmer af ressourcegruppen har desuden været involveret i forskellige projektrelaterede aktiviteter. Den operative arbejdsgruppe Det operative arbejde i forhold til veteraner, kommuner, militære etablissementer, virksomheder m.fl. er gennemført af procesleder Alexander Steen Boe, socialfaglig konsulent Eva Lunde Pedersen, trivsels- og netværkskonsulent Maj-Britt Rosenkjær samt kommunikationsmedarbejder Johnny Danner Danielsen. Desuden har der været tilknyttet såvel pårørendekoordinatorer som mentorer. Sidstnævnte har alle baggrund i Forsvaret. 2.0. Kernen i Veteranindsatsen Hvordan rekrutterer, motiverer og fastholder man veteraner med særlige udfordringer? En del af svaret findes i den black box, der er vist i figuren på næste side:

Erhvervsskolen Tietgen ● Foreningen Veteranhjem Odense ● Haderslev Kommune Nyborg Kommune ● Odense Kommune ● Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet

Teksturen i figursymbolerne i venstre side illustrerer, at veteranerne er skadede på hver deres måde. Når veteranerne har afsluttet aktivitetsprogrammet, symboliserer de forskelligt farvede aktive piktogrammer i højre side, at de er unikke mennesker med hver deres kompetence og ressourcer, der gør dem til handlende individer. Arbejdet med veteranerne på de seks hold har dokumenteret effekten af denne tilgang. Vi kan også forklare, hvorfor den har effekt: Vi tager individuelle hensyn, og vi har en helhedspræget tilgang til de enkelte deltagere - det såkaldt 360 graders blik, som aktivitetscirklen - Fællesskab, Anerkendelse, Livsmestring - er udtryk for. Andre projekter lægger også vægt på livsmestring. Koblingen til fællesskab og anerkendelse er imidlertid en ny måde at arbejde med mennesker med traumer på. Det særlige er, at aktiviteterne i Veteranindsatsen udspiller sig så tæt på veteranernes virkelighed som muligt. Øget livsmestring forudsætter tillige et nært samarbejde mellem civilsamfundet, erhvervsskoler, offentlige myndigheder (jobcentre og socialforvaltninger) og virksomheder. Figuren fortæller ikke direkte, hvordan man får fat i veteraner med særlige udfordringer. Vi har imidlertid knækket koden, der består i at skabe en bæredygtig arbejdsdeling mellem kommunale veterankoordinatorer og en procesleder, der selv er veteran, og som har en socialpædagogisk uddannelse:  Veterankoordinatorerne gennemfører en intensiv oplysningskampagne på de indre linjer i de respektive kommuner over for ansatte, ledere og politikere. De fortæller, hvad arbejdet som veterankoordinator går ud på, hvad man kan bidrage med, hvilke muligheder Veteranindsatsen giver, og hvilke forudsætninger potentielle deltagere skal opfylde for at kunne blive visiteret til projektet. Nøgleordene i den interne markedsføring er vedholdende opfølgning.

Erhvervsskolen Tietgen ● Foreningen Veteranhjem Odense ● Haderslev Kommune Nyborg Kommune ● Odense Kommune ● Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet

 Proceslederen gennemfører en tilsvarende intensiv og personlig oplysningskampagne eksternt over for interessenter med tilknytning til veteranmiljøet understøttet af dels en massiv kommunikationsindsats på digitale platforme, dels foredrag i forskellige netværksfora med eksterne ressourcepersoner om faglige emner. Desuden forsyner han veterankoordinatorerne med relevante oplysninger og medvirker ligeledes i møder i kommunerne, hvor han fortæller om Veteranindsatsen, hvad tilbuddet indeholder, og hvem der er i målgruppen. Nøgleordene er troværdig oplysning baseret på praktisk kendskab til livet som veteran. Aktivitetsprogrammet er beskrevet i detaljer i bilag 1. Det er afprøvet, udbygget og kvalificeret i løbet af projektperioden. Nok så væsentligt er det evalueret af veteranerne. Deres evalueringer af de forskellige læringsemner er citeret i afsnit 8.0.

Teambuilding i det fri. Hold 3, foråret 2019. Foto: Johnny Danner Danielsen, Veteranindsatsen.

3.0. Resultater Der er gennemført seks hold med i alt 30 deltagere, jf. oversigten: Hold 1 2 3 4 5 6

Startdato 1. oktober 2018 21.januar 2019 6. maj 2019 2. september 2019 22. oktober 2019 27. januar 2020

Slutdato

Antal deltagere

Lokation

30. november 2018 29. marts 2019 2. august 2019 8. november 2019 20. december 2019 3. april 2020

4 4 5 6 5 6

Odense Odense Haderslev Haderslev Odense Odense

Deltagerne fordeler sig på 11 hjemkommuner: Odense (9), Nyborg (6), Sønderborg (3), Haderslev (2), Kerteminde (2), Kolding (2), Vejle (2), Assens (1), Fredericia (1), Svendborg (1), Aabenraa (1).

Erhvervsskolen Tietgen ● Foreningen Veteranhjem Odense ● Haderslev Kommune Nyborg Kommune ● Odense Kommune ● Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet

28 veteraner har gennemført aktivitetsprogrammet fuldt ud. To veteraner har gennemført det delvist. På hold 5 opgav en deltager at gennemføre aktivitetsprogrammet og blev i stedet hjulpet videre i et andet tilbud. På hold 6 kom en deltager i ordinær beskæftigelse efter 14 dage i forløbet. Dertil kommer 12 veteraner, som ikke har deltaget i aktivitetsprogrammet, men som er blevet hjulpet på anden vis af Veteranindsatsen. Endelig har yderligere 12 veteraner været visiteret til Veteranindsatsen. Screeningen viste imidlertid, at de ikke ville være i stand til at gennemføre forløbet, men at de havde brug for psykiatrisk hjælp. De pågældende er derfor hjulpet videre til andre tilbud. Sammenfattende har Veteranindsatsen pr. 31. december 2020 arbejdet med i alt 54 veteraner med traumer i varierende grad. Resultatopgørelse Job og uddannelse bruges som rehabiliterende faktorer i Veteranindsatsen. De 42 veteraner, der enten har deltaget i aktivitetsprogrammet eller er hjulpet på anden vis, fordeler sig på følgende kategorier: Kategori

Antal

Pct.

I job I virksomhedspraktik I uddannelse Job- og karrierevejledning Socialfaglig støtte og efterværn

20 8 7 2 5

48 19 17 5 12

I alt

101

Hvis deltagere i job, virksomhedspraktik, uddannelse samt job- og karrierevejledning rubriceres i samme kategori, er 37 af de 42 veteraner kommet i selvforsørgelse eller godt på vej til at blive selvforsørgende. Denne andel udgør 88 pct. Det er en bemærkelsesværdig effekt af Veteranindsatsen, der ikke har jobskabelse som primært formål, men at fremme livsduelighed. Her spiller såvel uddannelse som arbejdsmarked naturligvis en vigtig rolle som væsentlige forudsætninger for livsmestring og livskvalitet. En anden vigtig pointe drejer sig om efterværnet, som har vist sin effekt, blandt andet som ”mellemstation” for flere deltagere, der efter en periode er fortsat i job, i virksomhedspraktik eller uddannelse. Antallet af deltagere i efterværn er således aftaget over tid. Se mere om efterværnet i afsnit 4.0. Samfundsøkonomisk effekt Den Sociale Beregner, der er udviklet af Cabi og Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA), gør det muligt at estimere den samfundsøkonomiske effekt af Veteranindsatsen. Resultatet er som følger: Besparede offentlige udgifter i alt pr. år Skatteindtægt i alt pr. år

3.217.000 kr. 1.256.000 kr.

Samfundsmæssig gevinst i alt pr. år

4.473.000 kr.

Erhvervsskolen Tietgen ● Foreningen Veteranhjem Odense ● Haderslev Kommune Nyborg Kommune ● Odense Kommune ● Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet

Den Sociale Beregner estimerer den minimumsværdi, som virksomheder bidrager med til samfundet, når de ansætter personer fra kanten af arbejdsmarkedet. Beregneren tager således ikke hensyn til afledte effekter i form af for eksempel besparede aktiverings- og sundhedsudgifter, færre udgifter til boligstøtte m.v. Samfundsøkonomisk er tilbageløbstiden for Novo Nordisk Fondens investering i Veteranindsatsen ifølge ovenstående beregning godt et år, hvilket er kort for sociale interventioner med en sådan kompleksitet. 4.0. Hvad er hemmeligheden? Veteranindsatsen har opnået gode resultater, så hvad er hemmeligheden? Svaret er netværkssamarbejde, relationskompetence, specialisering og efterværn. Problemfyldt målgruppe kræver tværfagligt og -sektorielt samarbejde Veteranindsatsen baseres som nævnt på et samarbejde mellem en erhvervsskole, frivillige foreninger, myndigheder og virksomheder. Netop denne samarbejdskonstellation kombinerer forskellige, men supplerende kompetencer, hvilket er en væsentlig grund til, at det er lykkedes så godt med projektet. Der er tale om et mix af dels psykologiske, pædagogiske, socialfaglige og uddannelsesmæssige kompetencer, dels viden om og ikke mindst praktisk kendskab til og erfaring med veteraner og Forsvaret, arbejdsmarkedet, erhvervslivet og civilsamfundet. En sådan kompetenceprofil forudsætter en netværksorganisation i stil med Veteranindsatsen, for den findes ikke i en traditionel virksomhed. Vi ved som nævnt også, hvordan vi skal identificere, motivere og fastholde veteraner med psykosociale problemer. Især disse mennesker er tilbøjelige til at holde sig for sig selv på grund af deres helt særlige livssituation. Derfor er relationskompetence afgørende. Det kan beskrives i en enkel formel: a + b = c, hvor a = fællesskab, b = anerkendelse, c = livsmestring Livsmestring er en funktion af tilhørsforhold til mennesker, der kan spejle sig i hinanden på grund af deres unikke veteranerfaringer. Deraf udspringer anerkendelsen. Rækkefølgen af faktorer er altså ikke ligegyldig. Hvorfor betaler kommunerne ikke selv? Når både de menneskelige og de økonomiske resultater er så gode, hvorfor betaler kommunerne så ikke selv? Det er der to grunde til: Den økonomiske grund Kommunerne kan ikke gøre det så billigt som Veteranindsatsen på grund af højere enhedsomkostninger. Det er forståeligt, for kommunerne har mange andre sociale og beskæftigelsesrettede opga-

Erhvervsskolen Tietgen ● Foreningen Veteranhjem Odense ● Haderslev Kommune Nyborg Kommune ● Odense Kommune ● Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet

ver, som de skal finansiere. De skal have et stort organisatorisk apparat, hvilket øger kapacitetsomkostningerne. De er nødt til at have faste omkostninger, hvorimod et projekt som Veteranindsatsen har en forholdsvis større andel variable omkostninger. Den organisatoriske/kompetencemæssige grund Veteranindsatsen er specialiseret og kan koncentrere sig om at løse én opgave. Projektorganisationen er fleksibel, tværsektoriel og tværfaglig med adgang til relevante kompetencer just in time. Veteranindsatsen kan derfor involvere relevante fagpersoner og drage fordel af deres kompetencer efter behov og betale dem for præcis den tid, hvor de arbejder med en given opgave. Derfor har Veteranindsatsen få faste omkostninger. Det er med andre ord økonomisk dyrt for en kommune at opretholde en enhed, der er specialiseret til at tage sig af relativt få, i dette tilfælde veteraner med særlige udfordringer. Det er grunden til, at kommunerne fortrinsvis giver sådanne veteraner samme tilbud som andre borgere med komplekse problemer. En kommune er god til det generelle, Veteranindsatsen er god til det specielle. Novo Nordisk Fonden har således gjort det muligt at efterprøve teorien bag Veteranindsatsen, nemlig at veteraner med traumer opnår øget grad af livsmestring, når de deltager i projektets aktivitetsprogram. Efterværn Efterværnet er fra og med hold 1 gennemført i tæt samarbejde med veteranernes sagsbehandlere i de respektive jobcentre. Der er afholdt regelmæssige møder om veteranernes situation og progression i de afklarende virksomhedspraktikker. Veteranindsatsen har efter ønske fra veteranerne og med accept fra deres sagsbehandlere ligeledes fulgt op på afklarende virksomhedspraktikker. Repræsentanter fra Veteranindsatsen og de virksomheder, der har stillet praktikpladser til rådighed, er derfor mødtes regelmæssigt og haft en dialog om, hvordan praktikopholdet er forløbet. Efterfølgende har det relevante jobcenter fået tilsendt en redegørelse om praktikforløbet med fokus på status og progression. Veteranindsatsens rolle i efterværnet er et resultat af den relation, der er etableret og udviklet sammen med veteranerne gennem det otte uger lange obligatoriske forløb i aktivitetsprogrammet. De veteraner, der er i gang med uddannelse, har som udgangspunkt ingen sagsbehandler i jobcentrene. Veteranindsatsens funktion har i disse tilfælde været at følge og støtte veteranerne i deres uddannelsesforløb, for eksempel ved hyppige møder og trivselssamtaler. Med henblik på at kvalificere efterværnet har socialfaglig konsulent Eva Lunde Pedersen udarbejdet notater, der indeholder oplysninger om hver deltagers baggrund, aktiviteter i forløbet, progression, job- og/eller uddannelsesønsker samt personlige situation og efterværnsbehov ved udslusningen fra Veteranindsatsen. Disse ”slutstatusnotater” er afleveret til de respektive hjemkommuner. 5.0. Formidling Der er informeret om Veteranindsatsen på flere platforme. Formålet har både være at formidle viden om projektet og fremme og kvalificere dialogen om livsvilkårene for veteraner med særlige udfordringer.

Erhvervsskolen Tietgen ● Foreningen Veteranhjem Odense ● Haderslev Kommune Nyborg Kommune ● Odense Kommune ● Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet

Sociale medier Veteranindsatsen har en velbesøgt side på Facebook. Pr. d.d. synes 707 personer godt om siden, der har 729 følgere. Det første opslag på Facebook om Veteranindsatsen blev offentliggjort den 5. september 2018. Frem til den 17. december 2020 har der været 91 opslag, som i gennemsnit er nået ud til 1.078 personer. Top tre over opslag med størst rækkevidde er 8.875 (9. oktober 2018), 5.872 (28. februar 2020) og 5.585 (14. september 2019) personer. På LinkedIn har Veteranindsatsen 136 følgere. Opslag her om projektet har ikke samme gennemslagskraft og spredningseffekt som på Facebook, der er en effektiv informationskanal til omverdenen og især veteraner med særlige udfordringer. Hjemmesiden Hjemmesiden www.veteranindsatsen.dk gik i luften den 6. august 2018 og er projektets officielle ansigt udadtil. I modsætning til opslagene på Facebook og LinkedIn indeholder hjemmesiden flere og mere uddybende oplysninger om blandt andet aktivitetsprogrammet, metoder, koncepter og vejledninger, privatlivspolitikken m.m. Forårsmøde Den 10. april 2019 gennemførte vi et forårsmøde på Tietgen KompetenceCenter med deltagere fra især de 22 kommuner i Region Syddanmark. Forårsmødet havde to formål: 1) Vi ville fortælle, hvad Veteranindsatsen går ud på, og hvad der var opnået indtil videre, 2) vi ville gerne have deltagerne til at fortælle, hvordan Veteranindsatsen kan udbredes, så endnu flere gule veteraner tilmelder sig og får gavn af projektet. Der var udsendt ca. 250 invitationer til de politisk ansvarlige i kommunerne på beskæftigelses-, social- og velfærdsområdet, de respektive forvaltningschefer og veterankoordinatorer, de politiske partiers forsvarsordførere, kontakter i Forsvarets Veterancenter og forskellige veteranforeninger samt mentorer tilknyttet Veteranindsatsen m.fl. Invitationen og det vedhæftede program indeholdt kortfattet, men grundig information om Veteranindsatsen, for vi vidste godt, at de færreste kommuner ville deltage med flere end en person. Det var derfor et selvstændigt formål, at invitationen og programmet kunne bruges til at sprede kendskabet til Veteranindsatsen og markedsføre projektet. 55 personer tilmeldte sig forårsmødet, og på dagen mødte 45 op. De, der deltog i det to timer lange møde, oplevede stor fortællelyst hos oplægsholderne, alle med indgående kendskab til veteranmiljøet, og tilsvarende spørgelyst blandt tilhørerne. Efterfølgende fik deltagerne og alle andre inviterede tilsendt power points, et informationsark samt videoklip med udtalelser om og oplevelser med Veteranindsatsen. Begge videoklip er lagt ud på Veteranindsatsens digitale platforme. Projektet skulle have været afsluttet med et nationalt møde, hvilket dog er opgivet på grund af Corona-situationen. I stedet er informationen intensiveret på de digitale platforme, ligesom samarbejdspartnere og interessenter har fået mails med redegørelser om projektets status og forløb. Artikler Der er offentliggjort følgende artikler: Veteranindsatsen - veteraners nye civile mission, Baretten nr. 6, 2019, af Alexander Steen Boe.

Erhvervsskolen Tietgen ● Foreningen Veteranhjem Odense ● Haderslev Kommune Nyborg Kommune ● Odense Kommune ● Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet

Veteranindsatsens X-faktor, Danmarks Veteraner (tidligere Baretten), nr. 4-5, 2020, af Søren Carøe. Filosof om veteranindsatsen: Myndigheder fægter i mørke, Altinget, 16. august 2020, af professor dr.phil. Ole Fogh Kirkeby. Artiklen er en kronik, som Altinget offentliggjorde på hovedportalen samt de to nicheportaler Forsvar og Social i sidste halvdel af august 2020. På de to sidstnævnte portaler var kronikken den mest læste i en uges tid. På Veteranindsatsens side på Facebook blev kronikken eksponeret ca. 4.600 gange. I kronikken omtaler Ole Fogh Kirkeby Veteranindsatsen i Region Syddanmark som et eksempel på, hvordan det er muligt at yde en effektiv hjælp til psykisk skadede veteraner via en tværfaglig og tværsektoriel tilgang. Det oprindelige manuskript havde arbejdstitlen ”At forstå krigsveteraner med særlige udfordringer” og var noget længere, men blev forkortet af Altingets redaktion. Veteranindsatsen: Veterancentret fordrejer og manipulerer sandheden, Altinget, 14. september 2020, af Søren Carøe. Artiklen er et debatindlæg, der blev offentliggjort på Altingets portal Forsvar. Debatindlægget kritiserer Forsvarets Veterancenter for at have evalueret sig selv og andre initiativer på veteranområdet, herunder Veteranindsatsen i Region Syddanmark, uden at overholde grundlæggende kvalitets- og metodestandarder for at kunne betegnes som en fagligt korrekt evaluering. Veterancentrets evaluering af sig selv er et rosende partsindlæg. Se nærmere nedenfor i afsnit 8.0. Ovennævnte artikler kan læses på Veteranindsatsens side på Facebook samt på hjemmesiden. Podcasts Kommunikationsmedarbejder Simon Voetmann, Tietgen KompetenceCenter, har optaget tre podcasts, nemlig følgende: Podcast med tre veterankoordinatorer Simon Voetmann taler med Eva Lunde Pedersen og Mogens Hertz Østergaard, der er veterankoordinatorer i henholdsvis Nyborg Kommune og Haderslev Kommune, samt med Maj-Britt Rosenkjær, som er tidligere veterankoordinator i Vejle Kommune. Alle tre har været involveret i projektet og kan derfor vurdere det fra såvel en intern som ekstern position. Samtalens overordnede tema er relationerne mellem projekt og veteraner. De vurderer samarbejdet med veteraner og interessenter, belyser resultater og erfaringer og fortæller, hvilke erkendelser de selv er nået frem til i kraft af deres medvirken i projektet. Podcasten blev offentliggjort den 12. juni 2020 og kan høres her: https://soundcloud.com/user-166961814/udsendelse-1-til-veterankoordinatorer/s-1rkDRJi5259 Podcast med Veteranindsatsens ledelse Søren Carøe og Anette Lykke Jensen fortæller historien om Veteranindsatsen, hvorfor de tog initiativ til projektet tilbage i 2015, og hvordan de bar sig af, da det kom i gang.

Erhvervsskolen Tietgen ● Foreningen Veteranhjem Odense ● Haderslev Kommune Nyborg Kommune ● Odense Kommune ● Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet

De fortæller også om udfordringerne ved at lede et projekt med mange interessenter, hvilke resultater, der er skabt, og hvordan de vurderer fremtidsperspektiverne og mulighederne for at gøre Veteranindsatsen landsdækkende. Podcasten blev offentliggjort den 7. juli 2020 og kan høres her: https://soundcloud.com/user-166961814/2-historien-indtil-nu Podcast med veteran og pårørende I den tredje podcast taler Simon Voetmann med Daniel og Kasper Lyngsie Jørgensen. Daniel er veteran fra Afghanistan i 2012, og Kasper er hans storebror. Også han har været soldat, men ikke udsendt. Under værnepligten var han landstalsmand for de værnepligtige. Stilfærdigt, reflekteret og med humor fortæller brødrene en stærk - til tider gribende - historie om konsekvenserne for dem og mange andre mennesker ved at være udstationeret soldat i en krigszone. De gør beretningen om livstruende og eksistentielle problemer nærværende, og de sætter deres livssituation som henholdsvis veteran og pårørende i et større perspektiv. Daniel har ligeledes deltaget i Veteranindsatsen, og både han og Kasper belyser det konkrete udbytte og effekten af at deltage. I kort form lægger det sociale samvær med ligestillede veteraner i projektet grunden til et mentalt løft, der motiverer, og som resulterer i handlekraft og øget livsmestring. Podcasten blev offentliggjort den 9. oktober 2020 og kan høres her: https://soundcloud.com/user-166961814/etlivsomveteran

Daniel Lyngsie Jørgensen, Hold 2. Foto: Johnny Danner Danielsen, Veteranindsatsen

Erhvervsskolen Tietgen ● Foreningen Veteranhjem Odense ● Haderslev Kommune Nyborg Kommune ● Odense Kommune ● Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet

Interviews Danmarks Radio P4 Syd havde afsat det meste af morgenfladen den 12. december 2019 til at fortælle lytterne om Veteranindsatsen i Region Syddanmark. Også planerne om Veteranindsats Danmark blev omtalt. Der var interviews med Nicolaj Suni, som har deltaget på hold 3 i Haderslev, med veterankoordinator Mogens Hertz Østergaard, Haderslev Kommune og medlem af Veteranindsatsens styregruppe, med Søren Carøe og med Bjarne Laustsen, MF for Socialdemokratiet, forsvarsordfører og mangeårigt medlem af Forsvarsudvalget. De tre interviews er lagt ud på Facebook og kan høres ved at følge dette link: https://www.dropbox.com/s/7zxm832s14xmi4y/DR%20P4%20Veteranindsatsen.m4a?dl=0 Den 8. september 2020 bragte Radio 4 tre interviews med først Claus Bretton-Meyer, der er medlem af Soldaterlegatets bestyrelse, dernæst Søren Carøe og til sidst oberst Søren Andersen, som er chef for Forsvarets Veterancenter. Temaet for de tre interviews var en evaluering, som Forsvarsministeriet havde offentliggjort resultatet af den 14. august 2020, af Veterancentrets og andres indsats på veteranområdet. En delrapport med titlen ”Den beskæftigelsesrettede indsats for de mest udsatte veteraner” indeholder fordrejede og udokumenterede oplysninger om Veteranindsatsen i Region Syddanmark og planerne om den landsdækkende Veteranindsats Danmark. Radio 4’s vinkling af temaet fremgår af dette link: https://www.radio4.dk/kritik-af-evaluering-forsvaret-er-inhabilt-i-evaluering-af-egen-veteranindsats/ Lydfiler med interviewene er lagt ud på Veteranindsatsens side på Facebook og på hjemmesiden. Interviewet med Søren Andersen gav efterfølgende anledning til, at Søren Carøe skrev ovennævnte debatindlæg i Altinget med overskriften ”Veterancentret fordrejer og manipulerer sandheden”. Debatindlægget affødte ingen replik fra Søren Andersen. Politikere og officerer Der har været hyppig kontakt med især forsvarspolitikere i Folketinget. Det første møde fandt sted den 6. september 2017 med Henrik Dam Kristensen, tidligere forsvarsminister m.m. og på det tidspunkt socialdemokratisk forsvarsordfører og medlem af Forsvarsudvalget. Han havde hørt om planerne om Veteranindsatsen og ville gerne have yderligere oplysninger. Henrik Dam Kristensen opfordrede Søren Carøe til at orientere de øvrige partiers forsvarsordførere om projektet, som han mente var så godt, at det burde blive landsdækkende, hvilket han skønnede, at der ville være politisk opbakning til. Søren Carøe og Henrik Dam Kristensen mødtes på ny den 23. januar 2019, efter at Veteranindsatsen havde været i gang et års tid. I mødet deltog tillige Bjarne Laustsen samt Alexander Steen Boe. Formålet var dels at orientere om status på Veteranindsatsen, dels drøfte mulighederne for en landsdækkende indsats.

Erhvervsskolen Tietgen ● Foreningen Veteranhjem Odense ● Haderslev Kommune Nyborg Kommune ● Odense Kommune ● Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet

Der har ligeledes været afholdt møder med Niels Flemming Hansen, forsvarsordfører for Det Konservative Folkeparti, og Lise Bech, veteranordfører for Dansk Folkeparti. Derudover har der været en fin dialog med Martin Lidegaard, som er forsvarsordfører for Det Radikale Venstre. På invitation af Bjarne Laustsen havde Søren Carøe foretræde for Forsvarsudvalget den 12. december 2019, hvor han orienterede om Veteranindsatsen og tankerne om en landsdækkende indsats. Orienteringen vakte betydelig interesse og resulterede efterfølgende i en opfordring til at fremkomme med en plan for, hvordan Veteranindsatsen kan rulles ud på landsplan. Den 20. januar 2020 besøgte forsvarsminister Trine Bramsen det nye veteranhjem i Odense. Ved samme lejlighed fik repræsentanter fra Veteranindsatsen mulighed for at informere forsvarsministeren om Veteranindsatsen i Region Syddanmark og planerne om Veteranindsats Danmark. Fra Veteranindsatsens side deltog Søren Carøe, Anette Lykke Jensen, Alexander Steen Boe, Eva Lunde Pedersen og Henrik Dyhr. Desuden deltog Daniel Lyngsie Jørgensen og hans bror Kasper Lyngsie Jørgensen samt Michael Eskamp Witek, der er medlem af Odense Byråd og Beskæftigelses- og Socialudvalget valgt for Socialdemokratiet.

Møde med forsvarsminister Trine Bramsen på Veteranhjem Odense den 20. januar 2020. Fra venstre Michael Eskamp Witek, Søren Carøe, Kasper Lyngsie Jørgensen, Daniel Lyngsie Jørgensen, Eva Lunde Pedersen, Anette Lykke Jensen og Alexander Steen Boe. Foto: Johnny Danner Danielsen, Veteranindsatsen.

Erhvervsskolen Tietgen ● Foreningen Veteranhjem Odense ● Haderslev Kommune Nyborg Kommune ● Odense Kommune ● Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet

Møde med forsvarsministeren på Veteranhjem Odense den 20. januar 2020. Fra venstre Alexander Steen Boe, forsvarsminister Trine Bramsen og veteran og Daniel Lyngsie Jørgensen. Foto: Michael Eskamp Witek.

Den 24. januar 2020 mødtes Anette Lykke Jensen, Alexander Steen Boe og Eva Lunde Pedersen med folketingsmedlem og forsvarsordfører Niels Flemming Hansen (C) på Tietgen KompetenceCenter. Mødet var kommet i stand på foranledning af Niels Flemming Hansen, der gerne ville vide mere om det daglige arbejde i Veteranindsatsen, ikke mindst for at kunne fortælle om projektet i sit politiske bagland og forskellige erhvervsnetværk. På mødet blev det aftalt, at Alexander Steen Boe skulle tilrettelægge en dag, hvor Niels Flemming Hansen kunne besøge forskellige virksomheder og ved selvsyn erfare, hvilken betydning projektet har haft for en række veteraner med særlige udfordringer, tale med dem og høre, hvordan de fungerer på de respektive arbejdspladser. Dagsprogrammet skulle desuden omfatte et møde med en kreds af veterankoordinatorer fra syd- og sønderjyske kommuner for at høre, hvilke erfaringer de har med projektet, hvordan de vurderer det som tilbud i henhold til Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og hvordan de ser det som et muligt led i den nationale indsats på veteranområdet. Programmet var udarbejdet den 25. februar 2020, og rundturen til tre virksomheder og mødet med veterankoordinatorerne skulle have fundet sted den 3. april 2020. Arrangementet måtte desværre aflyses som følge af Corona-situationen. Den 26. februar 2020 var Søren Carøe inviteret til et møde i Forsvarsstaben med daværende forsvarschef Bjørn Bisserup og oberst Søren Andersen, der kort forinden var tiltrådt som chef for Forsvarets Veterancenter. Mødet drejede sig både om Veteranindsatsen og Veteranindsats Danmark.

Erhvervsskolen Tietgen ● Foreningen Veteranhjem Odense ● Haderslev Kommune Nyborg Kommune ● Odense Kommune ● Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet

Folketingsmedlem og forsvarsordfører Niels Flemming Hansen (C) besøger Veteranindsatsen den 24. januar 2020 og bliver orienteret om projektet af Alexander Steen Boe, Eva Lunde Pedersen og Anette Lykke Jensen. Foto: Johnny Danner Danielsen, Veteranindsatsen.

Andre formidlingsinitiativer Formidlingen om Veteranindsatsen er understøttet af animationsfilm, brochurer, flyers, grundfortælling, infoark, målgruppebeskrivelser (veteraner, pårørende, jobcentre og virksomheder), vejledninger og roll ups til blandt andet jobcentrene. Materialet er ligeledes anvendt i forbindelse med dels egne netværks- og cafémøder, dels arrangementer på Forsvarets etablissementer i Syd- og Sønderjylland samt den årlige Flagdag i september. Allerede ved projektets start blev der udviklet et logo, som er blevet anvendt konsekvent i markedsføringen af og formidlingen om Veteranindsatsen. Logoet ses i statusnotatets toptekst. De tre buer, der omkranser stjernen, danner et skjold, men er samtidig delt op. Venstre og højre bue symboliserer henholdsvis det militære og det civile liv, og toppen er overgangen. Stjernen i midten er en kompasstjerne med laurbærblade, der udgør de øvrige fire geografiske retninger. Logoet har både en praktiske reference og symboliserer en 360 graders indsats såvel i tjenesten som i Veteranindsatsen.

Erhvervsskolen Tietgen ● Foreningen Veteranhjem Odense ● Haderslev Kommune Nyborg Kommune ● Odense Kommune ● Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet

6.0. Forankring Kommunerne har som nævnt myndighedsansvaret på veteranområdet, og derfor er Veteranindsatsen et supplement til de kommunale initiativer. Det er selvsagt op til kommunerne at afgøre, hvorvidt og i hvilket omfang de ønsker at anvende projektets metoder og erfaringer i den kommunale praksis. Allerede i projektets udviklingsfase blev der etableret en dialog med Odense Kommune, som også har været involveret i udarbejdelsen af projektbeskrivelsen. Fra starten af projektet er dialogen og samarbejdet med kommunerne intensiveret og udbygget. Resultatet er, at Veteranindsatsen har samarbejdet med 13 kommuner i Region Syddanmark. Desuden anvender følgende kommuner Veteranindsatsen som et tilbud i henhold til Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats: Kerteminde, Nyborg, Odense, Svendborg, Haderslev, Kolding, Sønderborg, Vejen og Aabenraa. I hele projektforløbet har der været et tæt samarbejde med kommunernes veterankoordinatorer. Fra maj 2018 og et par år frem har Alexander Steen Boe således afholdt møder hver måned på nær december med veterankoordinatorer og jobkonsulenter. Møderne er foregået på Erhvervsskolen Tietgen i Odense og i Haderslev Kommune og har haft til formål at dele viden, løse problemer af fælles interesse, opspore deltagere, lette vejen til jobcentre og sagsbehandlere for veteraner samt forankre projektets resultater.

Møde med veterankoordinatorer. Fra venstre Dorthe Clausen, Aabenraa Kommune, Alexander Steen Boe, Veteranindsatsen, Kim Andersen, Sønderborg Kommune, Liv W. Lykkegaard, Fredericia Kommune, Mogens Hertz Østergaard, Haderslev Kommune og Allan Kühne Nielsen, Vejen Kommune. Foto: Johnny Danner Danielsen.

Et andet udtryk for forankring er, at socialrådgiver Eva Lunde Pedersen, der er veterankoordinator i Nyborg Kommune, har været frikøbt to dage om ugen fra midten af august 2019 til udgangen af juni 2020 som socialfaglig konsulent. Hun har i den rolle haft en fremskudt funktion over for deltagerne i projektet og i bogstavelig forstand været i stand til at hjælpe dem på deres egen banehalvdel.

Erhvervsskolen Tietgen ● Foreningen Veteranhjem Odense ● Haderslev Kommune Nyborg Kommune ● Odense Kommune ● Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet

Derudover har 17 kommuner uden for Region Syddanmark henvendt sig med ønske om at medvirke i Veteranindsatsen. Også i uddannelsesverdenen bliver Veteranindsatsen forankret. Som det fremgår af afsnit 9.0., ønsker Syddansk Erhvervsskole og Tietgen Business at anvende projektets metoder i forbindelse med et særligt erhvervsuddannelsestilbud målrettet veteraner med særlige udfordringer. 7.0. Kontrolkommuner Assens Kommune og Svendborg Kommune har medvirket som kontrolkommuner, hvilket har gjort det muligt at sammenligne Veteranindsatsens metoder med de to kommuners praksis på veteranområdet. Til forskel fra Odense Kommune havde hverken Assens Kommune eller Svendborg Kommune en veterankoordinator eller en veteranstrategi, da projektet startede. I Assens Kommune og Svendborg Kommune bor 232, henholdsvis 267 veteraner, hvoraf en del er i kontakt med det kommunale system. De pågældende veteraner modtager samme tilbud som andre borgere, der har problemer af social, sundheds- og beskæftigelsesmæssig art. Veteranindsatsen udfoldes i en samfundsvidenskabelig og ikke en naturvidenskabelig tradition. Derfor er projektet ikke gennemført som et randomiseret kontrolleret forsøg, hvilket forudsætter fuld kontrol over alle relevante variable. Derved ville det blive muligt at definere kausale effekter af Veteranindsatsen entydigt, altså påpege en reel årsagssammenhæng mellem indsats og virkning. Denne problemstilling gælder alle forsøg og projekter, der har sociale fænomener som omdrejningspunkt. I stedet er der foretaget en kvalitativ sammenligning af de to kontrolkommuners og Odense Kommunes praksis: På den ene side Odense Kommune med en veteranstrategi og tilhørende ressourcer og på den anden side Assens Kommune og Svendborg Kommune, der ikke sondrer mellem veteraner med særlige udfordringer og andre borgere med psykiske lidelser. De tre kommuners respektive tilbud og måder at organisere dem på afspejles i observerbare ligheder og forskelle, jf. oversigten på næste side. Oversigten er udarbejdet af Eva Lunde Pedersen på grundlag af interviews med veterankoordinatorerne i de tre kommuner. Hun sammenfatter sin vurdering i følgende punkter: Opgaveprioritering og kendskab til målgruppen Assens Kommune og Svendborg Kommune har begge udpeget medarbejdere, der ved siden af deres normale opgaver skal varetage jobbet som veterankoordinator. Svendborg Kommune har allokeret to timer om ugen til opgaverne som veterankoordinator. I Assens Kommune er det op til den pågældende medarbejder at holde styr på tidsforbruget til veteranopgaverne. Ingen af de to veterankoordinatorer i Assens Kommune og Svendborg Kommune har erfaring med målgruppen. De er ikke i kontakt med ret mange veteraner og har svært ved at spotte dem i kommunerne. Odense Kommunes veterankoordinator har en fortid i Forsvaret, hvilket har betydning for mange veteraner. De øvrige kommuners veterankoordinatorer er begge socialrådgivere.

Erhvervsskolen Tietgen ● Foreningen Veteranhjem Odense ● Haderslev Kommune Nyborg Kommune ● Odense Kommune ● Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet

Fokuspunkter

Assens Kommune

Svendborg Kommune

Odense Kommune

Veterankoordinators organisatoriske placering

Sygedagpengeafdeling i Jobcentret

Jobrehabilitering 2, mentorer og væresteder

Veterankoordinators jobfunktion

Veterankoordinator, fastholdelseskonsulent, nøgleperson for de handicapkompenserende ordninger

Sagsbehandler af sager vedrørende sygedagpenge samt veterankoordinator

Veterankoordinator fuld tid (37 timer om ugen)

Veterankoordinators ressourcer

Ingen fastsat tid, må bruge den nødvendige tid, men har almindelige opgaver ved siden af

To timer om ugen, hvilket medfører, at der ikke er tid til for eksempel opsøgende arbejde

Veterankoordinator fuld tid (37 timer om ugen)

Veterankoordinators primære arbejdsopgaver

Fastholde borgere på arbejdsmarkedet, bevilge hjælpemidler

Sagsbehandling af sygemeldte borgere

Virksomhedskonsulent for veteraner, herunder beskrive arbejdsevne og finde praktiksteder

Procedure ved henvendelse fra veteraner

Veterankoordinator kontaktes af sagsbehandlere, der har mødt borgere med veteranbaggrund i Jobcentret

Kontakt sker via Jobcenter, Forsvarets Veterancenter, Region Syddanmarks Afdeling for Traume- og Torturoverlevere samt pårørende

Veterankoordinators bistand i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet

Har ikke erfaring med jobsøgning

Hjælper med CV og jobansøgninger, men ikke med ”oversættelse” af militære kompetencer

Veterankoordinators vurdering af særlige forhold for veteraner

Veteraner har bedre muligheder end andre psykisk sårbare borgere

Veteraner er bedre til at klare tingene selv og er ikke anderledes eller har hjælpebehov, der adskiller sig fra behovene hos andre borgere med psykosociale udfordringer

Veteraner har som eneste målgruppe en fast kontaktperson i kommunen. Nogle veteraner kan nøjes med ét praktikophold i en virksomhed, andre skal have mindst to.

Veteraners udfordringer i forhold til arbejdsmarkedet

Brug for en håndholdt indsats

Ingen erfaring

Væsentlige kognitive udfordringer

I de to kommuner bor forholdsvis få veteraner sammenlignet med Odense Kommune, hvor 995 veteraner er hjemmehørende. Odense Kommunes veterankoordinator har derfor et væsentligt større segment at arbejde med. Selv om Odense Kommune har en veterankoordinator på fuld tid, er det indtrykket, at kontakten til veteraner stopper mere eller mindre, når veteraner er afklaret i Jobcentret. Samarbejdet - konkurrenter eller kolleger? I de to kontrolkommuner varetager begge veterankoordinatorer som nævnt også opgaver, som ikke drejer sig om veteraner. Til forskel herfra er veterankoordinatoren i Odense Kommune ligeledes virksomhedskonsulent for veteranerne, hvilket har haft betydning for hans relation til Veteranindsatsen.

Erhvervsskolen Tietgen ● Foreningen Veteranhjem Odense ● Haderslev Kommune Nyborg Kommune ● Odense Kommune ● Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet

Veteranindsatsen har ikke været en del af hverdagen for veterankoordinatoren i Odense Kommune, hvorimod veterankoordinatorerne i de to kontrolkommuner betragter projektet som en væsentlig samarbejdspartner. Veteraners indgang til kommunerne - ingen faste procedurer Ingen af de tre kommuner har faste procedurer for veteraners indgang til for eksempel Jobcentret. Ingen af kommunerne forhører sig for eksempel om en borgers mulige veteranbaggrund, når han eller hun henvender sig personligt, telefonisk eller digitalt. Erfaring og kompetence Odense Kommunes veterankoordinator har været ansat i stillingen i over fem år. I Assens Kommune og Svendborg Kommune har de to veterankoordinatorer haft stillingen i ca. et til halvandet år. Alle tre veterankoordinatorer mener, at de har tilstrækkelig viden om veteranområdet. Ved behov får de relevante informationer fra eksempelvis Forsvarets Veterancenter eller andre veterankoordinatorer.

Nogle personlige kompetencer og egenskaber, som veteranerne satte ord på i løbet af forløbet. Kreeret af Johnny Danner Danielsen, Veteranindsatsen.

8.0. Evaluering Evalueringsdesignet består af en ekstern evaluering, der er gennemført af professor dr.phil. Ole Fogh Kirkeby, og en selvevaluering foretaget af de veteraner, der har deltaget i aktivitetsprogrammet. Dertil kommer en tredje evaluering, som Forsvarets Veterancenter har stået for. Tilsvarende har Veteranindsatsen medvirket i evalueringen af Veterancentrets indsats på veteranområdet. Den eksterne evaluering Først en bemærkning om filosofien bag evalueringen.

Erhvervsskolen Tietgen ● Foreningen Veteranhjem Odense ● Haderslev Kommune Nyborg Kommune ● Odense Kommune ● Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet

Ole Fogh Kirkeby blev bedt om at evaluere Veteranindsatsen på grund af hans humanistisk-eksistentialistiske videnskabsfilosofi, der blandt andet gennemsyrer tænkningen bag det metodeapparat, som han anvender i protreptiske samtaler med blandt andre traumatiserede veteraner. Veteranindsatsen har som nævnt en undertitel, nemlig ”Styrket livsduelighed for psykisk sårbare veteraner”. Derfor giver det mening, at evalueringsdesignet afspejler Ole Fogh Kirkebys filosofiske og videnskabsteoretiske tænkning. Det har fra starten været et ønske at etablere en løbende dialog mellem evaluator og projektets partnere. Alt med det formål hurtigt at kunne bearbejde og nyttiggøre opnået viden og erfaringer i projektarbejdet. Evalueringen har af samme grund været formativ med fokus på proces og effekt. Der er tale om et såkaldt mixed method evalueringsdesign, hvor der benyttes både kvantitative og kvalitative undersøgelsesmetoder. Desuden har tankegangen bag læringsloops været en inspirationskilde.2 Vi vidste, at vi var på vej ud i ukendt land, hvilket er grunden til, at Veteranindsatsen er defineret som et udviklingsprojekt.3 Ole Fogh Kirkeby har derfor været involveret i den løbende metodeudvikling. Det gælder for eksempel spørgsmålet om screening af deltagere til projektet. De skulle gerne være i stand til at gennemføre aktivitetsprogrammet og ikke have så svære psykiske problemer, at de først og fremmest ville have brug for psykiatrisk hjælp. Evalueringen har således ikke blot været sideløbende, men en integreret del af projektets udvikling og gennemførelse. Fordelen er, at vi har kunnet håndtere opgaver og udfordringer ved hjælp af den viden, som vi løbende har opsamlet og med det samme anvendt i forløbet. Resultatet er, at vi både har løst konkrete problemer og fået ny viden og inspiration, der umiddelbart er indarbejdet i praksis. Pejlemærker for evalueringen og det daglige arbejde har været følgende fire måleparametre: Additionalitet På hvilken måde gør Veteranindsatsen (og Novo Nordisk Fondens bevilling) en forskel i forhold til gældende praksis? Svaret fremgår af afsnit 2, 4 og 7. Intentionalitet I hvilken grad er Veteranindsatsen (og bevillingen fra Novo Nordisk Fonden) i stand til at skabe den ønskede effekt?

Læringsloops er en metode til at udvikle og opsamle viden i længerevarende projekter. Metoden gør det muligt at bearbejde konkrete problemstillinger og bruge erfaringer og viden systematisk til at styrke og tilpasse projektet virkeligheden, som det er en del af. En særlig metodisk styrke er, at temaerne defineres undervejs. Især i større og længerevarende projekter har det betydning, fordi metoden giver viden, der gør det muligt at håndtere problemstillinger, som ikke var kendt ved projektets start. Muligheden for at indsamle værdifulde erfaringer og tilpasse projektet undervejs øger sandsynligheden for at opfylde intentioner og mål. 3 Afsnit 4.0. i projektbeskrivelsen Veteranindsats Fyn - Styrket livsduelighed for psykisk sårbare veteraner, 2017.

Erhvervsskolen Tietgen ● Foreningen Veteranhjem Odense ● Haderslev Kommune Nyborg Kommune ● Odense Kommune ● Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet

Svaret fremgår af afsnit 3 og veteranernes selvevaluering, jf. nedenfor. Målbarhed I hvor høj grad er vi i stand til at måle resultaterne af Veteranindsatsen? Svaret fremgår af afsnit 3 og veteranernes selvevaluering, jf. nedenfor. Skalerbarhed Hvor langt er Veteranindsatsen fra at kunne blive landsdækkende? Svaret er, at det afhænger alene af mulighederne for at få finansiering til Veteranindsats Danmark. Som nævnt anvender flere kommuner i Region Syddanmark Veteranindsatsen som et tilbud i henhold til Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Desuden er 17 kommuner uden for Region Syddanmark på venteliste til et landsdækkende projekt. Der er således betydelig efterspørgsel. Det fremgår af afsnit 4, at der er både økonomiske og kompetencemæssige grunde til, at kommunerne ikke betaler selv. Alle mål, der er formuleret i projektbeskrivelsen, er opfyldt. Det er en sidegevinst ved Veteranindsatsen, at mange veteraner er kommet i selvforsørgelse. Vores mål var som nævnt, at deres livsduelighed skulle styrkes. Hvordan vi måler det, fremgår af projektbeskrivelsen, hvor der er opstillet en række indikatorer.4 Beskæftigelse og uddannelse er anvendt som rehabiliterende faktorer, men det vigtigste var, at veteranerne 1) erkendte deres situation og 2) fik øget livslyst. Nu viste det sig, at overraskende mange fik det så godt, at de også kom i arbejde. Ole Fogh Kirkeby har følgende sammenfattende vurdering af Veteranindsatsen: ”Kommunerne har myndighedsansvaret, men de ved ikke nødvendigvis, om en borger er veteran. Derfor fægter de til dels i mørke. Det er svært at dosere hjælpen korrekt, når man ikke ved, hvad der er den dybereliggende årsag til en problemfyldt hverdag. Mange veteraner får derfor samme hjælp som andre udsatte borgere. Veteranproblematikken er imidlertid så kompleks, at gængse værktøjer har begrænset virkning. Det er for det første vigtigt at finde ud af, om en borger er veteran, for det andet om vedkommende er motiveret til at ændre sit liv til det bedre. Hvis det er tilfældet, skal man for det tredje finde ud af til hvad og hvordan. I den proces er det helt centralt, at veteraner får hjælp til at erkende, hvilken situation de står i. Først derefter bliver det muligt at motivere dem til at påtage sig ansvaret for deres liv. Hjælpen må derfor være eksistentiel og ikke som nu opdelt i sektorer og fagområder, hvor nogle behandler sundheds- og psykiatriske problemer, andre tager sig af psykologiske og kognitive spørgsmål, og atter andre håndterer socialfaglige opgaver. Når tilgangen er eksistentiel, bliver nøgleordet livsmestring. Genskabelse af skadede veteraners evne til at mestre deres liv forudsætter en helhedsorienteret - tværsektoriel og tværfaglig - indsats, fordi problemerne er komplekse. Det har ikke været den fremherskende måde at tænke og agere på i de ti år, der er gået, siden veteranpolitikken blev formaliseret første gang.

Afsnit 7.0. i projektbeskrivelsen Veteranindsats Fyn - Styrket livsduelighed for psykisk sårbare veteraner, 2017

Erhvervsskolen Tietgen ● Foreningen Veteranhjem Odense ● Haderslev Kommune Nyborg Kommune ● Odense Kommune ● Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet

Veteranindsatsen i Region Syddanmark er et eksempel på, at det kan lade sig gøre at hjælpe veteraner via en tværfaglig og tværsektoriel tilgang baseret på velfungerende netværk og stærke relationer.” 5

Selvevaluering er et fast indslag i aktivitetsprogrammet. Foto: Johnny Danner Danielsen.

Følgende dokumentariske materiale indgår i grundlaget for evalueringen:         

Biografiske profiler over 30 deltagere i aktivitetsprogrammet Seks veteraners livsfortællinger Deltagerevalueringer hold 1 - 6 Oversigt over 12 veteraner, der ikke har deltaget i aktivitetsprogrammet, men som har fået hjælp på anden vis Resultatopgørelse og samfundsøkonomisk effekt Interviews med diverse interessenter (mentorer, pårørende, samarbejdspartnere, veterankoordinatorer, virksomhedsrepræsentanter m.fl.) Tre podcasts med henholdsvis veterankoordinatorer, projektledelsen samt veteran og pårørende. Kortlægning af tre kommuners praksis på veteranområdet ”Slutnotater” for veteraner, der fortsat er tilknyttet et jobcenter eller en socialforvaltning

Ole Fogh Kirkeby, Filosof om veteranindsatsen: Myndigheder fægter i mørke, Altinget, 16. august 2020.

Erhvervsskolen Tietgen ● Foreningen Veteranhjem Odense ● Haderslev Kommune Nyborg Kommune ● Odense Kommune ● Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet

Veteranernes evaluering Aktivitetsprogrammet er sammensat af et fælles forløb på otte uger efterfulgt af et individuelt opkvalificeringsforløb. Mellem de to forløb er der indlagt en fast procedure i form af en selvevaluering, der består i, at veteranerne udfylder et skema og deltager i evalueringssamtaler. Hver deltager registrerer sine vurderinger i et digitalt evalueringsnotat, som opbevares i en sikker mappe på Erhvervsskolen Tietgens intranet. Oversigten på denne og de følgende tre sider sammenfatter veteranernes evaluering af aktivitetsprogrammets læringsemner fordelt på de tre indsatsområder Fællesskab, Anerkendelse og Livsmestring. Indsatsområde/ læringsemne

Veteraners evaluering

FÆLLESSKAB Livssamtaler  Min livssituation er blevet sat i system, så det er mere overskueligt for mig at se, hvilke kampe jeg skal prioritere for at få mere overskud og ro i hverdagen.  Jeg er blevet bevidst om, hvad jeg ønsker at få ud af livet nu og i fremtiden. Jeg vidste godt, at jeg gerne vil have arbejdet til at fylde mere, men hvordan tilgangen til det skulle være, vidste jeg ikke. Det hjalp samtalen om livshjulet mig med. Proceslederen gav mig mod til at gå efter, hvad jeg gerne vil være.  Det var en fornøjelse med livssamtalen. Det var en af de ting, der gjorde, at jeg gerne ville deltage i forløbet. Jeg har længe ikke vidst, hvad jeg ville med mit liv, hvad min store drøm var. Med livssamtalen har jeg i fællesskab med procesleder Alexander Boe fundet frem til et eventuelt drømmejob, og hvordan der skal prioriteres på andre områder i forhold til det. Socialfaglig støtte til veteraner og pårørende  Jeg havde aldrig selv fået udfyldt og sendt skemaet [det årlige opfølgningsskema, som veteraner, der ikke har fået endelig afgørelse, skal udfylde] til AES [Arbejdsmarkedets Erhvervssikring].  For første gang har jeg rent faktisk hørt, hvad der blev sagt i jobcentret. Nu føler jeg, at jeg kender planen for mit forløb.  Tusind tak for hjælp med ansøgning om legater og ansøgning til kommunen. Jeg kunne slet ikke overskue det. Mental træning  På nuværende tidspunkt har jeg svært ved at sætte ord på, hvad det har givet mig. Men de dage, hvor vi har haft mental træning, har jeg efterfølgende slappet mere af og har også sovet bedre om natten.  Jeg har opdaget et nyt redskab, som kan hjælpe mig med at finde ro i kroppen, hvilket også kan mærkes på hjemmefronten.  Jeg har rigtig svært ved at lukke øjnene og mærke stilheden, for så kommer jeg i kontakt med mine følelser. Jeg har forsøgt at kæmpe imod og deltage sammen med de andre på holdet, men stilheden bringer minder og billeder frem, som jeg helst vil undgå.

Erhvervsskolen Tietgen ● Foreningen Veteranhjem Odense ● Haderslev Kommune Nyborg Kommune ● Odense Kommune ● Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet

Fysisk træning  Med en kampvægt på 116 kg og en krop, der er i forfald, har de mange micro-træningspas givet mig lyst til at fortsætte træningen i det lokale træningscenter.  Træningen har givet mig en masse inspiration til hjemmetræning.  Ved at starte dagen med micro-træningspas har jeg fået ro i kroppen, så jeg kan modtage læring og have overskud til resten af dagen. Læringsportalen  Læringsportalen er nem at tilgå, og opdelingen af moduler og emner gør det overskueligt.  Jeg udeblev et par gange fra undervisningen, men jeg kunne alligevel følge med de andre, fordi jeg kunne logge på og arbejde med stoffet. Film og instruktioner på læringsportalen er korte og præcise og til at have med at gøre.  Læringsportalen har ikke alene gjort undervisningen fleksibel, men har også gjort det nemmere at møde os veteraner dér, hvor vi står i livet. Teambuilding  Første dag blev brugt på at se de andre lidt an. Jeg er nok den, der holder mig en smule tilbage og observerer, men jeg fandt hurtigt ud af, at vi var en god og broget flok, der faldt ind i den gamle jargon fra Forsvaret.  Projektet forstår, at alle ikke er ens. Det er første gang, jeg oplever, at det er mennesket, der bliver sat fokus på, og at det ikke bare gælder om at få folk ud af systemet for enhver pris.  Jeg kan kun anbefale forløbet til andre. Det er et virkelig godt forløb, især hvis man er parat til at arbejde med sig selv. Så står du på vippen og tænker, om du skal kaste håndklædet i ringen eller tage en kamp mere, ja, så tag kampen. Det er mit råd. ANDERKENDELSE Personlige og faglige kompetencer  Jeg har altid haft svært ved at finde ud af, hvilke personlige kompetencer jeg har. Det gav derfor rigtig god mening og forståelse at fortælle hinanden en personlig succeshistorie og derefter finde frem til de personlige kompetencer ved hjælp af input fra de andre deltagere og vice versa.  Øvelsen gjorde, at jeg kunne se en rød tråd i, hvad jeg har lavet, og hvad jeg interesserer mig for, og som jeg havde overset. Det har medført, at jeg er blevet bedre til at forklare, hvad mine tidligere kurser og uddannelser har givet mig, og hvordan det kan gavne en virksomhed.  Jeg er gået fra at føle mig som en taber, der ikke kunne noget specielt udover at være soldat, til at jeg har fået et andet syn på mig selv. Det gør, at fremtiden ser lysere ud, end jeg troede.  Jeg fandt ud af, at jeg har mange flere faglige kompetencer, end jeg var klar over. Det har styrket mig, så jeg nu tør søge job, som jeg er kvalificeret til. Jeg har aldrig tænkt på, hvordan jeg er som person, når det drejer sig om kompetencer. Det perfekte CV  Det har været meget givende at skrive mit CV. Det var mangelfuldt før, og jeg ville ikke kunne bruge det i en ansættelsessamtale. Nu har jeg præciseret mine kompetencer og lavet et fyldestgørende CV, som er let og overskueligt. Jeg er nu i stand til at fortælle, hvad jeg kan tilbyde virksomhederne.  Det har været godt at få styr på mit CV og finde ud af, at det kan bruges til noget. Jeg fik job på et godt CV. Hurra!!!  Det er det første CV, jeg har skrevet. Det kræver selvindsigt, hvilket altid er sundt, hvis man skal kunne skrive et CV, der giver mening. Jeg har haft rigtig god gavn af de hjælpemidler,

Erhvervsskolen Tietgen ● Foreningen Veteranhjem Odense ● Haderslev Kommune Nyborg Kommune ● Odense Kommune ● Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet

som vi har haft, og af proceslederen Alexander Boe. Et CV er nødvendigt til jobsøgning, så det er fantastisk at have den del i orden og vide, at det er skruet godt sammen. Menneskets personlighed  Personlighedstesten har bekræftet mig i, at jeg kigger i den rigtige uddannelsesretning.  De forskellige personlighedstyper giver en bedre forståelse for andre mennesker/typer og de forskellige måder, man kan kommunikere sit budskab på i forhold til, hvilken type man selv er, og hvilken type modtageren er.  Det var meget grænseoverskridende, for jeg har det svært, når man forsøger at passe mig ind i et regneark. Det dur ikke for mig. Jeg skal ikke bedømmes ud fra farvekoder eller bogstaver. Ud over det var det en god øvelse, for jeg lærte en masse om mig selv og andres personlighedstyper.  Jeg har rykket min bevidsthed om egne styrker i en positiv retning. Kommunikation og formidling  Formidlingen af emnet var let og forståelig. Det gav lidt ekstra, at undervisningen foregik udendørs. Jeg bruger det i enhver situation, hvor jeg tænker over, hvem der er den egentlige modtager af mit budskab, og hvordan jeg kan få det frem, så det bliver forstået korrekt.  Jeg har altid haft svært ved at formulere mig både skriftligt og mundtligt. Det har været rigtig godt at lære om kommunikation. Jeg håber og tror på, at det vil hjælpe mig i mit nye job.  Det har været gavnligt for mig, og jeg har endda benyttet mig af stoffet hjemme og andre steder. Det er rigtig godt stof, som mange mennesker kunne have godt af at lære om. Hvert punkt i undervisningen har været solidt og brugbart.  Jeg er blevet bevidst om, at sproget skaber ens virkelighed.  Jeg har fået nye værktøjer, som gør det muligt for mig at forberede mig bedst muligt til et jobinterview. Præsentationsteknik  Det var en rigtig god præsentation af, hvordan jeg kan blive bedre til at fremlægge mine synspunkter, så de bliver opfattet, som jeg gerne vil have det. De fem gode råd kan jeg bruge til at blive bedre til at præsentere mig selv i forbindelse med en jobsamtale eller ved et møde i jobcentret.  Det har været nervepirrende at skulle konstruere og fremlægger en præsentation på grund af forventningerne. Det har været meget lærerigt, og jeg har personligt fået rykket nogle grænser, for jeg er ikke voldsomt tryg ved sådanne situationer. Det var en fornøjelse at få feedback og gav mig stof til eftertanke, så jeg i fremtiden ved, hvad jeg kan gøre for at levere en endnu bedre præsentation.  Det var fedt at bedømme de andres præsentationer. Det hjalp mig også til at levere min egen præsentation noget bedre. Coaching og konflikthåndtering  Konflikttrappen er et godt og overskueligt værktøj, som er nemt at huske. Derfor kan jeg bruge det i mit privatliv og sikkert også senere i mit arbejdsliv. Det hjælper mig med at neddrosle konflikter hjemme.  Jeg synes, at det var fint at få kendskab til forskellige metoder at håndtere konflikter på.  Det er meget godt at kende til konflikthåndtering i dagligdagen. På grund af mit temperament havner jeg ofte i konflikter. Alexander Boe har givet mig nogle gode og brugbare værktøjer til at håndtere konflikter og til at tænke over, om jeg altid vil have ret, eller om jeg vil være lykkelig.

Erhvervsskolen Tietgen ● Foreningen Veteranhjem Odense ● Haderslev Kommune Nyborg Kommune ● Odense Kommune ● Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet

LIVSMESTRING Job- og uddannelsesvejledning  Der er mindre kaos, så jeg har stille og roligt fået mere overskud, større overblik og mere energi. Min koncentration og min hukommelse er blevet bedre, så jeg er begyndt at opbygge og vedligeholde mit netværk. I foråret 2019 starter jeg på [navn på uddannelse].  Jeg har oplevet en positiv udvikling, der har bragt mig tættere på arbejdsmarkedet. Det har betydet noget særligt at få sat ord på mine kompetencer, for den opgave har jeg ikke selv kunnet klare. Mit CV er blevet omskrevet til et forståeligt dansk - også for en arbejdsgiver. Ovenstående har været med til at ændre mit selvbillede og min selvopfattelse.  Det har været et meget udviklende forløb. Jeg er en stille starter, men jeg har oplevet, at jeg også kan deltage aktivt i diskussionerne om de forskellige emner. Jeg har gennemgået en stor personlig udvikling fra at tænke på førtidspension til at få troen på at kunne komme i fleksjob. Praktik, job og netværk  Jeg er mere afklaret om min fremtid og har landet et fleksjob.  Jeg har fået større bevidsthed om, hvad jeg vil arbejde med, og hvordan jeg kommer dertil.  Jeg har fået mod på at prøve noget nyt. Jeg er blevet mere åben for verden omkring mig, og jeg har lært en masse nyt om mig selv, og at min fremtid ikke er så mørk, som jeg troede. Efterværn, bisidder-, mentor- og pårørendestøtte  Jeg har haft stor glæde af en mentor, især i forbindelse med mit studie, hvor jeg har fået hjælp til at skrive opgaver og forberede mig til eksamen. Det er også rart at vide, at man aldrig er alene.  Min mentor har hjulpet mig med at finde rundt i ”junglen”.  Alexander Boe er en super mentor, som altid tager sig tid til at hjælpe. Gennem ham har jeg skabt et nyt netværk, som er resulteret i job hos [navn på virksomhed]. Han har givet mig et ekstra skub i den helt rigtige retning.  Jeg er blevet tilbudt en mentor, men jeg kan ikke overskue at forholde mig til flere mennesker lige nu. Alexander Boe har sagt ja til at være min mentor. Det giver mig ro og tro på fremtiden.

Veterancentrets evaluering Vi har i hele Veteranindsatsens levetid gjort forgæves forsøg på at etablere et samarbejde med Forsvarets Veterancenter. Det er derfor nødvendigt at se tilbage i historien for at få en dybere forståelse af Veterancentrets evaluering af Veteranindsatsen og vores opfattelse af Veterancentrets motiver såvel som kvaliteten og anvendeligheden af dets evaluering. Ideen om Veteranindsatsen opstod i begyndelsen af 2015, hvor Søren Carøe kontaktede Forsvarets Veterancenter. Her var beskeden, at ideen var god, men at man næppe ville kunne hjælpe med kontakt til veteraner i målgruppen, fordi man ikke vidste, hvor de opholder sig. Det er overraskende, at en statslig instans, der er oprettet med det specifikke formål at tage sig af veteraner, ikke ved, hvor de befinder sig. I tiden efter det første møde i Veterancentret i foråret 2015 har vi på forskellig vis bidraget med oplysninger til Forsvarets Veterancenter: Søren Carøe deltog i det såkaldte servicetjek af Veterancentret i 2015-16. Efterfølgende har Forsvarets Veterancenter afholdt møder og konferencer, hvor Veteranindsatsen har medvirket med oplæg og videndeling. Når Veteranindsatsen har arrangeret seminarer, netværksmøder, forårskonference

Erhvervsskolen Tietgen ● Foreningen Veteranhjem Odense ● Haderslev Kommune Nyborg Kommune ● Odense Kommune ● Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet

m.v., er repræsentanter fra Veterancentret tilsvarende inviteret. Søren Carøe har ligeledes haft flere bilaterale møder med Veterancentrets ledelse og stedse slået på værdien af et samarbejde. I efteråret 2019 iværksatte forsvarsminister Trine Bramsen en ny evaluering af den nationale indsats på veteranområdet. Også denne evaluering skulle Forsvarets Veterancenter selv stå for. Processen blev indledt den 25. november 2019 med en inspirationsdag på den tidligere kaserne i Middelfart. Her deltog Søren Carøe, Anette Lykke Jensen og Alexander Steen Boe sammen med mere end 200 andre inviterede. Bagefter har repræsentanter fra Veteranindsatsen ligeledes deltaget i forskellige workshops: 

Den 4. februar 2020 deltog Alexander Steen Boe i en workshop om ”Overgang mellem militær og civil beskæftigelse” på Forsvarets Veterancenter i Fredericia. Andre deltagere kom fra blandt andre Arkil A/S, Cabi, Danmarks Veteraner, Dansk Industri og Military Work.



Den 25. februar 2020 deltog Alexander Steen Boe i en workshop om ”Udsatte veteraner i beskæftigelse, herunder fleksible ordninger og ansættelser”. Workshoppen blev afholdt i Fredericia på Veterancentrets stedlige lokation, hvor der også deltog repræsentanter fra Cabi, Forsorgshjemmet SUF Veteran, ISS, KLAPjob/Landsforeningen LEV, Veteranhaven, Veteran JumpStart og Styrelsen for Rekruttering og Arbejdsmarked.



Den 27. februar 2020 deltog Søren Carøe i en workshop om ”Vidensdeling og best practice om beskæftigelse til veteraner til formidling til virksomheder og kommuner”. Denne workshop foregik på Forsvarets Veterancenter i Ringsted med deltagere fra blandt andre Holstebro Kommune, Københavns Kommune og Psykiatrien i Region Syddanmark.

Endelig deltog Søren Carøe, Alexander Steen Boe og Eva Lunde Pedersen den 2. marts 2020 i et interview i Forsvarets Veterancenter i Ringsted om Veteranindsatsen. Interviewet var kommet i stand på foranledning af Forsvarsministeriet, som havde anmodet Veterancentret om at medinddrage en række andre veteraninitiativer i den nationale evaluering. Forsvarets Veterancenter fik både før og efter interviewet tilsendt forskelligt materiale om Veteranindsatsen. Interviewet blev gennemført af en major og en socialrådgiver med udgangspunkt i en spørgeguide, og resultatet foreligger i form af et tre sider evalueringsnotat dateret 15. marts 2020. Veterancentrets evaluering er uanvendelig af følgende grunde: 

Der er intet evalueringsdesign. Hverken formål eller evalueringskriterier er formuleret. Målestokken er ukendt.



Evalueringen er i bedste fald kun en beskrivelse af aktiviteter, forløb og resultater og i værste fald udtryk for en personlig holdning. Hvis produktet af evalueringen er en beskrivelse, er den overflødig. Hvis produktet af evalueringen afspejler en personlig holdning, er man lige vidt, for personlige holdninger er hver mands eje ligesom smag og behag.



Der er ingen analyse af de informationer, som Veterancentret har modtaget om Veteranindsatsen. Det er heller ikke muligt, for analyseredskabet mangler i form af et evalueringsdesign og en referenceramme.

Erhvervsskolen Tietgen ● Foreningen Veteranhjem Odense ● Haderslev Kommune Nyborg Kommune ● Odense Kommune ● Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet



Vurderinger af det på det tidspunkt igangværende projekt Veteranindsatsen i Region Syddanmark sammenblandes med vurderinger af planerne om et muligt fremtidigt landsdækkende projekt Veteranindsats Danmark. De to evaluatorer har ikke fået oplysninger om sidstnævnte projekt og kan derfor ikke udtale sig om det, ligesom det er irrelevant for en evaluering af Veteranindsatsen.



De to evaluatorer anbefaler uden nogen form for begrundelse, at der med fordel kan arbejdes videre med SMART-modellen, som har over 40 år på bagen. De forklarer ikke, hvilken yderligere værdi SMART-modellen vil give i forhold til det metode- og evalueringskoncept, som Veteranindsatsen arbejder med, og som har givet overbevisende resultater.



9 pct. af teksten i evalueringsnotatet bliver brugt til at konkludere og anbefale. 91 pct. bliver brugt til at beskrive kendt viden. Evalueringen har ingen faglig værdi.

I midten af august 2020 offentliggjorde Forsvarsministeriet resultatet af Veterancentrets evaluering af veteranområdet. Her roser man egen indsats, som man altså selv har evalueret. Værre er det, at Forsvarets Veterancenter nedsabler Veteranindsatsen i Region Syddanmark samt planerne om den landsdækkende indsats.6 Beskrivelsen af Veteranindsatsen i Region Syddanmark og Veteranindsats Danmark er tendentiøs, vildledende og fejlbehæftet. Reelt er der tale om, at Veterancentret forholder forsvarsministeren og partierne i forligskredsen væsentlige oplysninger. Vi har et ansvar over for projektets medarbejdere, veteraner og pårørende, kommunale samarbejdspartnere, virksomheder, frivillige, Novo Nordisk Fonden og mange andre interessenter. Vi tog derfor til genmæle den 21. august 2020 i form af et notat med overskriften ”Veterancentret maskerer partsindlæg som saglig evaluering”. Notatet gendriver punkt for punkt Veterancentrets fordrejede og ukvalificerede fortælling om Veteranindsatsen i Region Syddanmark og Veteranindsats Danmark. Notatet blev sendt til samarbejdspartnere og interessenter, herunder daværende forsvarschef Bjørn Bisserup og oberst Søren Andersen, Forsvarets Veterancenter. Ingen af dem har reageret. Derimod fik vi i tiden efter overvældende opbakning fra anden side. Som for eksempel af Niels Hartvig Andersen, formand for Danmarks Veteraner og pensioneret oberst, der skrev til Søren Carøe efter Altingets offentliggørelse i september 2020 af debatindlægget ”Veteranindsatsen: Veterancentret fordrejer og manipulerer sandheden”: ”Jeg har med glæde læst dit indlæg og jeg kan kun være enig i dit/Jeres synspunkter. De burde have fået et neutralt firma til at evaluere veteranindsatsen”. Hvad er forklaringen på Veterancentrets negative fremfærd? Den er, at Forsvarets Veterancenter opfatter Veteranindsatsen og netværksorganisationen om projektet som konkurrenter. Vi kan få fat i veteranerne, vi kan give dem relevant hjælp, fordi vi har forstået at skabe et bæredygtigt og funktionelt samarbejde mellem civilsamfundet, myndigheder,

Forsvarets Veterancenter, Den beskæftigelsesrettede indsats for de mest udsatte veteraner, Delrapport 1, Forsvarsministeriet 2020.

Erhvervsskolen Tietgen ● Foreningen Veteranhjem Odense ● Haderslev Kommune Nyborg Kommune ● Odense Kommune ● Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet

uddannelsesinstitutioner og virksomheder og dermed få forskellige, men supplerende kompetencer i spil. Vi har også været i stand til at hjælpe veteraner, som Forsvarets Veterancenter ikke har magtet at hjælpe. I stedet for at tage imod vores gentagne opfordringer til samarbejde om en fælles sag har Forsvarets Veterancenter valgt at nedgøre Veteranindsatsen i Region Syddanmark og Veteranindsats Danmark. Vi har dog som andre bidragsydere til Veterancentrets evaluering af egne og andres veteraninitiativer modtaget et standardtakkebrev underskrevet af forsvarsminister Trine Bramsen. Også oberst Søren Andersen og fhv. forsvarschef Bjørn Bisserup har takket os, om end takken klinger hult i lyset af Veterancentrets usaglige og fordrejede betragtninger om Veteranindsatsen og planerne om Veteranindsats Danmark.

Veteranindsatsen har også været repræsenteret ved den årlige Flagdag den 5. september (standardfoto).

9.0. Perspektiver efter Veteranindsatsen De gode resultater har som nævnt medført, at yderligere 17 kommuner i andre regioner end Region Syddanmark har henvendt sig med ønske om at deltage i projektet. Det øger naturligvis motivationen for at gøre Veteranindsatsen landsdækkende. Veteranindsats Danmark Der er udarbejdet en plan for, hvordan projektet kan rulles ud i hele Danmark. Planen foreligger i form af en projektbeskrivelse med titlen Veteranindsats Danmark og seks bilag. Det er en omfangsrig sag på 57 sider. Ifølge projektbeskrivelsen vil vi rulle Veteranindsats Danmark ud region for region over fire år i et nært samarbejde med kommunerne. Vi planlægger desuden at arbejde med 350 veteraner opdelt i fem delmålgrupper efter deres varierende grader af psykiske problemer.

Erhvervsskolen Tietgen ● Foreningen Veteranhjem Odense ● Haderslev Kommune Nyborg Kommune ● Odense Kommune ● Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet

En landsdækkende indsats vil gøre det muligt at forbedre hjælpen til veteraner med særlige udfordringer væsentligt ved at indlejre metoder og erfaringer i den kommunale praksis. Kommunerne vil ikke blot få en enkeltstående og tidsbegrænset løsning til netop de veteraner, der deltager i et forløb i Veteranindsats Danmark. De vil få en metode, som kan anvendes fremover over for andre veteraner, der har behov for særlig hjælp. Rationalet for at skalere Veteranindsatsen op på landsplan er, at kommunerne ikke uden videre kan tilegne sig de forskellige kompetencer, der er nødvendige for at kunne give veteraner med særlige udfordringer en helhedsorienterede behandling, som opfylder deres behov. De fynske samt syd- og sønderjyske kommuner, der har visiteret veteraner til Veteranindsatsen, har opnået en indsigt, som de bruger til at kvalificere deres egen praksis. Der er altså sket en transfer af viden, som gør de pågældende kommuner i stand til at højne kvaliteten og anvendeligheden af den hjælp og de tilbud, som de kan give udsatte borgere med veteranbaggrund. Veteraner ind i eud Sammen med Syddansk Erhvervsskole og Tietgen Business har vi udarbejdet en ansøgning til Region Syddanmarks Uddannelsespulje om støtte til et projekt ved navn ”Veteraner ind i eud”. Formålet er at motivere yngre uafklarede og psykisk sårbare voksne med baggrund i Forsvaret til at påbegynde og fastholde en erhvervsuddannelse. Projektet bygger på metoder og aktiviteter fra Veteranindsatsen i kombination med erhvervsskolernes erfaringer med at gennemføre forforløb og efterværn i eud for særligt sårbare elever. Vi satser på at kunne motivere 60 veteraner i projektets målgruppe til at deltage. Veteraner og transporterhvervet ”Veteraner og transporterhvervet” er et andet initiativ, som vi arbejder på at realisere sammen med Syddansk Erhvervsskole. Det er folketingsmedlem Niels Flemming Hansen (C), forsvars- og transportordfører, der har fået ideen, og som i særlig grad har interesseret sig for Veteranindsatsen. Projektet skal ses i lyset af, at danske transportører efterspørger arbejdskraft. Transportvirksomhederne flytter mere gods, hvilket blandt andet skyldes COVID 19-situationen, der har reduceret flytrafikken. En tredjedel af stillingerne i transporterhvervet er ubesat. Projektet har derfor til formål at bygge bro mellem veteraner med særlige udfordringer og transportvirksomhederne. Hvorfor netop veteraner med særlige udfordringer? Fordi de ofte foretrækker at være sig selv og alligevel være med i et fællesskab, som de kan identificere sig med. Her har transporterhvervet noget at byde på. Kommer brobygningsprojektet op at stå, vil det opfylde tre forskellige mål på én og samme gang: Veteranerne opnår selvforsørgelse og oplever større livskvalitet. Transportvirksomhederne får besat ledige stillinger med medarbejdere, som i kraft af deres militære baggrund er vant til både at samarbejde og løse vidt forskellige opgaver på egen hånd. Begge dele er til gavn for samfundsøkonomien.

Erhvervsskolen Tietgen ● Foreningen Veteranhjem Odense ● Haderslev Kommune Nyborg Kommune ● Odense Kommune ● Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet

Fra www.veteranindsatsen.dk

Søren Carøe & Anette Lykke Jensen 22. januar 2021

Erhvervsskolen Tietgen ● Foreningen Veteranhjem Odense ● Haderslev Kommune Nyborg Kommune ● Odense Kommune ● Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet

Bilag 1: Veteranindsatsens aktivitetsprogram Grundpillerne i aktivitetsprogrammet er de tre indsatsområder Fællesskab, Anerkendelse og Livsmestring. Til hvert indsatsområde hører en række aktiviteter, som består af læringsemner. Indsatsområder og læringsemner belyses i det følgende. Figuren på næste side illustrerer forløbet. Indholdet i bilaget er disponeret som følger: 2.1.

Fællesskab………………………………………………………………………………….

2.1.1. 2.1.2. 2.1.3. 2.1.4. 2.1.5. 2.1.6.

Livssamtaler………………………………………………………………………………… Socialfaglig støtte til veteraner og pårørende……………………………………………. Mental træning……………………………………………………………………………… Fysisk træning………………………………………………………………………………. Læringsportalen……………………………………………………………………………. Teambuilding………………………………………………………………………………..

3 4 6 6 7 7

2.2.

Anerkendelse………………………………………………………………………………

2.2.1 2.2.2. 2.2.3. 2.2.4. 2.2.5. 2.2.6.

Personlige og faglige kompetencer………………………………………………………. Det perfekte CV…………………………………………………………………………….. Menneskets personlighed…………………………………………………………………. Kommunikation og formidling……………………………………………………………... Præsentationsteknik……………………………………………………………………….. Coaching og konflikthåndtering……………………………………………………………

8 9 10 10 11 11

2.3.

Livsmestring………………………………………………………………………………

2.3.1. Job- og uddannelsesvejledning…………………………………………………………… 2.3.2. Praktik, job og netværk…………………………………………………………………….. 2.3.3. Efterværn, bisidder-, mentor- og pårørendestøtte……………………………………….

12 12 13

Erhvervsskolen Tietgen ● Foreningen Veteranhjem Odense ● Haderslev Kommune Nyborg Kommune ● Odense Kommune ● Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet

Aktivitetsprogrammet 8 ugers forløb (4 moduler á 2 uger)

Individuelt opkvalificeringsforløb

Evt. praktik i virksomhed 4-13 uger

8 ugers forløb Modul 1 • Omskrivning af kompetencer. Fra de militære til de civile • Kompetencemappe 1. del • Læringsemne 1: Menneskets personlighed

Modul 2 • Livssamtale 1 • Kompetencemappe 2 del • Det perfekte CV • Virksomhedsbesøg

Modul 3 • Kommunikation og formidling • Præsentationsteknik • Virksomhedsbesøg

Efterværn

Individuelt forløb Modul 4 • Læringsemne 2: Coaching og konflikthåndtering • Den gode jobansøgning og jobsamtale • Tilknytning af mentorer

• Livssamtale 2 • Kompetenceafklaring og vurdering • Job- og uddannelsesvejledning • Opkvalificering og uddannelse • Praktik- og jobsøgning • Netværk

Gennemgående elementer: • Livssamtaler • Mental- og fysisk træning • Teambuilding • Korte online læringsmoduler •

Erhvervsskolen Tietgen ● Foreningen Veteranhjem Odense ● Haderslev Kommune Nyborg Kommune ● Odense Kommune ● Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet

2.1. Fællesskab Vi betragter respektfuldt veteraner med særlige udfordringer som ligeværdige partnere i et fællesskab om et projekt, der drejer sig om deres egen fremtid. Veteranindsatsen er et udviklende fællesskab, for mennesker udvikler sig i fællesskab med andre. Det gælder vel at mærke et fællesskab, hvor individet oplever at høre til. Et godt og udviklende fællesskab er netop kendetegnet ved, at individerne støtter hinanden uden at lukke af for omverdenen. Veteranindsatsen er derfor også et inkluderende fællesskab. Vi tilbyder veteraner med særlige udfordringer et rum, hvor de 1) kan spejle sig i hinanden, hvilket skaber tryghed, hvor de 2) oplever, at deres tilstedeværelse og handlinger har betydning for andre mennesker, hvilket forstærker den følelsesmæssige tilknytning og samhørighed, og hvor de derfor 3) udvikler deres evne til social integration med andre - også uden for veterankredse. Fællesskab er således et fundamentalt vilkår for menneskelig eksistens og udvikling. Nedenstående aktiviteter drejer sig om fællesskab: • • • • • •

Livssamtaler Socialfaglig støtte til veteraner og pårørende Mental træning Fysisk træning Læringsportalen Teambuilding

2.1.1. Livssamtaler Formål Læringsemnet har til formål at øge veteranens bevidsthed om, hvor han eller hun er i sit liv, og hvad der skal til for at mestre egen forandringsproces. Midlet er konstruktive samtaleforløb af kortere eller længere varighed om eksistentielle emner. Indhold Processen indeholder tre trin: Bevidsthed, analyse og handlingsplan. Det visuelle værktøj livshjulet anvendes til at tage temperaturen på eget liv gennem den individuelle forandringsproces. Der bliver skabt 1) overblik over udvalgte livsområder, 2) bevidsthed om den aktuelle livsstatus og 3) sat fokus på den del af livsområderne, som trænger til at blive ”serviceret”, så veteranen opnår større balance i sit liv. Livssamtalen gør det muligt at analysere den nye bevidsthed, og hvad der kan gøres for at genoprette balancen. Samtalen fokuserer på fremtiden og er ikke en regressiv terapiform, som erstatter for eksempel konsultationer hos psykolog eller psykiater, men komplementerer dem som en støttende og coachende peer-to-peer dialog. Med afsæt i analysen udarbejder veteranen en konkret handlingsplan, som bygger på hans eller hendes grundlæggende værdier. I processen træner veteranen i at skelne mellem overordnede mål og delmål for sin tilværelse.

Erhvervsskolen Tietgen ● Foreningen Veteranhjem Odense ● Haderslev Kommune Nyborg Kommune ● Odense Kommune ● Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet

Udbytte Livshjulet giver veteranen et effektivt værktøj til at skabe overblik over sine livsområder. Det hjælper med at prioritere og vælge det livsområde, som det er mest presserende at forholde sig til. Gennem livssamtalerne har veteranen fået større selvindsigt samt viden om handlemønstre, der kan skabe såvel som modvirke stress i hverdagen. 2.1.2. Socialfaglig støtte til veteraner og pårørende Formål Veteranerne har et stort behov for socialfaglig rådgivning. Det er derfor vigtigt at hjælpe dem med at etablere et solidt fundament uden sprækker, så de får ro til at koncentrere sig om de rehabiliterende aktiviteter. Derfor tilbyder Veteranindsatsen socialfaglig støtte i form af tilknyttet socialrådgiver med indgående kendskab til målgruppe og lovgivning. Denne støtte tilbydes ligeledes veteranernes pårørende, fordi de i mange tilfælde har vist sig at have et markant behov for socialfaglig rådgivning. Indhold Det kan være svært at koncentrere sig om sin personlige udvikling, hvis økonomien er uoverskuelig, e-boks flyder over med breve fra kommune og sundhedsvæsen, eller oplysningsskemaer fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er ubesvarede. Ligeså fylder jobcentrene meget hos veteranerne. De har svært ved at forstå terminologien og de krav, som de skal opfylde. I mange tilfælde møder veteranerne op til samtaler i jobcentret og skynder sig at svare på spørgsmål for at slippe væk hurtigst muligt. Konsekvensen er, at de ikke hører, hvilke muligheder de har, ikke får fat i hvad næste skridt er og ikke husker, hvad der blev aftalt. Når veteranerne ønsker det, vil Veteranindsatsen derfor også deltage i møder i jobcentrene for at afstemme forventninger, hjælpe med at lægge planer og se muligheder. Det øger sandsynligheden for, at veteranerne oplever sammenhæng og får en bedre forståelse for jobcentrets rolle. De socialfaglige opgaver i Veteranindsatsen er som følger: Kommunikation med jobcentre • • • • • • •

Deltage i opfølgningsmøder og forventningsafstemninger Bistå med at udarbejde CV og kommunikere via jobnet.dk Bygge bro mellem veteran, jobcenter og Veteranindsatsen Give ideer til indholdet i Min Plan (jobcentrets redskab i kommunikationen med borgere) Kontakte kommunale veterankoordinatorer Udarbejde udslusningsnotater for hver veteran i Veteranindsatsen Hjælpe med at udarbejde realistiske planer, der gennemføres efter forløbet i Veteranindsatsen

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) • Hjælpe med at forstå henvendelser og udfylde skemaer • Kontakte Forsvarets Veterancenter, advokat m.fl.

Erhvervsskolen Tietgen ● Foreningen Veteranhjem Odense ● Haderslev Kommune Nyborg Kommune ● Odense Kommune ● Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet

• Bistå med at udarbejde ansøgninger til Forsvarets Arbejdsskade- og Erstatningskontor (FAEK) Legatsøgning • Søge økonomisk støtte til hjælpemidler, psykologbehandling, cykel m.v. • Søge Soldaterlegatet, Forsvarets egne fonde, fonden SSOP (Støt Soldater & Pårørende) m.m. Hjælpemidler og enkeltydelser Hjælpe med ansøgninger om: • • •

Handicapbil Psykologbehandling (egenbetaling) Diætist

Det sociale område Rådgive om: • • • • •

Børn og familie (B/U-afdeling, Familieretshuset, Forsvarets Veterancenter) Netværk (DIF, fagprofessionelt, fritidsinteresser, veteranmiljøet) Helbred (ambulatorier, behandling, distrikts- og lokalpsykiatrien, medicin) Misbrug (behandling, rusmiddelcenter) Økonomi (overblik, kontakt til kreditorer, Soldaterlegatets økonomiske rådgivning)

Yde generel vejledning om: • Ydelser og målgrupper, herunder Forenklingsreformen fra 1. januar 2020 • Praktikmuligheder og varighed, herunder afklarende-, fastholdende- eller tilknyttende praktik • Uddannelser og kurser - muligheder i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats • Jobpræmieordningen administreret af Forsvarets Veterancenter samt muligheder i veteranmiljøet som ferielejre, botilbud, veterancaféer m.m. Udbytte Veteranerne får et fast fundament at stå på, et helle og en trædesten i deres forandringsproces, en hånd i ryggen og en stifinder gennem det offentlige system med love, regler og paragraffer af relevans for netop den situation, som de og deres pårørende befinder sig i. Veteranerne oplever, at de får hjælp til at løse deres problemer. De pårørende oplever at blive hørt, at de får svar på spørgsmål af betydning for hele familiens trivsel og udvikling, og at de bliver hjulpet videre. Indhold Deltagerne i Veteranindsatsen tilbydes 90 minutters mental træning om ugen.

Erhvervsskolen Tietgen ● Foreningen Veteranhjem Odense ● Haderslev Kommune Nyborg Kommune ● Odense Kommune ● Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet

Udbytte Det er meget individuelt, hvorledes veteraner tager imod tilbuddene om NADA og mindfulness. Nogle har god brug af at få tid til at mærke sig selv. Andre har det sværere med mentaltræningen, da den kan skabe grobund for de tanker og minder, som mange veteraner prøver at undgå. 2.1.3. Mental træning Formål Mindfulness har ifølge forskningsstudier i USA og Danmark af psykiske lidelser blandt veteraner særdeles gunstig og veldokumenteret effekt på blandt andet PTSD og kan udfoldes på flere måder, eksempelvis meditation, coaching og protreptiske samtaler.1 I Veteranindsats Danmark kombineres mindfulness med NADA-akupunktur.2 Indhold Deltagerne i Veteranindsats Danmark tilbydes 90 minutters mental træning om ugen. Udbytte Det er meget individuelt, hvorledes veteraner tager imod tilbuddene om NADA og mindfulness. Nogle har god brug af at få tid til at mærke sig selv. Andre har det sværere med mentaltræningen, da den kan skabe grobund for de tanker og minder, som mange veteraner prøver at undgå. 2.1.4. Fysisk træning Formål Fysisk træning har til formål at motivere og sætte veteranerne i stand til selvstændigt at opbygge og vedligeholde deres træningstilstand. Konceptet ”Bliv din egen træner” og træningsformen micro-træning kender veteranerne fra Forsvaret. Træningen afspejler en fysisk træningsform, som de er bekendt med. Indhold Træningen består af korte micro-træningspas á 15 minutters varighed, som veteranerne kan træne sammen og individuelt. Dagen indledes fast med fælles morgenappel og micro-træning, der er afpasset den samlede belastning i veteranernes øvrige program. Hvert træningspas består af lette øvelser, som veteranerne træner i et par ugers interval, hvorefter nye øvelser kommer på programmet. Der lægges meget vægt på motivationen for at træne, så veteranerne fortsætter på egen hånd efter udslusning fra projektet. Mantraet er ”når som helst og hvor som helst i kombination med less is more”, eftersom veteranerne er forskellige med hensyn til, hvor meget eller lidt fysisk træning de har lyst til og behov for.

Danske krigsveteraner skal meditere, Politiken, 26. maj 2012, Mindfulness hjælper veteraner, Århus Stiftstidende, 13. januar 2015, Lone Fjorback, Tua Preuss, Karen Johanne Pallesen, Mindfulness behandling af danske veteraner, Dansk Center for Mindfulness, udateret, samt Michael Bache Kjærulff og Anna Marie Kildegaard Høybye, Veteran projekt, Roskilde Universitet, 2016, Mindfulnesstræning, Soldaterlegatet, www.soldaterlegatet.dk/mindfulnesstræning. 2 NADA er en forkortelse af National Acupuncture Detoxifcation Association og er en standardiseret øreakupunkturmetode. NADA er kendt verden over som en metode til recovery. Metoden lindrer stress og har ligeledes vist sig at have positiv effekt ved angst, mareridt, søvnforstyrrelser og tankemylder.

Erhvervsskolen Tietgen ● Foreningen Veteranhjem Odense ● Haderslev Kommune Nyborg Kommune ● Odense Kommune ● Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet

Udbytte Det er som ved mentaltræningen individuelt, hvordan veteranerne tager imod den fysiske træning. Nogle vil i udgangspunktet helst undgå at træne, idet det kan virke frustrerende at arbejde med en krop, der ikke længere er så veltrænet som i tiden i Forsvaret. Andre glæder sig derimod til træningen, der ses som en god måde at starte dagen på, idet den giver fysisk velvære, foregår i fællesskab og forstærker holdånden. 2.1.5. Læringsportalen Formål Der etableres et virtuelt fællesskab, som giver veteranerne et trygt læringsrum, og som består af en læringsportal i et online erhvervsrettet læringsmiljø. Veteranerne kan på den måde kommunikere online på tværs af tid og sted med andre deltagere, undervisere og mentorer. Indhold Læringsportalen er opdelt i moduler, læringsemner og uger og indeholder blandt andet tavle-videoer og skærmoptagelser til undervisningsbrug. Undervisningsformen giver veteranerne et optimalt læringsrum, idet de får nemmere ved at huske læringen, fordi den foregår i mindre bidder. Udbytte Brugen af online elementer fremmer læringen og øger veteranernes digitale kompetencer, eftersom de kan tilgå undervisningsmaterialet og repetere emnerne efter behov. Ved sygdom kan veteranerne følge med eller modtage undervisning via læringsportalen, hvilket motiverer dem til at deltage hjemmefra. Veteranerne får desuden øgede it-kompetencer, som er en fordel, uanset om næste skridt er uddannelse eller job. 2.1.6. Teambuilding Formål Teambuilding har stor værdi i forbindelse med udvikling af veteranernes fællesskabsfølelse. Gennem fysiske og mentale samarbejdsøvelser spejles fællesskabet og korpsånden fra tiden i militæret, hvilket fortsat betyder rigtig meget for mange veteraner. Det er en del af deres DNA. Korpsånden og bevidstheden om at være en del af noget større er en drivkraft bag positiv forandring. Indhold Veteranerne arbejder sammen om at nå et konkret mål ved hjælp af små opgaver, der løses i naturen og/eller indendørs. Med det som udgangspunkt reflekterer de efterfølgende over, hvilke forskellige roller de har indtaget undervejs i processen, og om de stemmer overens med, hvordan de ser sig selv og hinanden. Udbytte Veteranerne bliver bevidst om eget selvbillede og lærer de andre på holdet bedre at kende gennem et fællesskab, der er velkendt for dem i kraft af deres militære baggrund og veteranidentitet, og som derudover er nyt, praktisk og målorienteret. 2.2. Anerkendelse Anerkendelse er et dybtliggende menneskeligt behov på samme måde som tilknytning til et fællesskab. At blive hørt, forstået og respekteret er et følelsesmæssigt behov, som - når det opfyldes indebærer, at man bliver anerkendt som det individ, man er.

Erhvervsskolen Tietgen ● Foreningen Veteranhjem Odense ● Haderslev Kommune Nyborg Kommune ● Odense Kommune ● Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet

Det er en grundholdning i Veteranindsatsen at betragte veteranerne som ligeværdige parter: De bestemmer selv over deres tilværelse og fremtid, og der bliver taget hensyn til deres forskellighed. Der bliver udvist rummelighed, hvilket medfører, at de føler sig inkluderet. Anerkendelse er et grundlæggende behov, der opstår i mødet med andre. Hvis veteranerne ikke bliver hørt, forstået og respekteret, føler de sig afvist. Deres behov for anerkendelse opfyldes jo ikke. De bliver tværtimod underkendt, hvilket forhindrer samspil og dialog. Hvis man vil møde veteraner med særlige udfordringer på det sted, hvor de i overført betydning befinder sig lige nu, forudsætter det, at man er i stand til at identificere, hvad det sted er, så det ikke bliver en floskel, og respektere det som udgangspunkt for dialog. Det kan for eksempel ske ved at fornemme den følelsesmæssige tilstand af angst og stress, som er et vilkår for mange veteraner med særlige udfordringer, og imødekomme dem ved at skabe en tryg atmosfære. Respekten viser man ved at lade veteranerne komme til orde i deres eget tempo, lægge vægt på deres livserfaringer og synspunkter og sikre dem indflydelse på forløbet. En ligeværdig og respektfuld dialog forudsætter således både gensidig opmærksomhed og fælles social kontakt: •

Den gensidige opmærksomhed er udtryk for en observation: ”Vi har set og hørt hinanden”.

•

Den fælles sociale kontakt afspejler en relation: ”Vi er i stand til at handle sammen”.

Når der er etableret gensidig opmærksomhed og fælles social kontakt, er der større sandsynlighed for, at samtale og samvær bliver præget af tryghed. Tryghed forebygger angst, stress og konflikter og gør det ”ufarligt” for veteraner med særlige udfordringer at deltage i aktiviteter med andre. Det ”ufarlige” møde og fællesskabet udgør således et værn mod alt, hvad der er uforståeligt og kaotisk for mennesker med psykiske udfordringer, diagnosticerede eller ej, for netop de har brug for struktur, som giver forudsigelighed og ro. Aktivitetsprogrammet indeholder derfor redskaber, der skaber forudsigelighed og ro, og som gør veteranerne i stand til at handle aktivt: • • • • • •

Personlige og faglige kompetencer Det perfekte CV Menneskets personlighed Kommunikation og formidling Præsentationsteknik Coaching og konflikthåndtering

2.2.1. Personlige og faglige kompetencer Formål Veteraner har kompetencer, som både er eftertragtede og yderst relevante på det civile arbejdsmarked. Udfordringen er, at veteraner kan have svært ved at synliggøre deres kompetencer på en sådan

Erhvervsskolen Tietgen ● Foreningen Veteranhjem Odense ● Haderslev Kommune Nyborg Kommune ● Odense Kommune ● Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet

måde, at arbejdsgiverne kan forstå anvendeligheden. Den forståelsesmæssige barriere skyldes blandt andet et todelt sprogbrug.3 Konsekvensen er, at veteranernes kompetencer bliver usynlige eller ”stumme”, fordi de ikke kan gøres genkendelige for en arbejdsgiver på det private arbejdsmarked. Derfor bliver det veteranernes opgave at ”oversætte” kompetencerne så præcist som muligt. Processen kan være uoverskuelig, fordi Forsvaret er en arbejdsplads, hvor veteranerne ofte har varetaget mange og forskellige jobfunktioner, uden at de er registreret i et CV. Indhold I Veteranindsatsen arbejder veteranerne intensivt med at kortlægge først de personlige og siden de faglige kompetencer. De sætter dermed egne og ”civile” ord på de mange kompetencer, som de har med fra Forsvaret og fra livet generelt. Veteranerne får viden og indblik i, hvorledes deres CV fra Forsvaret kan omskrives til civilt sprog. Udbytte Arbejdet med de personlige kompetencer styrker veteranernes selvværd. De bliver bevidst om, at deres ”kompetencekapital” ikke kun består af faglige kompetencer og færdigheder, men også af personlige egenskaber og værdier. Resultatet bliver dels deres eget perfekte CV, dels en skarp kompetenceprofil, hvilket de får glæde af, når de søger job og kommer til jobsamtale. Arbejdet med egne kompetencer giver desuden veteranerne motivation til resten af forløbet og kan bidrage til, at de får en ny indfaldsvinkel til livet. 2.2.2. Det perfekte CV Formål Når arbejdsgivere skal udvælge ansøgere til jobsamtale, starter mange med at danne sig et indtryk ved at læse CV'et, men ikke ansøgningen. Derfor risikerer ansøgere, der ellers er kvalificerede, at blive siet fra på et meget tidligt tidspunkt i udvælgelsesprocessen. Ganske få soldater har et CV, der er brugbart og forståeligt i private arbejdsgiveres øjne. Langt hovedparten af deltagerne i Veteranindsatsen ved ikke, hvordan man udarbejder et perfekt CV. Et CV er ikke identisk med det såkaldte kompetencekort, som man får i Forsvaret. Det kræver en oversættelse, hvis det skal kunne bruges på det civile arbejdsmarked. Det er derfor vigtigt, at veteranerne lærer at skrive et godt CV, og at de forstår, at det er nødvendigt for at kunne kvalificere sig til at blive inviteret til en jobsamtale. Indhold Der findes mange forskellige måder at opstille et CV på. Desuden kan arbejdsgivere have forskellige meninger om, hvad et CV skal indeholde. Derfor får veteranerne en række gode råd og vejledning i, hvordan de kan skrive deres eget perfekte CV.

Arbejdsfællesskaber og subkulturer har ofte deres eget særegne sprogbrug, hvilket kommer til udtryk i fagtermer i en branche eller bestemte ord og vendinger, der skaber genkendelighed og tætte relationer mellem arbejdskolleger og gruppemedlemmer. Generelle ord og begreber kan således få speciel betydning i for eksempel Forsvaret, uden at de på samme måde er meningsbærende i det civile liv. De skal oversættes for at give mening.

Erhvervsskolen Tietgen ● Foreningen Veteranhjem Odense ● Haderslev Kommune Nyborg Kommune ● Odense Kommune ● Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet

Udbytte Veteranerne betragter jobsøgning som en salgsproces, hvor de er "produktet", og deres CV er den produktbeskrivelse, der skal sælge dem og deres kompetencer til en kommende arbejdsgiver. 2.2.3. Menneskets personlighed Formål Formålet med læringsemnet er at give veteranerne forståelse for, hvorfor vi som mennesker reagerer og handler forskelligt i almindelige situationer og under pres. Indhold Indsigt i menneskets personlighed har stor betydning for en vellykket (gen)indtræden på det civile arbejdsmarked. Det gælder i forbindelse med såvel jobsøgning som i arbejdsmæssige og/eller private sammenhænge. Mange virksomheder anvender personlighedstests i rekrutteringsprocessen, og derfor arbejder veteranerne også med sådanne metoder. Udbytte Veteranerne får via øvelser i teambuilding indsigt i egen persontype og egne styrker. Ved hjælp af blandt andet en MBTI-test har deltagerne fået kendskab til egne og andres handlemønstre.4 Deres evne til at agere og navigere hensigtsmæssigt på arbejdspladsen og i andre sociale sammenhænge er forstærket. 2.2.4. Kommunikation og formidling Formål Man må skille sig ud for at blive hørt. Sådan er præmisserne i Forsvaret og det civile liv. Veteranerne skal forholde sig til en anden arbejds- og kommunikationskultur og til forskellige interessenter, der alle har deres egen forståelse af det samme budskab. Indhold Veteranerne får kendskab til forskellige kommunikationsperspektiver, så de genkender barrierer og muligheder, som de står overfor. De arbejder med metoder, kommunikationsteorier og træner kommunikation i praksis. De opnår basale færdigheder i kommunikation og formidling, hvilket gør det nemmere for dem at forme, nuancere og formidle et budskab i en arbejdsmæssig og privat sammenhæng. Udbytte Læringsemnet skaber bevidsthed hos veteranerne om, at kommunikation er et af de vigtigste redskaber i samspillet mellem mennesker. Samtidig har de fået et solidt indblik i kommunikationsteoretiske problemstillinger, faldgruber og muligheder.

MBTI-test = Myers-Briggs Type Indicator er en introspektiv personlighedstest, som har til formål at indikere forskellige psykologiske præferencer for, hvordan personer opfatter verden omkring dem, og hvordan de træffer beslutninger. De teoretiske rammer for MBTI-testen består af et fælles sprog for forståelse og beskrivelse af de forskelle, der definerer os som mennesker. Metoden giver indsigt i egen og andres persontype og kan derfor anvendes i forskellige udviklingsprocesser, for eksempel ens egen personlige udvikling, teambuilding, konfliktløsning m.v.

Erhvervsskolen Tietgen ● Foreningen Veteranhjem Odense ● Haderslev Kommune Nyborg Kommune ● Odense Kommune ● Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet

2.2.5. Præsentationsteknik Formål Veteranerne træner konkrete teknikker til at forberede og gennemføre præsentationer, uden at nervøsitet spænder ben for dem og deres budskab. Teknikkerne anvendes til personlig profilering i forbindelse med for eksempel en jobsamtale. Indhold Veteranerne anvender kommunikationsværktøjer, som de tidligere er blevet undervist i, og de planlægger, gennemfører og evaluerer egen og andres præsentationer i plenum. Veteranerne træner ved at præsentere emner, der interesserer dem. Det gør det lettere for dem at præsentere sig selv og/eller et budskab og styrker deres selvtillid, så de i fremtiden kan introducere sig selv for en potentiel arbejdsgiver, fremlægge et emne i for eksempel en eksamenssituation eller fortælle en kunde om et produkt. Udbytte Veteranerne får indsigt i, hvad der kendetegner god præsentation, hvordan de forbereder sig bedst muligt, hvordan præsentationen konkret disponeres, og hvorledes de kontrollerer eventuel nervøsitet, så de brænder igennem og kan formidle deres budskab. 2.2.6. Coaching og konflikthåndtering Formål Gennem viden og indsigt i coaching og konflikthåndtering lærer veteranerne at gennemskue konflikter og søge ind til kernen af problemet. Indhold Veteranerne arbejder med praksisnære problemstillinger, anvender coachingteknikker og konflikthåndteringsværktøjer, der hjælper dem med at vælge den rigtige løsningsmodel i forskellige hverdags- og arbejdssituationer. Udbytte Veteranerne får viden om, hvordan de kan analysere og håndtere konfliktsituationer både på individuelt og teamniveau. De får ligeledes indsigt i forskellige coachingteknikker og -værktøjer, som hjælper dem med at skabe en positiv dialog i forbindelse med løsning af konflikter. 2.3. Livsmestring I Veteranindsatsen definerer vi som tidligere nævnt livsmestring som evnen til at overvinde eller tilpasse sig vanskelige livssituationer og derved mestre dem. Det er ligeledes nævnt, at vi arbejder med kompetencebegrebet i et dannelsesperspektiv. Derfor er de sociale og eksistentielle eller alment menneskelige kompetencer i centrum for læringen. Denne tilgang er belyst i de forudgående afsnit om Fællesskab og Anerkendelse. I det sidste afsnit om Livsmestring fokuseres på jobrelaterede kompetencer, individuelle forløb og efterværn: •

Job- og uddannelsesvejledning

Erhvervsskolen Tietgen ● Foreningen Veteranhjem Odense ● Haderslev Kommune Nyborg Kommune ● Odense Kommune ● Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet

• •

Praktik, job og netværk Efterværn, bisidder-, mentor- og pårørendestøtte

Når veteranerne efter fællesforløbet fortsætter i de individuelle forløb, drejer det sig om at virkeliggøre deres personlige målsætninger. Hver veteran udarbejder derfor sin egen handlingsplan med overskuelige delmål og milepæle på vejen mod målopfyldelse. Målene kan naturligvis være forskellige: At få ro om økonomien, at tage hånd om egen livssituation, at gennemføre et forløb i distrikts- eller lokalpsykiatrien, at være mere for sine nærmeste, at starte på en uddannelse, at skaffe sig en praktikplads, at finde ud af hvilket job man trives i eller få et job. I det individuelle forløb hjælper Veteranindsatsen veteranerne med at realisere deres potentiale og styrke deres livsmestringskompetencer. 2.3.1. Job- og uddannelsesvejledning Formål Veteranerne vil i flere tilfælde have behov for supplerende civil uddannelse. Det kan være almengymnasiale fag, en erhvervsuddannelse, forberedende voksenundervisning eller efteruddannelse på forskellige niveauer. Indhold Med baggrund i en realkompetencevurdering samarbejder veteran, veterankoordinator og Veteranindsatsen om at udarbejde en realistisk uddannelsesplan, der afspejler ønsker til et meningsfuldt job. Der bliver taget hensyn til, at hver veterans økonomi og eventuelle forpligtelser skal harmonere med et forløb som uddannelsesaktiv. Det afklares ligeledes, om der er behov for efterværn i form af for eksempel mentorstøtte i uddannelsesforløbet. Udbytte Veteranerne erfarer, at de kan tage hånd om egen livssituation, hvad enten der er tale om uddannelse eller arbejde. De får ro, overblik og tro på, at de vil kunne varetage et godt job på det civile arbejdsmarked. Deres netværk er udvidet. 2.3.2. Praktik, job og netværk Formål Veteranerne kontakter virksomheder med henblik på at komme i praktik med efterfølgende mulighed for job. Praktikopholdene hjælper veteranerne med at realitetsteste deres arbejdsevne og styrke deres civile arbejdsidentitet. De træner relationskompetence og opbygger et arbejdsrelateret netværk. Der etableres fleksjob, deltids- eller fuldtidsjob. Indhold Veteranerne tager på individuelle virksomhedsbesøg og deltager i samtaler om praktik og job. Kontakt, mødeaftaler og praktik- og jobåbninger etableres i samarbejde med Veteranindsatsen, de kommunale veterankoordinatorer og jobkonsulenter. Veteranindsatsen gør brug af sit omfattende netværk i forskellige brancher, virksomheder og relevante fora.

Erhvervsskolen Tietgen ● Foreningen Veteranhjem Odense ● Haderslev Kommune Nyborg Kommune ● Odense Kommune ● Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet

Udbytte Veteranerne får selvtillid og tro på, at de kan varetage et job på det private arbejdsmarked. De kender deres kompetencer og ved, hvad de kan, og hvad de vil. Deres civile identitet som borgere, der kan samarbejde med andre, bidrage til opgaveløsninger og forsørge sig selv, er blevet styrket. 2.3.3. Efterværn, bisidder-, mentor- og pårørendestøtte Det er erfaringen fra Veteranindsatsen i Region Syddanmark, at veteraner med særlige udfordringer har behov for opfølgningssamtaler og mentorstøtte i større eller mindre omfang, selv om de formelt er udsluset. Netværket og det fællesskab, som de er blevet en del af, spiller en væsentlig rolle for dem. Civilsamfundet har stigende betydning i forbindelse med løsningen af velfærdsopgaver, fordi der er grænser for, hvor mange og komplicerede opgaver offentlige myndigheder kan varetage på egen hånd. Frivillige anvendes for eksempel som bisiddere for borgere i forbindelse med møder i det offentlige, jf. Forvaltningslovens § 8.5 Desuden bruges mentorer med forskellige erfaringer til at hjælpe udsatte borgere eller personer med komplekse problemer. Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet har gennemført to omfattende kortlægninger af, hvordan bisiddere og mentorer til psykisk sårbare bliver brugt.6 Begge kortlægninger viser, at erfarne bisiddere og/eller mentorer kan have betydelig og positiv indvirkning på mennesker med komplekse sociale, sundhedsmæssige og andre problemer, så de motiveres til at ændre deres livsvilkår ved for eksempel at gå i gang med eller fastholde tilknytningen til en uddannelse, søge eller fastholde et job. Kortlægningerne viser desuden, at der er mange måder at være bisidder eller mentor på, ligesom rollerne i nogen grad kan overlappe hinanden: En bisidder kan være formidler, medlytter, mægler, notattager, rådgiver, sparringspartner og støtteperson. Hvilken rolle, der er mest fordelagtig, afhænger af situationen. Man kan derfor tale om en situationsbestemt rolle, som især kræver menneskelig modenhed for at kunne blive udført optimalt til gavn for såvel borger som myndighed. Viden om lovgivning, beskæftigelsessystemet, psykiske lidelser m.v. er en fordel, men ikke en nødvendighed. Tilsvarende har mentorer forskellige roller: Den personlige vejleder og støtte, den motiverende partner, systemguiden, der er ”stifinder” i det offentlige system, og brobyggeren, som understøtter en borger på vej til eller ved start på uddannelse eller arbejde. I Veteranindsatsen i Region Syddanmark har der været brug for både bisiddere, mentorer og støtte til og fra pårørende. ”Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre. Myndigheden kan dog kræve, at parten medvirker personligt, når det er af betydning for sagens afgørelse. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt. gælder ikke, hvis partens interesse i at kunne lade sig repræsentere eller bistå findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, eller hvor andet er fastsat ved lov.” 6 Søren Carøe m.fl., Frivillige bisiddere til psykisk sårbare - Roller, opgaver, kompetencer, Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, 2015, samt Søren Carøe m.fl., Mentorer for psykisk sårbare i beskæftigelsesindsatsen (foreløbig titel, rapporten udkommer i 2020 og udgives af Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet). 5

Erhvervsskolen Tietgen ● Foreningen Veteranhjem Odense ● Haderslev Kommune Nyborg Kommune ● Odense Kommune ● Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet

Der er blandt andet udpeget to erfarne pårørendekoordinatorer, som varetager følgende opgaver: • • • •

Informerer om, hvor man kan få yderligere oplysninger om Veteranindsatsen Afklarer eventuelle misforståelser og/eller konflikter og tvivlsspørgsmål Oplyser om og motiverer til at deltage i forskellige arrangementer for pårørende Støtter pårørende i situationer, hvor der kan være behov for det

Den ene pårørendekoordinator er veterankoordinator og socialrådgiver. Den anden har baggrund som feltpræst. Der er endvidere tilknyttet 12 mentorer, som alle er veteraner. Mentorerne arbejder ud fra et mentorkoncept, der blandt andet beskriver, hvad det vil sige at være mentor i Veteranindsatsen. Samme frivillige tilbud vil blive etableret i forbindelse med Veteranindsatsen, for selv en effektiv screening af deltagerne vil ikke kunne erstatte behovet for personlig støtte og vejledning undervejs i forløbet. Tilsvarende vil pårørende kunne inddrages i projektet som støttepersoner, for eksempel i forbindelse med aktiviteter, der involverer kommunale forvaltninger, jobcentre, psykiatriske behandlingstilbud, uddannelsesinstitutioner m.fl. Formål Efterværnet starter reelt, når en veteran bliver visiteret til Veteranindsatsen og har til formål at yde optimal støtte både før, under og efter forløbet. Også veteranernes pårørende - ægtefæller, kærester, partnere, børn, forældre, søskende og venner - er målgruppe for tilbuddet. Indhold Ønsker en deltager en mentor, er det vedkommendes opgave at tydeliggøre over for Veteranindsatsen, hvad han eller hun konkret ønsker at få ud af forløbet. Tilsvarende fortæller mentor Veteranindsatsen, hvad vedkommende kan bidrage med i forhold til den pågældende veteran, så der bliver etableret et holdbart samarbejde. Mentor og mentee mødes jævnligt i en periode af kortere eller længere varighed, ligesom der kan holdes kontakt over telefon og mail. Mentor og mentee aftaler selv, hvor og hvordan møderne skal foregå. Til hvert møde formuleres en dagsorden med minimum et emne eller et problem, som skal drøftes. Hvert møde varer 1-2 timer efter behov. Det er mentee, der tager konkret handling og følger op på resultater og aftaler. I Veteranindsatsen er der ligeledes mulighed for at få råd og vejledning fra relevante fagpersoner. Teamet af pårørendekoordinatorer komplementerer hinandens fagområder og kan give en helhedsorienteret vejledning og støtte til pårørende. Pårørendekoordinatorerne afklarer praktiske, økonomiske, sociale og personlige forhold gennem dialog og kan henvise til relevante tilbud og netværk samt bistå ved kontakt til offentlige myndigheder m.v. Pårørendekoordinatorerne kan også facilitere et fællesskab i form af for eksempel netværks- og temamøder for pårørende. Udbytte Gode mentorforløb er kendetegnet ved tillidsbaseret relation mellem mentee og mentor. Relationen kan udvikle sig, så mentee oplever at være en del af et større netværk. Med en mentor i baghånden har veteranerne altid en sparringspartner, der kan hjælpe dem med at få overblik over deres livssituation og handlemuligheder.

Erhvervsskolen Tietgen ● Foreningen Veteranhjem Odense ● Haderslev Kommune Nyborg Kommune ● Odense Kommune ● Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet

Pårørende opnår øget indsigt i og forståelse for deres respektive veteraners livssituation, de får fællesskabsoplevelser med andre pårørende, de kan udveksle erfaringer og lette deres hjerte i et fortroligt forum af ligesindede, og de kan få socialfaglig hjælp. De kan desuden få hjælp til at deltage aktivt i løsningen af familieudfordringer, før de vokser dem over hovedet. Til det hører også, at de får skabt en ny positiv fortælling om familien.

Veteraner og procesleder Alexander Steen Boe. Foto: Johnny Danner Danielsen.

Veteran i Veteranindsatsen. Foto: Johnny Danner Danielsen.

Erhvervsskolen Tietgen ● Foreningen Veteranhjem Odense ● Haderslev Kommune Nyborg Kommune ● Odense Kommune ● Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet

Undervisning i de personlige kompetencer. Foto: Johnny Danner Danielsen.

Veteran får uvildig bankrådgivning ved Lars Ryberg, BankNordik, Haderslev. Foto: Johnny Danner Danielsen.

Erhvervsskolen Tietgen ● Foreningen Veteranhjem Odense ● Haderslev Kommune Nyborg Kommune ● Odense Kommune ● Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet

Teambuilding i det fri. Foto: Johnny Danner Danielsen.

Praktikforløb hos Kærbygaard Snedkeri. Foto: Johnny Danner Danielsen.

Erhvervsskolen Tietgen ● Foreningen Veteranhjem Odense ● Haderslev Kommune Nyborg Kommune ● Odense Kommune ● Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet

Ro og fordybelse. Foto: Johnny Danner Danielsen.

Veteranindsatsen. Statusnotat. 311220

Articles inside

5.0. Formidling

9.0. Perspektiver efter Veteranindsatsen

8.0. Evaluering

7.0. Kontrolkommuner

3.0. Resultater

2.0. Kernen i Veteranindsatsen

4.0. Hvad er hemmeligheden?

6.0. Forankring

1.0. Veteranindsatsens organisation

Refleksion: Hvad har vi lært?

Forord