Page 1

argang 35 - nummer 5 SEP - OKT 2012 Tidsskrift for Danmarks Forskningsbiblioteksforening

REVY5 Socialt udsatte 3 lektiehjælp

Forskere taget i skole 5 UNDERVISNING

Generation Y 8 informationskompetence

Kulturskatte & udstråling 12 UDSTILLING

Aarhus University Library 14 ORGANISATION

Fagsider i nye gevandter 17 e-RESSOURCER

Artikler til folket 18 BIBLIOTEK.DK

Indlejring i fremtiden 22 ÅRSMØDE

Tre for éns pris? 24 BAGSIDELEDER


bidragydere i dette nummer Kira Stine Hansen, bibliotekar DB. Førstebibliotekar og souschef for KUB Nord, Det Kongelige Bibliotek (2011-). Ansat på KB siden 2006, bl.a. som sektionsleder ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek. Er formand for REX Brugbarhedsgruppen (2009-) og KUBIS koordinator for IT samarbejde, opgaver + projekter (2011-). Medlem af DEFF programgruppe B. Side 3 ”Lektiehjælp til socialt udsatte”

Louise Thomsen, cand.scient.bibl. Informationsmedarbejder ved Aalborg Universitetsbibliotek (2010-). Arbejder med studenter- og forskersupport, herunder ph.d.forskerskolekurser samt e-bøger, undervisning og support i referencehåndteringssystemet RefWorks og ophavsret. Tildligere ansat ved UCN Biblioteket (2006-2010) og Aalborg Bibliotekerne (2005-2006). Side 5 ”Forskerskole styrker samarbejdet med forskere”

Bente Lope, cand.scient.bibl. Bibliotekar ved Aalborg Universitetsbibliotek (1984-). Midlertidig projektansættelse ved DTV (1994-1996). Arbejder i dag som en forskersupport-teamet på AUB. Har tidligere fungeret somTR og været medlem af DFs bestyrelse i flere perioder.

Gudrun Hansen, bibliotekar DB og & Master i læreprocesser.. Funktionsleder ved Aalborg Universitetsbibliotek (2009-). Arbejder med forskersupport, undervisning & vejledning, koordinering af arbejdsopgaver i Infoteam. Ansat ved AUB (1979-) med en afstikker til Bibliotekscentralen i Oslo (1994-1997). Medlem af DEFF programgruppe C. Side 5 ”Forskerskole styrker samarbejdet med forskere”

Side 5 ”Forskerskole styrker samarbejdet med forskere”

Peter Søndergaard, mag.scient.soc. Publikumschef på Roskilde Universitetsbibliotek. Formand for FCs Statistik- og Kvalitetsudvalg. Forfatter til talrige publikationer, med særlig fokus på den syditalienske mafia. Side 8 ”Intet nyt fra vestfronten?”

Ellen Vibeke Knudsen, cand.scient. og ph.d. (human ernæring). Områdedirektør på Statsbiblioteket (2012-) med ledelse af AU Library og universitetsbiblioteksområdet som primære opgaver. Medlem af SBs direktion. Ansat ved SB som forskningsbibliotekar i biomedicin (1996-1999), senere som sektions- og omårdeleder. Medlem af Open Access Udvalg, AU (2010-) og Strategisk Forskningsudvalg, SB (2010-).

Per Lindblad Johansen, civilingeniør og Master i offentlig Side 14 ”Forskning. Talentudvikling. Undervisning.” ledelse (MPA). Biblioteks- & Campuschef ved Aarhus Universitet (2012-). Leder AU Library og koordinerer ydelser på Campus Emdrup. Lilian Madsen, cand. scient. Områdeleder for Procesområdet på Statsbiblioteket Tidligere bl.a. direktør ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (1984-). Bestyrelsesmedlem i Danmarks Forskningsbiblioteksforenings (2011-). (2002-2011) Vicedirektør, Atkins Rådgivende Ingeniører (1997- Side 18 ”Find videnskabelige artikler på bibliotek.dk” 2002) og konsulent, SimCorp GmbH (1993-1997). Medlem af Den Erland Kolding Nielsen, cand.phil. (historie). Direktør for administrative forandringsproces, Styregruppe, AU, 2009 og sekretær for Det Kongelige Bibliotek (1986-). Medlem af Biblioteksrådet (1986-). AUL-udvalget, 2011. Side 14 ”Forskning. Talentudvikling. Undervisning.” Formand for kulturværdiudvalget (1995-) og hovedbestyrelsen i Søren Ærendahl Mikkelsen, civilingeniør og HD. Ansat ved Foreningen for Boghaandværk (2008-). Aktiv i mange sammenhænge, bl.a. Statsbiblioteket i enheden IT forretningsudvikling (2005-). Rådgiver og bestyrelsesmedlem (1994-2009) og præsident (2003-2006) for LIBER. Side 24 ”Tre for éns pris?” underviser ved Teknologisk Institut (1998-2005) og softwareudvikler ved CCI Europe (1995-1996). Side 18 ”Find videnskabelige artikler på bibliotek.dk”

René Steffensen, red. (ansh) Biblioteks- og Campusdirektør Copenhagen Business School rs.lib@cbs.dk

Thomas Kaarsted, red. Formidlings- og Kommunikationschef Syddansk Universitetsbibliotek thk@bib.sdu.dk Claus Rosenkrantz Hansen, red. Akademisk medarbejder, CBS Bibliotek crh.lib@cbs.dk

grafisk design og tryk The Dybdahl Co. www.thedybdahl.com

arsabonnement

annoncepriser ex moms

adresse ndring

Der er 2 helsides annoncer pr. nummer og 2 ledige pladser i 2012. Kontakt redaktionen angående indstik eller særlige ønsker.

Nr. 6 nov-dec 2012 – deadline 1. okt Nr. 1 jan-feb 2013 – deadline 1. dec Nr. 2 mar-apr 2013 – deadline 1. feb Nr. 3 maj-jun 2013 – deadline 1. apr Nr. 4 jul-aug 2013 – deadline 1. jun Nr. 5 sep-okt 2013 – deadline 1. aug

Oplag: 2.000 ISSN 1904-1969 ISSN (online) 1904-1977

6 numre for 440 kr. plus porto.

Meddelelser om adresseændringer og ekspedition af REVY bedes rettet via mail til df@statsbiblioteket.dk

frister

redaktion

REVY UDGIVES af DANMARKS FORSKNINGSBIBLIOTEKSFORENING

Aftalte manuskripter sendes via mail til revyredaktion@cbs.dk.

Læs alle tidligere numre af REVY på www.issuu.com/revy

1 helside: 4.900 kr. 3 helsides annoncer: 10.000 kr.

Forside

Diamanten, Det Kongelige Bibliotek Foto: Jakob Boserup


KB/KUBIS

yder lektiehj lp til socialt udsatte Af Kira Stine Hansen, KSHA@kb.dk, Det Kongelige Bibliotek

ed hjælp fra en masse frivillige studerende fra KU går Det Kongelige Bibliotek/Københavns Universitetsbibliotek nu ind projektet ’Lektier Online’. Lektier Online er en online-baseret lektiehjælp, hvor frivillige universitetsstuderende hjælper folkeskoleelever fra sjette til tiende klasse fra socialt udsatte kvarterer med deres lektier via en webportal. Her har eleverne ved hjælp af chat, webcam og digitalt whiteboard mulighed for at snakke, chatte og diskutere med frivillige universitetsstuderende om lektier og opgaver.

M

Online lektiehjælp med social profil Lektier Online har været i luften siden starten af 2010 på Statsbiblioteket i Aarhus. Det er Statsbiblioteket, som har det overordnede projektansvar, og her er projektet allerede en stor succes med bidrag fra over 160 frivillige lektiehjælpere, hvoraf 40 er medarbejdere fra IT-virksomheden KMD, der bidrager til projektet ud fra en CSR-vinkel. Projektets mål er at lave et målrettet samarbejde omkring social ansvarlighed. Bibliotekernes bidrag er faciliteter og administrative ressourcer, men det er de studerendes frivillige indsats, der virkelig bærer projektet igennem. Nu udvider Lektier Online med et callcenter på Det Naturog Sundhedsvidenskabelige Fakultetsbibliotek (KB/KUBIS). Den 16. august blev dørene slået op for 50 KU-studerende, der i hold af 11-14 studerende ad gangen bemander centeret og yder frivillig lektiehjælp. I 2012 er centeret centret åbent hver torsdag og hver anden søndag mellem klokken 17 og 20. I 2013 udvides åbningstiderne til 16-21 plus en ekstra dag om ugen. Street credit For at rekruttere frivillige studerende har KB/KUBIS kørt en stor rekrutteringskampagne via KUnet (KUs interne kommunikationsplatform), Facebook, plakatophængning og flyer-uddeling på udvalgte steder. Interessen fra de studerende er overvældende. På et informationsmøde deltog flere end 50 frivillige KU-studerende, og interessen er så stor, at der allerede er oprettet ventelister. De frivillige har været igennem et oplæringsforløb for at styrke deres pædagogiske og tekniske kompetencer. En stor sidegevinst for Det Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultetsbibliotek er, at biblioteket udvikler gode relationer til de studerende. I fællesskab med de studerendes skabes rammerne om et uformelt læringsrum, der skaber værdi for de både de studerende, biblioteket og de udsatte børn og unge, der har brug for hjælp til deres skolegang. De studerende får desuden en fornemmelse af ’ejerskab’ og ansvar for netop Det Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultetsbibliotek og kan inddrages i dialoger om emner, der relaterer til bibliotekets services og formidling.

Frivillige studerende giver online lektiehjælp

Det er allerede tydeligt, at samarbejdet omkring projektet bærer frugt: ’Street credit’-faktoren er ikke til at komme udenom! De frivillige studerende får æren Den 6. september finder den officielle åbning sted. KU’s rektor Ralf Hemmingsen og KU’s studenterrådsformand Bjarke Lindemann Jepsen vil symbolsk erklære KB/KUBIS’ deltagelse i projektet for en realitet. De indbudte til åbningen er ikke VIP’er fra biblioteksbranchen eller KU, men derimod de mere end 50 frivillige KU-studerende. Det er vigtigt for KB/ KUBIS at fortælle, at projektet ikke kan finde sted uden de frivillige, og derfor skal æren tilfalde dem. Som der står i indbydelsen: ”Vi kunne ikke have gjort det uden frivillige, så derfor er du særlig velkommen til åbningen.” Projektet finansieres via statslige satspuljemidler. Det har allerede vundet ’Digitaliseringsprisen’, og det er indstillet til prisen for ’Årets Partnerskab’ (vinderen kåres den 4. oktober på Københavns Rådhus).

Læs mere: Lektier Online på www.kb.dk/da/kub/lektieronline Onlineportalen på www.lektier-online.dk REVY5 2012 3


Din videnspartner - siden 1967

academicbooks.dk


Forskerskoler styrker samarbejdet med forskerne Aalborg Universitetsbiblioteks strategiske satsning på forskerskolekurserne er en succes. Satsningen har resulteret i gode kontakter med forskningsmiljøerne – og flere og flere forskere tænker biblioteket ind som en relevant ressource i forhold til forskning og undervisning på Aalborg Universitet. Af Gudrun Hansen, gh@aub.aau.dk, Bente Lope, bl@aub.aau.dk, og Louise Thomsen, lt@aub.aau.dk, Aalborg Universitetsbibliotek

å Aalborg Universitetsbibliotek (AUB) har vi siden 2005 samarbejdet med forskerskolerne på Aalborg Universitet (AAU). Samarbejdet er led i AUB’s strategi om i højere grad at være en integreret del af AAU – en strategi, der førte til, at vi på biblioteket begyndte at undersøge, hvor vi med vores kompetencer kunne byde ind i allerede eksisterende undervisningsforløb.

P

Første samarbejde var med kurset ”Writing and Reviewing Scientific Papers”, som blev afholdt af Doctoral School of Engineering, Science and Medicine. Efter at have udarbejdet en skitse til, hvad vi kunne bidrage med, indledte vi et samarbejde, hvor AUB er gæstelærer på kurset, som stadig afholdes – nu fire gange årligt. Samarbejdet førte til at AUB fik sit eget kursus på den teknisk-naturvidenskabelige forskerskole. For os var det nyt, at vi skulle til at tilrettelægge et kursus, som var pointgivende (1 ECTS), og hvor undervisningen, hvad angår både indhold, niveau og den enkelte underviser, ville blive skriftligt evalueret. Dette selvstændige kursus har kørt siden 2006 under navnet ”Library Information Management”. Alle forskerskoler inddraget I 2009 ville vi forsøge at nå bedre ud til forskerne, og vi begyndte at lave opsøgende arbejde på institutterne og forsøge at indgå i diverse kurser, hvor biblioteket kunne bidrage med relevant viden og kompetence. Forskerne var efterhånden blevet sjældne gæster på det fysiske bibliotek, og vi måtte lægge en anden strategi for at komme i kontakt med dem. Vi besluttede derfor også at opsøge de to øvrige forskerskoler, Den Humanistiske Forskerskole og Den Samfundsvidenskabelige Forskerskole, og foreslå lignende samarbejder og kurser. Resultaterne er ikke udeblevne: I dag er biblioteket en integreret del af de tre forskerskoler på AUB. Ressourceforbrug AUB’s forskerskolekurser, der afholdes i bibliotekets lokaler, er en gratis service, som biblioteket leverer til moderinstitutionen. Administration af tilmeldinger, evaluering, udstedelse af kursusbeviser og andre

praktiske ting varetages af både forskerskolens sekretariat og os. Pt. er tre fra bibliotekets forskersupportgruppe involveret i at afvikle kurserne. Arbejdet med at forberede og afholde kurserne er ressourcekrævende. Vi skal være orienterede om, hvad der foregår i ikke kun det lokale forskermiljø på AAU, men også det internationale forskningsmiljø, og vi skal være på forkant med, hvad der udvikles af tiltag, som kan hjælpe forskerne i det daglige arbejde, og hvad de bedømmes på lokalt og internationalt. Derudover tager det tid at rette de opgaver, som kursisterne skal aflevere. Kurserne har givet mange gode kontakter med kommende forskere på AAU, idet de sidenhen ofte henvender sig til biblioteket for at få andre kurser, bl.a. i deres lokale forskningsgrupper eller de beder os komme med oplæg til studerende, de er vejledere for. Efter hvert kursus bliver vi også kontaktet af flere af kursisterne, fordi de gerne vil have yderligere individuelle vejledninger. Søgestrategi – kursets første del Programmet for det første kursus blev udarbejdet i samarbejde med lederen af den teknisk-naturvidenskabelige forskerskole. I dag tilpasser vi selv kursernes indhold i samklang med de evalueringer, som kursusdeltagerne giver os. Hvis vi laver større ændringer, cleares de med lederen af den enkelte forskerskole. Der er to undervisere knyttet til det enkelte kursus. På det store kursus med op til 35 deltagere tilføjer vi en ekstra person til at assistere ved opgaveløsning. Alt i alt har et kursus på 1 ECTS en arbejdsbyrde for de ph.d.-studerende på ca. 28-30 timer. Et mål med kurserne er, at de ph.d.-studerende skal være klar over vigtigheden af at kunne indkredse deres felt i forhold allerede publiceret viden, så de ph.d.-studerendes forskning bidrager til ny viden. Derfor præsenterer vi metoder til at afsøge et felt. I den forbindelse præsenterer vi også AUB’s informationsressourcer for de studerende, så de selv kan finde, bruge og vurdere relevante ressourcer.

REVY5 2012 5


Systematisk søgeteknik kender kun ganske få af de ph.d.-studerende til i forvejen, men vi får tilkendegivelser om, at de finder det nyttigt at kende til teknikkerne. I undervisningen tager vi udgangspunkt i en systematisk søgeteknik beskrevet i artiklen ”Literature searching for social science systematic reviews: consideration of a range of search techniques” fra 2009. Vi gennemgår en strategi til at udforske et emne ved at finde aspekter og kombinere dem ved at udnytte booleske operatorer, trunkering, synonymer, thesauri etc. og knytter det til en case. Den gennemgåede søgestrategi skal efterfølgende afprøves af de studerende i en øvelse. Øvelser er i det hele taget er blevet en vigtig del af kurset, og deltagerne skal blandt andet lave øvelser, der går ud på at finde relevante databaser, bruge e-bøger og e-referencebøger.

Vi præsenterer også de forskellige forskningstraditioner for humaniora, samfundsvidenskab og de teknisk-naturvidenskabelige fag for kursusdeltagerne. Blandt andet viser vi det såkaldte H-index for seks forskere inden for hvert af de tre områder. De forskellige forskningstraditioner kommer typisk til udtryk ved, at de naturvidenskabelige forskere har et meget højere H-index end de samfundsvidenskabelige og humanistiske forskere. Programmet sluttes af med halvanden times RefWorks-kursus.

En uge efter kurset skal de studerende aflevere et sæt af hjemmeopgaver. En af opgaverne består i at lave en struktureret søgning ved hjælp af facetter, og deltagerne skal argumentere for deres valg af database(r), som de udfører søgningen i. Publikationsstrategi – kursets andet del I denne del giver vi kursisterne et indblik i, hvad der er vigtigt, når de skal i gang med at publicere deres forskning. Vi indvier dem i aspekter omkring samarbejdspartnere, valg og udformning af titel, brug af referencer, Open Access m.v., og vi beskriver nogle af forskningsevalueringsindikatorerne. En af de forskningsindikatorer, som vi beskriver, er Den Bibliometriske Forskningsindikator (BFI). Vi gennemgår dens funktion i forhold til publicering på danske universiteter, og vi viser deltagerne BFImodellen og publiceringslisterne, og vi angiver, hvem de skal kontakte for at få indflydelse på udvælgelsen. Vi beskriver også Ulrichs’ Periodical Directory, og vi demonstrerer, hvordan de selv kan finde frem til peer reviewede tidsskrifter. Endelig introducerer vi begreber som Journal Impact Factor, Scimago Journal Rank Indicator og H-index, og i forhold til Google Scholar fortæller vi om Harzing’s Publish & Perish. Kvalitetsindikatorer og citationer Citationer, impact og indikatorer i databaserne Web of Science, Scopus og Google Scholar er et vigtigt punkt på programmet. Hjemmeøvelserne indeholder opgaver i alle tre databaser for at sikre, at kursusdeltagerne også selv får afprøvet systemerne. Mange deltagere udtaler sig positivt om den del i evalueringerne. Programmet indeholder også en kort gruppediskussion, hvor ph.d.’erne skal reflektere over deres motivation for at citere andres værker.

6 REVY5 2012

Databasen Scopus er et vigtigt punkt på programmet

Resultatorienterede Tek-Nat’ere Vi afholder tre forskerskolekurser om året for Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet. Der afholdes et kursus på AAU’s afdeling i København og to i Aalborg. Kurserne foregår altid på engelsk og er altid booket op til de maksimale 35 deltagere. Det afspejler, at fakultet er det største på AAU med langt de fleste ph.d.studerende. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er relativt nyt, og ph.d.-studerende derfra har indtil videre også hørt ind under Det TekniskNaturvidenskabelige Fakultets forskerskole. Det er på dette kursus, at vi oplever den største kulturelle diversitet blandt deltagerne. Det kommer til udtryk på forskellig vis. For det første kan deltagernes akademiske niveau variere. Dernæst er Tek-Nat’erne – og især deltagerne fra ikke-vestlige lande – meget resultatorienterede og meget fokuserede på, om de har svaret rigtigt i opgaverne. Imidlertid lægger vi vægt på, at deltagerne forstår selve søgeprocessen og baggrunden for brugen af de bibliometriske indikatorer – om de har svaret rigtigt eller forkert i opgaven, er mindre vigtigt.


I forhold til kursusindholdet er det vores indtryk, at deltagerne vægter søgedelen og publiceringsstrategidelen lige højt. Generelt er der en udtalt accept af BFI point-systemet, og hvis der er spørgsmål angående forskningsevaluering, handler det om beregningsmetoder i forhold til udregning af point, Impact Factor eller H-index. Der er generelt en stor bevidsthed om og interesse for vigtigheden af performance, point og synlighed, selvom det kan variere. Det er vores indtryk, at variationen skyldes, hvor højt instituttet og de enkelte forskergrupper vægter punkterne, men også i hvor høj grad deltagerne er vant til kvantitative evalueringssystemer fra deres hjemlande. Her synes der at være betydelige forskelle. Humaniora-deltagerne prioriterer søgedelen For Den Humanistiske Forskerskole afholder vi to årlige kurser. I gennemsnit er der 10-12 deltagere på hver af kurserne, og her er to tredjedel af deltagerne dansksprogede, og en tredjedel er engelsksproget. Kurserne udbydes og afholdes på engelsk, medmindre alle deltagere taler dansk. I så fald holdes kurset på dansk. Forskningsfelterne spænder over blandt andet læring, kommunikation og sprogvidenskab, og ofte er konteksten dansk, hvilket kan stille særlige krav til, hvilke databaser der er relevante. På Humaniora-kurserne oplever vi de samme kulturelle forskelligheder som på de teknisk-naturvidenskabelige kurser. Derudover adskiller Humaniora-deltagerne sig på den måde, at de prioriterer kursets søgedel højere end publiceringsdelen. En ph.d.-studerende skrev i sin evaluering af kurset: ”Lav et kursus der har fokus på søgestrategi. […] På intet tidspunkt [i løbet af studiet] er der fokus på litteratursøgning som en opgave, der skal tillæres. Så man har virkelig en læringsopgave foran sig når man starter på sin ph.d. ”Samme tendens kendetegner erhvervs-ph.d.’erne, der ikke sigter mod en forskerkarriere, og de helt nystartede ph.d.-ere, der endnu ikke har erfaringer med evalueringssystemet, og som er midt i deres litteraturstudie og derfor har brug for metoder til at afsøge et felt. En erhvervs-ph.d.-studerende skrev i evalueringen: ”Jeg havde meget svært ved at se relevansen af, hvorvidt ens artikler er blevet brugt til citering. […] Dette vil være relevant, hvis man har tænkt sig at skabe en karriere i universitetssystemet. […] De studerende har måske interesse i andet end at blive forskere – og for disse personer (mig selv inklusive) vil emnet ’Publiceringsstrategi’ være irrelevant.”

De mindre hold på Humaniora-kurserne betyder en lidt mere intim stemning, hvor kursisterne stiller flere spørgsmål og gerne vil diskutere. Generelt forholder de sig mere kritiske i forhold til evalueringssystemerne – ikke kun det danske pointsystem (BFI), men også det internationale system med Impact Factors og H-index. Det kan afspejle, at evalueringssystemer er et nyere fænomen på humaniora sammenlignet med naturvidenskaberne, og at den humanistiske forskningstradition stadig tilskriver at publicere i bøger og på dansk. Til gengæld har humanisterne ikke så meget fokus på selve beregningsmetoderne som de øvrige kursusdeltagere. Kurset på Den Samfundsvidenskabelige Forskerskole er det nyeste. Det har haft en langsom opstart, men er vokset de senere år, og i efteråret 2011 var der 15 deltagere tilmeldt til kurset. Kurset afholdes en gang om året på dansk i efterårssemesteret. Til sammenligning ligner de samfundsvidenskabelige kursusdeltagere humanisterne. Fokus er rettet mod søgestrategidelen af kurset, og de forholder sig ligeledes kritisk til de gængse evalueringssystemer, og de vil i endnu højere grad end humanisterne gerne diskutere rimeligheden og præmisserne for forskningsevaluering. Justeringer og fremtidig udvikling På baggrund af kursisternes evalueringer af kurserne er det er vores vurdering, at kursusprogrammet hænger godt sammen. Et eksempel er, at mange af deltagerne udtrykker stor tilfredshed med at skulle lave hjemmeopgaver, fordi de her får trænet metoderne og teknikkerne. En markant ændring i forhold til tidligere er, at kursusdeltagerne ikke længere skal læse så meget forud for kurset. Førhen krævede vi nok for meget af deltagerne, men vi har erfaret, at hvis pensum forud for kurset ikke er overkommeligt, får det den modsatte effekt, og deltagerne får slet ikke læst noget. Endelig er vi opmærksomme på, at løbende evaluering er nødvendige for at holde fokus på og matche de vilkår, som forskningen er underlagt. En naturlig udvikling er, at vi i takt med den stigende internationalisering samt en national/ europæisk samarbejdsaftale vil se flere kursister, der ikke er tilknyttet AAU, men som kommer fra et andet dansk eller europæisk universitet. Den udvikling kræver, at vi tilpasser kursusindholdet og har styr på praktiske forhold som adgang til de elektroniske ressourcer på kursusdagen, hvilket er essentielt for et succesfuldt kursus. Udviklingen er allerede i fuld gang, og vi er allerede så småt begyndt at se flere og flere deltagere, der ikke er tilknyttet AAU.

REVY5 2012 7


Intet nyt fra vestfronten? Unge britiske forskeres forskning- og informations adfærd er blevet kortlagt i et stort anlagt forskningsprojekt. Spørgsmålet er, om fag- og forskningsbibliotekerne herhjemme bliver klogere af den update. af Thomas Kaarsted, thk@bib.sdu.dk Syddansk Universitetsbibliotek og Peter Søndergaard, pso@ruc.dk Roskilde Universitetsbibliotek

oint Information Systems Committee (JISC) har sammen med British Library (BL) undersøgt unge Generation Y-forskeres adfærd på tværs af fakulteter og fagområder. Rapporten har fået en del opmærksomhed i bibliotekskredse, men bortset BL’s medvirken og få specifikke udsagn i rapporten, sættes der ikke fokus på biblioteker, men på britiske ph.d.-studerendes forskningsarbejde og deres oplevelser af problemer. I overskrifter vil undersøgelsen:

J •

registrere udviklingstendenser i forskningsadfærd indenfor faglige hovedområder,

undersøge, hvordan ph.d.-studerende søger information on- og offline,

måle den forholdsmæssige brug af henholdsvis digitale og fysiske ressourcer,

forstå, hvordan Generation Y ph.d.-studerende søger og bruger digitalt indhold i forskning

opdage, om og hvordan de bruger nye teknologier til digitalt indhold.

Rapporten rummer en række interessante resultater, som i varierende grad kan problematiseres. I det følgende bringer vi en lille buket på seks. 1. Ph.d.-studerende har i stigende grad tillid til sekundære forskningsressourcer. I undersøgelsen har man spurgt om den seneste informationssøgning, og hovedparten af alle ph.d.-studerende har svaret, at de ledte efter publicerede forskningsressourcer, dvs. bøger og tidsskriftartikler. Få har søgt efter primære datakilder, som rapporten nævner kan være aviser, arkivmateriale og datasæt. Rapporten konkluderer, at dette kan være et udtryk for en ændring i forhold til, at mange forskere for 10 år siden arbejdede med primærkilder, og at det har stor betydning for forskningens kvalitet. Rapportens bekymring forekommer dog ikke veldokumenteret, og et spørgsmål om den seneste gennemførte informationssøgning er næppe egnet til at afgøre, i hvilket omfang primærdata indgår i forskningsarbejdet. Det vil kun en gennemgang af selve ph.d.afhandlingerne kunne afgøre. 2. Adgang til relevante ressourcer er en betydelig barriere for ph.d.-studerendes arbejde. Her opstår et paradoks for undersøgelsen negligerer samtidig, at de unge forskere arbejder under tidspres og samtidig har for få penge at leve for, hvilket indvirker på den tid, de har til rådighed for informationsøgning. Det kommenteres stort set ikke, måske fordi det betragtes som naturgivent? 8 REVY5 2012

June 2012

Researchers of Tomorrow:

the research behaviour of Generation Y doctoral students

Rapporten Researchers of Tomorrow baserer sig på svar fra 6.100 ph.d.-studerende.

Ser man bort fra mere tid og flere penge svarer respondenterne, uanset studieretning, at e-tidsskrifter er den største forskningsressource og manglende adgang er en betydelig barriere for deres forskningsarbejde. Disse tidsskriftartikler er så vigtige, at mange kan nøjes med at citere fra et abstract af en artikel, hvis de ikke kan få adgang til hele teksten. Det er jo i sig selv forbløffende, men som ved den sekundære forskning skildrer rapporten udsagnet som et faktum, uden at undersøge det nærmere. 3. Open Access er en kilde til forvirring. Hos alle de adspurgte ph.d.-studerende er der en udbredt mangel på forståelse for, hvad Open Access er og usikkerhed om, hvad selv-arkivering indebærer. Dette er måske rapportens mest interessante resultat, og det viser en overraskende mangel på forståelse af, hvordan netværksinformation og videnskabelig kommunikation fungerer.


De studerende har ikke viden om, hvordan de kan udbrede deres forskning, og af samme grund viser de fleste kun deres preprint af artikler til de nærmeste kolleger og vejlederen. Rapporten stiller derfor spørgsmålet, om de unge forskere er blevet tilstrækkeligt understøttet og vejledt om, hvordan de skal navigere i forhold til videnskabelig kommunikation. Som forskningsgenerationen før dem regner de unge forskere generelt ikke Open Accesstidsskrifter for en publiceringsform, der har positiv betydning for deres forskerkarriere. De tror, at disse tidsskrifter mangler ”impact-factor” og foretrækker peer review-tidsskrifter. De aner tilsyneladende ikke, at videnskabelige Open Access-tidsskrifter oftest er peer reviewed. 4. De ph.d.-studerende udnytter ikke innovative teknologier fulde potentiale. Selv om de forskerstuderende er kompetente brugere af informationsteknologi generelt, hører de ikke til dem, der først tager nyeste teknologi og applikationer i brug. Kun hvis de nyeste applikationer let kan benyttes i forskningsarbejdet. Det gælder uanset forskningsinstitutionens engagement i 2.0-teknologier. De unge forskere er usikre på, om deres forskningsarbejdes troværdighed kan blive udfordret af, at de benytter sociale medier og online forums, og derfor gør de tingene på samme måde som deres forgængere – som i mange tilfælde også er deres vejledere. De arbejder alene og ikke i forskningsteams, og deres forskningsresultater forelægges vejledere og nærmeste kolleger.

Undersøgelsesrapportens generelle anbefalinger henvender sig til ”stakeholders”, dvs. de institutioner som har interesser eller er ansvarlige for at ændre forholdene for de unge forskere og for kvaliteten af deres forskning. Det er jo bl.a. fag- og forskningsbibliotekerne, hvorom det hedder, at ”opmærksomheden bør fokuseres på betydningen af faldet i subskription på e-tidsskriftsamlinger og på mulighederne for at understøtte informationssøgning og forskningsarbejde”. På danske videnskabelige biblioteker er vi i varierende grad i gang med at understøtte de unge forskere i informationssøgning (se f.eks. side 5 i dette nummer), publicering, forskningsarbejde, mv. og adgang til licensbelagte ressourcer er givetvis også et problem hos os, selv om krisepolitikken i Storbritannien i højere grad har udhulet bibliotekernes budgetter og smittet af på ph.d.-studerende tilfredshed med adgang til e-tidsskrifter. Samlet er JISC-rapporten interessant, men samtidig lidt af en skuffelse, som ikke byder på meget nyt, og som kunne gå mere i dybden med at undersøge nogle af udsagnene. Resultaterne er for generelle til at kunne bruges lokalt og tilsyneladende skal universiteter og biblioteker herhjemme starte forfra og selv indsamle data, hvis de vil blive bedre til uddanne unge forskere. Researchers of Tomorrow

Gennemført 2009-2012 og baserer sig på svar fra 6.100 af morgendagens britiske forskere tilhørende Generation Y, ph.d.-studerende født mellem 1982-94, samt 7.400 ældre ph.d.-studerende. Desuden er 60 studerende udvalgt til et longitudinelt, gennemgående, kvalitativt studie. 70 britiske universiteter er repræsenteret i undersøgelsen.

5. Kløft mellem vigtighed og tilfredshed med services. De unge forskere synes at f.eks. adgang til e-artikler og publiceringssupport er vigtige for dem, men tilfredsheden med det institutionelle udbud lever ikke op vigtigheden.

Læs mere: www.jisc.ac.uk/publications/reports/2012/ researchers-of-tomorrow.aspx

6. Bruger ph.d. studerende bibliotekernes services? Ja, det gør de i pænt, men ikke påtrængende omfang. Fra den kvalitative undersøgelse af den lille gruppe ph.d.-studerende fremhæves tre anbefalinger, som de studerende gerne ville have gjort anderledes:

Ph.d.-studerende i Danmark

mulighed for at identificere og få adgang til emnespecifik information på højt niveau uden for deres eget område når deres forskning kræver tværfaglighed,

bedre kundskab om hvordan man skaber faglige netværk,

større kontrol over egen forskningsproces.

Danske universitetsbiblioteker har de seneste år involveret sig i forskningsservice, hvor specielt satsningen på de unge forskere er den mest markante. Der er pt. omkring 11.000 ph.d.-studerende i Danmark (en fordobling siden 2004) og tilgangen er stærkt voksende, særlig inden for naturvidenskab. Kønsfordelingen er 50/50 med store forskelle mellem fagområderne. Gennemførelsestiden er i gennemsnit 4 år. Den gennemsnitlige alder for en færdig ph.d. er knap 35 år – 5 år ældre hvis man er humanist og 3 år yngre hvis man er fra sundhedsvidenskab eller naturvidenskab. Læs mere: www.ubst.dk/uddannelse-og-forskning/ statistik/ph-d-1/phd-uddannelsen120809.pdf

REVY5 2012 9


RAPPORT1

Rapport2

Beregningstung humaniora og samfundsvidenskab

England og EU Abner ladeporten til Open Access

CLIR udgav i sommeren rapporten ”One Culture. Computationally Intensive Research in the Humanities and Social Sciences”. CLIR er Council on Library and Information Resources, en uafhængig, nonprofit-organisation, der ønsker at styrker forskning, undervisning og læringsmiljøer i samarbejde med biblioteker, kulturelle institutioner og videregående uddannelse. CLIR-rapporten er baseret på to års arbejde med omfattende interviews og besøg-på-stedet med forskere, der er involveret i internationale forskningssamarbejder med beregningsmæssige analyse af store datamængder. De udvalgte forskere er de første modtagere af tilskud gennem programmet ”Digging into Data”, ledet af NEH, som et samarbejde med JISC i England, SSHRC i Canada, og NSF var med til at finansiere de første otte initiativer. Rapporten introducerer de otte forskningsprojekter, og diskuterer betydningen af disse ’cases’, som modeller for fremtidige forskning. Rapporten har følgende anbefalinger specifikt til forskningsbiblioteker: - at rekruttere og udvikle medarbejdere, der er parat til at engagere sig som aktive partnere mht. beregningstunge forskningsinitiativer, især ved at tilbyde ekspertise inden for data management, data-analyse, eller ledelse af samarbejdsprojekter på området. - at rekruttere og udvikle medarbejdere, der er i stand til at bidrage til vurdering af nye former for online-forskning. - at tilbyde rådgivningstjenester til forskere, der hjælper dem med at styre, vedligeholde - og hvis det er formålstjenligt - at overføre ansvaret for værdifulde forskningsdata til bibliotekets arkiver. - at tilbyd rådgivningstjenester til forskere, der hjælper dem til at identificere passende  publiceringskanaler, til nye former for forskning. - at fremme tværfagligt engagement blandt forskere og studerende på biblioteket, såsom offentlige programmer eller workshops, der er relateret til data-intensive forskningsværktøjer. - at etablere partnerskaber med andre institutioner, for at fremme den langsigtede bevaring af og adgang til videnskabelige publikationer og de digitale data, de er afhængige af.

10 REVY5 2012

Efter offentliggørelsen af Finch-rapporten gik der ikke mange dage inden den engelske regering i sommer meldte ud, at den i vidt omfang accepterer rapportens anbefalinger om at forpligte forskere til at offentliggøre offentligt finansierede forskningsarbejder via Gylden Open Access (d.v.s. at finansiering af adgang til artiklerne betales af forskerne i form af et ”gebyr” til tidsskrifterne og ikke ved abonnement på disse). Dagen efter (17. juli) udsendte EUkommissionen så sin egen – meget vidtrækkende – meddelelse om Open Access. EU’s nye Open Access Politik består ifølge denne udmeldelse overordnet i følgende: EU-finansierede forskningsartikler skal umiddelbart gøres tilgængelige via Gylden Open Access (med mulig for EUfinansiering). Eller også skal de gøres tilgængelige via Grøn Open Access i åbne repositories senest efter 6 måneder (dog 12 måneder for samfundsvidenskaberne og humaniora). Kommissionen vil anbefale medlemsstaterne at følge en tilsvarende politik. Kommissionen vil begynde at eksperimentere med åben adgang til de forskningsdata, der ligger til grund for artiklen. Der har allerede rejst sig en heftig international diskussion om de to udmeldinger fra England og EU. De har nu målbevidst har kastet sig ud i en usikker Open Accesssituation, der inden for de næste 5 år radikalt vil ændre på vilkårene for videnskabelig publicering. Læs eller download rapporterne fra DFs rapportarkiv via dfdf.dk


DFs generalforsamling

Skal foreningen lave flere kurser, udgive f rre blade og have nyt navn? Tre forslag fra bestyrelsen lægges frem til diskussion på generalforsamlingen i september. Af Michael Cotta-Schønberg, mcs@kb.dk, formand for Danmarks Forskningsbiblioteksforening

DFs bestyrelse vil fremsætte tre forslag til behandling på DFs Generalforsamling 2013, den 20. september. Det drejer sig om forslag vedrørende henholdsvis DFs kursusvirksomhed, udgivelsesfrekvensen for REVY, og DFs navn. Når bestyrelsen fremsætter dem som forslag i stedet for blot at medtage dem under sin aktivitetsplan for 2013, er det fordi emnerne har en sådan betydning, at bestyrelsen gerne vil engagere medlemmerne i en direkte dialog derom. Det første forslag vedrører Kursusvirksomhed under DF Som bekendt er IVA ved at afvikle sin kursusvirksomhed for bibliotekerne. I denne anledning har DFs bestyrelse overvejet, om der er baggrund for, at DF som forening påtager sig at arrangere kurser for FFUbibliotekernes medarbejdere. Sagen er drøftet med Forskningsbibliotekernes Chefkollegium, der stiller sig positivt dertil, og flere biblioteker har tilbudt – i rimeligt omfang - at lægge undervisningslokaler til. Det andet forslag vedrører Udgivelsesfrekvens for REVY DFs blad, REVY, udkommer p.t. 6 gange årligt og uddeles til alle medarbejdere ved medlemsbibliotekerne samt til de personlige medlemmer. De direkte udgifter til bladet androg i 2011 ca. 347.000 kr. årligt. Pr. nummer udgør den samlede direkte udgift således lidt over 57.000 kr. Til de direkte omkostninger kommer også en række indirekte administrative omkostninger. Indtægterne i 2011 udgjorde 42.000 kr. i annoncer og ca. 96.000 kr. i abonnement. I 2012 er der dog kun budgetteret med 40.000 og 50.000 i annonce- og abonnementsindtægter. Efter bestyrelsens opfattelse er udgivelsen af et trykt medlemsblad fortsat en af DFs vigtigste aktiviteter. Imidlertid bør udviklingen af denne aktivitet ses i sammenhæng med udviklingen af DFs hjemmeside. Denne er i de seneste år blevet udvidet med en sektion om nyheder (med

RSS-mulighed) samt en sektion med rapporter m.v. om biblioteksforhold. De 60 rapporter, som blev indlagt i 2011, er pr. 24.8.2012 blevet downloadet i alt ca. 15.500 gange. Bestyrelsen overvejer p.t. yderligere at oprette en sektion med konferenceberetninger, og sektionen med arrangementer er ved at blive udvidet til også at omfatte andre – FFU-biblioteksrelevante – arrangementer end DFs egne. Efterhånden som hjemmesiden udvikles, er der mindre behov for, at REVY dækker de pågældende stofområder. DFs bestyrelse har drøftet bladaktiviteten og stillet sig selv spørgsmålet, om der – i lyset af udviklingen af foreningens hjemmeside – forsat er behov for, at det trykte blad udkommer med 6 numre årligt eller om en udgivelsesrytme på 4 numre årligt på rimelig måde kan opfylde behovet for et trykt blad. Det tredje forslag vedrører DFs navn Da DF i sin tid blev navngivet, var det på baggrund af et behov hos forskningsbibliotekerne (i bred forstand) for at markere sig sektorielt og identitetsmæssigt i forhold til folkebibliotekerne. I den forløbne periode, og ikke mindst i de seneste år, er det blevet ganske klart, at begrebet forskningsbibliotek ikke er dækkende som betegnelse for de forskellige bibliotekstyper, som foreningen aktivt har og ønsker at have som medlemmer, d.v.s. biblioteker ved institutioner, hvis primære formål ikke er forskning, som f.eks. professionshøjskolerne. DFs bestyrelse har derfor overvejet behov og muligheder for et alternativ navn, der bedre afspejler bredden af bibliotekstyper repræsenteret i DF.

Bestyrelsen beder Generalforsamlingen om at tilkendegive sin holdning vedrørende iværksættelse af en Kursusvirksomhed for DF; at der sker en reduktion af antal numre i REVY fra 6 til 4 årligt; og at der udarbejdes forslag om et nyt navn til foreningen. Den fulde tekst til forslagene udsendes sammen med dagsorden for generalforsamlingen.

REVY5 2012 11


Kulturskatte med udstrüling Det Kongelige Bibliotek har sat sine største skatte ind i en jungle af popart. 50 klenodier er fundet frem og sluppet løs i en farverig udstilling skabt af russeren Andrey Bartenev. Det er en totaloplevelse, der ligger meget langt fra en traditionel biblioteksudstilling. 12 REVY3 2012


REVY3 2012 13


Forskning. Talentudvikling. Undervisning. Det bidragende universitetsbibliotek: Aarhus Universitet og Statsbiblioteket har hen over sommeren lanceret Aarhus University Library. Af Ellen V. Knudsen, evk@statsbiblioteket.dk, Statsbiblioteket og Per Lindblad Johansen, plj@dpu.dk, Aarhus Universitet

vad er et moderne universitetsbibliotek? Det spørgsmål har et bredt sammensat udvalg ved AU arbejdet med, og svaret er, ikke overraskende, at det moderne og udfordrede universitet har mere brug for et stærkt bibliotek end nogensinde før, og det moderne bibliotek er et bibliotek, der direkte bidrager til universitetets kerneaktiviteter.

H

Globaliseringen stiller store krav til universiteterne om at medvirke til at løse komplekse problemer med forskning og uddannelser og samtidig give de studerende mulighed for at udvikle kompetencer på internationalt niveau. AU har derfor efter fusionen med bl.a. sektorforskningen i 2007 gennemført en omfattende reorganisering af universitetets fagmiljøer, med henblik på at skabe grundlag for excellent forskning på tværs af traditionelle faggrænser – og med afsæt i tværfaglig synergi. Det har betydning i bibliotekssammenhæng. Bibliotekerne på AU har tidligere været nært knyttet til de traditionelle fagområder og har derfor haft begrænsede muligheder. På den baggrund har AU og SB indgået et unikt partnerskab med henblik på i fællesskab at udvikle et moderne universitetsbibliotek, der kan understøtte forskere og studerende ved at bidrage til et sammenhængende og inspirerende forsknings- og uddannelsesmiljø. De traditionelle fysiske samlinger har stadig en betydning for nogle fag, der bruger en stærk faglig kernesamling som et laboratorium, men ellers er billedet, at det er værdiskabende services der efterspørges. En bred og let tilgang til digitale materialer er i denne sammenhæng også en service. Kravene til det bidragende universitetsbibliotek tegner sig måske klarest i perspektivet af tre af universitetets kerneaktiviteter; forskning, talentudvikling og undervisning. Forskning Bibliotekerne skal naturligvis bidrage til forskningen med den klassiske biblioteksydelse, at hjælpe med at finde og stille relevant materiale til rådighed. Men i det nye universitetsbibliotek er egne samlinger kun et middel til hurtig fremskaffelse. Søgningen efter informationer skal være global. Og her taler vi ikke kun om papers, monografier etc., men på sigt også om f.eks. datasamlinger. Vi taler om digitale materialer, og forskeren skal selv kunne udføre informationssøgningen – bistået af itsystemer der hjælper med at afsøge forskningsfeltet. 14 REVY5 2012

I den digitale verden vil mange ikke opdage, at ”de er gået på biblioteket”, ydelsen er blot en service på nettet. Derudover skal biblioteket hjælpe universitetet med at holde styr på sine egne resultater, dels i form af bibliometrisk registrering og tilhørende analyser, men også med publicering i form af Open Access-løsninger. I forlængelse heraf kommer naturligvis opgaven med at rådgive om publiceringsstrategier og -rettigheder. Biblioteket bliver på den måde stedet, hvor universitetets produktion samles, registreres og publiceres samt stedet, hvorigennem resten af verdens forskning bringes til veje. De tilhørende services omkring publiceringsstrategi, -rettigheder, bibliometriske analyser mm. er en del heraf. Talentudvikling Universitetet ønsker at skabe en fokuseret talentudvikling ved at tilbyde forsker- og adjunktuddannelser med gode muligheder for interdisciplinært samarbejde med førende forskere fra relevante fagområder. Det stiller krav til biblioteket om udvikling af services baseret på en solid forståelse for hele forskningsprocessen fra idéudvikling, finansiering, resultatindsamling og -bearbejdning til den endelige formidling af forskningsresultaterne. For at kunne forstå udfordringerne er det væsentligt med et godt kendskab til de enkelte fagområders forsknings- og publiceringstraditioner, idet biblioteket skal bidrage med bl.a. undervisning og services i forhold til informationssøgning og -håndtering, referencehåndtering, viden om ophavsret samt udarbejdelse af publiceringsstrategier. Undervisning It is a big world out there… Selvom Google er god, så er det bare ikke godt nok, når den studerende (og kommende forsker) skal finde de autoritative kilder i det hastigt voksende informationshav. Informationskompetence er et nøglebegreb, som skal indgå som en del af universitetets pensum. Biblioteket har undervist i mange år, men kun på få studier som en integreret del af undervisningen. Meget læring sker udenfor auditoriet. Der skal skrives opgaver, studeres kilder mm. Læsesalene har altid været bibliotekets svar på udfordringen, men one-size-does-notfit-all. Al erfaring viser, at gennemførelsen og læringen bliver bedre i teams. Brugen af studenterfaciliterede grupper vokser, og læsesalen skal suppleres af læringsrum, der tilbyder muligheder for gruppearbejde. Og mulighederne skal være stærkt fleksible, i det ene øjeblik er det to studerende der arbejder sammen, i næste øjeblik er det fem. Og til tider er det bare to, der har brug for en sofa til at læse pensum sammen i.


Aarhus Universitet har lagt 22 biblioteker ind i den fælles pulje.

Der er kort sagt brug for stærkt fleksible rum, hvor de studerende selv kan indrette sub-grupperum, understøttet af praktiske faciliteter såsom whiteboards og fladskærme og bistået af studenterinstruktorer, som på niveau med de studerende kan hjælpe med opgaven, lige fra hvordan ser en synopsis ud, over vejledning i plagiarisme til praktisk hjælp med Powerpointpræsentationen. Disse fleksible læringsrum kalder vi Learning Commons. Da de skal være svaret, på de behov der skaber sig, i takt med at undervisningen ændrer sig, er low-risk et nøglebegreb. Sæt alt på hjul, giv teknologiske muligheder, brug lette og billige standard møbler og vær parat til at genopfinde rummet efter få år. Aarhus University Library For at kunne svare på ovenstående udfordringer har AU og SB derfor vedtaget at skabe et fælles universitetsbibliotek, AU Library. De 22 biblioteker ejet af AU er fusioneret og optræder sammen med SB’s universitetsrettede ydelser udad og indad til som ét bibliotek. Vi er stadig to organisationer i to forskellige ministerier, men vi har til hensigt i enhver kontekst at optræde over for vore brugere og medarbejdere som ét bibliotek. Vi puljer kort sagt vores kræfter. En virtuel organisation, men virkelig nok! Eftersom tæt tilknytning til de faglige miljøer er vigtigt, er AU Library organiseret efter en matrixmodel. Det fysiske niveau som seks hovedbetjeningssteder med et antal tilhørende fremskudte betjeningssteder og det logiske niveau som seks tværgående bånd, arbejdsfællesskaber, der fokuserer på de services universitetet efterspørger: 1. Process and Archiving: Back-office, processer og web. 2. Learning Commons: Indretning og bemanding af lærende miljøer. 3. Research support: Services målrettet universitetets forskere og forskning. 4. Information literacy: Services målrettet universitetets uddannelsesforløb. 5. E-learning support: Services og bidrag målrettet universitetets brug af e-læring. 6. Scholarly publications: Services målrettet publicering og forskningsregistrering.

Bemandingen af servicebåndene sker på tværs af AU Library’s lokationer, så man sikrer den stærkest mulige kombination af kompetencer i forhold til opgaverne. De forskellige servicebånd vil have forskelligt omfang for så vidt angår de tildelte ressourcer og antallet af medarbejdere. Nogle af båndene er mest politik og udviklingsskabende, hvor andre danner egentlige arbejdsfællesskaber, f.eks. i form opgavedeling, som fjernlån og spørgetjenester eller i form af kompetencecentre, både med og uden mure. Den overordnede ledelse er sammensat af to ligeværdige bibliotekschefer fra henholdsvis AU og SB, medens matrixen ledes af seks biblioteksledere, der hver især er daglige personaleledere for et hovedbetjeningssted og har et fagligt ansvar for ét af de tværgående bånd. Den igangværende implementeringsproces forventes afsluttet i foråret 2013, når den organisatoriske del vedrørende ledelse og medarbejdere er faldet på plads. Det betyder, at de enkelte servicebånd er fungerende med såvel ledelse som medarbejdere. Midt i juni var mere end hundrede biblioteksmedarbejdere på tværs af enheder og AU/SB samlet til fælles start, og skabelsen af AU Library var i gang. Der blev i løbet af dagen arbejdet med tematiseringen af de enkelte servicebånd. På baggrund af dagens mange gode diskussioner om opgaver, ideer og udfordringer blev der ved dagens afslutning samlet en række konstruktive input og ideer med forslag til servicebåndenes organisering og grænseflader. De enkelte grupper kom også med forslag til 100 dages projekter, hvoraf 15 igangsættes ved den kommende semesterstart. AU Library er nu godt i gang.

REVY5 2012 15


DATAKONVERTERING ARBEJDER DU MED IMPORT/EXPORT AF POSTER?

Sidder du på et mindre bibliotek og har du brug for at eksportere eller modtage bibliografiske poster i formater, du ikke er fortrolig med? Eller skal andre samlinger lægges sammen med jeres? DBC har mange års erfaring i konvertering af bibliografiske poster. Vi udfører en lang række specialopgaver for enkeltkunder eller grupper af kunder.

- vi formidler viden

VI KAN HJÆLPE DIG MED AT: • Modtage og konvertere data i de fleste indholdsformater, pakket ind i ISO 2709 eller XML • Konvertere fra MARC21 til danMARC2 (og visa versa) • Matche og sammenskrive poster ved sammenlægning af biblioteker

DBC as Tempovej 7-11 2750 Ballerup

Tlf.: 44 86 77 77 Mail: dbc@dbc.dk WWW.DBC.DK


Fagsider i nye gevandter I skrivende stund bruger 3.433 biblioteker LibGuides til formidling af biblioteksfaglig information. På KUBIS har man gode erfaringer. Af Hans Kristian Mikkelsen, hkm@kb.dk, Det Kongelige Bibliotek

T

il formidling af faglige ressourcer på nettet har vi i KUBIS siden 2011 brugt LibGuides. Dette system bruges verden over, og herhjemme er også CBS, NIAS, Metropol og UCC hoppet med på vognen.

KUBIS LibGuides omfatter p.t. 103 publicerede fagsider inden for humaniora, jura, samfundsvidenskab, naturvidenskab, sundhedsvidenskab samt et område, som går på tværs af fagene. En redaktion med medlemmer fra hvert deltagende fakultetsbibliotek har til opgave at sørge for at siderne får et ensartet præg uden dog at dræbe det individuelle initiativ.

Fagsider i ny forklædning LibGuides er beregnet til biblioteksfagsider. Fra oversigtssiden kan man både browse og søge frem til de fag, man interesserer sig for. De enkelte guides er bygget op af en række tematiske faneblade, og LibGuides er kort sagt den platform, som vi har valgt til webbaseret formidling af faglige ressourcer og services. Kontaktoplysninger på sidernes redaktører giver samtidig brugerne mulighed for at henvende sig direkte til de fagkyndige medarbejdere.

Til hvert fagområde har vi udarbejdet en skabelon, som gør det let at producere en ny guide: den enkelte fagredaktør behøver ikke kende alle systemets muligheder på forhånd men kan, groft sagt, nøjes med at smide de elementer væk, som skønnes irrelevante i det konkrete tilfælde.

Tidligere lå Det Kongelige Biblioteks (KB) fagsider i KB’s eget CMS (content management system), på samme måde som de faglige oplysninger fra institutbibliotekerne på Københavns Universitet (KU) lå i KU’s CMS. Med etableringen af KUBIS-samarbejdet i 2008 blev det oplagt at samle kræfterne. Spørgsmålet var så, hvilket CMS man skulle vælge, og her kom LibGuides på banen som neutral grund. Deltagerne i en innovationstur til USA havde fået øje på netop dette produkt som en interessant platform med stor udbredelse.

Man kan hente statistikker, der viser brugen af samtlige eller udvalgte guides, evt. specificeret til enkelte faneblade. Desuden kan man følge, hvor meget de links man lægger op, bliver brugt. Værktøjerne er lette at bruge, og de er med til at understrege den brugervenlighed, som gennemsyrer systemet.

Vi valgte at lave et pilotprojekt i LibGuides’ testmiljø, og resultatet var meget positivt. Brugervenligheden var i top, og efterspurgte faciliteter som integreret mobilplatform og RSSfeeds var indbygget i systemet. Samtidig kunne systemet tilgås med en simpel netforbindelse uden behov for VPN-opkobling, hvilket gjorde valget forholdsvis let.

Man kan være flere om at redigere en guide. De kan have forskellige roller (rettigheder): owner, co-owner, editor og collaborator. Desuden giver rollen administrator adgang til alt i systemet.

Over 100 guides For under 3.000 USD om året fik vi et system, som frit kan bruges overalt i KUBIS. Systemet rummer nogle færdige komponenter, der gør det muligt at gå i gang med at lave fagsider med det samme. Vi valgte imidlertid at gøre en del ud af at fremstille vores eget design, som kunne referere til og spille sammen med både KB- og KU-layoutet.

Et regelsæt lægger rammerne for form og indhold. Således må der ikke ændres på skabelonens layout. Generelle services såsom ”Spørg Biblioteket”, REX-søgeboksen, ”Foreslå en bog” samt henvisninger til institut- og fakultetssider er standardiserede; de findes kun i ét eksemplar og er placeret i en fælles værktøjskasse.

Når man har tegnet abonnement på LibGuides, er man samtidig blevet medlem af et community, som omfatter alle de andre biblioteker, der også bruger systemet. Man kan blive inspireret, få hurtig hjælp via en god FAQ – og hvis ikke svaret allerede ligger dér, få svar fra Springsharefolkene inden for få timer.

KUBIS-fagsider findes på libguides.culis.kb.dk. Der er også adgang via KUBIS-hjemmesiden og fakultetsbibliotekernes hjemmesider. Topscoreren blandt KUBIS LibGuides er psykologi med mere end 7000 besøg i de første 7 måneder af 2012. Heraf gik 35% af besøgene til forsiden/velkomstfanebladet og 50% til fanebladet ”databaser”. LibGuides udbydes af firmaet Springshare. Læs mere på springshare.com.

REVY5 2012 17


Find videnskabelige artikler pA bibliotek.dk Siden slutningen af april har alle landets borgere kunnet søge og bestille i videnskabelige artikler via bibliotek.dk. Projektet er etårigt og betyder slutbrugeradgang til 200 millioner artikler hos Statsbiblioteket. Selvom licensaftaler betyder små bump på vejen er projektet kommet godt undervejs med 3.000 artikelbestillinger i løbet af de første måneder. Af Lilian Madsen, lm@statsbiblioteket.dk, Søren Ærendahl Mikkelsen, smi@statsbiblioteket.dk, Statsbiblioteket, Kirsten Larsen, KL@dbc.dk, og Anders-Henrik Petersen, AHP@dbc.dk, DBC

ia www.bibliotek.dk/ videnskabeligeartikler har alle danskere siden slutningen af april kunnet fremsøge og bestille videnskabelige artikler. ’Videnskabeligeartikler’ hedder servicen, der er udviklet i samarbejde mellem Statsbiblioteket og Danmarks Biblioteks Center (DBC) og støttet af DEFF og Kulturstyrelsen (Center for Bibliotek, Medier og Digitalisering). ’Videnskabeligeartikler’ kører som et pilotprojekt og har til formål at give danske borgere nem adgang til videnskabelige artikler og dermed til viden, som i vid udstrækning ellers er forbeholdt universiteterne.

V

I pilotprojektet, der er sat til at køre i et år, er der afsat midler til produktion og levering af 20.000 artikelbestillinger, og det forventes, at dette mål opfyldes omkring maj 2013. I forhold til andre og tilsvarende services, der er målrettet alle danskere, er der den forskel, at søgning og bestilling sker på artikelniveau og ikke på tidsskriftstitelniveau. Brugerne bestiller artiklerne som fjernlån fra Statsbiblioteket, hvorefter den enkelte bruger henter det bestilte i printform på det lokale bibliotek. Formålet med pilotprojektet er for det første at finde en brugbar model for levering af videnskabelige artikler til alle danske borgere. For det andet er det et mål at undersøge efterspørgslen efter en sådan tjeneste, og desuden skal projektet opstille en forretningsmodel for en videreførelse af projektet. Almindelige borgere formenes adgang Tidligere kunne enhver borger bestille en tidsskriftartikel på et bibliotek. Typisk foregik det på den måde, at brugeren ville få udleveret

18 REVY5 2012

en papirkopi eller et tidsskrift til lån – for eksempel via et fjernlån til det lokale folkebibliotek.

”Projektet har til formål at give

alle borgere adgang til at søge i de licensbelagte tidsskrifter via bibliotek.dk og gøre bestilling mulig ved udbygning af bibliotek.dk’s bestilservices og lånertjekservice.

Den metode kan ikke bruges til videnskabelige artikler i dag. Over de seneste 10 år er indkøb af faglige og videnskabelige tidsskrifter flyttet fra fysiske tidsskrifter til online tidsskrifter med strenge licensbetingelser, der udelukker alle de borgere, der ikke er enten ansat eller studerende ved en højere uddannelsesinstitution – eller ansat på andre institutioner eller steder, hvor der er tegnet licenser. Det er således primært universiteterne og professionshøjskolerne, der har købt adgang til de store databrønde, og som derfor via et søgefelt kan søge ned i stort set alle verdens faglige og videnskabelige tidsskrifter på artikelniveau. En konsekvens af den beskrevne udvikling er, at det er blevet nemt og hurtigt at få adgang til relevant forskningsbaseret viden, hvis man vel at mærke er studerende eller ansat ved en videregående uddannelsesinstitution. Men det betyder samtidig, at har man som borger ikke tilknytning til steder eller institutioner, der har løst licensbillet til artiklerne, er man afskåret fra at have adgang til store mængder viden, som kan have relevans for den enkelte.


Vejen til licensbelagte artikler går nu også gennem bibliotek.dk.

Et eksempel på borgere, som ikke længere har adgang til videnskabelige artikler, men som efterspørger adgang til dem, er tidligere studerende og ansatte ved de videregående uddannelsesinstitutioner. Bibliotek.dk får af og til henvendelser fra eksempelvis pensionerede professorer og andre, som tidligere har haft adgang til videnskabelige artikler, som beklager, at de nu er afskåret fra at kunne tilgå artiklerne. Med den aktuelle service kan disse borgere nu bruge adgangen via bibliotek.dk til at bestille videnskabelige artikler, hvis de blot er registrerede som lånere på et eller andet bibliotek. Selve begrebet ’videnskabelige artikler’ kan måske give nogle brugere en fornemmelse af, at det hele handler om naturvidenskab og teknik, og at al materialet består af udelukkende videnskabelige artikler. Men der er faktisk også meget ikke-videnskabeligt materiale at finde, så servicen er også interessant for borgere, der ikke nødvendigvis har et akademisk sigte med artiklerne, men som blot har interesse for specifikke emner, og som finder, at emnet ikke dækkes tilstrækkeligt af, hvad der findes blandt bibliotek.dk’s øvrige poster. For de fleste vil det virke paradoksalt, at det er nødvendigt, at den enkelte borger bevæger sig ned på det lokale bibliotek for at hente en printet kopi af en artikel, som kommer fra en tjeneste med digitaliserede artikler. Men for den borger der gerne vil have artiklerne, er det jo bedre end ingenting, og som det ser ud nu, er det den bedste løsning, hvis borgere

uden adgang til videnskabelige artikler, skal kunne tilgå artikler bundet af licensregler. Licenser betyder begrænsninger for servicen Den implementerede model, hvor artiklerne bliver printet ud og afhentes på brugerens lokale bibliotek, er således ikke udtryk for den mest brugervenlige model, men den er et udtryk for, hvad der licensmæssigt er muligt. Modellen bygger på bibliotekernes mulighed for at ekspedere fjernlån i form af print. I definitionen af fjernlån ligger, at lånet skal ske mellem to biblioteker. Overgangen fra fysiske tidsskrifter til online tidsskrifter og de dermed forbundne licensaftaler betyder, at vi skal vænne os til tanken om, at hvad der findes online, må sendes på papir, og hvad der findes på tryk, må sendes elektronisk (via e-kopi servicen). Licensaftalerne indeholder som regel en paragraf vedrørende fjernlån (ILL), hvor ordet ’reasonable’ indgår, og der henvises desuden til nationale love vedrørende copyright og påpeges, at fjernlån kun må finde sted inden for landets egne grænser. Servicen i videnskabeligeartikler.dk er dermed en konsekvens af, hvad der kan lade sig gøre i forhold til licensaftalerne – og som man kan se, er en af konsekvenserne, at det skal bliver besværligt for slutbrugerne. Så dette pilotprojekt går til grænsen med hensyn til, hvad der licensmæssigt er muligt. Det er et vigtigt projekt, som forhåbentlig kan være med til at flytte grænserne, så vi på sigt kan lave endnu bedre løsninger, som målrettes alle danske borgere. Af den grund vil der i løbet af pilotperioden blive taget initiativ til dialoger REVY5 2012 19


Gymnasieelever og andre borgere skal hente artiklerne på det lokale bibliotek.

med licenshaverne med henblik på at indgå aftaler om alternative leveringsformer. For eksempel ville online levering eller levering til hjemmeadresse mod betaling i form af pay per view være mere hensigtsmæssige måder at levere artiklerne på. Disse to leveringsformer vil uden tvivl i højere grad appellere til de målgrupper, for hvem det er besværligt og uhensigtsmæssigt at skulle vente en hel uge på en levering, som i princippet kunne finde sted langt hurtigere. Sådan virker det i praksis! Det første man som bruger skal gøre, er at klikke på linket ”Klik her for at søge videnskabelige artikler” på bibliotek.dk. Herefter åbner et nyt vindue – som imiterer bibliotek.dk’s look, men som reelt er en grænseflade på en server hos Statsbiblioteket. Servicen er et selvbetjeningssystem, som det man finder hos bibliotek.dk, hvor brugeren kan fremsøge poster og afgive bestillinger. Søgesystemet bygger på en specialtilpasset udgave af Statsbibliotekets indkøbte artikelbrønd afgrænset til Statsbibliotekets artikelbeholdning. Bestillingen håndteres via fjernlånsbestillingsinfrastrukturen i bibliotek.dk, hvor brugeren i bestillingsprocessen skal vælge afhentningssted og afgive sit lokale bibliotekslogin.

20 REVY5 2012

Fra bibliotek.dk sendes information vedrørende bestillingen til brugerens lokale bibliotek samt til et sagsbehandlingssystem på Statsbiblioteket. Ved modtagelse af bestillingen vil sagsbehandlingssystemet automatisk forsøge at downloade artiklen. For ca. en tredjedel af alle artikler er automatisk download ikke muligt, og for disse sager vil en bibliotekar fremsøge artiklen og vedhæfte den i sagsbehandlingssystemet. Efter download sendes artiklen til printning og efterfølgende forsendelse via den nationale kørselsordning. Efter 1-7 dage modtages artiklen på det lokale bibliotek, hvor den håndteres som andre fjernlånskopibestillinger. Den enkelte bruger notificeres pr. mail, post eller sms alt efter lokal praksis. Statsbibliotekets server, som driver ’Videnskabeligeartikler’, kalder bibliotek.dk’s fjernlånsbestillingsinfrastruktur via tre web-services, som DBC har udviklet til projektet: 1. Web-servicen ’OpenAgency’, som er en ny og nem adgang til VIP-basens oplysninger om bibliotekernes navne, filialerne samt lånertjekmetode. 2. Web-servicen ’Borchk’, som tjekker lånerens indtastede brugernummer og pinkode og sammenholder det med det lokale biblioteks lånerregister. Servicen genbruger det lånertjek, som


bibliotekerne allerede har oprettet i VIP-basen til brug for bibliotek.dk. Selve kommunikationen mellem Statsbiblioteket og de lokale lånerregistre sker gennem DBC’s lånertjek-webservice. 3. Web-servicen ’OpenOrder’, som laver en interurbanlåns-bestilling (fra lånerens bibliotek til Statsbiblioteket) – det vil sige, som om bestillingen var lavet i netpunkt. I og med at bestillingerne håndteres som ILLbestillinger, sendes som vanligt kvitteringer til brugerens lokale fjernlånssystem med alle oplysninger om det bestilte materiale og låneren. Brugerens bibliotek bliver derfor først involveret, når det bestilte ankommer fra Statsbiblioteket – hvor de så kan se bestillingerne i deres fjernlånssystem. Brugeren får som vanligt en SMS eller en mail om, at materialet kan afhentes, men det kan efter modtagelsen ikke ses i brugerens ’Lånerstatus’. Bibliotek.dk

1

Videnskabeligeartikler.dk

2

DBC ILL infrastruktur 3 Fjernlånskvittering

3 Fjernlånsbestilling

Automatisk download

5

Manuel download

Lokal bibliotek

4

Sagsbehandlingssystem på SB

6

7 Kørselsordning

Udprintning

Statistik og foreløbig erfaring Efter cirka to og en halv måneders drift er der modtaget 3.000 artikelbestillinger fordelt på 629 forskellige brugere. Bestillingerne er sendt til 228 filialer fordelt på 125 forskellige biblioteker. Blandt de 59 biblioteker, som har modtaget 10 eller flere bestillinger, er der 13 fag- og forskningsbiblioteker og 46 folkebiblioteker. Det betyder med andre ord, at det er folkebiblioteksbrugerne, som står for den største omsætning. Der er enkelte brugere, som har bestilt rigtig mange artikler (80, 100 og 200 stk.), hvilket ikke er en hensigtsmæssig adfærd. Det overvejes derfor, om der skal indføres et loft over, hvor mange artikler den enkelte bruger kan bestille om måneden. De 3.000 artikelbestillinger fordeler sig på ca. 1.900 forskellige tidsskrifter. Det er artikler fra de sundhedsvidenskabelige tidsskrifter, som oftest bestilles. Herefter er bestillingerne ligeligt fordelt mellem naturvidenskab, samfundsvidenskab, pædagogik og litteratur. De ti meningsbærende ord som oftest går igen i de bestilte artikeltitler er ’care’, ’health’, ’patients’, ’therapy’, ’social’, ’children’, ’education’, ’sedation’, ’management’ og ’music’.

Den første måned efter lanceringen af servicen var der mange henvendelser fra biblioteker og brugere, som ikke kunne logge på. Disse fejl er efterhånden udsluset, men da login sker via de lokale biblioteksregistre, vil et succesfuldt login altid afhænge af om de lokale biblioteksregistre fungerer og er korrekt opsatte i forhold til bibliotek.dk. Fremtidige forbedringer til glæde for brugeren Flere fag- og forskningsbiblioteker har udtrykt bekymring for, om egne studerende bestilte artikler som de studerende allerede har online adgang til. Der er selvfølgelig en risiko for, at den situation opstår, og derfor udbygges ’Videnskabeligeartikler’ fra efteråret med fulltext-links til de biblioteker, som har den fremsøgte artikel online. Dette håndteres ved at anvende teknologien fra et andet DEFF projekt med titlen ”National Aggregeret Linkresolver” (NAL). Kort fortalt kan man med NAL spørge andre biblioteker, om de har online adgang til en bestemt artikel. Alle biblioteker med en link-resolver kan tilknyttes NAL. Perspektiverne i at inddrage NAL i servicen er store. NAL betyder, at ’Videnskabeligeartikler’ vil tilbyde brugeren flere leveringsmuligheder for en fremsøgt artikel. Brugeren bliver i stand til at se de biblioteker, som har artiklen online, og hvis det viser sig, at brugeren for eksempel er studerende på et af bibliotekerne, så kan brugeren ved et enkelt klik tilgå artiklen online. Alternativt kan brugeren vælge at møde op på det nærmeste bibliotek, som har artiklen online og tilgå artiklen online, da de fleste biblioteker tilbyder online adgang, når en bruger fysisk befinder sig på biblioteket (det der også kaldes ’walk-in-use’). Endelig kan brugeren vælge at bestille artiklen som et fjernlånsprint. Udover ovenstående er der to andre DEFF-projekter undervejs, som begge vil betyde, at servicen forbedres for brugerne. Det første DEFF-projekt vil arbejde på at få pay per view-aftaler i stand med licenshaverne. Hvis det lykkes at få sådanne aftaler i stand, vil brugerne som en tredje valgmulighed kunne købe artiklerne og få dem leveret online. Det andet DEFF-projekt arbejder med at etablere linkresolving mod alle de danske artikler, som er publiceret under en Open Access-aftale. Når dette er på plads vil brugerne få endnu en mulighed for gratis at hente artiklen online.

REVY5 2012 21


20. - 21. september

Årsmøde

Indlejring i fremtiden Ligesom andre forskningsbiblioteksforeninger verden over vil også Danmarks Forskningsbiblioteksforening reflektere over fremtiden, og dette er hovedtemaet for Danmarks Forskningsbiblioteksforenings årsmøde 2012. Sidetemaer er Den indlejrede bibliotekstjeneste, Brugerdrevne e-bogsanskaffelser, og Forskningsdata som en af de nye udfordringer/muligheder for FFU-bibliotekerne.

Torsdag 20. september 2012 PDA-based acquisitions: an overview Rick Anderson, Acting Dean, J. Willard Marriott Library, University of Utah

Gruppearbejde om tre spørgsmål stillet i rapporten                        

Konkrete PDA-erfaringer

Eftermiddagen afsluttes kl 16.45 med generalforsamling i Danmarks Forskningsbiblioteksforening med valg til bestyrelsen

Erfaringer fra Stockholm UB, CBS Bibliotek, AUB, ASB og KUBIS

Foreningen er vært ved en reception kl 19.00, hvor der bydes på et lille glas efterfulg af festmiddag kl 19.30

DFs e-bogsbarometer 2012, Forum for E-ressourcer Christian B. Knudsen

Formandsberetning Henimod Rubicon Michael Cotta-Schønberg formand for Danmarks Forskningsbiblioteksforening Key note speech: Do academic libraries have a future – and what might it be? Rick Andersson Rapport fra DFs arbejdsgruppe om Fremtidens Forskningsbibliotek. Claus Vesterager, Roskilde Universitetsbibliotek. Formand for arbejdsgruppen.

22 REVY5 2012

Fredag 21. september 2012 Den indlejrede bibliotekar. Præsentation af temarapport The Embedded Librarian fra USA,   v/ Eli Greve, Syddansk Universitetsbibliotek Cases: Simon Friberg, Information Manager: Rambøll Danmark A/S. Janne Vendt, bibliotekskonsulent: Herlev Hospital. Jette Bohn, Æstetikbiblioteket Next stop: Forskningsdata    v/ Birte Christensen Dalsgaard, Det Kongelige Bibliotek Afrapportering fra gruppearbejdet samt formandens afslutning Deltagerpris incl. fuld forplejning 3950 kr. (medlemmer) og 4350 kr. (andre). Fuldt program og tilmelding på www.dfdf.dk

digitalbevaring.dk

Vores internationale foredragsholder er denne gang Rick Anderson, en yngre amerikansk biblioteksleder, der er specialist i brugerdrevne anskaffelser og samtidig en markant bidragyder til den internationale diskussion om forskningsbibliotekernes fremtid.


1. - 2. november

Konference

Facilitatorer for forskningsudbredelse NEFUS inviterer til konference, der sætter spot på forskningsbibliotekerne som facilitatorer for forskningsudbredelse Publicering, synlighed, prestige, videnspredning, impact, formidling… når det drejer sig om formålet med forskeres kommunikation har kontroversielt barn mange navne. Den hastige udvikling i publicerings- og kommunikationskanaler stiller større krav til forskerne: det er ikke længere nok ”bare” at publicere artikler og bøger – publikationerne og forskningen skal også ”ud over rampen” og møde ”det rigtige publikum”. Både forskere og universiteter bedømmes således på hvordan forskningen når ud til det øvrige forskningsmiljø og til offentligheden, men hvilken rolle skal forskningsbibliotekerne spille i den sammenhæng? Og kan vi…? Konferencen stiller skarpt på disse spørgsmål, og tilbyder et forum til inspiration og diskussion. Konferencen henvender sig til alle med interesse for hvordan forskningsbiblioteker, bibliotekarer og informationsspecialister kan bidrage med værktøjer og services, der understøtter forskningskommunikationen. Konferencen afholdes torsdag og fredag d. 1. og 2. november 2012 på Klarskovgaard i Korsør. Det endelige program for dagen bliver offentliggjort senere, men allerede nu byder dagene på en række spændende oplæg inden for følgende tre overskrifter: De netværkende forskere: Sarah Louise Quinnell, King’s College London, vil fortælle om ’the networked researcher’, hvordan de sociale medier og den elektroniske publicering kan være med til at udvikle unge forskere. Ellen Collins, RIN, vil fortælle om de typiske barrierer forskere har for at anvende de nye publicerings- og kommunikationskanaler – og om hvordan hun i UK arbejder med at anspore forskere til at anvende web 2.0 værktøjer og teknologier i deres arbejde.

Forskningsbibliotekernes nye rolle og services til forskerne: Programmet afsluttes med et fokus på hvordan ændringerne i forskningskommunikationen har betydning for forskningsbibliotekernes rolle, og præsenterer en række bud på de fremtidige behov og de kompetencer, der er brug for, for at kunne indfri disse behov. NEFUS-bestyrelsen glæder sig til at se dig til nogle spændende dage!                                           TEMADAG 22. november

Låner i et elektronisk spil kegler Hvad sker der, når bøgerne bliver elektroniske? Forum for Registrering afholder i samarbejde med Fabita en temadag, Mødecenter Odense den 22. november 2012. E-bøger er en del af din hverdag, de har indflydelse på din hverdag, dine arbejdsprocesser og dit samarbejde med andre biblioteker. På bibliotekerne stiller e-bøgerne helt nye krav, materialevalget skifter karakter, og der er helt nye spillere på banen. Temadagen sætter fokus på de forandringer, der sker i arbejdet med bøgerne, når de bliver elektroniske – både på det enkelte bibliotek og i det danske lånesamarbejde. Der fokuseres både på udbuddet, de økonomiske konsekvenser ved synliggørelsen og for materialevalget og den praktiske håndtering i henholdsvis den lokale katalog og DanBib/bibliotek. dk. Foreløbigt program: •

E-reolen og forlagsbranchen.

Synliggørelse versus økonomi – kan bibliotekerne opfylde brugernes behov.

Hvem har adgang til hvad? Offentlige biblioteker og den restriktive adgang.

E-bøger/e-ressourcer og katalogen, hvilke erfaringer kan vi bruge fra e-tidsskrifterne.

Hvordan kan man søge ressourcerne i fælleskatalogerne? Kommer ressourcerne i DanBib?

Fremtiden og Danskernes Digitale Bibliotek.

Støtte og vejledning til publicering – Cases fra de danske forskningsbiblioteker: En række praksisorienterede indslag fra flere danske forskningsbiblioteker, der beskriver aktuelle projekter og/eller services, giver inspiration til nye services og værktøjer. Bl.a. skal vi høre hvordan DTIC har etableret et vidensdelingsnetværk, der sætter biblioteket på det intraorganisatoriske landkort og samtidig skaber nye kontakter i forskningsmiljøerne.

Detaljeret program udsendes senere, men sæt allerede nu kryds i kalenderen eller tilmeld dig på foreningens hjemmeside dfdf.dk eller via på df@statsbiblioteket.dk. REVY5 2012 23


DF sekretariatet Statsbiblioteket Tangen 2 8200 Århus N

den dendelte deltemening mening den delte mening

Fra baglinjen

Yes We Can –Tre bidrage til at skabe ny v kst! The final cut? Are for you Ens DEFF? pris?

E

aF PeTer FloDin, PeFl@PhmeTroPol.DK, ProFessionshøJsKolen meTroPol AFErland ThOMASKolding KAARSTED OG RENé Af Nielsen, detSTEFFENSEN kongelige bibliotek

r nedskæringerne i fag-, forsknings- og

uddannelsesbibliotekerne I DEFF undrer man sig permanente? Bibliotekerne ser ud til at Fagkomme under Danmarks Nyt styrelsestilbud: Kulturarv højlydt overElektroniske den skepsis, somsåog et langvarigt økonomisk pres, lad os Forskningsbibliotek er ikkeopblot og i holde medmindesmærker at jamre oglancerede tage udfordringen forskningsbibliotekerne udviser op. foråret genstande i strategi museumsmagasiner. over forsin den seneste2012-2016. DEFF-strategi DEFF-strategi. Bibliotekerne bliver bedtikke om Af Peter Flodin pefl@phmetropol.dk Biblioteksområdet er her fortsat .Hvorfor Hvorfor skulle bibliotekerne ikke skulle bibliotekerne at råbe erhvervslivet op. Det tegner centralt og bør stå stærkt. kunne understøtte virksomhederne På DF-årsmødet i september fremlagde jeg retil at blive noget af en udfordring. sultaterne af en brugerundersøgelse rettet mod med support services? Pr. 1. januar blev og de separate FFU-bibliotekerne. Den gavstyrelser – med lodder og Måske skullesen,bibliotekerne råbe trisser – et rimelig præcist billede af, Kulturarvsstyrel­ Kunststyrelsen og hvordan IDEFF DEFF’s programgruppe harder vi med var udblik til det står til i Biblioteker Danmark, ligesom op? Styrelsen for ogDMedier lagt

stor forundring læstUSA bagsiden af seneste Storbritannien og for at se,det hvad bibliotesammen til én under navnet Kulturstyrelsen kerne hér gør i disse nedskæringstider nummer af REVY. I marts præsenterede DEFF sin op længe ventede (KS) og har siden skullet bygges nærmest strategi for kulturminister Uffe Elbæk og en fraSer grunden organisatorisk og mentalt. man det påbåde den budgetmæssige Vi synes, er rigtig ærgerligt, atfordeling, de store brubred kreds af erhvervslivet. ger nye vi i FFU-bibliotekerne færre Den styrelse skal lige finde sineressourcer ben og på danske forskningsbiblioteker endnu engang personale mere påsamarbejdsparterne drift og elektroniske mahar desudenoginviteret stiller sig traditionelle skeptiske over for den strategi, som Ud over ydelser som som især input specialbiblioteker og profestilterialer, at komme med i form af ønsker og DEFF har vedtaget vedrørende support og sionshøjskoler de sidste par år har prioriteret informationsadgang, undervisning, forventninger. Fair nok. højt. Samlet vi de samme virksomheder. midler service til småhar ogog mellemstore forskningsstøtte -formidling, så er som det for to år siden, og det betyder, at vi ikke har fået komstoregrundlæggende dyr i åbenbaringen nu indsatsområdet Helt må man naturligvis pensation for denikke almindelige prisstigning samt Skepsis fremmer ligefrem samarbejdet, ”Innovation & har erhvervsfremme”. Området forvente, at KS fingeren på på pulsen forhelt de konkret relative høje stigninger de elektroniog vanskeliggør skepsissen om at bibliotekerne ske tidsskrifter. ihandler, forhold til Kulturministe­ riet skal og levere arbejdet med at indfri ambitionerne om, services til private virksomheder enten Kommunernes Landsforening, hvilket i direkte at fagog forskningsbibliotekerne kan Universitetsbibliotekerne har desuden måtte opeller gennem f.eks. regionale væksthuse, dag primært vil sige omkring den digitale i sige kollegaer, og dette – samt tendenserne og skal understøtte virksomhederne med innovationsnetværk og KS’ -miljøer. udvikling. Det vil være opgave budgetfordelingen samme, som opleves support og services. –I er detdet hele taget virker ati understøtte, at departementet (og de andre lande. Alligevel har FFU-biblioteforskningsbibliotekernes skepsis Ingen væreati tvivl om, at detbestemt er services en kerne kan formået bevare og kulturministeren) er klædtdepåsamme mht. digital ikke befordrende på DEFF-strategien, væsentlig samfundsopgave at understøtte den samme kvalitet. infrastruktur og retrodigitalisering både i som Kulturministeren i øvrigt har udtalt innovation og erhvervsfremme. Spørgsmålet enForventningerne national og international sammenhæng. til 2012 er delte. Nogle bibliosig positivt omog med ordene ”en digital er så, om fagforskningsbibliotekerne har KS må mener, også have fokus på denbliver nationale teker at budgetterne uændrede, andelsbevægelse”. en rolle at spille? digitale infrastruktur biblioteksog skære mens andre forventerforigen skal skulle vil i så fald ske på driften på personed. Det kultursektoren, herunder forholdet til Pt. arbejderanalyseret programgruppe Drelevante ellersogikkeDEFF de mest aktører nalet. Ihar nedskæringstider erBiblioteks der en tendens til, at statslige aktører som Dansk Center. målrettet på at gennemføre en række for DEFF-bibliotekerne at samarbejde med. vi i bibliotekerne holder fast i “core services” projekter, som skal resultere I enikke i øvrigt velskrevet analyserapport fra bruger ressourcer påi nogle IT og gode udvikling. Etogandet fokusområde er rettighedscases i forhold til levering af services til Damvad A/S. På policy-niveauet identificeres problematikken og -udviklingen, hvor forskerparker, innovationsmiljøer og Erhvervsstyrelsen og Rådet for Teknologi

Det er en farlig tendens, da vores brugere (særligt de digitale indfødte) De vil kræve nye teknolovalgte cases skal vise, hvad der præcist skal erhvervsfremmesystemet. gier og nye digitaliserede løsninger. Og og Innovation som primære samarbejdspartnere. Hvad jo er fornuftigt nok. leveres, ogskal de skal virksomhedernes ogtilafklare mulige indsatsen sigteafdække på, at der kan skabes øgetbehov adgang digital information, udvikler vi ikke noget nyt, så gør andre det for Men kæden hopper af, når1870, de potentielle bibliotekernes forretningsmodeller. herunder kulturarven efter hvilket vilmodtagere betyde, atafder skal tages enydelser række os. identificeres. politiske initiativer, bl.a. for at løse de finansielle problemer, der tårner sig op. ViVidet mener, at vi her med en enestående mulighed for fag- og På står vi står faktisk i stampe. vilpunkt blive udfordret fra andre områder, alle ruDer peges på private virksomheder, regionale væksthuse, innovationsnetværk, forskningsbibliotekerne. De valgte cases kan for det første vise, at der her kan tineopgaver vil blive erstattet, og derfor skal vi innovationskonsortier og –innovationsmiljøer. Men detikke tydeligt, hvad være fremtidigt marked, hvor bibliotekerne kan slå tilerogikke levere services, opfinde noget EKSTRA og dette ekstra forDet eretindlysende, at DEFF stadig skal væreersynlig og nedprioriteres, og vi skelligt for institution til institution. skal levere. Der tales blandt andet om ekspertsøgninger og bibliometri. og forforudsætninger det andet gøresskal detrespekteres, tydeligt, at indtil bibliotekernes services er en væsentlig dens der evt. besluttes noget andet i bidragsydermed til atde fremme væksten i Danmark. samarbejde uden for KS stående hovedinteressenter. Men måske er Jeg lanceringen tror på partnerskaber, nye teknologier samt af alle private virksomheder Ved blev dether, oplyst, atpåcirka 2/3-dele der behov for vores en revision bl.a.via licensforhandlingsområdet? I forhold at servicere brugere 24/7 vores E-lii Danmark findes inden for servicesektoren, som ikke benytter anvendt Målet må være at hæve overliggeren (underliggeren), så virksomhederne tilbraries. bibliotekssektorerne er der nok også behovpres, for et kritisk blik på råds- og Det traditionelle bibliotek er under forskning. Forskningsbibliotekerne er til gengæld af udnytter allerede viden (information) og bliver og vi serden allerede nu genererede at flere biblioteksrum bli- storleverandører udvalgsstrukturen. grundforskning, stort kun medicinalbiotekbranchen. mere konkurrencedygtige. I denefterspørges optik bliverafstrategien ogog dermed ver omdannet tilder studiemiljøer. Partnerskaber serstyrelse vi allerede i dag, mittilen eget bibliotek har sig. indOg som deskal i øvrigt klarer fint selv at skaffe forskningsbibliotekerne endriftsorganisation af samfundets ’vækstmotorer’. En ikke være for løsning af operationelle gået en samarbejdsaftale med UCC om fælles opgaver. De skal enten allokeres til nationale kulturinstitutioner eller i udbud. biblioteksservice, oger flere i landet erskal in-være sandsynlig en styrke, og En strategi ikke svare påsteder alt.atMen den På flere universiteter samarbejdet erhvervsvirksomheder Og man skalskal nok gøre sig klart, demed institutioner, der forventes at være stitutioner i gang med at bygge, og her er det eller attråværdig, og det står ikke fuldstændig hvorfor fag- og det vil afgjort være i universiteternes interesse, klart, at vi som forskningsbiblioteker indholdsleverandører, vil være med i beslutningsog infrastrukturen. oplagt at samle kræfterne om den optimale løsforskningsbibliotekerne engagere sig i området. Og hvad vi skal levere. bidrager at underbyggeskal dette samarbejde. Helt konkret mærker vi et pres ning af til biblioteksopgaven. Book-en-bibliotekar for de danskeadgang virksomheder? fra forskerne også om atatkunne tilbyde informationsressourcer KS forventes give opbakning til en til samlet dansk koordineringsamt og Men det næppe nok. og samarbejdspartnere, bidrage til er informationssøgninger til dei internationale eksterne som der infrastruktur i relation til FFU-bibliotekerne udviklingen servicetilbud som f.eks. Hvis private virksomheder efterspørger noget, så er det kurateret viden. Men deres ansatte skal være proaktive og bruge tegnes kontrakter med. nødig skulle blive en afspejling den asymmetriske Europeana, hvis indhold denne kraftige omkostningsreduk95 % afperiode alle mellemstore virksomheder vil samtidig udvikling, dersmå ermed iog gang på retrodigitaliseringsområdet, prægetikke somansætte den er af tioner til at nævnes, vise, hvad vi kan. Måske på en helt akademikere, og så påhviler det bibliotekerne at afkode data. Og samtidig Endelig skal at programgruppen er i kontakt med American Library manglende prioriteringer. anden måde end i dag, hvor vi godt nok har bebetale for det. Association og Special Library Association i USA. Begge associationer har vist, vi kan samarbejde både i og uden for sekgivet os eksempler påforretningsområder universiteter USA,(med som med storgive succes Ud fra internationale erfaringer kani sammenlægningen Detsupporterer Kongelige toren, udviklet nye Den gode nyhed midt i al denne mismod er, at strategien løber over 4 år.for private virksomheder med forskellige informationsservices – med succes Bibliotek og andre anledning til bekymringer. Biblioteksvæsenet skal fortsat erhvervslivet), samt vist, at vi er den primære Inden den periode pågældende som har en kilde hvad angår information og formidling. virksomhedernes forretninger til følge (University of fra Maryland og Johns være et for fokusområde, ogkan derdet må ikke ske en DEFF-indsatsområde, glidning denne sektor frisk tilgang til sagen, måske have undersøgt – eller ligefrem have opfundet – Hopkins to af eksemplerne).Kulturarv er ikke blot jordfaste over til deUniversity andre, isærermuseumssektoren: Men plausible den sidstemodeller budgetreduktion er ikke lavet nogle og ydelser. mindesmærker og genstande endnu, og vi skylder os selv,i museumsmagasiner. medarbejDEFF-strategien skal nu ud tilvores alle involverede. I den proces er der brug for, dere og ikke mindst vores brugere at jamre lidt Som verden seride ud lige nu, måstyrelser detstore imidlertid væreDet tilladt at tvivle på nye at nøglepersoner fra DEFF og de institutioner gårvar forrest, så beslutning, den Var det en god at slå de tre sammen? ikke en mindre – og tage udfordringen op. Lad os efterspørgslen. Og set i lyset af, at i hvert fald universitetsbibliotekerne strategi sive ned i alle organisationer. Derindflydelse er brug for,på.atErfaringerne alle aktører ifra institutionerne var inddraget i endsige havde lægge kan noget ekstra på. skal fokusere på moderinstitutionen, så virker det ikke logisk at opdyrke et DEFF-sektoren tager nye men DEFF-strategi til sigtvivlen og reflekterer over, hvad Norge og England talerden imod, lad os pt. lade komme tiltalte til ufinansieret serviceområde, hvor der vil være en meget tvivlsom afsætning. den betyder for begynder os, og hvordan vi kan bidrage til, at strategien realiseres. gode. Processen med inddragelse af samarbejdspartnerne. Peter Flodin er bibliotekschef på ProfessionsMetropol. I højskolen programgruppen arbejder vi hårdt på at vise, at dette er et område som fagThomas Kaarsted er formidlings- både og kommunikationschef Syddansk og forskningsbibliotekerne KAN og SKALpåbidrage tilUniversitetsbibliotek for at skabe ny Erland Kolding Nielsen er direktør for Det Kongelige Bibliotek René Steffensen er formand for Forskningsbibliotekernes Chefkollegium (FC) vækst i Danmark.

REVY. Nr. 5 - 35. årg. Sep-okt 2012.  

Tidsskrift for Danmarks Forskningsbiblioteksforening