Issuu on Google+

___________________________________________________________

Revy DANSKE FAG-, FORSKNINGS- OG UDDANNELSESBIBLIOTEKERS ___________________________________________________________

www.issuu.com/revy

2 6

_________________________________________________

NYT NAVN

Foreningen skifter ham

__________________

APR - JUN 2014 ÅRGANG 37 NUMMER _________________________________________________

WEB

Nyt bibliotek.dk anmeldes

S

”biblioteket har evnet massive forandringer” INTERVIEW MED KU’S PROREKTOR


Udvikling NYT VÆRKTØJ TIL VÆRKTØJSKASSEN Entreprenørskab og innovation ONE LIBRARY. 2775 BUSINESSES Interview Lykke Friis OM BIBLIOTEKER OG UDDANNELSE Bibliotek.dk NY GRÆNSEFLADE Schema.org METADATA I STORT FORMAT Comic relief TABLET VS. BOOK PURE og søgen efter tid BIBLIOTEKARENS ARBEJDSUGE

Revy www.issuu.com/revy APR - JUN 2014 ÅRGANG 37 NUMMER 3

2 6

REDAKTION CHRISTIAN LAUERSEN, red. (ansvh.) Chef, Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek, Det Kongelige Bibliotek cula@kb.dk @clauersen MIKAEL ELBÆK, red. Specialkonsulent DTU Bibliotek miel@dtic.dtu.dk

@melbaek

ANDERS BONATTO FISKER, red. Informationsspecialist Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek, Det Kongelige Bibliotek abof@kb.dk

Opkøb ATIRA EFTER ELSEVIR

LOTTE THING RASMUSSEN, red. Forskningsbibliotekar Syddansk Universitetsbibliotek ltr@bib.sdu.dk

Fra foreningen NYT NAVN OG FORFRA TEMADAG

ÅRSABONNEMENT 4 numre for 300 kr. plus porto.

Debatten MEDVIRKENDE BIBLIOTEKSVÆSEN?

ADRESSEÆNDRING Meddelelser om adresseændringer og ekspedition af REVY bedes rettet via mail til df@statsbiblioteket.dk AFLEVERINGSFRISTER Nr. 3 jul-sep 2014 – deadline 1. jun Nr. 4 okt-dec 2014 – deadline 1. sep Nr. 1 jan-mar 2015 – deadline 1. dec Aftalte manuskripter sendes via mail til cula@kb.dk ANNONCEPRISER (EX MOMS) 1 helside: 4.900 kr. 3 helsides annoncer: 10.000 kr. Oplag: 2.100 ISSN 1904-1969 ISSN (online) 1904-1977

Revy

GRAFISK DESIGN & TRYK HENRIK DYBDAHL / THE DYBDAHL CO. www.thedybdahl.com

Forsidefoto Anders Hviid Haglund

S

P

3 5 8 10 14 17 19 20 22 23 24

Persistent Identifier NÅR DØDE LINKS VÆKKES TIL LIVE


R

De døde links, der blev vakt til live _______________________________________________________________________________________

DAB-arkivet på Det Kongelige Bibliotek sikrer en permanent, unik URL for hver enkelt statslig digital publikation, der katalogiseres, så disse publikationer ikke forsvinder i takt med internettets udvikling. Allerede nu har tusindvis af statslige publikationer fået tildelt en PID og er dermed sikret tilgængelighed fremover.

AF JAKOB MOESGAARD, JAMO@KB.DK, UDVIKLINGSKONSULENT VED DET KONGELIGE BIBLIOTEK & SUSANNE WEIMANN, SWE@DAB.DK, BIBLIOTEKAR VED DET ADMINISTRATIVE BIBLIOTEK

DAB-arkivet udgør en åbning af dele af Netarkivet for en bredere kreds end hidtil, hvor kun forskere med særlig tilladelse har kunnet opnå adgang.

fremgangsmåde er dog opgivet, da det kræver for mange ressourcer at høste publikationer, vedligeholde servere, foretage sikkerhedskopiering med videre. Det var derfor oplagt at rette blikket mod Netarkivet, der regelmæssigt høster hele det danske internet, inkl. de statslige udgivelser, og opbevarer alt for tid og evighed. Det skabte ideen om et samarbejde, hvor DAB sendte sine links med URL’er fra det levende net til Netarkivet og fik en permanent URL – en såkaldt PID (Persistent IDentifier) retur. De statslige publikationer befinder sig jo i Netarkivet, og hvis ideen kunne blive til virkelighed, ville DAB altid kunne henvise til en permanent opbevaret digital publikation. Samtidig ville Netarkivet få overblik over, om de vigtige statslige publikationer var blevet høstet, i og med at DAB bad om PID’er fra disse domæner.

Statslige digitale publikationer Det Administrative Bibliotek (DAB) er bibliotek og informationscenter for centraladministrationen, det vil sige departementer, styrelser og direktorater, og har blandt andet til opgave at registrere og stille disse institutioners digitale publikationer til rådighed. Det sker ved at foretage en katalogisering af publikationerne til bibliotekets katalog og til Statens Netbibliotek. Katalogiseringerne indeholder et link til publikationerne, som kan læses ved at klikke på linket. Linket fører til publikationen på udgiverens server – og dette kan hen ad vejen give problemer pga. ”døde” links. Det er nemlig udgiverne, der suverænt afgør, hvor længe deres digitale udgivelser skal blive liggende på serverne; de har ingen forpligtelse til at sørge for permanent opbevaring. Udgiverne afgør ligeledes, om publikationerne skal flyttes fra én server til en anden, og begge forhold betyder, at links i bibliotekets katalog ”dør”. Nedlæggelse og sammenlægning af statslige institutioner forstærker yderligere problemet med opbevaring og adgang til de statslige digitale udgivelser.

Netarkivet Netarkivet, som drives af Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek, har i henhold til Pligtafleveringsloven indsamlet og opbevaret dansk internetmateriale siden 2005. Der er strenge adgangsbegrænsninger til det omfattende datamateriale i Netarkivet på grund af en række bestemmelser i Ophavsretsloven og Persondataloven. Det medfører, at der kun kan gives adgang til Netarkivet for forskere. Men Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket har længe ønsket at kunne give adgang til materiale i arkivet for en bredere befolkningsgruppe. Både Netarkivet og DAB var derfor interesserede i en delvis åbning af Netarkivet for udtræk af URL’er til permanent og offentlig tilgængeliggørelse. Udover en øget benyttelse af materiale

En mulig redning af de ”døde” links? DAB har længe ønsket at finde en løsning på de ”døde” links, så opgaven med at give adgang kan opfyldes. DAB har overvejet selv at stå for nedtagning af publikationer til egen server for at kunne være sikker på, at adgangen til digitale publikationer altid var i orden. Denne 3


i arkivet, ville et samarbejde med DAB hjælpe Netarkivet med at sikre, at alle ministeriers og styrelsers digitale udgivelser blev indsamlet til Netarkivet. Ophavsret Der er ifølge ophavsretsloven § 9 ingen ophavsretlige problemer forbundet med at give adgang til statslige materialer, herunder de digitale udgivelser. Der kan dog være tilfælde, hvor fx et konsulentfirma har været involveret i udarbejdelsen, og i sådanne tilfælde kontakter DAB den udgivende institution for at afklare, om publikationen må stilles frit til rådighed. Hvis det ikke er tilfældet, indhentes der ikke en PID fra Netarkivet. Publikationen vil stadig have en katalogpost i DAB’s katalog og i Statens Netbibliotek, men linket i katalogposten vil føre til udgiverens server med deraf følgende risiko for, at adgangen til publikationen forsvinder. Den følsomme adgang Ideen om et samarbejde så ud til at kunne blive til virkelighed, og Netarkivet og DAB gik så småt i gang med den konkrete udformning af et samarbejdsprojekt. I den forbindelse stod det klart, at det var vigtigt at hindre direkte adgang til Netarkivet, da der her findes både personfølsomt og ophavsretsligt beskyttet materiale. Hvis en bruger – via links fra DAB – først var inde i Netarkivet, ville det være muligt at skaffe sig videre adgang til andet end statslige publikationer. For at imødekomme denne udfordring besluttede institutionerne, at brugerne ikke bliver henvist direkte til Netarkivet, men derimod til et fremskudt arkiv, der kun rummer de publikationer, som DAB har peget direkte på. Udfordringen blev altså at sikre, at alle relevante publikationer (og kun dem) kunne fremfindes i Netarkivet og overføres til det fremskudte arkiv, der fik navnet DAB-arkivet. Det var desuden nødvendigt at sikre, at datasikkerheden i Netarkivet ikke blev kompromitteret under denne fremfindingsproces, og at DAB-arkivet og de tilknyttede arbejdsgange blev så effektive og brugervenlige som muligt, både for DAB’s og Netarkivets personale.

Det Administrative Bibliotek.

bibliotekarer i flere faser hen over sommeren kunne teste systemet og give direkte tilbagemeldinger til udviklerne omkring funktionalitet, fejl og mangler.

Projektforløb Projektets deltagere er placeret på tre forskellige biblioteker, og det har givet spændende udfordringer for samarbejdet. Fra alle sider var der et ønske om, at udviklingen af DAB-arkivet skulle foregå i et tæt samarbejde mellem IT-udviklere og bibliotekarer. Derfor foranstaltedes i første halvår af 2013 månedlige møder i projektgruppen, hvor fremdriften løbende blev præsenteret og forskellige scenarier for den videre proces diskuteret. Desuden fik alle projektdeltagere adgang til en fælles Wiki, hvor relevante dokumenter, mødereferater osv. kunne ses og deles af alle. Wiki’en blev også det sted, hvor DAB’s bibliotekarer og Netarkivets IT-udviklere samarbejdede om at udarbejde en udførlig brugermanual for systemet. I forsommeren 2013 var udviklingen af DAB-arkivet kommet så langt, at DAB’s og KB’s

Resultat af projektet Når en bruger fremsøger en digital publikation i DAB’s katalog eller i Statens Netbibliotek, fører linket i posten ikke længere direkte til fx Miljøstyrelsens hjemmeside; men til DAB-arkivet, hvorfra publikationen fremvises i brugerens webbrowser. Og der er ikke mere risiko for, at brugeren møder den kedelige besked ”Websiden blev ikke fundet”. Se også Det Administrative Bibliotek: www.dab.dk Netarkivet: www.netarkivet.dk PID og DanPID tjenesten: www.infopid.dk Statens Netbibliotek: www.statensnet.dk 6

4


R

Udvikling af undervisningsredskab for bibliotekarer _______________________________________________________________________________________

Et nyt værktøj giver studerende på uddannelserne i fysioterapi, kiropraktik og Idræt & Sundhed på Syddansk Universitet bedre styring af systematiske søgninger. Værktøjet er med til at gøre de studerende akademisk informationskompetente. Syddansk Universitetsbiblioteks undervisning i informationskompetence er indlejret i Curriculum på alle 3 uddannelser. De studerendes tilbagemeldinger giver udtryk for, at de har tilegnet sig læringskompetencer. AF MAJBRITT URSULA JOHANSEN, MUJ@BIB.SDU.DK. FORSKNINGSBIBLIOTEKAR, SYDDANSK UNIVERSITETSBIBLIOTEK & HANS LUND, HLUND@HEALTH.SDU.DK. LEKTOR OG STUDIELEDER FOR KANDIDATUDDANNELSEN I FYSIOTERAPI, SYDDANSK UNIVERSITET

En del uddannelser på Syddansk Universitet har indskrevet informationskompetence (IK) i studieguiden, og af mange studieguides fremgår det, at IK er en kompetence, de studerende forventes at have. Det er dog de færreste uddannelser, der har afsat ECTS givende undervisning i IK, men på flere studier forefindes frivillige undervisningsforløb, enkelte kurser eller workshops som Syddansk Universitetsbibliotek forestår.

3 niveauer med laveste niveau her nævnt først: viden, færdigheder og kompetencer. Forfatternes erfaring viser, at undervisning i informationssøgning sjældent når længere i disse læringsmål, end til at de studerende opnår viden i enkelte elementer af IK. Ved eksamen og vejledninger viser de studerende igen og igen, at de har vanskeligt ved at overføre deres viden til færdigheder. De udviser ligeledes sjældent kompetencer i IK ved fx at kunne relatere til andre projekter og opgaverammer.

Problemet Alle undervisere oplever fra tid til anden, at undervisningen resulterer i tvivlsspørgsmål og usikkerhed for de studerende. Dette kan bl.a. skyldes, at emnet ikke rammer de studerende, hvor de er, altså at timingen er forkert. Ved undervisning i IK er det i særlig høj grad et vigtigt parameter for de studerendes indlæring, at de ser et formål med IK. Undervisning i IK formodes at have højere succesrate, når det præsenteres i en for de studerende relevant kontekst og/eller i en situation, hvor de er nødt til at anvende IK-færdighederne i praksis fx på en opgave. Det kræver meget af en underviser at gøre de Booleske operatorer interessante, og det kan være en svær opgave at lære de studerende at være selvkritiske overfor, hvad de selv gør som informationssøgende, trods undervisning i andre metodikker samt kvalitetsvurdering i deres fag generelt.

Det pædagogiske eksperiment Som led i et større fag-fagligt pædagogisk udviklingsprojekt omhandlende informationssøgning og – kompetencer, blev en gruppe dannet bestående af forfatterne samt en konsulent fra Center fra Universitetspædagogik, SDU. Initialt fokuserede gruppen på pædagogiske udfordringer i forbindelse med studerendes informationskompetence. Vi sammenlignede materialer, undervisningsmateriale, tilgange og formelle krav. På baggrund af pædagogiske diskussioner og erfaringsudvekslinger satte vi nogle væsentlige kernelementer op for informationskompetence. Ud fra kerneelementerne udviklede vi en cyklisk og derved dynamisk procesmodel. Denne model har vi kaldt B!NKO 2.0 efter det tidligere ”brandede” B!NKO, som Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet lavede i samarbejde med Syddansk Universitetsbibliotek i starten af den digitale tidsalder.

På Syddansk Universitet arbejdes der med generelle læringsmål for al undervisning. Disse læringsmål er i

5


Beskrivelse af B!NKO 2.0 Selve B!NKO 2.0 processen består af 7 delprocesser, der alle er kendt af undervisere i informationssøgning. Det er nye er, at de 7 delprocesser laver 2 loops, og at kardinalpunktet er delproces 5, som - når dette er forstået og kan løses - faktisk er det svært opnåelige læringsmål ’kompetence’ indenfor informationssøgning. I første delproces, problemfeltet, udvikler den studerende en stadigt mere færdig beskrivelse af baggrund og problemformulering. Da hele B!NKO 2.0 er dynamisk og cirkulær, bliver alle delprocesserne kontinuerligt udviklet og ændret, gjort skarpere og mere præcise i forhold til opgavens rammer. Anden delproces er fokusering, hvor problemfeltet gøres søgbart. Her findes de centrale og prioriterede søgeord gennem en øvelse, som ender ud i en eller flere søgematricer. Som i delproces 1, vil søgematricen udvikles, altså blive skarpere og mere præcis i forhold til problemfeltet. Tredje delproces er valg af databaser. Jo mere erfaring man har i at søge, des nemmere har man ved at vælge en relevant database. Derfor giver webudgaven også mulighed for at kigge på tidligere opgavers delprocesser, og den studerende kan se tidligere valg i den pågældende database i forhold til emnet. Den søgematrix, der er lavet under delproces 2, giver også en hjælp, da den igennem øvelsen giver en idé om prioritering af emnefelt, specielt hvis man arbejder tværfagligt. Fjerde delproces er selve søgningen og de teknikaliteter, der vedrører de pågældende databaser. Femte delproces, som er kardinalpunktet, er relevansvurdering af søgeresultaterne. Denne vurdering falder i 2 dele. Første relevansvurdering går på, hvilken støj den pågældende søgning har: Hvilke søgeord har de artikler, som ikke rammer emnet, men som gør, at de alligevel kommer med som resultat i søgningen. Kan de netop fundne søgeord med fordel fjernes, erstattes eller skal man acceptere dem og den støj, de trækker med? Anden del af relevansvurderingen er mere faglig: Hvor mange artikler er relevante i forhold til problemfeltet? Kan de bidrage til at besvare problemformuleringen? Er der lav relevans, startes første loop i B!NKO 2.0 forfra. Er der en høj relevans på begge vurderinger, fortsætter man over i delproces 6.

Sjette delproces er den faglige kvalitetsvurdering. Lever artiklen op til de kvalitetsnormer, der arbejdes i indenfor det videnskabelige dogme? Denne delproces bør varetages som en del af den almindelige faglige undervisning, men der opfordres til, at de studerende spørger undervisere / forskere her. Syvende delproces er referencehåndtering, som henviser til både at bruge sin litteratur korrekt i sin argumentation, at citere og parafrasere samt referere korrekt og henvise korrekt i forhold til anvendte Reference Style. Denne delproces kan også lede tilbage til delproces 1 og derved starte en ny søgning, fx når man i sin skriveproces opdager, at man ikke har tilstrækkelig faglig belæg til at underbygge påstandene i sin argumentation, og at man derfor skal finde nye/andre videnskabelige artikler til at underbygge disse. Erfaringer Der har været undervist i B!NKO 2.0 processen i 18 måneder med ca. 600 studerende fra 2. års bachelor studerende til ph.d. studerende. Eksamener har været afholdt på 3 forskellige måder: multiple choice quizz, skriftligt og mundtligt. Tilbagemeldinger omkring B!NKO 2.0 processen har været frivillige og mundtlige. De studerende lægger vægt på, at timing er vigtig, og undervisning i IK bør lægges op til den første større skriftlige opgave. Tilbagemeldingerne på B!INKO-værktøjet er, at det virker, fordi det giver dem et systematisk overblik opdelt i overskuelige delprocesser. B!NKO 2.0 har vist sig overraskende brugbar for mange studerende, endnu er det ikke lykkedes at få en dårlig tilbagemelding. Forskere, der enten er med til undervisningen eller som beder om vejledning udi litteratursøgning, udtrykker også begejstring. Dette er dog på ingen videnskabeligt indsamlet data, men udelukkende subjektive tilbagemeldinger fra studerende og undervisere. Fremadrettet B!NKO 2.0 web bliver i første omgang tilgængeligt for SDU studerende og ansatte med mulighed for peer- og vejleder kritik. Alle B!NKO 2.0 opgaver vil blive gemt på en SDU server, og studerende kan printe en porte folio, før de udskrives af SDU. På sigt vil der forhåbentligt blive mulighed for, at eksterne institutioner kan få adgang gennem abonnement eller køb af webprogrammet. 6 6


DBC ÅBNER NYT DOKUMENTATIONSSITE

DBC’s nye dokumentationssite – opensource.dbc.dk – giver adgang til kildekoder samt teknisk information og testadgange til vore services. På opensource.dbc.dk publicerer vi løbende dokumentation og nyheder om vores open source projekter og services.

– VE JE TIL VIDEN

DBC’s filosofi er at udvikle i open source. Det betyder, at den kode vi udvikler kan anvendes og videreudvikles af andre. Vores serviceorienterede arkitektur gør det muligt at tilpasse og genbruge koden i mange sammenhænge, herunder i lokal kontekst. Vi ses på opensource.dbc.dk

DBC as Tempovej 7-11 2750 Ballerup

Tlf.: 44 86 77 77 Mail: dbc@dbc.dk WWW.DBC.DK


R

One Library

350.000 users. 2775 new businesses _______________________________________________________________________________________

The British Library Business & IP Centre opened in 2006 to provide a resource centre through which the British Library could focus its support for innovation and entrepreneurship. Since then we have welcomed 350,000 people through our doors and helped create 2775 businesses. An independent study estimated that an entrepreneur using the BIPC was four times more likely to be successful than the UK average. AF NIGEL SPENCER, RESEARCH SERVICE MANAGER HOS BRITISH LIBRARY, NIGEL.SPENCER@BL.UK

databases like Derwent Innovations Index. Due to publisher licence conditions readers can only access electronic sources in our reading rooms.

Supporting innovation since 1855 From the austere perspective of 2014, 2006 feels like a lifetime ago but the actual involvement of the British Library in supporting innovation goes back to1855 and the opening of the Patent Office Library in London. A thriving community of patent professionals built up around what was one of the world’s first open access libraries containing patent and research literature. In 1973 this became part of the new British Library and in 1999 it re-located to the new British Library building in St Pancras some distance from the patenting community. This move and the increasing amount of patent literature freely available on the internet meant that numbers using the new reading room were low.

• Training; we help our customers make effective use of this information through training in research techniques and different aspects of intellectual property. We have a network of partners delivering workshops addressing practical challenges such as financial management, funding and developing products. The workshops delivered by BL staff are free but a small charge is made for partner workshops. • We help entrepreneurs to engage with others to build their knowledge and confidence. BL staff do this through offering 1-1 business and IP clinics. These free sessions to help them build a strategy for using our resources and other services. We have two external experts who offer free mentoring through our ‘Ask and Expert’ service. We also run evening events called ‘Inspiring Entrepreneurs’ at which high profile entrepreneurs tell their stories and where delegates can network. Networking opportunities like this, and the more informal networking that takes place in the Centre and at workshops, are highly valued by our customers as they enable them to share experiences and make new contacts.

In 2002 the BL’s CEO, Lynn Brindley, visited the Science Industry and Business Library in New York City and this provided the inspiration for a dynamic new BL service for entrepreneurs. Three years later funding had been received from local government in London to build training and meeting facilities and to engage with other service providers. The re-branded Business & IP Centre opened in 2006. So you want to develop a product? What does the BIPC of today offer to someone looking to develop a product or service idea? The service is loosely based around three main forms of support.

In developing this service to this point we have faced a number of challenges.

• Free access to premium published information: we offer the UK’s largest collection of online and printed resources in BIPC reading rooms. This includes market research from publishers like Euromonitor, Mintel and Frost & Sullivan; company information sources like One Source, Orbis and Kompass; intellectual property

Firstly was the question of credibility. Career librarians and entrepreneurs may not seem to have much in common but we have found that the relationship is complimentary as we can help entrepreneurs make decisions based on a full and objective understanding 8


of their market sector. At the same time we have found the energy of entrepreneurs to be infectious which has influenced how we develop and deliver our services. Entrepreneurs and librarians often use very different language and we addressed this by providing opportunities for business advisor training and for staff to spend some time with small businesses and business support organisations. Secondly, we faced the challenge of raising awareness of the service. We did this through effective, but expensive, advertising on the London Underground. We also invested time in developing social media channels such as Twitter, LinkedIN and Facebook to promote events but also to help build online communities. Perhaps most successful has been the development of a Partner Programme. Our partners include 15 Service Delivery Partners who deliver services in the BIPC and 20 Strategic Partners who are typically large public bodies who are also key players in the development of a UK-wide strategy for supporting enterprise. There are also 100+ Marketing Partners who play a crucial role in promoting our services and it is their work that has probably had the greatest impact.

British Library Business & IP Centre

There are activities currently underway which we hope will help us to address these. We are in Year 2 of an European Regional Development funded programme called ‘Innovating for Growth’ which provides training and mentoring to help businesses that have been trading for over one year to grow. By the end of this programme in 2015, we will have worked with 150 such businesses, helped to create at least 200 jobs and built up invaluable experience of working with businesses at this stage of development. We are also piloting the development of services based on the ‘Lean Start-Up’ philososphy which we believe could be the basis of a customer journey. This work forms part of our contribution to an EU Interreg project called the ‘Open Innovation Project’

Last but far from least is the perennial question of money. The BIPC collections and reading room reference service are fully funded by UK government. External funding is needed to cover additional valueadded services, such as workshops and 1-1 sessions and we have received money from local government organisations, EU project funding and limited amounts of private sponsorship. Customised training and research, which we deliver on a limited scale is charged at a level which covers all costs.

Financial sustainability is a major challenge at a time in which UK public funding faces reductions on an unprecedented scale. Our strategy involves continuing to monitor funding and revenue-generating opportunities on a UK, European and international scale. However the crucial factor will be how we look to develop and evolve dynamic services that can be shown to provide real value to our customers and to understand the place that we can most usefully occupy within the UK enterprise and innovation support infrastructure.

What’s next? Thinking of the challenges we face looking forward. There are three which are particularly significant. • Developing a clearly defined customer journey to enable us to offer an integrated set of services to support an entrepreneur through the full life cycle of a business. We have had some success in doing this with early stage businesses but less success with established businesses.

Links: Business & IP Centre Website: www.bl.uk/bipc/ The Lean Start-Up: www.bl.uk/bipc/ 6

• Developing a better service offering for entrepreneurs who are based outside London. Læs bibliotekschef for Metropol, Peter Flodins, replik til de danske forhold på området på dfdf.dk.

• Ensuring the financial sustainability of the BIPC service. 9


“Så gå dog på biblioteket! Interview LYKKE FRIIS Samarbejdet mellem bibliotekerne og undervisningsmiljøerne er vigtigt”, siger Lykke Friis.

I en nyoprettet stilling som prorektor for uddannelse på landets største universitet sidder Lykke Friis med det overordnede ansvar for uddannelsesområdet på Københavns Universitet. REVY har taget en snak med eksministeren om, hvordan bibliotekerne understøtter uddannelse, og hvordan de studerende er i dag.

Et samarbejde, der ikke altid har været naturgivent. Lykke Friis henviser til en af sine favorittaler, hvor Ronald Reagan ytrer det berømte citat ”Tear down this wall”. Om end murerne omkring bibliotekerne aldrig har været i Berlinmursstørrelse, så mener hun dog, at der har været mure.

Af Lotte Thing Rasmussen, red. Fuldtidsstuderende er det nye kodeord på Københavns Universitet. Studiet skal være hovedbeskæftigelsen, men det betyder ikke at universitetsuddannelsen skal omdannes til et nyt 4.G.

Men murerne er ved at forsvinde, og det skal de også, fordi det bibliotekerne kan levere i den grad er inde i hjertet af vores uddannelser. Biblioteket fungerer ikke, hvis der er for mange mure omkring”, siger Lykke Friis.

Det nytter ikke, at de studerende tror, at de får alt serveret og blot afventer yderligere besked fra professoren. ’Ja, du kunne fx gå på biblioteket’, burde være mottoet. Universitetet er også dannelse, og at lære, hvordan man selvstændigt udvælger stof og udvider sin eksisterende viden. Det er biblioteket en stor del af ”, siger Lykke Friis.

En af de funktioner, som biblioteket bidrager med er studiemiljø. Noget, som Lykke Friis vender tilbage til gentagende gange under interviewet. Det fremgår tydeligt, at Københavns Universitet pt arbejder meget målrettet med studiemiljø. Men det er også tydeligt, at Lykke Friis oprigtigt mener, at bibliotekerne, bl.a. på studiemiljøområdet, spiller en langt mere central rolle for de studerende i dag, end de har gjort tidligere.

Hun ser en fælles udfordring i at gøre de studerende mere bevidste om, at det er et fuldtidsjob at være studerende.

I min studietid var biblioteket der, man lånte en bog, og så gik man hjem. I dag er der studiemiljø med læsepladser, grupperum og forskelligartet indretning. Det er blevet et mødested. Bibliotekerne er også blevet koblet op på et mere overordnet formål omkring studiegennemførelse, og det er jo ikke en rolle, man giver til hvem som helst. Det understreger bare den massive forandring, som bibliotekerne har evnet”, siger Lykke Friis.

Jeg vil ikke sige, at de ikke er motiverede, men 28 timer i snit om ugen brugt på studiet er ikke nok. De skal være fuldtidsstuderende, og her spiller bibliotekernes studiemiljøer en rolle, med fx bibliotekszonerne som gør, at man har lyst til at være og blive på campus. Det kræver faciliteter og de rette rammer”, siger Lykke Friis og fortsætter med at nævne bibliotekerne som et eksempel på en institution, som har formået at forandre og tilpasse sig.

Redskaberne Bibliotekerne spiller ikke kun en rolle i forhold til studiemiljøet. Også på den faglige bane, fx omkring søgeteknikker, har bibliotekerne noget at byde ind med. Lykke Friis forklarer bibliotekernes stigende betydning på dette område med blandt andet, at universiteterne i dag optager en langt

For ikke så mange år siden talte man om biblioteksdød – det er der ingen, der taler om i dag. Universitetsbiblioteket har evnet at gå fra at være en selvstændig institution, til at være en funktion, som leverer til det samlede universitet.

10


LYKKE FRIIS Født 1969 Ph.d. i international politik 1997 Klima- og energiminister 2009-11 Prorektor Københavns Universitet fra 2013

11

Foto Anders Hviid Haglund

Vild med fodbold (fan af Bayern München)


større del af ungdomsårgangene end tidligere (27 % af ungdomsårgangene bliver i dag optaget på universitetet, red.).

Lykke Friis roser bibliotekerne for at erkende de studerendes mangfoldighed i indretningen, altså at man ikke kan indrette til ’one size fits all’.

De studerendes instinkt i dag er Google. Mit var at gå på biblioteket. Informationskompetence er vigtig i den overflod af informationer, vi lever med i dag. Derfor er redskabsfagene langt vigtigere end tidligere. Bibliotekerne kan løfte en konkret opgave her. Tidligere gik man ud fra, at studerende bare kunne de her ting”, siger Lykke Friis og understreger, at det er universitetets forpligtelse at stille disse redskaber til rådighed.

De studerende organiserer sig forskelligt i deres hverdagsstudieliv. En læseplads er ikke bare en læseplads. Nogen skal have ro og andre skal have flydeplads, farver og lyd. Da jeg læste, havde vi ikke det valg. Og igen er bibliotekerne med. Fornyelsen er også kolossal i forhold til, at man fx kan søge og bestille hjemmefra. Og generelt bare hurtig og god service”, siger Lykke Friis.

Forskermuren kan brydes Men kan biblioteket i fremtiden blive mere end et serviceorgan og indgå mere i fx undervisernes udarbejdelse af pensum eller andre akademiske processer?

Her kan bibliotekerne også være med til at løfte opgaven. Søgeteknikker og kildehåndtering, – det er områder, hvor bibliotekerne har stor ekspertise. Og studerende, som har disse kompetencer, har også større chance for at gennemføre en uddannelse”, siger Lykke Friis.

Det sker jo allerede i dag, at man kan trække på biblioteket, når man sammensætter sit pensum, men det kan godt gøres i endnu højere grad, fordi ekspertisen er der. Jeg tror også, at biblioteket kommer til at spille en større rolle, når det gælder om at nedbryde en anden mur, nemlig muren mellem forskere og studerende. Her har bibliotekerne en fordel, fordi det ikke er et fagspecifikt sted”, siger Lykke Friis.

Hun mener godt, at bibliotekets faglige undervisning kan være en fast integreret del af de studerendes undervisning, men at det er vigtigt at være meget opmærksom på, hvornår man tilbyder disse redskabsfag. Det skal ikke være overbudsmodellen, hvor det udbydes på de første dage på studiet. Man skal ikke have kastet for meget i hovedet som ny studerende. Redskabsfagene skal især tilbydes når de studerende erkender, at de selv har brug for dem – fx op til store opgaver.”, siger Lykke Friis.

Som eksempel nævner hun tværgående faglige aktiviteter, fx forskerfrokoster, hvor forskere fremlægger ny forskning. Der er også grobund for, at den uformelle kontakt, som de studerende i høj grad efterspørger, opstår i biblioteksmiljøerne. Når den kontakt først er opnået, er muren brudt. Det er altså både en mulighed for at se nogen af koryfæerne, og også en afmystificering af forskerne”, siger Lykke Friis.

Den digitale generation De studerende i dag er ’the digital generation’. De er født og opvokset på nettet. Og Lykke Friis er også selv online konstant. De studerendes digitale vaner står ikke i modsætning til de akademiske kompetencer, de skal oparbejde i deres tid på universitetet. Nutidens informationsflow giver jo mulighed for at opnå en kolossal viden. De akademiske dyder, herunder informationskompetence, gør dem i stand til at skelne skidt fra kanel, men der er farer der lurer.”, siger Lykke Friis og går over til en personlig erkendelse:

Og nu hvor vi er ved forskerne, går Lykke Friis over til at tale om, at det er oplagt for forskere at bruge bibliotekerne fx i forbindelse med publiceringsstrategi. Jeg kan blive helt svedt ved tanken om, hvor mange nye tidsskrifter, der er kommet til, siden jeg var aktiv forsker – jeg forsøger at følge med, men det er et stort arbejde at opnå og bevare overblikket over, hvordan de er rankede, hvad de indeholder, og hvor debatterne foregår. Det er godt at kunne få hjælp til”, siger Lykke Friis.

De senere år har jeg selv mærket, at mit eget vidensniveau har været dalende på nogle emner. Jeg måtte erkende, at der naturligvis er forskel på at skøjte rundt og orientere sig på nettet, og på at fordybe sig i en helstøbt akademisk gennemgang med diskussion og analyse og siden har bøgerne fået et stort comeback for mig Jeg stoppede op i min egen måde at tænke på og få informationer på.

Hun oplever, at biblioteket i den grad er kommet ind på universitetet qua de mange funktioner, så biblioteket ikke længere er så knyttet til selve bygningen.

Det er ikke, fordi jeg mener, at internettet er fordummende, men der er nogle eklatante farer. Mine bogindkøb og antal lånte bøger på biblioteket har været stærkt stigende, siden jeg kom frem til den erkendelse. Men du skal have lært fordybelsen for at kunne falde tilbage på den - for at opdage, at der er en fare. Jeg er også holdt op med at læse bøger på skærmen, for fristelsen er for stor; så tjekker jeg lige mails og afbryder mig selv. De studerende skal også lære at fokusere og lære fordybelsens kunst. Noget som biblioteket i høj grad er repræsentant for”, siger Lykke Friis.

Min faster er bibliotekar, og for mig var hun bare faster, der var bibliotekar. Men da hun skiftede job fra et folkebibliotek til det daværende Kommunedata, gik det op for mig, at hun jo mestrede informationsteknologi på meget højt plan. Mange af de funktioner, vi har talt om, kan kun lade sig gøre, fordi bibliotekspersonalet også har formået at udvikle dygtige kompetencer”, afslutter Lykke Friis. 6

12


DE HURTIGE

SPØRGSMÅL FRA FORENINGENS FACEBOOK.COM/DFBIB

Bibliotekschef på professionshøjskolen Metropols bibliotek Peter Flodin: Hvem har ansvaret for studiemiljøet på en uddannelsesinstitution? Det er et fælles ansvar. Et godt studiemiljø kan ikke skabes ”topdown”. De studerende på KU har været meget aktive og er kommet med mange ønsker og input i forløbet her.

Fysisk bibliotek eller Bibliotek.dk? Det kan godt være, jeg skal have bøgerne i hånden, men jeg bestiller på skærmen”.

Hvilken rolle spiller biblioteket i denne sammenhæng? Bibliotekerne spiller en stor rolle for studiemiljøet. Det er et læsested, et mødested og et fælles sted på tværs af fagligheder, og bibliotekerne har i den grad udviklet sig på studiemiljøområdet.

Hvad brugte du sidst biblioteket til? Jeg skulle have nogle bøger om Cuba, fordi jeg skulle på ferie der”.

Paperback eller e-bog? Jeg har vænnet mig til aviser på skærmen, men jeg er ikke glad for det. Jeg elsker det der med at kunne rive en artikel ud og have den liggende i tasken. Bøger – dem skal jeg have i hånden”.

Bibliotekschef på Syddansk Universitetsbibliotek Bertil F. Dorch: Hvordan kan bibliotekerne bidrage til: - At kvalitetssikre forskningsbaseret undervisning? Fx ved at underviserne i højere grad inddrager bibliotekerne, når pensum skal sammensættes.

Hvad læser du lige nu? Jeg læser en ny fransk roman, der hedder ”The Yellow Eyes of Crocodiles” af Katherine Pancolog er lige blevet færdig med ”Forbandede yngel” af AnneCathrine Riebnitzsky. Jeg har altid gang i minimum 4 bøger samtidig. Jeg læser en bog om Cuba, som opfølgning på min rejse. Og jeg læser en bog om første verdenskrig, fordi jeg er ved at forberede en konference i omkring 100-året for første verdenskrig – og a pro pos det med den helstøbte oplevelse, så havde jeg surfet lidt rundt, men jeg endte med at måtte have bøger”.

- Til spredning og anvendelse af universiteternes forskningsbaserede vidensproduktion til/i samfundet herunder i ikke-universitære uddannelser? Biblioteket er med til at facilitere og udbrede viden. Biblioteker spiller også en betydelig rolle i demokratiet mht. at levere relevant information, og som mødested. Her er foredrag og andre aktiviteter, som alle kan deltage i. - Til dokumentation, formidling og kommunikation om institutionernes uddannelser, forskning og markedsføring samt Fx ved forskellige arrangementer afholdt i biblioteksregi med biblioteket som et af universitetets fælles steder.

Hvilken faglitterær bog vil du anbefale alle studerende? En rigtig god grundbog om videnskabsteori, og dem er der jo mange af ”.

- Til øget integritet i såvel forskning som undervisning Det kan jo være ved at stille redskaberne i informationskompetence til rådighed.

Det bedste bibliotek, du har besøgt? Fiolstrædes. Det er studiepladser nu, men bygningsmæssigt, synes jeg Fiolen er fantastisk”.

Apple eller Android? Apple”

” ” Tarantino eller Von Trier? Tarantino” ”Medina eller Mahler? Mahler” ” Island eller Istanbul? ” Istanbul” ”Forret eller dessert? Uh det var svært. Forret!” ”

13

Foto Anders Hviid Haglund

Bonderøven eller Brdr. Price? Brdr. Price”


R

Den bedste test er den virkelige verden _______________________________________________________________________________________

Det nye bibliotek.dk har været i drift siden november 2013, men er under fortsat udvikling. Brugernes input er væsentlige for resultatet, der gerne skal stille både professoren og den 14-årige skoleelev tilfreds. Læs om DBC’s ide med udviklingen og de skarpe anmeldelser af resultatet. AF KIRSTEN LARSEN, PRODUKTCHEF, DBC, KL@DBC.DK

Den oprindelige version var teknologisk set forældet, og samtidig har brugernes adfærd ændret sig. Derfor er alt nyudviklet: brugergrænseflade, brønd, søgeteknologi og meget mere, og vi har vendt hver eneste funktion med fokus på, om den stadig er relevant, skal tænkes på en ny måde eller erstattes af andre funktioner.

Brugerne i centrum Brugerne har været i centrum for udviklingen, og undervejs har vi lavet mange brugertests og fået mange brugerhenvendelser, og det har været det allervigtigste input til udviklingen. Vi laver tests på nettet, når vi ønsker en vis kvantitet som spørgsmålet om, hvad vi skal kalde de forskellige e-materialer. Og tests, hvor vi sidder med brugerne ved en skærm og sætter dem til forskellige opgaver, mens vi iagttager, hvad de ikke opdager, hvad de leder efter, og hvad de uden problemer bruger. Bibliotekerne har også testet om deres forskellige opsætninger fungerede, og har fundet fejl og mangler, som er udbedret.

Overskuelig grænseflade Udgangspunktet for forsiden har været: Hvor lidt kan vi nøjes med, så det ser overskueligt ud - også for nye brugere? Sammen med designbureauet Sorthvid skrællede vi derfor en masse af – for siden at komme noget på igen. For virkeligheden er jo ikke enkel og overskuelig: Hundredevis af bibliotekers poster med forskellig datamængde og -struktur skal kunne søges og vises og bestilles – med mange forskellige regler for, hvad man kan med de forskellige poster. Og samtidig ville vi give mulighed for videresøgning, huskeliste, referencesystemer osv.

Den bedste test er den virkelige verden. Da vi gik i luften med den nye version, fik vi mange henvendelser fra de daglige brugere, der skulle vænne sig til, at bibliotek.dk så anderledes ud. Daglige brugere af bibliotek.dk finder naturligvis enhver ændring af rutinerne møgirriterende! De fandt fejl og mangler, som nok så mange tests ikke havde fundet, fordi den bedste test nu engang er den virkelige verden. Brugere opfører sig forskelligt og tager vidt forskellige veje gennem systemet, hvoraf nogle var så fantasifulde, at vi ikke havde tænkt på dem. Derfor har vi nu redesignet fx login-forløbet, så det bliver vanskeligere at havne i en blindgyde.

Flere måder at søge på Mange nyere bibliotekskataloger har kun én søgeboks – suppleret med facetter. Vi vidste fra brugertests af andre sites, at facetterne ville blive en udfordring. Selvom de fleste købesites har facetter, er deres funktion ikke indlysende for alle. Hvor skal vi gøre af dem, og hvordan skal de se ud? Derfor har vi gjort meget ud af at tilpasse facetterne på baggrund af brugertests. Forsiden suppleres af specialsøgesider, fordi brugerne er glade for dem og bruger dem, og fordi vi her kan eksponere flere muligheder som for eksempel filmgenrer eller partiturtyper. 14


HVAD SIGER EKSPERTEN?

Z

bibliotek.dk

oprindelige version af bibliotek.dk blev Z Den lanceret i oktober 2000 nuværende version gik i drift i november Z Den 2013 efter et års beta-lancering

Af Ditte Maria Bergstrøm, dimb@kb.dk Digital formidler, Det Kongelige Bibliotek og Danmarks Radio

Z Sitet rummer 13,6 millioner poster Z Antal besøg i 2013 (begge versioner): 3.874.000 Z Antal bestillinger i 2013: 1.578.000 kommer knap 16.000 bestillinger til Z Dertil ‘Videnskabelige artikler’.

Bibliotek.dk har fået ny grænseflade, og det er nemt at blive forelsket i det simple, ikke biblioteksagtige look. Væk er en side, der vil alt for meget og ind kommer et stort søgefelt og præsentation af forskellige materialer, man som bruger kan blive inspireret af. Idéen med ét stort søgefelt har efterhånden vundet indpas mange steder, og med god grund – ikke blot låner det fra google, som brugerne kender så godt, men det sender også et tydeligt, kommunikativt signal om hvad fokus for brugeren på siden er, nemlig SØG!

UDFORDRING NR.1: Hvor er bibliotek.dk, når jeg har brug for det? Jeg sidder i toget, da jeg modtager e-mailen fra REVY, hvor jeg bliver spurgt, om jeg vil anmelde bibliotek. dk. På den måde er jeg ikke anderledes end de fleste andre danskere. I følge Dansk Statistik læser 75 % af alle mobilbrugere mellem 18-79 år e-mails på telefonen. Jeg svarer “JA”, og som det første, åbner jeg min browser på min smartphone og taster www.bibliotek.dk for at se, hvad jeg egentlig har sagt ja til. Dér er jeg heller ikke meget anderledes end så mange andre. Alene fra 2008 til 2013 er antallet af danskere, der går på nettet via mobile enheder, steget fra sølle 9 % til 63 %. Uden tvivl en naturlig konsekvens af smartphonens udbredelse. Derfor er det også trist, at mødet med bibliotek.dk toner frem som en gnidret fuldversions hjemmeside beregnet til en stor skærm. For selvom de fleste efterhånden har oparbejdet en vis rutine i at ”pinch zoome” med fingrene, så er det bare ikke særlig brugervenligt, og løsningen ligger lige for. Man kunne:

Ufærdige løsninger giver mulighed for udvikling Der kommer en ny version af bibliotek.dk hver 14.dag. I nogle tilfælde går vi bevidst i luften med foreløbige, mangelfulde eller ufærdige løsninger. Brugernes forbedringsønsker og tilbagemeldinger om, hvad der fungerer godt eller mindre godt, giver os den bedste mulighed for at prioritere, hvad der er vigtigst at arbejde med lige nu – og for at levere et bibliotek.dk, som tilgodeser mange typer behov.

Funktioner der er på vej • Ny introfilm • Autocomplete – forslag fra indekser eller stavehjælp • Mulighed for at rate og kommentere • Mulighed for at vælge flere samtidige facetter og operator • Relevansrankering ud fra brugerens søgeord • Ny mobilversion • Søg videre i andre kilder • m.m.

1. have kodet siden som Responsive Design, hvilket mange andre offentlige institutioner efterhånden har gjort,

Brug profblog På profblog.bibliotek.dk kan du løbende følge med og også selv komme med kommentarer og forslag til forbedringer af bibliotek.dk.

2. alternativt videresendt til m.bibliotek.dk eller 3. gjort opmærksom på den applikation, der kan hentes hos de største smartphone-udbydere. Alle ting, der ville have gjort brugeroplevelsen fra en smartphone væsentlig bedre. Tilbage på en stor skærm viser det sig, at der faktisk findes en version til

15


mobilversion, men oplysningerne ligger ret godt gemt væk – faktisk tager det brugeren minimum 6 klik at finde den, og det er mindst 4 for mange.

Design og layout Biblioteksbrugere er efterhånden vænnet til at skulle nøjes med ”et google-agtigt” søgefelt. Den nye grænseflade hos bibliotek.dk har naturligvis også som default ét enkelt søgefelt til søgning på alle typer materialer. Der er heldigvis mulighed for at raffinere sin søgning ved et klik på knappen Flere søgemuligheder og en pallet af konkrete felter og relevante facetter kommer til syne. Nye materialer featuren på startsiden er en dejlig detalje. Fordelen ved ”gammeldags analog formidling” med forsider til inspiration og ”græssen hylder” er her overført til forsiden på bibliotek.dk. En fin service, da ikke alle brugere er lige målrettede i deres informationsbehov, og nogen inspireres bedst ved hjælp af billeder - også brugere på forskningsbiblioteker. Nederst på siden formidles muligheden for at få adgang til søgning på mere end 65 millioner videnskabelige artikler. Det er et pilotprojekt, hvor Statsbiblioteket, DBC og DEFF samarbejder om at levere kopier til brugere, der ikke har mulighed for direkte download, som jo er tilfældet for mange via deres uddannelsesbiblioteker. Generelt er designet mere moderne og enkelt i forhold til den gamle version, og når man først kommer dybere ind i søgeresultaterne opdager man, at bibliotek.dk katalogen er beriget med mange nyttige services.

UDFORDRING NR. 2: Hvad søger jeg egentlig i? Som udgangspunkt virker siden super let at søge i og i modsætning til sider, hvor man både kan side-søge og katalog-søge, efterlader dette ikke brugeren i tvivl om, hvad man skal gøre for at komme videre mod sit mål. Jeg søger på “Hej søster” og får 45 hits. Men det er Trilles sang fra 1976, jeg gerne vil finde, så jeg klikker på “Musik” og forventer nu at få sorteret alt andet fra, men mine søgeresultater er ikke sorteret. Tværtimod. De er væk. Igen virker det som om idéen fungerer godt på tegnebrættet – men eksekveringen lader noget tilbage at ønske. UDFORDRING NR. 3: Hvem sidder der bag skærmen..? Selvom man ofte taler om internettet som det forfatterløse sted, bør man ikke som udgangspunkt tilstræbe dette. I stedet bør man mærke sig Aristoteles’ ord. ”Vi stoler nemlig mere og med større beredvillighed på, hvad anstændige mennesker siger, og dette gælder generelt i alle situationer, men aldeles afgjort dér, hvor der ikke foreligger vished, men er levnet plads for tvivl.”

Funktionalitet Bibliotek.dk kan anvendes med eller uden brugerregistrering (bibliotek.dk login, NEMid eller WAYF).

Sagt på moderne dansk: Afsenderen skaber troværdighed, og det betyder faktisk noget, hvem det taler. ”Og hvad har Aristoteles med moderne webformidling at gøre?” kunne du nu spørge – og med rette. Men det skal jeg sige dig: Det er fordi, bibliotek.dk i sig selv er en kompleks størrelse, og det forvirrer mig som burger, at jeg ikke kan gennemskue de utallige sindrige systemer, jeg bliver kastet rundt i. At jeg både skal have et login til bibliotek. dk og til mit eget, lokale bibliotek. At jeg bestiller et materiale på bibliotek.dk, men det ikke står under “Mine bestillinger”, men i stedet pludselig dukker op under “Mine reserveringer” på det lokale folkebibliotek. Og det forvirrer mig, at jeg pludselig bliver ringet op af en medarbejder fra BIBLIOTEKET, der refererer til Den artikel, der er bestilt, uden at gå meta på, i hvilken sammenhæng hvad er bestilt. Kort sagt – bibliotek.dk er et system. Men betjenes af mennesker. Til mennesker. Det skal de lige huske med et ord eller to med på vejen. God webformidling handler nemlig om mennesker. Om kommunikation. Og om at forene de to størrelser.

Ved registrering opnår man flere muligheder, herunder eksport til udvalgte referenceværktøjer og at gemme poster til huskelister. Man kan vælge sit Favorit bibliotek og tilknytte personlige data. Det sidste betyder blandt andet, at man i princippet kan logge på services, som ens lokale folkebibliotek eller uddannelsesbibliotek stiller til rådighed via licensaftaler. Eksempelvis kan avisartikler fundet i bibliotek.dk klikkes direkte videre til Infomedia fuldteksten, hvis en sådan licens er indgået. Servicen afhænger dog af opsætningen hos favoritbiblioteket. Søgningen foregår fra det enkle søgefelt, eller ved at vælge den mere avancerede søgning med felter som Titel, Forfatter eller Emneord. Desuden kan man afgrænse ved facetter som materialetype, årstal og sprog. Pr. default søger man i samtlige materialer i bibliotek.dk og systemet sætter automatisk OG mellem ordene. Søgning på fraser i anførselstegn synes ikke understøttet. Søgeresultatet vises først i et kort format, med mulighed for at raffinere med brug af forskellige facetter. Det udvidede format indeholder ”den fulde metadata pakke”, inkl. skannede for og bagsider, DBC tilknyttede emneord, links til anmeldelser (fra Litteratursiden.dk, lektørudtalelser), og for nogen titler også mulighed for at hente lister til videre inspiration eller søgning. Bestilling er en forholdsvis enkel procedure. Først lokaliserer man, hvilket bibliotek der har det ønskede materiale, og dernæst følger man en bestillingsprocedure. 6

HVAD SIGER BIBLIOTEKAREN? Jeannette Ekstrøm, informationskonsulent DTU Bibliotek jeek@dtic.dtu.dk 16


R

Schema.org

– søgemaskinernes metadataformat _______________________________________________________________________________________

De store søgemaskiner har lanceret et værktøj til professionelle webudbydere: metadataformatet schema.org. Metadataformat lyder som en biblioteksting, men det er det ikke. I denne sammenhæng er biblioteker bare et lille hjørne.

AF LEIF ANDRESEN, CHEFKONSULENT, DET KONGELIGE BIBLIOTEK LEIF@KB.DK

Men det betyder ikke, at schema.org kan bruges til kvalificeret udveksling mellem biblioteker. Hertil kræves der mere end schema.org, som et bredt dække format kan tilbyde. Det er som bekendt aldrig lykkes at gøre MARC-format spiseligt for verdenen udenfor biblioteker. Det var sådan set heller ikke den oprindelige tanke med MARC – det var netop interoperabilitet og genbrug mellem biblioteker. Selvom det nye BIBFRAME er i XML og LinkedData, så er dette format også primært for samspil mellem biblioteker.

De store søgemaskiner Google, Bing og Yahoo lancerede i juni 2011 et format for metadata om et website. Formatet kaldes Schema.org og er i kraftig vækst. Allerede to år efter, at de store søgemaskiner med Google i spidsen lancerede dette metadataformat, anvender mere end 10 % af alle websites indekseret i Google Schema.org. Det er heller ikke underligt, at Schema.org, der er et værktøj som lover bedre opmærksomhed fra Google og de andre søgemaskiner, bliver brugt i vidt omfang. Schema.org er som en varedeklaration for websites, der gør det muligt for generelle søgemaskiner som Google, Bing m.fl. at præsentere delinformationer fra websites i en relevant sammenhæng. Eksempelvis ved at præsentere en ”musiker” profil, når der søges på Bruce Springsteen, sammen med kunstnerens største sange og næste koncerter.

Men netop fordi alle domæner nødvendigvis må være opmærksomme på schema.org, så betyder det også, at der er et potentiale i at bruge schema.org ikke blot til at gøre sig nemt tilgængelige overfor søgemaskiner, men også som et format til samspil med andre sektorer/domæner – d.v.s. som et format for generel interoperabilitet.

Hvad kan bibliotekerne bruge dette til? Med denne metode tilbyder Google m.v. at crawle også vores - bibliotekernes - data og bruge dem i søgemaskinernes brugergrænseflader ud fra strukturerede metadata. Da bibliotekernes brugere i stort omfang kommer til bibliotekerne fra Google, så er det vigtigt med metoder, som kan gøre bibliotekerne mere synlige. OCLC lagde juni 2012 WorldCat’s metadata ud som schema.org indbygget i visning i worldcat.org. Dette er fulgt op ultimo februar 2014 med en slags værkvisning, hvor schema.org præsenteres knyttet til et værkniveau – med henvisninger til de mange enkeltregistreringer.

Schema.org ser derfor ud til at blive måden hvorpå bibliotekerne kan gøre sig lækre og tilgængelige for webudviklere i andre brancher end lige vores egen! Det kan nævnes, at Zotero anvender Schema.org sammen med COinS som en metode til at dette bibliografiske værktøj let kan hente strukturerede bibliografiske oplysninger direkte fra et website, uden at brugeren skal bruge særlige eksport/import funktioner. Dette udnyttes bl.a. af Den Danske Forskningsdatabase. Opbygningen af Schema.org Schema.org er udviklet til et ret omfattende format med mere end 700 entiteter. Toppen dette univers er Thing, som bliver opdelt på: Action, BroadcastService, Class, CreativeWork, Event, MedicalEntity, Organization, Person, Place, Product og Property. Herunder ligger udfoldninger, f.eks. Thing > Organization > LocalBusiness > Library.

De strukturerede data gør det muligt for søgemaskinerne at præsentere enkelt elementer fra et website med kontekst og på den måde gøre søgeresultaterne mere relevante for brugerne. Dette er en stærk mulighed som biblioteker bør udnytte! Ved at opmærke omtale af en koncert som en MusicEvent kan Google og andre typer søgemaskiner bruge denne information. 17


Udvidelser for biblioteker Der er en WC3C arbejdsgruppe (Schema Bib Extend Community Group) i gang med at udfolde schema.org således at bibliotekernes ressourcer kan beskrives bedre. Der foreslås nogle tilføjelser til CreativeWork, såsom translationOf og basedOn samt udvidelser af underliggende entiteter til Article. En af pointerne er, at vi som biblioteksfolk må acceptere, at det er andre, som har fastlagt sprogbrugen. Det hedder f.eks. ikke ”Title” men ”Name”.

Referencer: Schema.org http://schema.org/

Bedre resultat i Google? Det er naturligt at spørge om brugen af schema. org for ejeren af et website giver nogen kontant udbytte i form af en bedre placering i f.eks. Googles skærmpræsentation og rankering. Det fremgår af Googles dansk-sprogede FAQ (februar 2014), at det gør det! Google understøtter aktuelt følgende datatyper: Artikel, Begivenheder, Lokale virksomheder, Film, Produkter, Restauranter og Softwareapplikationer. Da Google konstant arbejder på at udvide deres funktioner, indeholder schema.org mange nye typer, som Google ret sikkert vil bruge i fremtidige applikationer.

Schema Bib Extend Community Group http://www.w3.org/community/schemabibex/ på over 200.000 artikel poster registreret i universiteternes repositorier mellem 2000-2012. 6

Ofte stillede spørgsmål om schema.org (Google) https://support.google.com/webmasters/ answer/1211158?hl=da Linked Data for Libraries: Great Progress, but What Is the Benefit? / Richard Wallis http://swib.org/swib13/programme.php (abstract, slides og video)

Hvorfor har søgemaskiner taget dette initiativ? Formålet er optimering af søgemaskinernes indeksering af data. Det giver mere målrettede metadata at arbejde med for søgemaskinerne. Men det betyder også, at søgemaskinernes funktion kan målrettes bedre. Når alle slags forretninger (spisesteder, boghandlere både fysiske og e-, website baserede services m.m.m.)”gør sig til” for Google m.v., så betyder det også, at Google kan overtage markedet fra mere specielle søgemaskiner. Der er ingen grund til at gå til de mange specielle vejvisere m.v. for aktuelle begivenheder, for butikker – herunder også for biblioteker – hvis svaret kan poppe op i en Google søgning. Så der er ikke tale om, at søgemaskinerne er godgørende – det er en nøgtern forretningsstrategi: det handler om annoncer. Men det skal ikke hindre, at vi i bibliotekerne skal indrette os efter at få det bedst mulige ud af det – ved at lægge vores data klar til søgemaskinerne i schema.org – både vores katalogposter og servicebeskrivelser af de fysiske og virtuelle biblioteker. De danske bibliotekers poster ligger allerede i worldcat.org som schema.org, men det er værd at undersøge, hvilke fordele der vil være ved en mere direkte præsentation.

18


R

comic relief

THEAWKWARDYETI.COM

19


Anne Hagelskjær From ____________________________

min arbejdsuge ____________________________

35 år, biblioteks- og kommunikationsmedarbejder på Arkitektskolen Aarhus (AAA). Færdig som cand.scient.bibl. i 2008 med specialet Fra Videnskab til Lidenskab om markedsføring af daværende Danmarks Biblioteksskole. Fra 2008-2009 ansat som dokumentationskonsulent hos rettighedsorganisationen Gramex. Fra 2009 ansat som biblioteks- og kommunikationsmedarbejder på Arkitektskolen Aarhus. Arbejdsopgaver: -PURE og forskningsformidling - Biblioteksdrift: udlånsvagter, booken-bibliotekar, semesterhylder - Kommunikation: webredaktør, nyhedsmails, facebook - Undervisning: informationsøgning, PURE, kildekritik - Ophavsret - Koordinering af forelæsningsoptagelser med studentermedhjælpere, ansvar for bogopsættere. Sidder i RE-AD styregruppe og universiteternes PURE styregruppe. Bestyrelsesmedlem i NEFUS. Medlem af TAP kompetenceudviklingsgruppe på AAA. Tidligere TR-suppleant.

MANDAG

Møder tidligt til en indbakke, der flyder over af PURE spørgsmål og ikke mindst indberetninger, der skal valideres. Vi har netop haft deadline for registrering af publikationer, projekter og aktiviteter for 2013, og som lokal systemansvarlig er det min opgave at supportere al PURE brug på AAA. VIP’erne registrerer selv deres forskning, og i den forbindelse opstår der selvfølgelig en masse tvivl, som skal håndteres. Jeg har produceret en pædagogisk do’s and don’t’s flyer om PURE, men skal alligevel tage en venskabelig tur i ringen med et par stykker, som gerne vil diskutere, hvorfor vi registrerer forskning på AAA – særligt ud fra argumentet om, at arkitektur ikke er en videnskab.

Foto Philip Jensen

ANNE HAGELSKJÆR FROM

TIRSDAG

En afgænger (specialestuderende) har booket mig til en halv times hjælp til informationssøgning, så det starter jeg dagen med at forberede mig på. Hun har valgt at beskæftige sig med sanselighed Biblioteket er samlet med kommunikation og rumoplevelse i udviklingen af et og forskningsadministration i den arbejdsmøbel, så jeg undersøger, hvad organisatoriske enhed Forskningssøjlen, vi har om emnet, skriver stikord ned og og hver mandag formiddag mødes vi og minder mig selv om, at det er meningen, briefer hinanden om stort og småt. Denne den studerende selv skal finde materialet mandag snakker vi bl.a. om bibliotekets ud fra min viise vejledning, og at jeg i nyhedsmail og det Zotero-kursus, vi misforstået hjælpsomhed ikke skal finde tilbyder under rubrikken Akademisk bogvogne af materiale frem. Førstehjælp. Mandag er store akademiker-dag, hvor jeg kun har ét fast møde og ingen udlånsvagter, så jeg kan fokusere min tid på opgaver, som kræver nærvær og tid! Tid er en skattet størrelse og særligt på et travlt forsknings- og uddannelsesbibliotek er man heldig, hvis man får et par uafbrudte timer til at udvikle et nyt tilbud eller skrive en længere tekst. Jeg bruger stort set resten af dagen på at skrive en artikel til skolens nyhedsbrev om status på skolens nye web, et stort projekt jeg er involveret i, og som jeg har forberedt mig på ved bl.a. at tage kurset Webindhold i verdensklasse på DMJX og deltage i forskellige kommunikationskonferencer. 20

Dagen fortsætter med forberedelse af undervisning af kandidatstuderende i avanceret informationssøgning med særligt fokus på artikelsøgninger. Jeg er for nylig blevet certificeret IT-formidler i regi af BF og Dansk IT, og det er blevet umådeligt meget nemmere at forberede undervisning med de didaktiske greb, jeg har lært. Over middag holder vi biblioteksmøde, hvor vi beslutter at genoplive Biblioteksudvalget, som ellers har ligget stille i flere år. Vi vil gerne have en formaliseret adgang til det faglige miljø, ligeledes vil vi gerne have en mere smidig kommunikationsplatform biblioteket og


VIP’erne imellem, hvor vi kan få sparring, fra et undervisningsforløb i design eksempelvis på nye faglige fokusområder. på biblioteket. Vi er så heldige, at de studerende og deres undervisere er Ville egentlig gå lidt tidligt, men hjemme meget interesserede i at udstille deres venter træning til halvmarathon, så jeg produktioner på biblioteket. Jeg må trækker den lidt. dog desværre skuffe den interesserede underviser; udstillingskalenderen er ONSDAG booket langt ind i semesteret – lige pt. er Jeg bruger formiddagen på mails, som biblioteket fyldt med modeller af bunkere, mest handler om the usual suspects; og en lydkunstner har garneret det hele forslag til materialekøb, en bog er væk, med fuglefløjt i loop fra en tablet for at en bog er fundet, lidt fnidder og lidt skabe en stemning. Lækkert når der er ros. Før jeg går til frokost, afleverer jeg lang tid til forår, enerverende når man har en rapport om forskningsformidling til vagt en hel dag. administrationschefen. Rapporten er lavet i samarbejde med Designskolen Kolding Tilbage på pinden er det svært at samle og har givet os en del interessant viden sig, så jeg beslutter mig for at få noget om forskernes supportbehov.Jeg håber administrativt fra hånden, hvor jeg kan slå selvfølgelig på, at man vil bruge rapportens hjernen lidt fra; ørebøffer i, gang i Spotify fund til at planlægge en mere offensiv og så bliver der ellers lavet regninger. formidlingsstrategi for skolens ansatte. Fra 12.30-15 har jeg vagt og får i dag trænet mit engelske særdeles meget, da det vælter ind med udvekslingsstuderende. Vi har åbenbart noget friere rammer på vores bibliotek, end man er vant til udenlands, så jeg understreger at yes, man må gerne spise på biblioteket og no, man behøver ikke at hviske. Noget af det bedste ved mit arbejde, er det netværk til studerende og undervisere, jeg opbygger, når jeg er på vagt. Det er meget nemmere at målrette bibliotekets tilbud, når man kender sit publikum, og de studerendes energi og glæde ved studiet gør, at man selv bliver i godt humør og gør en ekstra indsats.

TORSDAG

En usædvanlig stille morgen med få mails og ingen vagt. Jeg får derfor tid til at rette lidt i et publiceringsværktøj, jeg har udviklet. Værktøjet er en fortegnelse over tidsskrifter, som kan være relevante for vores undervisere at publicere i. Tidsskrifterne er grundigt beskrevet, og jeg har inddelt dem i hovedområder, så man hurtigt kan finde relevante tidsskrifter fx om bæredygtighed. AAA er spredt ud over mange forskellige bygninger og et uoverskueligt antal kvadratmeter i det indre Aarhus, så frokost i kantinen handler ikke kun om skærmpause og kalorier, men er lige så meget en måde at vedligeholde kontakten til kolleger og blive opdateret på, hvad der sker i det faglige miljø. I dag forhører en underviser sig om, hvornår det er muligt at udstille modeller 21

FREDAG

Dagen starter med fællesmøde for alle ansatte i kantinen. Rektor orienterer bl.a. om status på ny skole. Der skal bygges en ny arkitektskole i Aarhus, og det er SÅ spændende at få chancen for at sætte præg på et helt nyt bibliotek og udvikle stedet, så det passer til lige netop vores type brugere. Det siger sig selv, at arkitekter og designere har en del holdninger til, hvordan en ny arkitektskole skal planlægges og se ud, så vi ser frem til passionerede debatter. Jeg har vagt resten af dagen og har som sædvanlig overordentligt travlt; på et lille bibliotek er man både den der sætter nyt papir i selvbetjeningsautomaten, og dén der finder en godt gemt artikel fra 80’erne om japansk træskærerarbejde. I ledige stunder besvarer jeg mails og har en længere korrespondance med de andre i NEFUS-netværket om den temadag, vi skal afholde i juni om Forskningsservice 2014. Temadagen indeholder bl.a. en postersession, hvor man kan melde sig til at præsentere servicetiltag, der gør en forskel i det daglige arbejde med forskningssupport. Posterformatet er nyt for os alle, men vi er enige om, at temadagen er en god ramme til at prøve det af. Således opløftet over det gode samarbejde og hvor mange muligheder et stærkt netværk kan tilbyde, lukker jeg biblioteket ned kl 15. Jeg går op på min pind, svarer på mails, laver lidt fis med kollegerne og lader den rette fredagsstemning indfinde sig. Hjemme venter et velfortjent glas rødvin efter endnu en uge på Arkitektskolen Aarhus.

6


R

Det kunne laves så grædende smukt _______________________________________________________________________________________

Det var ikke blot PURE, som Elsevier købte med Atira, men en unik tilgang til kunder og udvikling. REVY har sat chefen Thomas Jørgensen i stævne for at høre, hvad der er drivkraften bag udviklingen af PURE, hvorfor det blev Elsevier, og hvad fremtiden har at byde på. AF MIKAEL K. ELBÆK, RED.

”Vi havde ikke et brændende ønske om at sælge vores virksomhed. Vi var reaktive, men vi ville se på tilbud, hvis de kom”

hjælper med ansøgningsfasen, som der også har været interesse for i Danmark. Udveksling af erfaringer mellem internationale brugere er i det hele taget vigtigt for Thomas Jørgensen, der gerne vil være med til at facilitere et internationalt brugermiljø. ”Du må gerne citere mig for, at der bliver fastsat en dato i foråret 2015 for den første internationale PURE bruger konference”.

Og det gjorde de! Atira havde etableret sig som en af de førende virksomheder i et nichemarked i vækst. Elsevier var ikke den første virksomhed, der henvendte sig med et købstilbud. Thomas Jørgensen og Atira havde været langt i processen med et andet tilbud, som de endte med at afvise. Men den proces betød, at de var klædt godt på, da henvendelsen fra Elsevier kom. ”Vi havde gjort op med os selv både [hvad der skulle til] økonomisk, og hvad der skulle ske med virksomheden”.

Min ambition for Danmark Der er også et stort potentiale for genanvendelse af data på tværs af forskningsinstitutioner og bevillingsgivere m.fl., som ikke udnyttes. Det er et potentiale, der kunne skabe mindre arbejde for alle (forskere og administratorer), men også skabe bedre data med mulighed for at kunne levere grundlaget for bedre beslutninger og offentlig udnyttelse af forskningsbevillingerne og resultaterne af disse. Bevillingsgiverne har en magtbase, som betyder, at de kan få ansøgerne til at udføre administrative opgaver, som måske ikke altid er hensigtsmæssige, fordi der er tale om mange penge for ansøgerne, og vi har endnu ikke haft held til at engagere dem i et mere automatisk samspil mellem systemer. Det er ærgerligt for ”det kunne laves så grædende smukt […] det er simpelthen fjollet”.

”Elsevier så noget værdi i det, vi kunne, den måde vi arbejdede med kunderne, og den måde vi lavede software på og ønskede at bevare det” Konklusionen på overtagelsen set fra Thomas Jørgensens bordende er derfor positiv. Med Elsevier i ryggen giver det mulighed for at fortsætte med det, vi gør godt samtidigt med, at vi har fået væsentlig flere ressourcer. Det danske fokus på publikationer er en begrænsning Thomas Jørgensen har fortsat ambitioner for at udvikle det danske marked. ”Jeg kunne rigtig godt tænke mig at de danske universiteter udnyttede mulighederne i PURE mere” Det er en udfordring, at PURE-systemejerne på de danske universiteter ofte ikke har mandat til at gå ind på andre domæneområder end data om publikationer, mener Thomas Jørgensen. Dette ser anderledes ud hos mange udenlandske kunder, hvor PURE er centralt placeret i forhold til andre centrale systemer, som finans- og HR-systemer og hvor omdrejningspunktet er projekter og finansiering fremfor publikationer. Det var også erfaringer fra Storbritannien, som har skabt nye moduler som PURE Award Management. Et modul, der

Hvad byder fremtiden på? På længere sigt tror Thomas Jørgensen ikke, at der kommer til at ske noget drastisk. Men vi bliver stærkere til området omkring at styre eksterne bevillinger. Til sommer kommer der en mulighed for at identificere bevillingsmuligheder direkte i PURE. Eksempelvis i kombination med SciVal Funding. Tilknytning til Elsevier’s øvrige produkter via lettere integration er naturlig. Men det er vigtigt at understrege, at PURE altid vil være data agnostisk ”vi vil ikke proppe noget ned i halsen på folk”. 6

22


___________________________________________________________

FRA FORENINGEN

___________________________________________________________

Danmarks Forskningsbiblioteksforening skifter navn

FORFRA’s majmøde

En ekstraordinær generalforsamling i forbindelse med DFs Vinterinternat godkendte en række ændringer af DFs vedtægt. Den mest iøjnefaldende ændring var beslutningen om, at foreningen skifter navn fra Danmarks Forskningsbiblioteksforening (DF) til Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker (DFFU).  Denne ændring skal afspejle den udvikling, der igennem årene er foregået i foreningens medlemskreds, samt foreningen ønske om at være en bredere anlagt forening, som spænder over hele spektret af biblioteker udover folkebiblioteker og skolebiblioteker. Navnet er ganske vist temmelig langt, men en livlig diskussion blandt medlemmerne har vist, at hvis det skal være dækkende for hele området, kan det næppe blive kortere. Det kan så være en trøst, at vores nye forkortelse ikke længere kan forveksles med en anden, noget større organisation, der også har akronymet DF. Herudover er der i vedtægten indført en præcisering af den medlemsstruktur, der har været gældende siden 2010: DFFU har to kategorier af medlemmer: • De institutionelle medlemmer, f.eks. bibliotekerne, og • De personlige medlemmer. De personlige medlemmer er enten kontingentfrie personlige medlemmer, der bliver medlemmer via deres institutions medlemskab, eller kontingentbetalende personlige medlemmer, der bliver medlemmer direkte og ikke igennem en institution.

FORum for Fjernlån, Reference og Accession holder det årlige majmøde d. 22. maj 2014 på Middelfart Bibliotek. I år har vi – i stedet for et tema – valgt at samle op på de forskellige ting der rører sig indenfor FORFRA’s område. PROGRAM 10.00-10.50 DDB - Rolf Hapel, Forvaltningschef, Aarhus 11.00-11.30 Ny bibliotek.dk - Kirsten Larsen, DBC 11.30-12.00 ILL-standardiseringen ISO - Leif Andresen 12.00-13.00 Frokost 13.00-13.30 Status på automatisk fjernlån af eget materiale - Anders-Henrik Petersen, DBC 13.30-14.00 Avisdigitalisering – Niels Brønding, Statsbiblioteket 14.00-14.30 Kaffepause 14.30-15.00 E-kopi 2 (farver) - Henrik Haagensen, Statsbiblioteket

Medarbejdere, der er personlige medlemmer via deres institution, skal selv aktivere deres medlemskab via foreningens hjemmeside.

15.00-15.30 Leje af e-bøger til fjernlån - Sannie Holmquist Christensen, DTU Library

Af andre ændringer kan nævnes, at formanden for foreningen herefter højest kan sidde i 6 år, og at foreningens digitale kommunikation (f.eks. via hjemmeside) nu er blevet sidestillet med kommunikationen via foreningens blad REVY.

Deltagerpris: Medlemmer: Alle andre:

kr. 800 kr. 1.050

Tilmelding via www.dfdf.dk

23


DF sekretariatet Statsbiblioteket Tangen 2 8200 Århus N

2 6

Det medvirkende Yes We Can danske biblioteksvæsen

den mening dendelte delte mening DEBATTEN den delte mening

Fra baglinjen

Smager kaffen bedre –Tre bidrage til at skabe ny v kst! The final cut? Are you DEFF? for Ens pris? i en Elsevier-kop? AF BERTIL DORCH, BIBLIOTEKSCHEF, SYDDANSK UNIVERSITETSBIBLIOTEK, BFD@BIB.SDU.DK

Er bibliotekernes natur forandret i lyset af fusioner ledt til en distance fra det samvirkende; som når en aF PeTer FloDin, PeFl@PhmeTroPol.DK, ProFessionshøJsKolen meTroPol og besparelser? Nej, i kosmisk perspektiv er der stjernes kerne trækker sig sammen, udskydes de ydre lag. AFeRlaND ThOMAS KAARSTED OG RENé STEFFENSEN af NielSeN, koNGeliGe AF NILS ThIDEMANN, NT@AUB.AAU.DK, AALBORGBiBliotek UNIVERSITETSBIBLIOTEK ingen revolutioner -kolDiNG kun justeringer ogDet et koldere Fokus avler afsondrethed. Det er naturligt. r nedskæringerne i fag-, og Det er en farlig tendens, da vores brugere (særøkonomisk klima. Min tese er, forskningsat det samvirkende uddannelsesbibliotekerne ligt de digitale vilfusioner kræve nye teknoloerhvervsfremmesystemet. De valgte cases skal vise, hvad der præcist skal I DEFF undrer man sig permanente? Deindfødte) historiske demonstrerer på meget danske biblioteksvæsen, dertiludgør en sammenvævet Bibliotekerne ser ud at Fagkomme under anelser gier ogog nye digitaliserede løsninger. Og og Innovation som primære samarbejdspartnere. Hvad jo er fornuftigt Danmarks Elektroniske og leveres, de skal afdække virksomhedernes behov og afklare indsatsen skal sigte på, at der kan skabes øget adgang til digital information, Har man besøgt Atira A/S – nyt styrelsestilbud: Kulturarv om hvilken retning såvel samarbejde som prismodel håndgribelig vis - for de er et symptom derpå -mulige at dekannok. branchestruktur tværs af institutioner, pres højlydt over på den skepsis, somså laderosunder Men et langvarigt økonomisk pres, udvikler vi ikke noget nyt,de så potentielle gør andre det for kæden hopper af, når modtagere af bibliotekernes forretningsmodeller. herunder kulturarven efter 1870, hvilket vil betyde, at der skal tages række spredte lokale læringsmiljøer for længst er erstattet afenydelser tage. afer det medvirkende biblioteksvæsen, Forskningsbibliotek i er en integreret udvikleren afmindesmærker Pure – og i lancerede Aalborg ved ikke ogder holde opblot med at jamre tage udfordringen os. forskningsbibliotekerne udviser identificeres. nogetbl.a. andet. videnskabelige verden er ”Open”: politiske initiativer, forDen at løse de finansielle problemer, der tårner sig op. delforåret af moderinstitutionerne. På den ene side begrænser op. strategi 2012-2016. man, at sin de fremragende genstande iserverer museumsmagasiner. ViVidet mener, at vi her står med enunder enestående mulighed for fag-til og Atira ifølge Elsevier 10 år udviklet Pure at være jobs, oversammenvirkningen. for den senesteen DEFF-strategi DEFF-strategi. På punkt står vi faktisk ipå stampe. dette På den vilhar blive udfordret fra andre områder, alle ru-Uddannelser, Der peges på private virksomheder, regionale væksthuse, innovationsnetværk, forskningsbibliotekerne. De valgte cases kan for det første vise, atsom der her kan forskningssamarbejder Bibliotekerne bliver her bedt om verdens bedste forskningsinformationssystem, og vi skal tineopgaver vil blive erstattet, og derfor skal vi kaffe. Bønnerne er af høj kvalitet, Af Peter Flodin pefl@phmetropol.dk anden kan medvirken på sigt Biblioteksområdet er fortsat .Hvorfor Hvorforskulle skullebibliotekerne bibliotekerneikke ikke innovationskonsortier og innovationsmiljøer. Men det er ikke tydeligt, hvad være fremtidigt marked, bibliotekerne kan slå til ogtil levere er universelle. Detservices, ersucces. opfinde noget EKSTRA – hvor og dette ekstra ersynlig forDet eretindlysende, at DEFF stadig skal og ikke nedprioriteres, og vi danske Pure-brugere være stolte af være at have bidraget denne fordre en tættere samvirkning at råbe erhvervslivet op. Det tegner nøje afmålt, og kaffen er vanskelig centralt og bør stå stærkt. kunne understøtte virksomhederne skelligt for institution til institution. skalforforudsætninger levere. Der tales blandt andet ekspertsøgninger På DF-årsmødet i september ikke noget nyt. Man og detden andet gøres detrespekteres, tydeligt, atgodt bibliotekernes services er væsentlig dens skal indtil der evt. noget andetat i mellem bibliotekerne - det er fremlagde jeg re- Bringer nye situation nogetom med sig?besluttes Ja, og detbibliometri. erenoplagt, til at blive noget af en udfordring. sultaterne af en brugerundersøgelse rettet mod at afslå. Servicet er til gengæld en kan gå så vidt, som til bidragsyder til at fremme væksten i Danmark. ikke en ligevægtssituation samarbejde med de uden for KS stående hovedinteressenter. Men måske er med support services? der ertror mange nyemeget perspektiver og udviklingsmuligheder i koblingen Pr. 1. januar blev og de separate styrelser Jeg på partnerskaber, nye teknologier samtat af Der er allerede sket siden FFU-bibliotekerne. Den gavsig – med lodder og Ved lanceringen blev dether, oplyst, atpåcirka 2/3-dele alle private hævde, at tidligt detvirksomheder ligger i biblioteksvæsnet kan nærme Måske skulle bibliotekerne råbe der behov for en revision bl.a. licensforhandlingsområdet? I forhold mangfoldig oplevelse, hvor man mellem Pure og Elseviers SciVal-suite. Det er dog for at pege at servicerefindes voresinden brugere 24/7 via vores E-litrisser – et rimelig præcist billede af, sen,Partnership Kunststyrelsen og hvordan i Danmark for servicesektoren, som ikke benytter anvendt videnskabens væsen at Målet må være at hæve overliggeren (underliggeren), så virksomhederne 2013. Både organisatorisk, enKulturarvsstyrel gylden periode. or tilbraries. bibliotekssektorerne er der nok også behovpres, for et kritisk på rådsog IDEFF DEFF’s programgruppe harder vi med Det traditionelle bibliotek eridégenereringen under konkrete synergieffekter, men erblik allerede i gang, var udblik til på det står til i Biblioteker Danmark, op? præsenteres for vidt ligesom forskellige Styrelsen for ogDMedier lagt være grænseløs og af utro forskning. Forskningsbibliotekerne er til gengæld storleverandører udnytter den allerede genererede viden (information) og bliver perrish. og vi ser allerede nu at flere biblioteksrum bliudvalgsstrukturen. stor forundring læst bagsiden af det seneste Storbritannien og USA for at se, hvad biblioteog i forhold lyder det.til bibliotekernes sammen til én under navnet Kulturstyrelsen overforog den hånd, der grundforskning, stort kun medicinalog biotekbranchen. kopper. Dette forhold bringer én i mere konkurrencedygtige. I denefterspørges optik bliverafstrategien dermed ver omdannet tilder studiemiljøer. Partnerskaber kerne hér gør i disse nedskæringstider nummer af REVY. I marts præsenterede DEFF sin længe ventede Fusioner, besparelser (KS)medvirkende og har siden biblioteksvæsen skullet bygges op nærmest samarbejde. Det føder den fra Tycho til serstyrelse vi allerede i dag, mit eget bibliotek indOg som deskal i øvrigt klarer fint selv at skaffe sig. forskningsbibliotekerne tilen en af samfundets ’vækstmotorer’. En være driftsorganisation for løsning af operationelle Udviklingen afikke Pure har de senere århar trukket i retning afgodt og dilemma. Skal man vælge en kop strategi for kulturminister Uffe Elbæk og en eret en proaktiv partner ift. Penkowa på fra grunden både organisatorisk og mentalt. gået en samarbejdsaftale med UCC om fælles Ser man det på den budgetmæssige og nedlæggelser påenten stortset alle opgaver. De skal allokeres nationale kulturinstitutioner ellerved i udbud. Vi synes, rigtig ærgerligt, atfordeling, de store brusystemudvikling til støtte fortilforskningsadministrationerne bred kreds af er erhvervslivet. fra JAVA, DSU eller AaB? moderinstitutionernes forskning, ondt.sandsynlig en styrke, og biblioteksservice, oger flere steder i landet erskal in-være gerLEGO, vi i FFU-bibliotekerne færre En strategi skal ikke svare på alt. Men den Den nye styrelse skal lige finde sineressourcer ben og på Og På flere universiteter samarbejdet med erhvervsvirksomheder man skali nok gøre sig klart, deher institutioner, der forventes at være danske forskningsbiblioteker endnu engang uddannelsesinstitutioner, universiteterne, navnlig medatfor udvikling af projekt/funding-modellen har stitutioner med atstår bygge, og er det innovation, personale oginviteret meresværger påsamarbejdsparterne drift og elektroniske eller det ikke fuldstændig klart, hvorfor fag- og har desudenuddannelse, det vilattråværdig, afgjortgang væreog i universiteternes interesse, at vi som forskningsbiblioteker Direktøren selv til sin OB-somma- og indholdsleverandører, vil være med i beslutningsog infrastrukturen. stiller sig skeptiske over for den strategi, de kommende moduler ”Award Management” og vi”Research Ud over traditionelle ydelser som Og har oplagt at samle kræfterne omfor den optimale løs- her sommed især specialbiblioteker og professamfundsmæssig forankring og af altønsker medført forandringer forskningsbibliotekerne skal engagere sig i området. Og hvad vi skal levere. tilterialer, at komme input i form og længstbidrager til at underbygge dette samarbejde. Helt konkret mærker vi et pres kop, ogharsom den erdevist sletparikke tilprioriteret deling! DEFF vedtaget vedrørende support og ning af biblioteksopgaven. dilemmaet, skal sionshøjskoler sidste årskal. har Intelligence” – og derfra er der ikke langt til Spotlight,derExperts og de informationsadgang, undervisning, det gode, universiteterne Book-en-bibliotekar for de danske virksomheder? forventninger. Fair nok. fra forskerne om at kunne tilbyde adgang til informationsressourcer samt forventes også at give opbakning til en samletbringer dansk koordinering og universitetsbibliotekerne, som højt. Samlet vi de samme virksomheder. midler to KS balance i til småhar og mellemstore øvrige SciVal-produkter. forskningsstøtte og -formidling, så er som det forsåvel Viservice understøtter læreanstalternes Men det næppe nok. og bibliotekskraften: bidrage til er informationssøgninger eksterne samarbejdspartnere, som der i relation til FFU-bibliotekerne udviklingen i internationale servicetilbud Vi som f.eks. år siden, detselv at viindsatsområdet ikke fået komPointen at om kaffen er har af høj for deinfrastruktur øvrige fag-, forskningsogtilogdebruge formål, derer, også erbetyder, bibliotekernes store dyr iog åbenbaringen nu Hvis virksomheder efterspørger noget, så er det kurateret viden. Men Helt grundlæggende må man naturligvis deresprivate ansatte skal være nødig proaktive samt pensation for den almindelige prisstigning tegnes kontrakter med. Europeana, hvis indhold skulle blive en afspejling den asymmetriske Skepsis fremmer ikke ligefrem samarbejdet, skal på gang være tro Spørgsmålet ermed selvfølgelig så ivirksomheder hvilket omfang, vién som danske kvalitet, såKS påvirkes kaffeoplevelsen formål - det atselve på ”Innovation &derfor, erhvervsfremme”. Området denne kraftige omkostningsredukuddannelsesbiblioteker (FFU). 95 % afperiode alle mellemstore vil samtidig ikke forvente, at er har fingeren pulsen forhelt de konkret relative høje stigninger på de elektroniudvikling, dersmå erkan iog gang på retrodigitaliseringsområdet, præget somansætte den overfor vores mødre, og vanskeliggør skepsissen Pure-brugere påvirke den fremtidige udvikling? Elsevier harer af læreanstalterne har biblioteker. af den kop den serveres i, og jeg skal om at bibliotekerne tioner til at nævnes, vise, hvad vi kan. Måske på en helt ske tidsskrifter. ihandler, forhold til Kulturministe riet skal og levere akademikere, og så påhviler det bibliotekerne at afkode data. Og samtidig Endelig skal at programgruppen er i kontakt med American Library Og DF er ud, blevet tilivil DFFU. læreanstalterne, manglende prioriteringer. arbejdet med atprinting indfri ambitionerne om, Nevermind the press og enten meldt at end det ske som hidtil. skal opretholdes der someret indrømme, at der findes kopper i Atiras anden måde dag, hvor viHar godt nokAtira har beservices til private virksomheder direkte Kommunernes Landsforening, hvilket i betale for det. Association og Special Library Association i USA. Begge associationer har entydige organismer, Elsevier: Dér kan vi regionale lige godt at fag-gennem og forskningsbibliotekerne kan vist, viudviklingsmiljø kanmedvirken samarbejde både i ogtiluden sekUniversitetsbibliotekerne harvæksthuse, desuden måttebibliotekernes op- stærkt i ledt Aalborg, nuværende udviklings- og enogforden køkkenskabe, som jegsåhelst vildigitale undgå. eller f.eks. dag primært vil sige omkring den givet os eksempler på universiteter i USA, som med stor succes supporterer Ud fra internationale erfaringer kan sammenlægningen give Det Kongelige som integreret toren, udviklet nye forretningsområder rejse tilkollegaer, oldtiden: Vores formål sige og dette – samtertendenserne og skal understøtte virksomhederne med i samarbejdsform skal De(med sidste par vi år erharløber detover pågået Den gode nyhed midt irespekteres. al at denne mismod er, at strategien 4 år.for innovationsnetværk og KS’ -miljøer. distance fra det samvirkende? Det vil være opgave i, og som har behov private virksomheder med forskellige informationsservices – med succes Bibliotek og andre anledning til bekymringer. Biblioteksvæsenet skal fortsat erhvervslivet), samt vist, vi er den primære budgetfordelingen – er det samme, som opleves atudvikling. dokumentere og sprede viden; Nyheden opkøbet medvirker god support og om services. I det blev hele taget i et paneuropæisk samarbejde, hvor vi har sparret med tyskerne, Inden for den periode kan det pågældende DEFF-indsatsområde, som at departementet (ogfølelser. kilde angårforretninger information ogikke formidling. forofafgrænsning men har en i understøtte, de andre lande. Alligevel har FFU-bibliotevirksomhedernes til følge (University Maryland og- Johns være et hvad fokusområde, og der må ske en glidning fra denne sektor typisk viden fra at verdenssamfundet grund modtaget medom, blandede forskningsbibliotekernes skepsis bestemt Ingen kan være i tvivl at det er en englænderne, finnerne, svenskerne, og forhåbentligt bliver det også– frisk tilgang til sagen, måske have undersøgt – eller ligefrem have opfundet kerne formået at bevare de samme services og over på den anden er klædt mht.endigital Hopkins to af eksemplerne).Kulturarv tilkulturministeren) detdet lokale læringsmiljø, til deUniversity andre, isærermuseumssektoren: er ikke blot side, jordfaste For første fordi Purepå ikke befordrende på DEFF-strategien, væsentlig samfundsopgave atover understøtte sådan i fremtiden. Men den sidste budgetreduktion er ikke lavet den samme kvalitet. nogle plausibleog modeller og ydelser. så er organismen og retrodigitalisering både i oginfrastruktur moderinstitutionens mindesmærker genstande næsten 10-årig periode er udviklet som Kulturministeren i øvrigt har udtalti tæt endnu, og vi skylder os selv,i museumsmagasiner. medarbej- del af et økosystem, innovation og erhvervsfremme. Spørgsmålet DEFF-strategien skal nu ud tilvores alle involverede. I den proces er der brug for, lokalproducerede viden, til den en national og international sammenhæng. dereverden og vores brugere at jamre tildanske 2012 eruniversiteter delte. Nogle biblioHvad detikke påsermindst sigt kommer at imidlertid koste os,lidt erder ettilladt godt spørgsmål. Men samarbejde med sig positivt om med ordene ”en digital Som ud lige nu, måtil det være at tvivle på nye erForventningerne så, om fagog forskningsbibliotekerne har er grænseog at nøglepersoner fra DEFF og de store institutioner gårvar forrest, så beslutning, den globale lærde verden. Derved Var det en god ide at slå de tre styrelser sammen? Det ikke en KS må mener, også have fokus på denbliver nationale mindre –Elsevier og tage udfordringen op. Lad os teker at budgetterne uændrede, lykkedes med visionerne omkring integrationen mellem og forskningsbiblioteker. Det synes andelsbevægelse”. efterspørgslen. Og seti alle i lyset at i hvert faldindflydelse universitetsbibliotekerne en rolleviat vores spille?formål. organisationsløst; videnskaben er vild og knopskyder i ifra opfylder strategi sive ned organisationer. Der er brug for,på. atErfaringerne alle aktører institutionerne var inddraget iaf,endsige havde lægge kan ekstra digitale infrastruktur biblioteksog skære mens andre forventer igen skal skulle Pure ognoget SciVal, kanpå.det vise Og sig at være prisen værd. således vemodigt atfor afhænde Pure til en vilkårlig retning. dette kaotiske økosystem er vores skal fokusere på moderinstitutionen, så virker det ikke logisk at opdyrke et DEFF-sektoren tager nye men DEFF-strategi til sigtvivlen og reflekterer hvad og England talerden imod, lad os pt. lade komme over, tiltalte til i såherunder fald ske forholdet på D driften ogikkepå perso- Norge ned. Det vilprogramgruppe kultursektoren, til Pt. arbejder ellers DEFF har analyseret de mest relevante aktører multinational koncern. For det andet er Vidensamfundet har behov for adgang til viden: eksistensgrundlag. Sagt på en anden måde. Det er ufinansieret serviceområde, hvor der vil være en meget tvivlsom afsætning. nalet. I aktører nedskæringstider erBiblioteks der en tendens til, at gode. den betyder for begynder os, hos og hvordan vi kan bidrage til, at strategien realiseres. Processen med fremover inddragelse af samarbejdspartnerne. statslige som- og Dansk Center. kaffen serveres i en Elsevier-kop? målrettet på at eni række for atfast samarbejde med. Helst adgang til gennemføre alt alt om alt, altid - for alle. Mon vilkåret, atAtira vi skal finde denkan indre balance mellem medvi biblioteksogholder universitetsbranchen Peterikke Flodin er bibliotekschef på Professionsvii iDEFF-bibliotekerne bibliotekerne “core services” fald vilMetropol. jeg være imødekommende overfor den – så længe den projekter, som skal resultere i nogle gode højskolen Dét erikke fælles kerneopgave. og samvirken. Det vil bringe harmoni i biblioteksvæsnet. Iog en i bibliotekernes øvrigt velskrevet analyserapport fra Men denII så bruger ressourcer på IT og udvikling. jo udmærket bekendte med Elseviers programgruppen arbejder vi hårdt på at vise, at dette er et område som fagEt andet fokusområde er rettighedscases i forhold til levering til anomali”, fortsat er smagfuld og afbåde høj kvalitet. forgangne periode har ledtaftilservices en ”lokal hvor Thomas Kaarsted er formidlingsog kommunikationschef Syddansk Damvad A/S. På policy-niveauet identificeres produkter, forretningsmodeller og og forskningsbibliotekerne KAN og SKALpåbidrage tilUniversitetsbibliotek for at skabe ny problematikken og -udviklingen, hvor Erland Kolding nielsen er direktør for Det Kongelige Bibliotek Debatér på www.facebook.com/dfbib bibliotekernes natur som medvirkende momentant har forskerparker, innovationsmiljøer og René Steffensen er formand for Forskningsbibliotekernes Chefkollegium (FC) Erhvervsstyrelsen for Teknologi prispolitikker – og Rådet kan dermed have vækst i Danmark.

E

S

Nils Thidemann er funktionsleder på Aalborg Universitetsbibliotek


REVY - nr. 2 - 37. årg. - april - juni 2014