Page 1

argang 36 - nummer 2 apr - juni 2013 Tidsskrift for Danmarks Forskningsbiblioteksforening

REVY2 Fyrtårne og Forvarsling 3 BIBLIOTEKSBAROMETRET

Forskningsvilkår 5 DIGITAL HUMANITIES

Danmark set oppefra 8 LUFTFOTOGRAFIER

Håndkolorering 12 billedreportage

Informationscirkler 14 LÆRINGSMILJØ

Publiceringsmønstre 16 OPEN ACCESS

Biblioteksledelse 18 BOGANMELDELSE

Bibframe som afløser 20 FORMATER

DEFF er mere end licenser 24 BAGSIDELEDER


bidragydere i dette nummer Per Mogens Petersen, cand.polyt. Udvikler Emeritus (2012-). Tidligere bl.a. militærnægter på Det Kongelige Bibliotek (1970-72), ansat ved Forskningsbibliotekernes Edb-kontor 1972-93 (bl.a. forslag om etablering af DanBib og BibNet august 1990) samt diverse stillinger ved DBC A/S 19942012 (bl.a. projektleder for bibliotek.dk 1999-2000).

Birgit Truelsen Larsen, cand. scient.bibl. Bibliotekar i VIA University College (2012-). Sygeplejerskeuddannelsen, undervisning/vejledning i informationssøgning samt udlån som primære opgaver. Tidligere informationsarbejder i PsykInfo Region Syddanmark (2001-2012).

Side 16 Stort potentiale for Open Access i professionshøjskolerne

Side 3 Fyrtårne og forvarsling

Andrew Cranfield, bibliotekar DB og cand.mag. (kulturformidling). Biblioteksleder ved Kvinfo (2013-). Tidligere bl.a. ansat som Director for EBLIDA (2006-2009) og Bibliotekschef ved Slagelse Centralbibliotek (2002-2004). Medlem af IFLA Section for Library Buildings and Equipment (2003-2011, Chair fra 2004-2008) og Repræsentantskabet, Danmarks Biblioteksforening (2010-2012).

Maria Skou Nicolaisen, cand.scient.bibl. Library Trainee ved EUI Library, European University Institute (2013-2014). Maria Skou Nicolaisen fik 12 i sit speciale. Faktisk har hun ikke fået andet på sit nu afsluttede studium på IVA. Årsagen er ifølge hende selv bl.a. en tidlig fascination af diskursteorien.

Side 18 Internationalt syn på biblioteksledelse

Side 5 Ny videnskabelig retning som inspirator for biblioteksudviklingen

Henrik Dupont, cand.scient. (geografi og historie). Forskningsbibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek (1981-). Medlem af Nationalkomiteen for Geografi (1992-), Formand for Dansk Korthistorisk Selskab (2004-). Tidligere styremedlem i Landsforeningen til Bevaring af Foto og Film (1992-2010).

Camilla Riis Petersen, cand.scient.bibl. Ansat som Bibliotekskonsulent i Kulturstyrelsen siden 2011. Arbejder primært med det bibliografiske område og biblioteksstandarder. Tidligere konsulent i Kursus- og Konsulentafdelingen, Det Informationsvidenskabelige Akademi (2006-2011). Sekretær i Bibliografisk Råd. Side 20 BIBFRAME – MARC-formaternes afløser?

Side 8 Danmark set fra luften – før Google

Peter Flodin, bibliotekar DB og executive MBA. Bibliotekschef ved Metropol Biblioteker (2009-). Tidligere bl.a. Head of Knowledge & Information Centre ved Nycomed (20052009) og salgschef ved Swets Information Services (1999-2005). Formand for DEFF-programgruppen Services til innovation og erhvervsfremme (2011-).

Volkmar Engerer, dr. phil. Lektor på Det Informationsvidenskabelige Akademi (2012-). Forsker og underviser inden for informationsvidenskab og kulturformidling. Tidligere fagreferent og seniorforsker på Statsbiblioteket (2000-2011) og lektor i tysk ved Aarhus Universitet, Institut for germansk filologi (1997-2000).

Side 24 DEFF er mere end licenser

Side 14 Træd længere ind i informationscirklen!

redaktion

REVY UDGIVES af DANMARKS FORSKNINGSBIBLIOTEKSFORENING René Steffensen, red. (ansh) Biblioteks- og Campusdirektør Copenhagen Business School rs.lib@cbs.dk

Thomas Kaarsted, red. Formidlings- og Kommunikationschef Syddansk Universitetsbibliotek thk@bib.sdu.dk Claus Rosenkrantz Hansen, red. Akademisk medarbejder, CBS Bibliotek crh.lib@cbs.dk

grafisk design og tryk The Dybdahl Co. www.thedybdahl.com

arsabonnement

annoncepriser ex moms

adresse ndring

Kontakt redaktionen angående indstik eller særlige ønsker.

4 numre for 300 kr. plus porto.

Meddelelser om adresseændringer og ekspedition af REVY bedes rettet via mail til df@statsbiblioteket.dk

afleveringsfrister

Nr. 2 apr-jun 2013 – deadline 1. mar Nr. 3 jul-sep 2013 – deadline 1. jun Nr. 4 okt-dec 2013 – deadline 1. sep Nr. 1 jan-mar 2014 – deadline 1. dec Nr. 2 apr-jun 2014 – deadline 1. mar Aftalte manuskripter sendes via mail til revyredaktion@cbs.dk.

Læs alle tidligere numre af REVY på www.issuu.com/revy

1 helside: 4.900 kr. 3 helsides annoncer: 10.000 kr.

Oplag: 2.000 ISSN 1904-1969 ISSN (online) 1904-1977

Forside

Detaljer fra Det Farmaceutiske Biblioteks samlinger Foto: Jakob Boserup


FYRTARNE OG FORVARSLING? Forskningsbibliotekerne i helikopterperspektiv: Den seneste udgave af Biblioteksbarometret er på gaden. Måske bør der laves ændringer fremover. AF PER MOGENS PETERSEN, PERMOGENS@YMAIL.COM

ver 60 % af forskningsbibliotekerne forbedrede i 2011 studiemiljøet for de studerende. Sådan kunne en pressemeddelelse fra Kulturstyrelsen være indledt. En anden version kunne handle om, at næsten halvdelen af landets forskningsbiblioteker nu er i gang med at digitalisere væsentligt historiske materialer som fx afhandlinger, fotos, lyd- og billedoptagelser, kort, noder og håndskrifter mm.

O

Dynamik og aktivitet Med Biblioteksbarometret vil Kulturstyrelsen imødekomme ønsket om et bedre og mere tidssvarende udtryk for den dynamik og aktivitet, der udfolder sig i forskningsbibliotekerne. Dette er også kaldt for et ”poetisk” øjebliksbillede. Jeg må dog skuffe læserne, i hvert fald med hensyn til dynamik – og øjebliksbilledet er nok snarere historisk end poetisk. Men barometret giver alligevel et lille fingerpeg om, hvilke tendenser der er på vej. Samtidig kan det enkelte bibliotek bruge det som pejlemærke i forhold til andre biblioteker – er vi foran, bagud eller på højde med de andre? Blandede bolcher Biblioteksbarometret 2011 går i mange forskellige retninger; det gør mine kommentarer og forslag til ændringer også. Det gælder service. Spørgsmål vedrørende basale serviceydelser, som fx kommunikation med brugerne, har en beskæmmende lav japrocent, men hvis vi ser bort herfra, så burde det være unødvendigt at stille spørgsmålene. I stedet kunne man bringe en vejledning til, hvad brugerne med rette kan forvente af et tidssvarende forskningsbibliotek. Det gælder også i forhold til nettjenester, aktiviteter og projekter. Her kunne spørgsmålene erstattes af spørgsmål om, hvor mange ressourcer biblioteket anvender på sådanne eksterne aktiviteter, og hvad biblioteket, medarbejderne, ”ejerne” og evt. brugerne har opnået gennem deltagelsen.

Bibliotekets fyrtårne Det vil fremadrettet formentlig være mere interessant at se på, hvordan bibliotekerne prioriterer sine ressourcer, fx opgjort på områder som markedsføring og formidling. Det er hverken rimeligt (eller muligt) at etablere et landsdækkende kontoplan for tidsregistrering, men det burde være muligt for det enkelte bibliotek at beskrive hvor mange ressourcer, man anvender på sine fyrtårne. Altså, hvor mange ressourcer anvendes på disse set i forhold til de samlede ressourcer? Tilsvarende kunne man skifte fokus vedr. inddragelse af brugerne. Det er ikke nogen let øvelse at inddrage dem, men hvor ligger brugernes prioriteringer? Der bliver spurgt til brugerundersøgelser, men intet om, hvorvidt disse brugerundersøgelser indgår i bibliotekets planlægning. Hvor stor en del af den potentielle brugerkreds anvender bibliotekets ressourcer eller har biblioteket kontakt med? Inddragelse af ”ejerne” er tilsvarende heller ikke let, men dog alligevel yderst relevant. Barometer – til forvarsling? Men barometret er alligevel godt at blive lidt klogere af. Så stig lidt til vejrs og betragt bibliotekerne i et helikopterperspektiv. Her er lufttrykket lavere end nede ved jorden. Et lavere lufttryk ville også signalere forandring i stedet for det nuværende højtryk (viseren peger på smukt vejr), som er det gennemgående indtryk, man får. Lidt mere fremadrettede spørgsmål kunne desuden ønskes; et barometer bruges trods alt som varsling for det kommende vejr. Første – og måske eneste spørgsmål – i næste Biblioteksbarometer kunne med god ret være: Hvordan brugte I Biblioteksbarometret 2011? Et andet og mere radikalt ændringsforslag ville være at lave tematiske undersøgelser, ikke nødvendigvis én gang om året, men efter behov og ressourcer. De kunne eventuelt tjene til inspiration for udvikling af det enkelte bibliotek.

Link til Biblioteksbarometer for forskningsbibliotekerne: www.kulturstyrelsen.dk/institutioner/biblioteker/ biblioteksstatistik/biblioteksbarometer/ forskningsbiblioteker/

REVY2 2013 3


Brugerne tester det nye bibliotek.dk Mens udviklingen ruller afsted med nye beta releases hver 14. dag, har vi i januar/februar gennemført de første fire af en række brugertests på det nye bibliotek.dk

Et design skal ikke bare se godt ud

De mystiske facetter

Det skal også fungere. Så når vi tester bibliotek.dk’s nye design, er vi naturligvis glade for, at brugerne generelt synes, at det nye design er lækkert og indbydende.

De gennemførte brugertest viser også, at facetteret søgning ikke er selvindlysende. Det gælder fx for lidt ældre brugere. I den kommende tid vil vi derfor teste videre på brugen af facetter og arbejde på at tydeligøre, hvad det går ud på, og hvordan de vælges til og fra.

Men det, som testen først og fremmest går ud på, er at holde øje med brugernes adfærd foran skærmen og lytte til brugernes forbedringsforslag, så sitet derved bliver bedre og mere intuitivt at anvende.

Tydelig typografi, mere kontrast Det er nogle af de forslag til forbedringer, som vi arbejder videre med. Et af forslagene er afstanden mellem elementer i visformaterne, hvor de samhørende elementer skal placeres tættere, så man som bruger visuelt opfatter samhørigheden.

Hvad er et netdokument? Et tema er navngivning, hvor især begrebet ”netdokument” kan volde vanskeligheder, for hvad dækker det egentlig over? Her bliver opgaven at finde yderligere informationer i den konkrete post og ud fra den præcisere indholdet mere, der hvor det er muligt.

– VE JE TIL VIDEN

Genbrug på nye formler – lokalt og i DDB Et af de vigtige elementer i nyudviklingen af bibliotek. dk er, at næsten alle funktioner baseres på services, som kan genbruges fx i bibliotekernes lokalsystemer og i Danskernes Digitale Bibliotek. Alle services stilles til rådighed for TING og andre open source communities.

Fra Beta til drift Driftsversionen lanceres sommeren 2013, hvorefter udvikling af Danbib i samme arkitektur følger i 2013-2014.

Besøg det nye bibliotek.dk på: www.bibliotek.dk/beta

DBC as Tempovej 7-11 2750 Ballerup

Tlf.: 44 86 77 77 Mail: dbc@dbc.dk WWW.DBC.DK


Ny videnskabelig retning som inspirator for biblioteksudviklingen Digital Humanities er navnet på et nyt videnskabeligt felt, der undersøger og udforsker forskningens vilkår i en digitaliseret verden. Det fokus kan gøre forskningsfeltet til en stærk allieret for forskningsbibliotekerne, der godt kan bruge inspiration til at håndtere muligheder og faldgruber i den digitale tidsalder. Af Maria Skou Nicolaisen, marianicolaisen@gmail.com, EUI Library, European University Institute

igitaliseringen har medført en omvæltning og udviskning af mange traditionelle funktioner – her iblandt bibliotekarens. Selvhjulpne forskningsmiljøer, digital tilgængelighed og ikke mindst den politiske debat udfordrer, kritiserer og diskuterer bibliotekarens funktion og berettigelse i en ny og digital verden.

D

Forskningsbibliotekerne oplever, at det i stigende grad forventes, at de engagerer og integrerer sig mere aktivt i forskningsmiljøerne og underlægger sig de digitale præmisser. Endnu er forskningsbibliotekarens roller og funktioner inden for den digitale kontekst ikke afklaret, men alt tyder på, at der ikke er plads til standardiserede arbejdsfunktioner. Som informationsspecialister forventes bibliotekarer at være på forkant med den digitale udvikling – og her menes ikke kun et udpræget kendskab til digitale redskaber, platforme og licensaftaler. De digitale muligheder er mange, og de rummer et væld af potentielle indsatsområder, faldgruber og problematikker. Men der er hjælp at hente. Digital Humanities er en spirende videnskabelig disciplin, der kan øge bibliotekernes kendskab til, hvilke digitale udfordringer de selv og deres brugere står overfor. Forskning med digitale komponenter har længe eksisteret, og derfor er det også på tide at diskutere, hvilken betydning adgangen til og brugen af digitale ressourcer har for forskerne. Ved at indgå i denne debat kan forskningsbibliotekarerne aktivt præge deres fremtidige arbejdsvilkår, og derved foregribe og ikke kun symptombehandle de potentielle problemfelter, der ligger i håndteringen af digitalt materiale. Griber fat i de digitale udfordringer Bertil F. Dorch skriver i sit bidrag til REVY nr. 3 (2010), at stort set alle videnskaber er afhængige

af digitale redskaber i større eller mindre omfang. Digitaliseringen eller eScience er derfor ”ét af den moderne forsknings vilkår”. Det er således afgørende at kende til de problematikker, der følger i kølvandet på den digitale syndflod, for at kunne assistere moderne videnskab. Som navnet antyder, studerer feltet Digital Humanities primært digitaliseringen af og dens betydning for humanvidenskaben. Mere generelt forsøger den at diskutere forskningens digitale vækstbetingelser og udviklingspotentiale. Digitale humanister gør digitale redskaber og digitalisering til genstand for refleksion og adresserer digitaliseringsproblematikker direkte. Med en eksponentiel forøgelse i mængden af digitale data og en bred vifte af digitale redskaber kan digitaliseringens indvirkning på samfundets vidensproduktion ikke længere benægtes. Derfor er Digital Humanities ikke nogen dårlig samarbejdspartner for biblioteker, der skal hjælpe nutidens digitaliserede forskningsmiljøer. Fra printkultur til digital kultur Skiftet fra printkultur til digital kultur kan umiddelbart virke som en tilforladelig udskiftning af det boglige medie med nye elektroniske arvtagere. Analyserer man imidlertid, hvilken effekt bogen og den trykte tekst har haft på, hvordan vi organiserer, formidler og bedømmer information, forekommer betydningen langt større. Selveste forskningens grundpræmisser – begrebsbrugen, tilegnelsen, formidlingen og produktionen – udfordres af digitaliseringen. Digitaliseringsparadigmet muliggør langt mere dynamiske formidlingsformer end printkulturens tekstbaserede samfund, og digital forskning og forskningsproduktion må derfor underlægges helt andre betingelser. Nogle af de mest markante problematikker inden for digital forskningsfacilitering beror på adgang, produktudvikling, stabilitet og vurderingsgrundlag.

REVY2 2013 5


Mængden af data forøges massivt De fleste digitaliseringsinitiativer, der afvikles via eller i samarbejde med forskningsbibliotekerne, sigter primært mod digitalisering, indsamling og bevaring af store mængder data. Dataforøgelsen stopper dog ikke med markant dataindsamling. Internationale projekter betyder øget adgang til stadig flere informationskilder til en omfattende forøgelse af tilgængelighed. Med andre ord har digitaliseringen på godt og ondt muliggjort og medført en enorm dataudvidelse, og begrebet ”mængde” ligger således i kimen af digitaliseringsbølgen. Kvantitativ dataindsamling fascinerer også humanistiske forskere. Omfangsrige indsamlingsmetoder er en uudforsket kilde, der ikke tidligere har været mulig. Dog må forskningsbibliotekerne ikke tro, at omfangsrige digitale samlinger i databaser eller lignende understøtter moderne forskning til fulde. Digitalt fokus på fortolkning Humanister kan sagtens have glæde af maksimeringsstrategien, men den minder ikke meget om de kvalitative forskningsmetoder, som de primært benytter sig af. Sandsynligheden for at humanvidenskaberne på et tidspunkt føler sig forbigået eller fremmedgjorte over for deres eget felt, er helt klart til stede, hvis mængden af data forbliver det primære digitale satsningsområde. Dybdegående tekstanalyse er stadig en vigtig komponent i forskningen – især i forbindelse med introduktion til ny viden og teori, der skal skabe faglig ballast eller udvide den faglige horisont hos studerende eller forskere. Derfor synes det ret og rimeligt, at tolkningsprocessen også tilgodeses digitalt. Skræddersyet produktudvikling Tidligere har videnskaben primært benyttet sig af allerede eksisterende produkter. Forskningen har hovedsageligt pålagt de tekniske videnskaber at være eneansvarlige for produktudviklingen. Mange repræsentanter for Digital Humanities aner med digitaliseringen en mulighed for at danne bro mellem refleksion og produktion – teori og praksis. Humaniora opfordres til at præge mediebilledet og skabe sine egne redskaber. Den øgede opmærksomhed på forudsætninger for og begrundelser af metoder, redskaber og praksis har derfor en mere skræddersyet produktudvikling for øje.

6 REVY2 2013

Humanvidenskabens akilleshæl har netop været, at den ikke anses for at fremavle noget egentligt produkt. I en krisetid, hvor hver en øre vendes og drejes, er det usandsynlig vigtigt, at staten og private bidragydere føler, at de ser et egentligt afkast af deres investeringer. Ved en mere formålsbestemt produktudvikling forsøger man i højere grad at imødekomme eventuelle ønsker om afkast. Fastlåste tekster er stadig den primære udtryksform I lyset af den fysiske bogs materielle kvaliteter fremkommer digitale data meget mere usikre på grund af deres indbyggede ustabilitet. Det betyder ikke, at webinformationer ikke kan fastlåses (eks. via screen-shots), men ved at fiksere webinformationerne fjerner man også de interaktive og dynamiske muligheder, der netop kendetegner det digitale materiale og adskiller det fra papirformatet. De akademiske vidensproduktionsidealer er stadig i høj grad knyttet til relativt statiske formidlingsformer. Teksten betragtes fortsat som både samfundets og videnskabens primære udtryksform. De interaktive og dynamiske repræsentationsformer er endnu ikke særlig udbredte – muligvis fordi man i videnskabeligt regi skal kunne genfinde og tjekke kildehenvisninger. Referencernes stabilitet danner endnu grundlaget for akademisk bedømmelse. Indtil de akademiske bedømmelseskriterier ændres, vil dynamiske data ikke have samme værdi som akademisk gyldig dokumentations- og produktionsform. Simpelthen fordi de ikke passer til en legitimeringsmodel, der er stadfæstet i og af printkulturen. Digitalt pres på forskningsstandarderne Skønt meget taler for, at printkulturen forbliver dybt indlejret i akademisk forskning og formidling, bliver udtryksformen i stadig højere grad sat under pres. Realiseringen af digitaliseringens interaktive mantra er allerede udbredt inden for store dele af forskningsmiljøet. Fjernundervisning, web-seminarer etc. afhænger af digitale medier. Selv traditionelle undervisningsformer bærer præg af øget interaktivitet. Forelæsninger er så vidt muligt skiftet ud med samtaleundervisningens aktive inddragelse. De studerende forventes at reflektere


over og sætte spørgsmålstegn ved den information, de får præsenteret – også fra professorer og i fagbøger. Idealer om kollaborative fællesskaber og open access medvirker samtidig til at udfordre de traditionelle ophavsretsregler. Ved digitalt fremfundne tekster kan en forfatter ikke altid udledes af de tilgængelige informationer, og man kan blive nødt til at henvise til en side, der blot fungerer som den eneste dokumenterbare gateway til en relevant fil (hvilket i høj grad er tilfældet med downloadede PDF-filer). Vil forskningsstandarderne i fremtiden ændre sig, så de i højere grad stemmer overens med den digitale dynamik, de er opstået i? Vil det blive lettere at dokumentere billede, lyd og performance og lade dem indgå som akademisk reference? Eller vil den akademiske legitimeringsproces altid rumme en ambivalens mellem teori og praksis? Disse spørgsmål kan endnu ikke besvares, men de skal adresseres inden for en snarlig fremtid – også af forskningsbibliotekerne. Værdisætning af data prioriteres ikke Forskningsbibliotekerne har en unik mulighed for at styrke deres position i både forskningsmiljøet og det generelle samfund. Det kræver dog, at de bibliotekariske opgaver gentænkes i lyset af digitaliseringen. Forskningsbibliotekernes vidensunderstøttende funktion kan med fordel udvides med både en kulturkritisk og en produktskabende funktion. Interaktion med forskermiljøerne, udpræget kendskab til forskningsinfrastrukturer og medtænkning af forskningens præmisser i lyset af digitalisering udgør en unik mulighed for bibliotekerne. Og derfor er de selvskrevne til at tage aktiv del i den aktuelle, digitale forskningsfornyelse. Nutidens digitale tiltag benytter sig hovedsageligt af en maksimeringsstrategi, der undlader at værdisætte data. En sådan strategi må siges at være forholdsvis naiv. Det er en strategi, som går ud på at skabe og bevare enorme mængder af digitale data, men udmugningsprocessen mangler. Derfor ser vi en konstant og markant forøgelse af digitalt materiale, der kun bliver større. Hvad der mangler, er standarder til at vurdere dataenes relevans. Comeback til kanoniseringsmodellen? Den digitale syndflod har så sandelig skabt rigdom, men i overflod. Hvis ikke vi snart finder nogle digitaliseringsstandarder, vil vi ende op med en masse

ubrugelige data – enten fordi ingen finder dem relevante nok til at bruge dem, eller fordi medierne til at afkode specifikke datasæt er forældede eller defekte. Den udskældte kanoniseringsmodel kan få et comeback, fordi overfloden af analogt og digitalt materiale styrker behovet for værdisætning i form af fælles kriterier, referencer og modeller. Dét synes at blive vilkårene for moderne forskning. Værdikriterier for digital og videnskabelig dokumentation Derfor er det vigtigt, at biblioteket indgår aktivt og engageret i et forskningsfelt under pres. Alle aktører i den digitale arena må forholde sig til, hvilke muligheder og begrænsninger digital forskning og formidling rummer. Udviklingen af tolkningsunderstøttende redskaber mangler i høj grad, og hvem kunne være bedre samarbejdspartnere for forskningsinstitutionerne end forskningsbibliotekets informationsspecialister? Derudover må nye værdikriterier for digital og videnskabelig dokumentation udtænkes. Forskningsbibliotekarer må som informationsspecialister forventes at kunne navigere i den digitale informationsstrøm, men de skal derudover også kunne belyse mulighederne og begrænsningerne ved digital videnshåndtering. Digital Humanities udforsker nye digitale tiltag inden for den humanistiske videnskab og forsøger at redegøre for forskningens vilkår i en digitaliseret verden. Feltet anerkender betydningen af kvantitative digitaliseringsstrategier, men indeholder ligeledes mulighed for at repræsentere et alternativ. En refleksion over digitaliseringen er en nødvendighed i den moderne forskning, og forskningsbibliotekerne vil kunne drage nytte af, at anerkende Digital Humanities som en ny, men stærk, allieret i kampen mod den digitale informationsoverflod.

Læs specialet her pure.iva.dk/da/studentthesis/dynamiskstabilitet(dba553c5-7677-493b-9ee1c58bdb696340).html

REVY2 2013 7


i Google Danmark set fra luften – for Ny stor national portal for luftfotografier til belysning af det 20. århundredes historiske og kulturgeografiske udvikling på land og i by. I første omgang med luftfotografier over Fyn. Af Henrik Dupont, hd@kb.dk, Det Kongelige Bibliotek

I

september 2012 lancerede Det Kongelige Bibliotek hjemmesiden Danmark set fra luften – før Google som et forsøg på at forene decentral lokal viden med centrale store samlinger af materialer.

Nationalbiblioteket har hverken viden eller ressourcer til at give millioner af billeder metadata, men vi har som stor institution mulighed for at etablere effektive systemer til skanning og formidling. Udfordringen var så at få vakt interessen blandt lokale borgere, dette må siges at være sket over al forventning. På 6 måneder er mere end 100.000 billeder blevet beriget med information, samt har fået en præcis stedsbestemmelse. Det Kongelige Bibliotek har som nationalbibliotek til opgave at indsamle dansk kulturarv og tilgængeliggøre denne på nutidens vilkår til forskning, studier og oplevelser. Den nye portal er i højeste grad et eksempel på denne opgave inden for billedkategorien luftfotografier. Det Kongelige Biblioteks luftfotosamlinger overstiger 5 millioner enheder med omkring 4 millioner unikke optagelser, idet en del serier findes som både negativer og positiver. Optagelserne består af skråfotografier (o. 3.5 millioner enheder), mens der findes knap 2 millioner lodfotografier. Luftfotografierne har, udover deres oprindelige anvendelse, fået en række nye anvendelser inden for landskabsundersøgelser, forureningssager, nabo- og skelsager ved siden af den helt store interesse blandt slægts- og lokalhistorikere. Tilgængeligheden til disse billeder har været vanskelig, da billederne alle er ordnet i deres oprindelige samlinger, dvs. i mange forskellige systemer. De fleste skråfotografier er kun delvist bestemt, idet det vides inden for et givent område at der er taget billeder, men det enkelte billede er ikke præcist angivet eller bestemt. Luftfotosamlingen har, siden købet af Sylvest Jensens samling i 1989, fungeret og formidlet gennem indtægtsdækket virksomhed, hvilket har skabt en del utilfredshed specielt i lokalhistoriske kredse. Det er imidlertid ganske tidskrævende at finde de konkrete billeder frem og derfor bekosteligt, ligesom kopiering heller ikke er gratis. Desuden var dette et krav fra ministeriet efter det store køb i 1989. I 2009 fik biblioteket mulighed for at få del i de såkaldte UMTS- midler til digitalisering og dermed påbegynde

8 REVY2 2013

at give en lettere adgang til denne samling af billeder. Biblioteket har alle ophavsrettigheder til samlingerne, hvorfor vi kan stille dem til fri afbenyttelse gennem denne hjemmeside. Da midlerne dog var meget begrænsede i forhold til projektets totale omfang, udvalgtes Fyn som testområde med en anslået billedmængde på 250.000 skrå- og lodoptagelser. Projektet skulle, udover skanning af de mange forskellige billedtyper, opbygge et netsted, hvor det dels var muligt at placere billederne, dels sammenligne forskellige årgange af historiske lodfotoserier. Det afgørende var at udvikle et netsted, hvor det ville være muligt at få brugerne, der kendte de på gældende ejendomme og områder, til at placere billederne korrekt. Netstedet gør det muligt at søge billeder inden for det ønskede kortudsnit, ligesom man kan søge billeder med almindelig tekstsøgning. Derudover kan områder sammenlignes ved at have forskellige historiske ortofotokort som baggrund. Et område kan sammenlignes ved glidende at skifte fokus fra det sæt f.eks. 1954 til kortet fra 1996. Derved kan de enkelte skråbilleder også lettere placeres. Netstedet blev som nævnt frigivet september 2012, og der har siden været hektisk aktivitet med detaljerede placeringer af de enkelte billeder- mere end 45 % af de uploadede 45.000 billeder var allerede efter 4 uger blevet placeret korrekt. Status pr 1. april er, at 151.000 billeder er uploadet, af disse er nu mere end 100.000 blevet placeret korrekt. På siden kan brugerne følge med i, hvor mange billeder af hver serie der er uploadet samt hvor mange der er placeret korrekt. Derudover er der mulighed for at se, hvem der har været mest aktiv på netstedet. Udover muligheden for at placere de enkelte billeder korrekt, kan der tilføjes oplysninger om de enkelte billeder. Hen over sommeren vil en række forskellige lodbilleder ligeledes blive lagt ud på netstedet. Lodbilleder har som regel bedre metadata, hvorfor disse ikke skal placeres som skråbillederne, men der skal dog være mulighed for at placere billederne korrekt bl.a. ved at kunne dreje disse billeder. Udover denne nye udvikling har der været ønsker fra brugerne om en række andre muligheder. Alle udviklingstiltag koster penge, så disse må prioriteres. Der arbejdes på at skabe et brugerforum, således at brugerne kan vejlede hinanden men også kommentere og skabe et debatsted. Derudover er der en række tekniske ønsker om at kunne give billeder man er usikker på en særlig farve eller markering.


Det Kongelige Bibliotek har udover at lancere netstedet, været rundt i lokalområdet for at formidle projektet og vi har løbende haft et samarbejde med forskellige lokalhistoriske personer og organisationer. Brugerne er mange forskellige uden at vi har en præcis viden om hvem det er. Vi har haft møder med en mindre skare for at vejre ønskerne til udviklingen. I første omgang udvalgtes en testgruppe før projektet gik i gang og efterfølgende har vi kommunikeret med nogle af de mest aktive. Vi må kun kontakte personer, der selv har stillet spørgsmål vedrørende hjemmesiden og enkelte har ikke ønsket at deltage i dybere analyser. Vi har haft 2 af superbrugerne på besøg, dels for at vise dem originalmaterialet dels for at høre om deres erfaringer og ønsker. De 2 brugere repræsenterede to meget forskellige typer, den ene meget forankret i lokalsamfundet gennem generationer, den anden tilflytter med stor passion for lokalhistorie generelt, men også med en række ambitioner om at kunne udnytte materialet mere systematisk. Udover den helt oplagte lokal- og slægtshistoriske anvendelse, har brugerne set muligheder for at undersøge forskellige aspekter af lokalområdets udvikling. Den ene superbruger er således meget interesseret i benzintankes udvikling, dvs hvor og hvem etablerede benzinstandere før de store tankstationer tog over. Et andet aspekt har været mere kuriøst at undersøge isboders udbredelse samt transformatorstationernes placering og udvikling. De to brugere har udviklet hver deres måde at bruge siden på og kunne supplere hinandens erfaringer. Den ene bruger anvender en del tid på systematisk at tilføje oplysninger om de enkelte ejendomme såsom adresse, ejerlav og evt lokalhistorie. Derved skabes ny værdi for andre lokalhistorikere. De efterlyste begge et brugerforum således at fejl og fif kunne deles med andre. Kombinationen af historiske skråbilleder og lodbilleder forventer vi giver helt nye muligheder for analyse af landskabet. Derudover vil den historiske udvikling af såvel land som by kunne illustreres på helt nye måder.

Det er lykkedes at opbygge et system, der uden større udviklingsomkostninger kan udvides til at dække hele landet. Samtidig har organiseringen af skanningsflowet gjort det muligt at digitalisere til priser, der gør det muligt meget billigere end tidligere at digitalisere de store mængder af fotografier, der findes i samlingen, hvis der kan skaffes ekstern finansiering. Det Kongelige Bibliotek er derfor gået i gang med at undersøge mulighederne for yderligere ekstern finansiering. Med tiden håber vi at hele samlingen af luftfoto kan gøres tilgængelige, ligesom andre geografiske billeder kunne kobles på netstedet. På sigt vil dette sammen med udviklingen af Digdag-netstedet kunne give helt nye koblinger af forskellige typer af materiale fra en lang række arkiver, biblioteker og museer.

Fakta om brugerne Mere end 400 aktive brugere - de 10 flittigste har mere end 10.000 point hver, dvs de har flyttet mere end 3000 billeder alternativt givet oplysninger, hver korrekt placeret billede giver 3 point, kommentarer 2 point og en simpel flytning 1 point. Statistikken opdateres løbende så brugerne kan se hvor mange billeder der findes, samt hvor mange der er placeret korrekt. Brugerne kan følge hinandens aktiviteter. En del brugere i lokalarkiver arbejder sammen for at sikre korrekt placering. Enkelte superbrugere er meget systematiske med håb om total dækning af hele Fyn. De arbejder på at berige siden med relevante oplysninger om de enkelte ejendomme. Hjemmesiden er www.kb.dk/danmarksetfraluften REVY2 2013 9


petit1

BiblioteksAdf rd Innovation og udvikling sker optimalt med en finger på pulsen hvad angår nyeste forskning. Erhvervsakademi Dania har med støtte fra DEFF, sikret at nyuddannede tager en ny biblioteksadfærd med sig ud i deres fremtidige job. På den måde sikrer Dania og DEFF, at også små og mellemstore virksomhederne i større omfang gør brug af den viden som findes, til såvel innovation og udvikling som til andre arbejdsopgaver. Studerende bliver klædt på Finansøkonom -, Serviceøkonomog Optometrist-studerende samt bachelorstuderende i International Hospitality Management har alle været på målrettede kurser i efteråret 2012. Med kurser primo 2013 vil den nye viden og kompetence blive realiseret i mange hovedopgaver, og dermed nå direkte ud i de mange virksomheder, som hovedopgaverne tager afsæt i. Konkret har Finansøkonomer fra Dania i Hobro med forårets brush up metodekursus inden praktik- og projektperioden på 4. semester, fået nye links og metoder til søgeoptimering fra DEFF kurset. ”Train the trainer” Oplæring i at søge informationer sker bedst, når undervisere kan hjælpe, rådgive og udfordre de studerende på området. Derfor har Danias undervisere ad flere omgange været på skolebænken. Aalborg Universitetsbibliotek har stået for ”train the trainer” dage, og efter etablering af Danias eget system har underviser Jan Steffensen stået for undervisningen med udgangspunkt i uddannelsens fagfelter. Forventet resultat af projektet Overordnet er målet, at Danias dimittender skal tage en ny biblioteksadfærd med sig ud i deres fremtidige job og på den måde er med til at sikre, at de danske virksomheder i større omfang gør brug af den viden som findes – til såvel innovation og udvikling som til andre arbejdsopgaver.

10 REVY2 2013

REPLIK1

Kan teori redde forsknings bibliotekerne? Tak for REVYs anmeldelse af antologien Viden i spil – forskningsbibliotekers funktioner i forandring. Vi vil hermed gerne klargøre for potentielle læsere, hvad der har været redaktionens hensigt og forhåbning med projektet. Forskningsbiblioteker er blevet et ”populært emne”, fordi deres traditionelle funktioner, der har en stolt århundreder lang historie, er stærkt udfordret af det digitale paradigme. Det er en udfordring, som vi må analysere skarpt og beskæftige os med konsekvenserne af. Det må vi blive ved med, så længe der er problemstillinger, der trænger sig på. Det er ikke et spørgsmål om modeemner, men om et forskningsbehov og behov for perspektivudvikling i biblioteks- og informationsvidenskab. Vi har ikke udelukkende forestillet os bogen som et idé-katalog for praktikere i fag- og forskningsbiblioteker. Vi forudsætter nemlig ikke, at forskningsbibliotekernes funktioner fortsætter uændret i de samme organisatoriske strukturer. Med antologien lægger vi op til dialog og samarbejde om videnskabelige kommunikationsproblemer, integrerede biblioteksfunktioner, facilitering af informationskompetencer m.v. I den forbindelse ser vi teoriudvikling som centralt, ikke for at redde forskningsbibliotekerne, som de ser ud i dag, men for at udvikle fremtidens videnskabelige og uddannelsesmæssige infrastruktur. Med venlig hilsen Birger Hjørland, Hans Jørn Nielsen og Helene Høyrup, Redaktører af Viden i spil – forskningsbibliotekers funktioner i forandring.


petit2

En chat fra det virkelige liv 26-03-2013 15:07:57 Name: C332 IP: 212.242.245.132 New: No Number of previous calls: 4 Last call handled by: CBS Library Time on site: 0 seconds Campaign: CBS Bibliotek Department: CBS Bibliotek Duration: 1083 seconds City: Brønshøj Region: Hovedstaden Country: Denmark ISP: Cybercity A/S Domain: cybercity.dk Organization: Cybercity A/S Landing page title: N/A Landing page url: N/A Launching page title: Email Launching page url: Email Keywords: N/A Proactive: 0 Operating system: Windows 7 Browser: Internet Explorer 8.0 Operator: CBS Library Category: N/A Chat log Fornavn: Sandie Efternavn: Xxxxxxx E-mail: xxxxxx@student.cbs.dk C332(15:09:57): Hej, jeg ville gerne låne bogen “The challenge of public-private partnerships, Learning from international experience” - men jeg kan se at den er udlånt - men nu undre jeg mig over status, hvor der står: “Tabt/Regning; Reserveret” - betyder dette at den ikke eksisterer? Pft. /Sandie CBS Library(15:12:58): Ja, der er en der har mistet den og har endnu ikke betalt. Men vi har den som e-bog - http://libsearch.cbs.dk/ primo_library/libweb/action/dlDisplay.do?do cId=CBS01000589779&vid=CBS&afterPD S=true C332(15:14:42): Ja det er online adgangen - den har jeg også været inde på - og kan til nød bruge den, men det er rarest at have

bogformen med post-it, i stedet for en seddel med huskereferencer. Får i først bogen igen, når vedkommende har betalt? CBS Library(15:15:11): Hvis vi kan få en bog som e-bog, så genanskaffer vi normalt ikke den samme titel i papir-format CBS Library(15:15:18): så tror ikke vi får den CBS Library(15:15:44): men du må da kunne sætte ”post-it” lignende lapper ind i Dawson Era e-bogen C332(15:16:43): Nå det var ærgerligt. Det er ellers bedst at have bøger i stedet for onlineadgang. Problemet med online adgang er at det ofte er meget kort lånetid/adgang man har og de ”post-it” man så sætter der, forsvinder når tiden udløber..hvilket ikke er så hensigtsmæssigt CBS Library(15:17:21): ja, men det er jo det samme med papirudgaven, når der er reservationer på C332(15:17:44): Men reservationstiden er bare meget meget længere CBS Library(15:18:07): hvis en bog er reserveret så er der kun 2 ugers lånetid C332(15:18:07): f.eks. er reservationstiden 7 dage på denne bog online C332(15:19:06): Normalt henter jeg også bøgerne på bib, og så mener jeg det er 4 uger + genbestilling hvis ikke der er udlån på den - det er bedre end online adgang, hvor alt forsvinder C332(15:19:31): Samt at bøger bare er bedre at læse i end en skærm :-) CBS Library(15:20:38): tjaa, men det er desværre ikke den vej det går - og så er der jo meget delte meninger om det. En online-bog er nærmest altid tilgængelig hvorimod du kan risikere aldrig at nå at få din reservation opfyldt på en papirbog C332(15:22:49): Ja det er trist at et bibliotek snart ikke eksistere fysisk (og dermed dit job...) men at alt skal være elektronisk. Det kan godt være at man ikke kan nå sin reservation i tide, men det er kun tåber der tror at de kan låne alle bøger inden for en uge hvis det er der de skal bruge dem - os der planlægger, kan godt vente og afstemmer vores projektarbejde efter materialetilgængeligheden! Så trist trist C332(15:23:22): Men tak for din hjælp og god solskinsdag

REVY2 2013 11


12 REVY3 2012


Pharmaceutisk Bibliothek Håndkolorerede planter, svampe, parasitter og zoonoser er alle organismer af farmaceutisk relevans. De kan beskues i de allerældste dele af samlingen på Det Farmaceutiske Bibliotek ved Københavns Universitet. En stor del stammer fra Pharmaceutisk Bibliothek – en gang en del af Danmarks Apotekerforening.


Tr d l ngere ind i informationscirklen! Forskningsbibliotekerne afskæres i stadig større grad fra den faglige anvendelse af de omfattende elektroniske ressourcer, som de stiller til rådighed for brugerne. Det er et problem, mener artiklens forfatter, der gerne ser bibliotekerne involvere sig mere aktivt i læringsmiljøerne. Af Volkmar Engerer, ve@iva.dk, Det Informationsvidenskabelige Akademi, ku

D

en elektroniske tidsalder har forandret læringslandskabet på mange måder – også for forskningsbibliotekerne. Men har forskningsbibliotekerne kunnet indstille sig på de nye tider?

Skåret ind til benet, handler det om, hvorvidt forskningsbibliotekerne er på omgangshøjde med de læringskrav, som e-verdenen har påført de højere danske uddannelsesinstitutioner. Det er den diskussion, som jeg gerne vil åbne op for med denne artikel – altså en diskussion om læringsbegrebet og dets dimensioner i en forskningsbiblioteks- og universitetssammenhæng. Ensidigt fokus på tilgængeliggørelse Spørgsmålet omkring forskningsbibliotekerne og de ændrede læringskrav voksede sig store i løbet af 2000 til 2011, hvor jeg samlede erfaring som bibliotekspraktiker på Statsbiblioteket i Aarhus. Det var en periode, som var karakteriseret ved, at mængden af e-materialer (elektroniske tidsskrifter, bøger, bibliografier, opslagsværker og mange andre ”pakker”) voksede drastisk. Bibliotekerne reagerede på denne udvikling ved at forcere deres undervisnings- og webmæssige formidlingsindsats i forhold til brug af e-materialer. Samtidig blev der brugt flere og flere ressourcer på e-tidskrifter, e-baser mm., hvoraf priserne på især tidsskriftområdet blev ved med at stige støt. Formidlingen kunne ikke holde trit med mængden af onlinematerialer, og som undervisende bibliotekar/ fagreferent var det en næsten håbløs opgave at bevare overblikket og tilgodese undervisnings- og vejledningsbehovet. Som jeg ser det, var biblioteket på vej til at udvikle en ensidig tilgængeliggørelsespolitik, hvad angår de elektroniske ressourcer. På trods af alle brugerundersøgelser blev brugeren blot betragtet som et materialeefterspørgende individ – og ikke som den informationssøgende bruger, bibliotekerne gerne vil støtte. Koblingen mellem e-ressourcer og læring mangler I dag befinder vi os så i en situation, hvor e-materialerne på både forsknings- og uddannelsesområderne er på vej til at erstatte print og papir. Det kan man ved selvsyn konstatere ved at kaste et blik på uddannelsesinstitutionernes forskningsbiblioteker rundt omkring, hvor mængden af fysiske tidsskrifter og e-bøger svinder drastisk ind. Også i forskningsbibliotekernes partnerinstitutioner kommer e-materialerne til at fylde mere og mere – både hvad angår forskning og undervisning. Det må derfor være sådan, at hvis bibliotekerne vil være gode partnere for universiteterne – hvilket er et selvudråbt mål for bibliotekerne – er det nødvendigt, at bibliotekerne i højere grad supplerer den kvantitative dimension, som handler om at levere

14 REVY2 2013

og tilgængeliggøre så meget materiale som muligt, med nogle kvalitative kriterier, der formår at rykke de elektroniske ressourcers brug i en læringssammenhæng frem i forgrunden. Det er efter min mening tankevækkende, at bibliotekerne mere og mere bliver afskåret fra den faglige brug af de dyre ressourcer, som samme biblioteker i stor stil stiller til rådighed for brugerne. I takt med at volumen af det elektroniske materiale vokser, bliver bibliotekerne i stadig mindre grad i stand til at nyttiggøre deres faglige – herunder de biblioteksmæssige, de universitetsdisciplinære og de pædagogiske – kompetencer til at formidle ressourcerne og være en aktiv medspiller i at integrere de dyre e-ressourcer i de uddannelsesmæssige miljøer, som de er en del af. For at opbygge en holdbar kobling mellem ’varerne’ (bibliotekernes e-ressourcer) og ’kunderne’ (studerende og forskere på bibliotekernes partnerinstitutioner) skal forskningsbibliotekerne efter min opfattelse involveres mere aktivt i læringsmiljøerne. Det er her, at brugere og biblioteksmaterialer mødes i en dynamisk proces omkring læring, og det er her, at de gode og traditionelle bibliotekskompetencer kan udfolde sig i nye digitale omgivelser. Partner i læring At den biblioteksmæssige andel i læring er blevet overset, hænger nok sammen med, at læring på de højere uddannelser overvejende har handlet om tekstfortolkning. Det fokus har efterladt bibliotekerne uden for læringsdøren, og selvom denne vinkel på universitær læring efterhånden har givet plads for mere kompetence- og anvendelsesorienterende og teknologiinddragende opfattelser af læring, så er den relative afstand mellem universiteterne og bibliotekerne, hvad angår forståelsen af læring, stadig stor.


En af mine hovedteser er derfor, at forskningsbibliotekerne ikke bør satse på tilgængeliggørelse af elektroniske materialer alene, men i langt højere grad være aktive medspillere i brugen af materialerne. Bibliotekerne skal være partnere i læring. Det betyder, at bibliotekaren/informationsspecialisten ikke udelukkende skal have rollen som informationsleverandør og ’tilgængelighedsfacilitator’, men også fokusere på læringsresultaterne. Med andre ord bør bibliotekarerne og bibliotekerne rykke længere ind i informationscirklen og udvide virksomheden fra tilgængeliggørelse af information til også at indbefatte arbejdet med informationerne. Private informationskonkurrenter Denne bevægelse er ikke udelukkende begrundet i teoretiske argumenter omkring sammenhæng mellem e-materialer, biblioteker og brugere. Bevægelsen er formentlig også nødvendig ud fra en økonomisk tankegang, da private udbydere i stigende grad påtager sig opgaven som informationsleverandører. De private vil muligvis kunne agere mere effektivt end bibliotekerne, der ved siden af den mere kommercielle og tekniske opgave også skal bruge ressourcer på at tilgodese en række andre opgaver og forpligtigelser som offentlig kulturinstitution. Dertil kommer ophavsretslige grunde, som stiller spørgsmålstegn ved bibliotekernes vedvarende specialisering i udbud og tilgængelighed. Det kan på denne baggrund blive klart, at læring er den fællesnævner, som gør det muligt for biblioteker og uddannelsesinstitutioner i et tæt samarbejde at klare de teknologiske, organisatoriske og læringsmæssige krav for fremtiden. I den forbindelse vil informationskompetence blive et nøgleord, fordi det er her, at den læringsmæssige

skillelinje mellem den ’egentlige’ læring (den disciplinære læring) og den læring, der almindeligvis forbindes med biblioteket, bedst kommer til syne. Det er derfor et centralt projekt at knytte de biblioteksbaserede informationskompetencer til de universitetsbaserede læreprocesser. Integration og motivation Med det ovenstående in mente er det ikke længere hensigtsmæssigt at betragte informationskompetence som et sæt af færdigheder, som man nødvendigvis skal have (bemærk den løftede pegefinger!). I stedet foretrækker jeg at tale om ’informationsrelaterede aktiviteter’, der uden tvang og ofte uden bevidste forudgående overvejelser knytter sig til andre og mere bevidste læringsrelaterede aktiviteter. De læringsrelaterede aktiviteter danner den overordnede sammenhæng, og de motiverer og giver derved retning og mening for den enkelte. Informationskompetence er i dette perspektiv en læringsrelateret praksis, der er integreret i en anden læringsrelateret praksis, fx det at løse et problem eller studere på et universitet. Integration og motivation er dermed de ingredienser, som giver informationsrelaterede aktiviteter mening, og det er også via disse mekanismer, at informationskompetence får sin læringsrelevans.

Artiklen er baseret på artiklen ”Biblioteker et skridt frem i informationscirklen! Et integrativt syn på faglig og informationsrelateret læring”, som er indleveret til Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling. Artiklen er tilgængelig som fuldtekst via forfatterens IVA-hjemmeside (iva.dk/ve).

REVY2 2013 15


Stort potentiale for Open Access i i professionshojskolerne En ny kortlægning af mulighederne for Open Access til artikler publiceret af professionshøjskolernes medarbejdere i danske og nordiske tidsskrifter viser, at der kan opnås fuldtekstadgang til over 75 % af artiklerne. Cirka halvdelen af tidsskrifterne tillader imidlertid ikke Open Access eller mangler viden om fænomenet. AF BIRGIT TRUELSEN LARSEN, BITL@VIAUC.DK, OG CHARLOTTE GREVE, CHGR@VIAUC.DK, VIA UNIVERSITY COLLEGE

n af professionshøjskolernes målsætninger er, at der skal ske en øget videnudveksling mellem professioner/ erhverv og professionshøjskolernes videnmiljøer. Sektorens forsknings- og udviklingsaktiviteter retter sig således generelt mod uddannelse, professioner og erhverv, eller det, OECD betegner som videntrekanten. Det indebærer bl.a. målsætninger om:

E

I foråret 2012 kortlagde et DEFF-projekt muligheder for fuldtekst-adgang til professionshøjskolernes videnproduktion. Kortlægningen er baseret på 492 artikler, der på daværende tidspunkt var registeret i sektorens videnregistreringssystem, UC Viden.

At tidligere og kommende udviklingsprojekter på både professionshøjskoler og i praksissektoren bliver identificeret og i stigende omfang gjort tilgængelige et fælles, centralt sted.

Professionshøjskolernes videnproduktion er på nordiske sprog Det nordiske sprogområde er helt centralt for de danske professionsfaglige/videnskabelige miljøer i professionshøjskolerne. Derfor var kortlægningens fokus lagt på de danske og nordiske tidsskrifter. Kortlægningen viste da også, at lidt under en tredjedel af tidsskrifterne, der var anvendt af professionshøjskolernes videnmedarbejdere i perioden 20082012, var danske eller nordiske.

At der bliver skabt et overblik over de metoder og værktøjer, der virker, og som skal udgøre fundamentet, ikke blot for uddannelsen af kommende studerende, men også for udviklingen af de nye innovative løsninger.

At der fra centralt hold tages initiativ til fortsat at tilvejebringe ny og relevant viden og nye og relevante værktøjer og metoder. Og at man sørger for at igangsætte et arbejde med at evidensbasere viden, værktøjer og metoder, gerne så aftagerne kan anvende denne viden.

Det er imidlertid en udfordring for professionshøjskolerne, at bibliotekerne inden for sektoren har meget begrænsede licensmidler i sammenligning med universiteterne. En nylig undersøgelse af professionshøjskolernes adgang til digitale e-ressourcer konkluderede, at deres licensmidler udgør 2-3 % af universiteternes (jf. Danmarks Statistik). Endvidere har alumner – som det generelt også er tilfældet på universiteterne – ikke elektronisk adgang til bibliotekernes licensbelagte tidsskrifter. Det er derfor oplagt at arbejde for Open Access til professionshøjskolernes videnproduktion.

16 REVY2 2013

En forklaring er sektorens stærke praksis-sigte. En anden forklaring er, at pædagog- og lærerområdet er det største fagområde i professionshøjskolerne efterfulgt af sygeplejerskeuddannelsen som den tredjestørste uddannelse. Lidt over halvdelen af artiklerne lå da også inden for det pædagogisksocialfaglige område, mens lidt under en tredjedel lå inden for det sundhedsfaglige område. Et bredt publiceringsmønster Der er generelt mange udgivelser på nordiske sprog om pædagogisk-socialfaglige emner, da området har en tradition for at publicere lokalt – ofte også i egne institutioners udgivelser. En helt ny undersøgelse af mulighederne for forskningsformidling i danske tidsskrifter foretaget af Nordisk Institutt for Studier av Innovasjon, Forskning og Utdanning (NIFU) peger ligeledes på, at sundheds- og naturvidenskaberne i højere grad publicerer på andre sprog (engelsk), medens pædagogik og samfundsfagene publicerer på dansk. Når det drejer sig om Open Access viser kortlægningen, at ingen fagområder i professionshøjskolerne benytter sig mere af publicering i Open Access-tidsskrifter end andre. De danske og nordiske artikler i UC Viden indgår i alt fra små foreningsblade til større fagfællevurderede tidsskrifter. Som udgangspunkt for opgørelsen er professionshøjskolesektorens egen definition af et fagligt anerkendt tidsskrift, forstået som et tidsskrift, hvis redaktion arbejder på et analytisk og refleksivt


grundlag. En tredjedel af tidsskrifterne fra kortlægningen er med på autoritetslisten (BFI). Heraf er ca. en tredjedel Open Access-tidsskrifter. Fagligt dækker de et meget bredt område. I alt viser kortlægningen et bredt publiceringsmønster, som afspejler professionshøjskolernes professions-, praksis- og erhvervsrelaterede fokus. Danske tidsskrifters Open Access-politik I en Open Access-sammenhæng er målet for succes fri adgang. Ved kortlægningens begyndelse var der imidlertid kun fuldtekst-adgang til 13 % af artiklerne i UC Viden. Men et langt større antal artikler kan blive tilgængelige. Undersøgelsen viser overraskende, at fuldtekstadgangen til artikler i danske og nordiske tidsskrifter vil kunne øges fra de nuværende 13 % til 42 % for tidsskrifter og 80 % for fagblade, hvis der uploades eller linkes, hvor tidsskrifterne allerede har fri adgang. Der er derfor en udfordring i for professionshøjskolernes biblioteker at rådgive og vejlede videnmedarbejderne til både mere viden og større bevidsthed om Open Access. Et overraskende resultat af kortlægningen var desuden, at Top 10 af de mest anvendte tidsskrifter indeholder halvdelen af artiklerne i danske og nordiske tidsskrifter. Hvis disse tidsskrifter tillod Open Access, kunne der opnås adgang til 77 % af tidsskriftsartiklerne på danske eller nordiske sprog. Det skal være lettere at vælge Open Access tidsskrifter Der er således et stort potentiale for Open Access i professionshøjskolerne. Men skal der ske en forandring mod mere synlighed og vidensspredning af professionshøjskolernes videnproduktion er det nødvendigt at indgå aftaler med udgiverne om tilladelse til parallelpublicering. Det er en udfordring, at langt de fleste danske og nordiske tidsskrifter ikke tillader Open Access – eller ikke har taget stilling endnu. Kun fem af de anvendte tidsskrifter i nærværende kortlægning er registreret i SHERPA/RoMEO med Romeo Grøn eller Blå, dvs. som tidsskrifter, der tillader arkivering af post-print eller udgivers version. Dette tal er imidlertid misvisende, da de danske tidsskrifter enten ikke er registreret i SHERPA/RoMEO eller ikke reklamerer med muligheden for parallelpublicering på trods af, at artiklerne ligger tilgængelige på tidsskrifternes websider. Det fremgår også sjældent af forfattervejledningerne. NIFU’s undersøgelse viser, at 50 af de 86 medvirkende tidsskrifter tillader, at forfatterne arkiverer artikler i åbne institutionelle arkiver. Det indgår som en del af et nyt DEFF-projekt med titlen Support Open Access Publishing (SOAP), der gennemføres i 2013. Her er målet at gøre det lettere for forskeren at vælge Open Access-venlige tidsskrifter ud fra objektive kriterier, herunder også at arbejde for at opdatere SHERPA/RoMEO med tidsskrifter, som er relevante for danske forskere.

UC Viden er professionshøjskolesektorens portal for forsknings- og udviklingsaktiviteter herhjemme. Portalen bygger på PURE og blev implementeret i professionshøjskolerne fra 2010. Tidsskrifterne i UC Viden genereres løbende af brugerne selv. Læs mere på: www.ucviden.dk. Litteratur Line Gry Knudsen et al: Fra professionsuddanner til innovationspartner. DEA, 2012. Kan hentes på: dea.nu/sites/default/files/DEA_21x24_5mm_RGB.pdf. Sivertsen, Gunner og Birger Larsen: Forskningsformidling i danske tidsskrifter: om muligheten for fri adgang til vitenskapelige artikler. NIFU-Rapport, 2012. DEFF-projektet Support Open Access Publishing blev påbegyndt i marts 2013. Læs mere her: projekter. bibliotekogmedier.dk/projekt/support-open-accesspublishing.

REVY2 2013 17


The dybdahl co.

pas Pü bogen! oplysningskampagne fra mellemkrigstidens usa i plakatform med og uden ramme. til dig selv og dit bibliotek billeder, bøger og udstillinger

www.thedybdahl.com


Internationalt syn pA biblioteksledelse Antologien Library Leadership in the United States and Europe kigger ud over landets grænser i indkredsningen af, hvad biblioteksledelse er for en størrelse. Bogen udgør et velkomment indspark i debatten om biblioteksledelse. Af Andrew Cranfield, andrew.cranfield@kvinfo.dk, KVINFO

er findes et væld af bøger om ledelse, men ikke ret mange, der adresserer de særlige udfordringer og opgaver, som nutidens biblioteksledere står overfor. Derfor er det både kærkomment og interessant at læse Peter Hernons og Niels Ole Pors’ nyligt udkomne antologi Library Leadership in the United States and Europe - A Comparative Study of Academic and Public Libraries, der med et internationalt perspektiv for øje og bidrag fra både Storbritannien, Danmark og Norge ser nærmere på netop bibliotekslederskab.

D

Redaktørerne indleder bogen med en kort oversigt over en række forskellige ledelsesteorier og -begreber. Afsnittet fungerer fint som introduktion, for det giver et hurtigt overblik over bogens begrebsverden, og som læser bliver man klædt godt på til at gå videre i bogen, hvor der i første halvdel fokuseres på (biblioteks)ledelse i et geografisk perspektiv, mens anden halvdel undersøger en række specifikke temaer, som er relevante i forhold til det at lede et bibliotek eller en biblioteksinstitution. Hofstede og magtdistance Indledende bruger redaktørerne en del sider på at beskrive den hollandske sociolog Geert Hofstedes forskning i nationale kulturer. Det er yderst relevant. Især fordi det fungerer som udgangspunkt for en analyse af organisationer og institutioner på tværs af landegrænser – også selvom Hofstede ikke længere kan siges at udgøre et decideret cutting edge på området. Hofstedes forskning viser, at det han kalder ’magtdistance’ generelt er lav i det danske samfund, og at den afspejles i relationen mellem ledelse og medarbejder i den danske bibliotekssektor. Det billede kontrasteres i det engelske bibliotekssystem, hvor magtdistancen er langt højere, Og hvor der anvendes mere kontante ledelsesværktøjer med fokus på blandt andet den overordnede strategi frem for medarbejderudvikling. Hofstedes tanker om organisationer på tværs af lande kan sagtens kan bruges til at forklare forskelle i biblioteksledelse i USA og Europa, men der er god grund til at tro, at der er tale om generelle og ikke specifikke organisationstendenser, som reproduceres i bibliotekssektoren.

Min egen – og helt uvidenskabelige – erfaring fra den internationale biblioteksverdenen peger på en høj grad af ’bibliotekskonsensus’ og enighed om vejen frem blandt lederne, selvom de ledelsesværktøjer, som den enkelte leder tager i brug, givetvis er meget forskellige. Brug for nye ledertyper Bogens anden del retter blikket mod de temaer og udfordringer, som i større eller mindre grad er hverdag for alle biblioteksledere på tværs af landegrænser og institutionstyper. Temaerne bringes i spil på baggrund af den verdensomspændende økonomiske krise og de faldende bevillinger – og ikke mindst den teknologiske udvikling, som tvinger både folke- og forskningsbibliotekerne til at skifte kurs. De nævnte udfordringer gør det nødvendigt at ledere i højere grad fokuserer på change leadership, team- og gruppedannelser (socialization) og på brug af diverse evalueringsværktøjer og præstationsmålinger (jf. kapitel 12 – ”Library Impact and Outcomes Assessment”). Med antologien har Hernon og Pors udgivet et udmærket bidrag til debatten om lederskab i bibliotekssektoren set i et internationalt perspektiv. Bogen kan med fornøjelse læses af hjemlige biblioteksledere – ikke som en manual for ’how to run my library’, men som udgangspunkt for refleksion over egen praksis og ledelsesudvikling. Library Leadership in the United States and Europe - A Comparative Study of Academic and Public Libraries. Peter Hernon, Niels Ole Pors (red.). Libraries Unlimited, Incorporated, 2013. ISBN 9781610691260

In memoriam Under læsningen af denne bog fik jeg den meget sørgelige meddelelse, at Niels Ole Pors var afgået ved døden. Jeg kendte Niels Ole som undervisningsleder på den daværende Danmarks Biblioteksskole, fra jeg begyndte på studiet helt tilbage i 1988, og senere som kollega på Institut for Biblioteksudvikling i perioden 2000-2002. For mig har Niels Ole i høj grad været en af de profiler, som har været med til at tegne Biblioteksskolen indadtil og udadtil. Han bidrog til at bevare en tæt forbindelse til sektoren med en lang række undersøgelser, som medvirkede til at skabe og udbygge relationen mellem teori og praksis. Niels Ole havde humor – ofte med kant – og mod til at sige sin mening. Han vil blive savnet som en meget væsentlig del af den danske bibliotekssektor. ACR REVY2 2013 19


BIBFRAME – i MARC-formaternes afloser? Library of Congress har igangsat et initiativ, der for alvor skal løfte bibliotekernes kataloger og databaser over i den webbaserede verden. Initiativet hedder Bibliographic Framework Transition Initiative – eller blot BIBFRAME. SUSANNE THORBORG, st@dbc.dk, DBC A/S, CAMILLA RIIS PETERSEN, crp@kulturstyrelsen.dk, Kulturstyrelsen OG LEIF ANDRESEN, lea@kulturstyrelsen.dk, Kulturstyrelsen

H

vad går BIBFRAME ud på? Og hvilke perspektiver det har set med danske øjne?

BIBFRAME-initiativet har til formål at forny den måde, vi betragter og håndterer bibliografiske data, for derved at bringe bibliotekernes kataloger og databaser i samklang med alt det andet, der findes på nettet. Det er derfor et eksplicit krav, at afløseren for MARC-formatet skal understøtte åben dataudveksling mellem bibliotekerne og det omgivende samfund ved at basere sig på generelle og alment anvendte webteknologier. BIBFRAME-initiativet omfatter flere elementer: • •

En konceptuel model for bibliografiske data og andre data, der indgår i bibliotekernes, museers og arkivers kataloger og databaser En metode til indpakning af disse data – dvs. formatet BIBFRAME

En teknisk indkodning i RDF, som er W3C’s format for dataudveksling

En række redskaber der skal bane vejen for transitionen fra MARC til formatet BIBFRAME-RDF

Den konceptuelle BIBFRAME-model beskriver en bibliografisk ressource som en række entiteter, der er forbundet med hinanden via veldefinerede relationer – altså ganske samme tankegang, som kendes fra bl.a. formaterne FRBR og de nye katalogiseringsregler, RDA (Ressource Description and Access), som skal afløse AACR2. Modellen illustrerer BIBFRAME’s konceptuelle model. BIBFRAME-formatet er den konkrete indpakning af data i den nye RDF-datamodel – dvs. navngivning og definering af klasser og relationer mv. BIBFRAME har udviklet en række værktøjer, der skal give en bredere kreds mulighed for at afprøve

20 REVY2 2013

datamodellen og formatet. De værktøjer, der er tilgængelige, er naturligt nok fokuseret på transition af MARC21-formaterede data til BIBFRAME-formatet. Bag om initiativet Library of Congress annoncerede BIBFRAME-initiativet i maj 2011 og opfordrede samtidigt interessenter fra biblioteksverdenen til at give feedback på og bidrage til initiativet via en diskussionsliste. Det daværende Styrelsen for Bibliotek og Medier reagerede umiddelbart med tilslutning til initiativet. En række især amerikanske biblioteksfolk bidrog ivrigt til diskussionen på listen, men der kom imidlertid ikke for alvor skub i sagerne, før Library of Congress indgik en samarbejdsaftale med firmaet Zepheira. Det fremskyndede processen i så høj grad, at der allerede i slutningen af november 2012 lå et udkast til en overordnet model klar. I begyndelsen af 2013 publicerede Library of Congress sitet bibframe.org, hvor det er muligt på forskellig vis at teste og evaluere modellen, og hvor der er publiceret et vokabular, findes værktøjer etc. Der er stadig langt fra tale om et færdigt produkt, og initiativet udvikles og tilpasses fortsat. Danske perspektiver Fra dansk side er det meget væsentligt, at vi ikke blot ser interesseret til, men også bidrager til udviklingen og sikrer en ægte international løsning. Det vil ikke være ønskværdigt at lave en dansk BIBFRAME-variant. Tværtimod bør vi anvende BIBFRAME fuldt ud. Vi vil formentlig i lighed med mange andre lande anvende nogle lokale supplementer for at kunne afspejle f.eks. danske emneord. Der er meget spændende perspektiver i BIB-FRAME, da det giver mulighed for at åbne bibliotekernes baser og kataloger for verdenen uden for biblioteksdomænet ved at migrere til generelle webteknologier. En konsekvens af dette er at flytte den fælles formatmæssige platform fra danMARC2 til BIBFRAME indenfor en overskuelig horisont. Men det hører med, at BIBFRAME er i sin vorden, og det er klart for tidligt at tage konkrete beslutninger. Det er f.eks. vigtigt, at registreringer af det fysiske materiale kommer med over til BIBFRAME. Det betyder konkret, at den først fremlagte model skal justeres for at kunne håndtere sammensatte værker.


Der foregår mange forskellige diskussioner på BIBFRAME-listen. En af disse handler om, hvorvidt der fortsat skal være MARC inden i bibliotekssystemerne. Efter vores opfattelse er svaret klart nej. Her er tale om et grundlæggende skifte fra poststruktur, som basalt set afspejler kartotekskort, til en moderne relationsbaseret struktur, som ikke gentager information, men bruger den som i forvejen findes på nettet. Det forberedende arbejde Uanset om det ender med et fuldstændigt dansk formatskifte eller ej, vil vi i ikke fjern fremtid skulle kunne udveksle danske data i BIBFRAMEformatet. Så selvom vi ikke står lige foran en fuld implementering, er der god grund til at gå i gang med de nødvendige forberedelser. Vi har herhjemme en base af adskillige millioner danMARC2-poster, som er indtastet og brugt til søgning i mange år. En overvejelse om et formatskifte er derfor en passende anledning til at se nærmere på både format og brugen af det.

data på fornuftig vis. Der bør også foretages en række tekniske afprøvninger, der kan afsløre, hvilke systemmæssige konsekvenser og omkostninger, vi herhjemme vil stå overfor ved et formatskifte. Danmark skal med på vognen Bibliotekernes data udgør en unik skat i form af velstrukturerede og pålidelige (kontrollerede) data – i modsætning til mange af de kilder, bibliotekernes potentielle brugere i højere og højere grad anvender ude på nettet. Hvis bibliotekernes guld fortsat skal komme brugerne til gavn, er det derfor nødvendigt, at bibliotekernes data har en form, der gør at de kan indgå i nye sammenhænge på nettet. Det er vores vurdering, at BIBFRAME bliver grundlaget for den fortsatte katalogudvikling i store dele af biblioteksverden og måske også udenfor denne. Men der er stadig et stykke vej til en stabil version. Derfor skal vi følge med, analysere konsekvenserne og dermed forberede en senere beslutning. Vi skal ikke i Danmark være ”first movers” – der skal være sikkerhed for en bred international udvikling, som vi fra dansk side skal være med i.

publisher creator

Work

hasinstance

Instance

publishedAt

subject format

Kulturstyrelsen og DBC er derfor i gang med at forberede et analyseprojekt. Et af formålene hermed er, at vi ikke kritikløst migrerer dele af MARC-formatet, der i realiteten ikke anvendes. Projektet vil indeholde (mindst) fire elementer:

BIBFRAME er udtryk for et skifte i opfattelsen af registreringsopgaven fra posten til en atomiseret og åben model. I 1996 da vi i Danmark traf den endelige beslutning om at igangsætte danMARC2 og ikke afvente IMARC (som blev til MARC21) var det med en konsensus om at der ikke skulle laves en danMARC3.

Delfeltanalyse for at vise hyppighed i anvendelse

Analyse af redundans af felter/delfelter i danMARC2

Analyse af søgninger: hvad søges der på

Yderligere oplysninger kan søges her:

Hvilke delfelter præsenteres for brugerne

Bibliographic Framework Transition Initiative www.loc.gov/marc/transition

Vi vil tage udgangspunkt i DanBib og bibliotek.dk, men især for søgning vil det også være relevant at inddrage lokalsystemer. Ud over analysen af danMARC2, vil der også være andre forberedelser, det vil være fornuftigt at påbegynde. Efterhånden som syntaksen for BIBFRAME-formatet bliver fastlagt, skal det testes, om det er muligt at mappe danMARC2

Det er der ingen grund til at ændre. Nu er muligheden for vi kan hoppe med på vognen i forhold til den internationale udvikling tilstede, og vi kan samtidig få mulighed for at påvirke processen.

BIBFRAME Model Overview bibframe.org BIBFRAME@LISTSERV.LOC.GOV listserv.loc.gov/listarch/bibframe.html Resource Description Framework (RDF) www.w3.org/rdf

REVY2 2013 21


Konference 30.-31. maj 2013

Brugerstyret Indkøb og Fjernlån Så er det igen ved at være tid for FORFRAs Fjernlånskonference. I år bliver den afholdt d. 30.-31. maj og – som altid – på Hindsgavl Slot. I år har vi valgt at bruge temaet ”Brugerstyret indkøb og Fjernlån” og har mange spændende ting på programmet. Vi har søgt og fået penge til at invitere Suzanne M. Ward fra Purdue University i Indiana, USA. Nogen vil måske kende hende fra Den Nordiske fjernlånskonference i Island sidste år. Hun vil holde foredraget ”Silent Partners in Collection Development”, som i korte træk handler om brugerstyring vs bibliotekarstyring. Derudover har vi en buket af danske foredragsholdere, som hver især vil give deres bud på, hvordan den brugerstyrede verden ser ud. I år vil vi - som noget helt nyt - forsøge at arrangere en bådtur på Lillebælt torsdag eftermiddag FORFRA (Forum for Fjernlån, Reference og Accession) garanterer for en spændende konference og vi håber at se rigtig mange. Deltagerpris: Early Bird indtil 30. april DF-medlem kr. 3950 Andre kr. 4350 Fra 1. maj DF-medlem kr. 4100 Andre kr. 4500 Bemærk at tilmelding er bindende, men man er velkommen til at sende en anden fra sin institution såfremt man bliver forhindret. Dog skal df@statsbiblioteket.dk adviseres.

Torsdag 30.maj 9.30 Ankomst og kaffe 10.00 Formanden byder velkommen 10.15

Suzanne M. Ward Head Collection Management, Purdue University Libraries:   Erfaringer med Patron‐Driven Acquisitions.

11.15

Poul Erlandsen Førstebibliotekar, Det Kongelige Bibliotek: Købe, reservere, fjernlåne? KB/KUBIS erfaringer med serviceforbedringer i materialeforsyningen

12.00 Frokost 13.00 Afventer oplægsholder: Erfaring med brugerstyret indkøb på folkebibliotekerne 13.30 Christine Bødtcher-Hansen Direktør, Forlæggerforeningen, Forlagsbranchens udspil til fjernlån af e-bøger 14.15 Inger Andersen Bibliotekar, Vejle Bibliotek: Folkebibliotekernes erfaring med e-bøger 14.45 Kaffe 15.15 Gruppearbejde: Fjernlån af e-bøger 16.00 Plenum 17.00 Sejltur på Lillebælt 19.00 Middag Fredag d. 31. maj 9.00 Leif Andresen Chefkonsulent, Kulturstyrelsen: Om ”Nye retningslinjer for fjernlån” og kørselsordningen 09.45 Kirsten Larsen Produktchef og ansvarlig for bibliotek.dk, DBC: Det nye bibliotek.dk 10.15 Kaffe 11.00

Leif Andresen Chefkonsulent, Kulturstyrelsen Sammenhængende adgang til digitalt materiale og andre bibliotekstjenester: CULR og SAOU

11.30 Helle Brink Akademisk medarbejder, Aalborg Universitetsbibliotek, Fjernlån og elektroniske ressourcer. 12.00 Frokost 13.15    Bussen afgår mod Middelfart station                   22 REVY2 2013


Temadag 7. maj

”Just in case” til ”just in time” Forum for E-ressourcer arrangerer en temadag på Diamanten 7. Maj 2013, kl. 9.30-16. Hvordan får vi enderne til at nå sammen, når efterspørgslen og priserne går den ene vej, og budgetterne den anden?Hvordan optimerer vi processen med at skaffe brugerne det, de efterspørger, i en fart? 09.30 Ankomst og kaffe 10.00 PDA i praksis Ingbritt Butina og Kira Stine Hansen (KB/KUBIS) 11.00 Novo – fra licens til pay-per-view Henning Nielsen (Novo) 11.30 Udini præsenterer sig selv som “the worlds’s article store” – hør Eric Van Gorden (Proquest) fortælle, hvad der gemmer sig i det 12.00 Frokost 13.00 Fra Big deals til PDA. Er det forlagene eller brugerne, der bestemmer, hvad vi køber ind? Jill Taylor-Roe (Newcastle University) 14.30 Kaffe 15.00 Skift fra bibliotekssamarbejde til kommerciel artikellevering Jens Damm Fledelius (DTIC) 15.20 Nem adgang til viden for alle borgere - Bibliotek.dk og Videnskabelige artikler Søren Ærendahl Mikkelsen (SB) 15.40 Tak for i dag Deltagerpris: 800 kr. for medlemmer og 1.050 kr. for øvrige. Tilmelding på dfdf.dk

Temadag 21. oktober 2013

Sociale medier og deres rolle i akademisk praksis Hvordan bruger forskere og undervisere sociale medier i deres akademiske arbejde?Er de sociale medier forskernes og undervisernes nye personlige bibliotekar?

Hvordan kan bibliotekerne udvikle sig for også fremover at spille en væsentlig rolle i formidling af viden? Kan/skal vi nyfortolke informationskompetencebegrebet, hvis sociale medier bliver et centralt redskab for vores studerende, forskere og undervisere til at finde viden? Det er nogle af de spørgsmål, vi vil diskutere på en temadag om sociale medier og deres rolle i akademisk praksis. Keynote er Martin Weller, der har skrevet bogen: The digital scholar: how technology is transforming scholarly practice, 2011 Tidspunkt: Mandag d.21 oktober kl. 10.15-16 Sted: VIA University College, Campus Aarhus N, Hedeager 2, 8200 Aarhus N Temadagen er arrangeret af DFs Forum for Brugeruddannelse og du kan se mere om Martin Weller og finde links til hans bog på Forum for Brugeruddannelses Linkedin-gruppe.

REVY2 2013 23


DF sekretariatet Statsbiblioteket Tangen 2 8200 Århus N

den delte mening den dendelte deltemening mening den delte mening

Fra baglinjen

Yes We Cankaffen bedre DEFF Smager –er bidrage til at skabe ny v kst! The final cut? Are you DEFF? Tre forendEns pris? licenser i enmere Elsevier-kop? E aF PeTer FloDin, PeFl@PhmeTroPol.DK, ProFessionshøJsKolen meTroPol Af Harbo, Jacob-Steen Madsen, Peter Flodin og Claus Vesterager Pedersen AFKaren ThOMAS KAARSTED OG RENé af eRlaND kolDiNG NielSeN, DetSTEFFENSEN koNGeliGe AF NILS ThIDEMANN, NT@AUB.AAU.DK, AALBORGBiBliotek UNIVERSITETSBIBLIOTEK

r nedskæringerne i fag-, forsknings- og

uddannelsesbibliotekerne I DEFF undrer man sig permanente? Kulturstyrelsen har antydet, at ogunder Bibliotekerne ser ud til at FagDanmarks Elektroniske Har man besøgt Atira A/S –komme nyt styrelsestilbud: Kulturarv højlydt over den skepsis, som et langvarigt økonomisk pres, så lad os man fremover primært ser DEFF Forskningsbibliotek lancerede i udvikleren af Pure – i Aalborg ved er ikke blot mindesmærker og holde op med at jamre og tage udfordringen forskningsbibliotekerne udviser som forum for indgåelse af op. etat foråret strategi 2012-2016. man, de fremragende genstande iserverer museumsmagasiner. over forsin den senesteen DEFF-strategi DEFF-strategi. licensaftaler. Vi er af ikke uenige i, at Bibliotekerne bliver her bedtikke om kaffe. Bønnerne er kvalitet, Af Peter Flodin pefl@phmetropol.dk Biblioteksområdet erhøj fortsat .Hvorfor Hvorfor skulle bibliotekerne ikke skulle bibliotekerne DEFF skal håndtere licensaftaler, at råbe erhvervslivet op. Det tegner nøje afmålt, og kaffen er vanskelig centralt og bør stå stærkt. kunne understøtte virksomhederne På DF-årsmødet i september fremlagde jeg remen vi mener bestemt, at DEFF til at blive noget af en udfordring. sultaterne af en brugerundersøgelse rettet at afslå. Servicet er til gengæld en mod med support og services? Pr. 1. januar blev de separate styrelser FFU-bibliotekerne. Den gav – med lodder har potentiale til mere. Måske skulle bibliotekerne råbe og mangfoldig oplevelse, hvor man trisser – et rimelig billede af, Kulturarvsstyrel sen, præcist Kunststyrelsen og hvordan IDEFF DEFF’s programgruppe harder vi med var udblik til det står til i Biblioteker Danmark, op? præsenteres for vidt ligesom forskellige Styrelsen for ogDMedier lagt Påstor Danmarks Forskningsbiblioteksforenings forundring læstUSA bagsiden af seneste Storbritannien og for at se,det hvad bibliotesammen til én under navnet Kulturstyrelsen kopper. Dette forhold bringer én i kerne hér gør i disse nedskæringstider vinterinternat februar var DEFF kompetencer og ventede nummer af iREVY. I marts præsenterede sin op længe (KS) og har siden skullet bygges nærmest et dilemma. Skal man vælge kompetenceudvikling i fag-, forskningsogen kop strategi Uffe Elbæk og enbrufra grunden både organisatorisk og mentalt. Ser manfor påkulturminister den budgetmæssige fordeling, Vi synes, det er rigtig ærgerligt, at de store uddannelsesbibliotekerne på dagsordenen. bred kreds af erhvervslivet. fra JAVA, DSU eller AaB? gerLEGO, vi i FFU-bibliotekerne færre Den nye styrelse skal lige finde sineressourcer ben og på danske forskningsbiblioteker endnu engangmaEt af højdepunkterne var således en personale og mere på drift og elektroniske har desuden inviteret samarbejdsparterne Direktøren selv sværger til sin OB-som stiller sig traditionelle skeptiske over for den strategi, Ud over ydelser som som især input specialbiblioteker og profespræsentation af rapporten ”Hvad venter tilterialer, at komme med i form af vi ønsker og kop, ogharden erdevist slet ikke til deling! DEFF vedtaget vedrørende support og sionshøjskoler sidste par år har prioriteret informationsadgang, undervisning, på? Kompetenceudvikling på bibliotekerne er forventninger. Fair nok. højt. Samlet vi de samme virksomheder. midler service til småhar ogog mellemstore forskningsstøtte -formidling, så er som det for to mangfoldig”.

år siden, detselv betyder, at viindsatsområdet ikke fået komPointen at om kaffen er har af høj store dyr er, iog åbenbaringen nu Helt grundlæggende må man naturligvis samt pensation for den almindelige prisstigning Skepsis fremmer ikke ligefrem samarbejdet, kvalitet, så påvirkes selve kaffeoplevelsen ”Innovation & har erhvervsfremme”. Området Kompetenceudvikling erfingeren helt nødvendig for forvente, at KS på på pulsen for de relative høje stigninger de elektroniogden helt kop konkret vanskeliggør af den serveres i, skepsissen og jeg skal om at bibliotekerne levere bibliotekernes I rapporten anvises en ske tidsskrifter. ihandler, forhold til fremdrift. Kulturministe riet skal og arbejdet med at indfri ambitionerne om, indrømme, at der findes kopper i Atiras services til private virksomheder enten række konkrete strategier og værktøjer til handling. Kommunernes Landsforening, hvilket i direkte at fagog forskningsbibliotekerne kan Universitetsbibliotekerne harvæksthuse, desuden måtte opkøkkenskabe, som jeg helst vildigitale undgå. eller gennem regionale Blandt andet udpeger den en afgørende dag primært vilf.eks. sige omkring den forudsætning sige og dette – samt tendenserne understøtte virksomhederne med i og skalkollegaer,

innovationsnetværk og KS’ -miljøer. for, at reel kompetenceudvikling kan finde sted: udvikling. Det vil være opgave budgetfordelingen –I er samme, som Nyheden opkøbet blev medvirker godopleves support og om services. detdet hele taget Det skalandre være muligt at sætte teoretisk efterog at understøtte, at departementet (og i de lande. Alligevel har FFU-bibliotegrund modtaget medom, blandede forskningsbibliotekernes skepsis Ingen væreati tvivl atsamme detbestemt er følelser. en kerne kan formået depå services og kulturministeren) er klædt mht. digital videreuddannelse i spilbevare i praksis. Bibliotekerne For første fordi Pureatover en skal ikke befordrende på DEFF-strategien, væsentlig samfundsopgave understøtte dendet samme kvalitet. infrastruktur og retrodigitalisering både i udfordres i forhold til egne strategiske prioriteringer, næsten 10-årig periode er udviklet som Kulturministeren i øvrigt har udtalti tæt innovation og erhvervsfremme. Spørgsmålet en national og international sammenhæng. og hvis udvikling skal drive praksis, skal der handles tildanske 2012 eruniversiteter delte. Nogle bibliosamarbejde med sig positivt om med ordene ”en digital erForventningerne så, om fagog forskningsbibliotekerne har KS må mener, også have fokuspåpåtværs denbliver nationale og satses – og meget gerne af branchen. teker at budgetterne uændrede, og forskningsbiblioteker. Det synes andelsbevægelse”.

en rolle at spille? digitale infrastruktur biblioteksog skære mens andre forventer igen skal skulle således vemodigt atfor afhænde Pure til en vil i så fald ske på driften ogmener på personed. Det Og netop hvad kompetenceudvikling angår, kultursektoren, herunder forholdet til ikkePt. arbejder programgruppe D ellers DEFF har analyseret de mest relevante aktører multinational koncern.erFor det andet ertil, at nalet. I nedskæringstider der en tendens vi, at DEFF – både før og nu – spiller en særdeles stor statslige aktører som Dansk Biblioteks Center. målrettet på at gennemføre en række atfast samarbejde med. vifor biblioteksuniversitetsbranchen vii iDEFF-bibliotekerne bibliotekerneogholder i “core services” rolle i kompetenceudviklingen i vores biblioteker. projekter, som skal resultere I en i øvrigt velskrevet analyserapport fra ikke bruger ressourcer påi nogle ITElseviers og gode udvikling. jo udmærket bekendte med Etogandet fokusområde er rettighedscases i forhold til levering af services til Damvad A/S. På policy-niveauet identificeres produkter, forretningsmodeller og problematikken og -udviklingen, hvor forskerparker, innovationsmiljøer oghave Erhvervsstyrelsen for Teknologi prispolitikker – og Rådet kan dermed

Det er en farlig tendens, da vores brugere (særligt de digitale indfødte) De vil kræve nye teknolovalgte cases skal vise, hvad der præcist skal erhvervsfremmesystemet. Iværksættelsen afdigitaliserede DEFF sidst i 1990’erne betød styrkelseHvad af it-infrastrukturen i dennok. gier ogog nye løsninger. Ogen og Innovation somafdække primære samarbejdspartnere. jo er fornuftigt leveres, dehvilken skal virksomhedernes ogtilafklare mulige indsatsen skal sigte på, at der kan skabes øgetbehov adgang digital information, anelser om retning såvel samarbejde som prismodel kan samlede forskningsbibliotekssektor. DEFF fordrede samarbejde omkring løsninger, og udvikler vi ikke noget nyt, så gør andre det for Men kæden hopper af, når de potentielle modtagere af bibliotekernes forretningsmodeller. herunder kulturarven efter 1870, hvilket vil betyde, at der skal tages enydelser række tage. os. samarbejde på tværs af sektoren skulle udløse synergi og skabe innovative og effektive identificeres. politiske initiativer, bl.a. for at løse de finansielle problemer, der tårner sig op. løsninger for biblioteksbrugerne. ViVidet mener, at vi her står med enunder enestående mulighed for fag-til ogat være Atira ifølge Elsevier 10 år udviklet Pure På punkt står vi faktisk ipå stampe. vilhar blive udfordret fra andre områder, alle ruDer peges på private virksomheder, regionale væksthuse, innovationsnetværk, forskningsbibliotekerne. De valgte cases kan for det første vise, der her kan verdens bedste og vi skalatsom tineopgaver vil forskningsinformationssystem, blive erstattet, og derfor skal vi DEFF-samarbejdet skabte rammerne for løsninger omkring it-infrastruktur, men ogsåhvad vi innovationskonsortier og innovationsmiljøer. Men det er ikke tydeligt, være fremtidigt marked, bibliotekerne kan slå til ogtil levere services, opfinde noget EKSTRA – hvor og dette ekstra ersynlig forDet eretindlysende, at DEFF stadig skal og ikke nedprioriteres, og danske Pure-brugere være stolte af være at have bidraget denne succes. omkring informationsforsyning og -services. DEFF har desuden bidraget til skabelsen af en skelligt for institution til institution. skalforforudsætninger levere. Der tales blandt andet ekspertsøgninger og detden andet gøres detrespekteres, tydeligt, atgodt bibliotekernes services er væsentlig dens skal indtil der evt. noget andetat i Bringer nye situation nogetom med sig?besluttes Ja, og detbibliometri. erenoplagt, udviklingskultur iværksættelse af støtte tilhovedinteressenter. en lang række udviklingsprojekter bidragsyder tilved at fremme væksten iog Danmark. samarbejde med de uden for KSogstående Meni koblingen måskebaseret er der ertror mange nye perspektiver udviklingsmuligheder Jeg på partnerskaber, nye teknologier samt Ved lanceringen blev det oplyst, at cirka 2/3-dele af alle private virksomheder på partnerskab og inddragelse af medarbejdere fra forskellige biblioteksog læringsmiljøer. der behov for vores enogrevision her,24/7 bl.a.viapåvores licensforhandlingsområdet? I forhold mellem Pure Elseviers SciVal-suite. Det er dog for tidligt at pege servicere brugere E-lii at Danmark findes inden for servicesektoren, som anvendt Målet være at hæve overliggeren (underliggeren), såbenytter virksomhederne Også det må internationale arbejde gennem Knowledge har udmøntet sig i konkret til bibliotekssektorerne er der nok også behovExchange for etikke kritisk på rådsog braries. Det traditionelle bibliotek eridégenereringen under pres, på konkrete synergieffekter, men erblik allerede i gang, forskning. Forskningsbibliotekerne er til gengæld storleverandører af udnytter den allerede genererede viden (information) og bliver videndeling ogallerede kompetenceudvikling. og vi ser nu at flere biblioteksrum bliudvalgsstrukturen. lyder det. grundforskning, stort kun medicinalbiotekbranchen. mere konkurrencedygtige. I denefterspørges optik bliverafstrategien ogog dermed ver omdannet tilder studiemiljøer. Partnerskaber Programgruppestrukturen har med inddragelse af en lang række af eksperter serstyrelse vi allerede i dag, mit eget bibliotek indOg som deskal i øvrigt klarer fint selv at skaffe sig. forskningsbibliotekerne tilen en af samfundets ’vækstmotorer’. En være driftsorganisation for løsning af operationelle Udviklingen afikke Pure har de senere århar trukket i retning af inden for de gået en samarbejdsaftale med UCC om fælles givne områder entil særdeles aktiv i udmøntningen af DEFF strategien, og der opgaver. De været skal enten allokeres tilforskningsadministrationerne nationale kulturinstitutioner ellerved i udbud. systemudvikling støtte forkraft biblioteksservice, ogrække flere steder i landet erskal in-være En strategi skal ikke svare på alt. Men den sandsynlig På flere universiteter er samarbejdet med erhvervsvirksomheder en styrke, eruniversiteterne, blevet igangsat en lang udviklingsprojekter, som har muliggjort, at bibliotekerne Og man skali nok gøre sig klart, deher institutioner, der forventes at være og navnlig medatudvikling af projekt/funding-modellen stitutioner gang med atstår bygge, og er det eller attråværdig, og det ikke fuldstændig klart, hvorfor fag- og det vil afgjort være i universiteternes interesse, at vi som forskningsbiblioteker i og tæt samspil med brugerne har kunnet skabe innovative løsninger og værdi for indholdsleverandører, vil være beslutningsde kommende moduler ”Award Management” ogdermed ”Research oplagt at samle kræfterne ommed den ioptimale løs- og infrastrukturen. forskningsbibliotekerne skal engagere sig i området. Og hvad vi skal levere. bidrager til at underbygge dette samarbejde. Helt konkret mærker vi et pres uddannelsesog forskningsinstitutionerne Danmark. ning af biblioteksopgaven. Intelligence” – og derfra er der iikke langt til Spotlight, Experts og de Book-en-bibliotekar for de danske virksomheder? fra forskerne om at kunne tilbyde adgang til informationsressourcer samt KS forventes også at give opbakning til en samlet dansk koordinering og øvrige SciVal-produkter. Men det er næppe FFU-bibliotekerne og og At forestille at DEFFnok. kun give deresservicetilbud moderinstitutioner værdi bidrage tilsig, informationssøgninger tilbibliotekerne dei internationale eksterne samarbejdspartnere, som der infrastruktur i relation tilbør/skal udviklingen som f.eks. Hvis virksomheder efterspørger noget, så på er den det biblioteksvirksomhed, kurateret viden. Men deresprivate ansatte skal være proaktive ogforenklet bruge tegnes kontrakter med. i Europeana, forhold til licensindhold, er derfor et noget syn hvis indhold nødig skulle blive en afspejling den asymmetriske Spørgsmålet ermed selvfølgelig så ivirksomheder hvilket omfang, vi somikke danske denne kraftige omkostningsreduk95 % afperiode alle små og mellemstore vil samtidig udvikling, erkan iude gang på retrodigitaliseringsområdet, præget somansætte den som foregår i der praksis på vores fag-, forskningsog uddannelsesbiblioteker. Pure-brugere påvirke den fremtidige udvikling? Elsevier harer af tioner til at vise, hvad vi kan. Måske på en helt akademikere, og så påhviler det bibliotekerne at afkode data. Og samtidig Endelig skal nævnes, at programgruppen er i kontakt med American Library manglende prioriteringer. meldt ud, at end det ivil ske som skal opretholdes som et andenfor måde dag, hvor vi hidtil. godt nokAtira har bebetale det. Association og Special Library Association i USA. Begge associationer har DEFFs udviklingsprojekter er ikke alene en betydelig kompetenceudviklende vist, viudviklingsmiljø kan samarbejde både i og uden sekstærkt i Aalborg, ogfor den nuværende udviklings- og givet os eksempler på universiteter i USA, som med stor succes supporterer Ud fra internationale erfaringer kan sammenlægningen give Det Kongelige og vidensskabende i bibliotekerne. DEFF faciliterer gennem projekter og toren, udvikletfaktor nye forretningsområder samarbejdsform skal De(med sidste par år harløber detover pågået Den gode midt irespekteres. al forskellige denne mismod er, at strategien 4 år.for private virksomheder med – med succes Bibliotek ognyhed andre anledning tilsamarbejde bekymringer. Biblioteksvæsenet erhvervslivet), vist, at vi er deninformationsservices primære programgrupper ogsåsamt videndeling og på tværs af læringsmiljøer tilskal gavnfortsat for iInden et paneuropæisk samarbejde, hvor vi har sparret med tyskerne, for den periode kan det pågældende DEFF-indsatsområde, som kilde angårforretninger information ogikke formidling. virksomhedernes til følge (University of fra Maryland og Johnshar en være et hvad fokusområde, og der må ske en glidning denne sektor uddannelse og forskning i Danmark. englænderne, svenskerne, og forhåbentligt bliver det også– frisktiltilgang til finnerne, sagen, måske have undersøgt – ellererligefrem have opfundet Hopkins to af eksemplerne). over deUniversity andre, isærermuseumssektoren: Kulturarv ikke blot jordfaste sådan i fremtiden. Men den sidste budgetreduktion er ikke lavet nogle plausible modeller og ydelser. Vi anbefaler derfor,og at DEFF fremover fortsætter som et stærkt og dagsordenssættende mindesmærker genstande endnu, og vi skylder os selv,i museumsmagasiner. vores medarbejDEFF-strategien skal nu ud til alle involverede. I fælles den proces er derogbrug for, samarbejdsorgan –mindst og atkommer DEFF ikke udelukkende bliver licenskontor dermed dereverden og vores brugere at jamre Hvad detikke påser sigt at imidlertid koste os,lidt eret et godt spørgsmål. Men Som ud lige nu, måtil det være tilladt at tvivle på nye at nøglepersoner fra DEFF og de store institutioner går forrest, så den Var det en god ide at slå de tre styrelser sammen? Det var ikke en beslutning, en slags informationsudbyder på linje med kommercielle agenter. Der skalmellem ikke herske mindre –Elsevier og tage udfordringen op. de Lad os lykkedes med visionerne omkring integrationen efterspørgslen. Og set i lyset at i hvert faldindflydelse universitetsbibliotekerne strategi kan sive ned i alle organisationer. Der er brug for, atErfaringerne alle aktører institutionerne var inddraget iaf,endsige havde på. fra lægge noget ekstra på. tvivl om, at det ene ikke bør udelukke det andet, og vi anbefaler da bestemt, at DEFF iogså Pure og SciVal, kan det vise sig atsåvære prisen værd. skal fokusere påtager moderinstitutionen, virker det ikke logisk at opdyrke et DEFF-sektoren den nye DEFF-strategi til sig og reflekterer over, hvad Norge og England taler imod, men lad os pt. lade tvivlen komme tiltalte til har de rette kompetencer på plads til at håndtere licenserne. ufinansieret serviceområde, hvor der vil være en meget tvivlsom afsætning. den betyder for begynder os, hos og hvordan vi kan bidrage til, at strategien realiseres. gode. Processen med fremover inddragelse af samarbejdspartnerne. Mon kaffen Atira kan serveres i en Elsevier-kop? Peterikke Flodin er bibliotekschef på ProfessionsI så fald vilDelte jeg være imødekommende overfor den – så længe den Debatér Den Mening på www.facebook.com/dfbib Metropol. I højskolen programgruppen arbejder vi hårdt på at vise, at dette er et område som fagfortsat er smagfuld og afbåde høj kvalitet. Thomas Kaarsted er formidlingsog kommunikationschef Syddansk og forskningsbibliotekerne KAN og SKALpåbidrage tilUniversitetsbibliotek for at skabe ny Erland Kolding nielsen er direktør for Det Kongelige Bibliotek René Steffensen er formand for Forskningsbibliotekernes Chefkollegium (FC) vækst i Danmark. Nils Thidemann er funktionsleder på Aalborg Universitetsbibliotek

REVY - nr. 2 - 36. årg. - Apr-Jun 2013  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you