Issuu on Google+

argang 36 - nummer 1 jan - mar 2013 Tidsskrift for Danmarks Forskningsbiblioteksforening

REVY1 Opgavetips 3 mobilt produkt

Teori som redningskrans? 4 anmeldelse

Bibliotek.dk i nye klær’ 7 betaversion

Styr på DEFF 10 styregruppe

Bibliothecarius Collegii 12 fotoreportage

Digital dannelse 14 gymnasieelever

PhD On Track 18 NYT WEBSITE

Linked Open Data 21 semantisk net

Brag eller fuser? 24 Kulturstyrelsen


bidragydere i dette nummer Karen Harbo, bibliotekar DB og Master i IT, Sprog og Læring. Specialkonsulent ved AU Libraries, Business and Social Sciences (2012-). Før det ansat på ASB Bibliotek siden 1986. Formand for DEFF-programgruppen Services til studerende (2011-). Side 3 Opgavetips

Tove Faber Frandsen, cand. scient. bibl., ph.d. Leder af Videncentret, Odense Universitetshospital (2011-). Tidligere lektor og fagleder i Bibliotekskundskab og videnskommunikation ved Syddansk Universitet (2010-2011). Medlem af DFs arbejdsgruppe vedr. FFUbibliotekernes fremtid ”Fremtidens forskningsbibliotek”.

Jesper Mørch, cand. mag. (historie). Informationsspecialist (2007-) ved Det Kongelige Bibliotek. Undervisningsansvarlig på Det Humanistiske Fakultetsbibliotek og Koordinator for undervisning i hele KUBIS. Tidligere forskningsbibliotekar (2006-2007) ved KB. Formand for DF Forum for brugeruddannelse. Side 3 Opgavetips Leif Andresen, bibliotekar. Chefkonsulent i Kulturstyrelsen. Ansat SBT, Biblioteksstyrelsen, Styrelsen for Bibliotek og Medier og Kulturstyrelsen siden 1996. Før da bl.a. Regnecentralen og ICL. Ansvarlig i styrelsen for bibliotek.dk fra starten. Side 7 Ny udgave af bibliotek.dk søsat Kirsten Larsen, bibliotekar DB, bachelor i pædagogik, retorik og kommunikation. Produktschef for nationale produkter, DBC A/S. Ansat i DBC siden 1987 og før det Hvidovre Kommunes Biblioteker (1973-1987). Side 7 Ny udgave af bibliotek.dk søsat

Side 4 Kan teori redde forskningsbibliotekerne?

Mai Buch, cand.polyt. Adm. direktør i Competencehouse (2001-) og formand for DEFFs styregruppe (2009-2012). Tidligere direktør i Forskningsministeriet (1998-2000) og økonomidirektør på Det Kongelige Teater (1989-1998). Medlem af bestyrelserne i Symbion Fonden, Væksthus Hovedstaden og Konkurrencerådet. Side 10 Skiftetid er statustid Knud Holch Andersen, historiker. Lektor ved Thisted Gymnasium & HF (1974-2010). Deltager i udviklingsarbejde knyttet til gymnasiebiblioteker. Medlem af DEFFs styregruppe (2008-2011).

Thomas Kaarsted, cand.phil. (historie). Formidlings- og kommunikationschef på SDUB (2008-). Tidl. forlagsdirektør på Syddansk Universitetsforlag (2001-2008). Sidder i DEFF-programgruppen Services til studerende og i projektgruppen bag Tænketank for Digital Dannelse i Gymnasieskolen. Side 14 Digital dannelse til gymnasieleverne Mia Bech, cand.phil. (Humanistisk informatik). Funktionsleder for Infoteam, Intern Kompetence og Forskersupport, AUB. (2009-). Før det bl.a. udviklingskonsulent samme sted. Med i bestyrelserne for NEFUS og DF Forum for Brugeruddannelse. Side 18 Nyt website er et biblioteksfagligt startkit

Side 14 Digital dannelse til gymnasieleverne

for ph.d.-studerende

Carsten H. Andersen, bibliotekar DB. Direktør for Datadivisionen (2004-), DBC A/S. Tidligere direktør for Systemdivisionen (2000-2004). Ansat i DBC siden 1985. I dag ansvarlig for DBC’s metadataaktiviteter. Formand for IFLA’s Bibliography Section siden 2010.

Erland Kolding Nielsen, cand.phil. (historie). Direktør for Det Kongelige Bibliotek (1986-). Medlem af Biblioteksrådet (1986-). Formand for kulturværdiudvalget (1995-) og hovedbestyrelsen i Foreningen for Boghaandværk (2008-). Side 24 Kulturstyrelsen – en nytårsstatus

Side 21 Det semantiske internet

redaktion

REVY UDGIVES af DANMARKS FORSKNINGSBIBLIOTEKSFORENING René Steffensen, red. (ansh) Biblioteks- og Campusdirektør Copenhagen Business School rs.lib@cbs.dk

Thomas Kaarsted, red. Formidlings- og Kommunikationschef Syddansk Universitetsbibliotek thk@bib.sdu.dk Claus Rosenkrantz Hansen, red. Akademisk medarbejder, CBS Bibliotek crh.lib@cbs.dk

grafisk design og tryk The Dybdahl Co. www.thedybdahl.com

arsabonnement

annoncepriser ex moms

adresse ndring

Kontakt redaktionen angående indstik eller særlige ønsker.

4 numre for 300 kr. plus porto.

Meddelelser om adresseændringer og ekspedition af REVY bedes rettet via mail til df@statsbiblioteket.dk

afleveringsfrister

Nr. 2 apr-jun 2013 – deadline 1. mar Nr. 3 jul-sep 2013 – deadline 1. jun Nr. 4 okt-dec 2013 – deadline 1. sep Nr. 1 jan-mar 2014 – deadline 1. dec Aftalte manuskripter sendes via mail til revyredaktion@cbs.dk.

Læs alle tidligere numre af REVY på www.issuu.com/revy

1 helside: 4.900 kr. 3 helsides annoncer: 10.000 kr.

Oplag: 2.000 ISSN 1904-1969 ISSN (online) 1904-1977

Forside

Digital dannelse Frederiksberg Gymnasium 2013 Foto: Jakob Boserup


ny app

Opgavetips Kan lancering på Google Play og App Store gøre Opgavetips til et hit? Det vil tiden vise, men samarbejdet med en række relevante læringsmiljøer har i sig selv givet en pejling mod fremtidige tiltag af denne type. Af Gina Bay, gb@sam.au.dk, AU LibrarY, Signe Nielsen, sini@viauc.dk, VIA Bibliotekerne, Jesper Mørch, mor@kb.dk, Det Kongelige Bibliotek og Karen Harbo, har@asb.dk, AU LibrarY

pgavetips som app er seneste skud på stammen af virtuelle læringsredskaber, som kan styrke studerendes håndtering af information i forbindelse med studier og opgaveskrivning. Den er ny i form og udtryk – og historien om dens tilblivelse er derfor også anderledes.

O

Input fra brugerne Projektgruppen ønskede, at det nye produkt skulle centreres omkring input fra brugerne. To separate grupper af studerende fra socialrådgiverog pædagoguddannelsen fra VIA UC og studerende fra Business and Social Sciences (AU) medvirkede derfor til fokusgruppeinterviews. Forudsætningerne for deltagelse var, at de studerende var erfarne brugere af smart-phones, og at de havde orienteret sig i UBtesten som indholdsmæssigt afsæt. De to interviews gjorde det klart, at der ikke kunne blive tale om en simpel transformation af den webbaserede UB-testen til en app. Testens legende og afvekslende elementer blev ganske enkelt opfattet som irrelevante og forsinkende i forhold til hurtigt at nå frem til et brugbart svar. Webudgaven indeholdt for megen udenadslære. Så ville de hellere bruge Google. De studerende gav gode forslag til, hvordan app’en kunne udformes, så svarene på de stillede spørgsmål hurtigt kunne findes. Der var både forslag om at lægge en søgefunktion ind, designe app’en med små ikoner, så man med få klik kunne finde frem til det søgte, eller en dropdown menu udformet som en slags FAQ. Og så blev det igen og igen fremhævet, at app’en skulle være hurtig, enkel og med eksempler. Snarere end en test, udformet som en hyggeog spil-applikation med en lærende sidegevinst, ønskede de studerende sig et opslagsværk, som hurtigt og målrettet kunne anvendes i opgaveskriveprocessen – når og hvor som helst. Spørgsmål, svar og mere information Projektet tog ovenstående budskaber med til Redia, som med baggrund i en kravspecifikation skulle designe og realisere det færdige produkt. På baggrund af interviewene arbejdede projektet nu på at skrive korte og præcise tekster, inden for emnerne søgeteknik, kildekritik og referencehåndtering.

Efter mødet med designeren blev det aftalt, at teksten skulle være tredelt – i spørgsmål, svar og mere information – som brugeren ser den i app’en. Ligesom navnet Opgavetips blev besluttet, da dette havde stor betydning for designet. Til sidst blev vi introduceret til programmet Infogalleriet, som styrer alt indhold i app’en. Her kunne vi selv indsætte alt indhold og løbende se, hvordan vores tekster tog sig ud. Mens Redia arbejdede videre med kodningen af app’en, færdiggjorde vi tekst og billeder. Udover den skrevne tekst ville vi også gerne medtage en lille video på ca. 5 minutter. Videoen blev optaget på en formiddag i Redias lokaler på Katrinebjerg, AU. Den sidste tid inden lanceringen blev brugt på mindre rettelser og indsættelse af relevant billedmateriale. Endelig krævede det en lille rettelse i vores tekst at få godkendt app’en hos Apple – ordet ”fag” måtte nemlig, anstændighedsvist, ikke indgå i den beskrivende tekst. Hitpotentiale? Nyligt lanceret på Google Play og App Store skal det vise sig om Opgavetips bliver et hit. Hvorom alting er, eksperimentet er i mål: En biblioteksservice målrettet til bachelorstuderende, som skriver opgave ved universiteter og professionshøjskoler, findes nu på mobil platform. Ligesom projektets erfaringer fremadrettet kan deles og udvikles.

Opgavetips er en udløber af UBtesten anno 2012 (ubtesten. dk). Ønsket var at teste, om brugerne kunne bruge et mobilt produkt. APP’en medfinansieres af DEFF i et samarbejde mellem AU Library, Københavns Universitets Biblioteksservice og VIA Bibliotekerne (indhold), Det Informationsvidenskabelige Akademi, IVA (teori) og design- og software-virksomheden Redia (analyse, design og formidling). REVY1 2013 3


anmeldelse

KAN TEORI REDDE FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE? Antologien ”Viden i spil” forsøger at give nogle bud på forskningsbibliotekernes fremtid med ”en samlende kritisk refleksion over biblioteks- og informationsvidenskabens teorier, metoder og praksisser”. Der er interessante bidrag imellem, men det er usikkert, om bogen kan fungere som det idékatalog, den er tænkt til at være for praktikerne i fag- og forskningsbibliotekerne. Af Tove Faber Frandsen, t.faber@videncentret.sdu.dk, Videncentret, Odense Universitetshospital

orskningsbibliotekernes fremtid er et populært emne. Inden for de senere år er der blevet produceret prisopgaver, temanumre og rapporter både i Danmark og internationalt. Der har gennem mere end et årti været enighed om, at forskningsbibliotekerne skal handle, mens tid er, for at imødegå udfordringerne. De mange – især rapporter – præsenterer veje for forskningsbibliotekerne i et forsøg på at overleve følgevirkninger af digitaliseringen. Seneste skud på stammen er den rapport, der blev udarbejdet i forbindelse med Forskningsbiblioteksforeningens årsmøde 2012 (se litteraturlisten). Det er derfor på sin vis opløftende at se nogle bidrag til diskussionen, der i højere grad er forskningsforankrede og har for de flestes vedkommende gennemgået en egentlig peer review proces. Bogen er del af et projekt, der udover denne bog også har resulteret i et temanummer i Dansk Biblioteksforskning (2009) og et kommende temanummer i Journal of Documentation (2013). Særligt det sidste er tiltænkt det internationale biblioteks- og informationsvidenskabelige forskningsmiljø, hvorimod denne bog må forventes at være tiltænkt praktikere i de danske fag- og forskningsbiblioteker.

F

Bogens 14 bidrag med visioner for forskningsbibliotekerne er med redaktørernes ord udsprunget af et ønske om at bidrage til ”større samarbejde mellem informationsforskere og forskningsbibliotekerne” og skabe et tættere samspil imellem teori og praksis (s. 11). Antologien er opdelt i tre dele. Første del med titlen ”Forskningsbibliotekernes udfordringer i overgangen til den digitale kultur” rummer fire bidrag og har primært til formål at sætte nogle rammer op, inden for hvilke udfordringerne diskuteres og imødekommes. Afsnittet giver læseren en fornemmelse af de forandringer, der definerer forskningsbibliotekernes udfordringer. Som Luke Tredinnick påpeger i sit bidrag (s. 49), så er fag til for at løse problemer, der kræver specialisering, men i stigende omfang har bibliotekssektoren mistet sine problemer – brugerne hjælper i stedet sig selv i stadigt mere intuitive systemer. Knaphed af information skaber et behov for gatekeepers, men knapheden er nu erstattet af overflod, og gatekeeper-rollen er derfor

4 REVY1 2013

overflødiggjort. Følgelig skal der ske en redefinering af de problemer, forskningsbibliotekerne skal løse. Anden del, ”Nye modeller for informationsformidling”, sætter i fem bidrag fokus på, hvordan forskning og undervisning i stigende omfang præges af digitalisering. Nogle af bidragene fokuserer på, hvordan forskningsbibliotekerne kan tilpasse deres services, så de i større omfang udnytter digitaliseringens potentiale til at positionere biblioteket. Det kan f.eks. være i form af digitalisering af eksisterende trykte samlinger eller bevaring af digitale dokumenter for eftertiden. Tredje del, ”Udvikling i forskningsbibliotekernes support af forskning og læring”, indeholder forslag om konkrete funktioner, som fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker kan udvikle for at styrke bibliotekets position i forhold til support af forskning og læring. De fem bidrag i tredje del foreslår konkrete funktioner i form af personaliserede metatjenester, støtte til en evidensbasering af viden, aktiv deltagelse i publiceringsprocessen fra ide til udgivelse, funktioner til støtte for erhvervslivet samt integration af digital information og læring. Samspil mellem teori og praksis Antologiens redaktører ønsker, som allerede nævnt, at skabe et tættere samspil mellem teori og praksis. Det er et ædelt formål, men også en meget svær opgave. Teoretikeren og praktikeren nærmer sig ifølge Jonas Gabrielsen (se litteraturlisten) feltet ud fra forskellige interesseområder. Praktikeren forventer, at teorien kan anvendes til at ændre praksis, hvorimod teoretikeren forventer, at teorien kan forklare og beskrive, men ikke nødvendigvis løse praktikerens konkrete problemer. Det tætte samspil mellem teori og praksis lykkedes bedst i bogens første og sidste del. Fra første del skal Luke Tredinnicks bidrag fremhæves – også selvom det tidligere har været udgivet på engelsk af Dansk Biblioteksforskning i 2009. Det indeholder en analyse af, hvordan digitaliseringen rykker ved forståelsen af information og viden som en fysisk genstand. De trykte materialer indebar, at information og viden kunne ses som ”ting”, hvorimod digitaliseringen ophæver de fysiske grænser og kan medføre et distribueret universelt bibliotek. Fra første del skal, udover Luke Tredinnicks bidrag, bidraget af Michael Cotta-


Vind bogen! Send mail til revyredaktion@cbs.dk senest 1. februar

Schönberg nævnes. Det tager den aktuelle temperatur på forskningsbibliotekernes udfordringer. Læs det nu, hvor det er relevant og vedkommende, for om to år kan verden se anderledes ud. Tredje del henter en del af sin styrke i bidraget af Helene Høyrup, der indleder interessant og velskrevet for derefter at præsentere tre modeller for, hvordan bibliotekerne kan formidle information i en række forskellige læringskontekster. Den første model tager udgangspunkt i de nye teknologiske muligheder som en forstærkning af trykkekulturens præmisser, og bibliotekets rolle er begrænset til knowledge management. Den anden model betoner en udvidelse af digital dannelse og informationskompetence, der kan inspirere til at placere biblioteket i nye lærings- og institutionsforståelser. Endelig er den tredje models udgangspunkt biblioteket som læringsinstitution for det 21. århundrede, der indebærer en mere radikal forandring, hvor bibliotekets ekspertise er indlejret i produktionen af viden. Et bidrag mere fra tredje del bør også nævnes: Jan Nolin fokuserer på, hvordan forskningsbibliotekerne kan udvikle nye forskningsintegrerede ydelser i samarbejde med forskere, der i højere grad integrerer bibliotekets ydelser direkte i de enkelte dele af forskningsprocessen. Denne idé er ikke ny, og Nolins bidrag skal især findes i den grundige gennemgang af konkrete potentielle indsatsområder .

Flere bidrag i antologien lægger op til, at en sikring af forskningsbibliotekernes fremtid, dvs. institutionernes overlevelse, indebærer en anden personalesammensætning i forhold til de nuværende forskningsbiblioteker. Luke Tredinnick anbefaler, at biblioteksuddannelser skal fokusere på webdesign, databasestyring og informationsarkitektur, hvorimod klassifikation og katalogisering nedprioriteres (s.64). Jan Nolin anbefaler endda bibliotekarer med en bachelorgrad inden for det område, de servicerer, en kandidatgrad i biblioteks- og informationsvidenskab samt praktisk såvel som teoretisk viden om forskningsprocessen (s. 254). Netop denne ændring af fagligt fokus er oplagt at arbejde videre med for en stor del af bidragyderne, der netop er beskæftiget med at uddanne kommende bibliotekarer. Bogen rummer mange, meget forskelligartede bidrag, og et skarpere fokus kunne have skabt et mere helstøbt produkt. Det er derfor ikke oplagt at læse hele bogen fra start til slut. Læs de kapitler, der vækker nysgerrigheden.

Viden i spil. Forskningsbibliotekers funktioner i forandring. Helene Høyrup, Hans Jørn Nielsen, Birger Hjørland (red.). Samfundslitteratur, 2012. 355 sider. ISBN 978-87-593-1666-5. 328 kr.

REVY1 2013 5


PERSPEKTIV PÅ VIRKELIGHEDEN

Der kan være mange indgange til læring og belysning af faglige temaer. Film, artikler og romaner er nogle af dem. Faktalink, Forfatterweb og Filmstriben belyser fra hver sin vinkel og i hvert sit format en række fagrelevante emner som blandt andre EU, klimaforandringer, forfatterfilm og fattigdom.

– VE JE TIL VIDEN

Find info om priser og abonnementstegning på Filmstriben Undervisning, Faktalink og Forfatterweb på www.dbc.dk under Produkter & Services  Digitale indholdstjenester.

faktalink forfatterweb

DBC as Tempovej 7-11 2750 Ballerup

Tlf.: 44 86 77 77 Mail: dbc@dbc.dk WWW.DBC.DK


i Ny udgave af bibliotek.dk sOsat Betaversionen af den ny version af bibliotek.dk er nu online. Enkelhed og overskuelighed er to af mantraerne for den nye version af sitet, der er baseret på webservice. I artiklen lægges op til et fremtidigt samarbejde mellem bibliotek.dk og forskningsbibliotekerne omkring håndtering af e-bøger. Af Kirsten Larsen, KL@dbc.dk, DBC A/S, og Leif Andresen, lea@kulturstyrelsen.dk, Kulturstyrelsen

idste måned blev der åbnet op for en ny version af bibliotek.dk – en version, der er baseret på DBC’s ny databrønd og et større antal webservices. Den ny grænseflade har foreløbig fået adressen www.bibliotek.dk/beta, for indtil videre ligger den som en betaversion, der vil blive udviklet videre på i løbet af de næste seks til otte måneder. Classic-versionen af bibliotek.dk kører foreløbig videre som den hovedversion, brugerne kommer til, når de taster ’bibliotek.dk’, men i løbet af foråret laves det endelige skifte, så den ny version får adressen www.bibliotek.dk.

S

Som bekendt har bibliotek.dk’s formål siden starten i år 2000 været at give en samlet adgang til, hvad bibliotekerne stiller til rådighed. Det har især fungeret, når det har drejet sig om bibliotekernes fysiske materialer, hvorimod det har vist sig at være mere vanskeligt, når det kommer til de licensbelagte elektroniske ressourcer. Men brøndteknologien, som det nye bibliotek.dk baserer sig på, er mere velegnet til elektroniske ressourcer, og kombineret med initiativer til fælles rettighedsstyring vil det lette tilgængeligheden for brugerne. Med eller uden adgangsbegrænsninger er der dog allerede halvanden million elektroniske ressourcer tilgængelige i bibliotek.dk i dag. Servicebetonet arkitektur I løbet af 2012 har den største del af udviklingsprojekterne omkring bibliotek.dk fokuseret på migrering til den ny platform. Allerede i 2011 indledtes en migration af bibliotek.dk til den brøndteknologi, som DBC har arbejdet med som en del af Open Library Strategy (OLS). Som beskrevet af Bo Weymann i forrige nummer af Revy finder der et paradigmeskifte sted i forbindelse med skiftet til den ny version. Skiftet betyder, at den proprietære programkode ændres til en mere serviceorienteret arkitektur, og at de nationale tjenester er tilgængelige i Open Source og som webservices. Det betyder, at biblioteker og andre interesserede kan få glæde af udviklingen ved at tage en eller flere af de nyudviklede services i anvendelse.

Set fra brugerens side er der meget, der fungerer som hidtil, men under grænsefladen er ALT skrevet om. Næsten alle funktioner er lagt ind i services, og mere vil komme til i 2013. Et eksempel er tilbuddet ’Videnskabelige artikler via bibliotek.dk’, som i forhold til DBC baserer sig på OpenAgency, Open BorrowerCheck og OpenOrder. Det betyder, at brugeren ikke skal oprettes som låner på Statsbiblioteket, og at bestillingerne lægges i BOB (Base Over Bestillinger). Single sign-on i pipelinen For at få adgang til den ny version af bibliotek.dk kan brugerne logge ind med deres eksisterende bibliotek. dk-login (pt. har omkring 175.000 brugere et sådan login). Helt praktisk betyder det, at brugernes gemte favoritbiblioteker og personlige data kan genbruges. Det har i mange år været et ønske at kunne tilbyde brugerne af biblioteker en såkaldt ”Single Sign-on”-adgang til de mange forskellige ressourcer, som bibliotekerne giver adgang til. Derfor har Styrelsen for Bibliotek og Medier taget initiativ til Forum for Rettighedshåndtering i Biblioteker (FRIB) for sikre den praktiske udvikling. Helt overordnet kan man sige, at der er tale om endnu et paradigmeskifte. Hvor der pt. fokuseres på at håndtere én bruger med ét bibliotekstilhørsforhold, skal der med Single Sign-on i stedet fokuseres på at håndtere en brugers adgangsrettigheder, uanset hvilket bibliotek der giver denne adgang. Via FRIB’s arbejde, der videreføres af Kulturstyrelsen, er der identificeret to komponenter til infrastrukturen, som nødvendigvis må etableres, hvis visionen skal opfyldes. Komponenterne er CULR (Core User Library Registry) og SAOU (Service for Authentication of Objects and Users). Formålet med CULR er kort fortalt at identificere de biblioteker, hvor en given person eller virksomhed er registreret som låner. CULR skal således vedligeholde en liste over de lokale lånernumre, som hver enkelt person råder over. Ved hjælp af disse oplysninger kan et system kontakte brugerens tilknyttede biblioteker med henblik på at indhente supplerende informationer. CULR er aktuelt under implementering som et fælles DanBib- og bibliotek. dk-projekt.

REVY1 2013 7


SAOU skal indeholde en database, som består af rettighedsdata importeret fra bl.a. DEFF’s nuværende licenssystem og DDB’s kommende tilsvarende funktion. Det er hensigten, at data om alle offentlige bibliotekers rettigheder til så vidt muligt alle rettighedsbelagte digitale ressourcer skal være en del af SAOU. SAOU skal indeholde en række attributter gældende for hvert enkelt bibliotek, der abonnerer på den pågældende digitale tjeneste. Rent teknisk vil SAOU betjene sig af en række andre systemer – for eksempel til håndtering af særlige regler for eksempelvis e-bøger.

Data er som nævnt lagret i en ny version af DBC’s brønd, som tager højde for de mange forskellige posttyper og behovet for enhedsmatch (matchning af flere biblioteksposter på samme materiale) og værkmatch (matchning af forskellige udgaver og forskellige materialetyper). Søgesystemet kan sættes op til mange typer af søgning, sortering og rankering, men det er som nævnt i sidste ende de forskellige brugertests og brugerhenvendelser, der påvirker, hvilke typer der tages i brug.

Endnu er der et stykke vej til, at Single Sign-onkonceptet er realiseret, men der er taget fat på at sikre en enkel sammenhængende adgang for bibliotekernes og dermed også for bibliotek.dk’s brugere.

Visning og bestilling I dag vises posterne 10 ad gangen i et kort format, som kan foldes ud. Endnu er det ikke muligt at indstille, at man altid vil have forevist posterne i fuldt format – eller få forevist flere end 10 poster ad gangen – men det kommer.

Mange brugere – mange behov Grænsefladen for den ny version af bibliotek.dk kan lige nu ses i sin enkleste form, som er meget anderledes end den grænseflade, som karakteriserer det nuværende site. På den ny flade vises der lige nu kun en søgeboks, og der er ingen mulighed for personlige indstillinger, og der er tilmed kun en måde at få vist posterne på.

Posterne vises samlet i værker, og vores fokus på overskuelighed har medført faner til hovedtyper af materialer: Bøger, musik, noder, artikler osv. Inden for hver af hovedtyperne vises så de bestillingskategorier, som man kan bestille i (forskellige typer af bøger, lydbøger osv.) og de enkelte udgaver.

Sådan vil det imidlertid ikke blive ved med at være. Enkelhed og overskuelighed vil dog fortsat blive prioriteret højt på det nye site, så det fremover kommer til at fremstå umiddelbart tilgængeligt og overskueligt for nye eller lejlighedsvise brugere. Men disse principper repræsenterer også en udfordring, når brugerne gerne vil præsenteres for en bred vifte af funktioner – især når brugerne er så forskellige, som tilfældet er med bibliotek.dk’s brugere, der repræsenterer alt fra amatører til professionelle, fra 13-årige til ældre, fra brugere med specifikke søgebehov til brugere, der foretager inspirationssøgninger.

Muligheden for at bestille på værkniveau (’Bestil uanset udgave’) er bevaret, da det ofte sikrer udnyttelse af det lokale biblioteks materialer. Bestilling på værkniveau betyder i virkeligheden bestilling på ”underværkniveau” – for eksempel en dvd, en bog eller en cd uanset udgave. Meget få brugere er ligeglade med, om de får noget som cd, bånd eller LP, så det betyder ikke ’Bestil uanset materialetype’.

I de kommende måneder laves mange brugertests, og den fremtidige udvikling vil blive påvirket af, hvad brugerne efterspørger i den nye version. Hovedlinjerne kan dog ses i forslaget til udviklingsplanen for bibliotek. dk, men fra DBC’s mange brugerundersøgelser og brugerhenvendelser ved vi godt, at bibliotek.dkbrugerne har mange forskellige behov, og at omkring halvdelen laver søgninger på for eksempel film, materialer på nettet, artikler eller musik via en af de mere specialiserede sider. Beta-versionens særdeles enkle søgeform bevares til dem, der foretrækker den. Søgningerne kan afgrænses ved at anvende de facetter, som vises ved søgeresultatet. Foreløbig er der fem facetter, men der vil komme flere til. Desuden får de brugere, der er interesserede i at lave emnesøgninger eller inspirationssøgninger, mulighed for at lave udvidede søgninger, anvende specialsøgesider og emneoversigter – og for at lave kommandosøgning.

8 REVY1 2013

Hvad med forskningsbibliotekerne? Et væsentligt element i det nye bibliotek.dk er, at det bygger på en databrønd med mange andre typer kilder end de traditionelle bibliografiske registreringer i bibliotekernes kataloger. Der er tale om en databrønd, som oprindelig er udviklet sammen med folkebibliotekernes TINGsamarbejde. Det betyder naturligvis, at udvalget af supplerende kilder i meget høj grad er præget af folkebibliotekernes indkøb af licenser til digitalt materiale. Der er ingen grund til at forvente, at der umiddelbart er muligheder for at integrere forskningsbibliotekernes mange millioner digitale tidsskriftsartikler i bibliotek.dk. Det er oplagt, at denne type data skal håndteres på anden vis, hvilket understreges af projektet ’Videnskabelige artikler via bibliotek.dk’. Men erfaringerne viser også, at der er grund til at gå videre med på sigt at finde en model, som ikke alene er baseret på et enkelt forskningsbiblioteks licenser.


Men der kan være andre materialer, hvor den nationale databrønd kan spille en rolle i forhold til forskningsbibliotekerne. FABITA’s og DF’s Forum for Registrerings fælles temadag den 22. november 2012, viste, at forskningsbibliotekerne håndterer e-bøger på mange forskellige måder, hvilket peger på et behov for at tænke i fælles metoder. Set ud fra en teknisk og formidlingsmæssig synsvinkel – lige nu og her fraser vi andre vanskeligheder – er det en oplagt mulighed at bruge databrønden til at samle registreringer af de e-bøger, som folkebiblioteker såvel som forskningsbiblioteker stiller til rådighed for deres brugere. Det vil give mulighed for at give et fornuftigt overblik over titlen og angive sammenhængen med et eventuelt fysisk eksemplar af en given e-bog. Set med brugernes øjne vil det være fordelagtigt at kunne se, hvor en titel er tilgængelig. Er den tilgængelig som trykt bog med mulighed for hjemlån (evt. fjernlån), eller er den tilgængelig som e-bog? Direkte katalogisering til DanBib Den nye model for både DanBib og bibliotek.dk giver også mulighed for at omlægge dataflow i forbindelse med katalogisering ved at benytte adgange til data i DanBib mere direkte. Dermed realiseres muligheden for, at dataflowet ændres, så poster kan inddateres direkte i DanBib, der som primært repository fungerer som synkronisering både mod lokalsystemet og WorldCat.

Biblioteket kan således også vælge at basere sig på DanBib som egentligt lokalkatalog. Denne løsning giver også mulighed for at bruge et ændret dataflow til at opdatere posterne i det lokale katalog med nye data i DanBib – hvilket svarer til, hvad folkebibliotekerne har gjort i årtier. Den nye datamodel for DanBib – og dermed bibliotek.dk – er hermed en implementering af ideerne fra projektet SACS (der oprindeligt hed ”DanBib som ægte fælleskatalog”), der i DEFF-regi blev gennemført for nogle år siden. Samspil med WorldCat Det er planen yderligere at udvikle integrationen til WorldCat ved at etablere en fremtidssikret sammenhæng mellem den nationale databrønd og den globale WorldCat. Formålet er at etablere adgang til internationale bibliografier og kataloger i WorldCat og at understøtte danske bibliotekers tilstedeværelse i WorldCat i realtid. I dag sker opdatering fra DanBib til WorldCat en gang i døgnet. Integrationen vil indebære en umiddelbart automatisk opdatering af WorldCat. Når bibliotekerne har oprettet eller rettet en katalogpost, tilføjet lokaliseringer mv., bliver det umiddelbart registreret i WorldCat. Synkroniseringsmekanismen vil blive implementeret i 2013.

REVY1 2013 9


Skiftetid er statustid Mandatet for DEFFs nuværende styregruppe udløb, da 2012 blev til 2013. Det er derfor tid til status og opsamling. Af Mai Buch, mbu@competencehouse.dk, Competencehouse A/S

tyregruppen for Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) udpeges for en fireårig periode, og den nuværende gruppes mandat udløb ved overgangen til 2013. Nu er derfor et oplagt tidspunkt til at kigge tilbage og stille skarpt på, hvad der har været i fokus i løbet af de sidste fire år – og ikke mindst reflektere over de erfaringer, som den nye styregruppe kan tage med sig ind i den næste periode.

S

De fire programgrupper Hovedindsatsområderne i DEFF-strategien er fordelt på følgende fire områder/ programgrupper:

Den afgående styregruppes embedsperiode blev i 2009 indledt med, at DEFF blev udvidet med de almene gymnasier, VUC’erne og Social- og Sundhedsskolerne, som tilsammen udgør intet mindre end 165 institutioner.

B: Kompetencer og tjenester til støtte for undervisning, læring og udvikling

Den udvidelse gør, at DEFF nu spænder over en meget bred vifte af biblioteker – fra det lille gymnasiebibliotek, hvis personalegruppe kun består af en enkelt halvtidsbibliotekar, til Det Kongelige Bibliotek, hvis personale svarer til omkring 415 årsværk. Spændvidden gør, at der er enorme forskelle i bibliotekernes behov, kompetencer og muligheder, og den udfordring har DEFFstyregruppen og programgrupperne især haft fokus på i løbet af de seneste fire år. Bidrag til Danmarks konkurrencedygtighed 2009 var også året, hvor de første spadestik til DEFFs strategi ”Biblioteker som katalysator for udviklingen af Danmark som innovativt samfund” blev taget med rapporten ”The Future of Research and the Research Library”, som blev udarbejdet af DPUprofessor Hans Siggaard Jensen. Rapporten gav en række bud på scenarier for fremtidens biblioteksbetjening af forskere. I 2010 begyndte DEFFs strategi at tage form, og der kom for alvor fokus på innovation, vækst og erhvervsfremme. Tanken var at lade biblioteksservices indgå som bidragsydere til at gøre Danmark konkurrencedygtig gennem innovation og øget produktivitet. Fag-, forsknings- og uddannelsesbibliotekerne har i årevis sikret forskere og studerende adgang til ny forskningsbaseret viden og har således bidraget til at skabe et solidt fundament for dansk forskning. En tilsvarende effekt hos erhvervslivet synes oplagt. DEFF forfølger og understøtter dermed den påviste sammenhæng mellem virksomheders forsknings- og innovationsaktiviteter og øget vækst og produktivitet. DEFF har i løbet af de sidste to år kun anvendt ca. 15 % af DEFFs projektmidler på hovedindsatsområdet ”Kompetencer og tjenester til støtte for innovation og erhvervsfremme”, mens DEFFs øvrige tre hovedindsatsområder har fået tilført de resterende ca. 85 % af projektmidlerne. Målet er, at DEFF i strategiperioden 20122016 skal arbejde på at få tilført nye midler uden for DEFFs projektmidler til førstnævnte hovedindsatsområde for at gennemføre større aktiviteter rettet mod små og mellemstore virksomheder og offentlige institutioner. 10 REVY1 2013

A: Adgang til viden for alle via en optimal digital infrastruktur

C: Kompetencer og tjenester til støtte for forskning og udvikling D: Kompetencer og tjenester til støtte for innovation og erhvervsfremme Programgrupperne har på baggrund af strategien udarbejdet handlingsplaner og igangsat en lang række projekter, som alle findes i DEFFs projektbank. Indsatserne for programgruppe A er strukturerede efter temaerne ’NEMMERE adgang for flere til mere’, ’Nemmere adgang for FLERE til mere’ og ’Nemmere adgang for flere til MERE’. Et eksempel på et projekt er ”Fra samlingsopbygning til differentieret videnpushing – formidlingsplatform til professionshøjskoler”, hvis vision det er at skabe adgang til alle de ressourcer, som studerende og undervisere efterspørger, via en sektorspecifik grænseflade. Programgruppe B har rammebeskrevet en række indsatsområder, inden for hvilke biblioteker i et samspil med uddannelsesmiljøer kan iværksætte eksperimenterende projekter, som kan føre til innovation (forstået som udvikling, der skaber øget værdi i praksis) af både biblioteksvirksomhed og uddannelse i Danmark. Et eksempel på et projekt er ”Advisory Board - strategisk samarbejde mellem bibliotek og læringsmiljø i DK”. Projektet vil etablere en konstruktiv og stærk relation til de personer, som er med til at træffe de overordnede beslutninger i udvalgte uddannelser i Danmark.


Hos programgruppe C har fokus ligget på ny teknologi og nye modeller for videnskabelig kommunikation, styrkelse af moderinstitutionernes synlighed, tæt samarbejde med videnskabelige miljøer og fortsat og endnu bedre adgang til relevant materiale. Et eksempel på et projekt fra programgruppe C er ”Support OA Publishing Database”, som skal gøre det lettere for forskeren at vælge Open Access-venlige tidsskrifter ud fra objektive kriterier som impact factorer, BFI, ophavsret, Open Access mv. Derudover har programgruppen netop fået tilsagn til to forprojekter om henholdsvis forskeridentiteter og forskningsdata.

Programgruppe D skal søsætte en række forprojekter, der efterfølgende kan anvendes som cases over for virksomheder og interesseorganisationer. Gruppen har eksempelvis gennemført en analyse af Houghtonrapporten om firmaers adgang til videnskabelig information. Analysen påviste et behov for nye services, og den blev efterfølgende brugt af EU-kommissionen til at underbygge behovet for nemmere adgang til videnskabelige resultater.

Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek DEFF er en tværministeriel samarbejdsorganisation for danske fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker. DEFF er samfinansieret af Kulturministeriet, Ministeriet for Børn og Undervisning og Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.

Erfaringer og anbefalinger til fremtiden DEFFs styregruppe diskuterede på det sidste møde erfaringer fra de sidste fire år og samlede i den forbindelse en række anbefalinger til den nye styregruppe. Det vil være op til den ny styregruppe at anvende anbefalingerne i den næste periode. Her er et par eksempler fra diskussionen: •

Skab relationer til det politiske og økonomiske landskab omkring DEFF!

Styregruppen skal fokusere på strategi og økonomi.

Det er vigtigt at være bevidst om, at DEFF spænder fra store, tunge forskningsbiblioteker til små uddannelsesinstitutioner uden licenser.

Det internationale partnerskab Knowledge Exchange bør udnyttes endnu mere for at hjemtage international viden og levere den relevante danske viden. Knowledge Exchange kan tillige give pejlinger om og sikring af DEFFs strategiske indsats, idet den nyligt vedtagne treårsstrategiplan i Knowledge Exchange kan anvendes som målestok.

Der er således nok at tage fat på i den næste periode for DEFF.

Koordinationsudvalget, som består af medlemmer fra de tre ministerier, har den øverste beslutningskompetence og er øverste ansvarlige for DEFF. Under koordinationsudvalget finder man styregruppen, som ministerierne hver især udpeger medlemmer til. Udover medlemmerne udpeges en ekstern formand. Styregruppen er ansvarlig for den strategiske retning og fordelingen af tilskud til projekter. DEFFs afgående styregruppe 2009-2012: •

Adm. direktør Mai Buch, Competencehouse (formand)

Vicedirektør Birte Christensen-Dalsgaard, Det Kongelige Bibliotek

Direktør Svend Larsen, Statsbiblioteket

Særlig rådgiver Annette Winkel Schwarz, Danmarks Tekniske Universitet

Det er vigtigt, at DEFF ikke fylder huller i institutionernes budgetter, men udvikler nye løsninger til alle.

Vælg mellem få midler til mange indsatser eller mange midler til få indsatser.

Overbibliotekar Niels-Henrik Gylstorff, Aalborg Universitetsbibliotek

God dialog er nødvendig på grund af DEFFs vidtspændende bagland.

Dekan Carsten Riis, Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet

DEFF er god til fællesskab og har skabt samling om flere fælles løsninger.

Lektor Knud Holch Andersen, Thisted Gymnasium

Tiden er til at konsolidere services. Det er en vigtig rolle for DEFF. Videndeling og kompetenceudvikling er også væsentlig.

Rektor Lis Randa, Erhvervsakademi Dani

Biblioteksleder Peter Rubeck Olesen, Professionshøjskolen University College Nordjylland

Direktør Jens Thorhauge, Kulturstyrelsen

Det er vigtigt, at mange personer stadig er involverede, og at bred involvering sker gennem seminarer og gode projekter.

REVY1 2013 11


12 REVY3 2012


Bibliothecarius Collegii Dansk Bibliotekshistorisk Selskab besøgte på sit seneste møde alumnebiblioteket på Borchs Kollegium i København. Bibliothecarius Collegii tog imod og fortalte om biblioteket, som er beregnet på det lille samfund af unge akademikere. Kollegiet har næret kimen til mange store personligheder og har værker af samme, heriblandt digtere som Holberg, Brorson og Peter Faber.


Digital dannelse til gymnasieleverne Søsætningen af en ny tænketank skal udstikke nye digitale retninger for gymnasieskolerne. Baggrunden er en erkendelse af, at it-infrastruktur og digital teknologi ikke gør det alene. Der skal digital dannelse til, hvis vi fremover skal være gode til innovativ håndtering af informationsmængderne Af Knud Holch Andersen, ka@thisted-gymnasium.dk, pensioneret og Thomas Kaarsted, thk@bib.sdu.dk, Syddansk Universitetsbibliotek

D

er var engang, hvor biblioteker var fyldt med bøger. Og der var engang, hvor lærebøger, tavle, kridt og lukkede klasseværelser var grundlaget for al undervisning. Sådan er det ikke mere. Digitaliseringen har skabt et historisk opbrud, der ikke sådan lader sig ignorere.

Umådelige mængder af information kan hentes på få øjeblikke. Klasseværelset står pivåbent ud mod verden, så snart den bærbare eller ipad’en er tændt. Lærebogens og lærerens traditionelle monopol på den korrekte viden er undergravet – og den gode, gamle mundtlighed eller skriftlighed er udbygget med en række nye medieformer. I denne uoverskuelige forandringsproces, der har ramt gymnasieskolen så vel som uddannelsessektoren som helhed, træder digital dannelse frem som et uomgængeligt begreb. Det bliver nødvendigt at omstille undervisningen i danske skoler, så de børn og unge, der nu er på vej, bliver i stand til at benytte relevante digitale platforme og medier effektivt, kritisk, kreativt og innovativt (se faktaboks). Det er forudsætningen for, at de unge er klædt på til de udfordringer, der venter ikke alene under deres videregående uddannelse, men også i deres arbejdsliv og i deres deltagelse i et demokratisk samfundsliv. I foråret 2011 indbød DEFF derfor til konference om ’digital dannelse og studieforberedelse’. Her lykkedes det at etablere en frugtbar dialog mellem forskere, undervisere og bibliotekarer. Det blev besluttet at videreføre denne dialog i Tænketank for digital dannelse i gymnasieskolen. Med denne tænketank er der for første gang skabt en bred platform, hvor alle væsentlige interessenter på området (se faktaboks) har været samlet i en fælles bestræbelse på at tænke sammenhængende og strategisk med afsæt i den digitale udfordring. Mangel på bibliotekskompetencer Danmark har en it-infrastruktur i verdensklasse. Men der samtidig et stykke vej til også at blive verdensmestre i kritisk og innovativ anvendelse af de enorme mængder information, der er til rådighed. Digital dannelse ligger i forlængelse af den informationskompetence, som i løbet af de sidste 10-20 år er blevet forsøgt indarbejdet i mange læreprocesser. Kravet om digital dannelse rummer ikke et brud med de gymnasiale uddannelsers traditionelle almendannende og studieforberedende sigte. Men det peger på, at de nye digitale platforme og medier åbner for nogle helt nye 14 REVY1 2013

handlemuligheder, samtidig med at de forudsætter en skærpet evne til kritisk og selektiv analyse. I modsætning til folkeskolen har de gymnasiale uddannelser ikke noget lovgrundlag, der sikrer biblioteksfunktioner på de enkelte skoler, og Ministeriet for Børn og Undervisning har kun i ringe grad beskæftiget sig med biblioteksproblemer i de gymnasiale uddannelser. Derfor er der meget store kvalitetsforskelle mellem de enkelte skoler, når det kommer til biblioteksfunktioner. DEFF har som led i sin nyformulerede strategi set det som en central opgave at bidrage til udvikling og styrkelse af de gymnasiale uddannelsers adgang til viden og brug af informationskritiske kompetencer. Digital teknologi alene rækker ikke Tænketankens udarbejdede strategi bygger på bottom up-princippet. Det er de enkelte skoler – og gerne netværksdannelser mellem skolerne – der skal sætte udviklingsprocesserne i gang. Samtidig bør udviklingen være helhedsorienteret og dermed omfatte hele skolekulturen og derved inddrage såvel skoleledelse som lærere, bibliotekarer og elever i et aktivt samspil. Den digitale teknologi, som skolerne i dag er ganske velforsynede med, forandrer i sig selv ingenting. Det er den målrettede kompetenceudvikling – både på lærerog elevsiden – der rummer den afgørende udfordring. Udviklingen af de digitale kompetencer skal integreres i de faglige og mellemfaglige forløb. De skal fungere som praktiske redskaber i det daglige arbejde. Forskellige undersøgelser peger på, at det er en stor misforståelse at tro, at de nuværende elever kan håndtere IT-medier og platforme, blot fordi de er ’digital natives’. De kritiske, kreative og selekterende kompetencer skal udvikles og trænes målrettet og i en progression gennem hele det gymnasiale forløb. Derfor er der behov for en bred indsats af lærerefteruddannelse, og den må knyttes til det generelle fagdidaktiske udviklingsarbejde. Samarbejde i faggrupper og netværk mellem grupper af skoler vil bidrage væsentligt til at fremme processen. Det kræver prioriteringer og en ressourcefordeling, som de enkelte skoleledelser må tage ansvar for. De traditionelle gymnasiebiblioteker og studiecentre må udvikles til skolernes digitale ressourcecentre, og de faguddannede bibliotekarer på skolerne bør


indgå som væsentlige medspillere i den digitale kompetenceudvikling. De kan yde en afgørende støtte til både lærere og elever i kraft af deres informationskompetente faglighed. Fremtiden kræver kvalificerede vidensarbejdere Det bliver et langt, sejt træk at omsætte strategiens ambitioner til klasserummets virkelighed. Men der er masser at hente. Der er formentlig en sammenhæng mellem evnen til at udvikle og udtrykke ideer og afkode information og så de resultater, de studerende opnår. Digitalt dannede studerende er desuden mindre tilbøjelige til at plagiere, de har en styrket kildekritisk tilgang, og de er bedre til at udnytte analyseværktøjer. På den store bane fremhæver OECD og arbejdsmarkedsforskere håndtering af digitale værktøjer som en central kompetence, og kvalificerede vidensarbejdere bliver en mangelvare i fremtidens samfund. Gymnasieskolen vil i de kommende år være præget af adskillige udviklingsinitiativer – herunder det ministerielle udviklingsprogram og det særlige initiativ, som GL og Gymnasieskolernes Rektorforening i fællesskab er i færd med at søsætte. Strategien for digital dannelse vil blive understøttet af en række af disse forløb. Det er tænketankens ambition både at påvirke den uddannelsespolitiske debat og gå i dialog med de politiske beslutningstagere med henblik på at tydeliggøre den digitale dannelses nødvendighed. Samtidig har drøftelserne i tænketanken udmøntet sig i en række helt konkrete udviklingsforløb. I den sammenhæng er det afgørende, at de organisationer, der er repræsenteret i tænketanken, støtter aktivt op om det opfølgende arbejde. Det er dette organisatoriske bagland, der kan give tænketankens fortsatte virksomhed dynamik og fremdrift.

Digital dannelse skal ses i forlængelse af ”21st Century Skills”, som omfatter: Ansigtsløs kommunikation – at kunne ´fornemme´ forskellige fællesskabstyper, som man igennem den ansigtsløse kommunikation kan være/blive en del af, samt forskellige mulige deltagelsesformer Informationssøgning – søgeord, vurdering af søgeresultatside, vurdering af fundne sider. Læsning af multimodale tekster – læsning på skærm af ikoner, layout, design, hypertekst osv. Kommunikationskritisk kompetence – at kunne analysere indhold, udtryksmodalitet, platform og institution; at kunne analysere argumenter og undersøge modtagere, afsendere, objekter og modsætninger; at kunne sætte sig i den andens sted (empatisk kompetence); at kunne vurdere konsekvenserne af en kommunikationssituation (etisk kompetence). Produktion af multimodale tekster – hjemmesider, pjecer, plakater osv. Kilde: Frit efter Jeppe Bundsgaard, Aarhus Universitet/The Lime Guild A/S

Tænketank for Digital Dannelse i Gymnasieskolen blev nedsat i DEFF-regi i foråret 2012. Strategien er det første output fra tænketanken, der skal ses som forum for videndeling, idégenerering, projekter, ressourceallokering, evaluering og strategiopfølgning. Medlemmerne kommer fra: BF, Danske Erhvervsskoler, DGS, Dansk IT, GL, Gymnasieskolernes Rektorforening, GAEB, IVA, Kulturstyrelsen, The LimeGuild, Syddansk Universitet, SDUB, Statsbiblioteket, Thisted Gymnasium, VIA University College, Aarhus Universitet og Aarhus University Library. Ministeriet for Børn og Undervisning deltog som observatør. REVY1 2013 15


Din videnspartner - siden 1967

academicbooks.dk


danmarks forskningsbiblioteksforening

workshops Foreningen har som noget nyt, påtaget sig at arrangere kurser for FFU-bibliotekernes medarbejdere. Kurser om e-bøger og pædagogik er afholdt i begyndelsen af januar, men nu er flere kurser på vej.

Februar 2013 Præsentationsteknik

Marts 2013 Brugerundersøgelser fra A til Z

De fleste af os formidler mundtligt fra vi står op til vi går i seng. Men hvad er god mundtlig formidling overhovedet?

Brugerundersøgelser er kommet for at blive. Man har derfor brug for at kunne tilrettelægge en undersøgelse på den mest hensigtsmæssige måde. Man har også brug for at kunne forholde sig kritisk og analytisk til eksisterende undersøgelser. Disse to mål søges indfriet på denne workshop.

Mundtlig formidling handler om andet og mere end bare at holde et godt foredrag. Mundtlig formidling handler om at overbevise sin modtager ved at skabe en situation, hvor taleren fremstår som troværdig.

Indhold:

Gennem retoriske teorier om troværdighed, disposition og argumentionslære skal vi arbejde med deltagernes egne mundtlige præsentationer, fx talen til den runde fødselsdag og præsentationen på arbejdet, samt forsøge at gennemskue, hvorfor argumentationen mellem folk nogle gange går i hårdknude.

Vi vil også komme ind på retoriske begreber som ethos – vigtigheden af talerens person, logos – vigtigheden af indholdet, og pathos – vigtigheden i at appellere til følelserne. Og vi vil undersøge, hvordan de fem komponenter i en kommunikationssituation, afsender, modtager, emne, situation og sprog, interagerer med hinanden.

• • •

• • •

Videnbehov, undersøgelsesdesign og valg af dataindsamlingsmetoder Generelle problemer ved tilrettelæggelse af spørgeskema- og interviewundersøgelser Eksisterende standard-måleinstrumenter Udvalg af respondenter til forskellige typer undersøgelser Formulering af spørgsmål og udsagn, herunder temaer til interviewundersøgelser Valg af svarkategorier og skalaer samt principper for meningskondensering af interviews Hjælpemidler som on-line surveys, tekstanalyse software og andre analyseprogrammer Analyser af talmæssige data og af interviews

Workshopleder Ditte Maria Bergstrøm (cand.mag. i retorik, digital formidlingskoordinator, Det Kongelige Bibliotek)

Workshopleder Niels Ole Pors (Professor, IVA)

Sted Syddansk Universitetsbibliotek

Sted CBS Bibliotek, Copenhagen Business School

Dato 27. februar 2013, kl. 10 - 16

Dato 7. marts 2013, kl. 10 - 16

Deltagerantal Max. 20 deltagere (Workshoppen gennemføres ved min. 10 tilmeldte.)

Deltagerantal Max. 20 deltagere (Workshoppen gennemføres ved min. 10 tilmeldte.)

Pris og tilmelding 750 kr. for medlemmer af DF; 950 kr. for ikkemedlemmer. Tilmelding på dfdf.dk.

Pris og tilmelding 750 kr. for medlemmer af DF; 950 kr. for ikkemedlemmer. Tilmelding på dfdf.dk.

REVY1 2013 17


Nyt website er et biblioteksfagligt startkit for ph.d.-studerende Et norsk/dansk-projektsamarbejde fører nu til et nyt website for ph.d.-studerende. Websitet, der ligger klar til maj, tilbyder de ph.d.-studerende én samlet indgang til relevant biblioteksfaglig viden, som de kan anvende i deres forskning. Af Mia Bech, mbb@aub.aau.dk, Aalborg Universitetsbibliotek

å Aalborg Universitet er vi ved at udvikle et website til nyudklækkede ph.d.-kandidater, der gerne vil udbygge deres biblioteksfaglige viden. Websitet hedder ”PhD On Track”, og det indeholder blandt andet viden om sammensætning af søge- og publiceringsstrategier, og det fortæller noget om, hvad H-index og Open Access er for nogle størrelser. Hvis alt går efter planen, og de sidste tests forløber tilfredsstillende, er sitet klar til brug i løbet af maj måned.

P

Biblioteksfaglig viden samlet ét sted ”Det bedste er, at det hele er samlet et sted.” Sådan sagde en testperson om det nye site under en af de brugertests, som er blevet gennemført i forbindelse med udviklingen af sitet. Og det at samle al biblioteksfaglig information på et enkelt site er da også et af formålene med det ny site. Det betyder, at de ph.d.-studerende ikke længere selv skal stykke deres biblioteksfaglige viden sammen fra forskellige og måske tilfældige kilder på nettet. Det er meningen, at det ny websites moduler skal fungere som selvstændige informationskilder i en norsk og en dansk kontekst, og det skal bidrage med ressourcer til bibliotekernes vejledning og undervisning af ph.d.-kandidater. Projektet, der nu synger på sidste vers, har kørt over en treårig periode. I løbet af de tre år har tre forskellige faser kendetegnet projektet: Litteraturstudie – især med fokus på ph.d.kandidaternes adfærd i forhold til søgning inden for biblioteksfaglige emner. Fokusgruppeinterview – med ph.d.-kandidater og deres vejledere fra henholdsvis Bergen, Oslo og Aalborg. Her har formålet været at nå til en dybere forståelse af, hvilken viden/søgeadfærd ph.d.kandidaterne og deres vejledere havde i forhold til at navigere i, finde og anvende biblioteksfaglig viden.

18 REVY1 2013

Udviklingsfasen – hvor vi i samarbejde med Mediecenteret i Oslo udvikler ”PhD On Track”. Formidling af projektets forløb er sket gennem konferencepræsentationer og afrapporteringer. Sitets opbygning ”PhD On Track” er bygget op af tre moduler og formidles på engelsk. Modulerne er opbygget på den måde, at de enten kan bruges som opslagsværk til et emne, eller man kan snuse lidt rundt og blive klogere eller opdateret på egen viden. Arbejdstitlerne for hver af modulerne er “Review and Discover”, “Share and Publish” og “Evaluating and Ranking”. Under hvert modul er der undertemaer med beskrivelser, der fortæller uddybende om hvert af temaerne. Modulet ”Review and Discover” har undertemaerne ”Reviewing Litterature”, ”Searching your field” og ”Managing references”, der samlet beskriver, hvordan man afsøger et forskningsfelt og opbygger en søgestrategi. Tilsvarende findes der under modulet ”Share and Publish” undertemaer om “Sharing and promoting”, “Where to publish”, “Co-authorship”, “Submitting manuscripts” og ”Copyright” – alt sammen viden om, hvilke overvejelser man skal gøre sig, når man skal publicere videnskabelige artikler. ”Evaluating and Ranking” beskriver problematikker og dilemmaer inden for forskningsevaluering og ranking. Undertemaerne er ”Evaluating publications”, ”Bibliometric funding – Denmark” og ”Ranking for funding – Norway”. Desuden finder man på sitet videoer, der illustrerer, hvordan man opbygger en søgestrategi, og den proces, som en artikel gennemgår, inden den bliver publiceret. ”PhD On Track” er målrettet nye ph.d.-kandidater, men vi håber, at andre og mere etablerede forskere vil se sitet som en mulighed for at få opdateret deres viden inden for det biblioteksfaglige felt. For en god ordens skyld skal nævnes, at titlerne på modulerne og undertemaerne er arbejdstitler, der måske justeres, inden sitets endelige launch finder sted. Brugerinddragelse er vejen til et bedre slutprodukt Undervejs i projektforløbet har vi anvendt brugerinddragelse for at få målgruppens reaktioner og deres oplevelser og vurderinger af sitet. Inddragelsen af brugerne er sket ved afholdelse af fokusgruppeinterviews, hvor der både blev interviewet ph.d.kandidater og deres vejledere, og vi har foretaget forskellige


usability tests, hvor inviterede brugere fik mulighed for at komme med input om det logiske i opbygningen af sitet og rækkefølgen af moduller. Endelig har vi testet produktet på nogle af de bibliotekarer, der skal være med til at formidle produktet i forbindelse med deres undervisning af netop ph.d.-kandidater. Det er vores erfaring, at brugerinddragelsen har været givet godt ud, hvad angår forbruget af ressourcer, da vi gennem brugernes oplevelse af sitet har fået en langt bedre fornemmelse af, hvordan brugerne oplever sitet, og hvordan samme brugere finder sitet anvendeligt. Vi har således fået mange brugbare og konstruktive kommentarer på kort tid. Det er i øvrigt vores erfaring fra arbejdet med brugerinddragelse, at det er en tidskrævende affære – og at det ind i mellem opleves som frustrerende, når testpersonerne siger noget andet, end det man selv vil høre. Kill your darlings! Konkret har brugerinddragelsen betydet, at vi undervejs har måttet sortere et par ’darlings’ fra. Det drejer sig om elementer, som vi selv syntes var gode ideer, men som brugerne bare tænker anderledes, og som derfor ikke giver mening for brugerne. Dermed ikke sagt, at vi ikke gennemfører ting, som brugerne ikke kan se nytten af – det er hele tiden en balancegang, for der er elementer, som vi vurderer som centrale for sitet, men som brugeren måske ikke har nogen forudsætninger for at kunne vurdere relevansen af. Samlet set kan vi konstatere, at brugerinddragelsen har givet os et bedre slutprodukt, og at det er oplagt at bringe den erfaring med over i andre projekter. Formidling til målgruppen En generel fejl ved sitets indholdsside er nok, at vi har fyldt for meget stof på, og at vi har formidlet stoffet for komprimeret og på et for højt niveau. Som biblioteksfaglig glemmer man af og til, at fagtermer, der er almindelige i en biblioteksverden, er ukendt land for nye ph.d.-studerende. Det er ikke alle ph.d.-studerende, der har H-index og Open Access som hot topics og på de øverste pladser på deres ’need to know’-liste. Det er vigtigt at huske, når der skal formidles viden om disse emner – ellers risikerer vi, at brugerne føler sig talt ned til eller hen over hovedet på. Udfordringen er med andre ord at ramme målgruppen ved at informere og formidle i et sprog, så brugerne oplever emnerne som både vedkommende og betydningsfulde. Vi er nu der, hvor projektet er ved at nå sit mål. Mediecenteret i Oslo er ved at lave de sidste rettelser, og i januar laver vi de sidste tests. Der mangler stadig en ekspertvurdering og den sidste usability test, så vi sikrer, at sitet lever op til kravene om logisk opbygning, når vi lancerer det til maj.

vi stiller spørgsmålet: Hvilken rolle kan og skal forskellige instanser spille for at styrke ph.d.-kandidaternes færdigheder og kompetencer udover den faglige tyngde, der ligger i deres afhandlingsarbejde? Under konferencen vil ”PhD On Track” blive præsenteret, ligesom der bliver inviteret relevante keynote speakers til at adressere de temaer, som præsenteres på indholdssiden af det ny site. Så sæt kryds i kalenderen allerede nu! Samarbejdsparterne Projektet er blevet til gennem et samarbejde mellem Bibliotekerne ved Norges Handelshøyskole, Høgskolen i Bergen, Universitetsbiblioteket i Bergen og Aalborg Universitetsbibliotek. Det har fået midler fra Nasjonalbiblioteket i Norge.

Konferencepræsentation af sitet Selve projektet afsluttes til sommer, og det markeres med en åben konference allerede den 23. maj på Radisson Blue Hotel, der ligger ved Oslo Lufthavn, Gardarmonen.

Samarbejdet på tværs af institutionerne med de problemstillinger, der har knyttet sig til projektet, har været konstruktivt. Vi har haft stor glæde af at bruge Skype som samarbejdsværktøj, men vi har også afholdt nogle todages arbejdsseminarer for at kunne arbejde fokuseret og drøfte projektets problemstillinger ansigt til ansigt.

Vi arbejder lige nu med konferencetemaet. Sikkert er, at det vil være koncentreret omkring en diskussion mellem forskningsbiblioteket og fagmiljøet – blandt andet ved at

Nu ser vi frem til at lancere ”PhD On Track” om nogle få måneder – og vi håber, at ph.d.-kandidaterne kan bruge værktøjet konstruktivt i deres forskning.

REVY1 2013 19


petit1

Nye roller, nye tider Kort før nytår udkom rapporten “New Roles for New Times: Research Library Services for Graduate Students” udarbejdet af Lucinda Covert-Vail og Scott Collard, New York University. Rapporten udpeger en række fokusområder, som fagog forskningsbibliotekerne bør arbejde videre med, heriblandt særligt: ”Segmented Services: The heterogeneity of the graduate student population requires dedicated, programmatic, and segmented services. Key variables in graduate student diversity include demographic pressures; resource inequality among academic departments, programs, and even the terminal degree sought; the academic lifecycle; and the consequent multiple roles graduate students occupy. As a response, libraries are redesigning instruction, consultation, outreach, and technology services across the spectrum of needs. These services tend to be segmented and marketed for diverse students, rather than a generic “all graduate student” approach. As a result, continuous assessment of the target populations is a key component to initializing and sustaining these new services and programming. New Use of Space: The growing need for collaboration— particularly across disciplines—and for services from multiple library or campus providers leads to new use of library space. Libraries are redesigning, reimagining, and renovating their physical spaces to meet these new user needs. Key trends influencing space include growing collaboration and interdisciplinary research; divergent and unequal options for campus space available to graduate students, resulting in the library’s potential to level the playing field; and the integration of library services with other campus service providers. The research commons movement, with its multidiscipline, multimethod collocation of staff and technology resources with graduate-appropriate physical spaces, is one prominent model found in today’s research library. Partnerships: Libraries are leveraging their partnerships with academic and administrative units across campus to enhance the quality and efficacy of graduate-focused services and spaces. New Organizational Structures: Libraries are reexamining organizational structures in order to meet the changing and growing demands of graduate student education. Research libraries will need to cultivate and recruit for the new roles, relationships, and expertise needed to provide for dynamically evolving graduate student services.” Hele ARL-rapporten findes på dfdf.dk under fanen “Rapporter”. 20 REVY1 2013

petit2

Orphan works – revisited I nr. 4/2012 af Revy, som var et temanummer om ophavsret, var der bl.a. fokus på begrebet orphan works og det kommende direktiv, som nu endeligt er vedtaget i EU-parlamentet. Den 25. oktober i år så direktivet 2012/28/ EU dagens lys. Det store spørgsmål er, om direktivet imødekommer de krav, behov og forventninger, som biblioteks- og kultursektoren har haft til den nye lovgivning, som skal være med til at sætte skub i store europæiske digitaliseringsprojekter, herunder de værker, som stadig er copyrightbeskyttede, men hvor ophavsmanden eller -kvinden er ukendt eller ikke kan lokaliseres. Overordnet skal direktivet skabe klarhed og fælles regler for at identificere disse orphan works, herunder de foranstaltninger, som skal iværksættes, inden et værk kan karakteriseres som orphan eller det, som i EU-sprog kaldes for ”diligent search”. Informations Sans Frontières, som har lobbyet på vegne af diverse europæiske biblioteksorganisationer, er dog ikke helt tilfreds med det endelige direktiv, som de mener, lader en del udfordringer være uløste. Det handler bl.a. om, at der ikke er skabt økonomisk sikkerhed for de institutioner, som igangsætter større digitaliseringsprojekter i det eller de tilfælde, hvor rettighedshaverne træder frem, og hvor der er mulighed for at kompensere ophavsmanden eller kvinden med tilbagevirkende kraft. Ligeledes er det stadig uklart, hvordan partnerskaber mellem offentlige kulturinstitutioner og kommercielle organisationer skal kunne realiseres, idet der ikke åbnes op for muligheden for, at digitaliserede værker kan ”genbruges” i kommercielt regi. Mere information og teksten til direktivet: bit.ly/NuIbV1 Om Information Sans Frontières: www.informationsansfrontieres.eu


Det semantiske internet Hvad er Linked Open Data? Og hvad betyder de for bibliotekerne? Af Carsten H. Andersen, cha@dbc.dk, DBC A/S

nternettet er i udpræget grad menneske/ maskine-interaktion. Vi arbejder i websider, som i det store hele er opmærkede, så browseren kan layoute siden pænt. Når vi klikker på et link, er det kun vores tolkning, der skaber vores forventning til, hvad vi bliver præsenteret for, når linket aktiveres. Der er ingen information knyttet til linket, der muliggør, at en applikation kan foretage en semantisk afkodning af, hvad linket fører til.

I

Men Tim Berners-Lee, direktør for World Wide Web Consortium, har formuleret en vision om et semantisk web. Hans idé er et internet, hvor websiderne er opbrudt i entydigt identificerbare og relaterede dataelementer med tilknyttet semantik. Det er så applikationernes opgave at sammensætte og præsentere relevante data for brugeren. Berners-Lee’s fire principper Tim Berners-Lee formulerede følgende fire principper for de såkaldte linked data som en vej til at realisere det semantiske web (her i en lettere bearbejdet udgave): 1. Brug en URI (Uniform Resource Identifier) som entydig identifikator i stedet for eksempelvis forfatterens navn. 2. Brug URL’er til de entydige identifikatorer, så de kan linkes til og opløses, for eksempel til forfatternavnet. 3. Tilbyd yderligere information om for eksempel forfatteren i et standardiseret format, når URI-linket forfølges. 4. Suppler informationen med links til relaterede URI’er, for eksempel forfatterens fødested. Pointen er, at der anvendes helt gængse wwwstandarder som HTTP-protokollen og XML til at beskrive og koble dataelementer sammen på tværs af webben. Grundlæggende er der tale om linked data, men oftest taler vi om linked open data, fordi linked data implicit forstås som data, der bør være frit tilgængelige. Dissekering af linked data I linked data er informationen atomiseret i såkaldte tripler. En triple består af henholdsvis subjekt, prædikat og objekt, hvor prædikatet også kan ses som relationer (eksempel: ’Bog’ – ’HarTitel’ – ’Hundehoved’), og hvor subjekter og objekter kan indgå i flere tripler.

Applikationernes forståelse af triplerne opnås ved at anvende veldefinerede ontologier mv. til regulering og beskrivelse af de anvendte subjekter, prædikater og objekter. HarForfatter

Morten Ramsland

Bog

HarTitel

Hundehoved

Bibliotekerne og linked open data Generelt har bibliotekssektoren har været fantastisk dygtig til at udvikle og anvende standarder inden for sektoren. Til gengæld er disse standarder vanskeligt tilgængelige for interesserede uden for sektoren. Fordi linked data publiceres med HTTP- og XML-standarder, åbnes op for en bredere anvendelse af data, og det betyder, at flere forskellige aktører kan lave spændende applikationer til brugerne. Linked data giver mulighed for at dele ansvar for data, i stedet for at den enkelte skal skabe og vedligeholde alle data selv. Ultimativt kan en bibliografisk post bestå af links til dataelementer forskellige steder på webben. F.eks. vil autoritative udenlandske navneformer kunne trækkes fra VIAF (Virtual International Authority File). Deling af data forudsætter pålidelige data og tro på, at data også er til stede næste år. Bibliotekssektoren betragtes i den forbindelse som garant for pålidelige og persistente data, og sektoren vil derfor kunne spille rollen som den datahub, der linker datasæt i et web af data. Hot or not? I Tim Berners-Lee’s vision lover linked data os guld og grønne skove, men faktum er, at der endnu ikke er sket så meget. Internationalt set er der dog tegn på, at der er ved at komme gang i sagerne. Library of Congres, British Library, Deutsche Nationalbibliothek og Bibliothèque Nationale de France er alle stærkt engagerede i at publicere datasæt som linked open data. Men selvom afprøvning og udvikling af linked data efterhånden fylder en del i den internationale biblioteksverden, er det overraskende, hvor lidt der tilsyneladende sker herhjemme. Vi ser eller hører ikke om mange projekter, hvor teknikkerne afprøves. På DBC tror vi så meget på linked data, at vi har tillagt det strategisk betydning at opbygge kompetencer på området. Derfor har vi netop gennemført et analyse- og vidensopbygningsprojekt, som gik ud på at publicere en meget begrænset delmængde af Dansk Bogfortegnelse, og i 2013 gennemfører vi flere projekter. REVY1 2013 21


Danmarks Forskningsbiblioteksforening

Vinterinternat

”Hvad kan jeg hjAElpe med?” I tider med nedskæringer og besparelser har organisationer en tendens til at ensrette og centralisere deres services. Samtidig er mange enige om, at det er den enkelte bruger og dennes behov, der er i centrum, og at generiske ydelser, der retter sig mod alle, ikke altid tager stikket hjem. Hvordan skaber man en serviceflade, der er vedkommende, kvalitetssikret og sætter den enkelte bruger i centrum, uden at det koster ekstra ressourcer? Og hvilke kompetencer kræver det? Dette sætter Danmarks Forskningsbiblioteksforenings under lup på vinterinternatet i 2013, hvor du får inspiration til fremtidens biblioteksservice og de nødvendige kompetencer fra cases, rapporter og aktuelle initiativer. Hør bl.a. Andy Priestner og Elizabeth Tilly fra Cambridge University fortælle om ”boutique”-tilgangen til bibliotekernes personaliserede service. Konferencen bliver afholdt på Klarskovgaard i Korsør torsdag d. 31. januar og fredag 1. februar.

the expectations and needs of today’s users in this Age of the Individual. These services do not need to cost more money but require a more inventive and realistic approach to librarianship. Session content summary: · How well do you know your users? · What we mean by ‘boutique’ and our inspiration for this approach · The Age of the Individual and user expectations · Personalising communication: communicating and listening to our users · Is boutique cost-effective? · ‘Moments of truth’: personalised customer service · Implementing boutique: a reality check 12.30 Frokost 13.45  Improving the Customer Experience Philippa Andreasson, Head of Customer Services, Stockholm University Library About the challenging “7-step program” project, increasing customer service staff awareness on the customer experience, results of the project and a look at future competence development plans. 14.45 Værtensklasse i biblioteket

Torsdag 31. januar 2013 Gratis bus fra Korsør Station kl. 09.20. 10.00 Ankomst og kaffe 10.30 Velkomst ved formanden for Danmarks Forskningsbiblioteksforening 10.45 The Boutique Approach on Personalised Library Services Andy Priestner, Information and Library Services Manager at Cambridge University’s Judge Business School & Elizabeth Tilley, Liason Librarian at English Faculty Library, Cambridge University User expectations of services and resources are higher than ever. This in turn means that librarians must become more creative, innovative and customer-facing than has traditionally been the case. The boutique approach is all about offering unique and highlytailored library services which recognise and meet

22 REVY1 2013

Værtskabskoordinator Inge Tang Nannerup og projektleder Sonja Ibach Nissen, Aalborg Bibliotekerne Hvad sker der, når vi begynder at kalde vores brugere for gæster og betragter os selv som værter på biblioteket? Hvorfor er det nødvendigt at arbejde med værtskab på biblioteket, og hvordan kan vi gøre det? Hør, hvordan Aalborg Bibliotekerne med udgangspunkt i udviklingsprojektet Værtensklasse i biblioteket – støttet af Kulturstyrelsen – har arbejdet med netop værtskabsfilosofi og metoder. 15.30 Kaffepause 16.00                  Attraktiv Kundeservice - et DEFF-projekt.        Projektleder Anne Vest Hansen, Statsbiblioteket Projekt Attraktiv kundeservice sætter fokus på, hvordan universitetsbibliotekerne kan forny sig og imødekomme kundernes forventninger til god service og vedblive med at være attraktive. Få indblik i projektet og hør mere om en case story fra Statsbiblioteket, der aktuelt begiver sig ud på kunderejser, identificerer touchpoints og snakker servicedesign.


16.45                  Servicedesign: Hvordan designer man attraktive og effektive serviceprocesser? Søren Beckmann, associeret partner i MediaCom og grundlægger af Service Design Institute og bl.a. forfatter til bogen ”Service er marketing” Servicedesign beskæftiger sig med tilrettelæggelse – design – af serviceydelser med afsæt i serviceydelsens natur og med henblik på at udvikle, implementere og levere serviceydelser, der er attraktive for brugerne og effektive for organisationerne, der skal levere ydelserne. Servicedesign omfavner flere forskellige metoder og discipliner, men har først og sidst ”design thinking” som omdrejningspunkt. Hør mere om god og dårlig service. Og bliv introduceret til konkrete værktøjer og modeller, der kan anvendes til at identificere, kvalitetssikre og simpelthen forbedre den rejse, som virksomheder hver eneste dag, og mere eller mindre bevidst, sender deres kunder ud på. 17.30 Afslutning på 1. dag. 19.00 Middag  

Fredag 1. februar 2013 9.00 Godmorgen 9.05                   Hvilke kompetencer efterspørger brugerne? Ditte Jessing, KADK Bibliotek, Ulla Thorborg, BF, Anne Thorst Melbye, SDUB, Belinda Nissen, SDUB, Jette Fugl, Life/KUBIS, Lis Nielsen, KB, Mikael Elbæk, DTIC, Susanne Dalsgaard Krag, Samf/AUL, Tove Schmidt, UCL Kompetencer er i spil, når FFU-bibliotekerne skal løses fremtidens opgaver. Hvad er det for udfordringer medarbejdere og ledere står overfor – hvad skal vi kunne, hvad efterspørger brugerne, og hvordan kommer vi derhen? Det er nogle af de spørgsmål, som en DF/BF/ HK Stat-arbejdsgruppe har stillet sig selv. Gruppen vil via fortællinger og stillingsannoncer komme med sit bud på fremtidens biblioteksmedarbejder, og hvordan bibliotekerne kan arbejde med kompetencer og kompetenceudvikling. 9.55                     Personalekompetencer i fremtiden – et KUBIS-projekt Christian B. Knudsen, specialkonsulent, Det Kongelige Bibliotek/KUBIS

Hvilke kompetencer er der brug for i fremtidens bibliotek (læs 2013 ff.)? Og hvordan anvendes medarbejdernes kompetencer – i en tid med stadig større reduktion af de økonomiske ressourcer – optimalt med henblik på at opnå den bedst mulige serviceeffekt for brugerne. Det er Det Kongelige Bibliotek/KUBIS ved at undersøge. 10.25 Kaffepause 10.45                   Kan man udvikle en fælles strategi for en sektor? Per Steen Hansen, bibliotekschef ved VIA Bibliotekerne Præsentation af et politikpapir fra Professionshøjskolebibliotekerne om uddannelsesbibliotekernes fremtid. UC-bibliotekerne har støttet af DEFF og i fællesskab med Lime Guild forsøgt at belyse, hvor biblioteker og uddannelser er på vej hen inden for UC-området. Der er fokuseret på at kunne give konkrete svar på, hvilke kompetencer og tjenester der er behov for i fremtiden. Arbejdet har taget afsæt i allerede igangværende visionsog strategiprojekter på professionshøjskolerne, og i samarbejde med uddannelserne og de biblioteksansatte er der stillet skarpt på biblioteksområdet og mulige scenarier. Oplægget vil præsentere det udarbejdede politikpapir, som fremadrettet vil bidrage til at danne baggrund for at besvare spørgsmålet om, hvilke kompetencer og nye identiteter fremtidens uddannelsesbibliotek vil efterspørge. 11.20                   Hvilke kompetencer - og hvordan lære dem? Bent Gringer, chefkonsulent i Statens Center for Kompetenceudvikling Oplægget tager udgangspunkt i et måske lidt andet syn på kompetencer og kompetencebehov, end vi er vant til. Og kommer med et bud på, hvordan man kan lære det, man skal kunne. Ser kompetenceudfordringerne ens ud i et institutionsperspektiv og i et medarbejderperspektiv? 12.35 Afslutning v/formanden 13.00 Frokost Busafgang til Korsør Station kl. 13.30 med henblik på togafgang mod vestdanmark kl. 14.04 og østdanmark kl. 14.13. Prisen er 3950 kr. for medlemmer af DF, 4350 kr. for alle andre. Tilmelding på dfdf.dk.

REVY1 2013 23


DF sekretariatet Statsbiblioteket Tangen 2 8200 Århus N

den delte mening den dendelte deltemening mening den delte mening

Fra baglinjen

Yes We Cankaffen bedre Kulturstyrelsen Smager ––Tre bidrage til at skabe ny v kst! The final cut? Are you DEFF? for Ens pris? i en nytarsstatus Elsevier-kop? E aF PeTer FloDin, PeFl@PhmeTroPol.DK, ProFessionshøJsKolen meTroPol Af Kolding Nielsen, detSTEFFENSEN kongelige bibliotek AFErland ThOMAS KAARSTED OG RENé af eRlaND kolDiNG NielSeN, Det koNGeliGe AF NILS ThIDEMANN, NT@AUB.AAU.DK, AALBORGBiBliotek UNIVERSITETSBIBLIOTEK

r nedskæringerne i fag-, forsknings- og

uddannelsesbibliotekerne I DEFF undrer man sig permanente? Den nye statslige Kulturstyrelse Bibliotekerne ser ud til at FagDanmarks Elektroniske Har man besøgt Atira A/S –kommeogunder nyt styrelsestilbud: Kulturarv højlydt over den skepsis, som et langvarigt økonomisk pres, så lad os blev tilopved en sammenlægning Forskningsbibliotek lancerede i udvikleren af Pure – i Aalborg ved er ikke blot mindesmærker og holde med at jamre og tage udfordringen forskningsbibliotekerne udviser afman, de tre tidligere styrelser op. foråret strategi 2012-2016. at sin de fremragende genstande iserverer museumsmagasiner. over for den senesteen DEFF-strategi DEFF-strategi. Kulturarvsstyrel­ s en, Kunststyrelsen Bibliotekerne bliver her bedtikke om kaffe. Bønnerne erbibliotekerne aferhøj kvalitet, Af Peter Flodin pefl@phmetropol.dk Biblioteksområdet fortsat .Hvorfor Hvorfor skulle ikke skulle bibliotekerne og Styrelsen for Biblioteker og at råbe erhvervslivet op. Det tegner nøje afmålt, og kaffen er vanskelig centralt og bør stå stærkt. kunne understøtte virksomhederne På DF-årsmødet i september fremlagde jeg reMedier. Den ny styrelse er nurettet et årmod til at blive noget af en udfordring. sultaterne af en brugerundersøgelse at afslå. Servicet er til gengæld en med support og services? Pr. 1. januarogblev de separate FFU-bibliotekerne. Den efter gavstyrelser – med lodder og gammel, den må overståede Måske skulle bibliotekerne råbe mangfoldig oplevelse, hvor man trisser – et rimelig billede af, Kulturarvsstyrel sen, præcist Kunststyrelsen og hvordan hvedebrødsdage nuligesom kunne til til IDEFF DEFF’s programgruppe harder vigøres med var udblik det står til i Biblioteker Danmark, op? præsenteres for vidt forskellige Styrelsen for ogDMedier lagt stor forundring læst bagsiden af det seneste Storbritannien og USA for at se, hvad bibliotegenstand for en evaluering. Fik sammen til én under navnet Kulturstyrelsen kopper. Dette forhold bringer én ivi, kerne hér gør i disse nedskæringstider nummer af REVY. I marts præsenterede DEFF sin længe ventede (KS) ogvihar siden skullet–bygges op nærmest hvad forventede og hvad vi et dilemma. Skal man vælge en kop strategi for kulturminister Uffe Elbæk og enbrufraSer grunden organisatorisk og mentalt. man påbåde den budgetmæssige fordeling, Vi synes, det er rigtig ærgerligt, at de store kunne forvente? bred kreds af erhvervslivet. fra JAVA, DSU eller AaB? gerLEGO, vi i FFU-bibliotekerne færre Den nye styrelse skal lige finde sineressourcer ben og på

danske forskningsbiblioteker endnu engang personale meresværger påsamarbejdsparterne drift og elektroniske har desudenoginviteret Direktøren selv til sin var OB-sommaStyrelsens struktur og organisation stiller sig skeptiske over for den strategi, Ud over traditionelle ydelser som sommed især input specialbiblioteker og profestilterialer, at komme i form af ønsker og kop, ogharnok den erdevist slet tilprioriteret deling! DEFF vedtaget vedrørende support og naturligt ganske uklar iikke den første sionshøjskoler sidste par år har informationsadgang, undervisning, forventninger. Fair nok. højt. Samlet vi de samme midler service tilskulle småhar og mellemstore virksomheder. tid. Den velog nærmest bygges opsom forskningsstøtte -formidling, så er det for to år siden, og det betyder, at vi ikke har fået komPointen selvorganisatorisk om kaffen erog af høj fra grunden –atbåde store dyr er, i åbenbaringen nu indsatsområdet Helt grundlæggende må man naturligvis samt pensation for den almindelige prisstigning Skepsis fremmer ikke ligefrem samarbejdet, kvalitet, så påvirkes selve kaffeoplevelsen mentalt. Iat andet halvår har Styrelsen fået ”Innovation & har erhvervsfremme”. Området forvente, KS fingeren på på pulsen for de relative høje stigninger de elektroniogny helt konkret vanskeliggør af den kop den serveres i, skepsissen og jeg skal om at bibliotekerne skal en hjemmeside op at stå. ske tidsskrifter. ihandler, forhold til Kulturministe rietHjemmesiden og levere arbejdet med at indfri ambitionerne om, indrømme, at der findes kopper i Atiras services private virksomheder enten erKommunernes både ertilmoderne, velstruktureret, Landsforening, hvilket i direkte at fagog forskningsbibliotekerne kan Universitetsbibliotekerne har desuden måtte opkøkkenskabe, som jeg helst vil undgå. eller gennem f.eks. regionale væksthuse, informativ ogvilrimelig dækkende dag primært sige omkring den for digitale i sige kollegaer, og dette – samt tendenserne og skal understøtte virksomhederne med innovationsnetværk og KS’ -miljøer. opgaver, drift vejledning. Med lidt øvelse udvikling. Detogvil være opgave budgetfordelingen –I er samme, som Nyheden opkøbet blev medvirker godopleves support og om services. detdet hele taget eratiden relativt nem at finde rundt i – til understøtte, at departementet (ogfølelser. de andre lande. Alligevel har FFU-bibliotegrund modtaget medom, blandede forskningsbibliotekernes skepsis Ingen være atsamme detbestemt er services en kerne formået ati tvivl bevare depå og trods forkan den ganske omfattende mængde kulturministeren) er klædt mht. For det første fordi Pureatover endigital ikke befordrende på DEFF-strategien, væsentlig samfundsopgave understøtte den samme kvalitet. information, den indeholder. infrastruktur og retrodigitalisering både i næsten 10-årig periode er udviklet som Kulturministeren i øvrigt har udtalti tæt innovation og erhvervsfremme. Spørgsmålet en national og international sammenhæng. tildanske 2012 eruniversiteter delte. Nogle bibliosamarbejde med sig positivt om med ordene ”en digital erForventningerne så, om fagog forskningsbibliotekerne har KS må mener, også have fokus nationale Kulturstyrelsen ledes af på enden tremands teker at budgetterne bliver uændrede, og forskningsbiblioteker. Det synes andelsbevægelse”. en rolle at spille? digitale infrastruktur biblioteksog skære mens andre igen skal skulle direktion, og forventer en af de to vicedirektører således vemodigt atfor afhænde Pure til en vil i så fald ske på driften ogikkepå personed. Det kultursektoren, herunder forholdet til Pt. arbejder programgruppe D ellers ermultinational hentet udefra med nye kompetencer DEFF har analyseret de mest relevante aktører koncern.erFor det andet ertil, at nalet. I nedskæringstider der en tendens aktører som Dansk Biblioteks Center. målrettet på at gennemføre en række i statslige forhold til ledelseslaget i de gamle atfast samarbejde med. vifor biblioteksuniversitetsbranchen vii iDEFF-bibliotekerne bibliotekerneogholder i “core services” projekter, som skal resultere i nogle styrelser. Det erbekendte klart ”gået ud over” I en i øvrigt velskrevet analyserapport fra ikke bruger ressourcer på IT og gode udvikling. jo udmærket med Elseviers Etogandet fokusområde er rettighedscases i forhold til levering af services til biblioteksområdet, men det skal bestemt Damvad A/S. På policy-niveauet identificeres produkter, forretningsmodeller og problematikken og -udviklingen, hvor forskerparker, innovationsmiljøer oghave Erhvervsstyrelsen for Teknologi prispolitikker – og Rådet kan dermed

Det er en farlig tendens, da vores brugere (særligt de digitale indfødte) De vil kræve nye teknolovalgte cases skal vise, hvad der præcist skal erhvervsfremmesystemet. ikke opfattes som en katastrofe, for det med tilHvad at understrege et af nok. gier ogog nye digitaliserede løsninger. Oger og Innovation som primære samarbejdspartnere. jo er fornuftigt leveres, dehvilken skal afdække virksomhedernes behov ogtil afklare mulige indsatsen skal sigte på, at der kan skabes øget adgang digital information, anelser om retning såvel samarbejde som prismodel kan udvikler vi ikke noget nyt, så gør andre det for biblioteksområdets store problemområder i den digitale verden, nemlig Men kæden hopper af, når de potentielle modtagere af bibliotekernes forretningsmodeller. herunder kulturarven efter 1870, hvilket vil betyde, at der skal tages enydelser række tage. os. ophavsrets-, adgangs- og licensjura. feltet identificeres. politiske initiativer, bl.a. for at løse de finansielle problemer, der tårner sig op. ViVidet mener, at vi her står med enunder enestående mulighed for fag-til ogat være Atira ifølge Elsevier 10 år udviklet Pure På punkt står vi faktisk ipå stampe. vilhar blive udfordret fra andre områder, alle ruStyrelsen er nu organiseret i fire faglige centre, der hver især hedder Der peges på private virksomheder, regionale væksthuse, innovationsnetværk, forskningsbibliotekerne. De valgte cases kan for det første vise, atsom der her kan verdens bedste og vi skal tineopgaver vil forskningsinformationssystem, blive erstattet, og derfor skal vi Bibliotek, medier og digitalisering, Kulturinstitutioner og driftsstøtte, innovationskonsortier og innovationsmiljøer. Men det er ikke tydeligt, hvad være fremtidigt marked, bibliotekerne kan slå til ogtil levere services, opfinde noget EKSTRA – hvor og dette ekstra ersynlig forDet eretindlysende, at DEFF stadig skal og ikke nedprioriteres, og vi danske Pure-brugere være stolte af være at have bidraget denne succes. Kulturarv og arkitektur og Kunststøtte. Dertil kommer et direktionssekreskelligt for institution til institution. skalforforudsætninger levere. Der tales blandt andet ekspertsøgninger og detden andet gøres detrespekteres, tydeligt, atgodt bibliotekernes services er væsentlig dens skal indtil der evt. noget andetat i Bringer nye situation nogetom med sig?besluttes Ja, og detbibliometri. erenoplagt, tariat, en fælles HR-koncernafdeling for de to nye styrelser – den anden er bidragsyder til at fremme væksten i Danmark. samarbejde med de uden for KS stående hovedinteressenter. Men måske er der mange nye perspektiver og udviklingsmuligheder koblingen Jeger tror på partnerskaber, nye teknologier samt af alle private ivirksomheder Ved lanceringen blev det oplyst, at cirka 2/3-dele Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme og ministeriets departement. der behov for vores enogrevision her,24/7 bl.a.viapåvores licensforhandlingsområdet? I forhold mellem Pure Elseviers SciVal-suite. Det er dog for tidligt at pege servicere brugere E-lii at Danmark findes inden for servicesektoren, som anvendt Målet måafDet være at hæve overliggeren (underliggeren), såbenytter virksomhederne De fleste de gamle klienter ogmen interessenter kan vel genfinde sig selv til bibliotekssektorerne er der nok også behovpres, for etikke kritisk på rådsog braries. traditionelle bibliotek eridégenereringen under på konkrete synergieffekter, erblik allerede i gang, forskning. Forskningsbibliotekerne erstadig til gengæld storleverandører af af udnytter den allerede genererede viden (information) og bliver her. På biblioteksområdet er der dog – ikke mindst som følge og vi ser allerede nu at flere biblioteksrum bliudvalgsstrukturen. lyder det. grundforskning, stort kun medicinalbiotekbranchen. mere konkurrencedygtige. I den optik bliverafistrategien ogog dermed verpersonaleudskiftninger omdannet tilder studiemiljøer. Partnerskaber både ogefterspørges -ændringer ansvarsområder – en række ser vi allerede i dag, mit eget bibliotek har indOg som de i øvrigt klarer fint selv at skaffe sig. forskningsbibliotekerne til en af samfundets ’vækstmotorer’. En styrelse skal ikke være en driftsorganisation for løsning af operationelle Udviklingen af Pure har de senere år trukket i retning af uklarheder og uafklarede sagsforhold, ligesom adskillelsen af det faglige gået enDe samarbejdsaftale med UCC om fælles opgaver. skal enten allokeres nationale kulturinstitutioner i udbud. systemudvikling til støtte fortil forskningsadministrationerne driftsog personaleansvar synes ejendommelig – især fordi det eller kanved biblioteksservice, og flere steder i landet erskal in-være En strategi skal ikke svare på alt. Men den sandsynlig På flere universiteter er samarbejdet med erhvervsvirksomheder en styrke, og Og man en skaltendens nok gøre sig klart, atudvikling deher institutioner, der forventes at universiteterne, navnlig med af projekt/funding-modellen medføre til bl.a. forsinkelser i beslutningsprocesser. Påvære DEFFstitutioner i gang med atstår bygge, og er det eller attråværdig, og det ikke fuldstændig klart, hvorfor fagog det vil afgjort være i universiteternes interesse, at vi som forskningsbiblioteker indholdsleverandører, vil være ioptimale beslutningsinfrastrukturen. og de kommende moduler ”Award Management” og ”Research oplagt at samle kræfterne ometmed den løs- og området er der igen indtrådt dødvande, uden at Styrelsen nødvendigvis forskningsbibliotekerne engagere sig i området. Og hvad vi skal levere. bidrager til at underbyggeskal dette samarbejde. Helt konkret mærker vi et pres ning af biblioteksopgaven. Intelligence” – og derfra er der ikke langt til Spotlight, Experts og de skal lastes herfor. Book-en-bibliotekar for de danske virksomheder? fra forskerne om at kunne tilbyde adgang til informationsressourcer samt KS forventes også at give opbakning til en samlet dansk koordinering og øvrige SciVal-produkter. Men det næppe nok. og samarbejdspartnere, bidrage til er informationssøgninger til dei internationale eksterne som der infrastruktur i relation til FFU-bibliotekerne udviklingen servicetilbud som f.eks. På et af de centrale forventningsområder – Danskernes Digitale Bibliotek Hvis virksomheder efterspørger noget, så er det kurateret viden. Men deresprivate ansatte skal være nødig proaktive og blive bruge tegnes kontrakter med. Europeana, hvis indhold skulle en afspejling den asymmetriske Spørgsmålet erfortsat selvfølgelig så ivirksomheder hvilket omfang, vi som danske (DDB) er der dødvande. Eller i hvert faldsamtidig kan man konstatere denne med kraftige omkostningsreduk95 % af–periode alle små og mellemstore vil ikke ansætte udvikling, der er i gang på retrodigitaliseringsområdet, præget som den af Pure-brugere kan påvirke den fremtidige udvikling? Elsevier harer enEndelig fortsættelse af den efterhånden langvarige tilstand af uafklarethed, ikke tioner til at vise, hvad vi kan. Måske på en helt akademikere, og så påhviler det bibliotekerne at afkode data. Og samtidig skal nævnes, at programgruppen er i kontakt med American Library manglende prioriteringer. meldt ud, at det ivil som hidtil. skalindeholde. opretholdes som et andenmed måde end dag, hvor vi godtskal nokAtira har bemindst hensyn til,ske hvad DDB være og Ligeledes betale for det. Association og Special Library Association i sekUSA. Begge associationer har vist, vi kan samarbejde både i og uden for udviklingsmiljø iStyrelsen Aalborg,atogoverbevise den nuværende udviklings- og erstærkt detfraos heller ikke lykkedes Kulturministeriet givet eksempler på universiteter i USA, som med stor succes supporterer Ud internationale erfaringer kan sammenlægningen give Det Kongelige toren, udviklet nye forretningsområder samarbejdsform skal De(med sidste par år har detover pågået Den nyhed midt irespekteres. al at denne mismod er, at strategien 4 år.for om, atgode den af med biblioteksafgiften, der iværksattes iløber sidste private virksomheder forskellige –årets medskal succes Bibliotek ogrevision andre anledning til er bekymringer. Biblioteksvæsenet fortsat erhvervslivet), samt vist, vi deninformationsservices primære i et paneuropæisk samarbejde, hvor vi har sparret med tyskerne, Inden for den periode kan det pågældende DEFF-indsatsområde, som kvartal, ikke blot skal være en justering til afbalancering af de forskellige kilde angårforretninger information ogikke formidling. virksomhedernes til følge (University of fra Maryland og Johnshar en være et hvad fokusområde, og der må ske en glidning denne sektor englænderne, finnerne, svenskerne, og forhåbentligt bliver det også frisk tilgang til sagen, måske have undersøgt – eller ligefrem have opfundet ophavshaverkategoriers aktuelle økonomiske interessekonflikter, men også– Hopkins to af eksemplerne). over til deUniversity andre, isærermuseumssektoren: Kulturarv er ikke blot jordfaste sådan i fremtiden. Men den sidste budgetreduktion er ikke lavet nogle plausible modeller og ydelser. indrettes på denog nye digitale virkelighed, herunder problemerne omkring mindesmærker genstande endnu, og vi skylder os selv,i museumsmagasiner. medarbejDEFF-strategien skal nu ud tilvores alle involverede. I og dendeproces ermedier, der brugder for, afgifter for retrodigitaliseringen afatden litteratur dereverden og vores brugere at jamre Hvad detikke påsermindst sigt kommer tildet koste os,lidt er et godtandre spørgsmål. Men Som ud lige nu, må imidlertid være tilladt at tvivle på nye at nøglepersoner fra DEFF og de store institutioner går forrest, så den Var det en god ide at slå de tre styrelser sammen? Det var ikke en beslutning, udløser biblioteksafgifter i den fysiske verden. mindre –Elsevier og tage udfordringen op. Lad os lykkedes med visionerne omkring integrationen mellem efterspørgslen. Og set i lyset at i hvert faldindflydelse universitetsbibliotekerne strategi sive ned i alle organisationer. Der er brug for,på.atErfaringerne alle aktører ifra institutionerne var inddraget iaf,endsige havde lægge kan noget ekstra på. Pure og SciVal, kan det vise sig at være prisen værd. skal fokusere påtager moderinstitutionen, virker ikke logisk at opdyrke et Til slut en England pudsighed: Mens pressemeddelelser i løbet af det DEFF-sektoren nyeStyrelsens DEFF-strategi tildet sigtvivlen og reflekterer over, hvad Norge og talerden imod, men ladsåos pt. lade komme tiltalte til ufinansieret serviceområde, hvor der vil være en meget tvivlsom afsætning. første år nogenlunde området, eratdestrategien udsendte nyheder så den betyder for begynder os, hos ogafspejler hvordan vi kan bidrage til, realiseres. gode. Processen med hele inddragelse af så samarbejdspartnerne. Mon kaffen Atira fremover kan serveres i en Elsevier-kop? Peterikke Flodin er bibliotekschef på Professionsgodt som udelukkende fra det gamle kulturarvsområde. I så fald vilMetropol. jeg være imødekommende overfor den – så længe den I højskolen programgruppen arbejder vi hårdt på at vise, at dette er et område som fagfortsat er smagfuld og afbåde høj kvalitet. Thomas Kaarsted er formidlingsog kommunikationschef påbidrage Syddansk og forskningsbibliotekerne KAN og SKAL tilUniversitetsbibliotek for at skabe ny Erland Kolding ererdirektør for Erland KoldingNielsen nielsen direktør forDet DetKongelige KongeligeBibliotek Bibliotek René Steffensen er formand for Forskningsbibliotekernes Chefkollegium (FC) vækst i Danmark. Nils Thidemann er funktionsleder på Aalborg Universitetsbibliotek


REVY - nr. 1 - 36. årg. - Jan-Mar 2013