Page 1

REVY

01 2018 jan-Mar

studietur i melbourne / udvikling af informationskompetencer hos unge / et studie i litteraturlister

NYT LOGO DFFU

issuu.com/revy

issn 1904-1969 revy mag.

Danske Fag-, Forskningsog Uddannelsesbiblioteker

Danish Research Library Association

“en eller anden dag svinger pendulet igen, så bliver det for stort og for administrativt og bureaukratisk. man glemmer faget, og så svinger pendulet den anden vej” Interview med bo öhrström, mr deff


INDHOLDSFORTEGNELSE

Fra foreningen Dybdyk efter inspiration - Københavns Universitetsbibliotek på Innovationstur Down Under Mind the Gap Et liv med DEFF – interview med Bo Öhrström What a Difference 15 Years Can Make Den nye redaktion Din mening: På afveje...

REDAKTION Jan Erik Hansen (ansvarshavende) Informationsspecialist, KUB Nord - Det Kgl. Bibliotek jaha@kb.dk Ida Fallentin Udviklingskonsulent, KEA Bibliotek / Københavns Erhvervsakademi Idaf@kea.dk

SKRIBENTER Muhamed Fajkovic, KUB Søndre Campus - Det Kgl. Bibliotek Anders Otte Stensager, KUB Søndre Campus - Det Kgl. Bibliotek Birgit Larsen, VIA University College, Horsens Anders Bonatto Fisker, KUB Forskerservice - Det Kgl. Bibliotek Åshild Sandvin, KUB Søndre Campus - Det Kgl. Bibliotek Andrew Cranfield, DTU Bibliotek

Asger Væring Larsen Specialkonsulent, Syddansk Universitetsbibliotek avla@bib.sdu.dk Årsabonnement 4 numre for 300 kr. plus porto Adresseændring Meddelelser om adresseændringer og ekspedition sendes til dffu@kb.dk Afleveringsfrister Nr. 2 apr-jun 2018 – deadline 6. april 2018 Nr. 3 jul-sep 2018 – deadline 15. juni 2018 Nr. 4 okt-dec 2018 – deadline 1. september 2018 Nr. 1 jan-mar 2019 – deadline 1. december 2018 Aftalte manuskripter sendes til mail: jaha@kb.dk Annoncepriser (ex. moms) 1 helside: 4.900 kr. 3 helsides annoncer: 10.000 kr.

DFFU PÅ FACEBOOK

Oplag: 1.700 ISSN 1904-1969 ISSN (online) 1904-1977 Årgang 41


AF ANDERS BONATTO FISKER, ABOF@KB.DK, SEKTIONSLEDER, KUB FORSKERSERVICE OG ÅSHILD ASTA SANDVIN, ASAS@KB.DK, INFORMATIONSSPECIALIST, KUB SØNDRE CAMPUS

Dybdedyk efter inspiration - Københavns Universitetsbibliotek på Innovationstur Down Under

Mens de fleste informationsspecialister hjemme i Danmark forberedte årets afslutning med alt hvad det indebærer af eksamensstressede studerende, afslutning af årsregnskaber og julefrokoster, rejste ni medarbejdere fra Københavns Universitetsbibliotek (KUB) på studietur til Australien for at samle inspiration til, hvordan fremtidens bibliotek kan se ud.

Det gælder ikke mindst, når den handler om den terminologi, man bruger, når man skal beskrive universitetsbibliotekets rolle og funktion, herunder den “service”, man gerne vil give til brugerne – om det så er de studerende, universitetets ledelseslag, forskere eller en fjerde gruppe. På Monash University Library i Melbourne har man indført en decideret sprogpolitik. Her ønsker man, at biblioteket som institution skal opfattes som en ligeværdig akademisk partner af moderinstitutionen, universitetet. Derfor undlader man på biblioteket helt bevidst i – både på tryk og i tale – at bruge udtryk som “service”, “assistance”, “helping” og lignende. Det vil sige alle de udtryk, som i bibliotekets øjne er med til at fastholde det som et passivt serviceorgan. Det ønsker man ikke at være. I stedet omtaler man bibliotekets aktiviteter og medarbejdere som nogen, der er med til at ”contribute”, ”enable” og ”collaborate” – altså aktive, handlende verber fra det man ønsker skal være en ligeværdig akademisk partner.

Tidligere ture er blandt andet gået til Seattle og New York i USA, Amsterdam, London og schweiziske byer i Europa. For virkelig at tænke innovativt valgte de rejsende i 2017 at tage til Australien. Valget faldt på Melbourne, da byen med hele syv universiteter og utallige andre uddannelsesinstitutioner er blandt verdens fremmeste uddannelsesbyer – endda med flotte rangeringer i både australske og internationale undersøgelser. Australien er langt fremme i skoene, når det gælder open access, håndtering af e-ressourcer, e-læring, fjernundervisning og forskningsdatamanagement, hvilket er yderst interessant i forhold til KUB-strategi-

Australsk blik for mangfoldighed og diversitet i kønsidentiteterne – skilt til toiletterne på MONASH biblioteket i Melbourne.

En større grad af sproglig bevidsthed – eller måske ligefrem følsomhed – eksisterer også på bibliotekerne.

3

01 2018

Strategi og erfaringsfællesskaber KUB Innovationstur er en studietur med udgangspunkt i universitetsbibliotekets strategi og årsplan med det formål at etablere netværk og erfaringsfællesskaber på tværs af universitetsbibliotekets funktioner og faglige miljøer og at indsamle viden og erfaringer fra udenlandske biblioteker til understøttelse af innovation og kompetenceudvikling indenfor Københavns Universitetsbiblioteks strategiske kerneområder. Turen finansieres af midler afsat årligt af universitetsbibliotekaren.

revy

Biblioteket som serviceorgan eller akademisk partner Høfligheden er stor i Australien. Om det er på gaden, på togstationen eller på baren, så taler man – sammenlignet med danske forhold – meget pænt til hinanden. Vendinger som “Excuse me”, “Oh, sorry about that”, “Could you please…” høres hele tiden, og der er generelt en meget større grad af høflighed i det offentlige rum. Langs veje og i parker ses skilte, der opfordrer til at udvise respekt for og anerkendelse af fx den indfødte befolkning, krigsveteraner eller andre grupper. Forståelsen for social og kulturel mangfoldighed er muligvis også større, end vi oplever det i Danmark. Mens vi de fleste steder herhjemme kun opererer med to forskellige køn på piktogrammerne, så opererer australierne med lidt flere forskellige kønskategorier.


ens indsatspunkter. Det lykkedes innovationsgruppen at få aftaler i stand med en række meget spændende institutioner og organisationer (se oversigtsliste). Forskningsdatamanagement Både i dansk og international sammenhæng er området forskningsdatamanagement i stigende grad et vigtigt område – både for universiteterne, men også for de tilknyttede biblioteker, der gerne vil fastholde deres akademiske relevans og kunne være en strategisk partner for forskningsinstitutionerne. Data er det nye guld, og tiltag rettet mod, hvordan forskere kan planlægge, indsamle, opbevare, dele, beskrive, tilgængeliggøre eller beskytte deres forskningsdata, er meget efterspurgte.

På Monash universitetet i Melbourne har man valgt at tilbyde forskerne dataopbevaring i en institutionel figshare-løsning. Og biblioteket spiller en meget vigtig rolle i denne sammenhæng. Det er her, man formidler og vejleder forskerne i datamanagement. Manden, der bærer titlen ”Research Data Management Coordinator” på Monash University Library, Neil Dickson, er meget begejstret for valget af figshare som data repository. Primært fordi det er en let grænseflade for biblioteket at supportere. Forskerne kan uden større vejledning selv tilføje metadata, embargo-perioder og andet til deres uploadede datasæt, som også indekseres automatisk af Google. Det gør dem søgbare og lette at finde for alle – også de eksterne brugere. Metadata fra Monash indgår også i Australian Research Data (se herunder). En af ulemperne ved figshare er at det dårligt lader sig integrere i PURE, og i det hele taget ikke egner sig til publikationer. Men Neil er ikke selv specielt optaget af publikationer, de hører gårsdagen til. Morgendagen handler om data, mener Neil. Han henviser i øvrigt til Future Works Skills 2020, når vi taler om, hvad der kræves af fremtidens biblioteksarbejdere: http://www.iftf.org/futureworkskills/.

revy 01 2018

Research Data Management Coordinator (med blå poloskjorte) Neil Dickson fortæller med stor begejstring om Monash University Librarys data repository til den danske delegation.

På KUB kredser forskerservicen til Københavns Universitet på datamanagement-området for øjeblikket særligt om vejledning i at lave datamanagement-planer (DMP’er) med værktøjet DMP Online. Men et påtrængende strategisk valg for både KUB (Det Kgl. Bibliotek) og andre forskningsbiblioteker er: I hvor høj grad skal bibliotekerne involvere sig i opbevaring og/eller formidling af forskningsdata i det, der kunne være enten institutionelle, fagligt afgrænsede og/eller nationale datarepositorier? Og måske i naturlig i forlængelse heraf – burde bibliotekerne ikke ansatte data stewards, som kunne arbejde aktivt med kurateringen af datasæt, ligesom vi arbejder med bøger og tidsskrifter?

4

På ANDS - Australian National Data Service (https://researchdata.ands.org.au/), som kan sammenlignes lidt med det danske DeIC, arbejder man særligt med data discovery-systemer, kompetenceudvikling og datapolitikudvikling. Målet er at gøre Australiens forskningsdata mere værdifulde for forskere, forskningsinstitutioner og hele nationen. Man forsøger at bygge bro mellem forskningsinstitutionerne og skabe en fælles terminologi og standarder for data management. Og man gør det herigennem lettere for institutionerne at abonnere på disse politikker og implementere det lokalt. ANDS hoster ikke selv data, men linker i stedet ud til lokale repositorier og varetager blot et centralt, nationalt register, som hedder Australian Data Research. På ANDS var der blandede holdninger til at have for meget fokus på DMP’er – de er ikke et specielt vellidt fænomen blandt forskerne. De fortæller udfordringerne med DMP’er, ikke mindst fordi de mange forskellige discipliner kræver mange forskellige praksis på dataområdet. Der er for eksempel himmelvid forskel på astronomi, hvor spørgsmålet om data management ikke kan undgås og kulturstudier, hvor man måske ikke ser det samme behov. Selv om der er stort fokus på forskningsdata i Australien – også politisk, eftersom ANDS er finansieret af regeringen


Den danske delegation til afslutningsmiddag med repræsentanter fra University of Melbourne.

– handler det ikke nødvendigvis om at al forskning skal være Open Science. ANDS lægger sig op ad principperne om FAIR forskningsdata (Findable, Accessible, Interoperable, and Re-usable) og har endvidere udarbejdet en guide omkring overvejelser af deling af data med henblik forskningsetik. Det sidste er især relevant i relation til nye regler for behandling af persondata. Det er nemlig ikke kun os, der ser til Australien, når vi skal lægge nye strategier. Australierne er også meget opmærksomme på, hvad der sker i EU og er opdateret på den nye forordning om behandling af personfølsomme data.

øboere, som tager til Australien for at studere (eller til Danmark for at lade sig krone, for den sags skyld). Som vi var inde på indledningsvis, har man på flere

Bonnie Ranvild Frisendahl, Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek

Udenlandske studerende som industri På universiteterne i Melbourne har de rigtig mange udenlandske studerende – primært fra Asien – og meget af deres økonomi er bundet op på et stort tilskud fra asiatiske studerende. På University of Melbourne, som er et af landets mest prestigefyldte universiteter, udgør de udenlandske studerende ca. 35 pct. af de studerende, og de betaler flere hundrede tusind om året for at være indskrevet. Det er derfor også en stor industri, som på flere måder ændrer vilkårene for universitetsmiljøerne og serviceprofilen ved universitetsbibliotekerne. Dels er der de sproglige og kulturelle forskelle, der giver udfordringer læringsmæssigt, dels er der også en forventning om at få “value for money”, efter som man selv har betalt for uddannelsen.

Ene Rammer Nielsen, Roskilde Universitetsbibliotek Jens Ludvigsen, KUB Forskerservice Lars Hansen, Afdelingen for Informationsressourcer Peter Olsen, KUB Frederiksberg Trine Fjordback Søndergaard, Det Administrative Bibliotek Uffe Smed, KUB Forskerservice

Klog på sprog? Sproglige barrierer er ikke kun en realitet for sydøstasiatiske

Åshild Asta Sandvin, KUB Søndre Campus

5

01 2018

Anders Bonatto Fisker, KUB Forskerservice.

revy

DE REJSENDE

Det var meget inspirerende at høre om, hvor meget og hvorledes der arbejdes med data management ved de forskellige australske institutioner. Ofte er det uanset økonomien, der er det afgørende, så vi vil lade Keith Russell, en af vore værter ved ANDS, få sidste ord i denne sag: “Funders expect data to be managed.”


revy 01 2018

af de australske biblioteker arbejdet med at udvikle sprogpolitikker. Dette arbejde er ikke kun rettet indad mod bibliotekets arbejde og selvforståelse, men også udad mod brugerne, og den faglighed bibliotekerne indgår i. Således er man ved Monash meget bevidst om at benytte de samme faglige termer og at have et fælles sprog sammen med det akademiske personale. Behovet for fælles, kontrollerede terminologier gør sig også gældende i forbindelse med forskningsdata og emnebeskrivelser af forskningsdata. ANDS har derfor udviklet servicen Research Vocabularies Australia, en portal alle kan søge og browse i og benytte sig af. Derudover kan man også tilføre portalen nye sprog igennem upload, import eller oprettelse af nye sprog, som man deler med andre. Sondringen mellem forskellige begreber og roller inden for faget og det sproglige fokus satte også skub i diskussionen indad i gruppen. Identitet blev således også et tilbagevendende tema – i tillæg til diskussionerne om services og strategier – da nogle af de rejsende oplevede, at de holdninger, vi mødte, ikke altid stemte overens med egen selvforståelse. Denne vinkel stod ikke på programmet inden afrejsen, og den har affødt en del refleksioner. Vi ser frem til at fortsætte disse diskussioner og meningsudvekslinger med kolleger og fagfæller i det danske universitets- og biblioteksmiljø.

PROGRAMMET INDEHOLDT BESØG HOS, OG MØDER/WORKSHOPS MED REPRÆSENTANTER FRA:

Monash University Library Royal Melbourne Institute of Technology (RMIT) University of Melbourne (UMSU – University of Melbourne Student Union) Australian National Data Service (ANDS) CSIRO Information Management & Technology Victoria State Library Australian Libraries Association (ALIA) Association of Parliamentary Libraries of Australasia (APLA) Council for Australian University Librarians (CAUL) Australian Law Librarians’ Association (ALLA) CEIRC (CAUL Electronic Information Resources Consortium)

6


AF BIRGIT LARSEN, CAND.SCIENT.BIBL. DIPLOM I PÆDAGOGIK, VIA UNIVERSITY COLLEGE, BITL@VIA.DK

Mind the gap!

Mange unge oplever, at overgangen fra gymnasium til videregående uddannelse stiller nye krav til deres studievaner. Samtidig skifter læringsmiljøet fra det lærerstyrede gymnasium til de videregående uddannelsers krav om øget selvstændighed. Hvordan tackler vi overgangen i forhold til udvikling af informationskompetence? Hvad har de studerende med? Og hvordan forholder vi os som undervisere til deres forudsætninger? Interview med 3.G’ere giver svar på nogle af spørgsmålene.

”Alt hvad man har været vant til skal smides væk”

måder at arbejde på vi gerne ser praktiseret på deres nye uddannelse. Nogle studerende siger ’av’, når de bliver trådt på, som de to her, andre trækker sig blot.

Internationale kortlægninger af ’the gap’ Kortlægninger af informationskompetencer i overgangen mellem gymnasium og videregående uddannelse er der flere eksempler på i den internationale videnskabelige litteratur. I en søgning efter artikler fra 2010 og frem i baserne Eric og LISA fandt jeg fem artikler, hvor overgangen mellem gymnasium og videregående uddannelse er hovedfokus (2–6). Resultaterne af de mange studerende og elever der bliver screenet peger generelt på, at de er stærke i kildekritik, men har problemer med forståelse af strukturerede søgninger og referencehåndtering. Ingen er i tvivl om, at der er et ’gap’. Et af studierne konkluderer, at mere end 80% af de studerende er ’non-proficient’ – altså mangler basale kompetencer. Et andet interessant resultatet viser, at studerende ikke er i stand til at overføre viden

Med læringsteoretiske briller kan man sige, at jeg har skudt helt forbi deres nærmeste udviklingszone eller ikke har afbalanceret undervisningen godt nok i forhold til assimilativ og akommodativ læring. Sandt nok. Som underviser i informationskompetence kan jeg dog næppe tro, at jeg er den eneste der oplever et ’gap’ mellem de studie- og informationskompetencer, de studerende har erhvervet sig i gymnasiet, og de 7

01 2018

Skal vi blive klogere på studerendes forudsætninger er den nutidige opfattelse af deltagerforudsætninger, at det ikke kun er de studerendes viden og færdigheder vi møder i undervisningen, men også deres vaner, forventninger, motivation, følelser og behov (1). Som underviser står jeg med samme kombination i baggagen. Det bliver altså meget komplekst og heri ligger også grunden til, at screeninger og kortlægning ikke er vejen frem. Vaner og forventninger vender vi tilbage til lige om lidt. Først kort om screeninger.

revy

Lektionen nærmer sig et dødvande. Det er svært at finde et opmærksomt ansigt at tale til. De studerende ser ud til at falde fra. Én efter en. De synker ned i stolen, ligger ind over bordet, hiver sig i håret eller stirrer stift ind i skærmen (sikkert på Facebook eller Zalando). Men så er der også en variation jeg ikke har set før. En af de unge piger løfter sin computer op fra bordet og holder den op foran ansigtet. Jeg har set situationen en del gange. Præcis den her situation, for den er optaget på video. Jeg, der er bibliotekar og underviser de studerende i informationskompetence på sygeplejerskeuddannelsen, stopper min undervisning. Stemningen, det kan man se på videoen, er blevet tiltagende opgivende og jeg spørger den studerende, hvad hun reagerer på. Hun svarer: ”Det er en helt ny måde at skrive opgave på for mange. Alt hvad man har været vant til skal smides væk. Og så skal det være på en helt ny… det er bare meget på én gang”. Hendes sidekammerat, som hun har siddet lænet op ad lidt tidligere, supplerer: ”Vi har overhovedet ikke hørt om det og lige pludselig får vi bare det hele… bang”.


simple grund at det kan medvirke til, at de studerende rent faktisk lærer noget af det, der foregår i lektionerne. Her er medtaget to eksempler på, hvordan elevernes udtalelser giver anledning til at udvikle undervisningsformen, så vi hjælper de studerende i overgangen. Først et, hvor en elev fortæller om sine oplevelser med selvstændigt at skulle finde litteratur. ”Nogle gange kan jeg godt bruge lidt mere hjælp, mine vejledere de kører meget på det med at man selv skal finde materiale, så hvis jeg kommer og spørger om ”hvad skal jeg lige læse?” - kan det godt nogle gange være lidt, prøv at find noget og så kan du måske bruge det.” fra gymnasiet til den videregående uddannelse. En konklusion, der bygger på en sammenligning af testscore og tidligere undervisning i gymnasiet. Alle undersøgelser jeg har fundet er udenlandske og det vil være legitimt at hævde, at undervisningskonteksten er forskellig fra vores. Ydermere viser de bare en masse testscorer og giver ikke egentlige didaktiske anvisninger.

revy 01 2018

”Vi har gjort det her siden 3. klasse” For at blive klogere på overgangen i vores egen kontekst og finde svar jeg kunne bruge didaktisk fik jeg i efteråret 2016 i samarbejde med ledelserne på tre gymnasier mulighed for at interviewe seks 3.G’ere, der skriver studieretningsprojekt inden for en biologisk/ bioteknologisk studieretning. Formålet med studieretningsprojektet er at træne 3.G’ers studiekompetencer som forberedelse til en videregående uddannelse. Interviewene afspejler flere af de problemstillinger de internationale artikler peger på. Men hvor test og screeninger fokuserer på viden og færdigheder var et mål med at få eleverne i tale og give dem ’stemme’ at komme tættere på andre faktorer end ’Sæt kryds ved den rigtige reference for en bog’ eller ’Hvad er en database?’ Derfor blev eleverne spurgt ind til faktorer omkring motivation, selvstændighed og vurderingsevne i forbindelse med informationssøgning, når man skriver en større projektopgave. De seks unge mennesker giver et relativt ensartet indblik i deres forcer og hvilke barrierer de oplever i en informationssøgningsproces. Målet er ikke at fjerne enhver sten på vejen for de studerende. På den anden side er det værd at interessere sig for deres forudsætninger og udvikle undervisningsformen af den

8

Usikkerhed om kravene og ønsket om bekræftelse bliver en udfordring, når man starter på en videregående uddannelse. Didaktisk kan det derfor give god mening, at understøtte nye studerende i at de nu i højere grad er på egen hånd. Og jævnfør indledning, passe på med ikke at overvurdere deres evner. Eleverne i interviewene viste, at de er trænede i at være kildekritiske. ”Vi har gjort det her siden 3. klasse” svarer de på spørgsmålet til, hvordan de sorterer i søgeresultater i Google. Men de giver også indblik i, hvordan de gør. Som her, hvor en elev uddyber sin strategi: ”Jeg holder tit øje med ordene. Det er nemt at læse sig til på overskriften om det er relevant. Man kan godt se, hvilket niveau det er på, så åbner jeg bare en masse faner og så sorterer jeg bare hjemmesiderne i forhold til hinanden typisk også, om de siger noget af de samme eller om man kan se om hjemmesiden er hjemmelavet, det der med at man lige skal rode rundt i om det er en blog, det synes jeg ikke er særlig svært. Det er med at bruge sin sunde fornuft, så kan man godt vige uden om sådan noget” Når man vælger en strategi, hvor man holder øje med ordene, så kan en tekst på nettet og en redaktionelt bearbejdet artikel udgivet i et tidsskrift sådan set være sprogligt lige avancerede. Interviewene gav flere eksempler på, at eleverne ikke tænker ret meget over, hvilke formater tekster udkommer i. Siden 3. klasse har de vænnet sig til at information kommer frit til dem med en meget lille indsats i ét simpelt søgefelt. De har klart øje for kvalitet, men det bliver ordlyden mere end hvor noget er udgivet, der giver anledning til at vælge teksten. Da de unge på videregående uddannelser, sådan


fra gymnasiet til den videregående uddannelse. En konklusion, der bygger på en sammenligning af testscore og tidligere undervisning i gymnasiet. Alle undersøgelser jeg har fundet er udenlandske og det vil være legitimt at hævde, at undervisningskonteksten er forskellig fra vores. Ydermere viser de bare en masse testscorer og giver ikke egentlige didaktiske anvisninger.

Eleverne i interviewene viste, at de er trænede i at være kildekritiske. ”Vi har gjort det her siden 3. klasse” svarer de på spørgsmålet til, hvordan de sorterer i søgeresultater i Google. Men de giver også indblik i, hvordan de gør. Som her, hvor en elev uddyber sin strategi: ”Jeg holder tit øje med ordene. Det er nemt at læse sig til på overskriften om det er relevant. Man kan godt se, hvilket niveau det er på, så åbner jeg bare en masse faner og så sorterer jeg bare hjemmesiderne i forhold til hinanden typisk også, om de siger noget af de samme eller om man kan se om hjemmesiden er hjemmelavet, det der med at man lige skal rode rundt i om det er en blog, det synes jeg ikke er særlig svært. Det er med at bruge sin sunde fornuft, så kan man godt vige uden om sådan noget”

”Vi har gjort det her siden 3. klasse” For at blive klogere på overgangen i vores egen kontekst og finde svar jeg kunne bruge didaktisk fik jeg i efteråret 2016 i samarbejde med ledelserne på tre gymnasier mulighed for at interviewe seks 3.G’ere, der skriver studieretningsprojekt inden for en biologisk/ bioteknologisk studieretning. Formålet med studieretningsprojektet er at træne 3.G’ers studiekompetencer som forberedelse til en videregående uddannelse. Interviewene afspejler flere af de problemstillinger de internationale artikler peger på. Men hvor test og screeninger fokuserer på viden og færdigheder var et mål med at få eleverne i tale og give dem ’stemme’ at komme tættere på andre faktorer end ’Sæt kryds ved den rigtige reference for en bog’ eller ’Hvad er en database?’ Derfor blev eleverne spurgt ind til faktorer omkring motivation, selvstændighed og vurderingsevne i forbindelse med informationssøgning, når man skriver en større projektopgave.

Udvikling af didaktiske principper Interviewene og de internationale forskningsresultater peger ikke på én diagnose og én behandling. Udvikling af informationskompetence er komplekst, men jeg vover alligevel at komme med et bud på, hvad der skal kendetegne læringsmiljøet og læringsaktiviteterne, hvis de studerende skal have mulighed for at udvikle informationskompetencer i overgangen fra gymnasium til videregående uddannelse. Overordnet set, mener jeg, at undervisning, der skal understøtte udvikling af kompetencer, bør bygge på principper for handlingsorienteret og motiverende undervisning (8,9). Under rammen af disse overordnede principper har jeg udvalgt tre områder; selvstændighed, vurdering & beslutning samt strukturel forståelse som særlige fokusområder i overgangen på baggrund af resultaterne fra litteratur og interview.

”Nogle gange kan jeg godt bruge lidt mere hjælp, mine vejledere de kører meget på det med at man selv skal finde materiale, så hvis jeg kommer og spørger om ”hvad skal jeg lige læse?” - kan det godt nogle gange være lidt, prøv at find noget og så kan du måske bruge det.” Usikkerhed om kravene og ønsket om bekræftelse bliver en udfordring, når man starter på en videregående uddannelse. Didaktisk kan det derfor give god mening, at understøtte nye studerende i at de nu i højere grad er på egen hånd. Og jævnfør indledning, passe på med ikke at overvurdere deres evner.

9

01 2018

De seks unge mennesker giver et relativt ensartet indblik i deres forcer og hvilke barrierer de oplever i en informationssøgningsproces. Målet er ikke at fjerne enhver sten på vejen for de studerende. På den anden side er det værd at interessere sig for deres forudsætninger og udvikle undervisningsformen af den simple grund at det kan medvirke til, at de studerende rent faktisk lærer noget af det, der foregår i lektionerne. Her er medtaget to eksempler på, hvordan elevernes udtalelser giver anledning til at udvikle undervisningsformen, så vi hjælper de studerende i overgangen. Først et, hvor en elev fortæller om sine oplevelser med selvstændigt at skulle finde litteratur.

revy

Når man vælger en strategi, hvor man holder øje med ordene, så kan en tekst på nettet og en redaktionelt bearbejdet artikel udgivet i et tidsskrift sådan set være sprogligt lige avancerede. Interviewene gav flere eksempler på, at eleverne ikke tænker ret meget over, hvilke formater tekster udkommer i. Siden 3. klasse har de vænnet sig til at information kommer frit til dem med en meget lille indsats i ét simpelt søgefelt. De har klart øje for kvalitet, men det bliver ordlyden mere end hvor noget er udgivet, der giver anledning til at vælge teksten. Da de unge på videregående uddannelser, sådan er det i hvert fald på sygeplejerskeuddannelsen, møder krav om at inddrage forskningsviden i deres projekter, kan det være en hjælp for dem, at vi i undervisningen arbejder med forståelse for formater, autoriteter og publiceringsformer (strukturel forståelse). Hvem har fx autoritet til at skrive til faglige tidsskrifter og hvad betyder en redaktionel bearbejdning. På den måde arbejder vi også med deres evne til at træffe kvalificerede valg i den informationsverden vi lever i (vurdering og beslutning), en verden hvor alt ikke er frit, men information er en vare, der bliver produceret, distribueret og solgt (7).


Inden for alle elementer i undervisningen er opstillet en række didaktiske principper.

Referencer 1. Johannsen BF, Ulriksen L, Holmegaard HT. Deltagerforudsætninger. I: Rienecker L, Ingerslev GH, Stray Jørgensen P, Dolin J, redaktører. Universitetspædagogik. København: Samfundslitteratur; 2013. s. 115–32.

Didaktiske principper er et hjælpeværktøj til planlægningen af undervisningen. Hensigten med principperne er, at de tager udgangspunkt i væsentlige problemstillinger i overgangen og udvikling af informationskompetence og påvirker den måde undervisningen organiseres og rammesættes. Helt konkret bliver de didaktiske principper brugt til at udvikle læringsaktiviteter. Læringsaktiviteterne til 1. semester blev koncentreret omkring emnerne: formater; autoritet og adgangsforhold.

2. Salisbury F. Are They Ready? Exploring Student Information Literacy Skills in the Transition from Secondary to Tertiary Education. Aust Acad Res Libr. 2011;42(1):43–58. 3. Nierenberg E, Fjeldbu ØG. How much do first-year undergraduate students in Norway know about information literacy? J Inf Lit. 2015;9(1):15–33.

Bridging the gap Hvordan gik det så næste gang jeg mødte et hold 1. semester studerende? Fik jeg igen hevet tæppet væk under dem? Læreprocesser foregår jo ikke, så man kan se det, så reelt ved jeg det ikke. Men da en gruppe studerende ved afslutningen på lektionen kom hen og sagde ”Hvis så den artikel vi har fundet er skrevet af en journalist, skal vi så finde en ny?” Så havde det måske alligevel rykket lidt. Det virkede som om, at mit fokus på formater og autoriteter i deres nye disciplin greb fat i deres viden om kildekritik og rykkede dem inden for døren i deres nye fag. Men man kan ikke få alt og den der med at det kan betale sig at gå en lidt mere besværlig vej (end Google) for at få fat i det gode, den købte de ikke uden brok. Men det ville også være underligt så snapt at bryde med en vane, der har virket upåklageligt ’siden 3. klasse!’

4. Varlejs J, Stec E. Factors affecting students’ information literacy as they transition from high school to college. Sch Libr Res. 2014;(17):1–23. 5. Smith JK, Given LM, Julien H, Ouellette D, DeLong K. Information literacy proficiency: Assessing the gap in high school students’ readiness for undergraduate academic work. Libr Inf Sci Res. 2013;35(2):88–96. 6. Fabbi JL. Fortifying the Pipeline: A quantitative exploration of High School Factors Impacting the Information Literacy of First-Year College Students. Coll Res Libr. 2015;76(1):31–42.

revy

7. Townsend L. Identifying threshold concepts for information literacy: A Delphi study. Commun Inf Lit. 2016;10(1):23. 8. Ågård D. Motivation. Frederiksberg: Frydenlund; 2014. 89 sider, illustreret. (Didaktik).

01 2018

9. Illeris K. Kompetence : hvad, hvorfor, hvordan? Frederiksberg: Samfundslitteratur; 2011. 170 sider.

10


interview et liv med deff - Interview med Bo Öhrström

Af Jan Erik Hansen, redaktør, jaha@kb.dk

En hverdagsmorgen på Husum Station. Det kunne være for et par år siden.

med Jens. Han kunne alt om biblioteksvæsenet, men ikke så meget om IT. Så vi supplerede hinanden godt.”

Linie C mod København. Perronen er fyldt med pendlere og andet godtfolk, der er på vej ind mod centrum med S-toget. En enkelt af myldretidspendlerne skiller sig lidt ud. En ældre, let gråsprængt herre med briller står og venter. Han holder en åben laptop op foran sig, er allerede på arbejde.

Et elektronisk forskningsbibliotek Projektet ”Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek” lå på skrivebordet i Biblioteksstyrelsen på dette tidspunkt. Et projekt der skulle hjælpe forskningsbibliotekerne fra den fysiske verden over i den digitale. Tre ministerier (for forskning, undervisning og kultur, red) var klar med en investering på 200 millioner over en planlagt 5-årig projektperiode.

REVY præsenterer scenariet for Bo Öhrström. Beskrivelsen stammer fra en af hans gamle kolleger i DEFF. Öhrström smiler.

”Jeg kom ind i Biblioteksstyrelsen som vicedirektør. Uden at have nogen nærhed til biblioteksvæsenet, jeg var langt fra at være en bibliotekar eller noget der lignede. Men jeg kunne noget med IT-systemer, ledelse og administration fra tidligere jobs.” ”Det skete i 1998, da Biblioteksstyrelsen havde adresse i Nyhavn. Dejligt sted. I anden baggård bag de farvede huse og en glasdør. Der var liv på kajen og helt stille inde i gården. Vidunderligt miljø simpelthen.” ”Jens Thorhauge var chef på det tidspunkt og jeg havde et fantastisk givtigt og lærende samarbejde

Bo Öhrström havde mangeårig erfaring fra Dansk Data Elektronik, der sammen med Regnecentralen var blandt de første datamaskineproducenter i Danmark.

01 2018

I november 2017 gik den tidligere vicedirektør i Biblioteksstyrelsen på pension. I to årtier har han været med til at skabe og drive Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) på godt og ondt, allermest godt, understreger han, og i et sådant omfang, at han har fået tilnavnet ”Mr. DEFF”.

”Styregruppen traf nogle gode beslutninger dengang og de ben som DEFF stadig står på, blev skabt. Vi finansierede en række projekter, som skulle gøre noget. Flytte bibliotekerne længere ind i det digitale univers. Vi begyndte at købe licenser op. Det var jeg stor aktør i, fordi jeg kom fra den kommercielle verden.”

revy

”Jeg har nydt at arbejde, det har været meget få perioder af mit liv, hvor jeg syntes at arbejdet var træls. Det har været mit held også. Jeg har altid været så heldig at kunne få et arbejde, hvor jeg er blevet grebet af det. Jeg arbejdede masser af timer i Biblioteksstyrelsen, stod tidligt op, kom sent hjem, og førte ikke et fleks-regnskab. Det var bare skægt. Ja, det er rigtig nok. Jeg klappede altid computeren op i toget, havde 20-22 minutter hjemmefra, og kunne lige ordne mails på vejen”

”Men usikkerheden om hvad vi egentlig skulle, var betydelig, skulle jeg hilse at sige. Jeg husker at vi lavede en prototype på nogle søgebilleder. Hvis man kunne samle nogle søgninger, ville det blive rigtig flot. Man diskuterede stadig i rapporter om man i det hele taget skulle bruge en browser, og om internettet var kommet for at blive.”, fortæller Bo Öhrström.

”I begyndelsen opkøbte DEFF helt selv licenser, senere blev det delfinansieret med bibliotekerne som partner, for at få flyttet indkøbspolitikken. Basalt fra papirtidsskrifter til online.” ”Vi lavede forskellige grundprojekter. Begyndte at arbejde med søgesystemer, som dengang var langt mindre fancy end det vi ser i dag. Vi fik digitaliseret gamle katalogkort og tidsskriftsserier. Vi prøvede mange ting, ikke alt har overlevet, men vi var med til at skubbe bibliotekerne ind i den digitale verden i den 5-årige projektperiode.” ”For mig var det en gave, at få lov til at bruge penge. Jeg var vant til at de skulle tjenes ind i en privat virksomhed og hvis vi ikke kunne tjene pengene, så måtte vi fyre eller finde på noget nyt. I staten var det helt anderledes. Man blev målt på at bruge penge. De skulle selvfølgelig bruges fornuftigt. Det er klart. Man havde fejlet, hvis man ikke leverede gode varer for de 200 millioner til sektoren.” 11


“… en eller anden dag svinger pendulet igen, så bliver det for stort og for administrativt og bureaukratisk. Man glemmer faget, og så svinger pendulet den anden vej”

revy 01 2018

”Heldigvis var vi i stand til at dokumentere, at vi flyttede forskningsbibliotekerne. Vi havde løftet dem fra et niveau til et andet. Digitalt. Og de enkeltstående biblioteker lærte at samarbejde. Man begyndte at dele systemer og services. Man udviklede ikke kun for sig selv længere.” ”Vi startede det indkøbssamarbejde omkring licenser, som stadig fungerer. Fordelene ved fælleslicenserne var indlysende. Flere biblioteker kunne dele adgang til tidsskriftpakkerne på tværs af fagområder, og forlagene fik flere kunder i butikken og flere betalere via samarbejdsaftalerne. Forlagene gjorde også den elegante ting, som det var været umuligt at gøre noget ved sidenhen. De sagde KB betaler... det er et helt fiktivt eksempel… 5 millioner for adgang, Statsbiblioteket betaler 4 mio., Odense betaler 3 mio., og DTU betaler 1. Summen blev lagt sammen og så lagde de 10% oveni, fordi det er elektronisk. Det skal man betale lidt ekstra for. De fortsatte med at få samme indtjening plus lidt mere, de fik nogle flerårige kontrakter, og de skulle levere elektronisk indhold som ikke koster noget at levere parallelt.”

”Det er en glimrende model så længe der er penge hos køberen.”, konstaterer Öhrström. En situation som har ændret sig siden. Budgetterne har ikke samme luft længere, og derfor har DEFF også længe samarbejdet med bibliotekerne for at finde andre betalingsmodeller i Open Access-regi. Ud i verden De gode resultater overbeviste Finansministeriet og DEFF’s ejerministerier om, at DEFF var en god idé. Projektet blev fra 2002 til en permanent aktivitet og en fast bevilling på finansloven. Ude i verden blev DEFF set som et slags mønstereksempel og inspiration for bibliotekssamarbejder. ”Det var logisk at samarbejde med andre lande, at erfaringsudveksle. Udfordringerne var de samme på tværs af landene.” ”Vi var nogle mennesker, der kendte hinanden fra den internationale sektor. Det gav mening at begynde at lave noget sammen. Med Storbritannien for bordenden. For det var briterne, der fyldte noget, ressourcemæssigt, i forhold til os andre.”

12


I 2005 blev Knowledge Exchange født som et internationalt partnerskab med fokus på udveksling af viden og erfaringer inden for områder som digital infrastruktur og udvikling af teknologier til videregående uddannelser og forskning. ”Det var vigtigt, at der blev puttet penge i det, for ellers blev det som man kender det. Man nedsætter en arbejdsgruppe med de bedste intentioner. De mødes. Men der sker ikke en bønne før arbejdsgruppen mødes igen. Det var nødvendigt at nogle blev motor på projektet.” Biblioteksstyrelsen fik værtsrollen og et kontor til en begyndelse. Det er senere flyttet til JISC’s Bristol-kontor. ”Jeg vover den påstand, at for den relativt beskedne investering som Danmark har puttet i det, har vi fået multipelt tilbage. Det har været et af de mest spændende projekter at starte op og udvikle.” Knowledge Exchange havde 10 års jubilæum i 2015. Da Bo Öhrström forlod det for at gå på pension i efteråret, gjorde han det som den sidste af de oprindelige grundlæggere. Forskningsdatabasen I 1999 blev Den Danske Forskningsdatabase etableret. Siden da er over 1 million publikationer og 75.000 forskerprofiler blevet indsamlet fra de danske forskningsinstitutioner. ”Basen lå ikke i DEFF-regi, da jeg blev ansat. Den var i virkeligheden langt ældre. Tanken var at samle dansk forskning i et system, og da Forskningsministeriet var medejer af DEFF, fik de placeret Den Nationale Forskningsdatabase under os.”, forklarer Öhrström.

”Det har også været en sjov opgave. At være med til at udvikle teknikken bag.” Nye tider, nye modeller I 2012 er der opbrud i DEFF. Styrelsen for Bibliotek og Medier (den gamle Biblioteksstyrelse, red), Kunststyrelsen og Kulturarvsstyrelsen blev sammenlagt. Fusionen medførte, at næsten alle erfarne medarbejdere i DEFF stoppede. Der blev også foretaget ændringer i ledelsen, hvilket medførte tempotab og væsentlig færre resultater i året end i de tidligere år, som der står i en tekst på DEFF’s hjemmeside – www.deff.dk - under historie-afsnittet. ”Den traumatiseret tekst er min.”, forklarer Bo Öhrström. ”Vi havde været 10 medarbejdere før, nogle gange flere. Der blev kun mig og en kontoruddannet tilbage.”

13

DEFF er siden opbygget igen. Økonomien er den samme, men udviklingsprojekterne bliver nu kanaliseret helt ud til bibliotekerne. Tidligere var DEFF med til at definere projekternes retning, nu er man trådt et skridt tilbage og væk fra det faglige miljø. Pengene går direkte til bibliotekerne ud fra strategiske målsætninger fra styregruppen. ”Jeg skal ikke gøre mig klog på den ene eller anden model. Omverdenen ændrer sig. Det blev bare noget mindre interessant for mig, for at sige det pænt. Rammerne blev defineret anderledes.” ”DEFF er kommet tilbage på en anden måde. Der er licensadministration, Open Access, og det internationale samarbejde. Men projekterne ligger nu alene ude i bibliotekerne.” Hvor er DEFF på vej? Der var været visioner om et DEFFsamarbejde mod det private erhvervsliv. Projekter og rapporter, også sammen med Dansk Industri, er alle landet igen uden den store succes. ”Det er en ædel tanke, at man kan opgradere virksomheder med mere viden og innovation. Man har bl. a. prøvet med licenspakker. Men har stødt på manglende interesse og tid. Det bliver for komplekst. Virksomhederne vil have et færdigt produkt i form af gennemtygget viden.” ”Også internationalt har vi holdt øje, uden at finde succeshistorier.” For bibliotekerne forbliver nødvendigheden af samarbejde omkring indkøb af licenser vigtig. Open Access og nye forretningsmodeller ændrer ikke billedet i en overskuelig årrække. Fusionerne af de gamle universitetsbiblioteker forandrer ikke nødvendigvis billedet. Heller ikke nødvendigvis for DEFF. Bo Öhrström er skeptisk ved tanken om Danmarks Universitetsbibliotek – en fusion af alle forskningsbiblioteker.

01 2018

”Forskerne har ikke altid været lige begejstrede, slet ikke i begyndelsen, men basen betød i hvert fald at vi fik registreret al dansk forskning.”

”Ved udløbet af min åremålsansættelse fik jeg et tilbud om at blive almindelig medarbejder (chefkonsulent, red). Jeg var egentlig glad for ikke at skulle være kontorchef i et system, som jeg ikke kunne se mig selv i.”

revy

Dermed kom der udviklingspenge i basen, der kunne forbedre søgegrænseflader, og der blev senere etableret lokale indsamlingsbaser ude på institutionerne, som der kunne høstes fra. Vi kender dem i dag som PUREsystemer. Forskningsdatabasen blev senere grundlaget for den bibliometriske forskningsindikator, der er et slags styreværktøj for fordelingen af økonomiske midler.

”Tidligere havde faget og det faglige været i højsædet. Nu blev fokus flyttet til økonomien og personaleledelse. Der skulle være styr på pengene og ledelsen blev fjernet fra det faglige arbejde med den nye organisering.”


”Havde vi haft denne snak for 10-15 år siden, ja, da var jeg virkelig centralist. Der tænkte jeg, hvad skal vi med alle disse enheder. Med mit tankegods fra det private erhvervsliv.” ”Man har en række institutioner, som DEFF betjener. Professionshøjskoler, erhvervsakademier og gymnasier. De er ikke en del af universitetsklubben. Det bliver et spørgsmål om, hvem der skal betjene hvem i fremtiden. Det Kgl. Bibliotek kunne jo principielt bare udvikle for sig selv. De er så store. Men der er stadig nogen udenfor.” ”I sidste ende lander den i ministerierne. Jeg ville frygtelig gerne høre, hvad de tænker. Men jeg ved det ikke...”, tilføjer han. ”Jeg ser stor fornuft i at man deler IT-systemer. Men det er jo mennesker, der arbejder de forskellige steder, og derfor er det jo ikke sikkert at simpel IT-logik dur. Men en eller anden dag svinger pendulet igen, så bliver det for stort og for administrativt og bureaukratisk. Man glemmer faget, og så svinger pendulet den anden vej.” ”Men det kan jeg sidde og kigge på nu…”, Bo Öhrström smiler. Den tredje alder ”Det jeg hurtigt holdt op med at savne var arbejdsopgaverne. Dem har jeg sluppet helt. Det der var svært i de første dage var det at ikke skulle stå op om morgenen til noget mere.” Bo Öhrström understreger, at arbejdsbyrden i de sidste år i DEFF også har været mindre, efter eget ønske. Det medvirket til at gøre skiftet til pensionist-tilværelsen nemmere. revy 01 2018

”Nu bruger jeg tiden bl. a. på en lokalhistorisk forening. Det er hyggeligt. Familien har et hus i Blekinge, hvor vi nu kan tilbringe meget mere tid. Og så har jeg 5 børnebørn. Der er masser at se til og jeg samler sikkert nogle nye hobbies op.” ”Der er også mere tid til at rejse til Grækenland. Vi har et fast sted dernede. Vi ejer ikke noget. Men har en lejlighed, som vi lejer hos en familie, vi kender rigtig godt.” ”Vi holder af at gå lange ture, min kone holder endnu mere af at gå end jeg. Så vi vandrer en del, når vi er i Grækenland. Og det er jo godt. Tingene er ikke så kompliceret, når man går. Slet ikke når man bliver lidt træt.”

2002: DEF’s status som projekt udløber, og DEF kommer i stedet permanent på finansloven. 2004: Erhvervsakademier og CVU’er kommer med i samarbejdet. DEF skifter navn til DEFF for Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek. 2005: DEFF medvirker til etableringen af Knowledge Exchange. Et internationalt partnerskab med fokus på udveksling af viden og erfaringer inden for områder som digital infrastruktur og udvikling af teknologier til videregående uddannelser og forskning. 2009: De almene gymnasier, Social- og Sundhedsskolerne, samt VUC’erne optages i DEFF. 2010: Der arbejdes på få placeret fag- og forskningsbibliotekerne på en politisk dagsorden vedr. innovation og erhvervsfremme. 2012: Den 1. januar 2012 fusionerede Styrelsen for Bibliotek og Medier, Kunststyrelsen og Kulturarvsstyrelsen. Det medførte ændringer i både fysisk beliggenhed og organisation. 2014: Danish e-Infrastructure Cooperation (DeIC) og DEFF udarbejdede Data Management strategi til høring i Rektorkollegiet og andre centrale institutioner. DEFF indgik i den Nationale Styregruppe for Open Access og er fortsat nationalt medlem af Governing Council for SCOAP3. 2016-19: Den gældende strategi indeholder 3 indsatsområder – adgang til digital videnskabelig viden, Open Science og forskningskommunikation.

Blå bog: Bo Öhrström Chefkonsulent, Slots- og Kulturstyrelsen, Jul. 2012 – Nov. 2017 Kontorchef, Slots- og Kulturstyrelsen, Jan. 2012 – Jul. 2012 Vicedirektør, Styrelsen for Bibliotek og Medier, 2008 – 2011 Vicedirektør, Biblioteksstyrelsen, 1998 – 2008 IT chef, Danmarks Biblioteksskole, 1996 – 1998 IT konsulent, Post Danmark, 1994 – 1996

DEFF i årstal 1998: Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek (DEF) etableres og igangsættes. Der arbejdes på at fastsætte de strategiske, budgetmæssige, udviklingsmæssige rammer m.v. for projektet, der er fastsat til at vare til 2002. 1999: Udvikling af Den Danske Forskningsdatabase påbegyndes. 14

Viceadministrerende direktør, Dansk Data Elektronik, DDE, 1989 – 1994 Vicedirektør, Dansk Data Elektronik, DDE, 1985 – 1989 Afdelingsleder, Dansk Data Elektronik, DDE, 1980 – 1984 Programmør, Dansk Data Elektronik, DDE, 1978 – 1980


Tegning

forskningsindikatoren og globaliseringen

revy 01 2018

Af Kirsten Bisgaard, Chefkonsulent Forsvarsakademiets Videncenter, kibi@fak.dk

15


deff koncerence 2018 DEFF inviterer hermed til årets DEFF konference, der samler kolleger fra alle hjørner af de danske fag-, forsknings og uddannelsesbiblioteker til to dage med faglige oplæg, erfaringsdeling og hyggelig networking.

Årets program præsenterer både tendenser fra udlandet og hvad der rykker på de danske institutioner. Der er en lang række samarbejdsprojekter, der skaber bedre løsninger for forskere og studerende. Mange af disse projekter, der ofte er støttet af DEFF, præsenterer på årets konference, hvad de er nået frem til.

revy

Derudover vil en række danske og internationale eksperter som key-note speakers berige deltagerne med deres faglige oplæg ligesom flere leverandører af akademisk materiale og informationssystemer vil holde forlagspræsentationer.

01 2018

Som sidste år afholder GAEB - Gymnasiernes, Akademiernes og Erhvervsskolernes Biblioteksforening endvidere deres årsmøde generalforsamling på årets konference. Du kan GRATIS tilmelde dig DEFF konferencen 2018 på deff.dk, men sæt allerede nu kryds i kalenderen den 19-20. april. Konferencen finder ligesom sidste år sted på hotel Crowne Plaza i Ørestaden. Det omfattende program opdateres løbende og vil kunne ses på deff.dk

16


AF ANDERS OTTE STENSAGER, INFORMATIONSSPECIALIST, KUB FREDERIKSBERG AOST@KB.DK OG MUHAMED FAJKOVIC, INFORMATIONSSPECIALIST, KUB SØNDRE CAMPUS MUFA@KB.DK

What a Difference 15 Years Can Make! op til læseren selv at bedømme, om de motiverer til andre konklusioner eller ligefrem rejser nye spørgsmål.

En sammenligning af litteraturlister fra 40 specialer med 15 års mellemrum.

Det overordnede billede viser, at ud af sammenlagt 1668 referencer udgør henvisninger til bøger og tidsskriftsartikler fortsat den primære materialemængde, men at anvendelsen af bøger i 2015 er faldet, modsat en markant stigning i brug af tidsskriftsartikler. Nyankommerne i dette nye akademiske økosystem er derimod websider, blogs og YouTube videoer.

Hvert år skrives der et utal af specialer ved landets universiteter og højere læreanstalter – og det må formodes, at de studerende i højere og højere grad inddrager også de digitale medier og onlinematerialer, der frit ligger tilgængeligt på internettet. Men i hvor høj grad? Og hvad med bibliotekernes hastigt voksende digitale samlinger? Hvor meget benyttes de, sammenlignet fx med de ”klassiske”, fysiske materialer? Og kan der spores en generel tendens i udviklingen af hvilke typer og antal af onlinematerialer, de studerende refererer til i deres specialer?

2000

Specialer 0,6%

Bladartikler 1%

Specialer Juridiske Sager Juridiske Sager 0,2% 0,6% 0,2% Interviews 0,1%

Bladartikler 1%

Websider 2%

Disse spørgsmål stillede vi i vores projekt med titlen, ”What a Difference 15 Years Can Make”, hvis resultater og konklusioner, der her redegøres for. Projektet havde et begrænset omfang, og dets mål var snarere at starte en diskussion end at levere et sæt af definitive svar.

Websider 2% Avisartikler 5%

Tss.artikler 14%

Avisartikler 5%

2000 Interviews 0,1% Bøger (626)

E-mails 0,1%

Bøger (626)

E-mails Tidsskriftsartikler (114) 0,1%

Avisartikler(40)

Avisartikler(40)

Hjemmesider(16)

Tss.artikler 14%

Hjemmesider(16)

Bladartikler(8) Bøger

Bøger

77%

77%

Tidsskriftsartikler(114)

Bladartikler(8)

Specialer(5)

Specialer(5)

JuridiskeSager (2)

JuridiskeSager (2)

Interviews(1)

Interviews(1)

E-mails(1)

E-mails(1)

YouTube / TEDtalks 1.5% BlogPosts 2%

Websider 10%

BlogPosts 2%

YouTube / TEDtalks 1.5%Bladartikler 0,4%

2015

1,4%

Bøger (490) Bladartikler 0,4%

Bøger (490)

Tidsskriftsartikler(210)

Avisartikler 3%

Tidsskriftsartikler(210) Hjemmesider(85)

Websider 10%

Hjemmesider(85) Avisartikler(23) Bøger

57%

Tss.artikler 25%

Tss.artikler 25%

Avisartikler(23) BlogPosts(19)

Bøger

57%

Youtube/TEDtalks(13) Specialer(12) Bladartikler(3)

Vi vil ikke her redegøre yderligere for de forskellige aspekter af projektets metode og valg af analyseværktøjer. Forskellige indvendinger kunne med rette også stilles i forhold til bl.a. den statistiske usikkerhed vedr. materialets omfang og udvælgelseskriterierne. De data, vi her præsenterer, og de konklusioner vi drager, er derfor udelukkende et udtryk for vores egen tolkning dog baseret på de faktuelle tal undersøgelsen har leveret - og kun i de tilfælde hvor tendenserne syntes entydige. De fleste af tallene præsenteres i denne artikel, men det må så være

BlogPosts(19) Youtube/TEDtalks(13) Specialer(12) Bladartikler(3)

Bøger – gammel hund med nye tricks Trods tilbagegang er bøger fortsat det foretrukne akademiske valg af materiale, men når ser vi på bøgernes alder, synes devisen om ”newest is best” at falde noget til jorden. En samlet gennemsnitsalder for bøger anvendt i specialer fra år 2015 på ikke mindre end 17 år (sammenholdt med 14 år i specialer fra år 2000) peger i retning mod tesen om en særlig humanistisk forskningspraksis, hvor man i højere grad 17

01 2018

Avisartikler 3%

2015 Specialer

Specialer 1,4%

revy

Vores udgangspunkt var ganske enkelt. Vi sammenlignede litteraturlister fra 40 specialer fra Institut for Engelsk, Germansk og Romansk ved Københavns Universitet og for at perspektivere vores analyse tidsmæssigt valgte vi at tage udgangspunkt i en gruppe specialer fra hhv. år 2000 og 2015. Et tidsspand af den varighed skulle sikre, at vi både havde en gruppe af referencer, der forventeligt måtte indeholde færre onlinekilder, og på den anden side en gruppe, hvor digitale kilder og nye medier, som blogs, YouTube-videoer oma., i højere synes oplagte at inddrage i specialearbejdet. Vores mål var også at reflektere over de materialer, som Københavns Universitetsbibliotek stiller til rådighed for vores brugere via bibliotekskatalogen REX.


Bøger – gammel hund med nye tricks Trods tilbagegang er bøger fortsat det foretrukne akademiske valg af materiale, men når ser vi på bøgernes alder, synes devisen om ”newest is best” at falde noget til jorden. En samlet gennemsnitsalder for bøger anvendt i specialer fra år 2015 på ikke mindre end 17 år (sammenholdt med 14 år i specialer fra år 2000) peger i retning mod tesen om en særlig humanistisk arbejder med ”kanonisk” Tallene vil helt hvadlitteratur. der er nyt Tallene eller gammelt, derimod forskningspraksis, hvorlitteratur. man i højere grad arbejder medmellem, "kanonisk" vil heltmen sikkert sikkert ser anderledes ud, hvis der var tale om specialer hvad der er relevant for mig her og nu. Vi skal også ser anderledes ud, hvis der var tale om specialer fra et naturvidenskabeligt område. fra et naturvidenskabeligt område. være opmærksomme på, at vores bibliotekskatalog REX nu indeholder forskellige online materialetyper G en n ems n i t sal d er som selvstændige poster (tidsskriftsartikler, specialer, anmeldelser, osv.). 2015

2000

ÅR

10

14

17

14

16

20

Kombinationen mellem disse mangfoldige tilbud af online-tilgængelige materialer, plus at REX af mange studerende betragtes som et akademisk validt søgeværktøj, gør, at studerende bruger materialer, som skal opfylde to kriterier: de skal både være fagligt relevante og også tilgængelige - helst i REX. I vores undersøgelse har vi f.eks. dykket helt ned og reflekteret over brugen af nogle enkelte referencer, som f.eks. hvorfor der i et speciale, som omhandler et Alle materialetyper Bøger Tidsskriftsartikler bestemt dramatisk motiv, henvises til en afhandling fra Tech University, Texas, fra 1969? En afhandling, Vender vi blikket mod tilgængeligheden af de bøger, der henvises tilmeget i specialerne, hvor mange af som kun med besvær kan findes i Google Vender vi blikket mod tilgængeligheden af de bøger, og som tilsyneladende ikke er banebrydende, dem er så itildag online-tilgængelige i et som REX? der henvises i specialerne, hvor mange af bibliotekskatalog dem er idet den ikke citeres nogle andre steder? Svaret er så i dag online-tilgængelige i et bibliotekskatalog som søgning ios, REX på skal emnets nøglebegreber REX? Alene for 2015 når vi op på hele 26% og for 2000 12%simpelt: (hvis vien forestiller at vi skrive de viser denne gamle afhandling blandt de første samme specialer i dag og bruger de samme materialer). Vi kan naturligvis ikke vide om de Alene for 2015 når vi op på hele 26% og for 2000 ti hits. Her kunne en analyse af de studerendes studerende i 2015 brugte ellerdeonline men at 7%være af alle bøger citeret i 2015 kun 12% (hvis vi forestiller os, aten vi fysisk skal skrive sammeudgave, søgepraksis interessant at undersøge evt. som specialer i dag og bruger de samme materialer). Vi kan et ”kunderejseprojekt” med inddragelse af flere findes som e–bog i REX (som er den primære kilde til materialer for KU-studerende), må vi antage, naturligvis ikke vide om de studerende i 2015 brugte fagområder. at e-bøger - og især e-artikler, som vi vender tilbage til - har holdt sit indtog blandt de en fysisk eller online udgave, men at 7% af alle bøger humaniorastuderendes omgang akademiske Mindst lige så interessant er, at stort set samtlige citeret i 2015 kun findes som e–bogmed i REX (som er materialer. artikler (90%), der refereres til i 2015 specialerne, den primære kilde til materialer for KU-studerende), findes i REX. Dvs. et enkelt opslag blot på artiklens må vi antage, at e-bøger - og især e-artikler, som vi titel eller dele heraf giver et hit, hvilket understreger, vender tilbage til - har holdt sit indtog blandt de at tilgængeligheden i et bibliotekskatalog som f.eks. humaniorastuderendes omgang med akademiske REX spiller en stor rolle i valg af litteratur. Dette materialer.

revy 01 2018

E-bøger (125); 26%

Alle bøger (490)

Kun som e-bog (35); 7%

e-bøger i 2015

E-bøger (74) 11%

Kun som e-bog (1); 0.15%

Alle bøger (626)

e-bøger i 2000

Artikler - “Onliness” som den nye kvalitet efterlader os med to sandsynlige konklusioner, som Artikler - “Onliness” somer, den nyevikvalitet Anvendelsen af e-artikler som tidligere har påpeget,ikke ogsåeksluderer steget, men hvad der mereaf online hinanden: 1) synes det tilbud Anvendelsen af e-artikler er, som vi tidligere har påpeartikler, som findes i REX, dækker tilsyneladende interessant er, at selv artiklernes gennemsnitlige alder for 2015 specialerne er overraskende højt. get, også steget, men hvad der synes mere interessant noget nær perfekt deforklares? studerendesÉnfaglige Hele år artiklernes i gennemsnit modsat 10 år forfor 2000 specialerne. Hvordan kan det teori behov. kan 2) de er, at20 selv gennemsnitlige alder 2015 studerendes brug af materialer defineres i høj grad (på være, at rigtig mange tidsskrifters arkiver back issuesgodt nu ligger online Denne specialerne er overraskende højt. Hele 20 åreller i gennemog ondt) af dettilgængelige. udbud af artikler, som tilbydes ”onlineness” medfører, at de studerende i deres søgningeronline ikke i isamme snit modsat 10 år for 2000 specialerne. Hvordan kan REX. omfang skelner mellem, det forklares? teorigammelt, kan være,men at rigtig mange tids-der er relevant for mig her og nu. Vi skal også hvad der er nytÉneller derimod hvad skrifters arkiver eller back issues nu ligger online til- REX nu indeholder forskellige online være opmærksomme på, at vores bibliotekskatalog gængelige. Denne ”onlineness” medfører, at de studematerialetyper som selvstændige poster (tidsskriftsartikler, specialer, anmeldelser, osv.). rende i deres søgninger ikke i samme omfang skelner Kombinationen mellem disse mangfoldige tilbud af online-tilgængelige materialer, plus at REX af 18 mange studerende betragtes som et akademisk validt søgeværktøj, gør, at studerende bruger


Det er vigtigt at have begge konklusioner for øje, så vi ikke læner os tilbage og tror, at KB/KUB har en ekstraordinær høj dækningsgrad af den forskningslitteratur, der efterspørges på universitetet. Det er mindst lige så vigtigt, at vi spørger os selv, hvor meget vi som forskningsbiblioteker er med til at forme de studerendes valg af materialer og akademiske tendenser. F.eks. er der andre forskningstraditioner og sprogområder, som ikke ”udstilles” i nær samme grad. Skyldes det så forlagenes porteføljer eller bibliotekets valg af samme? Det er sikkert, at vi som bibliotek har en betydelig opgave for os, når der i et bibliotekskatalog som REX indhøstes så mange forskellige materialer og kilder – kommercielle såvel som ikke kommercielle (Wikipedia, databaser, repositories etc.). Vi skal også sikre, at vi oplyser vore brugere om materialetypernes beskaffenhed, når det kommer til akademisk niveau. Samtidigt er der grund til at overveje, om den eksisterende udvælgelsesprocedure af e-ressourcer i højere grad bør foretages i et langt tættere samarbejde mellem bibliotekets licensforhandlere på den ene side og de fagfaglige undervisere ved universitetet på den anden side.   Internet ressourcer – husk at gemme dem Som det fremgik af oversigtstabellen (tabel 1) henviser de studerende i højere grad til hjemmesider, blogs, TED talk- og YouTube videoer.  At de studerende finder disse kildetyper fagligt relevante er interessant, men samtidig er det meget naturligt. På nettet finder de både deres primære kilder (YouTube videoer), uddybende informationer (forfatterblogs, fx) eller dedikeret akademisk materiale, evt. skabt som hjemmesider.

Konklusioner En af de vigtigste øvelser i dette projekt var at skabe et datasæt, vi til stadighed kan arbejde videre med. Vi kan allerede se nu, at der er en del resultater, som stritter i flere retninger (f.eks. fem mest citerede forfattere eller ti mest brugte forlag), som ikke giver nogle umiddelbare entydige resultater. Til gengæld er der er en del andre brugbare resultater, som både det faglige bibliotekspersonale og underviserne kan arbejde videre med: Der er en tydelig tendens til, at internet ressourcer kommer til at figurere endnu mere på fremtidige referencelister. Her er der brug for biblioteker til at vejlede i fremfinding, brug og arkivering af dem.

-

Vi kan se at ”onlines” – sådan som vi har defineret det - er den mest fremtrædende og eftersøgte kvalitet, som tidsskriftsartikler kan have nu om dage (sammen med de andre materialetyper, som er blevet online tilgængelige via vores bibliotekskatalog). Forholdet mellem digitale og fysiske bøger synes tværtimod ikke at være så klart defineret. Vi kan se, at bøger - og stadigvæk den fysiske bog – på trods at have tabt terræn, stadigvæk er den primære akademiske materialetype for specialestuderende på et humanistisk fag. Samtidigt må vi notere, at vi er i en tid, hvor flere formater og kildetyper koeksisterer. Mon ikke studerende benytter sig af det og lystigt bruger både fysiske bøger og e-bøger alt afhængig af, hvad der er tilgængeligt og giver mest mening i en given situation? En udfordrende opgave for informationsspecialisterne er, at vi både skal kende de gamle dyder og kunne nye tricks.

-

Onlines handler ikke kun om, at artikler er online, men også at de er dér, hvor brugerne nu engang befinder sig. Bibliotekerne har derfor et stort ansvar for at oplyse brugerne om, hvad det er, vi præcist tilbyder via vores

n betydelig del af deres referencelister. og 2000

85

2015

ik,

ANTAL AF LINKS TIL

1,17%

16

r

31,25%

de vs. og gøre

DØDE LINKS I %

Ser vi påH spredningen J E M M E S I D EafRinternetressourcer, har alle specialer fra 2015 mindst et par henvisninger til websider. Samtidig er der nogle, hvor disse udgør en betydelig del af deres referencelister. Imidlertid har mange hjemmeside et kortvarigt liv, og en reference kan hurtigt forsvinde ud i det blå.

e et datasæt, vi til stadighed kan arbejde videre

19

01 2018

-

revy

Der er ingen grund til at betvivle, at de studerende åbentlyst bruger Google til at finde disse materialer, da de oftest ikke er indekseret nogle andre steder. Og vi kan allerede nu skrive os bag øret, at vi skal udvide vores hjælp til at omfatte, både hvor specialer fra 2015 mindst et par til man og hvordan man søger på nettet, og henvisninger ikke mindst hvordan skal forholde sig kildekritik.

Der er helt tydeligt en manglende bevidsthed blandt de studerende om at referere korrekt til internetsider, dvs. angive dato for anvendelse samt skabe stabile links, og her er helt åbentlyst brug for en ekstra indsats på at gøre de studerende opmærksom på denne problematik og ikke mindst på dokumentationskrav. Samtidigt er der også grobund for at gøre forskere og undervisere opmærksomme på den data-management problematik, der ligger heri.


revy

bibliotekskataloger, og hvad vi ikke tilbyder. Vores bibliotekskataloger er - det skal vi huske - gået fra at være strikt kontrolleret af en bibliotekar-guardian, som var garant for kvalitet, til at være en dynamisk størrelse, hvor der nærmest pr. automatik hældes mange forskelligartede og ikke altid fagligt valide digitale kildetyper ind (faglige databaser, Wikipedia, akademiske repositories). Hertil er senest koblet PDA-løsninger til, hvor brugerne selv står for udvælgelsen af den akademiske litteratur og dermed indholdet i bibliotekskatalogen. Nogle af vores studerende har muligvis stadigvæk billedet af et bibliotekskatalog som hermetisk lukket fra omverden og dermed “kvalitetssikret.” Udviklingen er i langt højere grad gået i retning af, at bibliotekskataloger, så som REX, er blevet en database snarere end et katalog med et til tider temmelig uoverskueligt indhold, kombineret med mindre intuitive søgemekanismer. En væsentlig opgave for informationsspecialisterne består i at hjælpe brugerne med at sortere i det indhold.

01 2018

-

Akademisk krav til og færdighed i at kunne citere korrekt er, som vi har bemærket i flere specialer, stadigvæk et aspekt studerende har udfordringer i forhold til. Derfor har vi nu indledt en dialog med underviserne på Engerom Instituttet i et forsøg på at skabe et tværfagligt miljø, hvor bibliotekerne også har en rolle at udføre her.

20


fra foreningen

CREATING KNOWLEDGE ER TILBAGE I DANMARK Forum for Læring, Informationskompetence, Pædagogik og Didaktik, eller blot FLIP’D, har i år glæden af at være værter for den 9. udgave af konference Creating Knowledge. Fokus vil som altid være informationskompetence i et brugerundervisningsperspektiv men derudover vil vi stille ekstra skarpt på de nye kompetencer, som også kræves af os som medarbejdere i fag- og forskningsbiblioteker. Creating Knowledge går på tur mellem de nordiske lande og opstod sidst i 90´erne som et samarbejde i NordInfolit sammenhæng. I dag eksisterer NordInfolit ikke længere, men netværket mellem de nordiske lande består og FLIP’D er her en aktiv deltager. Creating Knowledge IX løber af stablen 6. – 8. juni i Vingsted, Vejle – og FLIP’D har fuld fokus på at få samlet et interessant program og få planlagt en god, lærende og ikke mindst sjov konference. Titlen for året konference er ”Beyond Information Literacy: Navigating in an Ever-Evolving Library Landscape” og konferencen tager udgangspunkt i 3 fokusområder eller spor: New Skills, New Technologies, & New Ways to Engage and Interact with our Patrons. Vores ambition er, at konferencen skal være aktivt involverende, at den facilitere læring, videndeling & netværksskabelse, og at den skal skabe rum for fordybelse og eftertanke, og ikke mindst rum for dialog omkring virkelige cases med dygtige kolleger – ud fra Open Space tankegangen. For at gøre konferencen så inkluderende og mangfoldig som overhovedet muligt, eftersøger FLIP’D netop nu interessante projekter og papers fra vores kolleger i både ind- og udland. Besøg www.creatingknowledge.dk for mere information om hvordan du indsender bidrag og hvis du ønsker at tilmelde dig.

DANBIB I NYE KLÆDER

Hvor: Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C, torsdag d. 14. juni kl. 9.30-15.50 Foreløbigt program med oplægsholdere fra DBC: • Forskellen mellem gammelt og nyt (i helikopterperspektiv) – grænseflader og databaser • Originaldatabasen inkl. flytningen fra den gamle DanBib-base og validering • Match i brønden med overordnede referencer til den gamle klyngematch og værkvisning • Displaybrønden (inkl. overvejelser og valg ved skabelsen af den nye grænseflade) herunder fx lidt CQL, facetter, søgning, visning, bestilling • Samspil med omgivelserne: WorldCat m.fl., FFU’er via Zpunkt, OAI m.v. inkl. udveksling i forskellige formater • DDB-projektplanen (hvis den er på plads) / generel opsamling af den kommende DanBibudvikling Endeligt program og tilmeldingsfrist - se DFFU’s kalender (http://www.dfdf.dk)

21

01 2018

I princippet er DanBib ”bare” flyttet, men de nye omgivelser betyder en helt ny basestruktur (kendt fra bibliotek.dk) og dermed en ændret tilgang til indholdet i fælleskatalogen. Flytningen har også resulteret i en kritisk gennemgang af de tilbud, der har været i det gamle system, samt et forsøg på nytænkning med afsæt i den nye platform.

revy

En temadag arrangeret af Metaforum, hvor vi sætter fokus på DanBib i et nyt basemiljø og med en dertil hørende ny Netpunkt-grænseflade.


REDAKTØRENS HJØRNE Ærede læser Så er du næsten nået til enden på dette nummer. Mit første som ansvarshavende og vores første i den nye redaktion. Som udgangspunkt har jeg overtaget et godt blad, derfor har fokus i dette nummer været at få indholdet på plads, og mindre på at ændre bladets udtryk. Men der er masser af ideer i støbeskeen og et par tiltag er allerede kommet. Bladet har fået et tegner tilknyttet. Jeg håber, at vi snart kan kalde hende fast. Der skal lige bankes lidt rust i første omgang, men velkommen til Kirsten Bisgaard. Kirsten er til daglig leder af Forsvarsakademiets Bibliotekscenter. Redaktionelt vil vi fremover arbejde mere op imod sociale medier. Uagtet om man kan lide dem eller ej, de er vores hverdag ude på bibliotekerne. Men vi vil selvfølgelig også prøve at spejle hele mangfoldigheden i branchen. Fra undervisning, over research, og til nørdede systemteknologier.

revy 01 2018

Tak til Ida Fallentin og Asger Væring Larsen. Begge har sagt ja til at være med i redaktionen. Ida kan en masse med kommunikation og sociale medier, og Asger kan en masse med forskerservice, publicering, og databehandling, og det er netop den spændvidde jeg selv gerne vil have. Jeg kan så passende svømme rundt midt imellem, som den gamle langskæggede bibliotekar. Ubehjælpeligt forelsket i tanken om, at vi stadig kan få lov til at lave et trykt medie. I hard copy. Med andre ord, nyt nummer, ny redaktion, vi er i gang, det tog lidt tid, og vi glæder os allerede til næste nummer. ”Vi ka’ hva’ vi vil men gør det kun i ro & mag For i morgen er der atter en dag” Og husk at der stadig vil være debat på bagsiden. Din mening fortjener at blive læst! Bidrag, tips og ideer sendes til mig: jaha@kb.dk Jan Erik Hansen

22


DEN NYE REDAKTION

JAN ERIK HANSEN,

IDA FALLENTIN

ASGER VÆRING LARSEN

55 år, informationsspecialist og webredaktør ved Det Kgl. Bibliotek / Københavns Universitetsbibliotek.

35-årig udviklingskonsulent på KEA Bibliotek / Københavns Erhvervsakademi

45, år, chefkonsulent ved Syddansk Universitetsbibliotek.

Til daglig arbejder jeg med brugerkommunikation, IT i praksis, brugergrænseflader, navigation og design og arkitektur på diverse digitale platforme. CMS, UX, og sociale medier er et par nøgleord.

Mit hjerte banker for formidling, de studerende, biblioteket og undervisning. Udgangspunktet for mit arbejde er kommunikation på alle tænkelige platforme, servicedesign og ikke mindst action-packed undervisning i informationskompetencer.

23

Mine arbejdsområder er inden for forskerservice – mere specifikt data management. For tiden arbejder jeg rigtig meget med databeskyttelsesforordningen og den kommende danske lovgivning vedr. persondata. Herudover er jeg også aktiv inden for bibliometri og Open Access.


DF sekretariatet Statsbiblioteket Tangen 2 8200 Århus N

DFFU sekretariat Statsbiblioteket Danske Fag-, ForskningsTangen 2og Uddannelsesbiblioteker 8200 Aarhus N

Danish Research Library Association

din mening

den dendelte deltemening mening den delte mening

Fra baglinjen

på afveje...

Yes We Cankaffen bedre Smager –Tre bidrage til at skabe ny v kst! The final cut? Are you DEFF? for Ens pris? i en Elsevier-kop?

AF ANDREW CRANFIELD, DTU BIBLIOTEK. VAR FRA 2000-2002 ANSAT SOM UNDERVISNINGSASSISTENT PÅ DANMARKS BIBLIOTEKSSKOLE OG UNDERVISTE BL.A. I BIBLIOTEKSHISTORIE

aF PeTer FloDin, PeFl@PhmeTroPol.DK, ProFessionshøJsKolen meTroPol

I nr. 4 af Revy fra 2017 stiller KVINFO’s direktør, HenAFeRlaND ThOMAS KAARSTED OG RENé af kolDiNG NielSeN, DetSTEFFENSEN AF NILS NT@AUB.AAU.DK, AALBORGBiBliotek UNIVERSITETSBIBLIOTEK riette Laursen, det ThIDEMANN, meget relevante spørgsmål tilkoNGeliGe Kulturr nedskæringerne i fag-, forskningsog Det er en farlig tendens, da vores brugere (særministeren: ”Hvad er egentlig et bibliotek, Mette Bock?”. ”Efter min De bedste kander præcist skal uddannelsesbibliotekerne permanente? ligt de digitale indfødte) vil kræve nye teknoloerhvervsfremmesystemet. valgteoverbevisning cases skal vise, hvad I DEFF undrer man sig Spørgsmålet motiveres af den kendsgerning, at KVINFO’s man ikke bruge biblioteksloven til at Bibliotekerne ser ud til at komme under gier og nye digitaliserede løsninger. Og og Innovation somafdække primære samarbejdspartnere. Hvad jo er fornuftigt Danmarks Elektroniske Fagleveres, og dehvilken skal virksomhedernes ogtilafklare mulige skal sigte på, at der kan skabes øgetbehov adgang digital information, Har man besøgt Atira A/S som – og pr. 1. indsatsen nyt styrelsestilbud: anelser om retning såvel samarbejde som prismodel kannok. bibliotek overdraget til DetKulturarv Kongelige højlydt over den skepsis, eter langvarigt økonomisk pres,Bibliotek så lad os udvikler vi ikke noget nyt, så gør andre det for argumentere mod lukning, flytning, Men kæden hopper af, når de potentielle modtagere af bibliotekernes forretningsmodeller. herunder kulturarven efter 1870, hvilket vil betyde, at der skal tages enydelser række januar 2018. Det ermindesmærker nok ikke mange læseres Forskningsbibliotek i opmærk-tage. udvikleren af Pure –gået i lancerede Aalborg ved er ikke og holde opblot med at jamre og tage udfordringen os. forskningsbibliotekerne udviser sammenlægning, etablering af identificeres. somhed at denne flytning har været genstand for enpolitiske initiativer, bl.a. for at løse de finansielle problemer, der tårner sig op. op. forbi, foråret sin strategi 2012-2016. man, at politisk de en fremragende genstande iserverer museumsmagasiner. ViVidet mener, at betjeningsoverenskomster vi her står med enunder enestående mulighed fag-til ogat være mm. Atira ifølge Elsevier 10 år udviklet Pure over for den seneste DEFF-strategi DEFF-strategi. ret så heftig debat i 2017 – og flere har antydet, atPå punkt står vi faktisk ipå stampe. vilhar blive udfordret fra andre områder, alle ru- ” for Der peges på private virksomheder, regionale væksthuse, innovationsnetværk, forskningsbibliotekerne. De valgte cases kan for det første vise, der her kan Bibliotekerne bliver her bedt om bedste og vi skalatsom tineopgaver vil forskningsinformationssystem, blive erstattet, og derfor skal vi denne beslutning er pefl@phmetropol.dk politisk motiveret, snarere end den verdens kaffe. Bønnerne erbibliotekerne afer høj kvalitet, Af Peter Flodin Biblioteksområdet fortsat .Hvorfor Hvorfor skulle ikke skulle bibliotekerne ikke innovationskonsortier og innovationsmiljøer. Men det er ikke tydeligt, hvad være fremtidigt marked, bibliotekerne kan slå til ogtil levere services, opfinde noget EKSTRA – hvor og dette ekstra ersynlig foreretindlysende, at DEFF stadig skal og ikke nedprioriteres, og vi bygger på biblioteksfaglige argumenter. Dette er mulig- Det danske Pure-brugere være stolte af være at have bidraget denne succes. at råbe erhvervslivet op. Det tegner nøje afmålt, og kaffen er vanskelig centralt og bør stå stærkt. kunne understøtte virksomhederne skelligt for institution til institution. skalforforudsætninger levere. Der tales blandt andet ekspertsøgninger DF-årsmødet i september fremlagde jegmig re- til dens og detden andet gøres detrespekteres, tydeligt, atgodt bibliotekernes services er væsentlig vis På sandt, men det er ikke mit ærinde at forholde skal indtil der evt. noget andetat i Bringer nye situation nogetom med sig?besluttes Ja, og detbibliometri. erenoplagt, til at blive noget af en udfordring. sultaterne af en brugerundersøgelse rettet mod at afslå. Servicet er til gengæld en dette. bidragsyder til at fremme væksten i Danmark. samarbejde med de uden for KS stående hovedinteressenter. Men måske er med support services? der mange nye perspektiver og udviklingsmuligheder koblingen Pr. 1. januar blev og de separate Jeger tror på partnerskaber, nye teknologier samt af alle private ivirksomheder FFU-bibliotekerne. Den gavstyrelser – med lodder og Ved lanceringen blev dether, oplyst, atpåcirka 2/3-dele Måske skulle bibliotekerne råbe der behov for en revision bl.a. licensforhandlingsområdet? I forhold mangfoldig oplevelse, hvor man mellem Pure og Elseviers SciVal-suite. Det er dog for tidligt at pege servicerefindes voresinden brugere 24/7 via vores E-litrisser et rimelig billede af, hvordan Kulturarvsstyrel sen, Kunststyrelsen ogHenriette Nej, jeg vil–forholde migpræcist til den måde som i at Danmark for servicesektoren, som ikke anvendt Efter min bedste overbevisning kan man ikke bruge biblioteksloven til at og Målet måDet væretraditionelle at hæve overliggeren (underliggeren), såbenytter virksomhederne til bibliotekssektorerne er der nok også behov for et kritisk blik på rådsIStyrelsen DEFF’s programgruppe D har vi med braries. bibliotek er under pres, på konkrete synergieffekter, men idégenereringen er allerede i gang, var udblik det står til i Biblioteker Danmark, DEFF op? præsenteres for vidt ligesom forskellige for og Medier lagt Laursen bruger Biblioteksloven til at der argumentere fortilsineudnytter argumentere mod lukning, flytning, etablering forskning. Forskningsbibliotekerne er sammenlægning, til gengæld storleverandører af den allerede genererede viden (information) og bliver af betjeog vi ser allerede nu at flere biblioteksrum bliudvalgsstrukturen. stor forundring læst bagsiden af det seneste Storbritannien og USA for at se, hvad bibliotedet. synspunkter påén– under ogforhold hvornavnet hun bringer skriver ”Etén bibliotek sammen til Kulturstyrelsen i forhold de statslige biblioteker, ud over de grundforskning, stortmm. kun efterspørges afstrategien medicinalbiotekbranchen. kopper. Dette i er ikkelyder mere konkurrencedygtige. I den optik til bliver ogog dermed ver ningsoverenskomster omdannet tilder studiemiljøer. Partnerskaber kerne hér gør i disse DEFF nedskæringstider nummer af REVY. I marts præsenterede sin længe ventede det, som men det, ministeren Og (KS) ogstår hari biblioteksloven, siden skullet bygges op som nærmest institutioner, som nævnes eksplicit i loven. serstyrelse vi allerede i dag, mit eget bibliotek indsom deskal i øvrigt klarer fint selv at skaffe sig. forskningsbibliotekerne tilen en af samfundets ’vækstmotorer’. En være driftsorganisation for løsning af operationelle afikke Pure har de senere århar trukket i retning af et dilemma. manUffe vælge en strategi forpåkulturminister Elbæk og enbru- Udviklingen først påman bagkant afSkal beslutningen har fået sinekop embedsfra grunden både organisatorisk og mentalt. gået enDe samarbejdsaftale med UCC om fælles Ser den budgetmæssige fordeling, opgaver. skal enten allokeres til nationale kulturinstitutioner eller i udbud. Vi synes, det er rigtig ærgerligt, at de store systemudvikling til støtte fortilforskningsadministrationerne ved KVINFO’s direktør henviser lovens §erhvervsvirksomheder 13, stk.være 2, som beskriveren forpligtelmænd til at udarbejde”. mener helt klart, atogdette bred kreds af erhvervslivet. fra JAVA, DSU eller AaB? biblioteksservice, oger flere steder i landet erskal ingerLEGO, vi i FFU-bibliotekerne færre påer enOg En strategi skal ikke svare på alt. Men den sandsynlig Den nye styrelse skalJeg lige finde sineressourcer ben På flere universiteter samarbejdet med styrke, man skal gøre sig klart, atudvikling deher institutioner, forventes at være og danske forskningsbiblioteker endnu engangma- universiteterne, navnlig medmodtager af projekt/funding-modellen serne fori nok de biblioteker, som statsstøtte –der at de somfagudgangspunkt forkert læsning afmere biblioteksloven. stitutioner gang med atstår bygge, og er det personale oginviteret påsamarbejdsparterne drift og elektroniske eller attråværdig, og det ikke fuldstændig klart, hvorfor og har desuden det vil afgjort være i universiteternes interesse, at vi som forskningsbiblioteker Direktøren selv sværger til sin OBindholdsleverandører, vil være ioptimale beslutningsinfrastrukturen. stiller sig traditionelle skeptiske over for den strategi, som ogoplagt deindgår kommende moduler ”Award Management” og ”Research Ud over ydelser som i det samarbejdende og sammenhængende biblioteksvæsen at samle kræfterne ommed den løs- ogdanske terialer, som især input specialbiblioteker og profesforskningsbibliotekerne skal engagere sig i området. Og hvad vi skal levere. til at komme med i form af ønsker og bidrager til at underbygge dette samarbejde. Helt konkret mærker vi et pres Biblioteksloven fraerde 2000 bygger påårenhar lang tradition kop, ogharden vist sletparikke til deling! DEFF vedtaget vedrørende support og for Intelligence” ningsom af biblioteksopgaven. er og altid været er et fundament i den måde, vi tænker biblioteker sionshøjskoler sidste prioriteret – oghar derfra der ikke langt til Spotlight, Experts og de informationsadgang, undervisning, Book-en-bibliotekar for de danske virksomheder? forventninger. Fair nok. fra forskerne om at kunne tilbyde adgang til informationsressourcer samt forventes også at give opbakning en samlet dansk Laursen koordinering og lovgivning biblioteksområdet, medfor dento KS højt. Samlet har vi de sammehvor midler og SciVal-produkter. biblioteksbetjening af borgere i til Danmark. Henriette undlader service tilpåsmå ogog mellemstore virksomheder. øvrige forskningsstøtte -formidling, såman er som det Mendog det bidrage til informationssøgninger eksterne samarbejdspartnere, som der ividere relation til FFU-bibliotekerne udviklingen istk. internationale servicetilbud som f.eks. første danskeer, bibliotekslov frakaffen ønskede at skabe år siden, detselv betyder, at1920 viindsatsområdet ikke fået kom- infrastruktur ater gånæppe inok. lovteksten til §til 13,de 4 –og Kulturministeren fastsætter efter Pointen at om er har af høj store dyr iog åbenbaringen nu Hvis private virksomheder efterspørger noget, så er det kurateret viden. Men Helt grundlæggende må man naturligvis deres ansatte skal være proaktive og blive bruge samt pensation for den almindelige prisstigning rammerne for det danske biblioteksvæsen og med tiden et tegnes kontrakter med. Europeana, hvis indhold nødig skulle en afspejling den asymmetriske Skepsis fremmer ikke ligefrem samarbejdet, forhandling med vedkommende ministre nærmere regler om de statslige biblioSpørgsmålet ermed selvfølgelig så ivirksomheder hvilket omfang, vi somikke danske kvalitet, så påvirkes selve på kaffeoplevelsen ”Innovation & har erhvervsfremme”. Området denne kraftige omkostningsreduk95 %tekers afperiode alle små mellemstore vil samtidig ansætte forvente, at KS fingeren pulsen forhelt de konkret relative høje stigninger på de elektronisammenhægende biblioteksvæsen på tværs af biblioteks- udvikling, der erkan iog gang påerretrodigitaliseringsområdet, præget som den er af forpligtelser, der nævnt ifremtidige stk. 2 og 3. Reglerne kan blandt andet vedrøre og vanskeliggør skepsissen Pure-brugere påvirke den udvikling? Elsevier har af den kop den serveres i, og jeg skal handler, om at bibliotekerne skal levere tioner til at vise, hvad vi kan. Måske på en helt ske tidsskrifter. i forhold til Kulturministe riet og i Danmark forplig-manglende akademikere, og så påhviler det bibliotekerne at afkode data. Og samtidig Endelig skal nævnes, at programgruppen er i kontakt med American Library typer. Som bekendt er alle kommuner bibliotekernes mulighed for i særlige tilfælde at opkræve depositum for udlån prioriteringer. arbejdet med at der indfri ambitionerne om, meldt ud, at end det ivil ske som skal opretholdes som et indrømme, at findes kopper i Atiras andenfor måde dag, hvor vi hidtil. godt nokAtira har beservices til private virksomheder enten Landsforening, hvilket i direkte betale det. tetKommunernes til,fageventuelt i samarbejde med andre kommunalbestyAssociation og Special Library Association iaf USA. BeggeVed associationer har samt deres mulighed for at begrænse udlån materiale. regelfastsættelsen at og forskningsbibliotekerne kan vist, vi kan samarbejde både i og uden for sekUniversitetsbibliotekerne harvæksthuse, desuden måtte op- stærkt udviklingsmiljø i Aalborg, og den nuværende udviklings- og køkkenskabe, somregionale jeg helst vildigitale undgå. eller f.eks. relser, atgennem drive etvil folkebibliotek medden afdelinger for børn og Ud dag primært sige omkring givet os eksempler på universiteter i USA, som med stor succes supporterer vil der kunne tages hensyn til særlige forhold ved den enkelte biblioteker. fra internationale erfaringer kan sammenlægningen give Det Kongelige toren, udviklet nye forretningsområder sige og dette – samt tendenserne og skalkollegaer, understøtte virksomhederne med i samarbejdsform skal De(med sidste par år harløber det pågået Den gode nyhed midt irespekteres. al at denne mismod er, at strategien 4 år.for innovationsnetværk og KS’ -miljøer. voksne (§ 3). Biblioteksloven siger intet om serviceniveau udvikling. Det vil være opgave private virksomheder med forskellige informationsservices – medover succes Bibliotek og andre anledning til bekymringer. skal fortsat erhvervslivet), samt vist, vi er den primæreBiblioteksvæsenet budgetfordelingen – er det samme, som opleves Nyheden om opkøbet blev med god support og services. I det hele taget virker i et paneuropæisk samarbejde, hvor vi har sparret med tyskerne, Inden for den periode kan det pågældende DEFF-indsatsområde, som Dette betyder, at Kulturministeren har meget brede beføjelser (dog i sameller ret meget om, hvordan konkrete opgaver skal løses. at at departementet (ogfølelser. kilde angårforretninger information ogikke formidling. i understøtte, de andre lande. Alligevel har FFU-bibliotevirksomhedernes til følge (University of fra Maryland og Johnshar en være et hvad fokusområde, og der må ske en glidning denne sektor grund modtaget medom, blandede forskningsbibliotekernes skepsis bestemt Ingen kan være i tvivl at det er en englænderne, finnerne, svenskerne, og forhåbentligt bliver detbibogså– menråd med de relevante ministerier) i forhold til at tegne det statslige frisk tilgang til sagen, måske have undersøgt – eller ligefrem have opfundet kerne formået at bevare depåsamme services og over kulturministeren) er klædt mht.endigital Hopkins to af eksemplerne).Kulturarv er ikke blot jordfaste til deUniversity andre, isærermuseumssektoren: For første fordi Pure ikke befordrende på DEFF-strategien, For dedet statslige biblioteker er bestemmelserne væsentlig samfundsopgave atover understøtteheller ikke sådan i fremtiden. Men den sidste budgetreduktion er ikke lavet liotekslandskab uden på nogen måde at komme på kant med lovgivningen den samme kvalitet. nogle plausibleog modeller og ydelser. infrastruktur og retrodigitalisering både i mindesmærker genstande i museumsmagasiner. næsten 10-årig periode er udviklet særlige konkrete, det er ifaktisk kun Statsbiblioteket som Kulturministeren øvrigt har udtalti tæt endnu, vi skylder os selv, ellerog bryde med lovens definition afmedarbejet bibliotekI–den i detproces omfangerender sådan innovation og og erhvervsfremme. Spørgsmålet DEFF-strategien skal nu ud tilvores alle involverede. brugdefifor, en national og international sammenhæng. dere og ikke mindst vores brugere at jamre (nu: Det Kgl.fagBibliotek -ordene Århus)eruniversiteter og Danmarks tildanske 2012 delte. NogleBlindebiblioHvad det overhovedet påsersigt kommer tildet at imidlertid koste os,lidt er ettilladt godt at spørgsmål. Men samarbejde med sig positivt om med ”en digital nition findes. Som verden ud lige nu, må være tvivle på erForventningerne så, om og forskningsbibliotekerne har at nøglepersoner fra DEFF og de store institutioner går forrest, så den nye Var det en god ide at slå de tre styrelser sammen? Det var ikke en beslutning, KS må mener, også nævnes have fokus på den nationale mindre –Elsevier og tage udfordringen op. Lad os teker at budgetterne bliver uændrede, bibliotek, eksplicit i loven og hvor deres lykkedes med visionerne omkring integrationen mellem og forskningsbiblioteker. Det synes andelsbevægelse”. efterspørgslen. Og set i lyset af,endsige at i hvert faldindflydelse universitetsbibliotekerne en rollesom at spille? strategi kan sive ned i alle organisationer. Der er brug for,på. atErfaringerne alleKgl. aktører institutionerne var inddraget i havde lægge noget ekstra på. digitale infrastruktur for biblioteksog mens andre forventer igen skal skulle skære Jeg er ikke i tvivl om, at flytningen af KVINFO’s bibliotek til Det Bibli-ifra respektive opgaver beskrives i forholdPure til deres Pure og SciVal, kan det vise sig at være prisen værd. således vemodigt at afhænde til forpligtelen skal fokusere påtager moderinstitutionen, såosvirker det ikke logisk at opdyrke et DEFF-sektoren den nye DEFF-strategi til sig og reflekterer over, hvad Norge og England taler imod, men lad pt. lade tvivlen komme tiltalte til vil i så fald ske på driften og på personed. Det kultursektoren, herunder forholdet til ikkeotek er en mulig svækkelse af KVINFO som helhed, men jeg tvivler på, om ser i relation tilanalyseret folkebibliotekssektoren. Staten har også Pt. arbejder programgruppe Drelevante ellers DEFF har de mest aktører multinational koncern. For det andet er ufinansieret serviceområde, hvor der vil være en meget tvivlsom afsætning. nalet. Iøkonomiske nedskæringstider erBiblioteks derforhold en tendens den betyder for os, Biblioteksloven og hvordan vi på kanden bidrage til, atKVINFO’s strategien realiseres. Processen begynder med fremover inddragelse af samarbejdspartnerne. man kan bruge måde som vælger. enstatslige række til detil, nu at 6 gode. aktører somforpligtelser Dansk Center. Mon kaffen hos Atira kan serveres i en direktør Elsevier-kop? målrettet på at gennemføre eni irække for atfast samarbejde med. vi i iDEFF-bibliotekerne biblioteksogholder universitetsbranchen Peterikke Flodin er bibliotekschef på Professionsvi bibliotekerne “core services” Jeg tror, man skal finde andre argumenter end lovens ord. centralbiblioteker, somresultere findes i Danmark og disse omtalesI så fald vilMetropol. jeg være imødekommende overfor den – så længe den projekter, som skal I en i øvrigt velskrevet analyserapport fra ikke bruger ressourcer påi nogle ITElseviers og gode udvikling. jo udmærket bekendte med I højskolen programgruppen arbejder vi hårdt på at vise, at dette er et område som fagEtogandet fokusområde er rettighedsligeledes i lovteksten.

E

cases i forhold til levering af services til Damvad A/S. På policy-niveauet identificeres produkter, forretningsmodeller og problematikken og -udviklingen, hvor forskerparker, innovationsmiljøer og Erhvervsstyrelsen for Teknologi prispolitikker – og Rådet kan dermed have

fortsat er smagfuld og afbåde høj kvalitet. Thomas Kaarsted er formidlingsog kommunikationschef påbidrage Syddansk og forskningsbibliotekerne KAN og SKAL tilUniversitetsbibliotek for at skabe ny Debatér på www.facebook.com/dfbib Erland Kolding nielsen er direktør for Det Kongelige Bibliotek René Steffensen er formand for Forskningsbibliotekernes Chefkollegium (FC) vækst i Danmark. Nils Thidemann er funktionsleder på Aalborg Universitetsbibliotek

REVY nr 1 - 41. årgang, Jan.-Mar. 2018  

Tidsskift for Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker

REVY nr 1 - 41. årgang, Jan.-Mar. 2018  

Tidsskift for Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker

Advertisement