Page 1

REVY

arbejdsuge på au library / det nyeste indenfor oa / nyt dffu forum

01 2016 januar-marts

“Not only publishers have to move but also libraries and especially the big ones” Interview dirk pieper NYT LOGO DFFU

issuu.com/revy

issn 1904-1969 revy mag.

Danske Fag-, Forskningsog Uddannelsesbiblioteker

Danish Research Library Association


indhold DFFU - nu med fokus på ledelse The value of CAQDAS for systematising literature reviews Konference sum-up: Bæredygtig Open Access – datagrundlaget og det økonomiske perspektiv Interview: Dirk Pieper, deputy direcor, Bielefeld University Library Get your hands dirty! Data Scientist Training for Librarians in Denmark The evolution of the information professional: Thoughts on innovation in “librarianship” and practical solutions for future candidates from IVA bibliotek.dk vil opdages af Google Iben Brøndum - min arbejdsuge Avanceret brug af bibliotek.dk Nye vinde for FFU-bibliotekerne?

REVY’S REDAKTION

CHRISTIAN LAUERSEN, red. (ansvh.) Chef, Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek, Det Kongelige Bibliotek cula@kb.dk @clauersen MIKAEL K. ELBÆK, red. Specialkonsulent DTU Bibliometri og Data Management miel@dtu.dk @melbaek DANIEL HONORE PRYN, red. Informationsspecialist Roskilde Universitetsbibliotek pryn@ruc.dk

skribenter Andrew Cranfield, DTU Bibliotek Dr. Christina Silver, University of Surrey Madeleine Saunte, DBC Michael Svendsen, Københavns Universitetsbibliotek Mikael K. Elbæk, DTU Bibliometri og Data Management Lisa Sutherland, IVA Lorna Wildgaard, IVA Camilla Bødker Thomsen, DBC Iben Brøndum, AU Library Claus Vesterager, Roskilde Universitetsbibliotek

LOTTE THING RASMUSSEN, red. Forskningsbibliotekar Syddansk Universitetsbibliotek ltr@bib.sdu.dk Årsabonnement 4 numre for 300 kr. plus porto. Adresseændring Meddelelser om adresseændringer og ekspedition af REVY bedes rettet via mail til df@statsbiblioteket.dk Afleveringsfrister Nr. 2 apr-jun 2016 - deadline 1. mar Nr. 3 jul-sep 2016 - deadline 1. jun Nr. 4 okt-dec 2016 - deadline 1. sep Aftalte manuskripter sendes via mail til cula@kb.dk Annoncepriser (ex moms) 1 helside: 4.900 kr. 3 helsides annoncer: 10.000 kr. Oplag: 2.100 ISSN 1904-1969 ISSN (online) 1904-1977 Årgang 39 Forsidefoto Anders Hviid Haglund Grafisk design THE DYBDAHL CO info@thedybdahl.com


AF ANDREW CRANFIELD, ANCRA@DTU.DK TEAMLEDER, DTU BIBLIOTEK

DFFU – nu med fokus på ledelse

hensigtsmæssigt”, står der i beskrivelsen af forummet, og dette er hermed en understregning af, at det ikke handler om sektorspecifikke problemstillinger, men om generiske ledelsesudfordringer set fra vores respektive arbejdspladser.

Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker har etableret et nyt forum der med fokus på mellemledergruppen skal stille skarpt på ledelse i DFFUbibliotekerne.

Fordi lederrollen og mellemlederrollen vokser i kompleksitet, har Danmarks Fag- Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker (DFFU) valgt at sætte fokus på ledelse ved at etablere et forum for mellemledere, som i første omgang har deltagelse af Det Kongelige Bibliotek / Københavns Universitetsbibliotek, Syddansk Universitetsbibliotek, Roskilde Universitetsbibliotek, CBS Library og DTU Bibliotek. Tidligere på året mødtes en række mellemledere på CBS Library for at diskutere formål, fremgangsmåde og etablere en række grupper på tværs af de deltagende institutioner. Dette forum er i høj grad tænkt som et netværk, hvor både de formelle og uformelle dagsordener, som sætter deres præg på mellemledernes daglige arbejde, kan diskuteres, og de mange erfaringer fra de deltagende bibliotekers mellemledere kan bringes i spil og danne grundlag for nye refleksioner.

I 2013 udgav Peter Hernon og Niels Ole Pors Library Leadership in the United States and Europe. A Comparative Study of Academic and Public Libraries, som udover at være en udmærket introduktion til forskellige ledelsesteorier, bl.a. konkluderer: ”Yet, there is an increasing body of research, even within LIS, that relates leadership to organizational change and defining the direction that the organization is going”. Som mellemleder er det ingenlunde sikkert, at man er med til at definere institutionens overordnede strategi (som ofte hænger sammen med moderinstitutionens vision og retning), men at det er mellemlederne, som skal håndtere en hverdag i forandring i forhold til vores nærmeste kollegaer er indiskutabelt. Men hvad er forandringsledelse egentlig for en størrelse? Og hvordan

Fokus på ledelse ”Forummets fokus er ledelse og ledelsesudvikling, ikke biblioteksfaglige emner, selvom sådanne naturligvis kan indgå i konkrete sammenhænge, hvor det er 3

01 2016

På baggrund af det første møde blev der dannet fire grupper med repræsentanter fra alle de involverede biblioteker i hver gruppe. Alle grupper har holdt indledende møder, og det viser sig, at der er et stærkt behov for at tale om de daglige opgaver og udfordringer med andre mellemledere fra samme sektor, men også at se på de lidt større perspektiver som f.eks. de enkelte institutioners respektive ledelsesgrundlag, lederroller/ledelsesrum, stressforebyggelseog håndtering og forberedelse og afvikling af medarbejderudviklingssamtaler. Dette mix af uformelle diskussioner om dagligdagen og strategisk viden om ledelse som fagdisciplin, vil jeg mene, er den rette vej frem for dette forum for mellemledere; en god kombination af det lavpraktiske kombineret med mere abstrakte aspekter relateret til ledelse. Grupperne mødes efter behov og mulighed, men 3-4 gange om året ser ud til at være den aktuelle kadence.

revy

I en artikel fra Harvard Business Review (septemberoktober 2000) stiller forfatterne Robert Gofee and Gareth Jones et helt centralt spørgsmål ”Why should anyone be led by you?”. Stiller man det spørgsmål til ledere og mellemledere i den danske forskningsbibliotekssektor, vil man givetvis få mange forskellige svar, men én ting er helt sikker: Det vil få de fleste af dem med ledelsesansvar til at overveje spørgsmålet ganske nøje. Ledelse er ikke længere en position, man besidder, men en rolle som dagligt er til forhandling med ens kollegaer og medarbejdere – eller sagt med andre ord: Den er ikke givet på forhånd.


kan det defineres i forhold til det ledelsesrum, vi som mellemledere på fag- og forskningsbiblioteker befinder os i? Konference på trapperne

revy

Disse spørgsmål vil bestyrelsen for DFFU’s Forum for Mellemledere sætte fokus på, når der afholdes en endags konference på DTU Bibliotek den 10. november 2016 fra 10.00 – 15.30, hvor der stilles skarpt på forandringsledelse set fra et mellemlederperspektiv med inddragelse af erfaringer fra både ind- og udland. Konferencen vil være åben for alle DFFU medlemsbibliotekerne, og vi håber, at mange med ledelsesansvar på alle niveauer har lyst til at deltage og debattere de kommende års ledelsesudfordringer.

01 2016

Der er næppe mangel på generelle bøger og artikler om ledelse, men det ser også ud til, at der kommer flere udgivelser, som har fokus på ledelse inden for informations- og bibliotekssektoren. Fra internationale biblioteksorganisationer som LIBER (den europæiske forskningsbiblioteksforening) og IFLA (International Federation of Library Associations) er der ligeledes fokus. LIBER har etableret et leadership development programme, hvor en række danske mellemledere deltager, og IFLA har startet et international leaders programme.

Bestyrelsen til DFFU’s Forum for mellemledere Andrew Cranfield (formand), DTU Bibliotek, ancra@dtu.dk Karin Englev (næstformand), Roskilde Universitetsbibliotek, englev@ruc.dk

DFFU’s Forum for Mellemledere er tænkt som et relativt uformelt netværk til at fremme dialogen og erfaringerne fra mellemledere fra en række organisationer, som ligner hinanden. I første omgang skal grupperne og bestyrelsen finde en arbejdsform og et indhold, som giver mening for den enkelte, men også for DFFU som forening og organisation. Forhåbentlig kan det arbejde, som er påbegyndt med etablering af et forum for mellemledere, være med til at synliggøre og kvalificere dette ledelsesniveau på uddannelsesbibliotekerne i Danmark til gavn for institutionen og dennes brugere.

4

Simone Schipp von Branitz Nielsen, Syddansk Universitetsbibliotek, ssb@bib.sdu.dk Lars Jørgensen, Roskilde Universitetsbibliotek, larsj@ruc.dk


SMART CONTROL

Med hyldelæseren smartstock 150 får du et trådløst værktøj, der med stor rækkevidde og hurtighed kan styre din hyldekontrol. Hyldelæseren kan finde materialer, der er reserverede, udlånte, fejlplacerede, meldt bortkomne, tilhørende et andet bibliotek og meget mere. smartstock 150 kan med sin store kapacitet læse mere end 10.000 materialer i timen, vejer kun 600 gram og er let at tage med langs hylderne. Det integrerede batteri holder op til 8 timer ved normal brug. smartstock 150 har trådløs adgang til dit bibliotekssystem. Læs mere om smartstock 150 og vores andre RFID løsninger på www.axiell.dk

Axiell Danmark A/S - Ørestads Boulevard 69, 2. sal - 2300 København S - tlf. 3338 2525 - www.axiell.dk


BY DR. CHRISTINA SILVER, C.SILVER@SURREY.AC.UK RESEARCH FELLOW, UNIVERSITY OF SURREY

The value of CAQDAS for systematising literature reviews

Software designed to facilitate qualitative and mixed methods research is collectively known as CAQDAS (Computer Assisted Qualitative Data AnalysiS). Available since the 1980s it provides tools designed to support a range of analytic activities across disciplines and sectors. Using references from bibliographic software (e.g. Endnote, Zotero, Mendeley) enables systematic literature reviewing, integrated with data analysis. This article outlines some possibilities, highlighting considerations in planning a literature review for librarians and others.

Undertaking a literature review is similar to conducting a qualitative data analysis (QDA) in terms of the analytic activities involved (Table 2.). Specific analytic requirements should drive the way tools are used rather than the availability of product features Table 2. Analytic activities supported by CAQDAS

revy

Integration • Bring together all relevant material into one “workspace” • Quantify qualitative data / qualify quantitative data

01 2016

What CAQDAS packages “do”?

Organisation • Manage facts about data (metadata, socio-demographics etc.) • Represent ideas that form the basis of analysis

The acronym “CAQDAS” is misleading because these programs do not “do” analysis; users remain in control of and responsible for everything. It’s therefore better to think of them as project management tools. Harnessing CAQDAS powerfully involves their use from start to finish, whether for an academic study, service evaluation, public consultation, literature review, or anything else. Each program has a suite of features, too many to list here.

Exploration • Familiarise with data • Access and mark inherent structure Reflection • Write about data, process, interpretations and results • Map connections in data

Table 1. Leading CAQDAS packages • ATLAS.ti atlasti.com • Dedoose dedoose.com • HyperRESEARCH researchware.com • QDA Miner provalisresearch.com • Qualrus ideaworks.com/qualrus • Quirkos quirkos.com • MAXQDA maxqda.com • NVivo qsrinternational.com • Transana transana.org

Interrogation • Query connections based on earlier work • Identify patterns, relationships, anomalies • Test theories/hypotheses, validate interpretations • Compare subsets and cases CAQDAS packages are not substitutes for bibliographic software as they do not include options 6


for collecting references, generating bibliographies or cite while you write capabilities. Added value comes in harnessing tools to create systematic means of appraising literature. Ways of integrating literature into CAQDAS packages are summarised in Table 3: Table 3. Key ways and purposes of integrating literature into CAQDAS • Import bibliographies, full-text PDF articles, conference papers, reports etc.: annotate, search, code. • Write notes in “spaces” linked to other project objects: summarise, appraise and comment. • Reference “external” sources: link for quick access. • Hyperlink data segments within and between data sources: track associations, build an argument. • Import metadata: manage, query.

Fig. 1. Word cloud of literature discussing mixed methods research in the social sciences (NVivo)

Planning a literature review using CAQDAS Electronic literature files can be worked with directly, meaning they can be searched, annotated and coded. Word frequency and text searching tools enable keywords and phrases indicative of relevant concepts to be accessed and automatically coded with specified context, e.g. sentence or paragraph. Most CAQDAS packages have word cloud functions to visualise frequencies (Fig. 1). Analysing frequency of occurrence on this basis can be useful in quantifying significance.

consistent, facilitates systematic analysis, and enables prioritization.

Coding in qualitative analysis involves ‘tagging’ data segments according to the concepts they represent. There are many approaches to coding in QDA and an extensive literature discussing this form of conceptualisation. These debates are relevant to reviewing literature because journal articles, reports, books etc. are a form of qualitative data.

Fig. 2. Display of imported metadata, linked to literature (MAXQDA)

Working directly with literature has many uses but it can be fruitful to initially work indirectly. This involves creating writing spaces within CAQDAS that represent literature and writing appraisals that are then analysed, for example, searching and coding to synthesize and compare. A structured template reflecting the review’s focus ensures appraisals are

Importing references from bibliographic software links metadata with literature (Fig. 2) such that interrogations can be performed that combine factual characteristics (metadata) with analysts’ assessments (appraisals) and source literature (full-text files). CAQDAS programs vary significantly in this regard but metadata such as publication date, author, key7

01 2016

Annotation is the process of marking data segments and commenting on them, similar to footnoting in word processors. This is useful for literature familiarisation and identifying pertinent areas for subsequent analysis.

revy

Direct or indirect working need not be an ‘either-or’ decision. A hybrid approach can be designed so that the analysis of appraisals identifies pertinent subsets of literature on relevant dimensions, e.g. methodologically, substantively, historically or theoretically. Full-text literature rated significant can then be incorporated into the CAQDAS program and worked with directly. This approach is particularly useful when the topic being appraised is prolific or under-researched.


revy 01 2016

words, publication type etc. can usually be incorporated and linked. CAQDAS query tools (e.g. Boolean, Proximity) can be used to interrogate patterns of coding according to these factual characteristics. Fig. 3 Codes as collection devices (Silver & Lewins, 2014:129)

CAQDAS tools for reviewing literature • Word frequency and text searching (aids exploration) • Annotation, memoing, summarisation (aids reflection) • Code and retrieval (aids organisation of ideas) • Classification (aids factual organisation) • Mapping (aids reflection)

It is particularly useful to use CAQDAS packages for reviewing literature when this forms part of a larger study. Studies that review literature as a means of formulating research questions and then go on to analyse data generated for the purpose are strengthened by the cross-referencing and comparisons that are enabled by working with literature and data within the same CAQDAS package. Where coding is employed, for example, material relating to concepts can be retrieved together from different sources (Fig 3). This enables researchers to make comparisons and illustrate how the data analysis contributes to gaps identified in knowledge at the literature review stage. That said, where a literature review is a study in itself, the use of CAQDAS can also be of great benefit.

Whatever approach is taken, it is important to be systematic: this involves planning. CAQDAS packages include features that can be employed as tools for undertaking literature reviews systematically. However, it is not necessary to utilize all the options. Having an understanding of features is useful in designing an approach, but the design should be guided predominantly by the needs of the review.

8


AF MICHAEL SVENDSEN, MISV@KB.DK OPEN ACCESS KOORDINATOR, KØBENHAVNS UNIVERSITETSBIBLIOTEK

Bæredygtig Open Access – datagrundlaget og det økonomiske perspektiv konference afholdt 26. nov. 2015, Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek, Københavns Universitetsbibliotek

Som en del af DEFF-projektet “Forskningsdokumentation og –kommunikation” har OA- sekretariatet i samarbejde med Styrelsen for Forskning og Innovation afholdt en konference med formålet at sætte fokus på bæredygtig OA og økonomien i de nuværende license-to-read subskriptionsmodeller..

Beregningen er blevet gennemført for de tre største forlag, hvor universiteterne har ens titellister, der tilsammen repræsenterer størstedelen af den nationale licensøkonomi. Beregningen er blevet udspecificeret for hvert forlag og for hvert af de otte danske universiteter, hvorved DEFF, såvel som de enkelte universiteter, kan vurdere hhv. de nationale og de institutionelle publiceringsomkostninger pr. artikel under den nuværende forretningsmodel. Ved at anvende de beregnede apc-gennemsnitspriser fra MPDL ved gylden Open Access publicering kan begge parter beregne de tilsvarende danske udgifter, hvis forretningsmodellen var gylden Open Access med apc-betaling.

Planlægningsgruppen bestod af: Anne Sandfær (KUB), Anne Thorst Melbye (SDUB), Asger Væring Larsen (SDUB), Karen Sofie Hytteballe Ibanez (RUB) og Michael Svendsen (KUB) Link: Schimmer R, Geschuhn K, Vogler A. Disrutping the subscription journals’ business model for the necessary large-scale transformation to open access. Max Planck Digital Library. 2015. doi:10.17617/1.3.

På konferencen var der oplæg fra både UK og Tyskland, hvor lignende data er analyseret, samt fra OA-klimaet i Holland – til inspiration for det videre arbejde i Danmark.

9

01 2016

Den danske analyse: “Transition from the “license to read” model to Open Access publishing. A Danish study” er afrapporteret til DEFF og forventes publiceret som artikel I løbet af 2016. Analysen er udarbejdet af Asger Væring Larsen, Karen Sofie Hytteballe Ibanez og Marianne Gauffriau.

revy

OA-sekretariatet ønsker at takke DEFF for støtte til den danske analyse og FI for at være medarrangør og afholde mødet I den Natioanale Styregruppe for Open Access I forlængelse af konferencen.

Sum-up: På konferencen præsenteredes en analyse af omkostningerne til publicering på de danske universiteter, som støtte til det nationale arbejde med OA og licenser. Beregningerne på danske data er inspireret af undersøgelsen fra Max Planck Digital Library (MPDL), der udkom som white paper i foråret 2015.


interview dirk pieper, deputy director, bielefeld university library

Written by Michael Svendsen misv@kb.dk, Open Access Coordinator, Copenhagen University Library

Location: Gardamoen Airport in transit to 10th Munin Conference, Tromsø, Nov. 29, 2015. Michael: You have been presenting your projects at Bielefeld University Library (BUL) a lot internationally in 2015; LIBER, Sustainable Open Access (Copenhagen) and now on our way to the 10th Munin Conference. What explains this interest?

revy

Dirk: From my point of view the Netherlands and the UK are leading the Open Access (OA) development in Europe and I’m positively surprised by the interest for what we are doing in Bielefeld. We both met in Utrecht at the Knowledge Exchange workshop and I had the chance to meet David Solomon there. He knew the German open apc (article processing charge) data set, we had been working on at BUL. What is unique is, that we have – due to the policy of the Deutsche Forschungsgemeinschaft (DFG) - a dataset on bibliographic information and cost information for articles in real OA journals that differs from the data gathered in the UK. It is necessary that other countries in Europe and beyond create those data to compare them across countries and to conclude, what might be the right strategy for realizing a transformation to OA.

01 2016

M: The open apc data project is released on GitHub and now BUL runs a continuation project funded by the DFG entitled INTACT. What is new and why is it being funded? D: We started open apc at BUL in 2014. DFG is funding the OA publication funds in Germany since 2010 and every participant has to write a report each year, though this is very work intensive. We figured out in Bielefeld, how to optimize data reporting of apc expenditures every year by creating workflows leading to a minimum of effort. I attended the German Library Conference in Bremen (2014) and Frank Scholze (Director of Karlsruhe Institute of Technology) told me that Wellcome Trust (UK) was releasing it’s apc data at that time. So it started to work in my head and along with Najko Jahn from BUL, we formed the open apc initiative. Supported by the DINI Working Group on Electronic Publishing, some German Libraries were willing to give us the data about their apc expenditures and it started to grow.

On my way back from Utrecht, I wrote the first notes for the proposal to the INTACT project, mailed it to Najko and then we did the proposal. The other INTACT partners are the Max Planck Digital Library (MPDL) and the Institute for Interdisciplinary Studies of Science (I²SoS), Bielefeld University. I admire what they are doing at MPDL, for example the white paper on the necessary large-scale transformation to OA and they have enough power to get the really important people at the table, which is great for the international dissemination of the project. The third partner is I²SoS and they can use the raw data of WoS and Scopus. The data quality in WoS and Scopus is sometimes not as good as expected, even when it comes to relate certain publications to institutions. The I²SoS is doing the normalization of different names for institutions and this is needed for our project as well, in order to reach the biggest data quality as possible. So I´m really happy having the possibility to work with partners with academic bibliometric competences and international prominence. Maybe the DFG is funding us, because they can trust in the competence of each partner and see the potential of the three partners working together. M: INTACT is working to fit open apc data into an OLAP server as a Business Intelligence solution. Is it aimed only at German institutions or could other European institutions apply for depositing data and in the end provide a pan-European service oriented architecture? D: Yes, the more technical side of INTACT is done by BUL and certainly, we would be very delighted if institutions from around Europe or the globe would join in. There are other initiatives of the same scope on the market but in detail we have the problem of different qualities of data, e.g. when it comes to publisher or journal title names, or which kind of expenditures to collect. I think the data workflow we have, using CrossRef APIs and options for adding data like additional identifiers, leads to a higher quality. Maybe we can share and optimize these workflows with other initiatives leading to a similarity and opportunity to compare data sets and make better analysis. It’s crucial to focus on a European solution because the market for OA is not a national market in every country, but an international one. If we succeed building up an infrastructure of publishing expenditures that allows academic institutions around Europe to rely on, we are far beyond of the scope of the project. But let’s see! M: You have an interesting project culture around INTACT and the staff is very skilled to the technical side along with 10


Foto Anders Hviid Haglund

Data driven analytics as a driver for the Open Access transformation – Dirk Pieper, Deputy Director, Bielefeld University Library

revy 01 2016

We see that the people in our projects are now a mixture of both librarians and computer scientists. We’ve built a unit over the last years, capable of doing projects at a European level. I mentioned OpenAire and we have the OA project BASE (Bielefeld Academic Search Engine) and we’re also part of the Europeana Cloud project. We have solid competence build up to use and develop data science tools and software to both handle, store and visualize data and I believe, this is the right direction for librarians in the future. I’m a bit skeptical about the so-called information competence movement, which to me is mostly about introducing a catalog, database or search engine and these are not the only needs in a university.

using open science tools for handling data. When managing a project of this scope do you hire in consultants or have in-house capacities at the university library? D: We hired a person for INTACT, because getting funded now, we are able to hire externally. We had the luck to find a computer scientist coming from our university. Before INTACT he was employed in one of the Excellence Clusters and then came to a library project with the aim of providing a research data infrastructure for sociologists. This was his first encounter with the library sector and obviously, he wasn’t terrified too much by us.

11


M: So, you think in the direction of Data Information Literacy (DIL) as a much more grounded theory or practice outside Europe? D: For sure, I think in this direction as a deputy director of a university library, and I’m both happy and fortunate that we have employees, who are familiar with appropriate software and always are looking for new and improved tools to solve problems and challenges. FX we use Slack as a tool for running the communication within the INTACT project, which is something in my age, I didn’t know before. So it is great and real fun for me to get input from engaged and skilled younger people. M: There has been much fuss of the white paper published from the MPDL here in 2015. It shows in the data the interesting perspective that it is possible economically to make an OA transition, but does not give any directions on how to. Do you have a solution?

revy 01 2016

D: Not a ready one in my pocket, but it can’t be underestimated, what MPDL have done. We met in Utrecht, when the paper was nearly published and it was already discussed there. We also had a conference in Göttingen where some German libraries tried to figure out how a transformation could be done. Though, the only aim of the paper was to show, under different scenarios, that a transition to OA is possible based on expenditures of raw license-toread data. The next step has to be done at the 12th Berlin Conference. There will be a workshop at MPDL in March 2016, where librarians from Europe come together to discuss experiences of offsetting models. Here the aim is to create a transition path and of course it isn’t only an economical one. It also has organizational implications at libraries, technical ones and the whole workflows within acquisition departments will change in the future. It takes some time for people to accept that there will be a change in the near future and probably there will be much less traditional subscription licenses in 10 years, at least in STM. I think the percentage of funding for OA publications and the percentage of offsetting models however they will look like in the future - will be much higher than today. M: The Dutch approach to fulfill it’s national OA strategy is via the golden route with VSNU leading the way at a much more political and strategic level involving researchers and the management of universities at the negotiation table with publishers. Does this model have the potential to realize full open access on the market? D: I consider it as a first step. I’m not convinced the hybrid model will force publishers to do the transition in reality. After the first round of offsetting models, there have to be strong signals by universities and university libraries for a real change to Open Access. So, I regard offsetting as a kind of transition. I think there has to be some pressure by the universities, funding bodies and associations to do the transformation in reality. Not only the publishers have to move, but also the libraries and especially the big library consortia.

12

M: Ahead of this interview you wrote: are you going to ask me about popular music or soccer? Actually, I’ve a final one on soccer, because when arriving in Copenhagen, you were wearing a St. Pauli cap and you come from Bielefeld. That doesn’t make sense!? D: Well, I was at Hamburg University studying political science and economics before entering the library sector. At that time we were studying a little longer than nowadays. So of course I spent most time at the soccer stadium, Millerntor and since that I’m a fan. Later I went to Bielefeld, which wasn’t as great as in Hamburg, but it is worthwhile great living there with my family and the university library is something I enjoy. On Monday Dec. 14, I will go with staff from BUL and some other friends to watch Bielefeld against St. Pauli; of course convinced of a victory to favorite team. M: Geil! Good luck with the game and your presentation at the Munin Conference.


revy 01-03 2016

Publications: https://pub.uni-bielefeld.de/person/132436

13

01 2016

Dirk has been involved in several Open Access projects: 2015: INTACT 2014: Open APC project 2011: PDA of E-books 2009: Funding of Open Access publications at Bielefeld University 2004: BASE (Bielefeld Academic Searcher Engine)

revy

Dirk Pieper is Deputy Director at Bielefeld University Library and responsible for projects and innovation. He is also a member of several national and international boards and initiatives like “Efficiency and Standards for Article Charges” (ESAC) and the “EBSCO European Academic Advisory Board”. From 2004-2014 he was the Head of Media Department at Bielefeld UL. He holds a degree in political science and economics from Universität Hamburg.


bibliotek.dk til SRP og speciale (demens or alzheimer*)

Søg

em=”sorte huller” and relativitetsteori*

(isil or ”islamisk stat” or ”islamic state”)

Søg

Søg

fo=”flemming besenbacher” and ”kronikker”

Søg

(”borderline” or ”depression” or ”psykiske lidelser”) and (pige* or kvinde*)

Med 2,3 mio. artikler og mulighed for søgning via koder og søgefiltre er bibliotek.dk det oplagte studieværktøj for SRP- og specialeskrivende. Finder du ikke det, du har brug for, så søg fra bibliotek.dk videre i Statsbibliotekets ca. 65 mio. videnskabelige artikler.

– VE JE TIL VIDEN

DBC as Tempovej 7-11 2750 Ballerup

Søg

Flere studierelevante features • Gem søgninger og kombinér dem i ”Mine søgninger” • Gem poster i ”Huskelisten” • Download kildehenvisninger til referenceværktøjer som Zotero, EndNote, Reference Manager eller RefWorks

Tlf.: 44 86 77 77 Mail: dbc@dbc.dk WWW.DBC.DK


AF MIKAEL K. ELBÆK, MIEL@DTU.DK BIBLIOMETRI & DATA MANAGEMENT, DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET

Get your hands dirty! Data Scientist Training for Librarians in Denmark

Why should librarians care about data science? REVY has talked to the creator of Data Scientist Training for Librarians, Chris Erdmann and he has a number of reasons.

Chris Erdmann, Head Librarian, Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics I have always thought that librarians should learn how to code It was a combination of factors that led to DST4L. First of Chris Erdmann has always thought that librarians should learn how to code and has been proactive in teaching new library staff how to program. We asked him why DST4L? “From the start my approach was scattered – I would pop in and out of the office to help my staff, leaving big gaps of time where they were left to fend for themselves, to learn on their own.” This approach wasn’t sustainable and one day a staff member suggested that they needed a more structured way to learn. Second Chris Erdmann strongly feels that librarians needs to be more involved, that more technical knowledge and expertise needs to be transferred to librarians, and the outcome is a better trained, more tech savvy librarian that can take an active role in the technical aspects of library projects. Third Chris Erdmann notices librarians can benefit from getting their hands dirty with data and experiencing the research data lifecycle first hand: “I wanted the librarians to be able to sympathize with the researchers and not to be so prescriptive in

How did you become a Data Savvy Librarian? Currently Chris Erdmann is the Head Librarian for the Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics – but his interest for programming and data started early. It was an early interest in technology and a forward looking Library education that directed him into becoming a Data Savvy Librarian. “I am an honest-to-goodness librarian with the degree to prove it, from the University of Washington iSchool. Looking back, I am grateful that I attended such a forward looking school. They did an excellent job preparing me for future work in libraries.” But even before attending the iSchool Chris Erdmann did land a job a MySimon/CNET (Shopping directory service, ed.) where his programming skills came into use mining the web and develop search facets to improve the user experience. “So early on, I had an interest in data wrangling and developing user experiences”.

15

01 2016

DST4L was three days of immensely intensive training – mixing hands-on laptop exercises with an outlook into how librarians could practice data science. We have been fortunate enough to have a chat with Chris Erdmann about DST4L and how it all started.

revy

During the 9 – 11 September 2015 Data Scientist Training for Librarians (DST4L) was held for the first time outside of the USA at the Technical University of Denmark. 40 highly motivated librarians from across Europe was selected to follow DST4L right at the centre stage of DTU Library. After several successful DST4L events in the US it was finally the chance to follow the training in Europe.


DST4L participants getting their hands dirty at DTU Library their services”. By sympathizing with the researchers, librarians could learn how services could be streamlined and simplified. “I also hoped that by experiencing a more dynamic process – the research data lifecycle is often a complex, iterative process – librarians would also learn to be less linear in their own work and be able to tackle more abstract problems.” Inspired by these driving factors, DST4L started as program in the library space, with limited resources, and relied on a network of professionals in the Boston area to address the various aspects of data science and the research data lifecycle.

revy

the research data lifecycle. Chris Erdmann explains: “My greatest fear was that our patrons saw us as old fashioned and unaware of the current challenges they faced. However, the program is built so that many of the participants also come away with skills that can be invaluable to data science teams, particularly with data wrangling and cleaning. This is of course something that librarians have been doing for ages, but they get exposure to it in a different context and learn about new tools and methodologies. A significant number of librarians come away from the program with data savvy skills. Only a smaller number of librarians have come away with advanced skills and it is mostly the result of their own pursuits outside of the program. However, the program provides a great introduction and gives a push that the advanced participants would potentially never get. It is difficult to become a Data Scientist, it takes years of training, but it is possible. Overall, I do think librarians have the ability to become invaluable members of data science teams.”

01 2016

Librarians as Data Scientists, really? When asked about what Chris Erdmann sees as Data Science he explains: “For me, I automatically think of a unicorn, as it has become a popular story to tell, that trying to find a data science wizard that can do virtually everything is like trying to find the mythical unicorn from folklore. My simple definition is that a Data Scientist extracts insights from data to inform decision making. When I first came across the term, it reminded me so much of the work I was observing of astrophysicists in my community, and in fact, many astrophysicists have gone on to industry, taking on similar titles and roles. So I started to draw connections between data science and the research data lifecycle and tried to determine where the library might have a role to play.”

So where will DST4L be in five years’ time? Please copy/ paste/reconfigure! Chris Erdmann hopes that in five years: “we will see more libraries fostering programs like DST4L to build data savvy teams of librarians instead of hiring lone data librarians to do it all. It is one of the ways I can see libraries scaling their data services. I would also like to see a version of DST4L for managers. Library managers need to have a firmer understanding of what it takes to build a data savvy team of librarians. Finally, I hope that the content from the program can be more widely accessible. It still remains difficult to fork the program for your own community.

There are sceptics that think that librarians cannot become Data Scientists. There is, after all, a very steep learning curve involved and it may be a stretch to think of librarians as Data Scientists. Chris admits that DST4L is a buzzy title: “Yes, that was on purpose, but I was hoping to convey that librarians could be valuable partners in the data science/research data lifecycle. After the first course, the first group of participants suggested that we use “data savvy” instead, as it was perhaps a more appropriate description and was less intimidating. I happen to agree, but the initial branding of the program has proved difficult to change, so it remains. “

DTU Library will create a Danish DST4L fork Already now DTU Library is planning to repeat the DST4L success in 2016 – this time Jeannette Ekstrøm and Kasper Bøgh will take the lead. So keep your eyes and ears open!

Librarians have the ability to become assets in data science teams At a bare minimum, librarians come away from the training program with a greater understanding of

Additional info DST4L was partly funded by DEFF and DTU. More info including video recordings of all presentations can be found at: http://www.altbibl.io/dtu/ 16


LISA SUTHERLAND, MASTER STUDENT IVA, LISASUTHERLAND64@GMAIL.COM LORNA WILDGAARD, POST DOC IVA, LORNA.WILDGAARD@HUM.KU.DK

The evolution of the information professional: Thoughts on innovation in “librarianship” and practical solutions for future candidates from IVA

3. Increase awareness of the benefits and potentials of diverse software for the communication of different scientific and cultural disciplines.

The original organiser behind DST4L – Chris Erdmann – believes that librarians possess basic skills that, in combination with stronger IT skills and analytical skills, could become an extremely powerful data scientist librarian profile. How does that reflect in the minds of a student and teacher from the Royal School of Library and Information Science (IVA)?

Core knowledge of system and user behaviour continues to be a strong competence of students from IVA but developing our knowledge through hands-on experience of different data analysis tools will further strengthen these skills and ultimately create stronger connections with users. Reflection 2: Employers and managers participating in DST4L complained of weak communication, practical and presentation skills in new graduates; expecting more multi-dimensional and market-oriented skills and interest in leadership roles.

Reflection 1: Libraries and knowledge centres are gravitating towards librarians with knowledge of digital methods and archiving, software applications, teaching, and innovations; with a special emphasis on social media.

1. In the private market, which is predicted to show the greatest growth in employment of IVA candidates.

Proposal 1: We are not proposing that students at IVA begin classes in hardware and software development. Instead we recommend an increased collaboration with computer scientists which may:

2. Incorporating the needs of the market and employers clearly in individual courses.

1. Increase knowledge about the market advantages librarians can gain from basic programming skills.

3. Clearly communicating qualifications employers expect in new candidates.

2. Result in skill sets where students can work together and learn. Likewise, teachers have opportunities to develop interdisciplinary courses, lectures and cross-disciplinary assignments.

4. Focusing the education not simply on finishing quickly but ensuring that students are educated to succeed on the job market.

17

01 2016

Proposal 2: IVA has recognized the importance of continually readdressing what skills students need to succeed in the job market. IVA’s educational strategy 2015-2017 critically considers the profile of the IVA education in fully meeting the needs of graduates and their potential employers. This approach to education pressures both IVA and the students to improve their performance. Employability is the very first of seven priority areas described in the strategy, particularly:

revy

Data management services are becoming increasingly prominent for library service developments in the future. This was the motivation behind the conference Data Scientist Training for Librarians (DST4L). Experts from CERN, Harvard-Smithsonian, eLife, and GitHub emphasized the need for librarians (and information specialists) to rethink their core objective, as the dividing walls between computer science and library science are getting thinner. Needless to say, this made us think about the future prospects for IVA candidates and reflect on the extent to which they are prepared for their transition from student to librarian. Basically, do IVA students need to skill up?


Will IVA be able to create powerful data scientist librarian profiles?

revy 01 2016

It is expected that 65% of the jobs of the future do not exist today. Therefore it is vital to consider not just the technical aspects of an education but the social skills that will equip librarians to adapt to the needs of the marketplace, which importantly means IVA has to nurture students’ curiosity and drive to indulge in continuous learning, which is essential to meet the complex information problems that need solving.

cultural studies streams at IVA. Consequently, both staff and students have opportunities to become increasingly multidisciplinary competent by developing the ability to think/work across cultural and domain divides, disseminating knowledge across different paradigms and importantly, collaborating.

Reflection 3: The defining message from DST4L was the necessity of remaining in touch with the community that the librarian serves, likewise the community IVA educates candidates to serve. This idea was echoed by Ian Mulvaney (SP, head of technology at eLife), who argued that the technical part of a librarian’s position is not as difficult as the social aspects.

While the need to skill up and address the employability of new graduates can seem intimidating and almost a race to keep up with technology, this was not the take home message of the DST4L. The DST4L was about responsibility for own learning. Hence the responsibility for a student’s learning is not solely IVA’s. At IVA we suggest an increased emphasis on the student’s responsibility for own and continued learning when the education at IVA is completed, i.e. the discipline and passion it takes to continue learning and developing skills. The student group BADASS is one example of how students at IVA are taking responsibility for their own educations and futures. BADASS students are intent on enriching their education through peer teaching, broadening their knowledge base and skill development, and networking with industry and library communities to make themselves visible as future mediators of the connections between information and user communities. Making a connection with the information and with the communities surrounding the medium is the traditional role of the IVA graduate and one of our strengths. This has not changed. It has shifted slightly; a small shift from studying the behaviour between a user and culture surrounding a book, journal, museum object or user group to also studying the user and culture surrounding a piece of software. A repercussion of this shift is that the future of the information professional is collaborative. The evolution of the IVA student into a career as an information professional will consequently be a combination of both an acquaintance and in some cases mastery of digital methods as well as the ability to collaborate, facilitate, innovate, and inspire their community.

Final Reflection

Proposal 3: Develop the suggestions made by the employers about necessary skills, that should be implemented in the education of a librarian, by: 1. Focusing on leadership and project management skills. 2. Increasing the focus on data science as a strategy. 3. Increasing awareness of a market-orientated approach for students in choosing courses and the operationalisation of the multidimensional and changing skills students need to meet the challenging demands of the information marketplace. 4. Improving teacher support in the development of data-curation, hosting, analysis and training activities and also in the creation of communities and building spaces for inclass exercises. These are core knowledge skills and attributes vital for effective professional practice, which require more than a theoretical academic approach to these issues. Digital tools have great potential for integrating studies and class exercises in the information science and 18


CAMILLA BØDKER THOMSEN, CBT@DBC.DK KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER, DBC

Foto Poul Bergstrøm Hansen

bibliotek.dk vil opdages af Google

6,8 millioner bogposter er blevet forsynet med markeringer, der gør det lettere for søgemaskinerne at forstå indholdet og præsentere det på nye måder. Du skriver bogens titel i browseren, og Google vender tilbage med et søgeresultat. Ud over resultater fra onlineboghandler får du også vist en bibliotekspost – måske endda med en lille ’udvidelse’, der giver overblik over, hvilke biblioteker tæt på dig, der har bogen. ”Reelt ved vi ikke så meget om, hvad der skal til, for at søgemaskinerne lettere fanger vores poster. Vi tager det i små skridt og prøver os frem,” siger Nanna Agergaard.

Vi er der ikke helt endnu. Men bibliotek.dk har taget første skridt på vejen. 6,8 millioner poster i bibliotek.dk er nemlig blevet forsynet med markeringer, der gør det lettere for de store søgemaskiner at forstå indholdet og dermed potentielt præsentere det på nye måder. Markeringerne er lavet i metadataformatet schema.org.

Indtil videre er det bibliotek.dk’s bogposter, der har fået tilføjet schema.org-markeringer. Senere vil det også blive andre materialetyper. Projektet er aftalt med Danskernes Digitale Bibliotek og bliver videreudviklet i 2016, ikke mindst efter ønske fra fag-, forsknings- og uddannelsesbibliotekerne.

Dette er en bog

Det lyder måske simpelt, men schema.org er ikke lavet specifikt til biblioteksbrug, og man kan ikke altid uproblematisk oversætte en schema-markering til et bestemt felt eller delfelt i biblioteksposten, så inden det rent it-mæssige arbejde, har det derfor været nødvendigt at beslutte, hvilke oplysninger i posten, der skal markeres med hvilke schema-markeringer – og hvilke oplysninger, der i det hele taget skal markeres.

Man kan bruge schema.org til at opmærke informationer på sin hjemmeside ved hjælp af en række forskellige sæt af metadata-angivelser (skemaer). Opmærkningen gør det tydeligt for søgemaskinerne, om konkrete tekstbidder/data beskriver f.eks. et land, en bog, en madopskrift, en begivenhed eller et vandfald. De enkelte begreber er ordnet i et hierarki. F.eks. er ’en bog’ underbegreb til ’et kreativt værk’ og har visse af sine faste sæt af metadataangivelser til fælles med et maleri eller en tv-serie (f.eks. angivelse af ophavsmanden), mens det f.eks. ikke giver mening at angive antallet af sider for tv-serien.

Schema.org er blevet til i et samarbejde mellem Google, Yahoo, Bing og den russiske søgemaskine Yandex og er en ontologi og et ’ordforråd’, som er maskinlæsbar og forståelig på tværs af søgemaskiner.

Borgerne er på Google Som almindelig bruger af bibliotek.dk oplever man ingen forskel, men på sigt er forhåbningen, at schema. org kan være med til at gøre bibliotekernes materialer mere synlige for borgerne. Som projektleder på DBC, Nanna Agergaard, siger det: ”Hvis bibliotekerne gerne vil være, hvor brugerne er, så er Google et godt sted at starte.”

Visningen af bogposterne i bibliotek.dk er blevet forsynet med schema-markeringer af forfatter, titel, emneord, ISBN, sideantal, årstal og forlag. Nytimes.com, imdb.com og en del andre hjemmesider har taget schema.org i brug. I bibliotekssammenhæng gælder det samme for OCLC i forbindelse med Worldcat.

Hun kan dog ikke love, at bibliotek.dk-posterne nu bliver vist højere i søgeresultaterne fra Google: 19

01 2016

Om schema.org

revy

Schema.org er en måde at opmærke informationerne på en hjemmeside, så en maskine – f.eks. en søgemaskine – bedre kan forstå, hvilke informationer, der er tale om. DBC har taget alle bogposter i bibliotek.dk og tilføjet markeringer i schema.org-sprog: Dette er en bog. Dette er forfatteren. Dette er emneord osv.


Foto Solveig Sandal

Iben Brøndum min arbejdsuge

IBEN BRØNDUM 37 år Informationsspecialist ved AU Library, Business and Social Sciences siden 2013 2008-2013 ansat ved AU Library, Psykiatri 2008-2008 ansat ved Biblioteket, Institut for Idræt, AU 2011- Medlem af DFFU’s bestyrelse Cand.scient.bibl. fra IVA 2008 Arbejdsopgaver revy

Kontaktbibliotekar for Psykologisk Institut

01 2016

Undervisning i litteratursøgningen og referencehåndtering bachelor/kandidat/ PhD Ledelsesinformation til fakultetet Bibliometrisk analyse og vejledning PURE-validator

MANDAG starter med et videomøde med konsulenter fra Socialstyrelsen i Odense om en kommende litteratursøgningsopgave. Vi løser mod betaling ad hoc-opgaver for Socialstyrelsen i perioder, hvor deres egne informationsspecialister har travlt. Konsulenterne orienterer kort om projektet, som vores søgning skal indgå i, og jeg kommer med forslag til relevante databaser og ressourcer. Vi taler om søgeord og afgræsninger, og om hvordan vi griber processen an fra indledende møde til endelig levering af søgeresultatet. Efter mødet arbejder jeg med et udkast til en overordnet søgestrategi, der er vores udgangspunkt for dialog om bl.a. søgeord. Vi bruger en del timer på dialog på mail og video i den første fase, hvor vi endnu ikke er i gang med den egentlige søgning. Det er vores erfaring, at de timer er givet godt ud; når først søgestrategien er på plads og tilpasset de anvendte databaser, er den egentlige søgning ”piece of cake”. Vi gør rigtig meget ud af at dokumentere vores metode og søgeprotokoller for samtlige anvendte databaser for at sikre transparens og reproducerbarhed. Jeg slutter dagen af med en Book en bibliotekar med en af vores psykologistuderende på kandidatuddannelsen. Hun skal skrive om kognitiv adfærdterapi i behandlingen af bulimi, og vi udformer søgestrategier til PsycInfo og PubMed.

TIRSDAG har vi internt i undervisergruppen møde om vores undervisning af PhD-studerende på Business and Social Sciences. Vores studerende kommer primært fra psykologi og statskundskab, men der er også deltagere fra erhvervskommunikation, økonomi og virksomhedsledelse. Vi lægger meget vægt på deltagernes refleksion over deres proces og betydningen af de valg, de træffer i litteratursøgningen. Vi introducerer dem også til citationssøgning og –analyse, BFI, Journal Impact Factor og andre mål, der kan være hensigtsmæssige at kende til. Derudover vejleder vi i publiceringsstrategier og anbefaler dem at bruge StartPublicering-sitet, som går i dybden med mange af de emner, vores kursus berører. Vi bliver enige om at fortsætte kurset som hidtil uden de store ændringer. Om eftermiddagen står den på vagt i biblioteket. Der er desværre langt i mellem de faglige spørgsmål, men til gengæld mange udfordringer med print og kopi. Så hjem til en hurtig gang aftensmad og en tur i strikke/hækleklub om aftenen.

ONSDAG når jeg akkurat at aflevere min søn i skole til kl. 8 og møder ind på arbejde en halv time senere. Formiddagen bruger jeg på at forberede mig til et møde senere på dagen med et par forskere, der har bedt om sparring på søge20

strategi til et forskningsprojekt. Vi er udfordrede af, at deres felt - rusmiddelforskning - er præget af både medicinsk og socialfaglig terminologi, og at disse to fagområder har helt forskellige tilgange til emner. Heldigvis har jeg kort tid forinden arbejdet med det samme emne i et projekt for Socialstyrelsen, så jeg kan trække på mine erfaringer derfra. Til selve mødet taler vi forskellige fremgangsmåder og relevante databaser i gennem og bliver enige om, at jeg laver et nyt udkast til søgestrategien og tester den i både medicinske og socialfaglige databaser til næste gang, vi mødes. Sidste del af dagen går med et møde om oprettelse af ORCID til forskerne på Business and Social Sciences. Vi tilbyder at oprette deres ORCIDs, så jeg går i gang med at slå et af institutternes forskere op i ORCID for at fastslå, om de i forvejen har et.

TORSDAG starter dagen med et kort

Skype-møde med kolleger fra Emdrup og Psykiatri om planlægningen af en temadag om systematiske reviews. I AU Library har vi brug for at blive klogere på litteraturtypen; hvorfor laver man systematiske reviews, hvad kan de i forhold til ”almindelige” reviews og hvilke metoder og processer indgår i udformningen af dem. Mange af vores PhD-studerende laver systematiske reviews, og en del kandidatstuderende på psykologi gør også, og vi mangler viden på området for at kunne vejlede dem bedst muligt. Vi bliver enige om at tage kontakt til et par forskere, som arbejder med systematiske reviews inden for sundhedsvidenskab og samfundsvidenskab. Resten af dagen bruger jeg på at deltage i litteratursøgningskursus for PhD-studerende på sundhedsvidenskab. Jeg er med for at se, hvordan de griber undervisningen an og få gode idéer


revy

til vores egen undervisning af PhD-studerende. Det er tydeligt, at der er stor forskel på de studerende på sundheds- og samfundsvidenskab. Vores studerende stiller rigtig mange (kritiske) spørgsmål og er typisk meget interesserede i at diskutere med både os og hinanden. Det giver som regel en meget levende kursusatmosfære, som jeg tror både deltagere og undervisere lærer en del af. Jeg får en del ny inspiration med mig hjem; bl.a. at vi med det stigende fokus på videnskabelig integritet skal gøre opmærksom på universitetets retningslinjer for ansvarlig forskningspraksis. På sundhedsvidenskabs kursus berører de også altmetrics som et supplerende mål, og det kunne være særligt interessant for en del af vores forskere, hvis publikationer ofte ikke er indekserede i de traditionelle citationsdatabaser.

01 2016

metri at gøre. Business and Social Sciences er flittige brugere og anvender opgørelser fra os til f.eks. uddannelsesakkreditering. Denne henvendelse drejer sig dog om det, vi kalder ”løbende monitorering”. Formålet her er, at institutledelsen løbende holdes orienteret om instituttets forskningsproduktion på både individuelt og institutniveau. Ofte er det også interessant, om der udgives i publiceringskanaler, der udløser BFI-point. Udfordringen her er PUREs rapportmodul, der ikke altid kan håndtere præcis det, vi gerne vil trække ud, så der er efterfølgende en del manuelt arbejde i Excel, for at rapporten på hensigtsmæssig og overskuelig vis kan levere den efterspurgte information.

HVER FREDAG starter vi med et teammøde.

Nogle gange har møderne forskellige temaer, men oftest er det stort og småt omkring den daglige drift, meddelelser af forskellig art og en hurtig runde, hvor vi hver i sær fortæller, hvad vores program for næste uge er. Det er tit en udfordring, at vi ikke ved konkret, hvad kollegerne laver, og ”runden” er et forsøg på at blive klogere på hinandens arbejdsområder. På mailen ligger en forespørgsel fra et af fakultetets institutter omkring udtræk fra PURE. Vi har en gruppe med medlemmer fra alle fakulteter, og gruppen er omdrejningspunkt for samtlige forespørgsler, der har med biblio-

Jeg slutter ugen af med en uformel snak med en kollega om at danne et netværk omkring arbejdet med systematiske reviews. 21


”Impact!” - Vinterinternat 2016, 3. – 4. marts på Klarskovgaard

fra foreningen

”Temaet for årets DFFU Vinterinternat sætter fokus på ”impact” i bred forstand. Kan og bør man måle bibliotekernes impact, og i givet fald, hvordan? Program offentliggøres snart på foreningens hjemmeside www.dfdf.dk

12th Nordic Resource Sharing, Reference and Collection Management Conference DGI Byen, København, 12.-14. Oktober 2016. Titel: Interlending and Document Supply. Oh My! Connecting Users to What They Want. Tema: Udfordringer og muligheder ved fremskaffelsen af de materialer brugerne efterspørger. (Læs mere på www.dfdf.dk)  Arrangør: FORFRA – Forum for Fjernlån, Reference og Accession (DFFU) revy 01 2016

årets revy-artikel Følgende artikler er nomineret til Årets REVY-artikel 2015: Forskernes informationsadfærd – et kvalitativt studie (REVY nr. 2 2015, s. 3 - 4) Mads Korsgaard The Craft of Research (REVY nr. 1 2015, s. 17 - 19) Joshua Kragh Bruhn, Thomas Basbøll og Mette Bechmann Some questions to ask before you say yes (REVY nr. 3 2015, s. 3 - 4) Ned Potter Det er REVY redaktionen, der har stået for nomineringen, og DFFU bestyrelsen vil nu vælge en vinder, der vil blive kåret på DFFU’s vinterinternat d. 3. – 4. marts 2016. De nominerede artikler kan læses online på www.dfrevy.dk eller issuu.com/revy 22


MADELEINE SAUNTE MDS@DBC.DK STRATEGISK KONSULENT, DBC

AVANCERET BRUG AF BIBLIOTEK.DK

Marianne Dybkjær er bekendt med problematikken: ”Det hænger sammen med, at bibliotek.dk bruger CQLstandarden som søgesprog. Det har den fordel, at det er den samme standard, som bruges i andre bibliotekssites. Omvendt er der problemer med at bruge trunkering i visse længere søgestrenge. Vi arbejder på at løse de problemer, der er i søgesproget,” siger hun.

Kundeansvarlig for bibliotek.dk replicerer i dette interview på artiklen ’Den umulige informationssøgning – om tre danske søgesteders begrænsninger’ i Revy nr.4, 2015. bibliotek.dk var i sidste nummer af Revy med i en test af informationssøgesteder til videnskabelig brug. Under overskriften ’Den umulige informationssøgning – om tre danske søgesteders begrænsninger’, beskrev informationsspecialister Daniel Honoré Pryn og Mikkel Hvidtfeldt Andersen de benspænd, de oplevede i henholdsvis Infomedia.dk, bibliotek.dk og Forskningsdatabasen.dk, da de skulle udforme en bibliografi over danske publikationer til et forskningsprojekt.

2. Når man kun vil se resultater fra en bestemt periode Daniel Honoré Pryn og Mikkel Hvidtfeldt Andersen oplevede desuden, at de kun kunne filtrere årstal med søgekoderne ”År lig med”, ”År før” eller ”År efter” – og altså ikke flere parametre på én gang. Det kan dog godt lade sig gøre, siger Marianne Dybkjær: ”Der findes søgekommandoer til mere avanceret filtrering på perioder. Vi er i gang med at udbygge listen over søgekoder i bibliotek.dk’s hjælpemenu, så fremover vil det blive mere tydeligt.”

bibliotek.dk skal kunne det hele

3. Udtræk til referenceværktøjer

Hun forklarer, at brugergruppens bredde er bibliotek. dk’s styrke og samtidig den største udfordring, når man skal videreudvikle sitet: ”Brugerne har meget forskellige behov, fra det helt enkle til det ekstremt avancerede. Som den nationale og primært slutbrugerrettede indgang skal bibliotek.dk kunne klare det hele. Vi er nødt til hele tiden at forholde os til, at sitet skal kunne så meget som muligt, samtidig med, at det skal være nemt og overskueligt for den almindelige bruger.”

Det bekræfter Marianne Dybkjær: ”Lige nu kan vi ikke gemme et helt søgeresultat på en gang i f.eks. Zotero. Det er, fordi vi bruger værkvisning, hvor et ’værk’ kan rumme flere hundrede manifestationer, som når man har søgt på f.eks. Tryllefløjten. Så mange resultater kan værktøjet ikke håndtere på en gang. Vi vil undersøge, om det er noget, vi kan løse.”

I deres artikel beskrev Daniel Honoré Pryn og Mikkel Hvidtfeldt tre konkrete udfordringer i deres brug af bibliotek.dk.

Sammen med sine kolleger på DBC har Marianne Dybkjær ansvar for den daglige kontakt med biblioteksansatte og borgere, der henvender sig med spørgsmål om bibliotek.dk. Hun står også for den årlige brugerundersøgelse af bibliotek.dk, og andre, mere kvalitative interviews, hvor bibliotek.dk’s brugerpanel inddrages sammen med de øvrige brugere. I samarbejde med DDB prioriterer DBC udviklingsønskerne til bibliotek.dk.

1. *Trunkering* Den første udfordring var, at de blev mødt af en fejlmeddelelse eller timeout på siden, når de satte foranstillet trunkering ind i længere, avancerede søgestrenge.

23

01 2016

Artikelforfatternes sidste opgave var at trække referencerne ud fra deres søgeresultater. De understreger, at bibliotek.dk’s metadata er ”særdeles tilfredsstillende”, og at sitet understøtter udtræk til referencehåndteringsprogrammer. Deres problem er, at referencerne kun kan trækkes ud enkeltvis.

revy

”Vi sætter altid pris på, når nogen forholder sig til bibliotek.dk på en kvalificeret måde og udfordrer os på, hvad sitet kan og skal kunne,” siger Marianne Dybkjær, som til daglig arbejder med at sørge for, at bibliotek.dk møder brugernes behov bedst muligt.


DF sekretariatet Statsbiblioteket Tangen 2 8200 Århus N

DFFU sekretariat Statsbiblioteket Danske Fag-, ForskningsTangen 2og Uddannelsesbiblioteker 8200 Aarhus N

Danish Research Library Association

din mening

den dendelte deltemening mening den delte mening

Fra baglinjen Nye vinde for Yes We Cankaffen bedre Smager FFU-bibliotekerne? –Tre bidrage at skabe ny v kst! The final for cut?til Ens Are you DEFF? pris?

i en Elsevier-kop?

AF CLAUS VESTERAGER, OVERBIBLIOTEKAR, ROSKILDE UNIVERSITETSBIBLIOTEK, CVP@RUC.DK

aF PeTer FloDin, PeFl@PhmeTroPol.DK, ProFessionshøJsKolen meTroPol

AFeRlaND ThOMAS KAARSTED OG RENé For 3 år siden udarbejdede enNT@AUB.AAU.DK, DFFU-arbejdsgruppe af kolDiNG NielSeN, DetSTEFFENSEN koNGeliGe AF NILS ThIDEMANN, AALBORGBiBliotek UNIVERSITETSBIBLIOTEK en rapport om fremtidens forskningsbibliotek. r nedskæringerne i fag-, forsknings- ogHer Det er en farlig tendens, da vores brugere (særopstilledes enundrer række scenarier for,permanente? hvordan FFU- erhvervsfremmesystemet. uddannelsesbibliotekerne ligt de digitale indfødte) De vil kræve nye teknolovalgte cases skal vise, hvad der præcist skal I DEFF man sig Bibliotekerne ser ud til at komme under i anelser gier ogog nye digitaliserede løsninger. Ogøgetbehov bibliotekernes fremtid kunne se ud 10 årog fremme og Innovation somafdække primære samarbejdspartnere. Hvad jo er fornuftigt Danmarks Elektroniske Fagleveres, de skal virksomhedernes ogtilafklare mulige indsatsen skal sigte på, at der kan skabes adgang digital information, Har man besøgt Atira A/S – nyt styrelsestilbud: Kulturarv om hvilken retning såvel samarbejde som prismodel kannok. højlydt over den skepsis, pres, somså lad os Men et langvarigt økonomisk udvikler vi ikke noget nyt,de så potentielle gør andre det for tiden. kæden hopper af, når modtagere af bibliotekernes forretningsmodeller. herunder kulturarven efter 1870, hvilket vil betyde, at der skal tages enydelser række tage. Forskningsbibliotek i udvikleren afmindesmærker Pure – og i lancerede Aalborg er ikkeopblot ogved holde med at jamre tage udfordringen os. forskningsbibliotekerne udviser identificeres. politiske initiativer, bl.a. for at løse de finansielle problemer, der tårner sig op. op.de politiske Med vinde, der i fremragende øjeblikket trækker foråret strategi 2012-2016. man, at sin de en genstande iserverer museumsmagasiner. ViVidet mener, at vi her står med enunder enestående mulighed for fag-til ogat være Atira ifølge Elsevier 10 år udviklet Pure over for den seneste DEFF-strategi DEFF-strategi. På punkt står vi faktisk ipå stampe. vilhar blive udfordret fra andre områder, alle ruhen over Danmark, og med 2016-finansloven, Der peges på private virksomheder, regionale væksthuse, innovationsnetværk, forskningsbibliotekerne. De valgte cases kan for det første vise, der her kan Bibliotekerne bliver her bedtikke om bedste og vi skalatsom tineopgaver vil forskningsinformationssystem, blive erstattet, og derfor skal vi kaffe. Bønnerne erbibliotekerne aferhøj kvalitet, Af Peter Flodin pefl@phmetropol.dk Biblioteksområdet fortsat .Hvorfor Hvorfor skulle ikke skulle bibliotekerne som for nylig blev vedtaget, er grundlaget for en verdens innovationskonsortier og innovationsmiljøer. Men det er ikke tydeligt, hvad være fremtidigt marked, bibliotekerne kan slå til ogtil levere services, opfinde noget EKSTRA – hvor og dette ekstra ersynlig forDet eretindlysende, at DEFF stadig skal og ikke nedprioriteres, og vi Pure-brugere være stolte af være at have bidraget denne succes. at råbe erhvervslivet op. Det række af forudsigelserne yderligere lagt tegner og billedet danske nøje afmålt, og kaffen er vanskelig centralt og bør stå stærkt. kunne understøtte virksomhederne skelligt for institution til institution. skalforforudsætninger levere. Der tales blandt andet ekspertsøgninger På DF-årsmødet i september fremlagde jeg re- Bringer og detden andet gøres detrespekteres, tydeligt, atgodt bibliotekernes services er væsentlig skal indtil der evt. noget andetat i nye situation nogetom med sig?besluttes Ja, og detbibliometri. erenoplagt, synes at tegne sig klarere i horisonten. Ikke, mod dens til at blive noget af en udfordring. sultaterne af en brugerundersøgelse rettet at afslå. Servicet er til gengæld en bidragsyder til at fremme væksten i Danmark. samarbejde med de uden for KS stående hovedinteressenter. Men måske er med support services? der mange nye perspektiver og udviklingsmuligheder koblingen som detjanuar forudsagdes, fordi vores Pr. 1. blev og de nødvendigvis separate Jeger tror på partnerskaber, nye teknologier samt af alle private ivirksomheder FFU-bibliotekerne. Den gavstyrelser – med lodder og Ved lanceringen blev dether, oplyst, atpåcirka 2/3-dele Måske skulle bibliotekerne råbe der behov for en revision bl.a. licensforhandlingsområdet? I forhold mangfoldig oplevelse, hvor man mellem Pure og Elseviers SciVal-suite. Det er dog for tidligt at pege moderinstitutioner nedlægges eller fusioneres, som servicerefindes voresinden brugere 24/7 via vores E-litrisser – et rimelig billede af, Kulturarvsstyrel sen, præcist Kunststyrelsen og hvordan i at Danmark for servicesektoren, som ikke anvendt Målet måDet væretraditionelle at hæve er overliggeren (underliggeren), såbenytter virksomhederne til bibliotekssektorerne der nok også behov for et kritisk blik på rådsog Ipræsenteres DEFF’s programgruppe D har vi med følge af de varslede besparelser, effektiviseringskrav braries. bibliotek er under pres, på konkrete synergieffekter, men idégenereringen er allerede var udblik til forskning. Forskningsbibliotekerne er til gengæld storleverandører afi gang, det står til i Biblioteker Danmark, der lagt DEFF op? for vidt ligesom forskellige Styrelsen for og Medier udnytter den allerede genererede viden (information) og bliver og vi ser allerede nu at flere biblioteksrum bliudvalgsstrukturen. ogsammen omprioriteringsbidrag, ikke endnu i hvert fald, stor forundring læst bagsiden af det seneste Storbritannien og USA for at se, hvad bibliotedet. til én under navnet Kulturstyrelsen grundforskning, stort kun medicinalbiotekbranchen. kopper. Dette forhold bringer éneri nødt lyder mere konkurrencedygtige. I denefterspørges optik bliverafstrategien ogog dermed ver omdannet tilder studiemiljøer. Partnerskaber men fordihér bibliotekerne ganske simpelt kerne gør i disse nedskæringstider nummer af REVY. I marts præsenterede DEFF sin længe ventede (KS) og har siden skullet bygges op nærmest serstyrelse vi allerede i dag, mit eget bibliotek indOg som deskal i øvrigt klarer fint selv at skaffe sig. forskningsbibliotekerne tilen en af samfundets ’vækstmotorer’. En være driftsorganisation for løsning af operationelle tilet atdilemma. findefor nyekulturminister veje at bedrive virksomhed afikke Pure har de senere århar trukket i retning af Skal manUffe vælge en kop strategi Elbæk ogpå enbru- Udviklingen fra grunden organisatorisk og mentalt. gået enDe samarbejdsaftale med UCC om fælles Ser man påbåde den budgetmæssige fordeling, opgaver. skal enten allokeres til nationale kulturinstitutioner ellerved i udbud. indenfor stadigt snævrere økonomiske rammer. Der Vi synes, det er rigtig ærgerligt, at de store systemudvikling til støtte for forskningsadministrationerne bred kreds af erhvervslivet. fra JAVA, DSU eller AaB? biblioteksservice, oger flere steder i landet erskal in-være sandsynlig en styrke, og gerLEGO, vi i FFU-bibliotekerne færre ressourcer En strategi skal ikke svare på alt. Men den Den nye styrelse skalnår lige finde sine ben og på På flere universiteter samarbejdet med erhvervsvirksomheder skubbes altid nedad, presset øges ovenfra, og Og man skali nok gøre sig klart, deher institutioner, der forventes at være danske forskningsbiblioteker endnu engangma- universiteterne, navnlig medatudvikling af projekt/funding-modellen stitutioner med atstår bygge, og er det personale meresværger påsamarbejdsparterne drift og eller attråværdig, det ikke fuldstændig klart, hvorfor faghar desudenog inviteret det vil afgjortgang væreog i universiteternes interesse, at vi som forskningsbiblioteker Direktøren selv til sin OB-som bibliotekerne er ofte over langt nede ielektroniske hierarkiet, når der og indholdsleverandører, vil være med i beslutningsog infrastrukturen. Bibliotekerne løser stadig flere og nye opgaver. Der skal ydesogmere stiller sig skeptiske for den strategi, de kommende moduler ”Award Management” og ”Research Ud over traditionelle ydelser som oplagt at samle kræfterne om den optimale løssommed især input specialbiblioteker og profesforskningsbibliotekerne skal engagere sig i området. Og hvad vi skal levere. tilterialer, at komme i form af ønsker og bidrager til at underbygge dette samarbejde. Helt konkret mærker vi et tildeles penge. omkostninger. faktisk en kendt øvelse. Serviceogpres kop, ogharden erdevist sletparikke tilprioriteret deling! DEFF vedtaget vedrørende support og ningfor affærre biblioteksopgaven. sionshøjskoler sidste år har Intelligence” – og derfra erDet derérikke langt til Spotlight, Experts og de informationsadgang, undervisning, Book-en-bibliotekar for de danske virksomheder? forventninger. Fair nok. fra forskerne om at kunne tilbyde adgang til informationsressourcer samt forventes også at givehar opbakning en samlet dansk og materialeniveauet været på til dagsordenen lige såkoordinering længe, de fleste højt. Samlet vi de samme virksomheder. midler som for to KS service til småhar ogog mellemstore øvrige SciVal-produkter. forskningsstøtte -formidling, så er det Bibliotekerne erdetkun en lilleatdel af dehar fået kom- infrastruktur Menafdet er næppe nok. og giver bidrage tilkan informationssøgninger dei internationale eksterne samarbejdspartnere, som der i huske. relation til FFU-bibliotekerne udviklingen servicetilbudtekniske som f.eks. os Den politisketilanfordring økonomiske, år siden, betyder, ikke Pointen er, at selv om kaffen er afoghøj store dyr iog åbenbaringen nuviindsatsområdet samlede aktiviteter på undervisningsHvis private virksomheder efterspørger noget, så er det kurateret viden.ogMen Helt grundlæggende må man naturligvis deres ansatte skal væreudfordringer proaktive ogfor bruge samt pensation for den almindelige prisstigning og administrative både undervisning, forskning tegnes kontrakter med. Europeana, hvis indhold nødig skulle blive en afspejling den asymmetriske Skepsis fremmer ikke ligefrem samarbejdet, Spørgsmålet ermed selvfølgelig så ivirksomheder hvilket omfang, vi somikke danske kvalitet, så påvirkes selve kaffeoplevelsen ”Innovation & har erhvervsfremme”. Området forskningsinstitutionerne og mange steder er denne kraftige omkostningsreduk95 %formidling. afperiode alle og mellemstore vil samtidig ansætte forvente, at KS fingeren på på pulsen forhelt de konkret relative høje stigninger de elektronibørpåimidlertid gøre os skarpere på,præget hvad vi vil oghar kan udvikling, dersmå erkan iDet gang retrodigitaliseringsområdet, som den er af og vanskeliggør skepsissen Pure-brugere påvirke den fremtidige udvikling? Elsevier af den kop den serveres i, og jeg skal handler, om at bibliotekerne skal levere tioner til at vise, hvad vi kan. Måske på en helt det ikke nok at fremvise ”value for money” i den ske tidsskrifter. i forhold til Kulturministeriet og akademikere, og så påhviler det bibliotekerne at afkode data. Og samtidig Endelig skal nævnes, at programgruppen er i kontakt med American Library – og til at prioritere, sætte grænser og stå fast. Det er med til at skabe manglende prioriteringer. arbejdet med at der indfri ambitionerne om, meldt ud, at end det ivil ske som hidtil. skal opretholdes som et indrømme, at findes kopper iDe Atiras andenfor måde dag, hvor godt nokAtira har beinterne kamp om økonomiske midler. fleste services til private virksomheder enten Kommunernes Landsforening, hvilket i direkte betale det. nytænkning. Og der skalvihermed lyde opfordring til indgåelse har af Association og Special Library Association ien USA. Begge associationer at fagog forskningsbibliotekerne kan vist, vi kan samarbejde både i og uden for sekUniversitetsbibliotekerne harvæksthuse, desuden måtte op- stærkt udviklingsmiljø i Aalborg, og den nuværende udviklings- og køkkenskabe, somregionale jeg helst vildigitale undgå. steder rammer ”grønthøsteren” over en bred kam eller gennemvilf.eks. fællesskabsløsninger, ikke bare på bibliotekssystemområdet (hvor dag primært sige omkring den givet os eksempler på universiteter i USA, som med stor succes supporterer Ud fra internationale erfaringer kan sammenlægningen give Det Kongelige toren, udviklet nye forretningsområder sige og dette – samt og skalkollegaer, understøtte virksomhederne med skal De(med sidste par år tid, harløber detden pågået ogudvikling. kun i særlige tilfælde det udtendenserne til at lykkesi at samarbejdsform Den gode nyhed midt irespekteres. aler denne mismod er, at strategien 4 år.for innovationsnetværk ogser -miljøer. det forhåbentlig kun et spørgsmål om kort(ere) fælles Det vil være KS’ opgave private virksomheder med forskellige informationsservices –før medover succes Bibliotek og andre anledning til bekymringer. Biblioteksvæsenet skal fortsat erhvervslivet), samt vist, at vi er den primære budgetfordelingen – er det samme, som opleves Nyheden opkøbet medvirker god support og om services. I det blev hele taget sikre en tildeling af sparsomme ekstra midler til iInden et paneuropæisk samarbejde, hvor vi har sparret med tyskerne, for den periode kan det pågældende DEFF-indsatsområde, som vej er asfalteret), men også i forhold til procesfællesskaber, hvor vi har en at at departementet (ogfølelser. kilde angårforretninger information ogikke formidling. i understøtte, de dækning andre lande. Alligevel har FFU-bibliotevirksomhedernes til følge (University of fra Maryland og Johns være et hvad fokusområde, og der må ske en glidning denne sektor grund modtaget med blandede forskningsbibliotekernes skepsis bestemt delvis af ide surrealistiske prisstigninger Ingen kan være tvivl om, at det er en englænderne, finnerne, svenskerne, og forhåbentligt bliver det også– gensidigt kan hjælpe hinanden med ekspertise og arbejdskraft – frisk tilgang til sagen, måske have undersøgt – eller ligefrem have opfundet kerne formået at bevare de samme services og over er klædt mht.endigital Hopkins to af eksemplerne).Kulturarv er ikke blot jordfaste til deUniversity andre, isærermuseumssektoren: påkulturministeren) licenser, som fortfarende underminerer For det første fordi Purepå ikke befordrende på DEFF-strategien, væsentlig samfundsopgave atover understøtte de sådan i fremtiden. Men den sidste budgetreduktion er ikke lavet naturligvis med fælles finansiering. For mange år siden blev tanken den samme kvalitet. nogle plausibleog modeller og ydelser. infrastruktur og retrodigitalisering både i genstande faldende biblioteksbudgetter. alhar stilfærdighed næsten 10-årig periode erI udviklet som Kulturministeren i øvrigt udtalti tæt må mindesmærker endnu, skylder os selv,i museumsmagasiner. medarbejinnovation og erhvervsfremme. Spørgsmålet om og denvivirtuelle DEFF-medarbejder født: En medarbejder, derbrug på for, DEFF-strategien skal nu ud tilvores alle involverede. I den proces er der en national og international sammenhæng. der henstilles tilmed bibliotekscheferne om ikkebiblioendnu Hvad deretværs og mindst vores brugere at jamre tildanske 2012 eruniversiteter delte. Nogle detikke påser sigt kommer tildet at imidlertid koste os,lidt ertilet godt spørgsmål. Men samarbejde sig positivt om med ordene ”en digital af DEFF-fælleskabet kunne arbejde gavn for alle, uanset Som verden ud lige nu, må være tilladt at tvivle på erForventningerne så, om fagog forskningsbibliotekerne har atmindre nøglepersoner DEFF og de store institutioner gårvar forrest, så beslutning, den nye Var det en– god idefraat slå de tre styrelser sammen? Det ikke en KS måat også have fokus denbliver nationale engang gribe tilbudgetterne de lidetpåkonstruktive drøftelser om og tage udfordringen op. Lad os til enintegrationen teker mener, at uændrede, lykkedes Elsevier med visionerne omkring mellem og forskningsbiblioteker. Det synes andelsbevægelse”. fysisk biblioteksplacering. Nu er tiden tilsvarende tanke om efterspørgslen. Og seti alle i lyset at i hvert faldindflydelse universitetsbibliotekerne en rolle at spille? strategi sive ned organisationer. Der er brug for,på.atErfaringerne alle aktører ifra institutionerne var inddraget iaf,endsige havde lægge kan ekstra digitale infrastruktur biblioteksog skære mens andre forventer igen skal skulle omfordelinger, hvor ”aben” flyttes rundt. FFU-medarbejderen. må det godtikke lykkes! Der givet et Pure ognoget SciVal, kanpå.det Denne vise siggang atsåvære prisen værd. således vemodigt atfor afhænde Pure tilSituationen en skal fokusere på moderinstitutionen, virker det logisk at vil opdyrke DEFF-sektoren tager den nye DEFF-strategi til sig og reflekterer over, hvad Norge og England taler imod, men lad os pt. lade tvivlen komme tiltalte vil i så fald ske på driften og på personed. Det kræver samarbejde og fælles løsninger – og ikke at kultursektoren, herunder forholdet til ikkePt. arbejder programgruppe D ellers være ressourcer at spare, hvis vi udnytter hinandens kompetencer ogtil DEFF har analyseret de mest relevante aktører multinational koncern.erFor det andet ertil, at den ufinansieret serviceområde, hvor der vil være en meget tvivlsom afsætning. nalet. I aktører nedskæringstider der en tendens betyder for os, og hvordan vi kan bidrage til, at strategien realiseres. vistatslige påfører hinanden de ekstra udgifter fra Big dealgode. Processen begynder med inddragelse af samarbejdspartnerne. som Dansk Biblioteks Center. Mon ikke kaffen hoshøjere Atiragrad fremover kan Også serveres i en Elsevier-kop? målrettet på at gennemføre en kapacitet ierendnu hidtil. ved at se stort på lokale for atfast samarbejde med. vi biblioteksogholder universitetsbranchen Peter Flodin bibliotekschef på end Professionsvii iDEFF-bibliotekerne bibliotekerne i række “core services” forlagene, som vi rettelig samlet bør kæmpe imod. interesser og branding. Det vil gavne undervisning, forskning og den I så fald vil jeg være imødekommende overfor den – så længe projekter, som bekendte skal resultere i nogle Metropol. I en ibl.a. øvrigt analyserapport fraikke hos I højskolen bruger ressourcer påskal ITElseviers og gode udvikling. jo udmærket med programgruppen arbejder vi hårdt på at vise, at dette er et område som fagDet erikke hervelskrevet besparelserne hentes, Etogandet fokusområde er rettighedsformidling både samlet set og på den enkelte institution. cases i forhold til levering af services til fortsat er smagfuld og afbåde høj kvalitet. Thomas Kaarsted er formidlingsog kommunikationschef Syddansk Damvad A/S. På policy-niveauet identificeres produkter, forretningsmodeller og og forskningsbibliotekerne KAN og SKALpåbidrage tilUniversitetsbibliotek for at skabe ny hinanden. problematikken og -udviklingen, hvor Erland Kolding nielsen er direktør for Det Kongelige Bibliotek forskerparker, innovationsmiljøer og René Steffensen er formand for Forskningsbibliotekernes Chefkollegium (FC) Erhvervsstyrelsen for Teknologi Debatér på www.facebook.com/dfbi prispolitikker – og Rådet kan dermed have vækst i Danmark.

E

”Situationen kræver samarbejde og fælles løsninger – og ikke at vi påfører hinanden de ekstra udgifter fra Big deal-forlagene, som vi rettelig samlet bør kæmpe imod”

Nils Thidemann er funktionsleder på Aalborg Universitetsbibliotek

REVY nr. 1 - 39. årg. jan - marts 2016  

Tidsskrift for Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you