Issuu on Google+

REVY

TIDSSKRIFT FOR DANMARKS FORSKNINGSBIBLIOTEKSFORENING Nr. 3 • 34. ÅRGANG • MAJ-JUN 2011

Alle tiders tryk

TRAGIKOMISK UNDERHOLDNING

side 4-5

FIND DET. FLÅ DET. MIX DET. DEL DET!

Slip kulturarven fri side 8-11

AARHUS UNIVERSITET I PROCES

Fremtiden & universitetsbiblioteket side 16-18

3 biblioteker flytter i kollektiv Billedreportage side 14-15

Nedsmeltning eller sammensmeltning?

bagsideleder side 24


REVY

Bidragydere i dette nummer

Udgives af Danmarks Forskningsbiblioteksforening

Redaktion René Steffensen, ansv. chefredaktør Biblioteks- og Campusdirektør CBS Bibliotek rs.lib@cbs.dk Thomas Kaarsted, redaktør Formidlings- og Kommunikationschef Syddansk Universitetsbibliotek Claus Rosenkrantz Hansen, redaktør Akademisk medarbejder, CBS Bibliotek crh.lib@cbs.dk

Årsabonnement 6 numre for 440 kr. plus porto.

Steen Ejlers, arkitekt maa. Lektor i grafisk design ved Kunstakademiets Arkitektskole. Tidligere ansat ved bl.a. Danmarks Designskole. Har arbejdet med og forsket i grafisk design, bl.a. bogtilrettelæggelse og senest skrift til de nye pengesedler. • Side 4-5 ”Underholdende

og tragikomisk”

Adresseændring Meddelelser om adresseændringer og ekspedition af REVY bedes rettet via mail til df@statsbiblioteket.dk Afleveringsfrister Nr. 4 jul-aug 2011 – deadline 1. juni Nr. 5 sep-okt 2011 – deadline 1. august Nr. 6 nov-dec 2011 – deadline 1. oktober Nr. 1 jan-feb 2012 – deadline 1. december Nr. 2 mar-apr 2012 – deadline 1. februar Aftalte manuskripter sendes via mail til revyredaktion@cbs.dk. Annoncepriser 1 helside: 4.900 kr. + moms 3 helsides annoncer: 10.000 kr. + moms Der er 2 helsides annoncer pr. nummer og pt. kun ledig plads i nr. 4 og nr. 6.

Carsten Riis, dr.phil. Særlig rådgiver, Ledelsessekretariatet, Aarhus Universitet (2011-). Tidligere dekan ved Det teologiske Fakultet, AU (2002-2011). Formand for AUs biblioteksudvalg (2002-). Medlem af DEFF’s styregruppe (2009-).

Gitte Andersen, Bibliotekar DB. Afdelingsleder på Danmarks Tekniske Informationscenter (2009-). Tidligere ansat hos DBC A/S (20002009). Medlem af DEFFprogramgruppen Mødet med Brugeren (2009-). • Side 7 ” Installation skal vise søgningens DNA”

Henrik Dybdahl, cand.scient.bibl. Indehaver af firmaet ”The Dybdahl”, som arbejder med kommunikation og grafisk design (2007-). Ejer sammen med Magnus Jølner galleriet Helvetikat på Østerbro (2009-). • Side 8-11 ”Find det. Flå det. Mix det. Del det!”

• Side 16-18 ”Fremtidens

bibliotek på Aarhus Universitet”

Kontakt redaktionen angående indstik eller særlige ønsker. Grafisk design og tryk Henrik Dybdahl • The Dybdahl hd@thedybdahl.com • www.thedybdahl.com Oplag: 1.800 ISSN 1904-1969 ISSN (online) 1904-1977 Læs også REVY som Open Access tidsskrift www.dfrevy.dk

Forside Del af collage af THED.C (2010) www.flickr.com/thedc

Ingrid Cutler, cand. philol. (historie). Specialiseret i mellemøsten og afrika. I dag seniorkonsulent ved Universitetsbiblioteket i Bergen (2006-). Arbejder bl.a. med Open Access, ophavsret og undervisning. • Side 20-21 ”Nye roller”

Alice Nørhede, bibliotekar DB. Fakultetsbibliotekar ved Det Farmaceutiske Fakultetsbibliotek / KUBIS (2007-), hvor hun har været biblioteksleder siden 1994. Tidligere ansat ved en række fagog folkebiblioteker i Danmark og på Færøerne. • Side 24 ”Nedsmeltning

eller sammensmeltning?”


Q&A: Knud Holch Andersen Knud Holch Andersen er fhv. gymnasielektor. Han har i en årrække arbejdet for at få gymnasierne med i DEFF, har siden 2009 siddet i DEFF’s styregruppe og er aktiv i forhold i forhold til nye læringsformer, informationskompetence og gymnasielærernes brug af it. Han har en vision for ’Den danske gymnasieskole – model 2020’ og er senest medarrangør af DEFF-konferencen ’Digital Dannelse og Studieforberedelse’ den 17. maj på LIFE i København, som handler om at klæde den danske gymnasieskole på til det 21. århundredes udfordringer, og som er tænkt som afsæt til en samlet strategi for digitale kompetencer og informationspraksis inden for sektoren.

Interview: Thomas Kaarsted

? Har det nyttet gymnasierne at komme ind i DEFF? “

I høj grad. Gymnasiebibliotekerne har ikke noget lovgrundlag overhovedet. For første gang i Danmarkshistorien er der opstået mulighed for en overordnet national koordination og udviklingsindsats. Det har allerede udmøntet sig i tilbud om licenspakker og et fælles bibliotekssystem er under udvikling. Men kultur er vaner, og en del gymnasier har næppe opdaget det nye potentiale endnu.

? “

Hvordan kan bibliotekerne hjælpe med at gøre elever til studerende?

Nutidens og fremtidens studerende skal kunne navigere kritisk, selektivt og hurtigt på det globale informationshav. Det kræver en indsats, der er dybt forankret i den faglige læreproces. Her vil bibliotekarens professionalisme være til stor nytte i et samspil med både elev og lærer. Dertil kommer, at it-udviklingen på ingen måde overflødiggør skolernes studiecentre. Men de skal organiseres og udvikles på en ny måde. Også det kræver professionalisme.

? Hvorfor er det vigtigt? “

Den globale konkurrence er knivskarp. Det ved alle. Udfordringen for Danmark er at klæde de kommende generationer af medarbejdere i institutioner og virksomheder på, så de skaber ny viden på grundlag af den optimale indsigt i den allerede kendte viden. Samtidig vil de kommende generationer komme til at leve i en permanent, accelererende forandringsproces. Det kræver livslang vilje og evne til erhvervelse af ny viden.

? Hvor skal den fremtidige indsats lægges? “

En mere omfattende omstilling af såvel folkeskole som ungdomsuddannelser bliver med garanti nødvendig. Men helt præ-

Knud Holch Andersen mener at gymnasierne skal ændre vaner for at få fuld udbytte af DEFF

cist må man i de gymnasiale ungdomsuddannelser forpligte skolerne på en indsats, der sikrer at eleverne bliver til ”digitalt dannede” studerende. Det kræver både en pædagogisk indsigt og fysiske rammer.

mener du om de nye bogløse gymnasier der ? Hvad langsomt vinder frem? “

I de kommende år vil der ske en hurtigt accelererende omstilling til brug af digitale materialer i undervisningen, herunder e-bøger og i-bøger. De rummer en række fordele i mange læreprocesser, ikke mindst fordi den traditionelle ”lærebogsviden” ubesværet kan integreres med lærerens opgaver og supplerende materialer og med elevens egne notater og arbejdsresultater. Eleven får dermed bygget sin egen eksamensplatform op i et enstrenget system. Men det udelukker ikke, at man fra tid til anden kan få lyst til at læse i de gode gamle Gutenberg-bøger.

3


Underholdende og tragikomisk

Det Kongelige Biblioteks Småtryksamling er en unik kilde og gennemgående grafisk interessant. En ny bog om samlingen er endvidere godt skrevet, men desværre skæmmer den ubehjælpsomme grafiske formidling værket. Læs her Steen Ejlers anmeldelse af ”Alle tiders tryk. Småtryksamlingen i Det Kongelige Bibliotek”, 2010.

Af Steen Ejlers steen.ejlers@karch.dk Kunstakademiets Arkitektskole

D

et Kongelige Biblioteks Småtryksamling rummer kolossale mængder af såkaldte småtryksager, der fortrinsvis stammer fra danske bogtrykkeriers pligtaflevering – fra 1697 til i dag. Der er 6,7 millioner tryk i samlingen, fordelt på 6 hyldekilometer.

Trykte døgnfluer Det drejer sig om alle tænkelige hverdagstryksager, dog ikke f.eks. emballage eller frimærker. På Det Kongelige Bibliotek i Sverige kaldes den tilsvarende samling ’Vardagstryck’, i den engelsksprogede verden taler man mere poetisk om Printed Ephemera, trykte døgnfluer.

Denne samling er i kraft af sin mangfoldighed en unik kilde til studier af vores fortid, og bogens indledende kapitler giver en række gode eksempler, på hvordan historikere, researchere og private har kunnet bruge samlingen. Som der citeres i forordet: ”the dust of one age is the gold of another”.

Samlingen set gennem forskernes linser Denne vinkel underbygges yderligere ved fire forskeres beretninger om deres brug af Småtryksamlingen i egen forskning. Ning de Coninck-Smith (DPU), der forsker i hverdagslivets kulturhistorie med særlig interesse for relationerne mellem børn og voksne, skriver: ”(…) emner som barnevogne, trehjulede cykler, flyverdragter, sandkasser, legepladsredskaber, børnemøbler, skoleprogrammer, byrådsreferater, privatskoler, skolebespisning, børnehjem, plejebørn, fritidshjem – men også kvindelige roere, sportstøj, dobbeltsenge og parcelhuse – (har) gennem årene fået mig til at sætte kursen mod Småtryksamlingen.” Blandt andet beskriver Ning de Coninck-Smith, hvordan den store samling af barnevognskataloger tilsammen kan fortælle barnevognens historie, fra den blev ’opfundet’ i slutningen af 1800-tallet til i dag. Forbillederne for barnevognens design har ændret sig i takt med udviklingen fra heste4

’Alle tiders tryk. Småtryksamlingen i Det Kongelige Bibliotek’ Af Therese Høeg Jacobsen, Susanne B. Mortensen, Anne-Marie Smith, René Tjørnelund Thomsen. Udgivet af Det Kongelige Bibliotek i samarbejde med Forening for Boghaandværk, 2010. Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk 348 sider, rigt illustreret, 220 x 285 mm

vogn over 1930’ernes folkevogn og 1960’ernes dollargrin til nutidens mere organiske design. I ”Om nytten af koncertprogrammer eller hvad kan ældre koncertprogrammer bruges til?” beskriver Claus Røllum-Larsen (KB) koncertprogrammernes betydning som den musikhistoriske forskers ofte eneste kilde til det danske musik- og koncertliv igennem tiden.

Texas Benklæder og propaganda Dorthe Gert Simonsen (KU) skriver meget underholdende om cowboybuksernes historie i Danmark, set gennem postordrekataloger. Betegnelsen ’cowboybukser’, der nu synes på vej ud af sproget til fordel for jeans, konkurrerede i 1950’erne med betegnelsen ’Texas Benklæder’. Herretøjsforretningen Troelstrup skal efter sigende have opfundet begrebet ’Cowboybukser’, da den i 1940’erne som de første importerede nogle – fra Sverige!

Den fjerde beretning ”Krigspropaganda fra Første Verdenskrig iagttaget gennem Småtryksamlingen” skyldes forhenværende forskningsbibliotekar ved KB, Jesper Düring Jørgensen. Han beretter om sit detektivarbejde


Foto: Jakob Boserup

EN! VIND BOG est 1. juni

sen .dk n mail Send e daktion@cbs n e e r y v in til re ækn g g i lodtr a lt e d og

På 250 sider gengives udvalgte eksempler fra småtryksamlingen på KB.

med at afdække, hvordan et tilsyneladende neutralt forlag, Nordiske Forfatteres Forlag, omkring 1. Verdenskrig fungerede som skjult tysk propagandacentral i Danmark.

Et potpourri af emner Herefter følger godt og vel 250 sider med gengivelser af udvalgte eksempler fra samlingen, organiseret i temaerne rejseliv, uddannelse, firmaer og prislister, kulturliv, religion, sundhed og sygdom, det politiske liv, foreningslivet og til slut et potpourri af andre emner.

Eksemplerne er underholdende, nogle grafisk interessante andre blot kuriøse, og bogens højformat giver mulighed for pænt store gengivelser. Mange er selvsagt reproduceret i et mål mindre end originalens; men dér, hvor det er muligt at vise tryksager i (det indlysende ønskværdige) 100 %, er disse mærkværdigvis ofte i overstørrelse. Det er af mange årsager et uheldigt valg, der afslører en usikker grafisk tilrettelægning. Amatøragtig tilrettelæggelse Skønt bogen er udgivet i samarbejde med Forening for

Boghaandværk er det desværre en, som boghåndværk betragtet, helt håbløs udgivelse. Valg af brødskrifts- og rubriktypografi er kedsommelig, og satsbehandlingen er mildt sagt amatørmæssig, som det ses bl.a. i en usikker anvendelse af én- og tospaltet sats. Også titelbladet og en række del-titelblade i billedafsnittet er udtryk for helt ubehjælpsom grafisk tilrettelægning. I en indbundet bog – her et shirtingbind – er der et såkaldt forsatspapir, som både danner bindets inderside og overgang til bogens materie. Her har tilrettelæggeren valgt at illudere et forsatspapir ved at trykke billedmotiver i firefarvegengivelse på materiens blanke papir; det er heller ikke kønt.

Med den ubehjælpsomme grafiske formidling har man desværre forskertset muligheden for en potentielt fantastisk udgivelse. Og det er tragikomisk, når titelbladet anfører såvel Forening for Boghaandværk som Det Kongelige Bibliotek som bogens udgivere. Yderligere sørgeligt, at biblioteksdirektøren er formand for Forening for Boghaandværk og tilrettelæggeren bibliotekar ved KB. Ak!

5


“…such startlingly clear images that I could almost smell the aged bindings and paper.” Cheryl LaGuardia, Library Journal

Discover the riches of the great libraries of Europe – direct from your desktop Imagine a resource that brings the prestigious collections of renowned European libraries direct to your desktop, with each title scanned in such visual detail it’s as good as having the book in your hand! Early European Books realises this dream, providing scholars with a new way of accessing and exploring a diverse array of rare and influential printed works from pre-1700, utilising the latest in imaging and discovery technologies. Currently featuring collections from the Danish Royal Library and the National Central Library of Florence, and with content from The National Library of the Netherlands and the Wellcome Library in London coming soon, Early European Books will build over time to form a seamless and comprehensive survey of the development of printing and early European thought.

Current highlights • Galileo Galilei’s personal copies of Euclid, Ariosto, Tasso and Horace featuring handwritten marginal annotations • Landmark religious texts, from the sermons of Savonarola to the decrees of the Council of Trent • 1,000 ‘pocket classics’ volumes from the Aldine Press in Venice • The first Greek editions of authors such as Euripides, Sophocles and Plutarch • The first Biblical translations into Nordic languages • Groundbreaking works of astronomy by Tycho Brahe and Johannes Kepler • Historic editions of Dante, Boccaccio, Petrarch, Castiglione and the key texts of Italian literature • The works of Protestant reformers Luther, Melanchthon and Tausen

CD 2465 03/11 E

FREE access to Collection One (Det Kongelige Bibliotek) is now available to all users in Denmark. Choose new collections to cross-search the Danish national collection with books from The Netherlands, Italy, Germany, France and beyond. For more information about Early European Books, or for a free trial, email literature@proquest.co.uk and quote code: AD 379 11

www.proquest.com


Installation skal vise søgningens DNA

Der er en tendens til at, at det fysiske og det digitale bibliotek betragtes som to adskilte størrelser. Det skal der laves om på. Projektet InfoArt vil via en installation, der viser søgningens DNA, rette fokus mod netop samspillet mellem det fysiske og det digitale bibliotek.

D

Gitte Andersen gita@dtic.dtu.dk, DTU Bibliotek – Danmarks Tekniske Informationscenter

EFF-programgruppen ”Mødet med brugeren” har igangsat et par projekter af eksperimenterende karakter. Et af projekterne hedder ”InfoArt”, og det skal rette fokus mod et øget samspil mellem det fysiske og det digitale bibliotek. Baggrunden for projektet er udviklingen af de digitale services i bibliotekerne og bibliotekernes oplevelse af, at de studerende i stigende grad søger fællesskaber og oplevelser i det fysiske bibliotek.

De to udviklinger har resulteret i en tendens til, at man betragter det fysiske og det digitale bibliotek som to adskilte størrelser. Det vil projektet gerne gøre noget ved at rette fokus mod samspillet mellem det fysiske og det digitale rum. Synliggør søgninger i biblioteksrummet Derfor har firmaet Redia fået til opgave at udvikle en installation, der gør søgninger foretaget i det digitale bibliotek synlige i det fysiske biblioteksrum. Resultatet er blevet en visning af søgningernes DNA. Hvordan InfoArt konkret ser ud og fungere vil vi ikke afsløre her – tanken bag installationen er netop, at den enkelte beskuer selv skal undersøge og gennemskue DNA’et.

Det er vigtigt at understrege, at InfoArt ikke er en søgemaskine, men et ’bruger til bruger’- inspirationsværktøj, hvor én brugers søgning kan inspirere andre brugeres søgeproces.

Og så skal InfoArt være en kunstnerisk installation med et legende og abstrakt udtryk, der tilfører biblioteksrummet elementer af den dynamik og de aktiviteter, der foregår bag skærmene.

DNA på søjler og trapper Perspektivet for InfoArt er, at den med en beskeden arbejdsindsats kan sættes op i alle typer af biblioteker uanset størrelse. Der arbejdes derfor på to forskellige grafiske versioner af InfoArt. Den ene skal vises på skærme i biblioteket eller et andet sted på universitetet,

”Mødet med brugeren” afholder tre workshops i maj 2011 med afsæt i de tre forskellige projekter ”Brugerkaravanen”, ”InfoArt” og ”hvemved.dk”. InfoArt-workshoppen har fokus på at synliggøre og forstærke brugen af de elektroniske informationsressourcer i bibliotekerne. I forlængelse af de tre workshops er det efterfølgende muligt at søge finansiering af konkrete mindre projekter. InfoArt workshoppen afholdes på Danmarks Tekniske Informationscenter den 17. maj 2011. hvor de studerende færdes. Den anden projiceres på en større flade på bibliotekets gulv, loft, søjler eller trapper – kun rummet og fantasien sætter grænsen.

Væk med den traditionelle bibliotekslogik Redia har fået meget frie rammer i arbejdet med både det visuelle udtryk og den funktionelle del af InfoArt. Målet har været at begrænse den traditionelle bibliotekslogik i udviklingen af installationen. Det har naturligvis været en stor udfordring at stå på sidelinjen og i perioder slippe kontrollen med projektet. Men vi håber og tror, at denne handlefrihed til Redia har tilført InfoArt et anderledes og mere utraditionelt udtryk.

InfoArt hverken kan eller skal erstatte de eksisterende bibliotekstilbud, men derimod fungere som et alternativ og supplement til den traditionelle biblioteksformidling. Vi håber, at InfoArt vil inspirere andre til at udforske samspillet mellem det fysiske og digitale rum, da vi mener, der ligger et stort potentiale i at styrke denne integration.

7


Find det. Flå det. Mix det. Del det!

Hvis brugerne involveres i digitaliseringen af kulturarven, vil bibliotekerne, museerne og arkiverne få et øget brug af deres materialer. Så er materialet allerede digitaliseret, så del da endelig ud af det! Det gøres i stor stil i udlandet. Her følger en overflyvning af et område med enormt potentiale. Artiklen bygger på forfatterens kandidatspeciale fra 2011, som fik karakteren 12 på IVA.

T

Af Henrik Dybdahl hd@thedybdahl.com, The Dybdahl Co.

he Grey Video. Til lyden og synet af tusinder af jublende teenagere ser man kontroltårnet tælle ned og sætte lyd til scenens mikrofoner. Sceneskift. The Beatles entrerer og synger oh yeah, oh yeah, oh yeah. Sceneskift. Den sorte rapper Jay-Z træder frem i kontroltårnets overvågningskameraer og synger hey, hey, hey, yeah Can I Get An Encore Do You Want More? Sceneskift. The Beatles står på scenen, men den vante baggrund ændres og Jay-Z’s lyrik projiceres op på den pixelerede baggrund. Sceneskift. En laber kvinde tager jakken af John Lennon, der straks begynder at break-dance til lyden af jublende teenagepiger. Sceneskift. På scenen bliver Ringo Starrs trommesæt til en DJ-pult, hvor han scratcher vinylplader mens Jay-Z’s bevægende kontrafej fungerer som levende baggrund.

Brian Joseph Burton, bedre kendt under kunstnernavnet Danger Mouse, pustede i 2004 nyt liv i The Beatles’ The White Album fra 1968 ved at mixe det med rapperen Jay-Z’s The Black Album fra 2003 og gjorde det dermed relevant for samtiden. Han gjorde brug af tilgængeliggjort digitaliseret materiale og mixede det så godt, at albummet The Grey Album på bare én dag blev downloaded mere end 100.000 gange. Danger Mouse er et godt eksempel på herværende artikels fokus på brug af digitaliseret kulturarv, og vel at mærke en brug af kulturarv der samtidig skaber nye formidlingsformer. En brug af kulturarv der producerer samtidig med at den konsumerer.

8

Politiske anbefalinger Gennem en periode på 13 måneder, fra oktober 2008 til december 2009, har Kulturministeriet og dertil knyttede udvalg publiceret i alt fem rapporter der alle omhandler digitalisering af kultur og kulturarv, og formidling og tilgængeliggørelse heraf. Alle rapporter er opmærksomme på at der er et ønske fra borgerne om at være medskabende i deres omgang med kulturen, og i Kultur for alle ønskes der endvidere at aktivere børn og unge, der formodes at ville noget andet med deres kulturforbrug.

“Hvis man ønsker at dansk kulturarv kommer i spil blandt nye brugere, så er det et krav at materialet stilles til rådighed i en kvalitet så det er værd at bruge tid på. “

Alene inspirationskataloget Reach Out indeholder i alt 29 eksempler på hvordan kulturinstitutioner kan imødekomme de tre ovenstående udfordringer. I alle 29 eksemplerne er det institutionerne selv der står for konkrete projekter og der gives ikke eksempler på at brugere på eget initiativ kan give sig i kast med fx at remixe institutionernes samlinger.

Digitaliseringsudvalget er i deres midtvejsrapport mere tydelig i anbefalingen af at sætte den digitaliserede kulturarv i spil på nye måder og blandt mange aktører. Man ønsker at forkorte afstanden til kulturarven og ser blandt andet en digitalisering som et middel til at understøtte nationale strategier for udviklingen af videnssamfundet. I den endelige rapport skrives der i forbindelse med overvejelser om kulturarv, at denne vedbliver at være ”... en kilde til ny viden, inspiration og råmateriale til kulturel nyskabelse”, og rapporten fortsætter med at omtale kulturarven i digital form som en åbning mod ukendte perspektiver for, hvor mange mennesker der kan få adgang til, og bruge, kulturarven. Men man kan med rette spørge sig selv om der overhovedet er nogen, der gider bruge det digitaliserede materiale?


Copenhagen Towers (2011) af THED.C www.flickr.com/thedc

København sidst i 1890’erne. Mix med tårne og baggrund.

Den der mixer... Prosuming- eller remix-kulturen er en kreativ kultur, hvor kulturproduktion foregår ved at mixe kulturprodukter med hinanden. Det handler kort sagt om at sætte kulturprodukter ind i en ny kontekst. Nye produkter opstår, når kulturproducenten, dj’en eller remixeren, sammensætter eksisterende materiale på nye måder og i nye sammenhænge. Det kan fx ske ved at sætte moderne hiphop-musik til en dansefilm fra 1950’erne, så der opstår et nyt udtryk, som er forskelligt fra de to oprindelige produkter. De nye sammenhænge kan være med til at skabe forskellige refleksioner hos publikum, og kan samtidig rumme kunstneriske kvaliteter og være med til at gøre kulturarven relevant, ved at relatere den til nutiden og den kultur, publikum kender.

Tilbage i 1972 forudså Marshall McLuhan og Barrington Nevitt i værket Take Today : the executive dropout, at med ny elektronisk teknologi ville konsumenten også blive producent. Tankerne om prosuming er altså ikke nye, men hvad der har ændret sig, er forskellige kulturelle og teknologiske forudsætninger. Teoretikeren Leo Mannovich beskriver den computerbaserede kultur således “As distribution of all forms of culture becomes computer-based, we are increasingly ‘interfacing’ to predominantly cultural data - texts, photographs, films, music, virtual environments. In short, we are no longer

interfacing to a computer but to culture encoded in digital form.”1 I sin Ph.d.-afhandling Access Culture The Remixable Culture of Prosumers and the Cultural Policy of the European Union skriver Bjarki Valtysson, at denne kultur tydeligst kommer til udtryk i world wide web, som kan ses som en stor database fyldt med tekster, billeder, video og lyd, klar til at blive manipuleret af brugerne. Computerens indtog i kulturen betyder ikke bare, at der opstår nye kulturelle produkter, men at de kulturelle produkter, vi kender (tv, radio, aviser) også ændrer karakter. Udviklingen henimod større brugerdeltagelse og interaktion er med til at udviske forskellen mellem kunstner og publikum2, og giver dermed plads til the prosumer: forbrugeren der også er producent.3

Lawrence Lessing, en af fortalerne for remix-kulturen og forfatter til bogen Free Culture, mener, at der er forskellige parametre, der har betydning for remix-kulturens fremgang og spredning. Det drejer sig om fildeling, billigt optageudstyr, open source software, nemme redigeringsredskaber og billig båndbredde. Dette er forudsætningen for den rige og forskelligartede strøm af kreativitet, bygget på kreativitet, som han kalder remix-kulturen4 . Den form for kulturproduktion har dog altid eksisteret. Lessing argumenterer for, at fx Hollywood i høj grad er grundlagt af personer, der be-

9


nyttede sig af hinandens materiale. Der findes også hele værker, der udelukkende er baseret på andres materiale. Den amerikanske instruktør J.X. Willams’ hovedværk Peep Show (1965) består udelukkende af filmklip som Willams samlede sammen, da han arbejdede som filmoperatør. På trods af at denne film er af stor filmhistorisk interesse, kan den ikke udgives, da det er umuligt at fremskaffe tilladelse fra alle rettighedshavere.

Remix-kulturen er som megen anden digital kultur, præget af en del materiale der krænker alle mulige og umulige rettighedshavere. Men der er mindst lige så meget materiale der er fuldt lovligt og i public domain. Det er klart at kulturinstitutionerne ikke kan omgå eksisterende lovgivning og tilgængeliggøre beskyttet eller klausuleret materiale. Til gengæld findes der enorme mængder af rettighedsfrit kulturarvsmateriale, hvis tilgængelighed kun er et spørgsmål om kulturarvsinstitutionernes ageren. Som selvfølgelig er afhængig af politiske krav, økonomi, og bevaringshensyn, men for den del af dansk kulturarv, der er digitaliseret og som der på grund af alder ikke længere er ophavsretsbeskyttet, er det ikke en begrænsning.

Peter Hanke skriver i den nyligt udgivne bog Kulturens skjulte styrker - institutioner, reservater og inspiration, om en ny måde at kulturformidle på, hvor der bør indgå en gaveøkonomi i stedet for at forsøge at sælge billetter og fokusere på bundlinjen. Som med open source computerprogrammer bør man bekende sig til et princip hvor ”bidragene fra brugerne kvalificerer og raffinerer institutionens udspil.”5 Han skriver også at ”Kulturarven består af værdier, som den enkelte forvalter ikke har nogen personlig andel i eller ejerskab til.”6 Uden at nævne prosumers formulerer Hanke dermed et grundlag for fremtidig samarbejde mellem kulturarvsinstitutionerne og de forbrugere, der ønsker at arbejde med materialet – privat eller professionelt. Han skriver endvidere:

”Den nye professionalisme er selvbevidst og grådig efter inspiration og autenticitet, trænger dybere ned i personligheden og bryder grænserne mellem de mentale tilstande, vi tidligere har kaldt arbejde og fritid. Den nye professionalisme tager udgangspunkt i en selvrealisering, som minder om kulturlivets aktørers egne karrierevalg og forhåbninger, og den går elegant uden om de mange besværlige kompromiser, der følger med tilværelsen i en typisk kulturinstitution.”7

10

Men er der eksempler? Helt tilbage i 2005 lancerede BBC i samarbejde med bfi (British Film Institute), Channel 4 og Open University The BBC Creative Archive pilot. Formålet med initiativet var at tilgængeliggøre en række film, fotos og lydklip under parolen: Find it. Rip it. Mix it. Share it. Come and get it.8 De fire aktører ønskede at udvikle en licens under hvilken briter kunne downloade og remixe

en lang række kulturprodukter. Selvom forsøget er slut, tilgængeliggør bfi og Open University stadig digitale filer under Creative Archive licensen. Licensen, under hvilken ikke-kommercielle aktører kunne benytte sig af digitalt materiale, er dog mere restriktiv end andre copyleft licenser9. Det er interessant at se forsøget som en måde hvorpå store (kultur)institutioner forsøgte at tilgængeliggøre ophavsretsbeskyttet materiale på.

Københavns Kommunes Biblioteker (KKB) lancerede i 2009 projektet Demoteket10 . Formålet er at give små kulturproducenter mulighed for at blive set, hørt og læst. Ganske simpelt stiller Demotekerne (på seks af kommunens biblioteker) plads til rådighed for formidling og udlån af materialer, som de udøvende kunstnere selv skal indlevere til bibliotekerne. KKB kræver, at det indleverede materiale indleveres sammen med en kontrakt, hvor producenten garanterer at være ophavsmand til hele det indleverede værk. Der er ingen krav til, hvilken type kulturprodukt, der indleveres, hvorfor der findes ”alt fra krøllede soveværelsesproduktioner til indieselskabers avantgardeproduktioner. Fra dubplates til zines, fra kunstfilm til digtsamlinger, fra streetartbøger til stencils. Og bedst af alt: du kan få lov til at låne det med hjem ligesom med alle andre biblioteksmaterialer.”11 KKB vælger bevidst at distancere sig fra de vante kulturproducenter og fortsætter ”På Demoteket er vi af den overbevisning, at dine værker er værd at se og høre, uden indblanding fra store forlag og pladeselskaber. Vi mener at Do It Yourself-kulturen er en af de mest banebrydende og dynamiske udviklinger indenfor det københavnske kulturliv i senere tid.” 12

Et andet eksempel på facilitering af prosuming findes hos foto-delings-websitet Flickr . På Flickr13 kan brugerne uploade og kommentere digitale fotos, af hvilke der findes adskillige milliarder. Flickr startede med at være et website for private, men startede i januar 2008 projektet Flickr Commons14 i samarbejde med The Library of Congress. Formålet med Flickr Commons er dels at give adgang til en række af verdens offentlige fotoarkiver, dels at give mulighed for at private kan komme med input gennem kommentarer og tags til de enkelte billeder. Derudover remixes mange af fotografierne også og bliver til t-shirts, collager, håndtasker, photoblocks, punge, plakater, elementer i malerier og meget mere. Der er blevet oprettet en diskussionsgruppe med navnet Re-mix! Mashing up the Commons your way... hvor ophavsmændene til en række remixprodukter stolt fremviser hvad de har lavet.15

En række arkiver og biblioteker fra hele verden deltager nu i projektet og tilgængeliggør en mængde fotos. Dette har været en overvældende succes, hvor mange private netop gør som tænkt; beriger materialerne med kommentarer og metadata. Men indtil videre ingen danske. Hvorfor ikke?


Don’t Waste Water (2010) af THED.C www.flickr.com/thedc

Slip kulturarven fri Det er tydeligt at man fra kulturministerielt hold ønsker at få den danske kultur og kulturarv ud til flere mennesker, og gerne til nye brugergrupper og præsenteret på nye lokaliteter. Digitaliseringsudvalget er ellers kommet frem til vægtige argumenter for hvorfor man bør digitalisere kulturarven, og økonomiske scenarier for hvordan det kan lade sig gøre.

En af konklusionerne er, at det er helt væsentligt også at digitalisere kulturarven for at gøre den bredt tilgængelig, og derved sætte den i spil på nye måder og blandt mange aktører. Godt nok er disse ønsker ikke fulgt op af øgede bevillinger, så det er pt op til de enkelte institutioner at finde midlerne i egne budgetter.

Det er lige så tydeligt at en ny digitalt baseret deltagerkultur drøner af sted. Eksemplerne på prosuming/remix findes indenfor alle genrer af kulturlivet, og der er helt sikkert også nogen der gerne vil arbejde med digitaliseret kulturarv. Og heldigvis er det fuldstændigt umuligt at sige om hvilke tekster, billeder, lyd- og filmstumper der er relevante. Når kulturarven skifter kontekst og mixes med andet kan stort set alt materiale blive interessant.

Hvorfor det skal være så svært at finde eksempler på remix-produkter baseret på dansk kulturarv er dog ikke så tydeligt. Årsagerne skal nok finde i at det dels ikke umiddelbart er til at finde en dansk hukommelsesinstitution der direkte opfordrer til brug af deres digitaliserede materialer, og dels at det er endda meget sjældent at se public domain-materiale stillet til rådighed i højeste mulige kvalitet, som kan downloades og ikke blot tilgås via et vis-kun-format.

Egentlig tror jeg gerne at bibliotekerne, museerne og arkiverne så et øget brug af deres materialer. I en digital verden behøver man heldigvis ikke længere at tage bevaringshensyn i forhold til udlån til brugerne. Og sikkerhedsdigitaliseringen skaber endda nogle store reproducerbare filer der naturligvis bare skal gøres tilgængelige for brugerne. Eller hvad? Hvis dokumenterne allerede er blevet digitaliserede, så del da endelig ud af dem!

Hvis man ønsker at dansk kulturarv kommer i spil blandt nye brugere, så er det et krav at materialet stilles til rådighed i en kvalitet så det er værd at bruge tid på. Det er kun de færreste der har lyst til at arbejde med et foto eller lydstump i en håbløs dårlig kvalitet, og det er jo netop de brugere der har lyst til, helt frivilligt, at arbejde videre med, og formidle, kulturarvsinstitutionernes samlinger, der er interessante. Hvis man forstår at facilitere dem, så er der en reel mulighed for at kulturarven kommer i spil. Hvis ikke, så finder de nok i stedet noget udenlandsk materiale at basere deres kreativitet på. Det skal Google nok hjælpe med.

New York City’s kinesiske mindretal mixet med et grønt budskab fra WWII.

NOTER 1 Manovich 2001, pp. 69-70 2 Valtysson 2008 3 Stalder 2001 4 Lessig 2004 5 Hanke 2010, p 67 6 Hanke 2010, p 68 7 Hanke 2010, p 44 8 BBC. http://www.bbc.co.uk/creativearchive/ 9 Wikipedia. Copyleft. http://en.wikipedia.org/wiki/Copyleft 10, 11, 12 Demoteket. http://demoteket.dk 13 Flickr. http://www.flickr.com 14 Flickr Commons. http://www.flickr.com/commons 15 Flickr Commons / Discuss. http://www.flickr.com/groups/flickrcommons/discuss/72157612988593338 LITTERATUR Hanke, Peter (2010): Kulturens skjulte styrker - institutioner, reservater og inspiration. Gyldendal Kulturministeriets tværgående projektgruppe (2008): Reach Out! – Inspiration til brugerinddragelse og innovation i kulturens verden. Kulturministeriet. Kulturministeriet (2009): Kultur for alle – kultur i hele landet. Kulturministeriet. Lessig, Lawrence (2004): Free Culture - How big media uses technology and the law to lock down culture and control creativity. The Penguinpress. Manovich, Lev (2001): The Language of New Media. MIT Press. McLuhan, Marshall & Nevitt, Barrington (1972): Take today : the executive dropout. Harcourt, Brace, Jovanovich Valtysson, Bjarki (2008): Access Culture - The Remixable Culture of Prosumers and the Cultural Policy of the European Union. Department of Communication, Business and Information Technologies, Roskilde University. PhD Thesis.

11


PETIT Når bibliotek bliver universitet

I foråret sagde CBS farvel til Johan Roos som rektor og Anders Knutsen som bestyrelsesformand. Det får dog ikke betydning i forhold til den store omorganisering af de administrative funktioner, som CBS har planlagt gennem længere tid. Målet med reorganiseringen er at reducere antallet af TAP for at prioritere flere VIP og for at tage hensyn til forventningerne til de kommende års finanslovsindtægter. For CBS Bibliotek får dette stor betydning. Lønbudgettet reduceres og biblioteket indgår i en samlet øvelse, hvor forskellige enheder samles centralt på CBS.

Resultatet er, at CBS Bibliotek nedlægger 12 faste stillinger og 10 stillinger overføres til centrale funktioner, heriblandt hele IT-afdelingen. Den modsatte vej kommer 4 stillinger (evaluering, akkreditering og ranking).

Facit er – i en bibliotekskontekst – slående. CBS Bibliotek har ca. 42 årsværk når øvelsen er fuldt indfaset i 2012 – mod ca. 60 årsværk ved indgangen til 2010. Og færre hænder betyder også færre ledere. 2 direktører og 5 afdelingsledere bliver allerede fra juli i år til 1 direktør og 2 områdechefer, hvoraf en af sidstnævnte også fungerer som souschef.

12

Biblioteksdirektøren og resterne af administrationsafdelingen har derudover fået nye og flere opgaver.

Fra maj 2011 varetager ”Biblioteks- og Campusdirektøren”, dvs. undertegnede, campusområdet med 5 enheder og ca. 45 årsværk: Bygninger, Vagt & Service, Lokale- & Konferenceservice, Information Centre, samt Marshall’s Office.

CBS Bibliotek arbejder i perioden maj-december 2011 på at udarbejde en helt ny strategi og indfase besparelserne. Og udfordringerne er tydelige, dels får biblioteket færre hænder, dels skal al IT-støtte nu hentes fra en central IT-service uden særlig fokus på biblioteket. René Steffensen, CBS Bibliotek rs.lib@cbs.dk

Kan du overtales til efteruddannelse?

Til efteråret starter et nyt modul i Persuasive Design på IVAs masteruddannelse. Deltagere introduceres til brugen af motiverende designprincipper, der får dem til at tænke informationsarkitektur og informationsformidling på en ny måde. Persuasive Design kan ændre brugernes oplevelse af både intranet, hjemmeside og det digitale bibliotek.

Deltagerne kan også vælge et modul om forskningsteori og metode. Det vil kvalificere til at designe brugerundersøgelser, kvalitetsmålinger og evalueringer, så man bliver i stand til at måle effekten af for eksempel informationskompetence og få det største udbytte af de undersøgelser, bibliotekerne sætter i værk.

Det er ikke som tidligere nødvendigt at tilmelde sig en hel masteruddannelse. Undervisningen forløber over fire 2-dages seminarer, der tilrettelægges på fredage og lørdage, heraf det første den 9. september. Læs mere på iva.dk/efteruddannelse/masteruddannelsen. Ansøgningsfrist 1. juli.

Bodil Christensen, Det Informationsvidenskabelige Akademi bc@iva.dk

Den digitale oplysningstid

Det Kongelige Bibliotek, SAXOInstituttet og det europæiske forskningsprojekt CULTIVATE, indbyder i fællesskab til et seminar om digitalisering af forskning og kulturarv. Seminarets titel er ’A New Digital Republic of Letters?’ og det finder sted tirsdag d. 14. juni, kl. 10.00 – 15.45 i den Sorte Diamant. Deltagelse er gratis.

Kan digitalisering af kulturarven være med til at realisere den gamle Oplysningstids vision om ’A Republic of Letters’? Og vil ønsket om fri adgang til viden og information for alle en dag kunne føre til oprettelsen af et internationalt digitalt bibliotek? Disse er to af de spørgsmål, som for tiden optager forskere og biblioteksfolk på begge sider af Atlanten.

I USA har professor Robert Darnton været med til at foreslå oprettelsen af et nationalt amerikansk digitalt bibliotek; i europæisk regi er både Jill Cousins og Paul Ayris


involveret i at formidle den europæiske kulturarv via de nye digitale medier, og i Danmark har Erland Kolding Nielsen været optaget af muligheden af få den danske kulturarv bevaret via digitalisering. Sammen med Helle Porsdam, professor ved Københavns Universitet, vil alle 4 give oplæg med mulighed for efterfølgende dialog. Tilmelding til loej@kb.dk senest 1. juni.

Louise Ejlskov Jensen, Det Kongelige Bibliotek – loej@kb.dk

Afstemningen er nu afsluttet

Der har netop været nyvalg til formandskabet for Lederforum for Special- og Forskningsbiblioteker. Efter valget består formandskabet af 7 personer:

Niels H. Jensenius (formand), Det Administrative Bibliotek

Pernille Schütz, Det Danske Filminstituts Bibliotek

Kirsten Bisgaard, Forsvarets Bibliotek

Karen Nedergaard, Folketingets Ombudsmands Bibliotek

Svend Erik Lindberg-Hansen, Danish Centre for International Studies and Human Rights Steen Søndergaard Thomsen, Danmarks Kunstbibliotek

Helle Rasmussen, Videnscenter for Transkulturel Psykiatri, Rig hospitalet

Formålet med LSF er, at fungere som et bibliotekspolitisk forum for biblioteksledere fra de små og mellemstore offentlige og offentligt støttede special- og forskningsbiblioteker. Det er en broget skare på omkring 190 biblioteker fra hele landet.

Og der er nok at tage fat på for det nye formandskab, for kodeordet er, som alle andre steder i det offentlige, at der skal ydes mere for mindre. Derfor er det en naturlig opgave for LSF, at sikre, at de fælles nationale løsninger der laves i disse år, medtænker de mindre bibliotekers særlige behov. For eksempel er det centralt for LSF, at gøre det muligt for bibliotekerne, at sikre deres brugeres adgang til digitalt materiale. En anden vigtig opgave for LSF er, at arbejde for biblioteksfaglig videndeling mellem bibliotekerne.LSF er repræsenteret i såvel Biblioteksrådet og Bibliotek.dk, som i DEFF. I den netop overståede valgperiode, har LSF haft en repræsentant i DEFF’s programgruppe for Nye Institutioner og i begge licensgrupper (for uddannelses- og forskningsbiblioteker). Derudover har LSF et nært samarbejde med både Forskningsbibliotekernes Chefkollegium og Danmarks Forskningsbiblioteksforening, samt selvfølgelig en løbende dialog med Styrelsen for Bibliotek og Medier. Niels Hasselgaard Jensenius, Det Administrative Bibliotek nhj@dab.dk

Sidste mand lukker og slukker

Juraportalen lukker den 1. juli. Portalen har eksisteret i en årrække og har siden 2006 formidlet betalingsressourcer som en del af projektet ”Formidling af betalingsressourcer på DEFFs fagportaler: Juraportal.dk og Bizigate". I 2008 meddelte softwareleverandøren imidlertid, at de ikke længere ville udvikle portalsoftwaren, og at det derfor ikke ville være muligt fremover at få support på hverken produktet eller programmeringssproget PHP4.

Siden 2009 har Det Juridiske Fakultet arbejdet intenst på at finde en alternativ løsning for Juraportal.dk. Fakultetet har bl.a. indgået et samarbejde med AsiaPortal.info og Det Virtuelle Musikbibliotek (DVM) om at finde ny portalsoftware, og sammen med AsiaPortal.info er det også søgt om støtte ved DEFF til projektet "Videreudvikling og migration af DEFF-portalerne med brug af AsiaPortal.info og Juraportal.dk som pilotprojekt". Det Juridiske Fakultet har derudover søgt om støtte til at videreføre Juraportalen.dk ved eksterne partnere. Desværre har ingen af løsningerne vist sig farbare.

Læs mere om projektet ”Formidling af betalingsressourcer på DEFFs fagportaler: Juraportal.dk og Bizigate" på www.deff.dk.

Michael Kørner, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet michael.korner@jur.ku.dk 13


BIBLIOTEKET SOM KOOPERATIV

I den gamle kleinsmedje på Holmen ligger nu ”Biblioteket”. Det er Kunstakademiets Arkitektskole, Danmarks Designskole og Statens Teaterskole der har dannet et kollektiv.

14 Tekst: René Steffensen Foto: Jakob Boserup


Det er bibliotekerne selv, der aktivt har søgt samarbejdet og nu er flyttet sammen.

15 medarbejdere, med forskellige chefer og tilhørsforhold, skal levere én biblioteksservice.

Der forestår en større ombygning, fletning af samlinger og etablering af fælles profil.

Om kunstnerkollektivet bliver en moderigtig fusion kan kun tiden vise.


Fremtidens bibliotek på Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er i fuld gang med at blive reorganiseret, og det får stor betydning for universitetets biblioteker. Biblioteksområdet, der fremover kommer til at hedde Aarhus University Library, skal samles i én organisation, og en af de væsentligste strategiske målsætninger bliver et tæt samarbejde med Statsbiblioteket.

Af Carsten Riis cr@adm.au.dk, Aarhus Universitet, Ellen V. Knudsen evk@statsbiblioteket.dk, Lilian Madsen lm@statsbiblioteket.dk og Svend Larsen sl@statsbiblioteket.dk, Statsbiblioteket

A

arhus Universitet er i gang med en gennemgribende reorganisering, som omfatter hvert et hjørne af universitetet, og som kendes under navnet ’den faglige udviklingsproces’. Der skal være færre enheder, færre interne grænser og flere tværgående initiativer. Formålet er at styrke den faglige udvikling og kvalitet og placere Aarhus Universitet blandt de bedste universiteter i verden. Biblioteksområdet bliver også berørt af ændringerne, og det er emnet for denne artikel.

Forandringens fire hovedelementer Biblioteksområdet er et relativt lille område i universitetssammenhæng. På Aarhus Universitet udgør det kun nogle få procent af omsætningen, og tilmed er variationerne ganske store fra fakultet til fakultet. For at forstå, hvad der skal ske på biblioteksområdet, er det derfor nødvendigt at tage udgangspunkt i de store linjer og indlede med en kort beskrivelse af den samlede forandringsproces for universitetet. Der er fire hovedelementer i den forandring, der skal skabe fremtidens Aarhus Universitet: • • • •

Faglig organisering med fokus på kerneaktiviteter Én samlet ledelse

Tværgående centre og initiativer

Mere sammenhængende administration og støttefunktioner.

Den ny faglige organisering reducerer antallet af organisatoriske enheder og dermed også de interne grænser, og det betyder øget fleksibilitet og fokus på tværfaglighed. Antallet af hovedområder/fakulteter reduceres fra ni til fire (Arts, Science and Technology, Health, Business and Social Science) – mens antallet af institutter reduceres fra 55 til 26.

16

En væsentlig baggrund for den faglige udviklingsproces er de meget omfattende fusioner, som Aarhus Universitet var en del af i 2006/07. Til de klassiske fem

fakulteter tilføjedes to sektorforskningsinstitutioner (Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks JordbrugsForskning), Handelshøjskolen i Aarhus og Danmarks Pædagogiske Universitet samt Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning. Det er ændringerne i den faglige sammensætning på Aarhus Universitet, som har dannet udgangspunkt for reorganiseringen.

Fokus på kerneaktiviteterne Et væsentligt mål med den ny organisation er at sikre øget fokus på universitetets fire kerneaktiviteter, som er forskning, talentudvikling (herunder forskeruddannelse), videnudveksling (herunder myndighedsbetjening og -rådgivning) og uddannelse. På hvert af de fire fakulteter udpeges prodekaner, der hver især får ansvar for et eller to af kerneaktiviteterne. Desuden etableres et udvalg for de enkelte kerneaktiviteter, et såkaldt AU Forum, der skal sikre, at der arbejdes med kerneaktiviteterne på tværs af de fire fakulteter.

Det har været et ønske at få alle fakulteter repræsenteret i den øverste ledelse og samtidig få en relativ lille, funktionsduelig ledelse. Den samlede universitetsledelse består derfor fremover af rektor, prorektor, universitetsdirektør samt de fire dekaner. De fire dekaner har fagligt og økonomisk ansvar for hver deres fakultet, og derudover har de på skift et tværgående ansvar for en af de fire kerneaktiviteter. En dekan har altså på vegne af universitetsledelsen overordnet ansvar for kerneaktiviteten forskning, en anden for kerneaktiviteten uddannelse osv.

Bibliotekets organisatoriske placering Det politiske og strategiske ansvar for biblioteksområdet på Aarhus Universitet indgår i kerneaktiviteten Videnudveksling, mens det administrative og økonomiske ansvar for området placeres hos vicedirektøren for sekretariatet AU Viden, der er en del af universitets fællesadministration.

AU Viden’s opgaver består i at være ”overordnet ansvarlig for Aarhus Universitets myndighedskontrakter, erhvervsbetjening og erhvervssamarbejde samt andre relevante områder, herunder biblioteksområdet, Folkeuniversitetet i Aarhus og Aarhus Universitetsforlag”. AU


Foto: Jakob Boserup

Viden er sekretariat for den dekan, der har videnudveksling som tværgående ansvarsområde, og de prodekaner, der på fakultetsniveau har ansvar for området.

Et bibliotek – flere betjeningssteder Bibliotekerne hører i lighed med andre støttefunktioner ikke længere til en bestemt faglig enhed. Derimod bliver de til en del af den centrale administration. Af universitetsledelsens rapport fremgår, at ”Det er besluttet at samle ressourcerne på biblioteksområdet i én organisation under navnet Aarhus University Library med en række geografisk dækkende betjeningssteder og studiecentre. Målet er en sammenhængende, omkostningseffektiv og stærk biblioteksservice”. Samme rapport fremhæver, at målet med den fælles biblioteksorganisation er at skabe:

• •

Et nyt og stærkere samarbejde med Statsbiblioteket som Aarhus Universitetets universitetsbibliotek En mere effektiv udnyttelse af de samlede biblioteksressourcer

En biblioteksbetjening, der matcher den fremtidige universitetsorganisation En god service til forskerne

En samlet indsats for et attraktivt studiemiljø for de studerende.

Fire modeller i høring Inden man besluttede sig for denne model, blev der lavet et udredningsarbejde, der havde fokus på de ressourcer og modeller for reorganisering, der ville sikre, at biblioteksområdet blev en vigtig brik i realiseringen af universitetets faglige mål. I det udredningsarbejde blev opregnet fire mulige modeller for organisering af biblioteksområdet ved Aarhus Universitet, og de blev alle sendt i høring blandt alle studerende, ansatte og andre interesserede.

Den ene model, Institutmodellen, ville bevare bibliotekets tætte tilknytning til de enkelte institutter. En anden model, Hovedområdemodellen, opererede med at samle bibliotekerne på fakultetsniveau, hvorved man ville ende op med fire fakultetsbiblioteker. Den tredje model, SB-modellen, betød udlicitering af universitetets biblioteksfunktioner til Statsbiblioteket. I den fjerde, Aarhus University Library-modellen, samledes alle universitetets biblioteksfunktioner i én organisation – blandt andet med det formål at intensivere samarbejdet med Statsbiblioteket. Samling sikrer sammenhæng og omkostningseffektivitet Høringssvarene var langt fra entydige, men et flertal foretrak enten Hovedområdemodellen eller Aarhus University Library-modellen. I det endelige valg af model lagde universitetsledelsen vægt på, at hverken Institut-

AU forudsætter byggeprojekter i milliard-skalaen.

modellen eller Hovedområdemodellen ville sikre den ønskede sammenhæng, og at de tilmed indebar en risiko for suboptimering. Udlicitering til Statsbiblioteket blev vurderet som problematisk på kort sigt – blandt andet ville det forudsætte en større udredning af retslige og økonomiske forhold, og desuden manglede de rigtige forudsætninger i den nuværende situation. Universitetsledelsen valgte at samle AU-bibliotekerne i én organisation, fordi det kan give den ønskede sammenhæng og omkostningseffektivitet, herunder etablering af en ny dagsorden for et tættere og mere

17


forpligtende samarbejde mellem AU’s biblioteker og Statsbiblioteket. Et lignende samarbejde findes allerede om e-ressourcer og bibliotekssystemdrift, hvor der er klare aftaler mellem Aarhus Universitet og Statsbiblioteket om arbejdsdeling, serviceydelser og pengestrømme. Det er gode erfaringer at bygge videre på.

Den valgte model er en hensigtsmæssig ramme for at øge antallet af fælles løsninger for Statsbiblioteket og AU. Den giver også mulighed for en klarere arbejdsdeling og en utvetydig placering af opgaver og ansvar, som vil effektivisere bibliotekerne til glæde for alle brugerne. Endelig rummer modellen den fordel, at AU’s biblioteker bliver organiseret på samme måde som universitetets øvrige støttefunktioner. ”One-stop shop” Forventningen er, at den valgte model kan være rammen for en biblioteksorganisering, der kan sikre den ønskede strategiske udvikling. Høringsrapporten peger på, at der i forhold til målgrupperne – forskere og studerende – er brug for at sikre et ensartet serviceniveau på tværs af hovedområder og institutter.

De studerende forventer i højere grad at kunne udnytte mulighederne for individuelle studiesammensætninger, der ofte går på tværs af organisatoriske strukturer som hovedområder og institutter. Rapporten peger på, at servicen på tværs af hovedområder kan sikres ved at arbejde efter målet ”one-stop shop” – altså steder, hvor studerende og forskere kan henvende sig med spørgsmål eller behov for løsning af problemstillinger i relation til informationsindhentning, publicering, bevaring af forskningsdata, forskningsregistrering og lignende.

Nutidige og fremtidige studerende forventer attraktive rum, hvor det er muligt at studere og arbejde i inspirerende miljøer, gerne omgivet af studerende fra andre faglige miljøer. Rapporten fremhæver, at studiemiljøet skal styrkes gennem attraktive og flerfaglige studiecentre, hvis placeringer baseres på geografi – ikke på faglige sammenhænge. Der skal være en bred vifte af studiepladser i studiecentrene, kombineret med tilgang til informationsressourcer og tilknyttede services. Rapporten peger på et behov for at sikre udviklingen af det digitale område, så de digitale ressourcer udnyttes bedre end i dag.

Styrkelse af det tværfaglige Et af målene med en ny organisering af biblioteksområdet er som nævnt en samlet indsats for et attraktivt studiemiljø. Det peger i retning af, at bibliotekerne vil videreudvikle sig til flerfaglige studiecentre. En konsekvens er, at der vil ske en afkobling af en-til-en-relationen mellem fag og bibliotek, forstået på den måde, at fremtidens nye og større biblioteksenheder skal kunne betjene brugere fra forskellige faglige baggrunde.

Det grundlæggende perspektiv for hele nyorganiseringen er at styrke det tværfaglige. Der er brug for et begrænset antal tværfaglige og attraktive studiemiljøer, 18

som udvikles i samarbejde mellem bibliotekerne og underviserne. Det er vigtigt, at denne udvikling finder sted i tæt dialog med studerende og de faglige miljøer. Man kan også tænke sig, at der gennem aftaler med forskergrupper, fag eller hovedområder etableres forskellige tilbud og services, alt efter hvor mange ressourcer man har eller ønsker at bruge på biblioteksformål.

Ressourcer frigøres til nye serviceydelser Placeringen af studiecentrene bestemmes af det geografiske – ikke det faglige – og inden for de rammer, som dikteres af de eksisterende og kommende bygninger. Der vil være brug for anderledes service, og det vil kræve kompetenceudvikling. En anden konsekvens er en vid udstrækning af afkobling af relationen mellem det fysiske bibliotek og de fysiske samlinger. Mens det fysiske bibliotek har en fremtid som studiecenter, får de fysiske samlinger mindre og mindre betydning, i takt med at udbuddet af digitale materialer og services øges.

Samlet vil de traditionelle biblioteksopgaver fylde mindre, men bibliotekerne kan på den måde få frigjort ressourcer til nye serviceydelser, som understøtter universitetets strategi for forskning, talentudvikling, uddannelse og videnudveksling. Aarhus Universitets biblioteker og Statsbiblioteket arbejder allerede i den retning ved for eksempel at udvikle og levere services, som er tilpasset og afstemt forskernes behov, hvad angår litteratursøgning, afklaring af publiceringsmuligheder, forskningsregistrering og forskningsmåling og analyse.

Implementering af fremtidens bibliotek Etablering af fremtidens Aarhus Universitet er lanceret, og implementeringen er i fuld gang. Det er en proces, som griber ind i mange forhold, og alt kan ikke ændres på en gang. Etableringen af den nye biblioteksorganisation sker først senere, fordi hele vicedirektørområdet for Viden stadig er under opbygning. Samtidig er der fokus på at sikre stabil drift på biblioteksområdet undervejs i hele forløbet.

Udviklingen vil ske i faser. En del vil finde sted i løbet af i år, hvor for eksempel de første fag begynder at skifte adresser. Øvrige dele af udviklingen finder sted lidt længere ude i fremtiden, idet de blandt andet forudsætter byggeprojekter i milliard-skalaen. Alt i alt skal der sættes et omfattende og visionært planlægningsarbejde i gang.

Indtil den nye organisation er etableret, er det tanken at iværksætte konkrete udviklingsprojekter på biblioteksområdet. De projekter bliver de første skridt i retning af at sikre, at biblioteksservices bliver uundværlige og centrale bidrag til, at Aarhus Universitet kan realisere sine faglige og akademiske ambitioner. Læs mere om Aarhus Universitets faglige udviklingsproces på www.au.dk/om/fremtidensau/


Online adgang til 170.000 artikler og anmeldelser

Det er sjældent den bibliografiske post, der er slutmålet for den studerendes søgning på nettet, når han/hun en sen aften sidder og kæmper med at få projektopgaven på plads. Ved artikelsøgning er det selve artiklen, og har den studerende søgt på en bestemt bog, artikel eller måske en film, vil anmeldelser være en relevant, supplerende information at have adgang til. DBC og Infomedia har indgået en aftale, der giver fjernadgang til artikler og anmeldelser fra bibliotek.dk og andre brugergrænseflader. Adgangen omfatter de ca. 170.000 artikler og anmeldelser, der indtil nu er registreret i Danbib med link til Infomedia. Fremadrettet vil adgangen omfatte de artikler og anmeldelser i Infomedia, som DBC registrerer. Det udgør ca. 1.800 artikler og anmeldelser om måneden.

Enkelt og tidsbesparende Låneradgang til artikler og anmeldelser via bibliotek.dk er en enkel og tidsbesparende måde at give de studerende adgang til artikler og anmeldelser.

Adgangen forudsætter nemlig kun to ting: At biblioteket tegner abonnement på fjernadgang til Infomedia, og at brugeren logger sig på bibliotek.dk. Så klarer webservicen og bibliotek.dk resten.

Læs mere om indhold og priser på WWW.DBC.DK PRODUKTER Brugeradgang til artikler og anmeldelser. Kontakt DBCs kundeservice på www.kundeservice.dbc.dk DBC as Tempovej 7-11 2750 Ballerup

Tlf.: 44 86 77 77 Mail: dbc@dbc.dk WWW.DBC.DK


Nye roller: Biblioteker som vejledere i ophavsret

Der er behov for vejledning af ph.d.-kandidater i spørgsmål omkring ophavsret. Men hvem skal tilbyde vejledning og udbyde kurser indenfor området? En mulighed er, at bibliotekerne i tæt samarbejde med andre aktører fremover tager opgaven på sig.

S

Af Hilde Westbye hilde.westbye@ub.uio.no, Universitetsbiblioteket i Oslo, og Ingrid Cutler, ingrid.cutler@ ub.uio.no, Universitetsbiblioteket i Bergen

tadig flere forskningsbiblioteker tilbyder ph.d.-kandidater kurser og vejledning i ophavsret. Baggrunden er, at mange institutioner mangler kompetence og centrale enheder, der kan oplyse om ophavsret, og bibliotekerne er derfor blevet et af de steder, hvor studerende og forskere kan henvende sig med ophavsretslige spørgsmål. Man kan sætte spørgsmålstegn ved, hvor stort behovet er for kurser og vejledning i ophavsret for ph.d.-kandidater. Og hvilke aspekter bør kurserne og vejledningen i det hele taget dække? Man må desuden stille spørgsmålet: Hvilken rolle er det naturligt og ønskeligt for bibliotekerne at tage i vejledning i ophavsret? Er det i virkeligheden andre aktører, som burde tage ansvaret for denne service? For at tilbyde kurser og vejledning i ophavsret er det selvsagt vigtigt at have kompetencer på området, og spørgsmålet er, om biblioteket har denne kompetence, eller om det er noget, som biblioteket i højere grad burde tilegne sig kompetence i.

I denne artikel fortæller vi om resultaterne fra første del af projektet Information Management for Knowledge Creation (INMA) i forhold til temaet ophavsret, og vi præsenterer en opsummering af diskussionen fra en workshop med titlen Vejledning af ph.d.-kandidater i ophavsret og publicering. Hvad er bibliotekets rolle? Første fase af projektet var en kortlægningsfase, hvor et litteraturstudie og en kvalitativ interviewundersøgelse skulle give viden om ph.d.-kandidaters informationsadfærd og informationsbehov. Det er litteraturstudiet og workshoppen, som danner baggrund for artiklen.

20

Ph.d.-kandidater mangler viden om ophavsret Litteraturstudiet skulle kortlægge relevant forskning på området ved at søge systematisk i udvalgte databaser (scoping review). Ingen af artiklerne om ophavsret, som blev inkluderet i studiet, var dækkende i forhold til målgruppe og tema. Det peger på, at ph.d.-studerende, forskere og studerende kun har begrænset viden om ophavsret, men at man er bevidste om, at viden om og ud-

dannelse i etik og rettigheder er vigtig. Det er imidlertid vanskeligt at pege på klare tendenser ud fra litteraturstudiet alene grundet undersøgelsesmaterialets begrænsede omfang.

Det kvalitative forskningsstudie skulle uddybe resultaterne fra litteraturstudiet. Der blev afholdt fem kvalitative fokusgruppeinterviews – tre af ph.d.-kandidater og to af vejledere. Følgende hovedspørgsmål blev stillet om ophavsret: Dukker der spørgsmål om ophavsret eller rettigheder til videnskabelige publikationer op i deres forskningsmiljø?

Et af tilbuddene, som ph.d.-kandidaterne efterspurgte i interviewene, var vejledning eller kurser i netop ophavsret. En af de ph.d.-studerende svarede: “It would be really good to have a course on this topic, copyright and all the nexus and that sort of thing. I really have no idea. I know about quotation, I know about plagiarism and that sort of thing very well. But copyright issues is kind of another kind of thing”.

”... lovligheden har jeg ikke tænkt på ...” En anden gav følgende svar: “Det er vel lidt vigtigt, hvis det er noget med, at artikler, som allerede er publicerede, som er i trykken eller under forberedelse, så man i al fald tænke på det, passe på med at lægge det ud på en sådan måde, at du ikke længere har kontrol over det. Men lige præcis det med lovligheden har jeg ikke tænkt på, men det regner jeg med, at de tager sig af i BORA.”1

Spørgsmålene om ophavsret blev ikke altid stillet eller fulgt op i løbet af interviewene. Deltagernes fokus var derimod rettet mod mere traditionelle biblioteksspørgsmål som informationsbehov og informationssøgning. Alligevel bekræftede interviewene resultaterne fra litteraturstudiet. Spørgsmål omkring ophavsret og publicering er kun i begrænset grad et velovervejet emne for ph.d.-kandidaterne, og de kan derfor have behov for kurser i emnet.


Et spørgsmål om bibliotekernes rolle Eftersom der var så få fund i forundersøgelsen indenfor ophavsret, ønskede vi at diskutere det med andre. Målet for workshoppen var at rejse en diskussion om, hvilken rolle bibliotekerne har og bør have i forhold til at give ph.d.-kandidater vejledning i ophavsret.

Information Management for Knowledge Creation (INMA) er et samarbejde mellem fem nordiske forskningsog undervisningsinstitutioner.

Følgende temaer blev anset som centrale i forhold til ph.d.-kandidaternes behov, hvad angår ophavsretslige spørgsmål: •

• • •

• •

• •

Målet er at udvikle undervisningsmoduler til støtte for ph.d.-kandidater i deres forskningsforløb.

Information om, hvordan man kan kontrollere rettigheder til eget materiale

Rettighedsafklaring af videnskabelige publikationer Vejledning i læsning af forlagskontrakter

Information om institutionens politik i forhold til open acces-publicering og tilgængelighed af videnskabelige artikler i institutionens åbne arkiv

Information om at bruge andres ophavsretslige værker i eget arbejde Information om brug af billeder og lyd

Information om gældende retningslinjer for medforfatterskab

Etiske betragtninger omkring ophavsret og medforfatterskab Citation og plagiering

Generel information om ophavsret

Spørgsmålet er, hvilken rolle bibliotekerne skal have i forhold til disse temaer. Det er for eksempel usikkert, om bibliotekerne bør give generel juridisk vejledning i, hvad ophavsretten består i. Har bibliotekernes ansatte de rette kompetencer, og har de institutionens mandat til at tilbyde vejledningen? Flere var enige om, at bibliotekerne først og fremmest bør have en koordinatorfunktion, hvor de har ansvaret for at finde frem til folk, der kan svare på spørgsmål, som ligger udenfor bibliotekernes kompetencer.

En diskussionsgruppe foreslog, at alle ph.d.-kandidater bør få et introduktionskursus i ophavsret, og at kurset bør være meritgivende. Forskellige aktører bør deltage i samarbejdet om kurset – herunder undervisere fra bibliotekerne, universitetsadministrationen og fagmiljøerne. Kurset bør være obligatorisk, og det skal introducere kandidaterne til de ovenfor skitserede problemstillinger.

Problemet plagiering Kurser og vejledning i emnet plagiering blev også diskuteret. En række biblioteker tilbyder sådan undervisning på bachelor- og masterniveau, og det er et spørgsmål, om ikke også ph.d.-kandidater skal have tilbuddet. Diskussionen gav intet svar på spørgsmålet, men det kom frem, at behovet for undervisning i det emne afhænger af kandidaternes baggrund. Udenlandske kandidater og fagmiljøer, der ikke har fokus på plagiering i det tidlige studieforløb, kan have behov for undervisning i emnet, hvilket antallet af plagieringssager på dette niveau understreger. Bør bibliotekerne i så fald være involveret i undervisningen? Et synspunkt var, at eftersom problemstillingen er integreret i den akademiske forskningsproces, er det ikke nødvendigvis bibliotekernes opgave at levere undervisning på dette niveau. På nogle institutioner er det ikke bibliotekerne, der har ansvaret for at undervise ph.d.-kandidater i problemstillingen plagiering.

Der var enighed om, at der bør etableres en række netbaserede moduler for alle de ophavsretslige temaer, som er listet ovenfor. Den løsning gør det let at finde svar, når man støder på problemstillingerne, og man undgår at skulle spørge sig frem. Vigtigheden af at give vejledning og information indenfor den rigtige kontekst blev desuden understreget. Modulerne vil ikke kunne erstatte kurser og vejledning, men hvem der skal stå for kurserne, og hvilket indhold der skal fyldes i kurserne, er spørgsmål, der skal diskuteres fremover. Litteratur

Attinger, G., Austrheim, G., Beck, M., Cutler, I., Folkestad, H.,

Gullbekk, E., Haraldsen, K. B., Kavli, F. A., Mikki, S., Ringnes, H. K., Rullestad, T., Skagen, T., Torras, M. C. og Westbye, H. Ph.d.kandidater og forskningsprosessen: Bibliotekets bidrag. (Under publicering) Noter

1

Bergen Universitets institutionelle arkiv, som administreres af uni-

versitetsbiblioteket.

21


Nyt fra foreningen DIT MEDLEMSKAB

RAPPORT

I begyndelsen af året modtog alle medlemsinstitutioner faktura på deres kontingent baseret på de kontingentsatser, som blev vedtaget på foreningens generalforsamling i september. Efterfølgende er der lagt information på hjemmesiden, så alle kan se, hvilke institutioner der er medlem.

Danmarks Forskningsbiblioteksforening varslede på årsmødet hele tre forskellige DF-undersøgelser og opfordrede dengang medlemmerne til at levere input.

Vejen gennem labyrinten

Samtlige medarbejdere kan nu aktivere et kontingentfrit medlemskab af foreningen via hjemmesiden ved at indsende navn, arbejdssted og arbejdsmail til sekretariatet. Det gælder altså også medarbejdere, som tidligere har været medlemmer eller aldrig har været medlemmer.

Medlemmer, der aktiverer det kontingentfrie medlemskab, modtager ikke et personligt REVY i fremtiden. I stedet får medlemsbibliotekerne tilsendt REVY til videredistribution. Det er altså bibliotekerne selv, der afgør hvem og hvor mange der skal have et eksemplar.

Man kan vælge at beholde sit personlige medlemskab ved at betale det tilsendte girokort på 325 kr. Dette valg betyder, at REVY sendes til privatadressen, uafhængighed af arbejdsgivers medlemskab og privat mailadresse kan vælges.

Nu er den første rapport landet. Den omhandler e-bøgernes udbredelse, anvendelse og fremtid.

Rapporten afdækker en række temaer, hvoraf de vigtigste er:

• Forsknings- og uddannelsesbibliotekerne investerer i stor stil i ebøger, fortrinsvis fra større leverandører, der sikrer effektivitet i anskaffelsen. • De digitale materialer behandles som endnu en måde at skaffe

brugerne den information de har brug for. Dette afspejles bl.a. i administrationen, hvor e-bøger behandles fuldt på linje med det trykte materiale, eksempelvis hvad angår søgbarhed.

• Bibliotekerne oplever at brugerne tager godt imod tilbuddet, hvilket også understøttes af de indrapporterede benyttelsestal.

• Det fulde potentiale er dog ikke realiseret endnu. Særligt hvad angår lærebøger, er situationen, hvad angår udbud og priser, endnu utilfredsstillende for bibliotekerne.

Hvis man ikke er ansat på en medlemsinstitution, skal man under alle omstændigheder beholde det personlige medlemskab. Men det kan elektronisk faktureres til ens arbejdsplads. Dog vil vi gerne høre fra dig, hvis informationerne på dit brev ikke stemmer overens med virkeligheden. Især vil vi gerne have oplyst en mailadresse, da materiale i langt større omfang end tidligere vil blive mailet til medlemmerne.

• Praktisk taget alle deltagende biblioteker ejer e-bogslæsere. Det er dog kun et mindretal, der betragter det som deres opgave at stille e-bogslæsere til rådighed for brugerne.

HJEMMESIDE

De deltagende biblioteker ser muligheder for at lade dette skifte frigøre ressourcer til publikumsbetjening, ligesom den frigjorte plads i bibliotekernes fysiske rum gør det muligt at stille bedre fysiske faciliteter til rådighed for brugerne. Begge områder hvor flere biblioteker angiver at opleve større efterspørgsel, end der med de nuværende ressourcer kan imødekommes.

Mon det er som i alle eventyr? En masse prøvelser, der ender som en smuk svane?

Velforsynet rapportarkiv

Når du liiige mangler ”den-der-rapport-hvad var-det-nu-den-hed” eller bare vil holde dig rigtig godt orienteret, så benyt DFs unikke rapportarkiv. Rapportarkivet er en del af DFs øgede satsning på digital kommunikation med medlemmerne. Den indeholder brancherelevante rapporter fra ind- og udland og bliver hele tiden opdateret.

I 2011 er basen blevet forsynet med flere end 20 rapporter, blandt andet ”Dansk roadmap for forskningsinfrastruktur”, ”Insights from U.S. Academic Library Directors”, ”Report on the Step Forward iPad Pilot Project” og “Uddannelseskompetencer i det nye årtusinde”. Find rapportarkivet på www.dfdf.dk, vælg fanen ”Rapporter”. Send også gerne forslag til nye rapporter til DFs web-redaktør Christian Lauersen, cula@kb.dk.

22

E-bogsbarometer

Rapporten viser, at e-bøgernes udbredelse medfører et fokusskift fra trykte til elektroniske ressourcer.

Skiftet fra trykte til elektroniske ressourcer angives også at give behov for andre kompetencer, end der p.t. er til rådighed på bibliotekerne. Endelig angiver enkelte biblioteker, at der forventes store fordele, hvor betjeningssteder ligger fysisk spredt – behovet for at flytte bøger fra sted til sted kan på sigt elimineres.

Forventningerne er altså overvejende positive. Men ikke fuldstændigt. Et enkelt bibliotek imødeser et stigende behov for selv at eje de elektroniske bøger, da det generelt ikke er muligt at foretage fjernlån af e-bøger.

”E-bogsbarometer 2011 v. 2” er udarbejdet af Christian Knudsen fra Det Kongelige Bibliotek. Find den på DFs hjemmeside www.dfdf.dk under ”Rapporter”.


KONFERENCE 26. – 27. MAJ

Fjernlånskonference

Årets fjernlånskonference holdes vanen tro på Hindsgavl Slot i Middelfart. Forum for Fjernlån, Registrering og Accession har lavet et stort og ambitiøst program.

Early Bird tilmelding senest 9. maj: Medarbejdere ved medlemsbiblioteker: 3950 kr. Andre: 4350 kr. Tilmelding efter 9. maj: Medarbejdere ved medlemsbiblioteker: 4250 kr. Andre: 4700 kr. Tilmelding er bindende og sker via www.dfdf.dk.

TORSDAG d. 26. maj 09.30 Busafgang fra Middelfart Station 10.15 Kaffe og morgenbrød 10.15 Velkomst og præsentation af FORFRA Karen Bendix, LIFE, Formand for FORFRA 10.25 Keynote: DDB - Danskernes Digitale Bibliotek René Olesen, Styrelsen for Bibliotek og Medier

TEMA 1: Hvad må vi? - Og hvad gør vi? E-ressourcer, Licenser og Fjernlån 11.00

11.25 11.50

12.15

Deff licenser / LUF Lotte Eivor Jørgensen, DEFF Sekretariatet Folkebibliotekernes Licensguide Susanne Brinch og Benedikte Kierkegaard, Gentofte Bibliotek Fjernlån og E-bøger i praksis - status for danske biblioteker Poul Erlandsen, Den Kongelige Bibliotek og Helle Brink, Statsbiblioteket Frokost og indkvartering

TEMA 2: Nye medspillere i det danske lånesamarbejde

13.15 13.45 14.15

Professionshøjskolerne - Nye medspillere/organisering/mål/samlinger Per Steen Hansen, VIA University College Fjernlån til og fra Professionshøjskolerne Trine Marlene Nedergaard Jensen, VIA University College Bibliotekerne, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Kørselsordning i Danmark - nu med Norden Erik Thorlund Jepsen, Styrelsen for Bibliotek og Medier

TEMA 3: Hvad har vi? Forlag, udgivere og e-ressourcer 14.30

15.35 15.50 16.45 19.00

Paneldiskussion Cliff Hansen, Lindhardt og Ringhoff - Marianne Alenius, Tusculanum - Helle Lauritsen, Serials Solutions Kaffepause Gruppearbejde Opsamling af gruppearbejde Middag

FREDAG d. 27. maj 09.00 Godmorgen med opsamling 09.15 Fjernlån og Reference Biblioteksvagten - Danmark og Norden Vera Daugaard, Herning Folkebibliotek 09.55 Fjernlån og Accession 09.55 Samarbejdet mellem Fjernlån og Accession oplægsholder afventer 10.25 Fjernlån og andre medier Helle Brink, Statsbiblioteket 10.40 Accession af E-bøger Anne Mette Morthorst, ASB Bibliotek, Aarhus Uni. 11.10 Kaffepause 11.25 Fjernlån - nationalt og internationalt 11.25 Lånesamarbejdet i Danmark - nye retningslinier Leif Andresen, Styrelsen for Bibliotek og Medier 11.40 Lånesamarbejdet i Danmark - status Danbib og bibliotek.dk Kirsten Larsen, DBC 11.55 Danske Biblioteker og WorldCat - fra projekt til drift Helle Brink, Statsbiblioteket 12.15 Rethinking Ressource Sharing Initiative - Norden og øvrige verden Poul Erlandsen, Det Kongelige Bibliotek og Helle Brink, Statsbiblioteket 12.45 Øvrige internationale trends Poul Erlandsen, Det Kongelige Bibliotek 13.00 Frokost 14.15 Bus afgår fra Hindsgavl til Middelfart Station

TEMADAG 22. SEPTEMBER

”Citat slut!”

I september afholder Forum for Registrering en temadag om katalogiseringspraksis, funktionskoder, RDA og de søgemæssige konsekvenser.

Temadagen hedder ”Citat slut! – fra ”description” til ”access” og det foreløbige program sigter på at besvare en række spørgsmål: • Er vi på vej mod RDA? DBC har taget de første skridt, er dit bibliotek med på vejen? • Bruger du funktionskoder?

• Har du overvejet ny katalogiseringspraksis?

• Vil du gerne vide mere om den nye katalogiseringspraksis og

de søgemæssige konsekvenser?

Detaljeret program og deltagergebyr fastlægges senere, men sæt allerede nu kryds i kalenderen og tilmeld dig på foreningens hjemmeside www.dfdf.dk.

Arrangementet foregår den 22. september 2011 i Middelfartsalen, Middelfart Bibliotek.

23


DF sekretariatet Statsbiblioteket Tangen 2 8200 Århus N

Fra baglinjen

Nedsmeltning eller sammensmeltning?

S

ammenlægningerne i statens biblioteker er ikke slut. Langt fra. Fusioner er lette at sælge til dem der betaler gildet, men den vigtigste ressource – medarbejderne – involveres ikke i særlig stort omfang. Spørgsmålet er, om fusionsprocessen i statens biblioteker er visionens død eller genopstandelse. Af Alice Nørhede aln@farma.ku.dk

Bibliotekssektoren har i mange år set både statslige og kommunale biblioteker indgå i mere eller mindre frivillige former for samarbejder. Indløbet kan være kort eller meget langt. Sammenlægningen af Danmarks Lærerhøjskoles Bibliotek og det daværende Danmarks Pædagogiske Bibliotek i 1990 var en langvarig og sej proces, der startede i ministeriet fem år forinden og medførte megen uro og tummel i de to institutioner.

Andre former for bibliotekssammenlægninger er gået hurtigere. Et friskt eksempel er KUBIS. Organisationen bygger ikke direkte på en fusion af biblioteker, men forudsætningen er en fusion af Københavns Universitet og to mindre universiteter, som har valgt at indgå i et tæt, forpligtende bibliotekssamarbejde med fælles faglig ledelse. Fra tanke til realitet gik der godt et års tid.

I fysikken er fusion en proces, hvor to kerner ved en sammensmeltning forventes at give anledning til mere energi. I ledelseslaget udløses da også megen energi for at få visioner på plads på basis af valide data, mens der ude i organisationen bruges mængder af energi på at udrede økonomiske forhold, at få styr på personalesammensætning, licenser, bibliotekssystem, låneregler og meget andet. En tidsdræber af dimensioner, der får fodfolket til at glemme den guldrandede vision.

Visionen er en vigtig vejviser i fusions- og samarbejdsprocessen. Den skal sælges til to sider: dem, der skal betale for biblioteksservicen (in casu Staten) og dem, der skal udføre arbejdet.

Herhjemme vælger man som regel at eksponere synergieffekten, når man skal begrunde fusioner. At 1 +1 er mere end 2, er imidlertid svært at sælge til ansatte i bibliotekerne, der – som regel med rette – er overbeviste om, at det primært handler om besparelser og anden reduktion af ressourcer.

Medarbejderne er derfor sjældent entydigt positive over for fusionsvisioner. Ja, brugerne får flere materialer, arbejdsprocesser rationaliseres, lokaler udnyttes bedre – men hvor engageret kan medarbejderen være i den proces, når det også resulterer i en reduktion af arbejdsstyrken?

Ud over en udmattende fusionsperiode og en i bedste fald tvetydig holdning blandt de ansatte, er der mulighed for andre problemer på sigt: forskellige behov i brugersegment, forskelle i servicekultur, i personalepolitik etc. Disse sten på vejen passer ikke altid ind i den overordnede vision og er med til yderligere at trætte medarbejderne.

De politiske udsigter vidner ikke om, at bibliotekssammenlægningerne er slut. Det er et vilkår, bibliotekerne skal tilpasse sig. Fremtidens biblioteker er gennemrationaliserede, mange arbejdsprocesser vil ligge uden for bibliotekerne, der skal spares penge. Den vigtigste ressource – de velfunderede medarbejdere – står for skud, hvad enten vi ønsker det eller ej. Lad også den erkendelse gennemlyse visionen for det fremtidige statslige biblioteksvæsen, før det får konsekvenser.

Alice Nørhede er fakultetsbibliotekar ved Det Farmaceutiske Fakultetsbibliotek, KUBIS.


REVY nr.3 - 34. årg. - MAJ-JUN 2011