Issuu on Google+

REVY

TIDSSKRIFT FOR DANMARKS FORSKNINGSBIBLIOTEKSFORENING Nr. 6 • 34. ÅRGANG • NOV-DEC 2011

Undervisning med gevinst MALMØ VISER VEJEN

side 4-5

TYPER, TILGANG & UDFORMNING

Blød & hård evidens

side 8-10

TIDEN ER LØBET FRA BØGERNE

Fagbiblioteket & de nye services side 14-15

Når manga formidler forskning side 20-21

The final cut?

bagsideleder side 24


REVY

Bidragydere i dette nummer

Udgives af Danmarks Forskningsbiblioteksforening

Redaktion René Steffensen, redaktør (ansv.) Biblioteks- og Campusdirektør CBS Bibliotek rs.lib@cbs.dk

Thomas Kaarsted, redaktør Formidlings- og Kommunikationschef Syddansk Universitetsbibliotek thk@bib.sdu.dk

Claus Rosenkrantz Hansen, redaktør Akademisk medarbejder CBS Bibliotek crh.lib@cbs.dk Årsabonnement 6 numre for 440 kr. plus porto.

Adresseændring Meddelelser om adresseændringer og ekspedition af REVY bedes rettet via mail til df@statsbiblioteket.dk

Afleveringsfrister Nr. 1 jan-feb 2012 – deadline 1. december Nr. 2 mar-apr 2012 – deadline 1. februar Nr. 3 maj-jun 2011 – deadline 1. april Nr. 4 jul-aug 2011 – deadline 1. juni Nr. 5 sep-okt 2011 – deadline 1. august Nr. 6 nov-dec 2012 – deadline 1. oktober Aftalte manuskripter sendes via mail til revyredaktion@cbs.dk.

Annoncepriser 1 helside: 4.900 kr. + moms 3 helsides annoncer: 10.000 kr. + moms Der er 2 helsides annoncer pr. nummer og mange ledige pladser i 2012.

Hanna Wilhelmsson, Master i biblioteks- och informationsvetenskap. Ansat som bibliotekar med fokus på pædagogisk udvikling, Bibliotek & IT, Malmö högskola (2005-). Tidligere på bl.a. Lunds Universitet. Twitter om pædagogisk udvikling på twitter.com/ hannawilh. • Side 4-5 ”Malmø-kurser i udvikling af informationskompetencer”

Carl Gustav Johannsen, cand.mag. i historie og dansk og ph.d. fra Handelshøjskolen i Århus. Lektor ved IVA i København. Medlem af Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg. Er i sin sparsomme fritid en ihærdig amatørornitolog (fuglekigger) • Side 8-10 ”Evidens på

flere måder”

Susanne Kandrup, cand.merc.it. og cand.pæd.psych. Direktør i The Lime Guild A/S. Tidligere leder for global talent- og ledelsesudvikling hos LEGO (19992003). Var ansvarlig for processen ifm. rapporten “The Future of Research and the Research Library” for DEFF. • Side 7 ”Faren ved Google og Facebooks algoritmer”

Else Kobow, sygeplejerske og cand.cur. Lektor ved sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg, VIA University College (1990-). Har tidligere arbejdet som sygeplejerske (1974-1989). Medlem af biblioteksudvalget ved sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg (2005-). • Side 16-18 ”En pædagogisk udfordring”

Kontakt redaktionen angående indstik eller særlige ønsker.

Grafisk design og tryk Henrik Dybdahl • The Dybdahl Co. hd@thedybdahl.com • www.thedybdahl.com

Oplag: 2.000 ISSN 1904-1969 ISSN (online) 1904-1977

Læs også REVY som Open Access tidsskrift www.dfrevy.dk Forside Fagbiblioteket Herlev Hospital, 2011

Foto: Jakob Boserup

Christian Lauersen, cand.scient.bibl. Sektionsleder på Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek ved KUBIS (2011-). Ansat på KB (2010-) efter afsluttet trainee-forløb ved fire institutioner (2006-2010). Medlem af DFs bestyrelse (2007-). • Side 20-21”Japansk

manga formidler forskning”

Peter Flodin, bibliotekar DB og executive MBA. Bibliotekschef ved Metropol Biblioteker (2009-). Tidligere bl.a. salgschef ved Swets Information Services (1999-2005). Formand for DEFF-programgruppen Services til innovation og erhvervsfremme (2011-). • Side 24 ” The final cut?”


Q&A: Carsten Ulrik Zangenberg

Carsten Ulrik Zangenberg har været ansat i Danmarks Statistik siden 1993 og er i år udnævnt til kommunikationschef med direkte ansvar for bl.a. Danmarks Statistiks Bibliotek. I flere år var han ansvarlig for salg, marketing og DSʼ kundecenter. Indgangsvinkel til at videreudvikle biblioteket i den kommende tid kommer derfor til at bygge på erfaringer gjort indenfor disse områder. Kort efter udnævnelsen annoncerede biblioteket, at offentlig adgang til biblioteket afskaffes samtidig med at bibliotekets areal og stab reduceres. Carsten Ulrik Zangenberg er cand.scient.adm. fra RUC og født i 1964.

Interview: René Steffensen.

? Hvad kender du til biblioteker? “

Rent professionelt kender jeg faktisk kun ganske lidt til biblioteker. Men jeg har som medarbejder flittigt brugt biblioteket, som en naturlig del af statistikarbejdet.

I en "public service" institution som Danmarks Statistik er biblioteket centralt i vores betjening af brugere. Vores fagbibliotek får hvert år 7.000 henvendelser med kringlede spørgsmål om dansk og international statistik.

Bortset fra at yde service så har vi dermed også opsamlet en stor viden om, hvad vores brugere har behov for udover det vi tilbyder online.

Carsten Ulrik Zangenberg er ny chef for Danmarks Statistiks Bibliotek

? Danmarks Statistik er unik i Danmark. Hvordan? ? Hvilken form får biblioteket fremover? “ “ Danmarks Statistik er jo den eneste institution herhjemme, som alene har til formål at indsamle, bearbejde og formidle den officielle nationale statistik.

Danmarks Statistik udarbejder upartisk statistik om samfundet, hvilket stiller forskellige krav til den måde vi organiserer os på.

Og Danmark har en tradition for oplysthed og demokratisk adgang til viden. Derfor er det utrolig vigtigt, at vi er en formidlende og åben institution.

Vi får mindre lokaliteter og større magasiner. Herudover tror jeg, at vi i stadig højere grad vil udfylde en rolle som informationstjeneste. Efterhånden som mængderne af statistiske materialer vokser vil der opstå et behov for kyndig vejledning og sikring af, at det er det "rigtige" statistikopgørelse, man har fået fat i.

Herudover håber jeg, at vores samarbejde med andre biblioteker vil kunne udvikle sig. Endelig er min store drøm at få digitaliseret samtlige statistiske materialer tilbage til midten af 1800-tallet. I vores nabolande har de gjort det mere eller mindre – og det er lidt fantastisk.

hvorfor lukker I så den offentlige adgang til ? Men biblioteket? Du er nu chef for både formidlingscenteret og Hvilken betydning får det? ? biblioteket. “ “ Det gør vi faktisk ikke!

Vi lukker kun for den direkte adgang fra gaden. Biblioteket er stadig piv-åbent, men brugeren skal lave en besøgsaftale på forhånd.

Når vi har valgt at tage dette initiativ, skyldes det, at vi skal reducere vores budget yderligere samtidig med, at der faktisk er relativt få personer, som kommer direkte fra gaden. Vi ligger jo på ydre Østerbro i København, som nok ikke er lige der, hvor de fleste bare kommer forbi.

Jeg ved af erfaring, at der kan komme rigtig mange gode ting ud af at blande forskellige faggrupper. At fagbiblioteket nu er en del af et formidlingscenter vil formodentlig betyde, at vi vil blive meget bedre til at markedsføre bibliotekets tilbud. Jeg håber også, at vi ved at blande kommunikations- og bibliotekarviden samlet vil kunne gøre det nemmere at være bruger af Danmarks Statistik. For eksempel ønsker jeg at bruge bibliotekarernes ekspertise i det daglige arbejde med institutionens web, det kunne den bestemt godt trænge til.

3


Malmø-kurser i udvikling af informationskompetencer

På Malmö högskola får underviserne kurser i udvikling af de studerendes informationskompetencer. Målet er, at underviserne bliver bedre til at tilrettelægge deres undervisning, så de studerendes kompetencer i informationssøgning videreudvikles. Her kan du læse om kurset og de udfordringer og gevinster, det har ført med sig.

Af Hanna Wilhelmsson, hanna.wilhelmsson@mah.se, Bibliotek & IT, Malmö högskola

H

vilke redskaber har vi til at støtte de studerende, som skal skrive opgaver, men som ikke ved, hvordan en videnskabelig tekst ser ud? Hvordan forholder vi os til studerende som anvender Wikipedia som kilde? På Malmö högskola har vi introduceret et kursus for underviserne om de studerendes informationskompetencer, som adresserer disse spørgsmål. Hvilke kilder de studerende anvender i deres studier, og hvordan de vælger at læse disse kilder, er spørgsmål, som både bibliotekarer og undervisere ofte konfronteres med. Ved at etablere et kursus om emnet har vi skabt et fælles forum for undervisere og bibliotekarer, hvor vi kan diskutere, hvordan studerende finder, vælger, anvender og forholder sig til tekster.

Tilrettelægning af undervisning Kurset hedder ”Informationssøgning som en del af læringsprocessen”, og det er en del af Malmö högskolas højskolepædagogiske kursusudbud. Kurset er et af i alt otte valgbare kurser – de såkaldte temakurser. De øvrige temakurser handler for eksempel om akademisk skrivning, undervisning på engelsk og karaktergivning.

Vi har planlagt kurset, så det har et didaktisk perspektiv på informationskompetence. Det vil sige, at kurset handler om, hvordan underviserne kan tilrettelægge deres undervisning, så de studerendes informationskompetencer udvikles. Kurset skal derimod ikke handle om, at underviserne selv skal blive bedre til informationssøgning. Det skal primært diskutere og problematisere begreber som informationskompetence, informationssøgning, videnskabelige tekster og kildekritik med udgangspunkt i de studerendes tilegnelse af disse kompetencer i forskellige kontekster.

4

Wikipedia i undervisningen Kurset strækker sig over seks dage af tre til fem timers varighed. Hver dag introducerer vi begrebet informationskompetence ud fra et nyt perspektiv. Vi kigger for

eksempel på informationskompetence ud fra et kritisk forskningsperspektiv, vi ser på de studerendes vanskeligheder med informationssøgning, og vi diskuterer de studerendes holdninger til kilder og forskellige tekstgenrer. Vi præsenterer også et emne, som vi kalder ”Informationssøgning i praksis”. Emnet er tænkt som en hjælp til den informationssøgning, som det er nødvendigt, at deltagerne selv skal gøre i løbet af kurset. Et indslag i kurset bygger på gode eksempler fra højskolen. Vi indbyder undervisere fra højskolen, som på forskellig vis arbejder med informationssøgning i deres undervisning. Det kan handle om bibliotekarer, der arbejder integreret i uddannelserne, eller brugen af Wikipedia i undervisningen.

Eksaminationen består i, at kursusdeltagerne skal formulere undervisningsmål, undervisningsaktiviteter og eksamensformer, som kan udvikle de studerendes informationskompetencer, og som er integrerede i kursusdeltagernes egen undervisning. Ved hjælp af relevant forskning skal deltagerne også motivere de overvejelser, de gør sig undervejs. Eksaminationen er både mundlig og skriftlig. Som kursuslitteratur anvender vi først og fremmest Informationskompetenser: om lärande i informationspraktiker och informationssökning i lärandepraktiker (red. Jenny Hedman og Anna Lundh, 2009) og artikler, som både beskæftiger sig med forskning og pædagogiske eksempler. Deltagerne opmuntres til selv at søge litteratur og lave en kort kommenteret bibliografi over kilder, som de selv kan anvende i deres undervisning.

Diskussionerne gavner Et af formålene med kurset er at etablere et forum, hvor lærere og bibliotekarer kan diskutere spørgsmål, som har med de studerendes informationskompetencer at gøre. Der eksisterer et behov for at underviserne diskuterer disse spørgsmål, og det er uden tvivl givende at mødes omkring de problemer og udfordringer, som både undervisere og


Foto: Malmö Stad

Malmø har Skandinaviens højeste bygning og Sveriges niendestørste læreanstalt.

bibliotekarer genkender, så man kan lære af hinandens erfaringer. En af kursusdeltagerne fremhæver i kursusevalueringen også diskussionerne som noget af det vigtigste i kurset: ”Kurset resulterede i gode diskussioner og var et godt forum for diskussion og formidling af ideer mellem forskellige dele af højskolen.”

Fordybende nyhedsprogrammer For de bibliotekarer, som står for kurset, resulterer det i en markant kompetenceudvikling inden for vores eget felt. Det er nyttigt for os at problematisere begrebet informationskompetence og at kigge på det ud fra et underviserperspektiv. Vi har især stor glæde af diskussionerne med kursusdeltagerne og deres opgaveløsninger. Det er også inspirerende at møde den pædagogiske kreativitet hos vores kursusdeltagere og se deres forskellige forslag til, hvordan de kan understøtte de studerendes informationskompetencer.

Vi har for eksempel set undervisningsoplæg, som gik ud på at de studerende skulle planlægge deres eget fordybende nyhedsprogram på tv, og hvor kildekritiske søgninger på aktuel forskning omkring bestemte spørgsmål var centrale elementer i planlægningen. Vi har også set forslag til, at de studerende skulle lave deres eget ’videnskabelige’ tidsskrift.

Deltagere en mangelvare Den største vanskelighed med kurset er at finde nok deltagere. Højskolens ledelse støtter kurser med indhold af denne type, men det er nødvendigt med undervisere, der vil, og som har tid til kurset. Vi, der underviser, bruger megen arbejdstid på kurset, men det er tid, som biblioteket kompenseres for.

Kurset skal ikke udvikle deltagernes egen informationskompetencer. Der er dog tegn på, at det er lettere for deltagere, som i forvejen er trygge ved informationssøgning, at reflektere over de studerendes informationssøgning. Det er imidlertid vigtigt ikke at miste det pædagogiske perspektiv i kurset. Faren er, at det bliver endnu et kursus i informationssøgning. Men det kan være relevant at overveje, om der findes andre måder at støtte op omkring de deltageres, som vil, og som har behov for at blive bedre til informationssøgning – måske ved at lægge vejledninger eller frivillige workshops ind i programmet. Integreres i den almindelige undervisning Hvad synes deltagerne om kurset? I kursusevalueringen har vi bedt kursusdeltagerne om at sammenfatte det vigtigste, som de har lært i løbet af kurset. Flere betoner det vigtige i, at de har lært, hvordan informationskompetence er en del af læringen, og at det kan integreres i uddannelserne: ”Ikke alt behøver være knyttet til biblioteket, meget kan integreres i den almindelige undervisning,” skriver en kursusdeltager. En anden sætter pris på de ”konkrete tips til, hvordan [informationskompetence] kan integreres i den læring”, som han eller hun får med sig.

Ved at tilbyde kurset er vi også blevet mindet om læring som proces. Vi har som bibliotekarer overvejet og diskuteret informationskompetence og læring gennem mange år. Vores kursusdeltagere overvejer naturligvis også, hvad informationskompetence er for en størrelse, men det er meget forskelligt hvor meget. Det at formulere læringsmål, læringsaktiviteter og eksamensformer, som udvikler de studerendes informationskompetencer, er en kompleks proces, og den tager tid – også mere tid, end vi har til rådighed. I et kursus som vores får vi kun lov til at følge med et lille stykke af processen, men vi er glade for at være med.

5


Alma

Unlock

your Library

Extend

your range of services

Consolidate electronic, digital, and print

Optimise through collaboration

Ex Libris Scandinavia ‡ Lautruphøj 1-3 ‡ 2750 Ballerup ‡ Denmark Tel: +45 20 71 73 09 ‡ info-scan@exlibrisgroup.com


Faren ved Google og Facebooks algoritmer

Søgealgoritmer gør virksomheder som Google og Facebook i stand til at skræddersy informationen til den enkelte. Det lyder fint nok – men prisen er høj, for vi bestemmer ikke, hvilken information vi får. Det og meget mere konkluderer forfatteren og internetaktivisten Eli Parisher i bogen The Filter Bubble: What the Internet Is Hiding from You, hvor han beskriver de betænkelige konsekvenser ved søgealgoritmernes fremmarch.

Af Susanne Kandrup, sk@limeguild.com, The Lime Guild

K

an du huske George Orwells fremtidsroman 1984, hvor staten styrer alle trykte medier og inddrager og ændrer aviser og bøger, så alle trykte medier afspejler, hvad staten mener her og nu? Den er skræmmende, men ikke nær så skræmmende som den verden, Eli Pariser præsenterer os for i sin nye bog The Filter Bubble: What the Internet Is Hiding from You.

Og hvad værre er – ved læsning af 1984 kunne man slå sig til ro med, at det i praksis ikke er muligt at inddrage alle eksisterende bøger og ændre dem. Det er det nu. Verden er præget af, at få store virksomheder (specielt Google og Facebook), som med deres søgealgoritmer styrer meget af, hvad vi ser på nettet. Reelt ved vi ikke, hvorfor vi får lige netop den information, når vi googler eller er på Facebook. Og vender vi den erkendelse på hovedet, ved vi heller ikke, hvilken information vi ikke får.

Algoritmen vælger for mig I bogen undersøger Parisher, hvordan algoritmerne påvirker os som mennesker og forbrugere. Han tager udgangspunkt i den videns- og informationsboble, som de store søgemaskiner og de sociale netværk skaber omkring os på internettet.

Hvad Google sender tilbage til os efter en søgning, er bestemt af de data, som Google i forvejen besidder om os, og det gør søgeresultaterne personafhængige. Resultaterne afhænger ikke kun af, hvad man skriver, men også hvem der skriver. Der er fordele. Vi får resultater og dermed viden, som er tilpasset til den enkelte. Men ulempen er, at vi ikke kender til de valg, der bliver foretaget på vores vegne.

Demokratiet lider Eli Parisher beskæftiger sig i bogen med den betænkelige anvendelse af de data, som søgemaskiner og andre sociale medier høster om os. Dataene anvendes som middel til mere effektiv markedsføring på Google og Facebooks hjemmesider – og dermed til, at Google og Facebook tjener penge på oplysningerne om os. Men dataene bliver også solgt videre til store data mining virksomheder, som sælger dem videre til blandt andet andre markedsføringsformål.

Parisher argumenterer desuden for, at de dominerende søgemaskiner og sociale medier som Google og Facebook i stigende grad kommer til at styre vores nyhedsflow. Et problem er, at vi dermed kun får en selektion af det samlede nyhedsflow, og at algoritmerne sorterer bestemte nyhedstyper fra. I sidste ende mener han, at det får betydning for demokratiets sundhed – vel at mærke på en negativ måde.

The Filter Bubble og forskningsbibliotekaren Bogen er åbenlyst relevant for alle os, der lever i internettets tidsalder. Men er den specielt relevant for forskningsbibliotekerne?

Bogen rammer lige midt i forskningsbibliotekarens kernekompetence – det at kunne finde den relevante og ikke mindst valide information. Bogen kan bevirke, at forskningsbibliotekarens rolle som videnskurator bliver mere synlig. En anden vigtig pointe er, at forskningsbibliotekerne brugere ikke kun betjener sig af de databaser og databrønde, som styres af forskningsbibliotekarerne og -udgiverne. Forskerne bruger også Google og Google Scholar, der bliver en mere og mere integreret del af forskningen og uddannelsen.

Omvendt er bogen ikke rettet specifikt mod den generelle udvikling af bibliotekskompetencer. Og den tager ikke den udvikling op, der finder sted i forskningsverdenen blandt de videnskabelige forlag og andre, der lever af videnskabelig produktion.

Slut med innovation og nye ideer En sidste pointe i forhold til forskning og forskningsbibliotekerne: Eli Parisher mener, at The Filter Bubble påvirker vores kognitive balance ved at fjerne al information, som kan irritere eller forstyrre vores forståelse og tanker. Det betyder, at vi bliver “overconfident in our mental models” (Parisher 2011 s. 84). Resultatet er, at et personificeret internet langsomt vil få os til at bruge mindre tid i “discovery mode” – med andre ord bliver det mindre sandsynligt, at vi får nye og innovative ideer. The Filter Bubble: What the Internet Is Hiding from You. Eli Parisher, Penguin Press 2011.

7


Evidens på flere måder

Evidens i bibliotekssektoren er kommet for at blive. Men der er flere typer af den, og udformningen og tilgangen er under løbende forandring. Denne artikel ser nærmere på implementering af evidensbaseret praksis i forskningsbibliotekssektoren. Af Carl Gustav Johannsen, cgj@iva.dk, Det Informationsvidenskabelige Akademi

O

rdet evidens – og de forskellige sammenhænge hvor ordet indgår, fx evidensbaseret udvikling eller evidensbaseret praksis – har i de seneste tiår eller mere været på dagsordenen i forskningsbiblioteksverdenen. Set i lyset af de senere års udvikling kan der være grund til at skitsere og vurdere forskellige – nærmere bestemt to principielle – tilgange til evidens i biblioteker: den hårde og den bløde – og hvordan disse tilgange kan anvendes i forskningsbiblioteker. Det moderne gennembrud

Selve ordet evidens har forskellige betydninger på forskellige sprog. På fransk ligger indholdet i retning af ’det umiddelbart indlysende’, mens betydningsindholdet på engelsk mere ligger i retning af ’det dokumenterede og beviste’ – altså at noget virker troværdigt og kan holde i en retssag. Inden for evidensbevægelsen (som vi vil komme tilbage til) referer evidens til en nærmere specificeret form for primært forskningsbaseret viden. Her opererer man fx med relativt strenge metodekrav til undersøgelsesdesign.

Men tilbage til evidensbevægelsen. Der er her tradition for at udpege den engelske læge Archie Cochrane som bevægelsens grundlægger, hvor evidensbaseret medicin fik sit gennembrud i starten af 1990’erne. Siden opstod en lignende bevægelse inden for samfundsvidenskab rettet mod den sociale sektor med den amerikanske sociolog Donald Campbell som frontfigur og endelig skal nævnes uddannelsessektoren, hvor der i en række lande er oprettet såkaldte ”clearinghouses”, der varetager opgaver, der svarer til Cochrane- og Campbell-centrenes.

8

Kort fortalt fungerer centrene og de pædagogiske clearingshouses – der alle har afdelinger i Danmark – som evidensproducerende institutioner. Deres hovedprodukt er de såkaldte systematiske reviews, en særlig type forskningsoversigter, som på systematisk og kritisk vis gen-

nemgår forskningen inden for et bestemt, nærmere afgrænset felt med henblik på at afgive en forskningsbaseret vurdering – typisk i forhold til en snæver og præcis problemstilling – om hvorvidt en given offentlig indsats virker eller ikke virker. Reviewet er ikke primært tænkt som et input til andre forskere, men retter sig direkte mod praktikere og beslutningstagere. Systematiske reviews

Som eksempler på systematiske reviews, der har givet anledning til offentlige debatter herhjemme, kan nævnes en gennemgang af effekten af brystscreeninger, Dansk Clearingshouse for Uddannelsesforsknings review om nationale tests og reviews fra SFI Campbell vedrørende kriminalitetsbekæmpelse og metoder til forebyggelse af misbrug i cyberspace.

Store dele af den offentlige sektor i Danmark har således været genstand for systematiske reviews. Men ikke bibliotekerne – hverken folke- eller forskningsbibliotekerne. Men er det da et problem, at forskningsbibliotekernes virksomhed ikke er evidensbaseret på samme måde som hospitaler, skoler og den sociale sektor er det? Ja. Af to hovedgrunde.

For det første har den stigende adgang til internettet øget den folkelige adgang til forskningsbaseret viden, hvorved den autoritet som professionerne hidtil har kunnet optræde med overfor brugerne er potentielt udsat – evidensbaserede og transparente beslutninger kan styrke troværdighed og tillid og samtidig kvalificere debatten. Og for det andet – et argument der er specifikt for biblioteker i almindelighed og forskningsbiblioteker i særdeleshed – anvendelse af evidensbaseret viden på egen virksomhed vil overfor brugerne demonstrere, at bibliotekerne selv tager den medicin, de anbefaler deres brugere, hvad enten det eller studerende, undervisere eller forskere, at tage.


Foto: Jakob Boserup

Forskningsbibliotekerne leverer allerede nu værdifulde input til landets evidensproducerende institutioner.

Lige til højrebenet

At bibliotekerne også selv begynder at anvende evidensbaseret videre ligger således lige til højrebenet. Men forskningsbiblioteket har også en meget vigtig rolle at spille i forhold til produktion af evidens og systematiske reviews for dets brugere.

Bibliotekerne har allerede en lang tradition for at yde en målrettet service til forskellige former for forskning fx i form af særlige tilbud til ph.d.-studerende. Nogle har også høstet erfaring i at knytte medarbejdere direkte til forskningsteams, så man bliver i stand til at tilbyde en mere proaktiv og tidlig service. Flere biblioteker yder allerede støtte til evidensproduktion udført af Cochranecentret, SFI Campbell og Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, og opgaven er både interessant og rummer tillige betydelige faglige udfordringer. Til grund for systematiske reviews ligger nemlig typisk ganske avancerede litteratursøgninger i mange forskellige baser; og ikke nok med det: i mange tilfælde inddrages også uformelle informationskilder i form af ekspert og forskere i reviewet, hvilket kan give rigeligt professionelle udfordringer.

For at give et indtryk af opgavens omfang kan nævnes, at da Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning skulle udarbejde et review om effekten af nationale tests, resulterede det i et søgeresultat med over 5.000 hits. Ovenpå den

grundige litteratur- og informationssøgning følger nu en langvarig og arbejdskrævende proces, hvor søgeresultatet vurderes på baggrund af mere eller mindre prædefinerede relevanskriterier, og hvor de relevante undersøgelser inkluderes mens de ikke relevante ekskluderes. Denne vurderings- eller appraisal-proces resulterede – i det ovennævnte eksempel fra Clearinghouse for Uddannelsesforskning – i at kun cirka et halvt hundrede titler og undersøgelser slap i gennem nåleøjet og dermed kom til at danne grundlag for reviewets konklusioner angående effekten af nationale tests. Også i forbindelse med appraisalprocessen er det indlysende, at bibliotekernes ekspertise kan være nyttig. Forskellige tilgange

Karakteren af et systematisk review kan variere en hel del. Det gælder både med hensyn til de tilgrundliggende problemstillinger, til karakteren af inklusions- og eksklusionskriterierne og i forhold til konklusionerne. I nogle tilfælde – typisk inden for den medicinske sektor – er man primært interesseret i at vide om et givent medikament eller en specifik behandlingsmetode virker eller ej. Her handler det altså primært om effektivitet. I andre sammenhænge kan man også have fokus på, hvorfor en given indsats virker/ikke virker eller på i hvilke situationer og kontekster indsatsen henholdsvis virker og ikke virker. I forhold til konklusionen kan et review munde ud i en

9


stop- eller go-anbefaling, som beslutningstagerne så kan vælge at lytte til eller lade være (hvad der ofte sker). I de ikke helt få tilfælde, hvor det samlede resultat af forskningen er uklart eller mudret, vil reviewet typisk munde ud i en konklusion om, at der skal mere forskning til inden klare anbefalinger kan afgives.

I forbindelse med et nyligt gennemført forskningsprojekt ved Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) har vi valgt at betegnede ovennævnte tilgang – baseret på specialiserede evidensproducerende institutioner – som ”hård” evidens på grund af de relativt strenge metode- og procedurekrav. Der er i det foregående argumenteret for, at hård evidens er interessant for forskningsbiblioteker både i forhold til egen virksomhed og i forhold til bibliotekernes brugere. Det er også blevet pointeret, at forskningsbiblioteker allerede leverer værdifulde input til landets evidensproducerende institutioner.

Frugtbar vekselvirkning

En del af bibliotekernes daglige virke?

Udover den overordnede EBLIP-proces har man arbejdet med forskellige delaktiviteter, såsom tidsskriftsklubber, hvor man i fællesskab med andre forskningsbibliotekarer diskuterer og reflekterer over relevante tekster fra videnskabelige tidsskrifter, samtidig med at man udvikler kompetencer til konstruktiv læsning af faglitteratur og andre metoder fx Kolbs læringscirkel til støtte for en frugtbar vekselvirkning mellem refleksion og observation, abstrakt tænkning og aktiv eksperimenteren.

Bevægelsen har haft en vis gennemslagskraft i England, USA, Australien og i Norden især i Sverige (Johannsen, 2011), alle steder dog primært i medicinske forskningsbiblioteker. I juni-juli 2009 var Stockholm således vært for den tilbagevendende EBLIP-konference. I år fandt den sted i Manchester. Derimod kan man ikke påstå, at den danske deltagelse har været specielt overvældende – i Manchester i år var Niels Ole Pors og undertegnede således de eneste af cirka 200 deltagere fra Danmark.

Til gengæld har produkterne stor troværdighed og kan bruges af mange. Den lokale, bløde, tilgang er mere fleksibel, men har den helt åbenbare svaghed, at tiden skal tages ud af en i forvejen travl hverdag. Hertil kommer, at mange biblioteker utvivlsomt allerede indsamler data fra forskellige kilder, når nye tiltag skal planlægges eller ordninger evalueres.

Men evidensbevægelsen har også et andet ansigt i bibliotekssektoren. Forskningsbiblioteker – især medicinske – har således anført af pionerer som englænderen Andrew Booth og amerikaneren Jonathan Eldredge – plæderet for en tilgang, hvor de evidensproducerende virksomheders arbejde gøres til en del af bibliotekernes dagligdag og daglige gøremål.

Et godt indtryk af den ”bløde” tilgang til evidensbaseret praksis finder man i en nyligt udkommen publikation, ”Definitely, maybe eller Do the right thing – en kurs om evidensbaserat biblioteksarbete i praktiken” af og David Herron og Lotta Åstrand, begge fra Karolinske Institutets Universitetsbibliotek og Malin Ögland fra Regionbibliotek Stockholm.

I skriftet tages udgangspunkt i begrebet EBLIP, Evidence Based Library and Information Practice, der defineres som ”en metode inden for biblioteks- og informationsvirksomhed som lægger vægt på indsamling, fortolkning og integration af gyldig, vigtig og anvendelig brugerbaseret, bibliotekarobserveret og forskningsbaseret evidens” for at højne kvalitetet af professionelle vurderinger.

10

anden side er EBLIP-tankegangen også inspireret af metoden til systematisk reviewing, idet den indeholder 6 trin: “1) Definer problemet, 2) Fremskaf ”bevis” eller grundlag via systematiske litteratursøgninger, 3) Bedøm, vurdér og kritisk evaluér søgeresultatet, 4) Forsøg på grunadlag af de funde data at formulere og tilpasse ændringsforslag i forhold til eksisterende praksis, 5) Evaluér forandringen og 6) Re- eller nyformulér problemstillingen”.

Vi lægger her mærke til, at forskningsbaseret viden nu kun er en blandt flere foretrukne vidensformer. På den

Sidstnævnte bløde tilgang til evidensbaseret praksis er på mange måder forskellig fra den praksis, der udøves af evidensproducerende institutioner. Begge tilgange har imidlertid fordele og ulemper, men heldigvis synes de to tilgang ikke at være gensidigt udelukkende. Ulempen ved den hårde evidens med systematiske reviews ved evidensproducerende institutioner er, at den tager lang tid – typisk et til halvandet år – og er særdeles krævende med hensyn til både arbejdstid og kvalifikationer.

Litteratur

Johannsen, CG & Pors, NO (red.). 2011. Dansk Biblioteksforskning, nr. 2/3, 6.årg. 2010. Temanummer om evidensbaseret biblioteksudvikling og -praksis.

Johannsen, CG. 2011. ”Evidensbevægelsens spredning til biblioteker i Danmark, Norge og Sverige”. Dansk Biblioteksforskning, nr. 2/3, 6.årg. 2010, side 83-88.

Ögland, M., Åstrand, L. & Herron, D. 2011. Definitely, maybe eller Do the right thing – en kurs om evidensbaserat biblioteksarbete i praktiken. Stockholm: Regionbibliotek Stockholm. Citater oversat fra svensk af forfatteren.


Data fra verdens ældste landsby

Nyudviklet KUBIS-service på Det Kongelige Bibliotek giver forskere mulighed for at få opbevaret og formidlet deres data. Det er et arkæologisk udgravningsprojekt i Jordan, der ligger til grund for udviklingen af servicen – som i øvrigt er sket på baggrund af softwaren Harvard Dataverse Network. Et af perspektiverne er, at servicen letter forskernes samarbejde med andre forskere verden over. Af Asger Væring Larsen, avla@kb.dk, Det Kongelige Bibliotek

I

maj 2010 blev der iværksat et projekt, der skulle gøre det muligt at ’hoste’ primære og bearbejdede data fra et arkæologisk udgravningsprojekt i Jordan. Projektets resultater betyder, at Det Kongelige Bibliotek nu kan tilbyde en unik service til opbevaring og formidling af forskningsdata – en service, der for første gang i Danmark er etableret ved et samarbejde mellem et universitet og et forskningsbibliotek på baggrund af softwaren Harvard Dataverse Network. Letter distributionen af data Det var en forskergruppe fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, der havde fremsat et ønske om mulighed for at få opbevaret deres digitale forskningsdata et sikkert sted. Vigtigt for forskningsgruppen var, at de kunne dele forskningsdataene med interesserede kolleger rundt om i verden. Forskergruppen modtager jævnligt henvendelser fra andre forskere, som er interesserede i at undersøge dele af de datasæt, som er genereret fra en udgravning i Shkarat Msaied i det sydlige Jordan.

Et problem er imidlertid, at det ikke altid er ligetil at imødekomme disse henvendelser. Først skal dataene findes frem, derefter skal de digitaliseres og til sidst skal de sendes af sted. Det er blandt andet her, at KUBIS’ nye system vil lette arbejdet for forskergrupperne: Et system, der sikrer opbevaring og faciliterer formidling af data, letter den opgave.

Data fra verdens ældste landsby Udgravningsprojektet i Jordan har til formål at undersøge en 10.000 år gammel boplads. Bopladsen, der ligger blot 13 km fra oldtidsbyen Petra, er en af verdens ældste landsbyer fra en tid, hvor mennesket begyndte at eksperimentere med landbrug og gik bort fra nomadetilværelsen. En af udgravningens ledere, Charlotte Hoffmann Jensen, skriver i artiklen ”Verdens ældste landsby”, der blev publiceret i tidsskriftet Sfinx i 2002: ”Med tilfredshed kan udgraverne konstatere, at de nu står med et af verdens ældst kendte eksempler på en komplet plan over et landsbysamfund, måske den eneste.” Resultatet af projektet blev en tredelt service: • En installation på Det Kongelige Biblioteks servere af soft-

waren Harvard Dataverse Network til opbevaring af data og håndtering af rettigheder og adgang til data. Installationen gør det muligt at dele data, og den sikrer, at man ikke mister data. • Links til Hprints.org, hvor artikler skrevet på baggrund af data fra udgravningen løbende vil blive lagt op.

• En hjemmeside, der binder delene sammen og formidler udgravningsprojektet til offentligheden. Herudover har udgravningsprojektet givet ophav til en håndfuld specialer, der efter indhentning af tilladelser fra forfatterne, vil blive lagt i DISKURS, der er Københavns Universitets nye online specialearkiv.

Letter samarbejdet med andre forskere Et af de mulige perspektiver ved Dataverse-projektet er, at andre forskningsgrupper på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (eller andre institutter) kan få tildelt plads på Det Kongelige Biblioteks servere og drage nytte af en lignende service. Fordelene er, at projekternes data sikres, og de tildeles en formidlingsplatform, som forskerne kan bruge til promovering af deres forskning og dermed lette samarbejdet med indenog udenlandske kolleger.

På lidt længere sigt kunne Det Kongelige Bibliotek tilbyde projekterne langtidsbevaring i form af en egentlig bit-bevaring, så data ikke ’forfalder’, og/eller en logisk opbevaring, hvor man sikrer, at det format, som data er gemt i, også kan læses i fremtiden.

Projektet kan også være med til at skabe opmærksomhed omkring nødvendigheden af, at forskere generelt overvejer en ”data management plan” i deres forskningsprojekter. Det er et aspekt ved projekterne, som fremover vil få endnu større betydning i forhold til det at tiltrække forskningsmidler. Samtidig er det et område, hvor forskningsbibliotekerne potentielt kan træde til og spille en betydningsfuld rolle. Projektets hjemmeside er www.shkaratmsaied.tors.ku.dk. Siden indeholder links til de afledte publikationer og til datasættene.

11


PETIT Den nøgne model

Frem til 26. november udstiller Det Kongelige Bibliotek i Diamanten et udvalg af Bladtegnermuseets croquistegninger. Fra Alfred Schmidt og Valdemar Andersen til bladtegnerne af i dag. Godt 25 tegnere er repræsenteret med tilsammen mere end 75 nøgenstudier. Et spænd over mere end hundrede år.

Croquis-tegningen har til alle tider været en disciplin for alle slags billedkunstnere. Her grundlægges evnen til at se og registrere og formidle det ned på tegneblokken. Denne læreproces i at se og forstå det menneskelige univers er lang og vanskelig, men skal øves og trænes konstant og vedholdende af såvel den moderne maler, billedhuggeren som bladtegneren. Disse ”fingerøvelser” er nødvendige for at skærpe iagttagelsen og fortrolighed med den menneskelige krop. Hvordan hænger det hele sammen, hvordan er proportionerne og hvor fæstnes musklerne?

12

Hans Bendix, en af dansk bladtegnings allerstørste personligheder, udstyret med et unikt talent for at indfange den menneskelige krops form og bevægelser, holdt ved til det sidste med at tegne efter model.

”Man skal jo øve sig!” som den daværende 85-årige mester udtrykte det, og unge kollegaer hjalp ham op ad trapperne på Gl. Strand, hvor Journalistforbundet holder til og hvor man en

gang om ugen år efter år i vinterhalvåret efter lukketid indfandt sig. På skift indkøbtes ost og pølse og lidt god rødvin til modellen og de andre.

Gamle Hans, som Hans Bendix blev kaldt, nød osten og vinen, men ikke mindst den unge model, som livligt poserede på gulvet eller på et par af hovedbestyrelsens borde. Der blev faktisk arbejdet seriøst og koncentreret i et par timer og alle var alvorligt optaget af denne svære disciplin.

Jytte Kjærgaard Pedersen, kommunikationskonsulent, jkp@kb.dk, Det Kongelige Bibliotek

Brug niveauet!

Bibliografisk råd har vedtaget et par formatændringer: Dels kan det nu markeres om der er tale om fag- eller skønlitteratur (i felt 008 *d) og dels kan det faglitterære niveau specificeres med ganske få generelle koder (i felt 008 *x).

Sidstnævnte kan bl.a. bruges til at markere, at noget er på førskoleniveau, forskningsniveau mv. Delfeltet hertil blev udmeldt af Styrelsen for Bibliotek og Medier allerede i januar 2010.

Ingen (eller få) forskningsbiblioteker bruger markering af niveau i deres poster i øjeblikket, men det ville hjælpe rigtig mange studerende og forskere, hvis markeringen blev anvendt.

Ved at bringe materialets niveau i spil, kan brugeren slippe for manuelt selv at skulle gennemse og forsøge at frasortere blandt materialer på alle niveauer, hvilket vil reducere antallet af fejlbestillinger.


Ligeledes vil det også betyde, at man ikke bare kan søge på fx børnelitteratur, men i lige så høj grad at man vil kunne lave en løsning, som gør det muligt at fravælge børne(fag)litteraturen i sin søgning.

Vi vil derfor gerne komme med en opfordring til at bruge markeringen for niveau fremover. Læs mere her:

http://www.dbc.dk/om_dbc/nationale_opgaver/nationalbibliografi_old/ bibliografisk_nyt/008-x-kodning-forniveau-pa-faglitteratur/ ?searchterm=niveau Nanna Agergaard, systemkonsulent, nla@dbc.dk, DBC a/s

Brugerskabte data

Den 29. november 2011 afholdes i København en-dags-konferencen "On Tracks", der handler om anvendelsen af brugerskabte data og brugerspor i bibliotekssammenhæng. Konferencen er støttet af DEFF og arrangeres af Statsbiblioteket, DTIC og Aalborg Universitetsbibliotek.

På konferencen kommer en håndfuld yderst interessante oplægsholdere: David Kay fra SERO, som har en tæt tilknytning til JISC. Tim Spalding, der er grundlægger og udvikler af LibraryThing. Bo Sannung fra SAS Institute, som fokuserer på customer intelligence og Peter Svarre, der vil fortælle om "filterboblen". Det tegner til at blive en spændende og perspektivrig dag. I februar fandt en konference på en lignende form sted, nemlig Well11, der handlede om virtuelle databrønde. Konferencen blev meget positivt evalueret, men der var også plads til forbedringer. Dem er arrangørerne gået

målrettet efter at indføre i "On Tracks": • alle oplæg og diskussion er nu på engelsk • der er ingen indlæg fra bibliotekssystemleverandører

• konferencen foregår kl. 10-16 (registrering fra kl. 9), så folk med lang rejsetid bedre kan være med

Mere information og tilmelding senest den 20. november på ontracks.dk

DEFF-sekretariatet, deff@bibliotekogmedier.dk, Styrelsen for Bibliotek og Medier

IVA har et godt tilbud til dig…

Der er sket ændringer i IVAs kursusaktivi teter siden kursuskataloget for foråret 2011. Der er foretaget en omstrukturering, der indebærer, at efteruddannelsesaktiviteter og konsulentopgaver nu er en del af det samlede IVA og ikke længere udskilt i en særlig kursus- og konsulentafdeling. Men IVA fortsætter deres aktiviteter som hidtil – blot med et mindre hold medarbejdere. Her er et udpluk af tilbudene i november og december: Patenter – hvordan finder man dem?

Den 17. november 2011: I både private og offentlige organisationer, der beskæftiger sig med forskning og udvikling, er der voksende fokus på patenter og udnyttelse af patentinformation.

Behovet for viden om patenter og erfaring med patentinformationssøgning er derfor stort. Men hvor godt kender man denne komplekse dokumenttype og den basale jura omkring patenter,

og hvordan tackles de udfordringer, der følger med kvalificeret patent-informationssøgning bedst?

Underviser: Benno Jensen er uddannet bibliotekar DB og arbejder som Product Specialist hos Thomson Reuters Statistisk Informationssøgning.

Den 29. november 2011: Hvor mange mennesker er vi i Danmark? Hvor mange børn er indskrevet i vuggestuer? Hvor mange gange om året går danskerne til lægen? Hvor mange biografer er der i Danmark?

Alle disse spørgsmål og mange flere kan man besvare ved hjælp af den statistik, der indsamles af Danmarks Statistik og andre offentlige myndigheder, hurtigt, nemt og gratis.

Undervisere: Lone Schlüter er uddannet cand.scient.bibl. og arbejder som informationsspecialist i Danmarks Statistik og Mette-Line Jakobsen er uddannet cand.scient.bibl. og arbejder som informationsspecialist i Danmarks Statistik. Web 2.0…

Den 1. december 2011: Web 2.0 og Bibliotek 2.0 er efterhånden velkendte begreber for de fleste informationsspecialister, men hvilke af de mange nye sociale teknologier har reel værdi og relevans i en bibliotekssammenhæng? Og hvilke søgeredskaber giver bedst adgang til de nye typer indhold? Underviser: Benno Jensen er uddannet bibliotekar DB og arbejder som Product Specialist hos Thomson Reuters Du kan se alle tilbud på iva.dk/ efteruddannelse

Maria Jordy Madsen, kursussekretær, mjm@iva.dk, Det Informationsivdenskabelige Akademi

13


DA BØGERNE RØG UD… 14

Fagbiblioteket på Herlev Hospital var indtil sidste år et traditionelt udlånsbibliotek med 3 ansatte. Massive besparelser nødvendiggjorde en ændring af bibliotekets koncept. Biblioteket fokuserer nu på e-ressourcer, litteratursøgning, forskningsregistrering og faglige netværk.

Tekst: René Steffensen Foto: Jakob Boserup


Biblioteket er lavet om til et studierum, hvis aktiviteter understøtter en evidensbaseret praksis.

Janne Vendt er nu hospitalets eneste bibliotekar, med nye opgaver og en mere synlig profil.

Hovedparten af bogsamlingen er foræret væk og tilbage er kun en mindre håndbogssamling.

Bibliotekets storholdsundervisning foregår i Poul Gernes farvesætning, som går igen overalt på hospitalet.


En pædagogisk udfordring

En række nyere undersøgelser peger på, at udvikling af studerendes informationskompetence bør ske i et tæt samarbejde mellem bibliotekarer og undervisere og integreres i curriculum. VIAs sygeplejerskeuddannelse i Silkeborg har set på bibliotekars og undervisers roller i de studerendes læreproces. Af Else Kobow elko@viauc.dk, Mette Bønløkke mebo@viauc.dk og Anne-Kirstine Kristensen akri@viauc.dk, VIA University College

E

n række nyere undersøgelser peger på, at udvikling af studerendes informationskompetence bør ske i et tæt samarbejde mellem bibliotekarer og undervisere og integreres i curriculum. Det fremgår imidlertid ikke klart, hvordan bibliotekar og underviser anvender egen og hinandens faglighed i samarbejdet. På den baggrund foretog vi på VIA Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg en interventionsundersøgelse om bibliotekarens og underviserens roller i de studerendes læreproces om informationskompetence. Den bestod af fokusgruppeinterview af studerende, undervisere og bibliotekar om interventioner på tre moduler. Interventionerne blev planlagt med skemalagte timer til informationssøgning med efterfølgende vejledning med bibliotekar og underviser som opfølgning og støtte til videre søgning. De studerende fik undervisning af underviser og bibliotekar om de for modul og uddannelsesniveau relevante databaser samt hensigten med søgning i forhold til deres opgaver.

Vigtig indsigt Bibliotekaren oplevede betydningen af at være forberedt til søgningen og kende studerendes forudsætninger og den stillede opgave. Hun kunne udfordre studerende på, hvad de vidste i forvejen og henviste til kendt litteratur, hvilket blev springbræt for videre søgning. De studerende oplevede det samtidig som positivt, at bibliotekaren kendte til deres opgave.

Bibliotekaren oplevede det ligeledes vigtigt, at studerende var velforberedte og havde udfyldt et ark om ”Systematisk informationssøgning”. Det gav også god mening for de studerende, som blev bevidste om at trække på kendt stof og opdage behovet for ny viden, og de fik samtidig defineret fokus for søgning.

16

De studerende havde brug for støtte til at forstå, hvad informationskompetence skulle bruges til, og hvad en struktureret søgning var. Det skabte derfor mening for dem, at både underviser og bibliotekar diskuterede nødvendigheden af at kunne søge ny viden samt betydningen af denne viden for deres specifikke opgave med dem.

De studerendes vidensøgning har traditionelt været en opgave for biblioteket og har som sådan ikke været et underviseranliggende. Men med et voksende krav om at inddrage ny viden i eksempelvis opgaveskrivning og en evidensbaseret praksis har dette ændret sig. Støtte og kritisk vurdering Bibliotekaren spillede en rolle ved at stille spørgsmål og udfordre studerende på søgeord, læsning af et skærmbillede og bruge kendte tekster til inspiration. Havde studerende behov for vejledning til afklaring af problemstillingen, blev de opfordret til at opsøge underviserne. De kunne hjælpe med et fagligt begrebssprog, der præciserede søgeord.

Bibliotekaren støttede de studerendes søgninger med databasekendskab, kendskab til databaseopbygning og brugte sin faglighed til at guide studerende i brugen af de rette databaser. Støtten var vigtig, da søgeord og succesfulde fund hang sammen. Studerende på modul 9 oplevede pludselig fordelene ved at kunne bruge Cinahl Headings til at konstruere de rigtige søgeord. Fandt studerende ikke materialer, hjalp bibliotekaren med søgeord og synonymer.

Bibliotekaren oplevede sin primære faglige rolle i forbindelse med dette trin i informationssøgningen. Ved at være udfordrende, når studerende fandt søgeord og synonymer og fik for få eller mange hits, støttede hun deres kreativitet og mulighed for at få relevante hits. De studerende roste bibliotekaren for at være til rådighed og for hjælp. Støtte var nødvendigt, men målet var i sidste ende selvstændighed.


Foto: Jakob Boserup

I VIAʼs undersøgelse brugte bibliotekaren sin faglighed til at guide studerende i brugen af de rette databaser.

Bibliotekarens pædagogiske overvejelser over, hvor meget studerende skulle guides og udfordres, hvornår og hvordan støtten skulle gives, hvornår der skulle henvises til hjælperedskaber osv., var essentielle i processen. Bibliotekaren havde desuden en rolle, når studerende skulle lære at forholde sig kritisk til hjemmesider. De blev bedt om at forholde sig til afsender og modtager af hjemmesider, opdateringer og ajourføringer af dem, samt hvem der stod bag. Undersøgelsen viste ikke, om hun støttede de studerende i vurdering af andre materialer. Hun støttede i at udarbejde søgeord, afgrænsninger etc. (søgningens inklusionskriterier), men hvad med eksklusionskriterier? Bibliotekaren arbejdede pædagogisk, ved at stille spørgsmål til søgeresultater og præcisering af søgning, men også i sortering ville reflekterende spørgsmål hjælpe studerende. Netop i kraft af kendskab til opgave og formål med søgningen ville det være muligt med udfordrende spørgsmål at støtte studerende i at forholde sig kritisk. Informationskompetence og didaktik Bibliotekaren var en aktiv medspiller i forhold til tilrettelæggelsen, så der var progression i læring og kompleksitet i søgninger. De studerende begyndte med at søge lokalt, dernæst nationalt og internationalt; begyndende med egen database og bibliotek.dk derefter videre til udenlandske databaser . For at opnå meningsfuld undervisning og fornuftig tilrettelæggelse blev didaktiske overvejelser diskuteret bl.a., at informationssøgningen lå, når studerende har behov for det, f.eks. hvor de direkte havde brug for søgeresultater til

en opgave. I udvikling af informationskompetence spillede bibliotekaren her en vigtig rolle, da hun kendte til, hvad studerende magtede hvornår i uddannelsen. Denne viden var udviklet gennem erfaring og pædagogiske diskussioner med underviserne.

Samarbejdet indeholdt også dannelsesmæssige diskussioner, fokus på det stigende krav om informationskompetence som sygeplejersker og udveksling af informationer om uddannelsesforløb. Uden dette samarbejde, mener vi ikke, at curriculum kunne udvikles angående udvikling af informationskompetence hos studerende.

Faglig sparring Underviserne støttede de studerende ved at udfordre dem på, hvad de vidste om et givent problem eller opgave, hvad de havde brug for af viden og støttede i processen med at afgrænset det problemfelt, de ville undersøge. En hjælp studerende oplevede som nødvendig. Undervisere, der inddrog ”Systematisk litteratursøgning”, oplevede, at det hjalp studerende. De fik systematiseret, hvad de vidste i forvejen og blev mere faglige afklarede inden den videre søgning. De studerende havde brug at blive spurgt ind til hvor, og hvordan de søgte for at kunne kvalificere deres søgekompetencer. Undervisernes brug af fagtermer hjalp studerende til at kvalificere deres søgeord. Enkelte undervisere lavede søgninger sammen med studerende og viste dem hjælperedskaber, så som databasens emneordsregister, men vores undersøgelser viser, at de ofte slap dem undervejs i søgeprocessen og henviste til bibliotekaren.

17


Kritisk valg De studerende udtrykte usikkerhed i forhold til kildekritik og materialevalg. Resultaterne viste, at dette vigtige trin ikke blev givet nok opmærksomhed. Selvom enkelte undervisere opfordrede dem til kildekritik, havde de ikke fokus på deres valg af materialer, og de fik generelt ikke vejledning i dette trin i deres proces. Kun enkelte undervisere oplevede det som vigtigt at drøfte materialerne og deres anvendelses muligheder, så studerende kunne træffe et valg. Havde underviserne diskuteret materialernes pålidelighed og gyldighed med studerende, ville de formentlig have været bedre rustede til både en systematisk vurdering af deres fund og materialer samt til at tage kvalificerede valg.

At påpege sammenhæng mellem informationssøgningen og metode kunne formodentlig medvirke til at udvikle studerendes informationskompetence. En enkelt underviser udfordrede de studerende i deres vurdering og udvælgelse af kilder i forbindelse med, at de skrev deres metodeafsnit. På trods af, at sammenhæng mellem informationssøgning, metode og opgaven generelt blev diskuteret med studerende i undervisningen i databaser, fortonede det sig imidlertid for de fleste. At diskutere materialevalg og anvendelsesmulighed i vejledning til opgaven havde muligvis rådet bod på studerendes usikkerhed og kvalificeret deres metodebeskrivelser. Usikker rolle Underviserne udtrykte usikkerhed om deres ansvar og rolle i udvikling af studerendes informationskompetence. Bibliotekaren havde jo tjek på databaserne, e-tidsskrifter etc., så hvad var det så lige, at de skulle gøre? Nogle mente, at de selv skulle være habile søgere og kende databaserne for at kunne udfordre studerendes søgninger. Andre mente, de skulle bidrage med deres faglighed, og at databasekendskabet var bibliotekarens område. Nogle udtrykte også manglende kendskab til studerendes forudsætninger. Ikke alle underviserne kendte til søgningens faldgruber og var derfor ikke i stand til at stille udfordrende og reflekterende spørgsmål til selve søgeprocessen.

Om det var en fordel, at den enkelte underviser selv kunne foretage strukturerede søgningerne, viste sig ikke i vores resultater. At være informationskompetent kunne dog have givet underviserne en tryghed i deres rolle i vejledningen og en mulighed for at støtte og udfordre studerende i brug af f.eks. inklusionskriterier i deres søgning.

18

Nye krav i fremtiden De studerendes vidensøgning har traditionelt været en opgave for biblioteket og har som sådan ikke været et underviseranliggende. Men med et voksende krav om at inddrage ny viden i eksempelvis opgaveskrivning og en evidensbaseret praksis har dette ændret sig Der vil være behov for, at også undervisere beskæftiger sig med studerendes informationskompetence.

Underviserne har traditionel fokuseret på opbygning og struktur af opgaven under studerendes opgaveudarbejdelse. Vores undersøgelse peger på, at det er nødvendigt at stille flere krav til underviserne, hvis studerende skal blive mere informationskompetente. Underviserene må involvere sig i studerendes søgninger og søgeresultater og udfordre dem på deres valg og anvendelse af materialer. Der er samtidig behov for støtte, når studerende skal omskrive deres søgninger til at indgå i et metodeafsnit; hvad er vigtigt at dokumentere i en søgning, hvilke materialer anvendes og med hvilken begrundelse? Som de studerende diskuterede i et af fokusgruppeinterviewene; en god søgning beskrevet i et godt metodeafsnit er et kvalitetsstempel. Det blev meget tydeligt for os, hvor vigtigt det var, at curriculumintegrationen skete i et tæt samarbejde mellem bibliotekar og undervisere. Samtidig blev det også tydeligt, hvor vigtigt det var med bibliotekarens høje bevidsthed om og forståelse for pædagogisk tilrettelæggelse og læring. Bibliotekaren er kommet ud i undervisningsrummet og har som følge af det brug for pædagogiske redskaber til at tilrettelægge undervisning og til at udfordre studerende til refleksion og selvstændighed.

Interventionen var et bud på, hvordan et curriculum integreret forløb om informationskompetence kunne se ud. Den er ikke perfekt. Et samarbejde om en løbende evaluering og justering er påkrævet for at tilgodese ny teknologi, en foranderlige verden, og de forudsætninger studerende har med sig skolen og livet. Udvalgt litteratur

Dale E. Pædagogik og professionalitet. Århus: Klim; 1999

Ford PJ, Foxlee N, Green W. Developing information literacy with first year oral health students. Eur J Dent Educ 2009 Feb;13(1):46-51.

Gibson S, Luxtin J. Departure from the library desk! One undergraduate programme’s story of its subject librarian’s evolving role. SCONUL Fokus 2009;45:41-44.

Kristensen A, Bønløkke M, Kobow E. Systematisk informationsøgning. March 2011; Available at: http://www.viauc.dk/bibliotekerne/sygeplejerskeisilkeborg/Documents/Systematisk%20informationssøgning%2 0-%20vejledning%202011.pdf.

McCluskey C. Learning and teaching in action. Beyond the library: reflections from a librarian in an academic faculty. HEALTH INF LIBR J 2010 09;27(3):249-252. Trangbæk A, Bønløkke M, Kobow E, Frederiksen K. Udvikling af sygeplejestuderendes informationskompetence i klinisk praksis. Klin Sygepleje 2008;22(4):67-77. Bønløkke M. Informationskompetence. In: Erdmann LW, editor. Sundhedsinformatik i klinisk praksis. Første udgave. København: Gads Forlag; 2011. p. 145-157.


Japansk manga formidler forskning

På Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek er de gået anderledes til værks i formidlingen af fakultetets forskning. Ved at lade sig inspirere af kunstudstillingen som form og genre formidles forskningen via udstillingskataloger, ferniseringer og artist-talks. Et af resultaterne er brugen af japansk manga og lyden af en bambusfløjte til formidling af Asien-forskning. Af Christian Lauersen, cula@kb.dk, Det Kongelige Bibliotek

F

ag- og forskningsbibliotekerne har i mange år indirekte formidlet universiteternes og forsknings- og uddannelsesinstitutionernes forskning ved udlån af bøger og tidsskrifter og ved at stille elektroniske ressourcer til rådighed. Samtidig er den mere direkte formidling foregået via personale og websites, og i de senere år har bibliotekerne desuden kastet sig over podog videocasts af blandt andet forelæsninger.

På Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek, der er en del af Københavns Universitetsbibliotek, vil vi gerne prøve at gå nye veje. Ved at tage udgangspunkt i konceptet for en kunstudstilling, har vi nu forsøgt at formidle fakultetets forskning på en helt ny og anderledes måde. Forskning i kunstneriske klæder Ideen var at tage fat i kunstudstillingens form og genre og dermed de oplevelser, udstillingskataloger, ferniseringer, artist-talks, som er velkendte og integrerede elementer i en kunstudstilling, og benytte dem til formidling af forskning.

Resultaterne har været opløftende. Kunstudstillingen som platform for forskningsformidling bliver næppe værdisættende for bibliotekerne i en sådan grad, at man kan tale et nyt legitimeringsgrundlag, men øvelsen har været anstrengelserne værd. Her følger to forskellige eksempler på, hvordan Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek har formidlet forskning og viden via kunstudstillingens traditionelle form.

20

Muhammed-krisen på biblioteket ”En krise fra 2 vinkler – en samfundsvidenskabelig forskningsudstilling” kaldte vi det første forsøg på forskningsformidling med udgangspunkt i kunstudstillingen. Den løb af stablen fra november 2010 til marts 2011 og havde Muhammed-krisen som omdrejningspunkt. Udstillingen belyste krisen fra to forskellige vinkler.

Den ene del af udstillingen, ”Billeder på en krise: Muhammed-sagen belyst gennem dagens tegning”, udsprang af et forskningsprojekt om billeders sikkerhedspolitiske betydning. Bag projektet stod Lene Hansen, professor og lektor i International Politik ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Hun har forsket i de processer, som gør billeder til omdrejningspunkt for udenrigspolitiske kriser. Lene Hansen fokuserede især på, hvorfor nogle billeder vurderes som krænkende og grænseoverskridende, mens andre billeder virker modsat ved f.eks. at bruge satire og humor.

Til at formidle Lene Hansens forskning ud fra en kunstudstillings formelle træk udvalgte vi tre figurer: 1) Udstillingen, 2) Udstillingskataloget og 3) Ferniseringen. I selve udstillingen var et stort antal af de bladtegninger, som Politiken, Berlingske og andre aviser bragte i kølvandet på de oprindelige Muhammed-tegninger, blæst op i maleristørrelse og udstillet på bibliotekets vægge. Udstillingskataloget indeholdt informationer om forskningsprojektet og udstillingen, mens ferniseringen bød på forelæsning af Lene Hansen og efterfølgende debat mellem hende og bladtegner Claus Seidel, formand for Foreningen Danske Bladtegnere og ansat ved Bladtegner Museet på det Det Kongelige Bibliotek.

Fra bibliotek til klasselokale Anden del af udstillingen hed ”Krisen set fra klasserummet: Jyllandsposten-sagen og skolens produktion af ’muslimskhed’”. Adjunkt Mette Buchardt, Afdeling for Pædagogik, Københavns Universitet, forsker i, hvad der sker med kategoriseringer som ’muslimsk’ og ’dansk’, når de omsættes til pædagogisk praksis i folkeskolen. Buchardt har arbejdet med, hvordan samfundsmæssige panikker om kultur og religion tager sig ud i religionsundervisningen: Hvordan tager en offentlig panik som Muhammed-krisen sig ud, når den rekontekstualiseres i klasserummet?


Formidlingsmæssigt mundede denne del af udstillingen ud i, at flere rum på biblioteket blev tapeseret med ’det klassiske klasselokale’ og uddrag fra de mange citater fra folkeskoleelever, som lå til grund for Buchardts arbejde. Herudover var forskningen og udstillingen også beskrevet i udstillingskataloget, og der blev rundet af med en forelæsning ved Mette Buchardt. Klimaforskning og japansk hiphop Det andet eksempel havde Asien som omdrejningspunkt. Det fandt sted i april måned 2011 i forbindelse med Forskningens Døgn. Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek valgte at fokusere på Asien-forskning og allierede sig med Nordic Institute of Asian Studies (NIAS), Asian Dynamics (ADI) og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Målgruppen for Asien-udstillingen var ikke primært KU-studerende, men gymnasieelever og dermed fremtidige studerende og brugere af biblioteket.

Over to dage forsøgte vi at skabe en asiatisk helhedsoplevelse, der skulle formidle alt lige fra aktuel klimaforskning i Asien, socioøkonomiske og kulturelle forhold i Mongoliet og japansk hiphop. Gange og rum, gulve og lofter blev dekoreret med asiatiske citater og figurer inspireret af japansk manga. Flere af citaterne og billederne var blevet udstyret med en lille holder med foldere, som havde til formål at inspirere brugerne til videre søgning i bibliotekets asiatiske materialer, databaser og e-ressourcer.

”Om ‘Himalaya: Nepal, Bhutan, Tibet & Bangladesh’ er Bhutans tidligere konge Jigme Singyye Wangchuck citeret: »Bruttonationallykke er vigtigere end bruttonationalprodukt«. Vil man vide mere om regionen, kan man tjekke ‘Library pressdisplay’ med over 1.600 aviser fra 90 lande på 44 sprog mvh. Dicte Madsen, Informationsspecialist” Eksempel på ordlyden i en af folderne

For at skabe link mellem den analoge folder og de elektroniske ressourcer benyttede vi QR-koder, mens alle de faglige tråde blev samlet på samf.kb.dk/asien.

Til lyden af bambusfløjte … Begge Asien-dage startede med en forelæsning om Kina nu, før og i fremtiden. Efter forelæsningen var banen kridtet op til seks speed dates af 15 minutters varighed med forskere, der havde fokus på hver deres Asien-felt. For at koble smag, duft og indtryk på forskningen blev der ferniseret med asiatiske specialiteter og snacks, mens ph.d-stipendiat og musiketnolog Kiku Day fra School of Oriental and African Studies, London University, spillede på shakuhachi (japansk bambusfløjte) iført traditionel japansk kurvemaske.

Strategisk placeret ved snackbordet stod en reol med udlånsbøger om temaet. For at sikre, at de deltagene gymnasieelever havde mulighed for at stille spørgsmål, efter de havde forladt arrangementet, etablerede vi en SMS-service.

Formidlingsopgaver til forskerne Formidling af forskning på basis af en kunstudstillings traditionelle former behøver på ingen måde at være en dyr affære, så længe man allierer sig med de rigtige partnere. Derimod kan det hurtigt blive en tidskrævende opgave. Men er det tiden og slidet værd? Absolut! For de involverede forskere skabte det stor opmærksomhed omkring deres forskning. Der er blevet skrevet artikler om begge formidlingsforsøg i større danske aviser, og forskerne er blevet portrætteret i medierne.

Desuden har flere af forskerne fået tilbud om spændende formidlingsopgaver som en direkte konsekvens af den eksponering, som de har fået gennem udstillingerne, og projekterne har skabt samarbejder og synergi på tværs af forskellige forskningsenheder og sekretariater på KU.

Får de studerende noget ud af det? Vi vælger at tro, at vi får formidlet noget relevant forskning til dem, men den formodning er ikke blevet bekræftet af kvantitative målinger. Om ikke andet får de en oplevelse og et anderledes møde med forskningen, og de ser, at biblioteket er andet end bøger og studiearbejdspladser.

Og hvad har vi selv fået ud af det? Først og fremmest er vi kommet tættere på forskningen og forskerne. Alle udstillinger er blevet til i tæt samarbejde med de involverede forskere, og det er gået op for dem, at biblioteket er andet end bøger og e-ressourcer. Vi har høstet værdifuld erfaring med nye former for formidling og samarbejde, og endelig kan man betragte det som en succes i sig selv, at andre finder projektet så interessant, at de vil bidrage med midler til finansiering. 21


Nyt fra foreningen GENERALFORSAMLING 2011

Bestyrelsesmedlemmer

På årsmødets generalforsamling i september blev der gennemført nyvalg til flere bestyrelsespladser, og bestyrelsen består herefter af:

Valgt af institutionsmedlemmer:

• Michael Cotta-Schønberg, Det Kongelige Bibliotek (formand) • Gert Poulsen, CBS Bibliotek • Susanne Dalsgaard Krag, Det Samfundsvidenskabelige

Fakultetsbibliotek, Aarhus Universitet

• Lillian Madsen, Statsbiblioteket • Ditte Jessing, Biblioteket for Arkitektur, Design og

Scenekunst, Kunstakademiets Arkitektskole (suppleant)

Valgt af personlige medlemmer:

Eli Greve (næstformand), Syddansk Universitetsbibliotek Christian Laursen, Det Kongelige Bibliotek Eva Andreasen, Biblioteket, UC Nordjylland Iben Brøndum, Psykiatrisk Forskningsbibliotek, Århus Universitetshospital • Kirsten Bisgaard, Forsvarets Bibliotek (suppleant) • • • •

BESTYRELSESNYT

Arbejdsprogram

Fra bestyrelsens arbejdsprogram for det kommende år kan fremhæves, at DF vil gennemføre en undersøgelse af medlemmernes forventninger til foreningen og indlede et konkret samarbejde med Danmarks Biblioteksforening.

Derudover planlægges det blandt andet at undersøge e-prisstigninger og deres konsekvenser for FFU-biblioteker i almindelighed, arbejde med bibliotekernes strategi i de næste 10 år, udvikle videndeling mellem danske FFU-biblioteker samt undersøge bibliotekernes kompetenceudvikling i samarbejde med andre parter.

BERETNINGER 2011

Tumult i informationsland

Den organisatoriske beretning som blev fremlagt på generalforsamlingen samt formandens politiske beretning, Tumult i informationsland, kan downloades fra foreningens rapportarkiv via www.dfdf.dk.

22

Læs bl.a. i den politiske beretning formandens beskrivelse af e-bogs tsunamien:

”(…) Der høres stadig suk og klage over e-bogen som et udtryk for åndeligt forfald og kulturel armod.

I 1987 vandt forfatteren Penelope Lively Booker-prisen med romanen Moon Tiger. På en nylig litterær festival sagde hun med knusende foragt: ”Jeg synes, at en person, hvis bibliotek består af en Kindle, der ligger på et bord, er en blodfattig nørd.”

Lidt mere forståelse er der at hente hos Kent Anderson, der har et smukt blogindlæg med en lovprisning af den trykte bog og det spor af menneskelighed, der følger med den. Hans blog-indlæg har titlen ”Mourning the Printed Book – The Aesthetic and Sensory Deprivation of E-books.” Men lige så smukt slutter han indlægget med følgende:

”So what is there to do? Nothing. The change is inevitable … New interactive formats will deliver a new aesthetic. The human mind will find new ways to embrace stories and how they are told.”

Men det er alt for tidligt at vurdere, om den trykte bog forbliver i hovedstrømmen, eller bliver et nicheprodukt eller forsvinder. Kulturen har det med at bibeholde sine gamle udtryksformer ved siden af de nye. Teatret døde ikke, da biografen kom. Så vi behøver ikke at bekymre os om bogen: forlagene skal bare gøre bøger tilgængelige i alle de formater, som brugerne ønsker.

Til gengæld kan der ikke være tvivl om, at e-bogen i det seneste år har fået et bemærkelsesværdigt gennembrud, selvom det afgørende gennembrud på campus endnu lader vente lidt på sig.

I maj meddelte Amazon, at man nu i USA solgte 105 Kindle ebøger for hver 100 trykte bøger, og i en markedsundersøgelse fra England hed det, at man nu solgte 242 Kindle e-bøger for 100 trykte. Det er jo lige godt utroligt.

Og Publishers’ Weekly har offentliggjort en rapport, hvorefter ebogssalget i USA i første kvartal af 2011 steg med 160%, medens salget af den trykte bog faldt med 23%.

Engang under en festbanket i Nebukadnesers palads kom der en hånd til syne, der med flammeskrift skrev på væggen: Mene, mene, tekel ufarsin. I dag kan vi tyde denne fjerne profeti. Den siger: ”ebog, e-bog. En æra er slut, en ny begynder.” Vi vinker taknemligt farvel til Gutenberg, og vender os imod en ny tid… (…)”

ÅRSMØDE 2011

Formandens opsummering

"Det går på de vigtigste områder godt for FFU-bibliotekerne. For så vidt angår hovedopgaven, leverer vi videnressourcer som aldrig før. For så vidt angår forskerservice, har vi udnyttet mulighederne for at udvikle nye services i forlængelse af kernefunktionerne, jeg


tænker på forskningsregistrering, bibliometri, og forskningsdata. Og for så vidt angår studenterservice blomstrer studiemiljøerne og udviklingen af informationskompetence. Så det går faktisk godt.

Men vi har så også problemer. Jeg skal her nævne vores økonomiske udvikling, der snart vil tvinge os til ubehagelige prioriteringer, som risikerer at kompromittere vores legitimitet over for brugerne. Dette legitimitetsproblem vil blive forstærket af problemet om vores synlighed, der bliver svækket i den nye informationsforsyningskæde, hvor "vore" ressourcer er tilgængelige via Google o.s.v. Nogle mener, at vore problemer er så store, at vi står i krise. Det afhænger vist meget af øjnene, der ser.

Til gengæld kan det næppe nægtes, at der er forskellige mulige scenarier for vores fremtid, og at vores overlevelse som de institutioner, vi kender idag, ikke er sikret på langt sigt. Den afhænger i høj grad af, hvordan vi håndterer vores udvikling i de kommende år. For selv om stærke ydre kræfter er på spil, tør jeg - endnu - tro, at vores fremtid dybest set afhænger af os selv. Om vi kan sejle videre for en mild brise, eller det bliver en stiv kuling eller ligefrem en tsunami, får vi at se, Jeg vil dog tro, at en af dagens overskrifter i Børsen, rammer plet: Det nye "normale" er masser af turbulens."

nye struktur for medlemskab er efter en tæt dialog med især de største universitetsbiblioteker på plads. Det er især de største biblioteker, som har mærket en kontingentstigning, medens de mindre biblioteker har stort set status quo.

Hvordan er det så gået med medlemstallet siden vedtagelsen af ny kontingentstruktur på generalforsamlingen i 2010? Antallet af institutionsmedlemmer er gået fra 113 til 95, men det skal ses i sammenhæng med fusioner og sammenlægning af biblioteker på universiteter, fakulteter samt professionshøjskoler m.fl. Der er således forskydninger i størrelsen af kontingent, som delvis udligner det lavere antal institutions-medlemmer. Indtægterne fra kontingentet svarer stort set til det, der er budgetteret med i regnskabet.

Aktivering af det personlige medlemskab er ikke helt slået igennem, idet det er gået fra 488 til 382 (87 personlige medlemmer og 295 aktiverede personlige medlemmer). Dog er der kommet 83 helt nye personlige medlemmer (aktiverede), og det tegner til, at vi har fået fat i kategorien ’ikke medlemmer’.

Der er ikke tvivl om, at en opfølgning til såvel biblioteker (institutionsmedlemmer) som en kampagne for at aktivere det personlige medlemskab er nødvendig.

MEDARBEJDERE & INSTITUTIONER

ALT UDSOLGT

Den nye struktur for medlemskab af DF betyder, at bestyrelsen har iværksat en medlemskampagne rettet imod både institutionerne og medarbejderne.

Bibliotekerne har ophavsretten tæt inde på livet. Og den får større og større betydning, jo mere digital verden bliver. Før i tiden var den primære biblioteksopgave at låne bøger ud. Det var der ikke ret meget ophavsret i. Men i den digitale tidsalder skal bibliotekerne meget mere. Og det skaber ophavsretlige problemer.

Medlemskampagne

Aktiviteterne omfatter følgende:

• Breve til alle institutionsmedlemmer og personlige medlemmer Medlemsundersøgelse med fokus på medlemmernes forventning gennemføres 2011/2012

• Formanden kontaktede de øvrige foreninger indenfor forsknings-, fag- og uddannelsesbiblioteker omkring fremtidigt samarbejde • Disse aktiviteter er blevet understøttet af arbejdet med at ud-

vikle hjemmesiden og anvendelse af sociale medier (Facebook).

Medlemmer er grundlaget for Danmarks Forskningsbiblioteksforening. Uden et økonomisk fundament fra medlemmerne eksisterer foreningen ikke – og på den baggrund er strukturen for medlemskab ændret. Det er det institutionelle medlemskab, der nu bærer foreningen og i langt mindre grad det personlige medlemskab.

I flere år er antallet af personlige medlemmer faldet, og det betød, at indtægterne til foreningen faldt – ret dramatisk. Den

Temamøder om ophavsret

DF har i samarbejde med ACs Udvalg til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA) udbudt kurset ”Ophavsret for biblioteker”. Kurserne er skræddersyet til ansatte i bibliotekssektoren og må ikke forveksles med de mere almene, gratis ophavsretskurser, UBVA udbyder i samarbejde med UNI-C. Kurserne i november, december og januar er overtegnede og derfor meldes alt udsolgt. Men medlemmer kan allerede nu sende en mail til df@statsbiblioteket.dk og få information om tilsvarende kurser, når de er planlagt.

26.-27. JANUAR 2012

Vinterinternat

Vinterinternat 2012 holdes 26. og 27. januar på Klarskovgaard, Korsør. Hjemmesiden opdateres løbende med program og tilmelding.

23


DF sekretariatet Statsbiblioteket Tangen 2 8200 Århus N

Fra baglinjen

The final cut?

E

r nedskæringerne i fag-, forsknings- og uddannelsesbibliotekerne permanente? Bibliotekerne ser ud til at komme under et langvarigt økonomisk pres, så lad os holde op med at jamre og tage udfordringen op. Af Peter Flodin pefl@phmetropol.dk

På DF-årsmødet i september fremlagde jeg resultaterne af en brugerundersøgelse rettet mod FFU-bibliotekerne. Den gav – med lodder og trisser – et rimelig præcist billede af, hvordan det står til i Danmark, ligesom der var udblik til Storbritannien og USA for at se, hvad bibliotekerne hér gør i disse nedskæringstider

Ser man på den budgetmæssige fordeling, bruger vi i FFU-bibliotekerne færre ressourcer på personale og mere på drift og elektroniske materialer, som især specialbiblioteker og professionshøjskoler de sidste par år har prioriteret højt. Samlet har vi de samme midler som for to år siden, og det betyder, at vi ikke har fået kompensation for den almindelige prisstigning samt for de relative høje stigninger på de elektroniske tidsskrifter.

Universitetsbibliotekerne har desuden måtte opsige kollegaer, og dette – samt tendenserne i budgetfordelingen – er det samme, som opleves i de andre lande. Alligevel har FFU-bibliotekerne formået at bevare de samme services og den samme kvalitet.

Forventningerne til 2012 er delte. Nogle biblioteker mener, at budgetterne bliver uændrede, mens andre forventer igen skal skulle skære ned. Det vil i så fald ske på driften og på personalet. I nedskæringstider er der en tendens til, at vi i bibliotekerne holder fast i “core services” og ikke bruger ressourcer på IT og udvikling.

Det er en farlig tendens, da vores brugere (særligt de digitale indfødte) vil kræve nye teknologier og nye digitaliserede løsninger. Og udvikler vi ikke noget nyt, så gør andre det for os.

Vi vil blive udfordret fra andre områder, alle rutineopgaver vil blive erstattet, og derfor skal vi opfinde noget EKSTRA – og dette ekstra er forskelligt for institution til institution.

Jeg tror på partnerskaber, nye teknologier samt at servicere vores brugere 24/7 via vores E-libraries. Det traditionelle bibliotek er under pres, og vi ser allerede nu at flere biblioteksrum bliver omdannet til studiemiljøer. Partnerskaber ser vi allerede i dag, mit eget bibliotek har indgået en samarbejdsaftale med UCC om fælles biblioteksservice, og flere steder i landet er institutioner i gang med at bygge, og her er det oplagt at samle kræfterne om den optimale løsning af biblioteksopgaven.

Men det er næppe nok. FFU-bibliotekerne og deres ansatte skal være proaktive og bruge denne periode med kraftige omkostningsreduktioner til at vise, hvad vi kan. Måske på en helt anden måde end i dag, hvor vi godt nok har bevist, vi kan samarbejde både i og uden for sektoren, udviklet nye forretningsområder (med erhvervslivet), samt vist, at vi er den primære kilde hvad angår information og formidling. Men den sidste budgetreduktion er ikke lavet endnu, og vi skylder os selv, vores medarbejdere og ikke mindst vores brugere at jamre lidt mindre – og tage udfordringen op. Lad os lægge noget ekstra på. Peter Flodin er bibliotekschef på Professionshøjskolen Metropol.


REVY - nr. 6 - 34. årg. - nov-dec 2011