Page 1

REVY

TIDSSKRIFT FOR DANMARKS FORSKNINGSBIBLIOTEKSFORENING Nr. 5 • 34. ÅRGANG • SEP-OKT 2011

Åbne grænser KVINFO I YEMEN

side 7

HOKUSPOKUS, PAP & BALLONER

Kunstgreb og proces

side 4-5

DR RESEARCH & ARKIV

Biblioteket & folketingsvalget side 14-15

Berkeley i en sparetid

biblioteksbesøg side 10-11

Man brænder da bøger?

bagsideleder side 24


REVY

Bidragydere i dette nummer

Udgives af Danmarks Forskningsbiblioteksforening Redaktion René Steffensen, redaktør (ansv.) Biblioteks- og Campusdirektør CBS Bibliotek rs.lib@cbs.dk Thomas Kaarsted, redaktør Formidlings- og Kommunikationschef Syddansk Universitetsbibliotek thk@bib.sdu.dk Claus Rosenkrantz Hansen, redaktør Akademisk medarbejder CBS Bibliotek crh.lib@cbs.dk Årsabonnement 6 numre for 440 kr. plus porto.

Frans van der Woude, billedkunstner. Hollænder, bosat i Danmark. Selvstændig siden 1985 og har bl.a. arbejdet som økologisk landmand. Uddanner sig nu til kunstgrebsinnovatør, en statsstøttet uddannelse som fokuserer på samarbejdet mellem kunst og erhverv.

Aftalte manuskripter sendes via mail til revyredaktion@cbs.dk. Annoncepriser 1 helside: 4.900 kr. + moms 3 helsides annoncer: 10.000 kr. + moms Der er 2 helsides annoncer pr. nummer og pt. ledig plads i hele 2012.

Jette Fugl, Bibliotekar DB. Ansat som bibliotekar på Det Biovidenskabelige Fakultetsbibliotek (2005-). Tidligere bl.a. ansat som bibliotekar på Institut for Økonomi, Skov og Landskab, KVL (1993 – 2005) og ved TELCOM/MCI (19911992). • Side 8-9 ”God e-læring skabes i samarbejde”

Kontakt redaktionen angående indstik eller særlige ønsker. Grafisk design og tryk Henrik Dybdahl • The Dybdahl Co. hd@thedybdahl.com • www.thedybdahl.com Oplag: 2.000 ISSN 1904-1969 ISSN (online) 1904-1977 Læs også REVY som Open Access tidsskrift www.dfrevy.dk Forside DR Research & Arkiv, DR Byen, 2011 Foto: Jakob Boserup

• Side 7 ”Grænseover-

skridende samarbejder””

• Side 4-5 ”Greb om kunsten på SAMbib”

Adresseændring Meddelelser om adresseændringer og ekspedition af REVY bedes rettet via mail til df@statsbiblioteket.dk Afleveringsfrister Nr. 6 nov-dec 2011 – deadline 1. oktober Nr. 1 jan-feb 2012 – deadline 1. december Nr. 2 mar-apr 2012 – deadline 1. februar Nr. 3 maj-jun 2011 – deadline 1. april Nr. 4 jul-aug 2011 – deadline 1. juni Nr. 5 sep-okt 2011 – deadline 1. august

Siri Falkenstrøm, Bibliotekar DB. Ansat som bibliotekar på KVINFOʼs bibliotek i København (2009-). Tidligere bl.a. været bibliotekar på N. Zahles Seminarium (2000-2007). Medlem af bestyrelsen for NEFUS.

Lise Mikkelsen, cand.scient.bibl. Specialkonsulent i Styrelsen for Bibliotek og Medier. Ansat i DEFF-sekretariatet (2002-). Medlem af DEFF-programgruppen Informationsforsyning (2009-), teknisk projektleder på den bibliometriske forskningsindikator (2008-) og sekretær for Open Access Udvalget (2009-). • Side 10-11 ”Klar til Open Access?”

Elsebeth Tank, Bibliotekar DB og MPA. Stadsbibliotekar i Malmø (2007-). Tidl. direktør for Danmarks Blindebibliotek (1998-2007), Kulturchef i Køge (1994-98) og formand for BF (199294). I dag bl.a. formand for IVA’s aftagerpanel (2009-) og bestyrelsesformand for teatret Republique (2009-). • Side 10-11 ”Berkeley i en sparetid”

Martin Dyrbye, cand.mag. & phil. (teatervidenskab og historie) og cand.scient.bibl. Lektor ved IVA (1994-), hvor han bl.a. underviser i bestandssammensætning. Tidligere ansat ved bl.a. Det Kongelige Bibliotek og Ordrup gymnasium. Formand for og stifter af Carit Etlar Selskabet (2000-). Kirkeværge ved De Døves Kirke (2010-). • Side 24 ”Man brænder vel bøger?”


Q&A: Kirsten Drotner

Kirsten Drotner er professor ved Syddansk Universitet og leder af det nationale forskningscenter DREAM. Hun forsker i unges it- og mediebrug både i og uden for skolen og har i en række projekter samarbejdet med bibliotekssektoren. Hendes forskning har dokumenteret et gab mellem vidensamfundets krav, EU’s uddannelsespolitiske prioriteringer og uddannelsessektorens økonomiske og pædagogiske praksis.

Interview: Thomas Kaarsted. Foto-remix: Henrik Dybdahl

? Hvad er digital dannelse? “

Det er evnen til selv – og sammen med andre – at få adgang til, at kunne anvende, dele, producere og reflektere over kommunikation via de mange teknologier, som i dag er centrale for at skabe og udveksle viden. Hvor informationskompetence traditionelt fokuserer på individuel adgang til teknologisk baseret information, sætter begrebet digital dannelse i højere grad fokus på anvendelse i forskellige netværk, hvor man omskaber information til viden.

? Hvorfor er det et centralt område? “

De evner, man opøver via digital dannelse, er centrale for at Danmark kan klare sig i det 21. århundrede. Det gælder i forhold til arbejdsmarkedet, hvor f.eks. OECD fremhæver, at nogle af de vigtigste kompetencer er at kunne håndtere digitale værktøjer og at kunne samarbejde med såkaldte ’ukendte andre’ over store afstande. Det gælder også i forhold til at være borger i samfundet, hvor diskussion og dialog i vidt omfang sker digitalt. Borgerens stemme er i høj grad en digital stemme, og man behøver redskaber for at kunne lytte og blive hørt.

Danmark uddannelsesmæssigt godt rustet til ? Erfremtidens konkurrence? “

Ja, i forhold til, hvad man kan kalde den digitale infrastruktur, altså adgang til bredbånd, computere og mobiltelefoner. Men ikke i forhold til brugen af denne infrastruktur. Eksempelvis har vi ikke sikret en systematisk udvikling af den digitale dannelse i uddannelsessystemet, således som det f.eks. er tilfældet i Norge, Canada, Hong Kong og Australien.

? Kræver det ændringer? “

Det kræver først og fremmest, at man uddannelsespolitisk anerkender, at digital dannelse er nødvendig. Dernæst kræver det, at der indføres nationale minimumskrav for digital dannelse. Undlader man disse tiltag er risikoen, at der på trods af den gode digitale infrastruktur, sker et tab af viden og kompetenceudvikling.

Kirsten Drotner mener, at Danmark kan lade sig inspirere af f.eks. Norge og Canadas arbejde med digital dannelse.

det nye krav til fag- og forskningsbiblioteker? Stiller nes rolle? “

Bibliotekssektoren har jo kontakt til store dele af befolkningen, og bibliotekerne udgør i sig selv en vigtig trædesten for fange de digitale ressourcer op hos brugerne og dokumentere, at de findes.

Den digitale dannelse kan også fremmes gennem systematiske partnerskaber med uddannelsessektoren – fra folkeskolernes og gymnasiernes læringscentre til inddragelse i efteruddannelse af gymnasie- og universitetslærere.

Det er også centralt, at man på de videregående uddannelser gennemtænker, hvilke digitale kompetencer undervisere og studerende har brug for, og hvilke krav det stiller til den anvendte didaktik. Her vil fag- og forskningsbibliotekerne utvivlsomt spille en central rolle i udviklingsarbejdet og i forbindelse med selve implementeringen.

3


Greb om kunsten på SAMbib

Det er ikke altid problemfrit at integrere værdisæt og arbejdsmetoder i hinanden, når der fusioneres. På fusionsbiblioteket SAMbib på Aarhus Universitet gik de anderledes til værks for at løse udfordringerne. De hyrede en kunstgrebsinnovatør, der via den kunstneriske procesforståelse skulle støtte op om medarbejderne i forandringsprocesserne.

Af Frans van der Woude, jokeogfrans@gmail.com, selvstændig og kunstgrebsinnovatør og Solveig Sandal Johnsen, ssj@sam.au.dk, Biblioteket, Business and Social Sciences, Aarhus Universitet.

B

iblioteket på Business and Sociale Sciences på Bartholins Allé, Aarhus Universitet, er helt nyt. Det er resultatet af en fusion mellem det juridiske, økonomiske og psykologiske bibliotek samt biblioteket på statskundskab. En sådan fusion går ikke ubemærket hen. Fire forskellige værdisæt og fire forskellige måder at arbejde på skal smelte sammen og fungere, og det skaber udfordringer i en travl hverdag.

Selvom den forholdsvis lille personalegruppe på otte personer i biblioteket har fået nogle smukke rammer at arbejde i – biblioteket, der i daglig tale kaldes SAMbib, er placeret i den allerældste del af Aarhus Universitet – har der internt i personalegruppen været behov for at gøre tanker, ideer og værdier eksplicitte, og ikke mindst at skabe en fælles identitet i biblioteket. Men hvordan løser man de udfordringer? På SAMbib valgte vi at invitere Frans van der Woude ind i biblioteket. Frans er under uddannelse som kunstgrebsinnovatør og derfor parat til som kunstner at fungere som proceskonsulent i erhvervslivet. Det er en uddannelse, der søger at forene kreativitet, oplevelser og æstetik med organisationers forandringsprocesser.1

Kunstnerisk procesforståelse støtter medarbejderne Frans van der Woude var tilknyttet SAMbib i tre måneder. Hans ønske var at arbejde et sted, hvor han som billedkunstner kunne gøre sig nyttig i erhvervssammenhæng. Han ville være et sted, hvor han kunne skabe forandring ved hjælp af kreative værktøjer, og hvor han med en mere kunstnerisk procesforståelse kunne støtte medarbejderne i de forandringsprocesser, der opstår ved fusioner og lignende.

4

Som udgangspunkt var målet at skabe en proces, der samlede personalegruppen, og som skabte identitet og samhørighed. Mødet med brugerne af biblioteket skulle især være i fokus, og efter nogen finpudsning undervejs endte vi op med at rette opmærksomheden mod begre-

bet ’værtskab’ og det, at vi som personale skal skabe indholdet i fremtidens bibliotek.

’Værtskab’ var for os en ny label, der blev sat på vores forståelse af brugerservice. Til at starte med virkede begrebet diffust, men Frans’ henvisning til en bog, der formulerede det som ’kunsten at få mennesker til at føle sig velkomne’, gjorde det lettere for os at arbejde videre af det spor.2 Vilje til forandring blandt medarbejderne Forventningerne til samarbejdet med Frans var store. Nu skulle vi være kreative, og der skulle sættes projekter i søen. Vi skulle fordybe os og arbejde med kun et emne, og arbejdet skulle udmønte sig i noget helt konkret.

For Frans var det væsentligt at skabe en form for konsensus omkring målsætningen blandt bibliotekarerne. Det var vigtigt, at vi som medarbejdere følte ejerskab til problemet og til de løsninger, som det endte ud med. Derfor gik han efter ’medarbejderønsket forandring’, og ledelsen var med.

Projektet startede med en interviewrunde, som gav et godt indblik i de problemstillinger, som var på spil. Interviewrunden var offentlig, for det var væsentligt for Frans at, at han ikke kom til at virke som coach eller terapeut for medarbejderne. Alt hvad der blev sagt i enrum, kunne bagefter gentages i plenum, og det skabte både tillid og tilpas frihed til at ytre sig.

Det blev hurtigt klart, at der var mange udfordringer, som vi kunne arbejde med. Men der var også flere, end det var muligt at bearbejde indenfor projektets rammer. Med ”Værtskab” som arbejdstitel for processen endte det med en målsætning, der dækkede over mere end blot brugerrelationer i skranken.


Foto: Jakob Boserup

Tankemylder, pap og balloner Frans viste sig at være en farverig, interesseret og spændende person, og i løbet af de tre måneder, hvor han var på SAMbib, formåede han at blive en væsentlig del af hverdagen. Han var hurtig til at sætte sig ind i og forstå vores organisationskultur, og fra første færd lagde han ud med at udfordre os gennem kreative øvelser og leg.

For medarbejderne, der ikke er vant til at være kreative på den kunstneriske facon, var det en udfordring at udtrykke sig i ler, balloner, pap, sejlgarn, græs, farveblyanter og meget andet. Vi arbejdede i grupper, vi arbejdede individuelt, vi formede vores tanker i ler helt uden brug af ord, og vi byggede fremtidens bibliotek i grene, bambus, pinde, brændekævler og sejlgarn – alt sammen noget der udfordrede vores vanlige tankegang.

Teori U – praktisk redskab til udvikling Hvad skete? De tre måneder skabte måske ikke højtflyvende innovation, men vi gennemførte en proces, som på menneskelige præmisser støttede op om de forandringer, som var mest nødvendige og ønskede blandt medarbejderne. Ved hjælp af Kunstgrebsinnovationsmodellen, som er en videreudvikling af Otto Scharmer´s såkaldte Teori U3, gennemgik vi som medarbejdere en række faser i løbet af perioden. Faserne og gennemgangen af dem er væsentlige, hvis forandringerne skal ske på baggrund af et åbent sind, et åbent hjerte og en åben vilje.

Teori U er en udviklingsmodel for organisationer, der forsøger at skabe bevidsthed omkring lederens/medarbejderens egen-tilstand, når det kommer til vigtige beslutninger. Væsentligt er, at man ikke lader sig forlede til hurtige ”fra tanke til handling”-beslutninger, men at man indfører et stadie indimellem. Det ekstra stadie forbinder én til dybere lag i en selv, så hjertet så at sige inddrages i beslutningen. Det er det, der i sidste ende skaber ”medarbejder-ønsket-forandring” og bæredygtighed på mange niveauer. Sammen med de kunstneriske øvelser og værktøjer bliver Teori U et meget praktisk redskab til f.eks. organisationsudvikling.

En værktøjskasse til senere brug Resultaterne af vores kreative udfoldelser er nok ikke udstillingsværdige, men processen var lærerig og innovativ på en måde, der virker for os. Gennem forløbet er vores ideer blevet gennemarbejdede, og vi er ikke hverken hoved- eller hjerteløst sprunget fra tanke til handling. Vi har derimod arbejdet indgående med to udvalgte projekter, alt sammen superviseret af Frans’ evner til at styre processen. Vi har desuden udarbejdet et idékatalog med projekter, som vi senere kan tage fat på, og

Fire biblioteker med fire forskellige kulturer skabte fusionsudfordringer.

Frans har givet os en ’værktøjskasse’, så vi selv fremover kan arbejde på den måde, han har lært os.

Gevinsten ved at lære sammen Ifølge Frans har det været afgørende, at vi som medarbejdere på SAMbib har været åbne overfor nye tiltag – også selvom tiltagene af og til var grænseoverskridende. Det er klart, at ’vi-tør-godt’ er den første og største betingelse for, at en proces som denne kan lykkes.

For en kunstgrebsinnovatør som Frans drejede det sig ikke bare om at udføre en opgave, men også – jævnfør Carl Rogers filosofi – at lære sammen4. I den optik betyder det mindre, at vi i løbet af processen ikke skabte ’det fremtidige bibliotek’ lige med det samme. Væsentligt er, at vi skabte en ny og mere helhedsorienteret måde at betragte og angribe udfordringer på. Det bliver en god begyndelse for fremtidige forandringer og innovation. Fremover handler det om at stille spørgsmålene: Hvad skal afskaffes (kultur/identitet/virkelighed mm.)? Hvad skal bevares? Og hvad skal skabes? NOTER

Læs mere om Kunstgreb på kunstgreb.dk Læs mere på www.vaertskabet.dk 3 Scharmer, C. Otto (2008). Teori U: Lederskab der åbner fremtiden mod en ny social teknologi – precensing. 484 s. Hinnerup: Ankerhus. 4 Rogers, Carl & Freiberg, H. Jerome (1994). Freedom to learn (3. udg.). 406 s. New York: Merrill. 1 2

5


Start here.

Discover more. One powerful search box gives you access to a world of discovery. Experience the all-new ProQuest platform, and you can search across the full spectrum of ProQuest resources for an unrivalled discovery experience. Resources include ABI/Inform and the new ProQuest Business Package, ProQuest Hospital Collection, ProQuest Science and Technology Collections, and ProQuest Dissertations and Theses, to name but a few.

To find out more, contact your local representative. Go to www.proquest.co.uk/go/contacts To stay updated, register at www.proquest.co.uk/go/enews

www.proquest.com


Grænseoverskridende samarbejder

I en global og gennemdigitaliseret verden er der stadig enorme forskelle på forskningsbiblioteker. KVINFO har sat fokus på området via en række internationale samarbejder, som bl.a. inkluderer etablering af et bibliotek i Yemen.

K

Af Siri Falkenstrøm, siri.falkenstrom@kvinfo.dk, KVINFO

VINFO er i gang med at opbygge et forskningsbibliotek for køn og udviklingsstudier sammen med Sanaa Universitet i Yemen. Biblioteket skal være et ressourcecenter for universitetets nye masteruddannelse i køn og udvikling og for NGO’er og andre, der arbejder med køn og udvikling i landet.

Biblioteksprojektet i Yemen er en del af KVINFO’s fokusområde ”Forskning, dokumentation og information om kønsrelaterede emner” og finansieret af Udenrigsministeriets Partnerskab for Dialog og Reform. Samarbejdet omfatter bl.a. støtte til indkøb af et bibliotekssystem, opbygning af et website og indkøb af relevant litteratur på arabisk og engelsk. Den vigtigste del af projektet er dog træning og kompetenceudvikling af bibliotekets personale.

Besøg fra Yemen I foråret 2011 havde KVINFO’s bibliotek besøg af 5 kollegaer fra Yemen. Den politiske situation i Yemen, gør det ikke sikkert for danskere at rejse ind i Yemen, så fire bibliotekarer og deres biblioteksleder var rejst til Danmark for at høre om driften af KVINFO’s bibliotek, bibliotekets samlinger og systemer, samt hvilke services vi tilbyder. Studiebesøget var tilrettelagt således at personale fra KVINFO’s bibliotek stod for fire workshops, hvor bibliotekspersonalet fra Yemen bl.a. blev introduceret til: • biblioteksdrift • kønsforskningens genrer og publiceringskanaler • databaseopbygning, klassifikation og emneindeksering • informationssøgning på internettet og kildekritik

Der blev også arrangeret besøg på Det Kongelige Bibliotek, Roskilde Universitetsbibliotek og Hovedbiblioteket i København.

Besøget var meget vellykket, og bibliotekarerne fra Yemen var begejstrede for undervisningen, for de danske biblioteker og ikke mindst den danske biblioteksmodel. De var især overraskede over det interurbane lånesamarbejde, vi har i Danmark, det enorme udbud af elektroniske ressourcer der findes, samt hvor let det er for brugerne at få adgang til bibliotekernes ressourcer. Tilsvarende var det

“Den politiske situation gør det ikke sikkert for danske bibliotekarer at rejse ind i Yemen.” for personalet på KVINFO’s bibliotek inspirerende at få lov til at følge og del-tage i opbygningen af biblioteket i Sana og især at få indblik i, hvad det vil sige at være bibliotekar i Yemen.

Biblioteksforholdene i Yemen Biblioteksforholdene i Yemen er meget anderledes end i Danmark. Der er ikke tradition for offentlige biblioteker i landet, der findes stort set ikke boghandlere, og den meget sparsomme adgang til information stiller store krav til bibliotekarernes informationskompetencer. Samtidig er bibliotekarernes status, uddannelsesniveau og løn meget lav i forhold til universiteternes øvrige akademiske personale. I Yemen eksisterer ingen nationale licenser til videnskabelige tidsskrifter, og kønsforskning og udviklingsstudier er hver især tværvidenskabelige vidensområder, der ikke kan dækkes af en enkelt databaseadgang. Hovedbiblioteket ved Sanaa Universitet har ikke adgang til licensbelagte databaser, så vejen til et professionelt forskningsbibliotek er lang.

At forholdene i Yemen og Danmark er så forskellige er selvfølgelig også en stor udfordring for projektet. Siden yemenitternes besøg er den politiske situation forandret radikalt og er fortsat meget ustabil og uklar. Universitetet har været lukket i måneder, men samarbejdet fortsætter.

KVINFO’s bibliotek er, udover projektet i Yemen, også involveret i etablering af Who is She-ekspertdatabaser, der er med til at synliggøre kvinders professionelle kompetencer i Egypten, Jordan, Libanon og Palæstina. Man kan læse mere om KVINFO’s projekter i Mellemøsten på www.kvinfo.dk og på www.womendialogue.org.

7


God e-læring skabes i samarbejde Det Biovidenskabelige Fakultet, LIFE, på Københavns Universitet kan i dag bryste sig af at tilbyde onlinekurser af høj kvalitet til de studerende. Men den situation er ikke opstået ud af ingenting. Et godt samarbejde mellem fakultetets bibliotek, e-læringsenheden og underviserne har været en afgørende faktor for, at LIFE og e-læring klinger godt sammen.

E

Af Jette Fugl, jfu@life.ku.dk, LIFE fakultetsbibliotek og Anita Monty, anita@expectlearning.com, Expect Learning

t samarbejde mellem biblioteket, e-læringsenheden og underviserne på Det Biovidenskabelige Fakultetet, (LIFE), Københavns Universitet, har gjort det muligt at udvikle e-læring, så fakultetet i dag kan tilbyde de studerende globale onlinekurser af høj kvalitet. Samarbejdet mellem institutionerne er en væsentlig faktor for denne succes.

Gennem det målrettede og aktive samarbejde er det i fællesskab lykkedes at udvikle en online undervisningsmodel, som er tidssvarende, konkurrencedygtig, og som desuden styrker de studerendes informationskompetencer.

Pædagogisk og strategisk arbejde med e-læring LIFE-fakultetet har siden 2002 arbejdet strategisk og målrettet med at udvikle og udbyde undervisning som ren fjernundervisning på nettet. Erfaringerne fra de første år viste, at den største udfordring var at skabe engageret dialog på et højt fagligt niveau. Denne udfordring har vi løst ved at bruge professor Gilly Salmons fivestage model, som er en trinvis, struktureret model, der lægger vægt på at fremme interaktion mellem deltagere i læreprocessen.

Underviserens primære rolle i processen er at facilitere de studerendes tilegnelse af viden – især ved at fremme videnskabelse i mindre grupper. Derfor er onlineundervisningen kendetegnet ved at være studentercentreret i sin pædagogiske form, idet den bygger på at involvere de studerende aktivt i skriftlige dialoger med de øvrige studerende og underviserne.

8

Undervisningen er således ikke tilrettelagt med forelæsninger, men bygger i stedet på, at den studerende læser den litteratur, der er udvalgt og tilgængelig online. Den studerende deltager desuden online i dialog og/eller test for at arbejde mere aktivt med det læste stof. I den pædagogiske model har vi valgt, at det er underviseren,

der tilrettelægger aktiviteterne – de såkaldte “e-tivities”. Den enkelte studerende skaber således sin forståelse af det faglige stof i en kombination af selvstudie og samarbejde med gruppen.

Samarbejdet mellem bibliotek og IT Det strategiske arbejde med e-læring på LIFE er som nævnt blevet udviklet gennem årene, og den konkrete støtte til e-læring fra ledelsen på LIFE er en afgørende faktor. Med oprettelsen af IT Learning Center (ITLC) som e-læringsenhed på LIFE blev der skabt muligheder for at hjælpe underviserne med pædagogik og teknik til undervisning på nettet. Placeringen af IT Learning Center på biblioteket har medført, at der sættes mere fokus på at bruge hinandens styrker i fællesskab og drage fagligt nytte af hinanden.

LIFE’s formål med at oprette 100 % onlinekurser var at tilbyde undervisning til studerende, uden at de nødvendigvis skulle møde op på LIFE. Meget hurtigt stod det klart for underviserne og e-læringskonsulenterne, at det blev alt for besværligt at distribuere undervisningsmaterialer i papir til studerende fra hele verden. Det var derfor nærliggende at inddrage biblioteket i et samarbejde om at tilvejebringe undervisningsmaterialerne online i kurset.

Det mere forpligtende samarbejde startede derfor meget konkret med at udarbejde online litteraturlister i pilotprojekterne. Det gav os blod på tanden til mere samarbejde i udvikling af e-læring. Så da nogle undervisere henvendte sig med en god idé om at oprette et internationalt, tværvidenskabeligt onlinekursus i klimaforandringer, var der enighed om, at biblioteket skulle deltage i arbejdet fra starten.

Undervisere, konsulenter og bibliotekarer deltog sammen i workshops og møder om undervisningsudvikling. I disse møder mellem de forskellige fagligheder opstod


der en særlig synergi, som førte til kreativt design af onlineundervisningen.

Vi har i udviklingen af e-læring været meget inspireret af Open University’s (OU) måde at arbejde på. OU har en lang tradition for et tæt samarbejde mellem bibliotek, undervisere og forskere/konsulenter i pædagogik, og bibliotekarer fra OU beskriver da også, hvordan de bliver til forandringsagenter i et tværfagligt samarbejde.

Videoer og speakede powerpoints Samarbejdet mellem biblioteket, e-læringsenheden og underviserne kickstartes på møder og workshops. Her får underviserne hjælp til pædagogisk design af onlineundervisningen, og undervisningsmaterialer bliver vurderet og diskuteret. Der er praktiske udfordringer som adgang, copyright og søgning af nye medier som Youtube-videoer, speakede powerpoints og billeder.

Det er nytænkende for underviserne, at de i deres design af undervisningsmaterialer skal bruge videoer, speakede powerpoints og billeder – og det er nyt for bibliotekaren at finde disse materialer og sikre rettighederne til materialerne. Underviserne skal forholde sig til at erstatte dele af onlinematerialet med speakede powerpoints med egne forklaringer på grund af copyrightbegrænsninger. Det løser copyrightudfordringen på en ny måde.

Elektroniske litteraturlister Biblioteksressourcerne er basale for de studerendes vidensopbygning i onlinekurserne som i alle andre studiesammenhænge. Ved at gøre ressourcerne tilgængelige i onlineundervisningsmaterialet sikrer man, at de studerende supplerer information fra Google og internettet med forskningsbaseret viden, der er søgt og fundet i forskningsdatabaser.

I den forbindelse er der tre vigtige årsager til at udarbejde elektroniske litteraturlister: Ved at sikre sikre korrekte og stabile fjernadgangslinks har de studerende adgang til kursuslitteraturen, uanset, hvor i verden de befinder sig. •

Hver gang en studerende downloader en artikel via et korrekt link, tælles den med i bibliotekets brugsstatistik. •

Når man linker til udbyderplatforme, lærer de studerende at aflæse og genkende de forskellige udbydersider. •

Sidstnævnte er en vigtig del af litteratursøgningsprocessen og udviklingen af informationskompetence hos de

studerende. Det gør dem til mere kompetente biblioteksbenyttere, at de på egen hånd selv skal søge, finde og få adgang til elektroniske artikler eller bøger i forbindelse med opgaver.

På baggrund af arbejdet med de elektroniske litteraturlister er der også skabt en pædagogisk udvikling af diskussionerne. Underviserne beslutter på et tidspunkt, at de studerende skal citere, hvilke referencer de benytter i deres online diskussionsindlæg. På den måde lærer de studerende, hvordan man arbejder videnskabeligt og citerer korrekt og dermed undgår at plagiere.

Fokus på bibliotekets kommunikation med de studerende Onlinekurserne har gjort biblioteket mere opmærksom på at være synlig i undervisningen og på de studerendes benyttelse af biblioteket. I erkendelse af, at onlinestuderende ikke har samme mulighed for at kommunikere med en tilstedeværende underviser, som traditionelle studerende har, er det derfor vigtigt, at al information er meget synlig og letforståelig.

Undervejs i kurset er det vigtigt, at de studerende kan komme i kontakt med biblioteket. I klimakurset havde biblioteket udpeget en kursusansvarlig, men det er ændret til, at onlinestuderende som alle øvrige studerende på LIFE kan kontakte biblioteket via bibliotekets mailadresse.

Tværfagligheden inspirerer Det er vigtigt, at samarbejdet startes så tidligt som muligt i udviklingen af onlineundervisningen. Her er det tætte samarbejde mellem e-læringsenhed og biblioteket helt essentielt. Biblioteket deltager også i ITLC’s kurser for underviserne i brug af KU’s e-læringssystem Absalon. Her kommer biblioteket og fortæller om, hvad underviserne kan bruge biblioteket og bibliotekarene til.

Endnu vigtigere er, at der skabes en god kontakt til underviserne. Når kontakten er skabt, er det nemmere for underviserne efterfølgende at kontakte biblioteket og søge samarbejde om udvikling af undervisningen.

Samarbejde om e-læring er spændende, fordi der i det tværfaglige møde opstår energi og kreativitet, som fører til nye løsninger og metoder, der forbedrer de onlinestuderendes måde at lære på. Det har også den effekt, at erfaringerne fra onlinekurserne kan bruges i de traditionelle kurser på campus. Vi håber med denne artikel at have inspireret jer til at skabe samarbejde om e-læring.

9


Berkeley i en sparetid Det er ikke kun i Danmark, at forskningsbibliotekerne presses på pengepungen. I USA har selv velrenommerede universiteter fået sparekniven at føle. Men biblioteket på Berkeley svarer igen. Partnerskaber og andre alternative finansieringer skal sikre, at bibliotekets services opretholdes.

U

Af Elsebeth Tank, elsebeth.tank@malmo.se, Malmö Stadsbibliotek

niversity of California, Berkeley, ligger i toppen blandt amerikanske universiteter. Siden 1939 har ’Berkeley’ produceret 25 nobelprismodtagere. Ikke overraskende er alle 25 mænd, men i statistikken for de nuværende bachelorstuderende er kvinderne i overtal, så sporene er lagt til en større mangfoldighed i kredsen af kommende nobelprismodtagere.

Der er stor rift om studiepladserne på Berkeley. I efteråret 2010 modtog universitetet 50.000 ansøgninger, hvoraf kun 4.000 blev optaget. Det siges, at “… one never leaves Berkeley, unless to go to Harvard.” Man forstår det, når man først har inhaleret atmosfæren over Berkeley. Kærlighed ved første blik – i hvert fald for mit vedkommende.

Færre midler – også på Berkeley Jeg rejste til Berkeley for at besøge stedets universitetsbibliotek, der af USA’s forskningsbiblioteksforening er ranket som det bedste ’Public Research University Library in North America’. Rankingen skete i 2008, og der kan være løbet meget vand i San Francisco Bay siden, men besøget på campus efterlod under alle omstændigheder et smukt indtryk om en enestående ’city of learning’, hvad angår både faciliteter, indstilling og ambition, og hvor universitetsbiblioteker udviser stor integritet, selvtillid og stolthed. Det er et inspirerende sted med en højtflyvende ånd, hvor man får stor lyst til at tilbringe meget mere tid.

Men livet på universitetsbiblioteket er ikke problemfrit. Især manglen på penge er en kolossal udfordring. I 2011 må Californiens delvist statsfinansierede universiteter indstille virksomheden på endnu et fald i statstilskuddet. Denne gang på 500 mio. dollars fra næste finansår og frem. Budgetreduktioner er ikke just en nyhed, så man er ved at være vant til mosten. Alene de sidste tre år er 70 stillinger blevet nedlagt, hvilket svarer til omkring 15 % af staben. Og tendensen fortsætter. 10

Fremtiden er partnerskaber Derfor har universitetsbiblioteket iværksat en ny økonomisk tilpasningsproces. Den har fået navnet ’operational effectiveness’, og den indebærer en ’leanificering’ af organisationen. Spørgsmålet er, hvad der ellers kan gøres. Berkeley universitetsbiblioteks Director of Development, David Duer, og Associate University Librarian, Elizabeth Dupuis, fremhæver partnerskaber som et eksempel på en farbar vej under ekspansiv udvikling. Det betyder, at de funktioner, indhold, ekspertise og services, som fremover vil blive delt, bliver langt mere vidtrækkende end hidtil set. Desuden vil fremtidens partnerskaber inkludere en langt større variation af institutionstyper end tidligere.

’The 2CUL Initiative’ er et konkret eksempel på et partnerskab, som Berkeley ganske vist ikke deltager i, men som er karakteristisk for, hvordan alle store amerikanske forskningsbiblioteker udforsker og afprøver nye ressourcebesparende eller indholdsberigende arbejdsmetoder via partnerskaber.

Brugerbetaling og social profil Eksemplet ovenfor er et partnerskab mellem Columbiaog Cornell University Library. Her udvælger og indkøber en såkaldt ’selector’ selvstændigt materiale til flere universiteter indenfor et ekspertområde. Finansieringen hentes fra en fælles pulje. Der købes ikke dubletter. Man kan sige, at universitetsbibliotekerne udliciterer tidligere kerneopgaver – foreløbig kun til hinanden.

Elizabeth Dupuis mener desuden, at filantropi er et centralt begreb. Kravet til alternative indtægter stiger. I 2010 oversteg brugerbetalingen fra de studerende for første gang bidraget fra staten. Studerende med mindrebemidlede forældre har fortsat mulighed for at søge om studiefripladser, og det opleves som en vigtig prioritet for Berkeley at værne om en social profil. Til gengæld har man intensiveret jagten på pengestærke studerende, der rekrutteres udenfor USA – f.eks. studerende fra Asien. Og Berkeley har meget at tilbyde topambitiøse


Foto: UC Berkeley

Berkeley’s universitetsbibliotek er kendt som USA’s bedste.

asiatiske studerende. Der må eksempelvis være stor symbolværdi i det profilerede C.V. Starr East Asian Library, som åbnede i nye bygninger i 2008, og som rummer en af verdens største samlinger af kinesisk, japansk og koreansk kulturarv.

Det smukt designede bibliotek, som tydeligvis refererer asiatisk bygningstradition og æstetik, er finansieret af private midler – først og fremmest fra venner af Berkeley med asiatisk baggrund.

Private pengetanke søges Faktisk synes Berkeley universitetsbibliotek at have mange, velbeslåede venner. En stor professionel afdeling arbejder målrettet med at generere indtægter fra venner og andre private pengetanke. Vigtige donorer er også lokalsamfundet og taknemmelige kandidater og deres familier.

Selv pensionerede bibliotekarer sender penge. Udenfor indgangspartiet til Moffit Library er to mure dedikeret til indgravering af donornavne, og her findes blandt andet navnet på en afdød bibliotekar, der levede sit liv i passende sparsommelighed, og som testamenterede hele sin formue til sin gamle arbejdsplads, UC Berkeley Libraries. Se, det er et virkeligt eventyr!

Midlerne går til indkøb af kostbare samlinger og til nye bygninger, udbygninger eller restaurering og renovering af eksisterende. I nyere tid er historiens ekskvisitte læsesale genskabt i al deres pragt. F.eks. ’The Heyns Reading Room’ i Doe Library, hvor håndværkere ved et tilfælde i 1974 opdagede, at et kedeligt loft dækkede over en arkitektonisk perle fra 1914-17, hvor bygningen blev opført som et italiensk renæssancepalads. Restaureringen afsluttedes i 2010.

Berkeley som kulturcenter Et andet bemærkelsesværdigt eksempel er ’The Morrison’, som er en af de allerfineste højloftede sale, smyk-

ket med omhyggeligt udskårne træpaneler, tætpakkede reoler langs væggene, dybe bløde møbler af god kvalitet, ægte tæpper og rigtige LP-plader i pladereolen.

Hele herligheden er finansieret af en arv, der er stor nok til også at bekoste det løbende vedligehold. Området er dedikeret til ’relaxation’, men bruges også til kulturelle events, hvor universitetsbiblioteket fungerer som lokalt kulturelt center, der styrker kunstens stilling og relationerne mellem studerende, forskningsmiljøer og det lokale samfund udenfor campus.

De analoge omgivelser inspirerer Der er stort fokus på indretningen af gode, fysiske studie- og ’være’- faciliteter. Universitetsbiblioteket mener, at det fremmer inspirationen og evnen til fordybelse, når man fysisk befinder sig i æstetiske rum omgivet af visdom i trykt form.

Trykte medier fylder nemlig meget i Berkeley Universitetsbiblioteks virkelighed. Også selvom man ikke bruger de fysiske kilder aktivt. For naturligvis er der fokus på digitale løsninger. Mere end halvdelen af mediebudgettet går til anskaffelse af digitale ressourcer, og universitetsbiblioteket er stærkt engageret i udvikling og substantificering af digitale samarbejdsprojekter. Eksempler er projekterne The California Digital Library og Hathi Trust.

Alligevel er ikke alle ansatte ramt af den digitale tsunami. Under en rundvisning i de kloge bygninger påpeger James Spohrer, der er Librarian for the Germanic Collection, at kun 15.000 tidsskrifter ud af mere end 50.000 tidsskriftabonnementer i en af samlingerne på Doe Library kan skaffes i digital form, og at mange små tidsskrifter fra verden slet ikke findes digitalt. Desuden er Asien ikke bare Kina og Japan, men også Vietnam, Laos, Campodia og store landområder, der fortsat er analoge, siger han – og deri har han sikkert ret.

11


PETIT Ny datamodel for databrønd

Automatisk katalogberigelse, bedre materialeforsyning, udvidet samarbejde om indkøb og katalogisering, direkte katalogisering til DanBib er nogle af de udviklingsønsker, som er blevet drøftet i de seneste år bl.a. i projektet DanBib som ægte fælleskatalog / SACS http://katalogsamarbejde.wordpress.com.

Den nuværende datamodel for DanBib har været én af forhindringerne for at komme i gang, en anden forhindring har været bibliotekernes manglende praktiske samarbejde på tværs af institutionsgrænserne.

Nekrolog: Jens Søndergaard (1917-2011)

Retsvidenskabens store biblioteksmand i efterkrigstiden, forskningsbibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek 1949-1987 Jens Søndergaard døde i al stilhed i sommerferien, 93 år gammel. Utallige er de jurister, jurastuderende ved Københavns Universitet og bibliotekarstuderende ved Danmarks Biblioteksskole, han gennem årene har betjent, vejledt eller undervist i juridisk informationssøgning.

Nu er den første forhindring ryddet af vejen. Vi har fået beskrevet en ny datamodel, som både kan rumme fælleskataloger og bibliotekskataloger, og som oven i købet også giver muligheder for et øget samarbejde mellem bibliotekerne.

Jens Søndergaards arbejdsevne var legendarisk, hans indsats for at strukturere de enorme mængder af retsvidenskabelig information i det 20. århundrede enestående. Hans hukommelse og overblik over ikke bare retsforhold, men også biblioteksforhold, i sagens natur især Det Kongelige Biblioteks, var frygtindgydende, men han var også et af de mest retskafne mennesker, jeg har mødt. Han var indbegrebet af det fornemste i biblioteksfaget ved Det Kongelige Bibliotek i mere end en menneskealder.

I første omgang bliver data i den nuværende databrønd overført, dvs. data fra folkebiblioteker og andre kilder som f.eks. BibZoom og FaktaLink. I løbet af det kommende år overføres bibliotek.dk til brønden, og herefter følger DanBib.

Den nye datamodel udnytter de muligheder, der ligger i brøndteknologien, bl.a. indeholder brønden datatyper som f.eks. dokumenter, bibliografiske poster, beholdningsdata og lokaliseringsdata samt relationer mellem objekter. Som en sidegevinst er der i beskrivelsen af den nye datamodel også en gennemgang af terminologien. Se beskrivelsen af den nye datamodel http://danbib.dk/index.php?doc=datamodel_ny

12

Per Mogens Petersen, pmp@dbc.dk, DBC a/s

søgning ved Handelshøjskolen og Danmarks Biblioteksskole varetog kontinuerligt i 38 år. Ved siden af udarbejdede han helt frem til sin pensionering fagets hovedfagbibliografi Dansk Juridisk Bibliografi, der repræsenterer en af de største og fineste bibliografiske indsatser i Danmark i det 20. århundrede, siden naturligvis konverteret til en elektronisk database. Kun enkelte andre fag har noget tilsvarende. Hans bibliografiske oeuvre omfatter mere end 50 arbejder. I perioder var han kst. førstebibliotekar for bibliotekets Udenlandske Afdeling, og i mange år var han en anerkendt kapacitet som konsulent i advokatfirmaet Reumert i international sø- og transportret. For sin samlede indsats blev han kort før sin pensionering i 1987 ridder af første grad af Dannebrog.

Forskningsbibliotekar, cand. jur. Jens Søndergaard, R1 (8.8. 1917 - 21.7. 2011)

Efter en af de højeste juridiske embedseksaminer nogensinde og afstikkere til Københavns og Aarhus Universiteter, retsvæsenet og studier i England og Frankrig blev han i 1949 bibliotekar og fagreferent i retsvidenskab ved Det Kongelige Bibliotek, en stilling han tillige med tilsyn og ledelse af flere retsvidenskabelige institutbiblioteker og undervisning i juridisk bibliografi og informations-

Æret være hans minde.

Erland Kolding Nielsen, ekn@kb.dk, Det Kongelige Bibliotek

IVA’s kursustilbud

IVA’s kursusudbud for efteråret på plads og en præsentation af vores tilbud er netop udsendt til brugerne. Formidlingsformen er ny; vi har forladt formen med et trykt kursuskatalog og udsender i stedet en folder. Formå-


let med dette er at få vores brugere til at søge mere information på vores hjemmeside.

Ved årsskiftet foretog vi en omstrukturering på IVA, der indebar, at efteruddannelsesaktiviteter og konsulentopgaver fremover bliver en del af det samlede IVA og ikke længere vil være udskilt i en særlig kursus- og konsulentafdeling. Men vi har fortsat en spændende palet af kursustilbud.

Fremtiden for IVA’s kursusudbud vil afhænge af konklusionen og redegørelsen om, hvor sektoren henter deres efteruddannelse og om bibliotekssektoren kan få den nødvendige kompetenceudvikling, hvis ikke IVA fortsat har et udbud af kurser. Det er Styrelsen for Bibliotek og Medier, der skal stå for denne udredning. Konklusionen forventes at foreligge oktober 2011. Vi udbyder altså stadig kurser som hidtil i resten af 2011 – vi sælger også fortsat kurser ”ud af huset” til afholdelse decentralt.

Vi håber vores tilbud rammer lige netop dine behov og lyster. Kom og bliv klogere!

Karina Nielsen, kan@iva.dk, Det Informationsvidenskabelige akademi

Slip brugerne løs

Nu kan brugerne skrive og læse brugernes anmeldelser, ratings og tags af bøger, film og musik etc. på tværs af fælleskataloger, bibliotekskataloger og andre sites. Selvom fem en halv million danskere næppe vil kaste sig ud i anmelderfaget og selv anmelde og rate den musik, de har hørt og de bøger, de har læst, er der ikke tvivl om at denne ikke kommercielle bruger-til-bruger information er interessant og vedkommende, når brugeren skal vurdere om et be-

stemt materiale er noget for ham eller hende.

Et konsortium bestående af bibliotekerne i Århus, København, Herning samt Statsbiblioteket og DBC har med støtte fra Styrelsen for Bibliotek og Medier udviklet VoxB, en fælles webservice, som kan modtage og udlevere brugerskabte data fra forskellige websites.

Mere information på www.danbib.dk/index.php?doc=voxb på www.brugerskabt.dk. Det er gratis at benytte servicen i 2011 og 2012, men der vil selvfølgelig være omkostninger ved tilretning i egen brugergrænseflade. VoxB kan også udveksle data med eksisterende services.

Per Mogens Petersen, pmp@dbc.dk, DBC a/s

KB på Flickr Commons

Juli blev måneden, hvor KB kom på Flickr Commons – som den første danske institution. Vi er i luften med to typer af fotografier: et udvalg af Sven Türcks fotografier og portrætter af kvindelige kunstnere

Flickr er som bekendt et af de mest populære steder på nettet hvor alle, både institutioner og enkeltpersoner, kan dele fotos over internettet. Flickr Commons er en del af Flickr, et sted hvor institutioner fra hele verdenen, der har fotografiske samlinger, kan dele deres billeder, og hvor brugerne kan bidrage med oplysningerne til billederne.

Der har været stor interesse for KBs billeder. Rigtig mange har tilføjet os som ’kontakt’ og ligeså mange har været inde og set vores billeder, kom-

menteret dem og tilføje dem som ’favoritter’. Efter ca. 18 timer online, kunne vi allerede lave en top 3 over de billeder, som flest kan lide: 1: Cyklende på Strøget

Ca. 1.300 har set billedet allerede og 117 har valgt det som et favoritbillede 2: Model med Ko

Ca. 1.200 har set billedet allerede og 64 har valgt det som et favoritbillede 3: Unge mennesker på stranden

Næsten 2.000 har set billedet allerede og 45 har valgt det som et favoritbillede Vi håber selvfølgeligt, at der vil blive givet tags og kommentarer til rigtigt mange af vores billeder, og at det vil bidrage til en øget interesse for at se de andre billeder, som vi har digitaliseret, og som kan ses via vores egen hjemmeside, men det vil tiden vise. Britta Lorckmann, blo@kb.dk, Det Kongelige Bibliotek

En præcis præcisering

Der har i nr. 4 indsneget sig en meningsforstyrrende fejl i interviewet side 3, svar på 4 spørgsmål.

Der skal stå: ”Endelig er langtidsbevaring af de digitale materialer en meget stor udfordring, som kræver bevillinger i en helt anden klasse, end vi har set hidtil.” Redaktionen

13


MIDT I EN VALGKAMP DR’s Bibliotek venter ikke på journalisternes spørgsmål. Det har på forhånd indsamlet information og viden til brug for DR’s dækning af folketingsvalget

14

Tekst: René Steffensen Foto: Jakob Boserup


Bibliotekets researchere leverer fakta under hele valgkampen.

Men formidling af lyd og levende billeder via intranettet fylder mest.

Biblioteket har en udlünssamling pü ca. 40.000 bøger.

Og er et af DR Byens foretrukne opholdssteder.


Klar til Open Access?

OA-Udvalget kom i foråret med 16 anbefalinger. Hvad er konsekvensen af dem? Hvilke fokusområder er de væsentligste? Og hvad gør DEFF? Her følger et kig ind i maskinrummet på Open Access.

Anne Sandfær annesa@bibliotekogmedier.dk og Lise Mikkelsen lmi@bibliotekogmedier.dk, Styrelsen for Bibliotek og Medier

D

en Digitale Agenda er EU-Kommissionens strategi, der skal styrke og sikre en blomstrende digital økonomi inden 2020. Selve strategien indeholder 7 centrale indsatsområder, hvor nogle af dem, der ligger vores hjerte nært i bibliotekssektoren, er større interoperabilitet, standarder og mere investering i forskning og uddannelse. Det skal være nemmere at kommunikere, at forske og at uddanne sig på tværs af landegrænser. Der er mange hindringer, der skal ryddes af vejen, før det kan lykkes. Et af de helt åbenlyse områder, der må og skal løses, er retten til at få adgang til videnskabeligt materiale globalt set. Med nye måder at arbejde, forske og kommunikere på, er det nødvendigt at indse, at den hidtidige gældende praksis for adgang til forskningsresultater ikke længere er gangbar. Vækst og innovation er begreber, der står højt på dagsordenen. Hvis både den nationale og globale økonomi skal udvikle sig i positiv retning, så skal der satses på innovation. Undersøgelser viser, at innovation skaber vækst, og DEFF har sammen med Forsknings- og Innovationsstyrelsen undersøgt, hvordan små og mellemstore virksomheder får adgang til resultaterne af offentlig finansieret forskning. Forskning, som virksomhederne anvender som grundlag for udvikling af bl.a. nye produkter, og dermed bidrager til den økonomiske vækst i samfundet.

Open Access’s rolle I maj i år udkom ”Access to research and Technical Information in Denmark”. Når man læser rapporten, står det klart, at der er noget at tage fat på. 73 % af de små og mellemstore virksomheder i undersøgelsen har problemer med adgang til forskningsresultater, typisk til artikler i licensbelagte tidsskrifter. Virksomhederne har ikke råd til at købe dyre tidsskrifter, de ligger ofte langt væk fra det nærmeste forskningsbibliotek, og i øvrigt har de mange gange brug for artikler på tværs af discipliner, og deres behov kan dermed ikke dækkes af de traditionelle licenspakker. I undersøgelsen kan man se, at over halvdelen af firmaerne rent faktisk anvender de 16

institutionelle repositories, dvs. grøn Open Access, ligesom de også bruger subject repositories og Open Access-tidsskrifter. Forskningsbiblioteker kloden rundt har talt om fordelene ved Open Access i årevis, men langt fra alle har set lyset. Tilhængere er blevet parkeret med besked om, at dette blot er ”ekstremisters” snak om gratis adgang, eller at det endnu engang er ”biblioteksmafiaen”, der forsøger at overtage verdensherredømmet. Men det er altså ikke længere til at ignorere. Presset og interessen er nu globalt set så stor, at også Danmark er nødt til at handle – nu eller meget snart. Det danske Open Access Udvalgs afsluttende rapport blev offentliggjort i slutningen af marts 2011. I rapporten præsenteres de 16 anbefalinger, som udvalget mener, skal til for, at Open Access kan implementeres i Danmark. Forud for offentliggørelsen var udvalgets første version af rapporten 10 måneder tidligere sendt i høring og det afstedkom usædvanlig stor opmærksomhed. Der var stemmer for og imod, men generelt må man sige, at det positive har opvejet det negative i debatten. Men hvad betyder det for DEFF, fag- og forskningsbibliotekerne, og er vi klar til at handle? Open Access Udvalgets anbefalinger Vi har valgt at fremhæve tre af de anbefalinger, som har størst betydning for fag- og forskningsbibliotekerne, og samtidig giver vi et bud på nogle af de opgaver og udfordringer, som venter forude. Ensartede politikker Anbefaling nummer to i rapporten handler om, at forskningsråd og fonde skal etablere ensartede Open Accesspolitikker. De råd og fonde, som finansierer forskning, har naturligvis gode muligheder for at stille krav om fri adgang til resultaterne af offentligt finansieret forskning. Derudover kan råd og fonde give mulighed for, at udgifter til gylden (publiceringsgebyr) Open Access-


Creative Commons: www.flickr.com/photos/opensourceway

Spørgsmålet er ikke om vi skal have Open Access, men hvordan.

publicering kan finansieres af forskningsmidler eller alternativt gratis (for forskeren) via grøn Open Access (parallelarkivering). Når forskningsråd og fonde får implementeret Open Access-mandater, så stiller det nye krav til forskerne. Forskerne skal stadigvæk publicere via de mest præstigefyldte kanaler, men samtidig skal de have styr på mulighederne for at publicere Open Access. I en situation, hvor forskerne er underlagt et eventuelt Open Access mandat, er der flere overvejelser for den enkelte forsker, når han/hun skal publicere resultaterne af deres forskning. Bibliotekernes opgave bliver at understøtte forskerne så de nemt kan få svar på spørgsmål såsom hvordan og hvor man publicere, hvilken version af artiklen kan parallellarkiveres, hvilke regler gælder, hvis forskningen er finansieret af flere råd og fonde, hvordan får man mest ud af publiceringsbudget m.m.? Alle disse spørgsmål er emner, hvor bibliotekerne har viden og der vil dukke en lang række nye problemstillinger op, hvor biblioteker tilknyttet forskningsproducerende institutioner bør sætte deres kompetencer og viden i spil. Det gælder f.eks. i fortolkningen af de kommende Open Access-mandater. Forhåbentligt vil de statslige forskningsråd have ensartede krav, men hvordan kommer de til at passe med de private forskningsfonde for ikke at tale om internationale fonde? Et andet centralt emne bliver viden om samt fortolkning af tidsskrifters publiceringspolitikker. Tidsskrifternes

publiceringspolitikker fremgår i PURE via oplysninger fra Sherpa/Romeo. Men Sherpa/Romeo er ikke dækkende, og der mangler f.eks. oplysninger på danske tidsskrifter. Hvordan får vi et mere dækkende og dermed mere brugbart værktøj til at afgøre tidsskrifters publiceringspolitikker? Endeligt skal artiklerne registreres i PURE, så de frikøbte eller parallelarkiverede artikler bliver søgbare i systemer på lokalt, nationalt og internationalt niveau. Men hvordan gør vi det nemt for forskerne at deponere fuldtekst? Hvordan får vi udnyttet og formidlet de nye muligheder som mere fuldtekst medfører – både lokalt og nationalt? Den problematik hænger sammen med anbefaling fem, der vedrører én samlet national forskningsdatabase. Her anbefales det at se på mulighederne for en fælles base baseret på Den Danske Forskningsdatabase, som kan spille sammen med en langtidsbevaringstjeneste og eksponere dansk forskning. Institutionerne skal fremme Open Access-politikker Den tredje anbefaling i rapporten handler om, at universiteter og andre forskningsinstitutioner skal implementere og fremme Open Access-politikker. Med implementeringen af en national Open Access-politik skal hver enkelt institution følge op med en lokal politik og klare retningsliner for institutionens forskere. Flere af universitetsbibliotekerne er inddraget i universiteternes arbejde på området, og det er naturligvis oplagt, at biblioteket bidrager med viden og kompetencer i udviklingen af lokale politikker – men er alle klar til det?

17


Det DEFF-finansierede projekt Dansk Open Access Netværk (DOAN) har formået at etablere et netværk blandt biblioteksmedarbejdere, som arbejder med Open Access og forskningsregistrering i praksis. Deltagerne har mødt kollegaer, som sidder med de samme udfordringer, erfaringer er blevet delt, og via en række kurser og workshops er deltagerne blevet kompetenceudviklet og klædt bedre på til at løse opgaverne. Det synes oplagt, at arbejde videre med et DOAN 2.0, som kan hjælpe med at udvikle de tjenester, der er brug for, sikre kompetenceudvikling af medarbejdere samt være et forum for fortsat erfaringsudveksling og koordinering på tværs af institutioner. Fokus på Open Access i konsortielicenser Et andet område, som får en ekstra udfordring, er licenser. Anbefaling 12 handler om øget fokus på Open Access i DEFF’s konsortielicenser og er dermed målrettet DEFF. Anbefalingen går på, at der skal sættes fokus på forhandling af forfatterafgifter i forbindelse med gylden Open Access, frihed til grøn Open Access, transparente forretningsmodeller m.m. Anbefalingen hænger sammen med, at de nødvendige vilkår for Open Access skal være til stede, og at priser skal være rimelige. Det er altså et grundlæggende og vigtigt arbejde, som DEFF har på dette område. Selvom DEFF forhandler licenser for knap 150 millioner, så har flere biblioteker tegnet egne licenser ved siden af. Hvad er så rettighederne i disse licenser og enkelttitler i forhold til Open Access? Når forskerne skal sikre fri adgang på den ene eller anden måde, vil samme krav gælde for lokalt forhandlede aftaler som for konsortielicenser, så også bibliotekerne har en opgave på dette område. Emnet er ikke så meget i fokus i sparetider, men mon ikke det ændrer sig, når rektor og forskere opdager, hvad det koster at publicere Open Access – eller alternativt at parallelarkivere, hvis man må? Hvad gør DEFF? Som det fremgår af ovenstående eksempler, så er der stadigvæk en del udfordringer, som DEFF og fag- og forskningsbibliotekerne skal tage højde for, når Videnskabsministeriet affyrer startskuddet for implementeringen af en dansk Open Access-strategi. Hvis vi skal have en god start, er det nødvendigt med forberedelse og prioritering både lokalt og i DEFF-sammenhæng. Flere er allerede i gang, men vi er kun lige startet, og der venter flere udfordringer forude. DEFF’s kommende strategi har Open Access som et gennemgående tema for de nye fire programområder, som er: Adgang til viden for alle – via en optimal digital infrastruktur •

18

• Kompetencer og tjenester til støtte for undervisning, læring og udvikling • Kompetencer og tjenester til støtte for forskning og udvikling • Kompetencer og tjenester til støtte for innovation og erhvervsfremme

Det er nu op til de nye programgrupper at sikre, at DEFF strategiens fokus på Open Access også afspejles i programgruppernes kommende handlingsplaner. DEFFsekretariatet vil fortsat arbejde med Open Access på nationalt niveau sammen med interessenter på området, og vi vil bidrage med relevante undersøgelser, rapporter og projekter. Og heldigvis er vi ikke alene. DEFF er medlem af partnerinitiativet Knowledge Exchange (KE) sammen med JISC (Joint Information Systems Committee, UK), Deutsche Forschungsgemeinschaft (Tyskland) og SURFfoundation (Holland). KE’s vision er ”to make a layer of scholarly information open available at the internet”, og et meget vigtigt indsatsområde i initiativet er Open Access. KE Open Access-arbejdsgruppen har siden 2007 forsøgt at skabe opmærksomhed på området og givet bud på nogle af de løsninger, der kan implementeres for at fjerne barriererne for adgang til forskningsresultater. Derudover har DEFF-sekretariatet blandt andet et tæt samarbejde med Forsknings- og Innovationsstyrelsen, som er Videnskabsministeriets forlængede arm i Open Access-sammenhæng. EU-Kommissionen presser også på for løsninger. Kommissæren for den digitale agenda, Neelie Kroes, har ved adskillige lejligheder udtalt, at det ikke er et spørgsmål om, vi skal have Open Access, men et spørgsmål om hvordan. Så Europa rykker, med eller uden os, men det vil unægteligt være sjovere, hvis vi er med til at ændre tingene. Hvad sker der nationalt? Videnskabsministeriet har som opfølgning på Open Access Udvalgets anbefalinger afholdt en workshop om alternative forretningsmodeller for videnskabelige publicering med redaktører og forlæggere som målgruppe samt en Open Access-konference med en bredere skare af deltagere. Der synes at være en interesse i at arbejde videre med muligheden for at sikre fri adgang til resultaterne af offentligt finansieret forskning. Samtidig er der udtrykt bekymring for, hvad en sådan beslutning vil betyde for danske tidsskrifter og monografier. Om der skal laves en national Open Access-politik samt spørgsmålet om, hvilke af Open Access Udvalgets anbefalinger, der skal arbejdes videre med, afventer p.t. videnskabsministerens beslutning. Om beslutningen træffes før eller efter et valg er uvist.


Alma

Unlock

your Library

Extend

your range of services

Consolidate electronic, digital, and print

Optimise through collaboration

Ex Libris Scandinavia ‡ Lautruphøj 1-3 ‡ 2750 Ballerup ‡ Denmark Tel: +45 20 71 73 09 ‡ info-scan@exlibrisgroup.com


Digital dannelse i gymnasieskolen skal styrkes

Danske gymnasieelevers vilkår for at tilegne sig og anvende den nødvendige viden er for uensartede. Digital dannelse og et nyt partnerskab, som rækker langt ud over bibliotekssektoren, kan være løsningen. Med gymnasie-, fagog forskningsbibliotekerne som centrale aktører

D

Af Knud Holch Andersen, ka@thisted-gymnasium.dk, Thisted Gymnasium (pens.) og Thomas Kaarsted, thk@bib.sdu.dk, Syddansk Universitetsbibliotek

er er grøde i gymnasieverdenen. Gymnasierne er kommet med i DEFF, og for første gang herhjemme er der opstået mulighed for national koordination og udviklingsindsats i forhold til informationsforsyning, vejledning og forsøg med en ny (digital) didaktisk tænkning. Det har allerede udmøntet sig i tilbud om licenspakker, og et fælles bibliotekssystem er under udvikling, ligesom flere gymnasier indretter studiecentre. Andre gymnasier har dog reelt ingen tilbud, og status er, at der er meget store forskelle – ikke kun fra region til region og kommune til kommune – men også fra skole til skole.

Samtidig presser vidensamfundet på. Danmark er en del af den globale økonomi, og det indebærer, at uddannelsesinstitutionerne er nødt til at gennemtænke, hvilken form for læring og uddannelse børn og unge har brug for, hvis vi på sigt skal være konkurrencedygtige. Risikoen er, at der i en tid, hvor Danmark har hårdt brug for at understøtte uddannelse, forskning og innovation, sker et tab af viden, fordi danske elever ikke har de fornødne kompetencer og adgang til kvalitetssikret viden.

Cut’n paste-kultur Danske gymnasieelever kunne førhen nå langt, hvis de fik vejledning af deres lærer og orienterede sig på biblioteket. I dag surfer alle af sted på oceaner af information. Kravene til tværfaglighed er store, og det er helt centralt at udvikle den enkelte elevs evne til kritisk og selektivt at kunne navigere.

Det er dog forbundet med udfordringer. Flere gymnasielærere oplever forhindringer ved at være informationskompetente vejledere i de store individuelle mellemfaglige opgaver. En plagierings- eller cut’n paste-kultur har bredt sig. Samtidig kommer en stigende del af eleverne fra ikke-akademiske familier og står i uddannelsesmæssig sammenhæng uden et primært netværk. 20

DIGITAL DANNELSE Begrebet findes i mange variationer, hvoraf nogle er rettet mod studie- og læringsmiljøer, mens andre er bredere. EU’s definition er fra 2007 og omfatter at lokalisere, evaluere/reflektere, lagre/organisere, producere, præsentere og dele information og kommunikere/deltage i ”collaborative networks” via internettet. I praksis er udfordringen at omsætte begrebet til en anvendelig pædagogisk og didaktisk praksis, der sikrer livslang digital læring. Læs mere om projektet ’Digital dannelse i gymnasieskolen’ på: www.digitaldannelse.spruz.com

Nye didaktiske vinde Men der er ved at ske noget. I uddannelsesverdenen har diskussionerne ændret sig fra at handle om, hvordan man kan integrere digitale medier i den eksisterende praksis, til en gentænkning af selve ideen om uddannelse, organiseringen af den, og hvem dens aktører er, og forskere arbejder med at udvikle ny didaktisk tænkning, der kan imødekomme udfordringerne.

Og det haster. Allerede i 2009 blev der dokumenteret en kløft mellem vidensamfundets krav, EU’s uddannelsespolitiske prioriteringer og danske folkeskolers og gymnasiers økonomiske og pædagogiske praksis. (Se også Q&A, side 3)


Erfaringer fra USA De senere år har der herhjemme været iværksat adskillige gode tiltag mellem biblioteker og uddannelser for at skabe et gensidigt indblik i forståelsen og anvendelsen af informationskompetencer. Tiltagene er ofte udsprunget fra et bottom-up-perspektiv, og dialogen har været konstruktiv, men sporadisk.

Erfaringer fra USA understreger, at en forankring af digital dannelse og informationskompetence i fagene – og skabelse af en ny praksis – fordrer en meget stor grad af interessent- og brugerinvolvering på alle niveauer. Det er her, at indsatsen fremover koncentreres i form af en ny type samarbejde med udgangspunkt i DEFF, Dansk Industri, Styrelsen for Bibliotek og Medier, Gymnasieskolernes Rektorforening, Gymnasieskolernes Lærerforening og Bibliotekarforbundet. Afsæt til national strategi på gymnasieområdet Samarbejdet blev skudt i gang ved konferencen ”Digital dannelse og studieforberedelse” på KU-LIFE i København 23. maj i år. 70 deltagere fra en række organisationer, virksomheder og gymnasier deltog. Målet var dels at identificere en fælles dagsorden, dels at få input til det fremtidige strategiarbejde.

Dagen kortlagde, at der er et forskningsmæssigt afsæt. Derfor deltog professorerne Harry Haue (almendannelse i gymnasieskolen), Kirsten Drotner (unges mediekultur) og Helle Mathiasen (implementering af it i gymnasieskolen). Et mere udtømmende referat fra dagen, hvor også direktør Jens Thorhauge (Bibliotek og Medier) og Tom Togsverd (Dansk Industri) deltog, kan læses på projektets hjemmeside (se faktaboks). Det femte element En af hovedkonklusionerne var, som Kirsten Drotner pointerede, at det internationale samfund puster os i nakken, og det vil politisk set tvinge os til at tænke i nye redskaber, nye fagligheder og ny kreativitet. Det fordrer en meget bred netværksdannelse og et mere synligt top-down-perspektiv end hidtil.

I mange år har forskellige ildsjæle forsøgt sig, men resultatet er, at vi uddannelsesmæssigt stadig halter efter de lande, som vi normalt sammenligner os med. Derfor bliver det blandt andet interessant, når Helle Mathiasen i efteråret offentliggør sin følgeforskning af 12 it-projekter i gymnasieskolen. I den forbindelse opfatter hun i øvrigt begrebet it som fastlåst og tilbageskuende og mener, at der i stedet bør være fokus på digitale medier.

Alle aktører i gymnasieskolen er enige om, at kompetencer som at læse, skrive, regne og tale engelsk er helt uomgængelige. Digital dannelse, som sikrer fokus på adgang, anvendelse, deling, refleksion og kritisk anvendelse, er en femte væsentlig kompetence. Det er, som Harry Haue forklarede, ikke et opgør med den almen-

dannelse, der er fundamentet for gymnasieskolen, men en videreudvikling af samme.

Nu med tænketank Digital dannelse er altså ikke et opgør med fortiden. Tværtimod. Næste skridt kommer til efteråret, hvor det videre strategiarbejde tænkes sparket i gang via et bredt partnerskab i projektet ’Tænketank for Digital Dannelse i Gymnasieskolen 2020’, som står for det videre strategiarbejde.

Der er nok at tage fat på, og allerede nu tegner der sig nogle spor. En fælles forståelse af begrebet og operationalisering af digital dannelse er centrale. Det gælder også den ledelsesmæssige bevågenhed og en generel oprustning på gymnasierne, så integrationen af digitale medier kan omsættes til praksis. Samtidig er det på længere sigt afgørende at integrere digitale kompetencer i slutmål og faglige bekendtgørelser, som man har gjort det i grundskolen i Norge.

Det kræver et nyt fokus på elevernes kompetencer og på samspillet mellem elev-lærer-bibliotekar. I bredeste forstand. Her er fælles efteruddannelse af bibliotekarer/undervisere centralt, men også et helt nyt fokus på de videregående uddannelsers nuværende praksis centrale. Som Kirsten Drotner pointerede, er det væsentligt at gentænke undervisningen både på gymnasierne og universiteterne. Det involverer i høj grad gymnasie-, fag og forskningsbibliotekerne, som kan få en ny og central betydning for samspillet med læringsmiljøerne og muligvis en anden form for involvering end i dag. Udvalgt litteratur

Mie Buhl: ”2.0’erne - den sociale uddannelsespraksis”. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 4-2010. Kirsten Drotner og Thomas Illum Hansen: Digitale læringsressourcer i folkeskolen og de gymnasiale ungdomsuddannelser. DREAM. 2009. Karsten Gynter (red.): Didaktik 2.0: læremiddelkultur mellem tradition og innovation. Akademisk Forlag. 2010.

Claus Holm, Trine Schreiber, Pia Hvid Tønnesen og Annegret Friedrichsen: Informationskompetence i gymnasiet – et debatoplæg. DPU/Aarhus Universitet. 2010.

Lotte Nyboe: Digital Dannelse. Børn og unges mediebrug og -læring inden for og uden for institutionerne. Frydenlund. 2009.

Thomas Ryberg og Marianne Georgsen: ”Enabling Digital Literacy”. Nordic Journal of Digital Literacy, 22010. 21


Nyt fra foreningen ÅRSMØDE 15.-16. SEPTEMBER

16.00

Danmarks Forskningsbiblioteksforening afholder årsmøde 15. og 16. september 2011 på Comwell Middelfart.

16.30

Tumult i informationsland Torsdag 15. september 2011 10.30 11.00

Bustransport fra Middelfart Station til Comwell Middelfart

Formandsberetning: Tumult i informationsland, Michael Cotta-Schønberg

Fire cases • • • •

17.00 19.00

CBS Bibliotek - René Steffensen LIFE - Frede Mørch DTU Bibliotek - DTIC - Mogens Sandfær Statsbiblioteket – Lilian Madsen

Generalforsamling Middag

Formanden giver et overblik over årets begivenheder i ud- og indland, som påvirker den strategiske situation for forsknings-, fag- og uddannelsesbibliotekerne (FFU-bibliotekerne).

Fredag 16. september 2011

Udfordring til FFU-bibliotekerne

9.00

12.00 :

Frokost og indtjekning

Feedback fra 2 DF-netværk

13.00

Pernille Drost, Formand, Bibliotekarforbundet

9.15

13.10

13.20 13.30

Michel Steen Hansen, Direktør Danmarks Biblioteksforening

Debat Nationale strukturer og FFU-bibliotekerne

National Library and Library Network Structures in Finland. Cooperation as the driving force. Deputy Director Kristiina Hormia, Finlands Nationalbibliotek.

Kristiina Hormia vil berette om, hvordan finnerne håndterer nationale strukturer på biblioteksområdet, og hvad det er for en samfundsmæssig og kulturel kontekst, der gør det muligt. 14.15

Og DK? Direktør Jens Thorhauge, Bibliotek og Medier

Jens Thorhauge gør det tilsvarende for Danmarks vedkommende, måske med udskiftning af ”muligt” til ”svært”… 14.45

15.00

Diskussion

Pause & Kaffe

FFU-bibliotekernes ”nye økonomi”

Hele dette tema skal give et overblik over den faktiske udvikling, med sideblik til udlandet, og uden jammer og klage, men tryk på, hvordan vi gør det intelligent og strategisk.

15.30

22

Offentlige serviceinstitutioners håndtering af nedskæringer i strategisk perspektiv, Overlæge, kontorchef Arne Scheel-Thomsen, Sundhedsstyrelsen

Nedskæringer i FFU-biblioteker? Peter Flodin, Bibliotekschef, Metropol

9.30

FORFRA - aktuelt fra ILL-fronten

NEFUS - aktuelt fra forskerservicefronten

Impact and value of Academic Libraries

Dr. Judith Broady-Preston, Senior Lecturer, Chair of the Management Research Group and a member of the Senior Management Team at the Department of Information Studies, Aberystwyth University, UK.

Der er pres på FFU-bibliotekerne for at vise deres værdi for moderinstitutionerne. En britisk specialist på området redegør begreberne, hvordan man måler disse ting, vigtige projekterfaringer, og problemer. 10.30

11.00

Pause & Kaffe

Google Book Settlement – og andre ophavsretlige bomber under bibliotekerne. Professor Morten Rosenmeier og adjunkt Clement Petersen, Københavns Universitet

To specialister på ophavsretsområdet vil forklare, hvad GBS er, hvor sagen står pt., hvilken betydning den har for FFU-biblioteker og hvilke andre ophavsretslige udfordringer – f.eks. fra forlagene, som bibliotekerne står over for. 12.00 12.15

Formandens afslutning Michael Cotta-Schønberg Formand for Danmarks Forskningsbiblioteksforening

Tag din frokost med og busafgang til Middelfart Station

Programmet opdateres løbende på hjemmesiden www.dfdf.dk, hvor der også er mulighed for tilmelding.


TEMAMØDER I EFTERÅRET

TEMADAG 22. SEPTEMBER

I løbet af efteråret 2011 holder Danmarks Forskningsbiblioteksforening en række kurser i ophavsret for biblioteker.

Forum for Registrering og FABITA indbyder til temadag om funktionskoder, katalogiseringspraksis, RDA og de søgemæssige konsekvenser. Kom og lyt til de faglige overvejelser og deltag i debatten om, hvordan vi kan/skal håndtere de praktiske udfordringer på vore biblioteker. Endeligt program for temadagen på Middelfart Bibliotek er nu fastlagt. Og der er stadig ledige pladser.

Ophavsret for biblioteker

Bibliotekerne har ophavsretten tæt inde på livet. Og den får større og større betydning, jo mere digital verden bliver. Før i tiden var den primære biblioteksopgave at låne bøger ud. Det var der ikke ret meget ophavsret i. Men i den digitale tidsalder skal bibliotekerne meget mere. Og det skaber ophavsretlige problemer, fordi:

Må man kopiere materiale med henblik på udlån, og sende låneren en digital fil? Må man stille kopimaskiner og scanningsudstyr til rådighed for lånerne?

Må man bruge fotografier på en bibliotekshjemmeside eller en storskærm ved udlånet? Og hvad med musik og film?

Må bibliotekerne arkivere indhold fra internettet med henblik på udlån?

Må biblioteker fremstille kopier af f.eks. gamle, henholdsvis udsolgte eller skrøbelige bøger, og udlåne kopien i stedet for den rigtige bog?

Et bibliotek får taget pressefotos i forbindelse med et arrangement. Hvilke rettigheder har biblioteket til dem? Hvor længe må det bruge billederne? Og må det låne dem ud til andre biblioteker?

Må bibliotekerne tage en printkopi af en digital tekst og give/udlåne den til lånere, som ikke er omfattet at en given fjernadgangslicens, og som ikke kan komme fysisk til stede i biblioteket

Må man lægge billeder, man har fået fra en billeddatabase, på Youtube og facebook?

De spørgsmål er kun toppen af isbjerget.

Få svaret på dem, og flere til, på kurset ”Ophavsret for biblioteker”. Det udbydes i samarbejde mellem ACs Udvalg til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA) og Danmarks Forskningsbiblioteksforening i efteråret 2011.

Kursuslærere er formand for UBVA, professor ph.d. Morten Rosenmeier, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet og adjunkt ph.d. Clement Salung Petersen, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Kurserne afholdes i Odense, Aarhus og København. Læs mere løbende på dfdf.dk om tilmelding, kursussteder og tidspunkter.

Citat slut!

9.30

10.00 11.00 11.15 11.45 12.15

Ankomst og kaffe Hanne Sonne Henriksen, KB/KUBIS

2 år med funktionskoder i Danmark - status, erfaringer, udeståender. Hanne Hørl Hansen, DBC Pause

Problemer med implementering af regler – erfaringer fra SB. Dorete Bøving Larsen, Statsbiblioteket

Hvad så med grænsefladen? - tiltag i bibliotek.dk og netpunkt.dk. Kirsten Larsen, DBC

Hvad sker der på dit bibliotek? – Status og input fra mødedeltagerne

12.30

Frokost

14.15

Pause & Kaffe

13.30

14.30 15.00

Status på RDA og forholdet til MARC21 Anders Cato, Biomedicinska Biblioteket, Göteborgs Universitet Udenlandske genbrugsposter - fra RDA til danMARC2 Bodil Dalgaard-Møller, DBC Afslutning og sammenfatning Erik Thorlund Jepsen, Styrelsen for bibliotek og medier

Ordstyrere er Nikolaj Kjær Jensen, CBS Bibliotek og Jakob Bøgh Christoffersen, Syddansk Universitetsbibliotek.

Tid: Torsdag den 22. september 2011, kl. 9.30-15.30 - Sted: Middelfart Bibliotek – Middelfartsalen, Havnevej 6, 5500 Middelfart

Pris: 700 kr. for medlemmer af Danmarks Forskningsbiblioteksforening og 850 kr. for ikke-medlemmer. Tilmelding: Senest den 9. september 2011 på www.dfdf.dk eller df@statsbiblioteket.dk

Din tilmelding er bindende og skal indeholde navn, tjenestested, tjenestestedets EAN-nummer, adresse samt personlig e-mail.

23


DF sekretariatet Statsbiblioteket Tangen 2 8200 Århus N

Fra baglinjen

Man brænder da bøger?

K

assation er kommet for at blive. Universitetsledelserne må dog samtidig forstå, at der er en sammenhæng mellem det forskningsniveau, man ønsker at opretholde, og antallet af titler i bibliotekerne. Hurtig adgang – i særdeles til ikke-digitalt materiale for humanister – er fortsat helt centralt. Af Martin Dyrbye md@iva.dk

Kassation har altid været et ømtåleligt emne blandt bogelskere og biblioteksfolk. Ordet ”bogbrænding” ligger på folks læber, når det uundgåelige indtræffer. Imidlertid er biblioteker almindeligvis ikke museer eller arkiver. Den begavede bibliotekar kasserer ikke hovedløst, men overvejer hvor titlen kan gøre størst nytte, og om værket – om man vil det eller ej – kan sikkerhedskopieres enten lokalt, nationalt eller endog f.eks. ”cloud”-baseret.

Kassation er det omvendte bogvalg. Der er tale om et nødvendigt fravalg, og materialets beskaffenhed, dets nødvendighed og brug er centrale parametre. Professionelle biblioteksfolk evner at se længere, end øjet blot rækker. Det er tilsyneladende ikke tilfældet blandt fakulteternes ledelser på universiteterne, f.eks. humaniora på Københavns Universitet, hvor en åbenbart hovedkulds kassation forårsagede en mindre storm blandt dybt engagerede universitetslærere og studerende.

De følelsesladede ytringer blandt humanisterne er forståelige. Hvor har vi dog ikke begrædt, når naturens luner eller pludselige ulykker har ødelagt biblioteker – og bøger/kilder/dokumenter – for stedse. Med den løbende kassation forholder det sig anderledes, hvis den gribes fornuftigt og

professionelt an med inddragelse af al tilgængelig viden om emnet.

Dette in memento. Kassation er kommet for at blive, men samtidig må universiteternes ledelser forstå, at der faktisk er en sammenhæng mellem det forskningsniveau man ønsker at opretholde, og antallet af titler på f.eks. institut- og fakultetsbibliotekerne. Hurtig adgang – for humanisterne i særdeles til ikke-digitalt materiale – er fortsat alfa omega for doktoranden eller den ph.d.-studerende in spe, som har behov for et endog meget stort antal titler inden for bogreolernes rækkevidde. Alt er ikke digitaliseret eller unyttigt alene ud fra publikationens alder at dømme, og hvis bogen eller det digitale dokument er borte, ja så er meningen med humaniora det også. Biblioteket er fortsat humanistens laboratorium – og er lige så vigtigt, som f.eks. kemikerens adgang til kolben og det klassiske periodiske system.

Digitaliseringen er også kommet for at blive – og som en tilføjelse: Lad dog altid om muligt og efter behov et kasseret eksemplar gennemgå en digitalisering – og føj da til: Kasserede titler kan med fordel doneres til Bibliotheca Alexandrina, der i en række tilfælde i deres utrættelige kamp for opbygningen af deres universalbibliotek for en demokratihungrende region er os dybt taknemmelige, hver gang vi i vor del af verden med omtanke betænker dem.

Lad denne udgangsbøn samtidig være en anledning til oprettelsen af en national kassations- og digitaliseringsenhed – Dansk Kassation/Nationaldigitaliseringen – som er uafhængig af særinteresser.

Martin Dyrbye er lektor på Det Informationsvidenskabelige Akademi

REVY nr. 5 - 34. årg. - SEPT-OKT - 2011  

Tidsskrift for Danmarks Forskningsbiblioteksforening

Advertisement