Issuu on Google+

REVY

TIDSSKRIFT FOR DANMARKS FORSKNINGSBIBLIOTEKSFORENING Nr. 1 • JAN-FEB 2010

NYT MINITEMA

NAVN . LAYOUT REDAKTION

Professionshøjskolerne Den ny spiller på banen side 3 & side 8-11

DANSKE REKLAMEFILM PÅ NETTET

Statsbiblioteket har digitaliseret samlingen side 17-19

DIGITALE TEKSTER OM 100 ÅR

Langtidsbevaring sikrer intakt kulturarv side 20-21

Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek fotoreportage side 14-15

Biblioteksledermødet mislykkes bagsideleder side 24


REVY

Bidragsydere i dette nummer

Udgives af Danmarks Forskningsbiblioteksforening Redaktion René Steffensen, ansvarshavende redaktør Biblioteksdirektør, CBS Bibliotek, rs.lib@cbs.dk Thomas Kaarsted Formidlings- og Kommunikationschef, Syddansk Universitetsbibliotek, thk@bib.sdu.dk Christian Lauersen Trainee, Københavns Kommunes Biblioteker, af75@kff.kk.dk Mai Aggerbeck Bibliotekar, VIA Bibliotekerne, ma@cvuvita.dk

Jens Dam, bibliotekar D.B. Siden 2001 bibliotekar og nu også e-læringskoordinator på Syddansk Universitetsbibliotek. Medlem af følgegruppen for Jura og e-læring under UBVA og sidder i hovedbestyrelsen for bibliotekarforbundet (BF)

Svend Larsen, cand. mag. i historie og filosofi. Direktør for Statsbiblioteket siden 2004, næstformand i Forskningsbibliotekernes Chefkollegium (FC), medlem af styregruppen for DEFF samt andre råd og udvalg

Årsabonnement 2010 6 numre for kr. 500 inkl. porto. Gratis for medl. Adresseændring Meddelelser om adresseændringer og ekspedition af REVY bedes rettet via mail til df@statsbiblioteket.dk Afleveringsfrister Nr. 2 marts 2010 - deadline 1. februar Nr. 3 maj 2010 - deadline 1. april Nr. 4 juli 2010 - og deadline 1. juni Nr. 5 september 2010 - deadline 1. august Nr. 6 november 2010 - deadline 1. oktober Aftal altid din artikel på forhånd med redaktøren. Forvent at du skal overholde den aftalte artikelstørrelse, afleveringsfristen, at du skal levere illustrationer og at din artikel altid redigeres. Aftalte manuskripter sendes via mail til revyredaktion@cbs.dk

Maria Hvid Stenalt, cand.it. Akademisk medarbejder ved Statsbiblioteket siden 2009. Desuden arbejdet som e-læringskoordinator på Aarhus Universitet fra 2006 – 2009. Nu mediefagreferent og har skrevet flere artikler om forskere og studerendes brug af digitale medier

Annoncepriser 1/1 side: 4.200 kr. plus moms 1/2 side: 2.500 kr. plus moms 3 helsides annoncer i en årgang: 10.000 kr. plus moms. Der er normalt 2 sider annoncer pr. nummer og alle er tegnet i 2010. Kontakt redaktøren ang. indstik eller særlige ønsker. Grafisk design og tryk Henrik Dybdahl www.thedybdahl.com • hd@thedybdahl.com Oplag: 1.000 ISSN 0106-0503 ISSN (online) 1901-1903 Læs også REVY som open access tidsskrift www. dfrevy.dk Forsidefoto: Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek (KUBIS Samf) Gothersgade 140, 1123 København K. Fotograf: Søren Brissing, Det Kongelige Bibliotek

Mogens Vestergaard, Bibliotekar 1980. Bibliotekschef Roskilde fra 2002. Ansat ved Odense Centralbibliotek 1983-97 og Ledende bibliotekar i Otterup 1997-2002. Formand for Bibliotekschefforeningen fra 2009.

Tove Schmidt, bibliotekar D.B. Biblioteksleder ved UC Syddanmark fra januar 2010. Biblioteksleder UC Vest Biblioteket siden 2001-2009. Medlem af Biblioteksrådet siden 2004 som LSF-repræsentant. Kontaktperson for Professionshøjskolernes Biblioteksledernetværk.

Birgit Nordsmark Henriksen, cand.mag. i historie og datalogi. Kom efter 10 år som system konsulent i telekommunikationsindustrien til KB i 1996. Var fra 1997 -2005 leder af bibliotekets digitaliserings- og webafdelingen og siden 2006 leder af en forsknings- og udviklingsenhed med fokus på digital bevaring i KB’s nationalbiblioteksområde


Q&A: Peter Flodin Peter Flodin er nytiltrådt bibliotekschef for professionshøjskolen Metropol i København. Her leder han 8 biblioteksenheder, som er fusioneret ud af CVU Øresund, Nationalt Center for Erhvervspædagogik, Den Sociale Højskole, Frederiksberg Seminarium og Suhr’s Seminarium. Metropol tilbyder 15 korte og mellemlange uddannelser samt videreuddannelse og har i dag ca. 10.000 studerende og næsten 1.000 medarbejdere. Omsætningen er på 617 mio. kr. Peter Flodin er 46 år, uddannet bibliotekar og har for nylig afsluttet sin executive MBA fra AVT Business School.

I mit forrige job havde jeg mange rejsedage om året, og i dette job har jeg mulighed for at kombinere min biblioteksfaglighed og min familie. Men den primære årsag er, at det er et stort bibliotek med mange enheder og en hel masse veluddannede medarbejdere. Jeg var tiltrukket af, at jeg nu får lov til at arbejde med den teori og praksis, jeg har lært som MBA.

? “

Metropol, hvad er det egentlig?

Metropol er en uddannelsesinstitution, som uddanner studerende til det fremtidige velfærdssamfund. Vi uddanner jordemødrer, sygeplejersker, lærere, ergoterapeuter, radiografer, socialrådgivere, ernæringsspecialister og en hel masse andre. Metropol er altså først og fremmest én stor fusion, hvor vi nu skal have en masse praktiske ting til at virke. Og samtidig tage hensyn til de forskellige organisationskulturer – uden at målet for fusionen går tabt.

? “

Hvordan beskriver man bedst Metropol Bibliotekerne?

? “

Der er langt mellem dine biblioteker. Hvordan binder du organisationen sammen?

Inden jeg startede på Metropol havde de 8 biblioteker organiseret sig i deres eget G8. Men nu planlægger jeg en ny organisation, med 3 afdelingsledere og som lægger sig op ad Metropols 3 hovedområder: Sundhed/Pleje/Rehabilitering, Læring/Ledelse/Socialt arbejde og Teknologi/Ernæring/Sundhed. Det et stort arbejde at binde organisationen sammen, men jeg tror på at det kan lykkes, og jeg er konstant på cyklen og rundt på Metropol.

? “

Du har 8 biblioteker og 4 bibliotekssystemer. Hvad gør du?

Vi vælger ét fælles bibliotekssystem. Naturligvis. Og et som giver sammenhæng med de andre professionshøjskoler. Vi har meget at arbejde sammen om, og mine kollegaer er logiske at lave udvikling med fremover.

INTERVIEW & FOTO: REVY

? “

SWETS A/S og NYCOMED. Du har været ansat i det private erhvervsliv i mere end 10 år. Hvad fik dig til at søge job ved en fusioneret professionshøjskole?

Bibliotekerne i Metropol har historisk været tæt tilknyttet uddannelserne og har generelt haft et godt ry. Men de er nu organiseret i relation til koncernadministrationen og under ledelse af mig. Jeg har 26 ansatte fordelt på 8 steder i København. Budgettet er 16 mio. kr. og samlingerne består hovedsagligt af trykte bøger og tidsskrifter. Men især på det sundhedsvidenskabelige område har vi adgang til mange e-ressourcer. Det planlægger jeg nu at satse kraftigt på og dermed udbygge adgangen for alle.

? “

Hvad er din primære opgave i virksomheden?

Som bibliotekschef er min rolle her og nu at udnytte synergien af en fusion. Det er en stor opgave. Men centralt og på lidt længere sigt er det selvfølgelig at videreudvikle vores portefølje. Det er også at få et samlet bibliotek markedsført og gjort tilgængelig på tværs af hele Metropol. Ingen skal være i tvivl om, at vi leverer værdi.

Bibliotekschef Peter Flodin, nytiltrådt på Metropol

3


Is there anybody out there? Universitetsbiblioteker verden over bruger i stort omfang webtutorials i deres formidling og undervisning. Men hvad er effekten og nytteværdien? Og er der samlet op for nylig? Nogle nyere artikler prøver at feje tendenserne op.

U

Af Jens Dam, Syddansk Universitetsbibliotek jensdam@bib.sdu.dk og Thomas Kaarsted, Syddansk Universitetsbibliotek thk@bib.sdu.dk

niversitetsbiblioteker verden over har de seneste cirka 10 år brugt webtutorials. Og det er de – bedømt ud fra antallet – rigtig glade for. Mange udgivere supplerer desuden deres elektroniske materialer med tutorials, præcis som andre producenter i det globale 24/7-miljø i stor stil gør, og Googler man begrebet får man hele 74 mio. hits, selv om næppe alle henviser til et hjælpeværktøj.

Man ser i biblioteksverdenen groft sagt to typer tutorials. De lange, som ofte er deciderede undervisningsforløb og tit kombineres med mere traditionelle tiltag, og de korte (lavet med camtasia, som film, podcasts mm.) som typisk er ret lavpraktiske produktioner om specifikke emner eller databaser samt introduktioner til biblioteker mm.

Men virker de? Giver tutorials (bedre) læring samt (mere) tilfredse og flere brugere? Det er nogle af de spørgsmål, vi stillede os selv i forbindelse med udarbejdelsen af en e-læringsstrategi på Syddansk Universitetsbibliotek. Man kunne en helt almindelig regnfuld onsdag lidt The Wall-agtigt spørge: Is there anybody out there?

24/7 vs. In Class Baggrunden for den store udbredelse er formodentlig en række større undersøgelser fra begyndelsen af 2000-årene, som i bibliotekssammenhæng beskrev fænomenet.

Her var den grundlæggende konklusion, at de studerendes informationskompetence ikke blev forringet, hvis man gik bort fra traditionel holdundervisning. Omvendt var der ikke noget klart svar på, om tutorials var mere effektive end traditionel klasseundervisning (Silver og Nickel 2007).

Det væsentlige var dog, at brugerne responderede positivt. Tutorials giver 24/7-tilgængelighed, de er uafhængige af tid og rum, og muligvis derfor er også underviserne overordnet glade for dem, ligesom man bedre kan samle op på individuelle behov. Tutorials viste sig desuden gode til store hold, og de studerende, der brugte dem, var mere tilbøjelige til at samarbejde med deres medstuderende. Samlet blev indlæringen dog kun forstærket, hvis man kombinerede med traditionelle In Class-tiltag (Bracke og Dickstein 2002, Joint 2003, Wright 2008).

4

Stiafhængighed? Undersøgelserne omhandlede lange tutorials eller deciderede elæringsforløb og ofte kombineret med In Class-tiltag. De korte Stand Alone-tutorials synes ikke inkluderet, og det billede går igen i de nyeste undersøgelser (primært casestudier), som er brugt i denne oversigtsartikel. Men der er nogle interessante nuancer.

For noget tyder på at euforien er ved at lægge sig. Eksempelvis udtrykker underviserne sidst i 2000-årene bekymring for den samlede effektivitet af e-læringsmiljøer, hvis de ikke suppleres med andre mere traditionelle tiltag. Og samtidig er efterspørgslen nogle steder så stor, at bibliotekerne kæmper med at levere optimale software-løsninger (Wright 2008).

Og selv om de studerende efterspørger tutotials, så oplever mange samtidig tekniske problemer, ligesom svage studerende klarer sig dårligere. Endvidere kræver tutorials megen opdatering – teknisk, indholdsmæssigt, pædagogisk, layoutmæssigt – hvorfor det kan være vanskeligt at måle, om resultatet står mål med de brugte ressourcer (Silver og Nickel 2007, Wright 2008, Schimming 2008).

De nyeste casestudier indikerer endvidere, at In Class isoleret set (stadig) er mere effektivt end webbaserede tutorials, ligesom man (stadig) ikke i bredere forstand har undersøgt resultatet af disse e-læringsprocesser (Wright 2008).

En del tyder altså på, at bibliotekerne er ramt af en vis stiafhængighed.

Vi elsker generaliseringer En stor del af den evidens, der kunne støves op omkring effektiviteten af tutorials, stammer fra sundhedsvidenskaberne. Nogen egentlig forklaring på dette fænomen har vi ikke kunnet finde, og samtidig er det uklart, hvor stor ressourceforbruget er i forhold til den mængde genererede læring.

Samtidig benytter universiteterne forskellige pædagogiske modeller, ligesom der er stor forskel fra faktultet til faktultet, fra fag til fag. Og på den store bane er der store kulturforskelle fra land til land mht. undervisningsformer og indhold.

Man skal således være varsom med at generalisere, og samlet er konklusionerne klart åbne for fortolkninger. Samtidig har nærværende oversigt indtil nu kun omhandlet de lange tutorials. Men hvad med alle de korte?

Kids think in two minute videos... En gennemgang af udvalgte hjemmesider viser, at toneangivende biblioteker som på f.eks. Harvard, Berkeley og Yale har publiceret et meget stort antal korte tutorials, ligesom eksempelvis University of Queensland Library har en stor e-læringsskole på deres hjemmeside. På disse biblioteker – samt på flere af de danske – følges brugen formentlig op med andre tiltag. Men hvor meget og hvordan er uklart.


FOTO: REVY

Samtidig er førnævnte biblioteker modige og lader brugerne rate produktet. Det falder imidlertid ikke altid lige heldigt ud. Eksempelvis scorer ingen af Berkeleys tutorials bedre end 2 ud af 5, og bedre bliver det ikke, når man ser på antal downloads af de videoer, som bl.a. bruges til mere almene biblioteksintroduktioner.

Langt størstedelen af de 532 tutorials, som er placeret på YouTube, bliver benyttet meget lidt (150 hits eller mindre), og det samme gælder formentlig de over 10.000 introfilm og tutorials man via Google Video finder om universitetsbiblioteker verden over.

Man kan spørge, om det mon er de biblioteksansatte selv, der nyder egne produktioner og omgivelser? Og om der er gået lidt selvsving i mantraet, ‘kids think in 2 minute videos’, som John Palfrey fra Harvard Law Library har formuleret det. Endvidere er der ikke nogen opsamling på, hvordan tutorials bruges som understøtning af diverse vejledningssituationer, samt som kommunikation via mails, chat, blogs, Twitter, Facebook etc., hvor afsender/modtager-situationen er en anden.

Herhjemme Sammenfattende findes der tilsyneladende stadig ikke noget klart svar på, om webtutorials er mere effektive end traditionel klasseundervisning. Men der er dog masser af evidens for, at de to typer tiltag sammen giver øget og bedre læring.

Det er i den sammenhæng, vi herhjemme skal de se mange lange tutorials og deciderede e-læringsprogrammer (Swin/Flow, UBtesten, Stopplagiat, Binko mm), som kan – og nogle steder bliver – suppleret med mere traditionelle tiltag.

Men det er de lange tutorials, hvoraf nogle blevet til ud fra et teoretisk/empirisk grundlag, og hvor der har været afholdt konferencer som erfaringsgrundlag, vi kender effektiviteten af. De korte ved vi dybest set ikke meget om, udover den statistik de enkelte biblioteker ligger inde med. Hvilke succeskriterier er der? Hvor mange bruger dem? Hvor effektive er de etc. etc. Det sidste gælder også de af DEFF-finansierede tutorials, hvor det er op til de enkelte biblioteker, hvordan (eller om) de bruges i undervisningssammenhæng. Alt i alt er der mange gråzoner. Dette set i sammenhæng med den globale produktion burde være et studie værd.

Informationskompetence og e-læring – mulige spor En helt ny undersøgelse viser, at engelske universitetsstuderende ikke i særlig høj grad bruger ’emerging technology’ i deres research og studier, fordi de ikke introduceres til dem. Men at dem, som gør, finder det værdifuldt (British Library/JISC, 2009).

Her synes der at være et spor at forfølge. I den sammenhæng er det også interessant, at gymnasiesektoren er kommet med i DEFF. De studerendes informationskompetence er (også) i gymnasieskolen et lidt forkætret begreb, hvor tilbuddene til studerende er meget forskellige. Man kan selvfølgelig argumentere for, at det giver ansvar for egen læring. Men afslutningsvis påpeger enkelte af undersøgelserne, at der mangler dokumentation omkring, hvor meget fejlslået læring der i virkeligheden kan føres tilbage til manglende informationskompetence.

Samlet er der herhjemme en unik mulighed for at få undersøgt, beskrevet og udarbejdet et helhedsorienteret tiltag for e-læring og informationskompetence, om det er på de videregående uddannelser eller på gymnasierne.

Tutorials giver 24/7-tilgængelighed og de er uafhængige af tid og rum

Spor er der nok af. For 10 år siden havde under halvdelen af amerikanske førsteårsstuderende på universiteterne tillid til egne evner mht. at finde og bedømme materialer til studiebrug. (NCPI 2001). Et hyperkomplekst årti senere kunne det være interessant at undersøge, hvad tallet mon nu er. Litteratur Paul J. Bracke og Ruth Dickstein. ‘Web tutorials and scalable instruction’. Reference Services Review, 4-2002, side 330-337.

Nicolas Joint. ‘Information literacy evaluation: moving towards virtual learning enviroments´. The Electronic Library, 2003-4, side 322-334.

British Library/JISC. Researchers of Tomorrow. Interim Research Report 1, Summary, October 2009.

Laura M. Schimming. ‘Measuring medical student preference: a comparison of classroom versus online instruction for teaching PubMed’. J Med Libr Assoc 96(3), July 2008, side 217-222.

National Center for Postsecondary Improvement (NCPI). ‘A Report to Stakeholders on the Condition and Effectiveness of Postsecondary Education’, Change 33, 3-2001, side 29. Susan L. Silver og Lisa T. Nickel. ’Are online tutorials effective? A comparison of online and classroom library instruction methods’. Research Strategies 20 (2007), side 389-396.

J. Michael Wright. ‘Web-Based Versus In-Class: An Exploraion of How Instructional Methods Influence Postsecondary Students’ Enviromental Literacy’. The Journal of Enviromental Education, Winter 2008, Vol. 39, No. 2, side 33-45.

5


/FX 1SJNP $FOUSBM 4FSWJDF 5IF5IF /FX 1SJNP $FOUSBM 4FSWJDF 5IF /FX 1SJNP $FOUSBM 4FSWJDF 5IF /FX 1SJNP $FOUSBM 4FSWJDF 5IF /FX 1SJNP $FOUSBM 4FSWJDF

0QUJNJ[FE BDDFTT F3FTPVSDF 0QUJNJ[FE BDDFTT UP UP F3FTPVSDF 0QUJNJ[FE BDDFTT UP F3FTPVSDF 0WFS  MFBEJOH BDBEFNJD BOEUP SFTFBSDI JOTUJUVUJPOT 0QUJNJ[FE BDDFTT F3FTPVSDF 0WFS  MFBEJOH BDBEFNJD BOE SFTFBSDI JOTUJUVUJPOT JO JO  DPVOUSJFT UIFBDBEFNJD QPXFS PGBOE 1SJNP BOE EFMJWFSZ 0QUJNJ[FE BDDFTT UPEJTDPWFSZ F3FTPVSDF 0WFS  FOKPZ MFBEJOH SFTFBSDI JOTUJUVUJPOT JO  DPVOUSJFT FOKPZ UIF QPXFS PG 1SJNP EJTDPWFSZ BOE EFMJWFSZ

0WFS  MFBEJOH SFTFBSDI JOTUJUVUJPOT JO  DPVOUSJFT FOKPZ BDBEFNJD UIF QPXFSBOE PG 1SJNP EJTDPWFSZ BOE EFMJWFSZ /PX 1SJNP DBO TJNVMUBOFPVTMZ TFBSDI B DFOUSBMJ[FE JOEFY BOE /PXDPVOUSJFT 1SJNP TJNVMUBOFPVTMZ DFOUSBMJ[FE JOEFY BOE 0WFS DBO  MFBEJOH BDBEFNJD BOE BSFTFBSDI JOTUJUVUJPOT JO  FOKPZ UIF QPXFS PGTFBSDI 1SJNP EJTDPWFSZ BOE EFMJWFSZ EJTQMBZJOH B TJOHMF SFMFWBODFSBOLFE SFTVMU MJTU /PXDPMMFDUJPOT 1SJNP EJTQMBZJOH DBO TJNVMUBOFPVTMZ TFBSDI B DFOUSBMJ[FE JOEFY MPDBMMPDBM DPMMFDUJPOT B TJOHMF SFTVMU MJTUBOE DPVOUSJFT FOKPZ UIF QPXFS PG SFMFWBODFSBOLFE 1SJNP EJTDPWFSZ BOE EFMJWFSZ /PX DBO TJNVMUBOFPVTMZ TFBSDISFMFWBODFSBOLFE B DFOUSBMJ[FE JOEFY BOEMJTU MPDBM1SJNP DPMMFDUJPOT EJTQMBZJOH B TJOHMF SFTVMU #SPBEFO ZPVS 1SJNP FYQFSJFODF XJUI 1SJNP $FOUSBM #SPBEFO ZPVS 1SJNP FYQFSJFODF XJUI 1SJNP $FOUSBMSFTVMU 1SJNP DBO TJNVMUBOFPVTMZ B DFOUSBMJ[FE JOEFYMJTU BOE MPDBM/PX DPMMFDUJPOT EJTQMBZJOH B TJOHMFTFBSDI SFMFWBODFSBOLFE UIF &Y -JCSJT DFOUSBMJ[FE JOEFY PG TDIPMBSMZ FDPOUFOU #SPBEFO ZPVS 1SJNPJOEFY FYQFSJFODF XJUI FDPOUFOU 1SJNP $FOUSBM UIF &Y -JCSJT DFOUSBMJ[FE PG TDIPMBSMZ MPDBM DPMMFDUJPOT EJTQMBZJOH B TJOHMF SFMFWBODFSBOLFE SFTVMU MJTU #SPBEFO ZPVS 1SJNP FYQFSJFODF XJUI 1SJNP $FOUSBM UIF &Y -JCSJT DFOUSBMJ[FE JOEFY PG TDIPMBSMZ FDPOUFOU รž .BOBHFE CZ-JCSJT &Y -JCSJT GPS 1SJNP UIF 1SJNP DPNNVOJUZ .BOBHFE CZ &Y GPS UIF 1SJNP FYQFSJFODF XJUIDPNNVOJUZ 1SJNP $FOUSBM UIFรž#SPBEFO &Y -JCSJT ZPVS DFOUSBMJ[FE JOEFY PG TDIPMBSMZ FDPOUFOU รž 5JHIUMZ JOUFHSBUFE XJUI MPDBM 1SJNP JOTUBMMBUJPOT CZ &Y -JCSJT GPS1SJNP 1SJNP DPNNVOJUZ รž 5JHIUMZ JOUFHSBUFE XJUI MPDBM JOTUBMMBUJPOT UIF &Y.BOBHFE -JCSJT DFOUSBMJ[FE JOEFY PGUIF TDIPMBSMZ FDPOUFOU รž .BOBHFE CZ &Y -JCSJTXJUI GPS UIF รž 5JHIUMZ JOUFHSBUFE MPDBM1SJNP 1SJNPDPNNVOJUZ JOTUBMMBUJPOT :PVS MJCSBSZ DPOUSPMT IPX TFSWJDFT BSF CSBOEFE BOE PGGFSFE :PVS MJCSBSZรž DPOUSPMT IPX CZ TFSWJDFT BSF CSBOEFE BOE PGGFSFE UP UP รž .BOBHFE &Y XJUI -JCSJT GPS UIF 1SJNP DPNNVOJUZ 5JHIUMZ JOUFHSBUFE MPDBM 1SJNP JOTUBMMBUJPOT VTFST XIJMF CFOFรงUJOH GSPN UIF QPXFS PG B DPMMFDUJWF TIBSFE MJCSBSZ DPOUSPMT IPX TFSWJDFT BSF BOETIBSFE PGGFSFE UP VTFST:PVS XIJMF CFOFรงUJOH GSPN UIF QPXFS PG BCSBOEFE DPMMFDUJWF รž 5JHIUMZ JOUFHSBUFE XJUI MPDBM 1SJNP JOTUBMMBUJPOT 1SJNP $FOUSBM SFQPTJUPSZ :PVS MJCSBSZ DPOUSPMT IPX TFSWJDFT CSBOEFE BOE PGGFSFE UP VTFST XIJMF CFOFรงUJOH GSPN UIFBSF QPXFS PG B DPMMFDUJWF TIBSFE 1SJNP $FOUSBM SFQPTJUPSZ :PVSXIJMF MJCSBSZ DPOUSPMT IPX$FOUSBM TFSWJDFT BSFPGCSBOEFE BOE PGGFSFE VTFST CFOFรงUJOH GSPN UIF QPXFS B DPMMFDUJWF TIBSFE UP 1SJNP SFQPTJUPSZ VTFST XIJMF CFOFรงUJOH GSPN UIF QPXFS PG B DPMMFDUJWF TIBSFE 1SJNP $FOUSBM SFQPTJUPSZ 1SJNP $FOUSBM SFQPTJUPSZ

รž -BVUSVQCKFSH  รž %, #BMMFSVQ 5FM

  รž XXXGVKJUTVEL 'VKJUTV'VKJUTV รž -BVUSVQCKFSH  รž %, #BMMFSVQ รž 5FM รž    รž XXXGVKJUTVEL XXXFYMJCSJTHSPVQDPN 'VKJUTV รž -BVUSVQCKFSH  XXXFYMJCSJTHSPVQDPN รž %, #BMMFSVQ รž 5FM    รž XXXGVKJUTVEL XXXFYMJCSJTHSPVQDPN 'VKJUTV รž -BVUSVQCKFSH  รž %, #BMMFSVQ รž 5FM    รž XXXGVKJUTVEL XXXFYMJCSJTHSPVQDPN 'VKJUTV รž -BVUSVQCKFSH  รž %, #BMMFSVQ รž 5FM    รž XXXGVKJUTVEL XXXFYMJCSJTHSPVQDPN


Lean som motor for bibliotekseffektivisering

På Statsbiblioteket skal Lean sikre de ressourcer, der gør det muligt at udvikle. Målet er, at Statsbiblioteket skal videreføre og udbygge aktiviteterne som leverandør af indhold og infrastruktur – lokalt, nationalt og internationalt. Lean – samt kompetenceudvikling og innovation – er midlerne til det. Det er det korte svar på, hvorfor Statsbiblioteket for tiden er meget optaget af Lean.

L

Af Svend Larsen, Statsbiblioteket sl@statsbiblioteket.dk

ean går ud på at forenkle og effektivisere produktion af varer og serviceydelser. Der findes en hel teoridannelse med metoder, der skal ”slanke” produktionen. I Statsbiblioteket har vi en pragmatisk tilgang til managementteorier: vi tager det, vi lige nu kan bruge, og lader resten ligge. Det gælder også for tilgangen til Lean.

Et af de centrale Lean-begreber er spild. Der opereres med 7 former for spild, og vi har ikke arbejdet systematisk med dem alle. Spild i form af overforædling af serviceydelser er der til gengæld arbejdet meget med. Eksempler er reduktion af lokal kontrol af andres katalogiseringer og afskaffelse af emneklassifikation. I Statsbiblioteket har der også været fokus på spild i relation til ’lager’ og ’transport’, altså i procesforløb samt til og fra lager. Ved at satse på materialer i digital form er der opnået en meget kraftig reduktion af tidsforbruget til processer, som ikke er værdiskabende. Eksempler på dette er modtagelse og kontrol af enkelhæfter af tidsskrifter og af monografier plus transport til lager.

Samtidig flyttes en del af arbejdet med tilgængeliggørelse over på brugeren. Brugeren printer nu selv ud i stedet for at medarbejderne skal finde tidsskrifter på lageret og evt. levere fotokopier – og brugerne er oven i købet meget tilfredse med det. Det er et kendt fænomen i mange forskningsbiblioteker. Hvad der er specielt ved Statsbiblioteket i den sammenhæng er mængden og satsningen på back-files og på e-bøger, som er udtryk for en konsekvent ”afskrivning” af papiret, hvor det er muligt.

Men også hvad angår det trykte materiale, er der arbejdet med at reducere spild. Eksempelvis er funktionen som depotbibliotek effektiviseret ved, at sorteringen nu foregår i det bibliotek, som udskiller materialet. I mange år sendte bibliotekerne store mængder bøger til depotbiblioteket, som så skulle afgøre, hvad man ville indlemme. Statsbiblioteket har nu udviklet en særlig katalogfacilitet, som ved udskillelse af en bog i et bibliotek giver besked om, hvorvidt Statsbiblioteket ønsker bogen eller ej. Mængden, der transporteres og sorteres, er dermed reduceret meget kraftigt. Et andet eksempel er ”E-kopi”, hvor et it-baseret workflow sikrer enkel håndtering og genbrug af bestillinger på artikler fra trykte tidsskrifter.

En reel transformation På Statsbiblioteket har vi de sidste 10 år arbejdet med effektiviseringer. Perioden er kendetegnet ved øget benyttelse, faldende årsværkforbrug (men næsten uændret lønsumforbrug), omprioritering samt ændret personalesammensætning. Ændringerne er gennemført gradvist, men med et klart sigte, og der er tale om en dybtgående transformationsproces.

TION INSPIRA Lean har været et meget centralt element i denne proces, dog uden ordet nødvendigvis er blevet brugt. Der er i betragteligt omfang overført personaleressourcer fra drift til udvikling og fra papir til digital. Som eksempel kan nævnes at antallet af it-medarbejdere vokset fra 10 til 40 på knapt ti år. Der er udviklet nye serviceydelser på bibliotekets hovedområder som universitetsbibliotek for Aarhus Universitet, som overcentral og som nationalbibliotek.

Driftsentusiaster behøves En forudsætning for den skitserede udviklingsstrategi er, at der blandt medarbejderne skabes accept, og det gælder både driftsog udviklingsmedarbejdere. Det er nødvendigt at holde fast ved, at der er forskel på drift og udvikling, og at der er udfordringer forbundet med begge. Én udfordring er at videreudvikle det innovationsmiljø, der allerede er etableret. En anden er at sikre, at innovation ikke fører til en projektkultur, som kun har fokus på at afprøve teknologiske muligheder. Innovation skal altså matche brugerbehov, understøtte den overordnede strategi og kunne føres over i drift.

Men selv om ’drift’ og ’udvikling’ ikke er faste størrelser, er der forskel. Driftsaktiviteter er kendetegnede ved at være afgrænsede processer, ofte standardiserede dele af en kæde, de udføres ofte under tidspres med kortere horisont end udviklingsaktiviteter, og i visse tilfælde er der tale om ensidigt arbejde. Der er fortsat brug for kompetente medarbejdere, som kan varetage det vi bliver målt på hver dag, driften. Og det er vigtigt at have driftsmedarbejdere, der har forståelse for innovation og udvikling, for en af driftsmedarbejdernes opgaver er at understøtte udvikling ved at effektivisere driften, så der bliver ressourcer til udvikling.

Der er således god brug for driftsentusiaster med sans for Lean. Det glemmer vi måske ind imellem, selv om vi ved, at udviklingsopgaver almindeligvis opfattes som finere end driftsopgaver. Det vil vi gøre noget ved i Statsbiblioteket: vi planlægger et større kompetenceforløb i 2010 med fokus på driftsmedarbejderne. Det er et projekt til ca. 1,5 mio. kr. fraregnet arbejdstid. Drift og udvikling, Lean og innovation hænger sammen – eller rettere sagt: de to skal hænge sammen, hvis bibliotekets udvikling skal være bæredygtig.

Hidtil har Lean i høj grad bestået i at reducere spild ved at gå fra papir til digital. Nu står vi over for er at skulle identificere spild i de digitale processer. Det er en stor udfordring.

7


Den ny spiller på banen

Professionshøjskolebibliotekerne er nye på den bibliotekspolitiske bane. I fællesskab søger de samarbejde og partnerskaber med både folke- og forskningsbibliotekerne. Mød den ny spiller og læs et eksempel på et professionshøjskolebiblioteks udfordringer.

F

Af Tove Schmidt, UC Syddanmark ts@ucvest.dk og Per Steen Hansen, VIA UC ph@viauc.dk

ra 2008 blev ”professionshøjskole” en fællesbetegnelse for de uddannelsesinstitutioner, der udbyder mellemlange videregående uddannelser i Danmark. Etableringen var baseret på et bredt forlig mellem regeringen samt Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre. Begrundelsen var, at professionshøjskolerne i kraft af deres størrelse bedre ville kunne sikre de nødvendige faglige, udviklingsmæssige og økonomiske ressourcer til den mellemlange videregående uddannelsesvirksomhed i Danmark. Samtidig fulgte der øgede ressourcer med for at imødekomme de stigende krav, som institutionerne i kraft af blandt andet globaliseringen i fremtiden står over for.

Helt grundlæggende viderefører professionshøjskolerne de tidligere Centre for Videregående Uddannelsers opgaver. Men videreførelsen sker i nye og større tværinstitutionelle rammer og med forventning om en deraf betydelig synergieffekt. Etableringen skal endvidere ses som et tiltag, der skal skabe et ligeværdigt uddannelsestilbud til universiteterne på bachelorniveau. Bacheloruddannelserne i professionshøjskolerne dækker bl.a. uddannelser som pædagog, lærer, socialrådgiver, sygeplejerske, ergoterapeut, fysioterapeut og ingeniør. Disse mellemlange uddannelser er alle professions- og erhvervsrettede, endvidere blandes teori og praksis igennem hele uddannelsesforløbet.

Professionshøjskolerne skal sammen med erhvervsakademierne sikre rammerne om stærke faglige miljøer og administrativt bæredygtige enheder, der kan medvirke til opfyldelsen af målsætningen om, at halvdelen af en ungdomsårgang gennemfører en videregående uddannelse i 2015. Det mål nås ved overalt i landet at tilbyde langt flere praksisorienterede uddannelser på bachelorniveau, herunder ikke mindst tekniske og merkantile uddannelser rettet mod den private sektor. Det forudsætter styrkelse af såvel kvaliteten som kapaciteten på de videregående uddannelser. Der skabes endvidere mulighed for professionshøjskolerne til at indgå fusioner eller partnerskaber med de nyoprettede erhvervsakademier. Et eksempel er UC Nordjylland, som har fusioneret med Nordjyllands Erhvervsakademi. Professionshøjskolerne skal i samarbejde med erhvervsakademierne bidrage til udviklingen af de tekniske og merkantile uddannelsesmiljøer.

8

Nye krav til bibliotekerne Den større akademisering og vidensbasering stiller nye krav til professionshøjskolebibliotekerne. De fleste professionshøjskoler har oprettet videncentre, der udvikler og formidler ny viden, dertil kommer at videncentrene initierer og deltager i forskningsog udviklingsprojekter. Samarbejdet med studerende, undervisere, og de nye videncentre med fokus på professionsudvikling kræver et solidt informations- og vidensgrundlag, som bibliotekerne skal vide at stille til rådighed og rådgive om benyttelsen

7 professionshøjskoler Professionshøjskolen UCC – University College Capital. Hovedadresse: Søborg Bibliotekschef: Palle Bergendorff Antal biblioteker: 10 Biblioteksansatte: 19 Professionshøjskolen Metropol – Metropolitan University College. Hovedadresse: København K Bibliotekschef: Peter Flodin Antal biblioteker: 8 Biblioteksansatte: 27 Professionshøjskolen Sjælland University College – University College Zealand. Hovedadresse: Sorø Bibliotekschef: Søren Hansen Antal biblioteker: 12 Biblioteksansatte: 22 Professionshøjskolen University College Lillebælt – University College Lillebaelt. Hovedadresse: Vejle Bibliotekschef: Tom Poulsen Antal biblioteker: 19 Biblioteksansatte: Professionshøjskolen University College Syddanmark – University College of Southern Denmark. Hovedadresse: Esbjerg Ø Bibliotekschef: Tove Schmidt Antal biblioteker: 5 Biblioteksansatte: 18 VIA University College. Hovedadresse: Risskov Bibliotekschef: Per Steen Hansen Antal biblioteker: 24 Biblioteksansatte: 62 Professionshøjskolen University College Nordjylland – University College North. Hovedadresse: Aalborg Ø Bibliotekschef: Peter Rubeck Antal biblioteker: 4 Biblioteksansatte: 20


FOTO: VIA

af. Den fælles licenstegning og de seneste planer om tilvejebringelsen af et fælles sektorbaseret bibliotekssystem skal ydermere lette adgangen til bibliotekernes samlede mængde af informationsressourcer. Endelig skal indsatsområdet informationskompetence styrke brugen af samme.

Ønsket om synliggørelse af institutionernes videnkapital er desuden et område, hvor bibliotekerne skal vide at spille ind med deres kompetencer om vidensorganisering. Dette realiseres aktuelt med professionshøjskolebibliotekernes fælles varetagelse af videnregistrerings- og formidlingssystemet UC Viden (PURE).

Vigtigheden af de ovenstående opgaver underbygges af ”Professionshøjskolernes politik for vidensbasering” (2009), som peger på en række fokusområder – herunder et udpluk: • • • • • •

Videreudvikling af samarbejde med universiteter, arbejdsmarkedets parter og faglige organisationer Professionsuddannelser skal i højere grad baseres på anvendt forskning og udvikling Styrkelse af de igangværende udviklingsprocesser for professionernes praksis National kvalitetssikring og formidling af professionsviden Udvikling af professionsmasteruddannelser og en professions-ph.d.-ordning Kompetenceudvikling af medarbejdere i professionsuddannelserne

Bibliotekerne er en integreret del af denne proces, med speciel politisk fokus på national kvalitetssikring og formidling af professionsviden. De overordnede politikker er bibliotekerne i fuld gang med at omsætte til nye opgaver og nye opgaveløsninger.

Professionshøjskolebibliotekerne Men hvem er vi egentlig, hvad er det for et biblioteksbillede, der tegner sig bag de tørre, men også sigende tal: 7 biblioteksvæsener der betjener 50.000 STÅ og 4.500 VIP’ere.

At tegne et fuldgyldigt billede af professionshøjskolernes biblioteker er en næsten umulig opgave – hver gang man vender ryggen til, er der sket forandringer. Derfor vil dette portræt være et snapshot – og ikke nødvendigvis et færdigt, vellignede portrætfoto.

Foranderligheden er et eksistensvilkår på professionshøjskolerne: fra at være 180 enkeltbiblioteker på de mellemlange, videregående uddannelser består sektoren nu, efter en meget lang række fusioner indenfor en meget kort årrække, af 7 samlede biblioteksenheder på de 7 professionshøjskoler.

Når man skal afgrænse det særlige ved professionshøjskolebibliotekerne er det faktisk lettest at tage udgangspunkt i det, vi ikke er: vi er ikke folkebiblioteker, vi er ikke forskningsbiblioteker. Vi er uddannelsesbiblioteker. Uddannelsesbiblioteker er kendetegnet ved at være et integreret element i uddannelserne, have et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, og vi er oftest organisatorisk og økonomisk forankret på uddannelsesinstitutionen. Vores kerneområde er informationssøgning, vejledning, informationskompetenceundervisning og formidling indenfor det professionsfaglige område.

På trods af forskelligheden i navneformerne er der nogle vigtige fælles træk: Først og fremmest har vi den samme, rimelig homogene kundegruppe: langt den største del af brugerne er stude-

VIA, Campus Holstebro

rende på bachelorniveau eller studerende fra professionerne på efter- og videreuddannelse. Den anden hovedgruppe er vore undervisere, som oftest akademikere med udgangspunkt i praksisfeltet. Men vi har også en voksende gruppe af medarbejdere i udviklingsafdelinger, videncentre og kursusafdelinger, ligesom vi i stadig stigende omfang yder biblioteksservice i forhold til praksisfeltet.

Men alle lighederne til trods, er det også nogle meget forskellige grundvilkår, bibliotekerne arbejder ud fra.

Her behøver man blot se på det geografiske: der er professionshøjskoler med biblioteker på 5 adresser indenfor cykelafstand af hinanden – og professionshøjskoler med 24 adresser med op til 150 km i mellem afdelingerne. Målt på personalegruppens størrelse er der biblioteker med 18 ansatte i den ene ende af skalaen – og 62 i den anden. Og de fysiske samlinger og deres bygninger er alt fra ydmyge ”baglokaler” med snæver plads og røde reoler fra 70’erne til store nybyggede biblioteksbygninger i glas og beton.

De mange fusioner de senere år har givet os en stærk tradition for at finde fælles løsninger og danne kollegiale netværk. Som eksempler kan nævnes Bibliotekskonsulenten, Fagligt Forum og deres konferencevirksomhed samt oprettelse af Professionshøjskolernes Biblioteksledernetværk.

9


FOTO: TOBIAS LYBECH BOJESEN

VIA bibliotekerne, Holstebro Campus

Disse fællesskaber har på det seneste manifesteret sig med nogle meget markante resultater, eksempelvis:

I januar 2010 overgår professionshøjskolerne til at blive lovbiblioteker efter aftale mellem Styrelsen for Bibliotek og Medier, Undervisningsministeriets Institutionsstyrelse og Professionshøjskolernes Rektorkollegium.

Efter afslutning af DEFF-projektet ”Vidensregistrering i professionshøjskolerne” – et projekt med deltagelse af samtlige professionshøjskoler – har man i fællesskab lavet en ny metadatamodel til PURE, og alle professionshøjskoler er nu i fuld gang med den lokale implementering.

Som en udløber af de gode erfaringer med at etablere en sektorløsning på vidensregistreringområdet, har vi valgt at lave en tilsvarende løsning på bibliotekssystemområdet og er gået i samarbejde med DBC om udvikling af en integrated search-løsning med fælles databrønd og nyt fælles bibliotekssystem.

10

Samarbejde søges Presset i forhold til omstilling og tilpasning er et velkendt grundvilkår i såvel professionshøjskolebibliotekerne som på forskningsbibliotekerne. Store strukturelle forandringer har en tendens til at rette fokus indadtil – denne tendens vil professionshøjskolerne gerne modarbejde ved at indbyde til dialog og samarbejde. De umiddelbare berøringsflader er selvfølgelig det biblioteksfaglige samarbejde i DEFF, og på det bibliotekspolitiske felt et tydeligt engagement i DF. Professionshøjskolernes Biblioteksledernetværk ønsker at indbyde til dialog, såvel i disse fora som i andre faglige sammenhænge. Målet er at skabe netværk, der går på tværs af sektorer og institutioner. Dermed

opnås nye fællesskaber omkring brugerne og professionerne til gavn for alle.

VIA Bibliotekerne – et eksempel VIA Bibliotekerne på Danmarks største professionshøjskole har 24 betjeningssteder over hele Region Midtjylland. Heraf drives 3 i samarbejde med uddannelser eller institutioner uden for VIA. VIA Bibliotekerne har 50 årsværk og et budget på 26,6 mio. kr. i 2009. Organisationen er baseret på et ledelsesteam, som udgøres af den overordnede bibliotekschef for VIA Bibliotekerne samt fem biblioteksledere med ansvar for hver deres faglige eller geografiske område.

VIA Bibliotekerne er med et samlet udlånstal på 622.380 inden for forskningsbibliotekssektoren således kun overgået af Det Kongelige Bibliotek, 1.411.423 udlån, og Statsbiblioteket, 1.106.139 udlån. VIA Bibliotekernes bogbestand er på omkring 500.000 bind, og bibliotekerne tilbyder og finansierer via DEffNet adgang til ca. 12.000 elektroniske tidsskrifter fra forskellige udenlandske tidsskriftsudbydere samt bibliografiske databaser. Derudover formidler bibliotekerne adgangen til en lang række gratis e-ressourcer.

VIA Bibliotekerne har nu eksisteret som en samlet enhed i næsten to år, da bibliotekerne på de forskellige uddannelser i VIA som et led i VIA-fusionen pr. 1. januar 2008 blev samlet under ét. Denne fusion medførte, at VIA University College samlede alle professionsbacheloruddannelserne i Region Midtjylland. VIA Bibliotekerne er i løbet af denne periode nået meget langt mht. at fungere som en helhed. Det har været muligt sammen at påbegynde opgaver, som de enkelte biblioteker ikke tidligere har kunnet magte alene, samtidig med at forbindelsen til de enkelte uddannelser er blevet fastholdt og udbygget.


Det er en bærende ide for VIA Bibliotekerne at være et uddannelsesbibliotek, som er en integreret del af uddannelsesinstitutionen. Dets grundlæggende funktion er at tilbyde en bred vifte af lærings- og informationsressourcer og fungere som et laboratorium for læring og træning af søgning, lokalisering, evaluering og brug af disse ressourcer. Dette skal ske i et samarbejde med de enkelte uddannelser. Samarbejdet har til formål at få de studerende til at handle strategisk og kritisk i forhold til den information, som de i deres studie skal bearbejde til professionsfaglig viden.

Den væsentligste del af bibliotekernes funktion er således at fællesskabet skal styrke den biblioteksvirksomhed, som i det daglige skal tilbydes tæt til de uddannelser, der betjenes.

At samle bibliotekerne under ét har givet mulighed for at højne det generelle betjeningsniveau, udnytte ressourcerne bedre og løfte opgaver, som det enkelte bibliotek ikke tidligere har kunnet løfte . Den fremadrettede vision er at udvikling skal være en vigtig drivkraft i biblioteksorganisationen.

VIA Bibliotekerne står overfor en række konkrete udfordringer og opgaver indenfor den nærmeste fremtid, nogle af de vigtigste udgør:

Videreudbygning af en fælles biblioteksorganisation. Professionshøjskolebibliotekerne har generelt en meget presset økonomi, dette gælder også for VIA Bibliotekerne. Dette vanskeliggør de nødvendige investeringer i f.eks. udviklingsaktiviteter og elektroniske ressourcer. • Opbygning af campusbiblioteker – alene indenfor de næste 2-3 år vil der i VIA dannes 4-5 nye campuskonstruktioner, alle steder skal der opbygges biblioteker ved sammenlægning af eksisterende enkeltstående monofaglige biblioteker. Implementering af PURE. Bibliotekerne indgår aktivt i arbejdet med implementering i forhold til formidling, videndeling og registrering af viden. PURE-udviklingen foregår i samarbejde med de øvrige professionshøjskoler. • Implementering af et fælles bibliotekssystem for VIA Bibliotekerne. Det forventes, at det bliver på basis af et fælles sektorbaseret bibliotekssystem for professionshøjskolerne. • Videreudvikling af anvendelsen af informationskompetence i VIA’s uddannelser, videncentre og VIA organisationen iøvrigt. • VIA Bibliotekerne skal anvende endnu flere ressourcer på undervisning, hvorfor der skal ske en nødvendig effektivisering af de mere grundlæggende biblioteksopgaver, således at ressourcer kan overflyttes til dette område. • Rekruttering af nye/yngre medarbejdere til VIA Bibliotekerne i fremtiden. • Efter- og videreuddannelse/kompetenceudvikling af de ansatte. Samt rekruttering. • Integration og synliggørelse af bibliotekerne i Studienet (Learning Management System for hele VIA). • Udbygning af samarbejdet med VIAs videncentre. Videncentrene har til formål at udvikle ny viden om professionernes virksomhed og genstandsområde. • •

Professionshøjskolen VIA University College: ”Via” betyder oprindeligt vej. På både dansk og mange andre sprog er betydningen også en mellemstation på en rejse. Og det er, hvad VIA forstår ved uddannelse, og hvorfor navnet er valgt. VIA tilbyder et udsnit af de største uddannelser : Lærer, pædagog, socialrådgiver, sygeplejerske, ergoterapeut, fysioterapeut, ingeniør og bygningskonstruktør. 15.000 STÅ 2.050 årsværk 1,4 mia. kr. i 2009-budget. 40 adresser med i alt 255.000 m2 under tag.

11


PETIT

U

dveksling af ansatte er afveksling. På Hovedbiblioteket (Københavns Kommunes Biblioteker) og Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek (KUBIS Samf) bytter man medarbejdere. Ideen er at øge arbejdsglæden, give bedre forståelse af forholdene på eget bibliotek, sikre idéer til nye tiltag og skabe videndeling på tværs af institutioner.

Udvekslingen begyndte i september 2009 med en medarbejder fra KUBIS Samf og en medarbejder fra Hovedbiblioteket. De var 4 timer ugentligt hver især på arbejde på den anden institution, hvor de var med på vagter, deltog i møder og var på rundtur i organisationerne. Udgangspunktet var, at arbejdet skulle foregå i frontlinien – tæt på brugerne af de to institutioner – for herigennem at få bedre indsigt i primært de studerendes adfærd og spørgsmålstyper, da man begge steder enten primært betjener studerende eller som del af en heterogen brugergruppe har rigtig mange studerende.

Der har undervejs været talt om muligheden for at indgå i samarbejdsprojekter, men tiden for de udvekslede medarbejdere har ikke været til at kunne bære denne opgave også. Det er dog blevet til undervisning af den anden institutions medarbejdere i e-ressourcer og udveksling af konkrete forhold omkring f.eks. materialevalg. Herudover har udvekslingen også fungeret som spydspids for kontakter på øvrige områder, hvor der har været flere medarbejdere på besøg hos udvekslingspartneren.

12

De to deltagende medarbejdere har begge peget på, hvor lærerigt forløbet har været. Inspiration har i mere eller mindre organiseret form dryppet videre ud i de respektive huse, som et friskt pust udefra. Der er i evalueringssammenhæng blevet peget på meget konkrete forhold i det to huse, som ikke nødvendigvis skal eller kan laves om – f.eks. indretning, serviceniveau, undervisningsforhold og materialer. Disse input er dog rigtig gode ’diskussionsstartere’ i forhold til, om gamle mønstre

trænger til en gennemluftning, eller om forholdene er gennemtænkte, som de nu er. Det har ikke overraskende peget på forskelle mellem forskningsbiblioteker og folkebiblioteker blandt andet i kundegrupperne og materialernes faglige niveau, men også på områder hvor services fra HB i høj grad vil være relevant at promovere på KUBIS Samf. Der igangsættes derfor i det nye år et projekt med at få præsenteret skønlitteratur og musikmaterialer i fysisk og elektronisk form på KUBIS Samf, som en fremskudt HB reklame- og tilbudssøjle.

Hele baggrunden for udvekslingen har været ”det gør vi bare!” Hvad så videre frem? Ordningen har ifølge partnerne fungeret tilfredsstillende, og i det små givet et sådant udbytte, at den næste år fortsætter med to nye medarbejdere. Men det behøver jo ikke stoppe dér – hvad med andre relevante institutioner, som både fagligt, kundegruppemæssigt og geografisk kunne være interessante at lege med?

nem får deltagerne redskaber, i form af simpelt tilgængelige metoder, der kan inddrages i den daglige praksis.

Bibliotekslogik bliver vendt til brugerlogik og danner basis for en ny tilgang til inddragelse af de lokale brugere i udvikling, tilpasning og evaluering af bibliotekets service. Den fælles rejse stopper dog ikke der. Den lokale brugerkaravane bliver fulgt af en fælles temadag. Her bliver der arbejdet med nye tilgange og nyerhvervede indsigter. Eksperter vil binde trådene sammen, så alle deltagere, medarbejdere og ledere, i en udviklingssession kan bidrage til udvikling af relevant biblioteksservice i fremtiden.

Piet Dahlstrøm-Nielsen, Københavns Kommunes Biblioteker pietda@kff.kk.dk

B

rugerkaravanen stiller spørgsmålene. Programgruppen ”Mødet med Brugeren” under DEFF sætter særligt fokus på, hvordan biblioteksmedarbejdere og ledere konkret kan inddrage brugere i arbejdet med at styrke nutidens biblioteksservice og skabe fremtidens biblioteker. Til foråret kommer næste tiltag, når ”Brugerkaravanen” rammer Aalborg, Odense, Århus og København. På de lokale rejsedage bliver Brugerkaravanens deltagere taget med på en guidet tur til ”brugerland”. Gennem denne fysiske rejse tillæres og afprøves forskellige konkrete metoder og tilgange. Som deltager får man muligheden for at være ”antropolog for en dag” og afprøve metoder, som blandt andre, deltagerobservation og gruppeinterviews. Der sættes fokus på, hvordan man stiller de spørgsmål, der skaber indblik i brugere og ikke-brugeres ønsker og behov. Herigen-

Brugerkaravanens kursusdage og den efterfølgende fælles temadag henvender sig til alle biblioteksmedarbejdere: ITog web-medarbejderen, lederen og informationsmedarbejderen, samt til medarbejdere på såvel gymnasie-, UC, og universitetsbiblioteker. Tag del i Brugerkaravanen når den når dit lokalområde: Århus d. 15. marts, København d. 25. marts, Odense d. 8. april og Aalborg d. 22. april. Karavanen afsluttes med en fælles temadag i Århus d. 3. maj. Christina Vega, projektassistent, Brugerkaravanen cvpe@kb.dk


B

ibliotek på brugernes præmisser Eksperter fra hele landet var samlet da DEFF’s programgruppe Mødet med Brugeren for nylig inviterede til workshop om brugen af web 2.0 og sociale teknologier på de danske fag- og forskningsbiblioteker.

Det er det legende element i teknologierne, som skal være med til at berige bibliotekerne. Disse nye teknologier giver flere virkemidler, og gør samtidig bibliotekerne mere interessante, da de appellerer bredere end til blot biblioteksbrugerne. Og netop her har vi noget at lære. I forbindelse med workshoppen havde programgruppen undersøgt DEFF-bibliotekernes strategier for at få et klarere billede af brugerbegrebet. Det viste sig, at forskningsbibliotekerne, og særligt de store uddannelsesinstitutioner, nærmest har reduceret begrebet til STÅ (studenterårsværk), hvilket ligger meget langt fra det brugerbillede, de indbudte eksperter tegnede af studerende og forskere i dagens Danmark.

Workshoppens kreative udfald bød på mulige tiltag i alle afskygninger, som de enkelte biblioteker kan have stort udbytte af at arbejde videre med. De mange gode ideer blev på dagen samlet i en matrix efter implementeringstid og værdiskabelse for brugerne. For eksempel blev det forslået at brugerne skal have mulighed for at sende sms eller bluetooth fra søgestation til brugerens mobile enhed samt at kunne sende til lånerens Refworks eller anden referencehåndtering. Det blev også foreslået at visualisere bibliotekets mange interne processer f.eks. ved at reklamere for nye bøger, som er på vej, mest brugte emneord i denne uge eller top 100 over populære bøger.

Deltagerne blev allerede tidligt på dagen bedt om at tænke ud af boksen og ikke lade sig begrænse i sine forslag til implementering af web 2.0 og sociale teknologier på bibliotekerne, hvilket de bestemt heller ikke gjorde. Et af de mange forslag lød på at oprette et institut for ”digital knowledge management” samt lave fysiske varmespor i bibliote-

ket, så brugerne kan se hvor deres venner og kollegaer har færdedes. Generelt var deltagerne enige om, at bibliotekernes lokale licenser er en begrænsning, når man søger at møde brugernes behov. Projekter som ”Mit bibliotek”, personlige digitale logbøger og single sign on blev således vurderet til at have høj værdiskabelse for brugerne. I en perfekt verden ville bibliotekerne ligeledes have diverse informationer om brugerne, så de kunne imødekomme den usikkerhed, som kan præge bibliotekernes brugere. For eksempel kunne brugerne få oplysninger om, hvorvidt andre fra ens netværk også har læst bestemte bøger og vurderet dem relevant. Dermed ville bibliotekerne også møde brugernes behov for at spare tid.

Andre forslag blev vurderet til at have en lavere værdiskabelse for brugerne, og dermed mindre relevante, selv om en kort implementeringsfase synes tillokkende. Det gjaldt blandt andet ”bogdating”, hvor brugerne kan se hvem der tidligere har lånt denne bog og evt. få en besked på mobilen, når denne person er på biblioteket. Af mere faglige projekter blev det foreslået at hive emneord ud af dagens nyheder og henvise til videre læsning i samlingen samt at anbefale nye bøger, når brugeren afleverer de gamle. Eksperterne på workshoppen var af den holdning, at der bør ske tiltag på området hurtigt, hvis man vil fange specielt de yngre brugere. Dette kom blandt andet til udtryk i de mange forslag af høj værdiskabelse samt kort implementeringsfase. Det er programgruppens plan at arbejde videre med materialet fra dagen og sende en række konkrete projekter i udbud med vægt på brugerlogik frem for bibliotekslogik. De mange input til konkrete tiltag kan læses på gruppens wiki på http://snurl.com/mmb2.0workshop, hvor man også kan læse mere om programgruppens mange projekter. Rikke Nørgaard Nielsen, Mødet med Brugerne, DEFF ekkir@sol.dk

P

risopgave som bogudgivelse. Før nytår uddelte Dansk Bibliotekshistorisk Selskab på NOVO NORDISK LIBRARY sin pris på 20.000 kr. til lektor Carl Gustav Johannsen, Danmarks Biblioteksskole for hans besvarelse af den udskrevne prisopgave om erhvervslivets biblioteker i Danmark. Uddelingen skete samtidig med præsentationen af Carl Gustav Johannsens bog: Firmabiblioteker i Danmark 1945- 2007, der er en bearbejdning af prisopgavebesvarelsen. Det er den første samlede fremstilling af bibliotekerne på dette samfundsområde.

I næste nr. af REVY præsenterer forfatteren de aspekter i bogen, som handler om relationerne mellem forskningsbibliotekssektoren og firmabibliotekerne. Den smukke bog på 184 sider er layoutet af Jeanette Hendeliowitz og kan bestilles hos Bibliotekshistorisk selskabs kasserer, Johs. Balslev på mail balslev@fakse-ldp.dk. Bogen koster 200 kr. Steen Bille Larsen, Det Kongelige Bibliotek sbl@kb.dk

Petit er nyheder og aktuelle sager. Vi dækker biblioteker, projekter, navne, arrangementer, ideer, trends, bogudgivelser, læserindlæg og en masse andet. Send stort, mindre og meget småt til redaktionen revyredaktion@cbs.dk

13


Det Samfundsvidenskabelige Bibliotek ”KUBIS Samf” i København åbnede i 2009. 4 etager på 2.147 kvadratmeter. Fakultetsbibliotekar Tina Pipa leder 12 medarbejdere fra KB/KUB, der selv har valgt at være med til at oprette biblioteket og indgå i det ny team. Biblioteket ligger midt i KUs campusområde for samfundsfagene, og husets primære brugere er universitetets 7000 studerende fra økonomi, psykologi, sociologi, antropologi og statskundskab. Der er 270 studiepladser i husets mange store og små rum. Klassiske individuelle læsepladser med skærme, lounge og caféområder, samt mindre grupperum og læsehjørner indrettet overalt i bogsamlingen.

14

FOTOREPORTAGE: REVY


Ved december-eksamenslæsningen blev der første gang meldt ”alt udsolgt” på studiepladserne.

Midt i huset er det nyrenoverede auditorium, hvor KU underviser dagligt. Ved indgangene markedsføres bibliotekets services.

Opført i 1890 og oprindeligt Botanisk Laboratorium. Nu moderne studiemiljø og bibliotek.

Hvad foregår der bag en lukket dør? Studiepladserne er gjort synlige ved at montere koøjer overalt.

15


5(7851 5(7851 5(6($5&+(56 5(6($5&+(56 5(6($5&+(56 72 7+( 72 72 7+( 7+( /,%5$5< /,%5$5< /,%5$5< ยŒยŒ ยŒยŒ ZLWK 6XPPRQ ZLWK 6XPPRQ ZLWK ZLWK6XPPRQ 6XPPRQยŒ :HE6FDOH 'LVFRYHU\ :HE6FDOH'LVFRYHU\ 'LVFRYHU\ :HE6FDOH :HE6FDOH 'LVFRYHU\

,WยญV KHUH 2QH VHDUFK ER[ ยก \RXU OLEUDU\ GLVFRYHUHG ,WยญVKHUH KHUH2QH 2QHVHDUFK VHDUFKER[ ER[ยก ยก\RXU \RXUOLEUDU\ OLEUDU\GLVFRYHUHG GLVFRYHUHG ,WยญV ,WยญV KHUH 2QH VHDUFK ER[ ยก \RXU OLEUDU\ GLVFRYHUHG $ OLEUDU\ยญV LV ODUJHVW LQYHVWPHQW &DUHIXOO\ $ OLEUDU\ยญV FROOHFWLRQ LVLV RIWHQ RIWHQ LWV VLQJOH ODUJHVW LQYHVWPHQW &DUHIXOO\ $ OLEUDU\ยญV FROOHFWLRQ FROOHFWLRQ RIWHQ LWV LWV VLQJOH VLQJOH ODUJHVW LQYHVWPHQW &DUHIXOO\ $$ OLEUDU\ยญV LV ODUJHVW LQYHVWPHQW &DUHIXOO\ OLEUDU\ยญVFROOHFWLRQ FROOHFWLRQ LVRIWHQ RIWHQLWV LWVVLQJOH VLQJOH ODUJHVW LQYHVWPHQW &DUHIXOO\ GHYHORSHG IRU WKH VSHFLยดF QHHGV RI XVHUV LW WKH OLEUDU\ยญV GHYHORSHG IRU WKH VSHFLยดF QHHGV RI XVHUV LWLW LV LVLV DOVR DOVR WKH OLEUDU\ยญV GHYHORSHG IRU WKH VSHFLยดF QHHGV RI XVHUV DOVR WKH OLEUDU\ยญV GHYHORSHG IRU WKH VSHFLยดF QHHGV RI XVHUV LW LV DOVR WKH OLEUDU\ยญV GHYHORSHG IRU WKH VSHFLยดF QHHGV RI XVHUV LW LV DOVR WKH OLEUDU\ยญV XQLTXH FRPSHWLWLYH DGYDQWDJHยก XQWLO XVHUV WU\ WR QDYLJDWH LW XQLTXH FRPSHWLWLYH DGYDQWDJHยก XQWLO XVHUV WU\ WR QDYLJDWH LW XQLTXH FRPSHWLWLYH DGYDQWDJHยก XQWLO XVHUV WU\ WR QDYLJDWH LW XQLTXH XQLTXHFRPSHWLWLYH FRPSHWLWLYHDGYDQWDJHยก DGYDQWDJHยกXQWLO XQWLOXVHUV XVHUVWU\ WU\WRWRQDYLJDWH QDYLJDWHLWLW 6WXGLHV SRLQW WR DQ LQFUHDVLQJ OHYHO RI XVHU IUXVWUDWLRQ LQ DFFHVVLQJ 6WXGLHV SRLQW WR DQ LQ DFFHVVLQJ 6WXGLHV SRLQW WR DQ LQFUHDVLQJ LQFUHDVLQJ OHYHO OHYHO RI RI XVHU XVHU IUXVWUDWLRQ IUXVWUDWLRQ LQ DFFHVVLQJ 6WXGLHV SRLQW WRWR DQ LQLQ DFFHVVLQJ 6WXGLHV SRLQWOLEUDU\ DQLQFUHDVLQJ LQFUHDVLQJOHYHO OHYHORIRIXVHU XVHUIUXVWUDWLRQ IUXVWUDWLRQ DFFHVVLQJ DSSURSULDWH UHVRXUFHV OHDGLQJ PRUH UHVHDUFKHUV WR PLJUDWH DSSURSULDWH OLEUDU\ UHVRXUFHV OHDGLQJ PRUH UHVHDUFKHUV WR PLJUDWH DSSURSULDWH OLEUDU\ UHVRXUFHV OHDGLQJ PRUH UHVHDUFKHUV WR PLJUDWH DSSURSULDWH OLEUDU\ UHVRXUFHV OHDGLQJ PRUH UHVHDUFKHUV WR PLJUDWH DSSURSULDWH OLEUDU\ UHVRXUFHV OHDGLQJ PRUH UHVHDUFKHUV WR PLJUDWH WR ZHE VHDUFK HQJLQHV WKH\ VHH DV PRUH FRQYHQLHQW WR ZHE VHDUFK HQJLQHV WKH\ VHH DV PRUH FRQYHQLHQW WR ZHE VHDUFK HQJLQHV WKH\ VHH DV PRUH FRQYHQLHQW WRWRZHE ZHEVHDUFK VHDUFKHQJLQHV HQJLQHVWKH\ WKH\VHH VHHDVDVPRUH PRUHFRQYHQLHQW FRQYHQLHQW 1R ORQJHU 1R 1RORQJHU ORQJHU 1R 1RORQJHU ORQJHU 7KH 6XPPRQยŒ ZHEVFDOH VHUYLFH IURP 6ROXWLRQV 7KH 6XPPRQยŒ ZHEVFDOH GLVFRYHU\ VHUYLFH IURP 6HULDOV 6ROXWLRQV 7KH 6XPPRQยŒ ZHEVFDOHGLVFRYHU\ GLVFRYHU\ VHUYLFH IURP6HULDOV 6HULDOV 6ROXWLRQV 7KH 6XPPRQยŒ ZHEVFDOH VHUYLFH IURP 6ROXWLRQV 7KH 6XPPRQยŒ ZHEVFDOHGLVFRYHU\ GLVFRYHU\ VHUYLFH IURP6HULDOV 6HULDOV 6ROXWLRQV HQDEOHV VLQJOH VHDUFKER[ DFFHVV WR WKH EUHDGWK RI \RXU OLEUDU\ยญV HQDEOHV VLQJOH VHDUFKER[ DFFHVV WR WKH EUHDGWK RI \RXU OLEUDU\ยญV HQDEOHV VLQJOH VHDUFKER[ DFFHVV WR WKH EUHDGWK RI \RXU OLEUDU\ยญV HQDEOHV VLQJOH VHDUFKER[ DFFHVV WR WKH EUHDGWK RI \RXU OLEUDU\ยญV HQDEOHV VLQJOH VHDUFKER[ DFFHVV WR WKH EUHDGWK RI \RXU OLEUDU\ยญV FROOHFWLRQ ยจ GLJLWDO DQG SULQW FDWDORJ UHFRUGV MRXUQDO DUWLFOHV FROOHFWLRQ ยจยจ GLJLWDO DQG SULQW FDWDORJ UHFRUGV MRXUQDO DUWLFOHV FROOHFWLRQ GLJLWDO DQG SULQW FDWDORJ UHFRUGV MRXUQDO DUWLFOHV FROOHFWLRQ SULQW UHFRUGV MRXUQDO DUWLFOHV FROOHFWLRQยจ ยจGLJLWDO GLJLWDODQG DQGUHFRUGV SULQWFDWDORJ FDWDORJ UHFRUGV MRXUQDO DUWLFOHV LQVWLWXWLRQDO UHSRVLWRU\ QHZVSDSHU DUWLFOHV HERRNV DQG LQVWLWXWLRQDO UHSRVLWRU\ UHFRUGV QHZVSDSHU DUWLFOHV HERRNV DQG LQVWLWXWLRQDO UHSRVLWRU\ UHFRUGV QHZVSDSHU DUWLFOHV HERRNV DQG LQVWLWXWLRQDO UHSRVLWRU\ UHFRUGV QHZVSDSHU DUWLFOHV HERRNV DQG LQVWLWXWLRQDO UHSRVLWRU\ UHFRUGV QHZVSDSHU DUWLFOHV HERRNV DQG PRUH 7KURXJK RQH FRPSHOOLQJ REYLRXV VWDUWLQJ SRLQW LWV VLPSOH PRUH 7KURXJK RQH FRPSHOOLQJ REYLRXV VWDUWLQJ SRLQW LWV VLPSOH PRUH 7KURXJK RQH FRPSHOOLQJ REYLRXV VWDUWLQJ SRLQW LWV VLPSOH PRUH 7KURXJK RQH REYLRXV VWDUWLQJ SRLQW PRUH 7KURXJK RQHFRPSHOOLQJ FRPSHOOLQJ REYLRXV VWDUWLQJ SRLQWLWV LWVVLPSOH VLPSOH *RRJOHOLNH LQWHUIDFH OLEUDULHV WR QRW WKHLU *RRJOHOLNH LQWHUIDFH HQDEOHV OLEUDULHV WR QRW RQO\ WDNH EDFN WKHLU *RRJOHOLNH LQWHUIDFH HQDEOHV HQDEOHV OLEUDULHV WR QRW RQO\ RQO\ WDNH WDNH EDFN EDFN WKHLU *RRJOHOLNH LQWHUIDFH OLEUDULHV WRWR QRW WKHLU *RRJOHOLNH LQWHUIDFHHQDEOHV HQDEOHV OLEUDULHV QRWRQO\ RQO\WDNH WDNHEDFN EDFN WKHLU UROH DV WKH VWDUWLQJ SRLQW IRU UHVHDUFK EXW DOVR H[SRVH PRUH RI UROH DV WKH VWDUWLQJ SRLQW IRU UHVHDUFK EXW DOVR H[SRVH PRUH RI UROH DV WKH VWDUWLQJ SRLQW IRU UHVHDUFK EXW DOVR H[SRVH PRUH RI UROH DVDV WKH SRLQW IRU EXW DOVR H[SRVH PRUH RIRI UROH WKHVWDUWLQJ VWDUWLQJ SRLQW IRUUHVHDUFK UHVHDUFK EXW DOVR H[SRVH PRUH WKHLU YDOXDEOH FRQWHQW WR XVHUV ยจ PRUH YDOXH IURP LQYHVW WKHLU YDOXDEOH FRQWHQW WR XVHUV ยจยจ HDUQLQJ HDUQLQJ PRUH YDOXH IURP LQYHVW WKHLU YDOXDEOH FRQWHQW WR XVHUV HDUQLQJ PRUH YDOXH IURP LQYHVW WKHLU YDOXDEOH FRQWHQW WR XVHUV ยจ HDUQLQJ PRUH YDOXH IURP LQYHVW WKHLU YDOXDEOH FRQWHQW WR XVHUV ยจ HDUQLQJ PRUH YDOXH IURP LQYHVW PHQWV PHQWV LQ FROOHFWLRQV PHQWVLQ LQFROOHFWLRQV FROOHFWLRQV PHQWV PHQWVLQLQFROOHFWLRQV FROOHFWLRQV

UHFRUGV ZLWK  MRXUQDOV GRXEOH UHFRUGV ZLWK QHDUO\  MRXUQDOV GRXEOH WKH QXPEHU DYDLODEOH UHFRUGV ZLWK QHDUO\ QHDUO\  MRXUQDOV GRXEOH WKH WKH QXPEHU QXPEHU DYDLODEOH DYDLODEOH UHFRUGV ZLWK  MRXUQDOV GRXEOH UHFRUGV ZLWKQHDUO\ QHDUO\  MRXUQDOV GRXEOHWKH WKHQXPEHU QXPEHUDYDLODEOH DYDLODEOH DW LWV FRPPHUFLDO ODXQFK LQ -XO\  DW LWV FRPPHUFLDO ODXQFK LQ -XO\  DW LWV FRPPHUFLDO ODXQFK LQ -XO\  DWDWLWVLWVFRPPHUFLDO FRPPHUFLDOODXQFK ODXQFKLQLQ-XO\ -XO\  'HOLYHUHG VHUYLFH 6XPPRQ VHWXS 'HOLYHUHG DV DD KRVWHG KRVWHG VHUYLFH 6XPPRQ VHWXS LVLV TXLFN TXLFN DQG 'HOLYHUHGDVDV DV D KRVWHGVHUYLFH VHUYLFH6XPPRQ 6XPPRQVHWXS VHWXSLVLV TXLFN DQG DQG 'HOLYHUHG 'HOLYHUHG DVD DKRVWHG KRVWHG VHUYLFH 6XPPRQ VHWXS LVTXLFN TXLFNDQG DQG UHTXLUHV PLQLPDO VWDII WLPH :LWK LWV RSHQ $3, WKH 6XPPRQยŒ UHTXLUHV PLQLPDO VWDII WLPH :LWK LWV RSHQ $3, WKH 6XPPRQยŒ UHTXLUHV PLQLPDO VWDII WLPH :LWK LWV RSHQ $3, WKH 6XPPRQยŒ UHTXLUHV PLQLPDO WLPH LWVLWVRSHQ WKH UHTXLUHV PLQLPDOVWDII VWDII WLPH:LWK :LWK RSHQ$3, $3,V\VWHPV WKH6XPPRQยŒ 6XPPRQยŒ VHUYLFH LQWHJUDWHV ZLWK VHUYLFH VHDPOHVVO\ LQWHJUDWHV ZLWK DQ\ H[LVWLQJ V\VWHPV VXFK DV VHUYLFH VHDPOHVVO\ VHDPOHVVO\ LQWHJUDWHV ZLWK DQ\ DQ\ H[LVWLQJ H[LVWLQJ V\VWHPV VXFK VXFK DV DV VHUYLFH LQWHJUDWHV ZLWK V\VWHPV VHUYLFHVHDPOHVVO\ VHDPOHVVO\ LQWHJUDWHV ZLWKDQ\ DQ\H[LVWLQJ H[LVWLQJ V\VWHPVVXFK VXFKDVDV FRXUVHZDUH DSSOLFDWLRQV DQG QH[WJHQHUDWLRQ FDWDORJV FRXUVHZDUH DSSOLFDWLRQV DQG QH[WJHQHUDWLRQ FDWDORJV FRXUVHZDUH DSSOLFDWLRQV DQG QH[WJHQHUDWLRQ FDWDORJV FRXUVHZDUH FRXUVHZDUHDSSOLFDWLRQV DSSOLFDWLRQVDQG DQGQH[WJHQHUDWLRQ QH[WJHQHUDWLRQFDWDORJV FDWDORJV

,WยญV VLPSOH HDV\ DQG IDVW DQG DW ZRUN ULJKW ,WยญV VLPSOH HDV\ DQG IDVW ยก DQG DW ZRUN ULJKW ,WยญVVLPSOH VLPSOHHDV\ HDV\DQG DQGIDVW IDVWยกยก ยกDQG DQGDW DWZRUN ZRUNULJKW ULJKW ,WยญV ,WยญV VLPSOH HDV\ DQG IDVW ยก DQG DW ZRUN ULJKW QRZ LQ OLEUDULHV ZRUOGZLGH QRZ OLEUDULHV ZRUOGZLGH QRZLQLQ LQOLEUDULHV OLEUDULHVZRUOGZLGH ZRUOGZLGH QRZ QRZ LQ OLEUDULHV ZRUOGZLGH 7KH VHUYLFH IDVW UHOHYDQF\UDQNHG UHVXOWV 7KH 6XPPRQยŒ VHUYLFH SURYLGHV IDVW UHOHYDQF\UDQNHG UHVXOWV 7KH 6XPPRQยŒ 6XPPRQยŒVHUYLFH VHUYLFH SURYLGHV SURYLGHVIDVW IDVWUHOHYDQF\UDQNHG UHOHYDQF\UDQNHGUHVXOWV UHVXOWV 7KH 7KH6XPPRQยŒ 6XPPRQยŒ VHUYLFHSURYLGHV SURYLGHV IDVW UHOHYDQF\UDQNHG UHVXOWV WKURXJK D VHDUFK ER[ DJDLQVW SUHKDUYHVWHG FRQWHQW ,WV DOO WKURXJK DD VLQJOH VLQJOH VHDUFK ER[ DJDLQVW SUHKDUYHVWHG FRQWHQW ,WV DOO WKURXJK VLQJOH VHDUFK ER[ DJDLQVW SUHKDUYHVWHG FRQWHQW ,WV DOO WKURXJK D VLQJOH VHDUFK ER[ DJDLQVW SUHKDUYHVWHG FRQWHQW ,WV DOO WKURXJK D VLQJOH VHDUFK ER[ DJDLQVW SUHKDUYHVWHG FRQWHQW ,WV DOO QHZ ZHEVFDOH DUFKLWHFWXUH KDQGOHV PDVVLYH DPRXQWV RI FRQWHQW QHZ ZHEVFDOH DUFKLWHFWXUH KDQGOHV PDVVLYH DPRXQWV RI FRQWHQW QHZ ZHEVFDOH DUFKLWHFWXUH KDQGOHV PDVVLYH DPRXQWV RI FRQWHQW QHZ KDQGOHV DPRXQWV RIRIFRQWHQW QHZZHEVFDOH ZHEVFDOHDUFKLWHFWXUH DUFKLWHFWXUH KDQGOHVPDVVLYH PDVVLYH DPRXQWV:HE FRQWHQW DQG DQG XVDJH UHOLDEO\ DQG ZLWK VSHHG WKDW ULYDOV WKH 2SHQ DQGXVDJH XVDJHUHOLDEO\ UHOLDEO\DQG DQGZLWK ZLWKVSHHG VSHHGWKDW WKDWULYDOV ULYDOVWKH WKH2SHQ 2SHQ:HE :HE DQG DQGXVDJH XVDJHUHOLDEO\ UHOLDEO\DQG DQGZLWK ZLWKVSHHG VSHHGWKDW WKDWULYDOV ULYDOVWKH WKH2SHQ 2SHQ:HE :HE 7KH VHUYLFH 7KH 6XPPRQยŒ VHUYLFH LVLV PDGH PDGH SRVVLEOH WKURXJK WKH HQWKXVLDVWLF 7KH 6XPPRQยŒ 6XPPRQยŒVHUYLFH VHUYLFHLVLV PDGH SRVVLEOH SRVVLEOH WKURXJK WKURXJK WKH WKH HQWKXVLDVWLF HQWKXVLDVWLF 7KH 7KH6XPPRQยŒ 6XPPRQยŒ VHUYLFH LVPDGH PDGHSRVVLEOH SRVVLEOHWKURXJK WKURXJKWKH WKHHQWKXVLDVWLF HQWKXVLDVWLF SDUWLFLSDWLRQ RI RXU LQGXVWU\ยญV OHDGLQJ FRQWHQW SURYLGHUV VRPH SDUWLFLSDWLRQ RI RXU LQGXVWU\ยญV OHDGLQJ FRQWHQW SURYLGHUV VRPH SDUWLFLSDWLRQ RI RXU LQGXVWU\ยญV OHDGLQJ FRQWHQW SURYLGHUV VRPH SDUWLFLSDWLRQ RIRIRXU LQGXVWU\ยญV OHDGLQJ FRQWHQW SURYLGHUV VRPH SDUWLFLSDWLRQ RXU LQGXVWU\ยญV OHDGLQJ FRQWHQW SURYLGHUV VRPH  SXEOLVKHUV DQG JURZLQJ ,WV LQGH[ QRZ FRYHUV D  SXEOLVKHUV DQG JURZLQJ ,WV LQGH[ QRZ FRYHUV DD KDOIELOOLRQ KDOIELOOLRQ  SXEOLVKHUV DQG JURZLQJ ,WV LQGH[ QRZ FRYHUV KDOIELOOLRQ  SXEOLVKHUV SXEOLVKHUVDQG DQGJURZLQJ JURZLQJ ,WV,WVLQGH[ LQGH[QRZ QRZFRYHUV FRYHUVD DKDOIELOOLRQ KDOIELOOLRQ

/HDUQ PRUH GLVFRYHU\ E\ /HDUQ PRUH DERXW 6XPPRQยŒ ZHEVFDOH GLVFRYHU\ E\ YLVLWLQJ /HDUQPRUH PRUH DERXW DERXW 6XPPRQยŒ 6XPPRQยŒ ZHEVFDOH ZHEVFDOHGLVFRYHU\ GLVFRYHU\E\ E\ YLVLWLQJ YLVLWLQJ /HDUQ /HDUQ PRUHDERXW DERXW6XPPRQยŒ 6XPPRQยŒZHEVFDOH ZHEVFDOH GLVFRYHU\ E\YLVLWLQJ YLVLWLQJ ZZZVHULDOVVROXWLRQVFRPVXPPRQ FRQWDFWLQJ \RXU 6HULDOV ZZZVHULDOVVROXWLRQVFRPVXPPRQ FRQWDFWLQJ \RXU 6HULDOV ZZZVHULDOVVROXWLRQVFRPVXPPRQ FRQWDFWLQJ \RXU 6HULDOV ZZZVHULDOVVROXWLRQVFRPVXPPRQ FRQWDFWLQJ \RXU 6HULDOV ZZZVHULDOVVROXWLRQVFRPVXPPRQ FRQWDFWLQJ \RXU 6HULDOV 6ROXWLRQV VDOHV UHSUHVHQWDWLYH DW  

  RU 6ROXWLRQV VDOHV UHSUHVHQWDWLYH DW  

  RU 6ROXWLRQV VDOHV UHSUHVHQWDWLYH DW  

  RU 6ROXWLRQV VDOHV UHSUHVHQWDWLYH DW  

  RURU 6ROXWLRQV VDOHV UHSUHVHQWDWLYH DW  

  YLD HPDLO WR 8.#VHULDOVVROXWLRQVFRP 6HULDOV 6ROXWLRQV LV D YLD HPDLO WR 8.#VHULDOVVROXWLRQVFRP 6HULDOV 6ROXWLRQV LV DD YLD HPDLO WR 8.#VHULDOVVROXWLRQVFRP 6HULDOV 6ROXWLRQV LV YLD HPDLO YLD HPDLOWR WR8.#VHULDOVVROXWLRQVFRP 8.#VHULDOVVROXWLRQVFRP6HULDOV 6HULDOV6ROXWLRQV 6ROXWLRQVLVLVD D 3UR4XHVW FRPSDQ\ 3UR4XHVW FRPSDQ\ 3UR4XHVW FRPSDQ\ 3UR4XHVW 3UR4XHVWFRPSDQ\ FRPSDQ\


Adgang til den audiovisuelle kulturarv Statsbiblioteket har digitaliseret sin samling af danske reklamefilm på ca. 28.000 eksemplarer, og forskere og studerende har nu adgang via internettet. At give adgang til audiovisuelt materiale er ikke uproblematisk, men en ny aftalemed AVU-kopier1 har banet vejen, og flere digitaliseringer er på vej.

Af Maria Hvid Stenalt, Statsbiblioteket mhs@statsbiblioteket.dk, Hans-Christian Christiansen, Copydan hch@copydan.dk og Sabine Schostag, Statsbiblioteket sas@statsbiblioteket.dk

A

udiovisuelle medier er blandt de mest effektive kommunikationsmedier, hvis man vil have et budskab bredt ud. Især reklamefilm er et godt eksempel på, hvordan mediet kan påvirke os og præge vores kultur. Eksempelvis bliver vendinger, der præsenteres i reklamefilm, ofte overtaget af befolkningen, og flere husker sikkert vendingerne: ”Det er der ingen ben i” og ”det er ikk’ så ringe endda”, tilbage fra midten af 1990’erne. De stammer fra Fiskebranchens tv-reklame med Minna og Gunnar, alias Kirsten Lehfeldt og Niels Olsen.

Audiovisuelle medier er ikke alene interessante pga. deres kommunikative kvaliteter, men brugen af dem afspejler ofte også samfundsmæssige holdninger, æstetiske normer og mediernes aktuelle rolle. Derfor rummer audiovisuelle materialer et stort potentiale i forskning og undervisning. I den forbindelse er det vigtigt, at forskere og studerende kan få adgang til materialet – både det gamle og det som løbende produceres. Eller som Edvin Kau, lektor ved Institut for Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet, har udtalt:

Unikt kildemateriale: Dansk biografreklame fra 1960’erne.

”Det er meget vigtigt at have materialet tilgængeligt til analyse og f.eks. ikke nøjes med myter eller anekdoter om gamle, fantastiske biografreklamer. Det giver netop muligheden for også at kunne hente gamle eksempler, og dermed kan man sikre et historiske perspektiv i forskningsarbejdet”.

Statens Mediesamling ved Statsbiblioteket udfylder en central funktion i forhold til den opgave. Statens Mediesamling indsamler bl.a. danskproduceret radio, tv og reklamefilm og rummer både fortidens og nutidens produktioner. Der har længe været et ønske om at lette adgangen til dette unikke audiovisuelle materiale for studerende og forskere, men pga. rettighedsrelaterede spørgsmål er det først for nylig blevet muligt.

Kilde til forskning og studier Reklamefilmens historie i Danmark går tilbage til begyndelsen af det 20. århundrede, og filmene er unikt historisk kildemateriale, som kan lette formidlingen af dansk kultur. Reklamer indeholder på denne måde potentiale for forskning i bl.a. film-

________

Note 1 AVU-kopier er en selvstændig virksomhed under paraplyorganisationen Copydan. AVU-kopier giver adgang til tv-udsendelser i undervisningen samt håndterer herudover andre ophavsrettigheder vedr. audiovisuelt materiale. Virksomheden giver bl.a. adgang til danske og udenlandske spillefilm for folkeskoler, gymnasier og andre undervisningsinstitutioner.

17


Gutenberghus Reklame Film, 1963.

æstetik, kønsroller, sprog og konventioner. For eksempel kan reklamer for vaske- og rengøringsmidler belyse, hvordan husmoderrollen skifter karakter fra 50’erne til 80’erne.

Samlingen af reklamefilm indeholder så godt som alle reklamer vist i danske biografer fra 1950’erne til 1995 og samtlige reklamer vist på TV 2 fra stationens start i oktober 1988 til 2006. I 2002 ansøgte Statsbiblioteket og Institut for Informations- og Medievidenskab ved Aarhus Universitet Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation om midler til et projekt om reklamefilm som kilde til forskning og studier. Projektet fik støtte, og i 2008 kunne Statsbiblioteket tilbyde adgang via internettet til omkring 28.000 reklamefilm.

Det tilbud har flere forskere og studerende benyttet sig af. Blandt andet Anne Marit Waade, lektor ved Institut for Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet, som glæder sig over ”muligheden for at hente reklamefilm direkte på min egen computer, som har været en rigtig stor hjælp og har udviklet og styrket mit forskningsarbejde. Blandt andet kan jeg på en nem og hurtig måde undersøge mange film […], sammenligne eksempler, bruge slow motion og finde stills, der på forskellige måder underbygger mine idéer”. Samlingen af online reklamefilm vil i nær fremtid blive udvidet med yderligere 25.000 styk og løbende blive ajourført.

18

Tiltrængt modernisering af lovgivningen Det har imidlertid ikke været helt enkelt at nå så langt. De audiovisuelle mediers historie går kun ca. 100 år tilbage, hvorfor langt de fleste materialer (bl.a. danske reklamefilm) er beskyttede af ophavsret. Rettighedsspørgsmålet er særlig udfordrende i

forhold til de audiovisuelle medier, da det i praksis er umuligt at indgå en aftale med alle relevante rettighedshavere, f.eks. autorer, fotografer og skuespillere mv. I forhold til reklamefilm besværliggøres arbejdet også af, at filmene ikke har rulletekster med credits. Det er derfor ofte umuligt at finde oplysninger om, hvem der har bidraget til produktionerne.

Dertil kommer, at gamle reklamefilm er et meget følsomt medie; det gælder for såvel de skuespillere, som optræder i filmene, som de produkter, der reklameres for. Skuespillere lever af at kunne optræde i mange forskellige sammenhænge og er selvfølgelig ikke interesseret i at blive typecasted, dvs. at et særligt image klæber til deres ansigt og stemme. Tilsvarende har producenterne heller ikke nogen interesse i, at reklamer for produkter, som nu er erstattet af nogle nye, stadigvæk cirkulerer i offentligheden.

Da projektet om reklamefilm løb af stablen, indgik Statsbiblioteket hurtigt et partnerskab med AVU-kopier for at finde en løsning på clearing af de mange rettigheder. Der var på det tidspunkt ikke hjemmel i ophavsretsloven til aftaler af denne type på filmområdet. Det lykkedes imidlertid AVU-kopier at få alle relevante organisationer til at støtte en aftale, som muliggjorde projektet. Aftalen sikrer også, at individuelle rettighedshavere kan nedlægge forbud mod at deres film bliver vist.

Muligheden for at digitalisere og tilgængeliggøre kulturarven via internettet aktualiserede behovet for at modernisere lovgivningen. Et projekt på Det Kongelige Bibliotek angående digitalisering af ældre danske tidsskriftsartikler strandede længe på spørgsmålet om clearing af rettigheder, og Kulturministeriet nedsatte på baggrund af disse erfaringer en arbejdsgruppe bestående af de relevante interessenter.


Adgang til reklamefilm online Forskere og studerende kan få adgang til Statsbibliotekets reklamefilmsamling, hvis deres institution tegner et abonnement og i forvejen har indgået en aftale med AVU-kopier, som dækker både analog og digital eksemplarfremstilling. Institutionen skal også være tilsluttet WAYF (Where Are You From). Se mere på www.wayf.dk. Når en institution har tegnet abonnement, kan reklamefilmene ses via Statsbibliotekets hjemmeside www.statsbiblioteket.dk. I søgefeltet på hjemmesiden kan man søge på ’reklamefilm’ og herefter vælge materialetypen ’film’. Man kan også søge på produktnavn (f.eks. ’Jolly Cola’), årti og/eller emneord (f.eks. ’halspastiller’).

Priser 2010 Antal studerende/elever 15.000 og derover 10.000 - 14.999 5.000 - 9.999 1.000 - 4.999 < 1.000

Det lykkede hurtigt at nå til enighed om at anbefale en ny generel bestemmelse om aftalelicens. Den nye bestemmelse blev indført ved lovændringen i 2008, og fremadrettet er det nu muligt via et forvaltningsselskab (i dette tilfælde AVU-kopier) at få adgang til at bruge værker, selvom det ikke er muligt at få tilladelsen fra de enkelte rettighedshavere.

Fremtidige digitaliseringer Reklamefilm blev på den måde en del af den danske kulturarv, som i disse år bliver digitaliseret. Digitalisering og efterfølgende tilgængeliggørelse via internettet er med til at sikre, at forskere og studerende lettere kan tilgå materialet og ”browse” det igennem. Det giver et bedre overblik og synliggør bredden i de samlinger, der findes. Tiden, der før blev brugt på at opstøve materialet, kan nu bruges til forskning og studier. Men også af en anden grund er projekter af denne type væsentlige. Audiovisuelt materiale er forgængeligt, og en digitalisering er nødvendig for at sikre, at vi også i fremtiden kan bruge det.

Med reklamefilmprojektet er der endvidere blevet etableret en teknisk infrastruktur på Statsbiblioteket, som kan rumme andre typer af materialer. Ud over reklamefilm vil fremtidig online adgang til f.eks. dansk musik fra de sidste 100 år (Nationaldiskoteket) og andre lydoptagelser fra det 20. århundrede være oplagte emner for en udvidelse af adgangen til ’den nationale hukommelse’ i ord, toner og billeder.

Pris pr. år 22.412 kr. 16.811 kr. 11.206 kr. 5.605 kr. 1.121 kr.

Fakta om Statistik 2.989 downloads siden oktober 2008 1.566 forskellige film

Topscorer er: Brylcreem : Verdens mest solgte frisércreme med Preben Mahrt

Næste skridt bliver at gøre den store samling af radio/tv-materialer i Statens Mediesamling tilgængelig. Statsbiblioteket er også her i god dialog med AVU-kopier, idet en eksisterende aftale om udlån af fysiske kopier til forskere og studerende nu skal genforhandles med henblik på online formidling. Brugen af radio/tv-materialer til forskning og studiebrug har været konstant stigende, og muligheden for online adgang – kombineret med bedre søgemuligheder – vil øge udnyttelsen af denne unikke samling betydeligt.

1.093 film er downloaded én gang 16 film er downloaded flere end 10 gange

Top 10 downloads Brylcreem : Vil De ha' succes, brug B. Jolly : 1.5 l tørst på livet Ta' en Delfol (Gutenberghus) Pril : Dråber til opvask Star : Star pilsner - salget stiger Jolly : Sig Jolly til din cola Oma : Hvad en sveske måtte hviske... Brylcreem : Brylcreme er en god hårcreme Delfol (Gutenberghus) Ekstra Bladet : Godt vi har Ekstra Bladet

75 64 60 45 41 32 31 23 20 20

Gutenberghus Reklame Film, 1963.

19


Digital bevaring i 100 år

Digitale materialer skal udvælges, bevares og tilgængeliggøres for eftertiden. Det er udfordrende fordi det kræver mere end blot at sikre materialerne eksistens og beskrive dem, dataformaterne skal også kunne læses i fremtiden.

H

Af Birgit Nordsmark Henriksen, Det Kongelige Bibliotek bnh@kb.dk

ar du prøvet at stå i den situation, at du skulle bruge et digitalt foto eller dokument, som du havde i din samling, men da du fandt frem til det, så var det alligevel uden for din rækkevidde?

Det har jeg selv gjort for nylig. En serie ældre fotos, som var skannet i 1995, viste sig stadig at ligge i det zip-arkiv, som samme år var blevet udlæst og fordelt dels på 1.44 MByte floppydiske dels på en 135 MByte 3,5” SyQuest removable harddisk cartridge. Fordi de dengang begrænsede og dyrt-indkøbte harddiske skulle bruges til nogle nye projekter. 15 år senere blev de gamle løse diske fundet i en papkasse, og der var problemer med at få udpakket data korrekt, nutidens PC’er kunne ikke tilsluttes det gamle SyQuest-device, nogle af filerne kunne ikke længere åbnes, fordi de var blevet korrupte med årene, og for flere af billedernes vedkommende var informationerne om, hvem de afbillede, gået tabt.

”Digital bevaring” er alle de ting, der skal sikre, at denne situation ikke opstår, og at digitalt materiale fortsat er læsbart og forståeligt ikke blot om 15, men også om rigtig mange år – jeg plejer at sige mere end 100 år, for at alle bliver klar over, at det skal kunne anvendes i systemer, som vi slet ikke kender og af brugere, der kun har den viden til rådighed om materialet, som vi har overleveret.

Opgaverne er mange Som man kan ane, omfatter digital bevaring en lang række opgaver: Man skal først have en politik for, hvilket materiale der skal bevares, og hvilket man blot vil sikre på vanlig vis i de eksisterende systemer.

Dernæst skal man sikre det udvalgte materiales blotte eksistens: At det digitale materiale kommer fornuftigt ind i institutionens samlinger, og at det hele tiden flyttes fra udgåede medier til tidssvarende medier (mediemigration), og at alle bits til stadighed er til rådighed og i den rigtige sekvens, så data ikke korrumperer (aktiv bitbevaring). Man skal også sikre sig, at nogle i institutionen har til opgave at sikre, at data findes og er tilgængelige som ønsket samt værner om det, når budgetterne skal beskæres (samlingsansvarlige).

20

Det er dog ikke tilstrækkeligt blot at sikre materialet eksistens. Det skal også sikres, at det til stadighed kan forstås. Det kalder man logisk eller funktionel bevaring. Man skal sikre, at data er vel beskrevet – såvel for den indholdsmæssige del som for den tekniske del (beskrivende metadata, tekniske og bevarings-metadata). Man skal sikre at de anvendte dataformater fortsat kan læses af tidssvarende læseprogrammer enten ved om nødvendigt

at ændre dataformatet (data migrering) eller ved at ændre omgivelserne til de gamle data (forskellige former for emulering). Man skal følge den teknologiske udvikling, samt overvåge det materiale man har omfattet af digital bevaring, så man ved, hvornår og hvordan man skal gennemføre de forskellige bevaringsaktiviteter (bevaringsplanlægning), og endelig skal man også eksekvere sin bevaringsplan.

Nogle af de nævnte opgaver kan med fordel løses af nogle få institutioner i fællesskab, f.eks. teknologiovervågning samt tilvejebringelse af værktøjer og platforme til at teste og gennemføre bevaringsprocesserne, mens andre, som f.eks. at fastlægge hvilket materiale der skal omfattes af digital bevaring og hvordan, må ske i den enkelte institution. Hér hører de løbende aktiviteter med at sikre de nødvendige ressourcer og samlingsrevisioner også hjemme. Samt udvælgelsen af materialet.

“I Det Kongelige Biblioteks afdeling for Digital Bevaring har vi arbejdet med bevaring af materiale fra internettet samt tekster og stillbilleder, og listen er i 2009 udvidet til også at omfatte interaktive digitale objekter som f.eks. spil, videnskabelige datasæt og videnskabelig korrespondance. “ Den nødvendige selektion For langt fra alt digitalt materiale i en institution behøver at blive omfattet af digital bevaring. På Det Kongelige Bibliotek har vi foreløbig besluttet kun at lade digital bevaring omfatte samlinger der a) enten er født digitale og dermed kun findes som


Pixeleret udgave af Apple Macintosh med floppydrev, 1986.

sådanne, b) er fremkommet ved substitutionsdigitalisering, hvor den digitale kopi erstatter en fysisk original, som er ved at gå til grunde eller c) består af digitaliseret materiale, som har været særlig kostbar at fremstille. Årsagen til denne afgrænsning skal findes i økonomien – eller snarere de manglende ekstra midler til formålet. Digital bevaring koster nemlig som alt andet penge, og fordi det er aktiviteter og dermed udgifter, som skal afholdes årligt, så længe materialet ønskes bevaret, kan det blive dyrt.

Behovet for at kunne danne sig et overblik over den samlede udgift opstår, når man skal beslutte, hvorvidt en given digital samling skal langtidsbevares. Statens Arkiver og Det Kongelige Bibliotek har derfor med støtte af Kulturministeriet i 2008 igangsat et projekt, hvor man har set på, hvordan en engelsk omkostningsmodel, kaldet LIFE, kan tilpasses til danske forhold og erfaringer. Målet er at tilvejebringe en model for beregning af omkostninger forbundet med bevaring af digitalt materiale på statens arkiver, biblioteker og museer. Modellen skal kunne bruges i forbindelse med strategisk beslutningstagning og budgetlægning. Den omfatter endnu ikke alle faser i den digitale livscyklus, men vi håber i 2010 både at kunne udvide modellen og at gøre såvel modellen som det tilhørende værktøj til beregning tilgængeligt for alle.

Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek har begge længe modtaget digitalt materiale som et led i pligtafleveringen og har derfor de sidste 5-10 år haft medarbejdere til at arbejde med disse problemstillinger. Dette arbejde har i høj grad også omfattet involvering i internationale projekter og organisationer både for at løse så mange opgaver som muligt i et internationalt samarbejde med institutioner med identiske opgaver, men også for at kunne trække den nødvendige viden hjem til de danske bevaringsinstitutioner.

I Det Kongelige Biblioteks Afdeling for Digital Bevaring har vi således arbejdet med bevaring af materiale fra internettet

samt tekster og stillbilleder, og listen er i 2009 udvidet til også at omfatte interaktive digitale objekter som f.eks. spil, videnskabelige datasæt og videnskabelig korrespondance. Særligt for de to sidste områder gælder, at vi arbejder med at identificere, hvor de digitale bevaringsaktiviteter skal indarbejdes.

Digital bevaring er i vores øjne ikke blot en opgave, som ligger til sidst i en proces, men er noget der skal indarbejdes i hele det digitale materiales livscyklus, hvis materialet til stadighed skal være tilgængeligt og genbrugeligt.

Fælles bit magasin De løsninger, som institutioner vælger til opbevarelse af sine data, er ofte forskellige, fordi data, formål og anvendelse tilsvarende er forskellige. I det nederste lag – der hvor vi skal sikre materialets korrekte sekvens af 0’er og 1-taller, er opgaven derimod helt identisk. Derfor er de tre største danske kulturbevaringsinstitutioner, støttet af Kulturministeriet, i færd med at tilrettelægge en arkitektur til et ”fælles bit magasin”, der grundlæggende bygger på, at institutionerne kan hjælpe hinanden i opgaveløsningen ved at lade deres egne systemer indgå i en samlet løsning. Gennem ny software, som vi lægger oven på de forskellige fysiske installationer, vil vi gøre det muligt for en institution at gemme og bevare sine bits i det antal kopier, med den tilgangshastighed, med det valg af lagringsmedie, med den geografiske spredning og den indbyrdes bit integritetskontrol som man ønsker og er villig til at betale for. Projektet blev i oktober 2009 præsenteret for en stor gruppe af institutioner under Kulturministeriet og forventes at forsætte i de kommende år med en målsætning om pilotdrift i 2011.

I 2010 er det ligeledes planen at de store danske bevaringsinstitutioner i fællesskab vil lancere et nyt websted – digitalbevaring.dk – hvor mange af de problemstillinger, som har nævnt i denne artikel, behandles. Målgruppen vil være danske arkiver, biblioteker og museer, men alle yderligere interesserede forventes at kunne få nytte af initiativet.

21


Nyt fra foreningen VINTERINTERNAT

VINTERINTERNAT

Danmarks Forskningsbiblioteksforening inviterer hermed ledere og medarbejdere til vinterinternatmødet 28. og 29. januar 2009 på Comwell Klarskovgaard ved Korsør.

Torsdag 28. januar 2010

Nye venner – nye muligheder: partnerskaber, alliancer og samarbejder som afsæt for udvikling af bibliotekerne

Vidensamfundet er så kompleks en størrelse, at ingen kan agere alene – heller ikke bibliotekerne. Partnerskaber, alliancer og samarbejder kan give en nødvendige udfordring af vores selvforståelse til inspiration for innovative løsninger og udvikling af kompetencerne. Som fag- og forskningsbiblioteker finder vi de mest oplagte samarbejdspartnere indenfor vores egne institutioner eller på tværs af sektoren. Men vi kan også finde dem i erhvervslivet, foreningslivet, lokalsamfundet – og vi kan gå globalt og finde de nye venner udenfor landegrænsen.

Tendensen lige nu peger på, at de tidligere mere uformelle samarbejder udvikler sig i retning af mere formelle partnerskaber, hvor alle deltagere bidrager med ressourcer, og alle deltagere beriges af resultaterne. Og det kan der være mindst tre gode grunde til:

1) Partnerskaber kan tilføre fag- og forskningsbibliotekerne flere ressourcer og nye kompetencer. Når stadig flere opgaver skal håndteres af biblioteket – uden at ressourcerne i sig selv øges – så bliver partnerskaber en oplagt platform til opgaveløsning og biblioteksudvikling.

2) Partnerskaber er med til at styrke og øge bibliotekernes lokale, nationale og internationale netværk. Og deltagelse i netværk er forudsætning for – og middel til – innovation i det postindustrielle samfund.

3) Partnerskaber kan give en nødvendig styrkelse af relationerne til både brugere og institution i en situation, hvor bibliotekets betydning ikke er bundet til samlinger og materialer i samme grad som tidligere.

Der er således en tæt sammenhæng mellem partnerskaber, nye ressourcer, nye kompetencer, nye netværk, innovation og styrkelse af relationen mellem biblioteket og det omgivende samfund. Og set fra et brugerperspektiv kan fag- og forskningsbibliotekerne ved at indgå i mere forpligtende partnerskaber med stor sandsynlighed udvikle de nye tilbud, som tilgodeser brugernes forventninger og behov, ligesom de kan give nye overraskende muligheder. Velkommen til Vinterinternatmødet 2010.

22

Program for Danmarks Forskningsbiblioteksforenings vinterseminar Kl. 10.00 Ankomst, kaffe & rundstykker

Kl. 10.45 Velkomst ved formanden for Danmarks Forskningsbiblioteksforening, Per Steen Hansen Kl. 11.00 Library cooperation in the 21st Century: partnerships enhancing innovation and new products Robin Murray, Vice President, Global Product Management, OCLC Kl. 12.30

Frokost

Kl. 13.45 Videninstitutionernes partnerskab med erhvervslivet: bibliotekerne og rapporten "Vækst Gennem Videndeling" Mikkel Bülow Skovborg, udviklingschef, Danmarks Erhvervsakademi, DEA

Kl. 14.45 Udvikling af partnerskabstilbud på en uddannelsesinstitution: opbygning af langvarige relationer til det private erhvervsliv Jette Hammer, ASB Karrierecenter, Handelshøjskolen, Århus Universitet Kl. 15.30

Kaffe

Kl. 15.45 DBC: i krydsfeltet mellem privat og offentligt partnerskab med TING-projektet som case Bo Weymann, IT direktør & CIO, Dansk Bibliotekscenter

Kl. 16.45 Innovation via samarbejde og partnerskaber: eksempler fra Hovedbiblioteket i Århus Lotte Duwe Nielsen, senior projektleder, Borgerservice & Biblioteker, Århus Kl. 17.45 Afslutning 1. dag Kl. 19.00

Middag


Forum for E-ressourcer afholder temadag torsdag den 4. marts 2010 i Middelfartssalen, Kulturøen, Middelfart FOTO: ANDREAS TRIER MØRCH

28. og 29. januar 2010 på Comwell Klarskovgaard ved Korsør Fredag 29. januar 2010 Kl. 09.00

God morgen

Kl. 09.05 Visioner og strategier om samarbejde og partnerskaber for bibliotekerne Jens Thorhauge, direktør, Styrelsen for Bibliotek & Medier

Kl. 09.45 Rapporten "Fremtidens Forskningsbibliotek" og samarbejdsmulighederne for fag- og forskningsbibliotekerne Hans Siggaard Jensen, professor DPU, LL Denmark og Lime Guild A/S og Øystein Rennemo, førsteamanuencis Høgskolen Nord-Trøndelag, og ledelseskonsulent i Siemens Kl. 10.15

Kaffe

Kl. 10.30 Partnering som strategi for fag- og forskningsbibliotekerne: hvad skal der til? Hans Siggaard & Øystein Rennemo

Kl. 12.15 Den globale puls: om tendenser, navigation, brugerskabt, gratis, apparater & services Henrik Føhns, redaktør og vært på Harddisken, DR P1 Kl. 13.00 Afslutning, frokost og afrejse

Deltagerpris: 3.950 kr. for medlemmer af foreningen 4.450 kr. for alle andre

Tilmelding senest 8. januar 2010 via hjemmesiden: www.dfdf.dk.

E-ressourcer: Kommercielle leverandører vs. Forskningsbibliotekerne

Størstedelen af fag- og forskningsbibliotekernes indkøbsbudgetter bruges nu på e-ressourcer. Men ressourcerne ligger ofte på eksterne servere. Og biblioteksstyringssystemerne, såsom link resolvere og ERMS-systemer, er ligeledes placeret hos kommercielle leverandører – tusindvis af kilometer fra bibliotekerne.

Hvordan virker det i dagligdagen? Er det sikkert? Hvad kan og må leverandørerne gøre med f.eks. forbrugsdata? Og hvilke tiltag er bibliotekerne selv i gang med for at bevare vores dyre data og forskning for eftertiden? Få en update og ny inspiration på temadagen. Klik ind på ”Forum for E-ressourcer” på www.dfdf.dk og se hele programmet.

Der tages forbehold for ændringer.

Hanne Dahl Danmarks Forskningsbiblioteksforening Tangen 2 8200 Århus N Tel: 8946 2207

23


DF sekreteriatet Hanne Dahl Statsbiblioteket Tangen 2 8200 Århus N

Fra baglinjen

Biblioteksledermødet mislykkes

D

et brede samarbejde i bibliotekssektoren lader meget tilbage at ønske. Styrelsen for Bibliotek og Medier bærer en væsentlig del af ansvaret.

Af Mogens Vestergaard mogensv@roskildebib.dk

Danmark har en bibliotekslov, der kræver samarbejde mellem de offentlige biblioteker. Til at sikre dette gode mål er der bl.a. oprettet en styrelse – Styrelsen for Bibliotek og Medier. Men det kniber med samarbejdet. Og når vi nu har en styrelse, hvorfor lykkes opgaven så ikke?

Den 23.-24. november 2009 blev det årligt tibagevendende ledertræf afviklet med et fint program med et tema om de fælles udfordringer for begge sektorer. Deltagerne ”skrev” årsberetningen på video. Oplæg og workshops var i top. Alligevel savnede vi en god del af familien, nemlig forsknings- og uddannelsesgrenene. En del var der, men endnu flere blev væk.

Hvorfor lykkes det ikke at skabe mere fokus på samarbejdet mellem folke-, forsknings- uddannelses- og alle de andre biblioteker på netop dette møde, som burde være dét tværgående faglige og ledelsesmæssige forum, der kunne sætte dagsordenen for bibliotekerne i Danmark?

Alene med regeringens globaliseringsstrategi og fokus på bibliotekernes rolle i videnssamfundet burde der være et fælles afsæt for alle til at forene kræfterne om at sætte bibliotekernes betydning for strategiens succes på dagsordenen.

Det kan ikke være en undskyldning, at folkebibliotekerne er lette at have med at gøre, fordi de er så ens (organisatorisk set), mens forsknings- og uddannelsesbibliotekerne alle har særlige vilkår,

fordi de er bundet op på institutionerne og ikke en uafhængig bevilling. For stadigvæk ligger der en opgave, som skal løses – i fællesskab!

Manglede ledermødet i virkeligheden den skarphed, der skal til for at samarbejdsprojektet kan lykkes? Med andre ord: skal vi droppe de ledelsesmæssige foredrag til gengæld for at udvikle og styrke samarbejdet? Lade workshops handle om erfaringer med fællesskab i praksis, og hvordan vi sammen kommer videre derfra? Skabe innovative rum, hvori nye samarbejdsflader kan skabes?

Det kræver vilje. Den skal ligge hos alle involverede, men den skal især ligge hos Styrelsen, der som den ansvarlige for loven skal sikre, at samarbejdet bliver en realitet. Det kræver, at man på årsmødet lægger de strategiske udmeldinger til side eller afvikler dem i en enkelt, kort session. De er vigtige for folkebibliotekerne, men de fylder så meget, at de påvirker samarbejdet i uheldig retning.

I stedet må fokus lægges på den generelle medieudvikling, på gensidig forståelse af sektorernes vilkår, erfaringer omkring samarbejde og udvikling af nye felter. Derved realiseres bibliotekslovens intentioner.

Netop nu er der megen tale om netværk og partnerskaber. Jeg er helt sikker på, at alle i bibliotekssektoren meget gerne vil samarbejde på tværs, men rammerne skal skabes, og initiativet til dette ligger hos Styrelsen for Bibliotek og Medier. Vi glæder os til, at opgaven bliver løftet, og vi medvirker gerne til at realisere tankerne. Mogens Vestergaard er formand for Bibliotekschefforeningen


REVY nr. 1 - 33. årg. - Jan/Feb 2010