Page 1

8

Den fynske efterskole for Musik, Dans og Teater

Nyhedsbrev Å r g a n g

4 ,

N u m m e r

1 1

m a r t s

2 0 1 0

SE HER: •

Få tilsendt fremtidige nyhedsbreve på mail tilmeld dig på vibyefterskole.dk

Husk Generalforsamlingen torsdag d. 22. april 2010

Grundlovsarr. d. 5. juni kl. 14:00 - med Peter Bastian og eleverne

I dette nummer: Ønskeøen

1

Musical på Viby Efterskole

2

Nyt fra bestyrelsen

3

Hvor bliver tingene af?

4

Af Louise Küseler Hansen, 9.kl.

det altid være, på trods af

for før du ved af det, så ram-

– Lydtekniker

forskellighed, tårer, søvngæn-

mer virkeligheden dig i hove-

gere, levende spøgelser, og alt

det og så har du sovet glæden

andet. Men hvad er der egent-

væk, og dine fjer er måske lidt

lig på den anden side af dø-

tynde i det.

Jeg fandt en ro, som var helt min egen, løftede den op og tog den i mig. For jeg var for

6

første gang en del af en varme

7

som denne, hvor det ikke var

I de voksnes fodspor

8

bøje det ubøjelige med det vi

Æstetik - RENT identitetsarbejde

9

”RENT” 2010 Den fjerde stol

nok at være sig selv. Vi kunne kreerede, og røre ved det uvirkelige. Og hvad gjorde vi så, når tingene blev for kolde,

ren? Og hvis jeg skal krydse den, vil jeg så være i stand til at gå baglæns uden at snuble? Og hvem vil gribe os, hvis vi er flere, der gør? Men så mærker jeg de dunede røde fjer vokse lystigt på mine små rystende arme. Jeg glæder mig til mine

Farvepaletten er blevet vasket, malingen pakket væk, tribunerne pakket sammen og gemt væk i kælderen, og multisalen blevet genåbnet til sine gamle formål. Efter 7 forestillinger er vi alle sammen vendt tilbage

vinger.

til hverdagen på Viby Eftersko-

svingede et par akkorder, og

På vejen ud lægger jeg en

timer, lektier, stilletime, linje-

dykkede ned i malerspanden,

sidste tåre på scenen, til de

fag og morgensang igen, efter

og pludselig var ønskeøen igen

næste, og dem efter dem, og

5 uger med musical. Vi er alle

vores, og kaptajn klo var mag-

dem efter dem, og håber at de

sammen klar til at give den alt

11

tesløs. Og vi kunne atter synge

vil gøre ligeså. Jeg håber at de

hvad vi har i hverdagen igen,

galaksen fuld i samlet flok. Så

vil lade sig male og træde ud i

efter at have lavet et så flot

Indbydelse til generalforsamling

12

gir jeg jer en 'oggie' og så gir i

lyset. Hold fast på det du fin-

stykke arbejde sammen, alle

mig et 'oi oi oi', og så på med

der, for det kunne måske være

sammen. Hvis alle ikke havde

krigsmalingen, for nu skal vi i

dig selv. Måske bliver du til

gjort deres arbejde, ville musi-

Grundlovsdag på Viby

12

spotlight alle sammen, for så-

noget stort. Så plant nu det

calen ikke være blevet til lige

dan gør vi her, og sådan vil

træ, og ryk det nu ikke væk,

netop ”Rent”.

Uddrag fra en kostumiers dagbog... Et blad starter op Slik, M! blade og mandehørm

virkelige, og voksne? Vi hop-

10

11

pede

i

vores

små

dragter,

le. Vi har sagt ”hej” til boglige


Side

Musical på Viby Efterskole

2

mende, er det Mette, der er

deres tid. Steffen Rode flytte-

kontaktgruppelæreren.

Hun

de bogstavelig talt ind. Det er

spurgte ind til, hvordan vi

jeg enormt taknemmelig for,

havde det med vores roller.

at de gjorde, så vi kunne få

Da det blev min tur, ønskede

lov til at lave noget som, jeg

hun mig tillykke efterfulgt af:

er sikker på ingen på årgang

Men det kommer til at blive

09/10 nogensinde glemmer.

hårdt! Det tog jeg ikke så tungt da, men der vidste jeg jo heller ikke, hvor hårdt det faktisk ville blive. Da den første prøveplan kom op, kunne jeg godt glemme alt om at lave andre planer for dagen, klovnene var nemlig Af Cecilie Neckelmann, 9. kl.,

med hele dagen.

klovn

nu ingenting, det var jo den

rollefordelingsdagen

sad

Jeg glemmer

mit hjerte i min hals. Det var

det aldrig og

så spændt, og så fik vi papiret

længe siden, jeg havde været

er langt fra

i hånden, hvorpå der stod,

færdig med

mede siden og fandt mit navn

skuespil, når jeg ikke er på Viby mere – det var det simpelthen for sjovt til.

hvad vi skulle spille. Jeg skimud for det jeg allerhelst ville være:

klovn.

Det

var

ret

uventet. Den dag læste vi også stykket igennem.

Alle

skuespillerne

læste deres replikker højt og Steffen

Rode

mærkningerne.

læste

regibe-

Klovnenes

små sketches kom med forskellige

mellemrum

og

jeg

forestillede mig straks scenerne i hovedet. Det skulle nok blive enormt godt. Det tydede det i hvert fald på, da jeg kiggede på rollelisten igen, for at se, hvem mine medklovne var. Dagen efter holdt vi kontaktgruppemøde. For mit vedkom-

Det gjorde

første dag, så jo mere jo bedre. Det første, vi blev bedt om var at

falde.

Alle

sammen

skulle gøre deres bedste forsøg på at lave et naturligt, ekstremt klodset fald, og så skulle vi se, hvem der gjorde det bedst. Det var ikke bare sådan lige til og det var jeg heller ikke særlig god til. Det var der heldigvis en af de andre der var, meget endda. De næste ting var mere eller mindre gakkede, og dagen gik langsomt fremad. Da vi kom til aftensmaden, var jeg godt udmattet,

men

en

god

måde. De næste 3 uger gik frygtelig hurtigt, når man kigger tilbage på dem. Der skete så mange ting, at der slet ikke er plads til at skrive det hele her. Scene blev bygget op, så den lignede det lille miniaturecirkus, Steffen havde haft med den dag, hvor han afslørede scenografien. Der var aftensmåltider, hvor alle sminkørerne lignede klovne, fordi de havde øvet sig på hinanden. Rekvisitbordet gik fra at være tomt, til at blive bugnende og blive et blandt mange. Kostumerne blev syet lige fra bunden for nogens vedkommende. Lyset blev sat op og det foregik nogen gange også om natten! Alt det kunne kun ske, fordi vi har nogle lærere, der virkelige er villige til at give rigtig meget af sig selv og

N y h e d s b r e v

Det bedst var at få en professionel klovn ud på skolen til et klovne-kursus. Det varede et par timer, og det var virkelig intensiv træning i forskellige gangarter

og

mimikarbejde.

Han var rigtig sød, ham der instruerede os, og jeg synes helt klart, at det hjalp betydeligt. Det er en oplevelse, jeg højst sandsynligt ikke oplever igen, og jeg tvivler stærkt på, at der er mange andre, der får muligheden for det. Så det vil jeg gerne sige mange tak for! Så kom forestillingsugen endelig, og det blev premiereaften. Jeg troede, jeg havde været nervøs til rollefordelingen, men det var vand ved siden af det her. Det krillede i maven, da Oles stemme bad folk om at slukke for mobilen. Det er en helt speciel ting at stå på scenen, men endnu mere specielt er det at skulle kaste sig i armene på en fremmed og håbe på, at de ikke bliver alt for pinligt berørte. På scenen er du nemlig overladt til dig selv, og du kan kun gøre dit bedste og håbe på, at andre end dine forældre også synes det er godt. Jeg tror helt klart, at jeg er blevet en

bedre

publikummer,

nu

hvor jeg ved hvor grænseoverskridende det er, at stå og te sig tosset og hvor afhængig, du er af at folk griner. Jeg glemmer det aldrig og er langt fra færdig med skuespil, når jeg ikke er på Viby mere – det var det simpelthen for sjovt til.


Årgang

4,

Nummer

11

Side

Kalender Marts/April

Maj

Juni

18/3

Kommende elevers aften

3-7/5

Skriftlige prøver

2/6

23/3

Rengøring og Intern fest

9/5

Obligatorisk undervisning

5/6

Lancier-fest Grundlovsarrangement med Peter Bastian og eleverne

29-31/3 Terminsprøver

14/5

Skemafri dag

9-22/6 Mundtlige prøver

11-16/4 Kultur-tur til Berlin

18/5

Temadag - festival

23-25/6 Outro-dage

22/4

20/5

Festival

25/6

Eddie Skoller-show og Generalforsamling

28/4

Afslutningshøjtidelighed om aftenen kl. 19:30

Korstævne

30/5

Orienteringsmøde for 2011/12

26/6

God sommerferie

Nyt fra bestyrelsen Af Ib Matthiesen,

Jeg selv har efter 14 gode år i

Bestyrelsesmedlem

bestyrelsen, hvor jeg har været

Medens

skolen har haft

stor

succes med afviklingen af musicalen RENT, som var en af de store præstationer af en stab af engagerede elever/lærere, har bestyrelsen haft knap så stort held med vort arbejde med udvidelsen af skolens faciliteter. Finanskrisen har gjort, at vi på trods af at kunne opnå gode priser

fra

bygmestrene,

ikke

kunne få det finansieret. Så vort ønskeprojekt blev barberet til et miniprojekt – stadig uden held! Nu har vi så sammen med vor arkitekt udarbejdet et ”nanoprojekt”, som består af depotkælder, fysiklokale og samlings

med til ansættelse af nyt forstanderpar,

bygning

af

carport, multihus, klasseværelser, energivinduer i elevfløjene,

indkøb

af

møbler i spisesal, besluttet at give plads for nye kræfter i bestyrelsen. Det har været mange gode år, med mange resultater til gavn for skolen, men som et gammelt ord siger ”Enhver djævel har sin tid at rasere”. Så jeg siger tak for den tillid,

som

skolekredsen

har vist mig og vil stadig følge skolen – bare nu som ”bolværksmatros”.

sal; dette tror vi på, at vi kan få

Vi håber at se mange fra

økonomisk opbakning til.

Skolekredsen

ved

kommende

general-

Lønforhandling med lærerstaben er

færdigforhandlet,

og

som

enhver overenskomst ikke uden sværdslag. Vi har stadig et godt og frugtbart samarbejde til gavn for skolen. Vores ny pedel gør et godt og alsidigt arbejde – en rigtig håndværker, som påtager sig mange

den

forsamling torsdag d. 22. april. Der vil denne aften også være underholdning ved Eddie

Skoller

-

forælder til en tidl. Vibyelev. Indbydelsen

findes

bagsiden af dette blad.

ting, med et godt overblik.

N y h e d s b r e v

3


Side

4

Hvor bliver tingene af? blevet varmt i lokalet med en

gaveoppakning, dansen om jule-

masse håbefulde ”unge menne-

træet, kæmpemåltider, afslap-

sker”. Lærerne sidder også og

ning, hygge med familien og

venter, dog mere tilbageholdt,

ikke mindst øvning er jeg tilbage

men jeg er sikker på, at de også

på skolen. Vi er netop gået ind i

er spændte og glæder sig som

en måned, jeg har glædet mig

et lille barn – dybt inde i dem.

utrolig meget til. Ikke kun fordi

Nogle af dem sidder og smiler

jeg skal være sammen med en

hemmelighedsfuldt, for de ved

masse fantastiske mennesker og

godt, hvad der kommer til at

lære dem og mig selv endnu

ske, hvem der bliver overrasket,

bedre at kende. På godt og på

og hvem der bliver tavse. Vi

ondt. Men også fordi jeg kom-

sidder alle sammen og håber,

mer til at være det sted, jeg

men frygter. Håber på noget

elsker at være: i kunstens ver-

Af Ida Henriksen, 10.kl., Mimi

stort, men frygter noget småt.

den. Jeg ved, at der er blevet

Det kribler i fingrene, i bene-

stillet en stor udfordring foran

Så sidder jeg her. Vi er i samlet

ne, ja, selv i ørerne. Det eneste,

mig, men jeg ved også, at hvis

flok, vi sidder side om side. Den

vi venter på, er listen. Nu lyder

jeg ingen udfordringer får, så

største del af sløret skal løftes.

det sikkert som noget frygtind-

udvikler jeg mig heller ikke.

”Der er kun i

Sløret – eller skulle vi sige tæp-

gydende eller noget himmelsk,

Udvikler jeg mig ikke, er det så

dag”, er en

pet, måske teatertæppet – der

men i virkeligheden er det bare

det værd? Det kan godt være,

hænger over vores musical. Det

et stykke papir, hvor det står –

at folk ikke kommer til at kunne

venter på at blive løftet. Før det

sort på hvidt – hvem der skal

mærke eller se min udvikling

hele kan løftes, og vi kan erklæ-

lave hvad. Rollelisten.

efter RENT eller efter dette sko-

sætning fra RENT, som

re, at vi har en forestilling, skal

Pludselig sidder jeg med den i

leår, men jeg kommer selv til at

sammen,

hånden. Hvor er mit navn, hvor

kunne mærke den. Det er jeg

startes og køre. De små dele er

er mit navn, hvooor eeer miiit

sikker på.

allerede afsløret; vi skal spille

NAVN? Find det, find det, find

Det bliver helt klart også en

RENT, det kommer til at foregå i

det. Iiiida, iiiiiiiidaaaa, iiidd.. Der

intens måned, hvor vi alle kom-

handlede om,

et cirkus, og scenografien er

er det! Så så man lige mig, ville

mer til at arbejde på højtryk for

og jeg synes

blevet vist. Men det er nu, det

Bamse nok have sagt. Det stod

at få tandhjulene til at starte og

begynder at blive endnu mere

foroven ved de otte hovedroller.

køre. Vi skal løfte i flok. Som en

spændende. Vi har alle ønsket,

Mimi. Mimi? Jeg skal spille Mimi,

af eleverne fra i år har sagt: ”Vi

noget af det,

hvad vi vil bruge vores musical-

simpelthen? Fint nok, det gør

er alle engle med kun én vinge.

som et

periode på. Hvor vi hver især

jeg da bare lige! En følelse af

Når vi krammer hinanden, kan

synes, vi vil gøre gavn i det

uforståenhed fløj gennem mit

vi flyve.” Der var lidt at tænke

store tandhjul. Hvad vi selv sy-

hoved med 193,5 km/t. Jeg var

over.

nes vil gøre musicalen speciel,

så sikker på, at de havde skre-

Startskuddet bliver givet og

anderledes end alle andre musi-

vet forkert. For det første havde

alt er nyt og spændende. Prøve-

cals og selvfølgelig helt ufor-

jeg jo slet ikke ønsket en stor

planer, øvetider, køkkenplaner,

glemmelig.

rolle og for det andet.. Det kan

møder, nye mødetider, rengø-

jeg jo ikke. Men efter fortvivlel-

ringstider, ingen lektier. Alt er

mere intens, der er småsnakken

sen

positive

utroligt

i krogene, og der er efterhånden

overraskelse,

af

tak-

hele er i bund og grund aftaler.

nemmelighed, og jeg var virke-

Som vi hele tiden bliver mindet

lig beæret.

om; det hele er aftaler. Hvis alle

kører i mit hoved. Det var det, RENT

også, det er

efterskoleår handler om.

tandhjulene

sættes

Stemningen bliver mere og

kom

den

store

følelsen

Manuskripterne

bliver

delt

rundt. Det er en mærkelig følel-

Men

det

overholder aftalerne, så er der e n

f o r e s t i l l i n g .

se og lidt urealistisk, på et eller

Men efterhånden som tiden

andet plan, at sådan en moppe-

går, bliver det mere og mere til

dreng på 105 sider skal være

en hverdag, der kører. Nogle

min tro følgesvend, min højre

dage er supergode, for jeg føler,

hånd, min kompagnon, mit et

at jeg får udrettet en masse,

og mit alt de næste mange

men andre dage kan også bare

uger, dage, timer, minutter og

være triste og grå. Op og ned.

sekunder.

Og op igen. Det hele er en pro-

Efter julens travlhed, traditioner, julekagebageri,

N y h e d s b r e v

interessant.

gaveindkøb,

ces, som vi alle skal igennem. Vi begynder også at arbejde om aftenen. Fra vi står op, til vi


Årgang

4,

Nummer

11

Side

går i seng. Jeg er smadret. Det er

levere noget. Selv om nervøsiteten er

det, men hvordan kan jeg nyde det

hårdt både fysisk og psykisk. Jeg er

en bremser, er det alligevel en fanta-

mere, end jeg gør? Jeg er her, jeg er

begyndt at få kroniske blå mærker

stisk følelse at stå med. Sludder og

til, jeg tager hele tiden valg, jeg

på mine ben af at danse poledance.

vrøvl! Hvad er det jeg siger? Det er

handler hele tiden, så derfor er jeg

Bare jeg ikke ender med at være en

skide, pisse, møghamrende irriteren-

vel. Jeg ved, at der kun er i dag.

omvandrende boksepude, som store,

de at alle ens organer og lemmer er

pumpede, solariebune bodybuildere

ved at sprænges, og jeg er fuldstæn-

har tæsket løs på. Det kunne være et

dig rædselsslagen for at komme op

kønt syn!

på scenen. Jeg går snart ud af mit

Der skal øves scener, sang, kor,

gode skind, hver gang den følelse

poledance, prøves kostumer, sminke

sniger sig ind bagfra. Men så står

og hår, og så skal alt det sættes

man dér; torsdag aften efter den

sammen! 12 til 14 timer om dagen,

sidste forestilling med klump i halsen

hvor man skal være på. Brikkerne er

og tænker: ”Var det det?” Alt det vi

dog så småt ved at falde på plads,

nu har slidt og slæbt med, for at få

men jeg kan sagtens se, at der er

det tandhjul til at køre er væk. Og

lang vej igen. Og det bliver ikke bed-

dog. Ikke helt væk. Vi har jo fået en

re af de tekniske prøver, hvor ALT

kæmpe oplevelse ud af det, som jeg i

skal diskuteres og debatteres, ven-

hvert fald aldrig vil glemme. Selv om

des og drejes, prøves og testes. Lige

det et eller andet sted piner mig, at

fra hvilken måde, sokkerne skal sid-

det føles som om det hele er spildt,

de på foden, til om der skal bruges

står jeg alligevel tilbage med tanken

danselys eller pistlys. Det er, som om

og følelsen: ”Vi klarede det sgu!”

min krop vil stoppe her og sige: Mere

Men allerede et døgn efter den

RENT? Nej tak! Men noget inden i

sidste forestilling presser savnet på.

mig trækker. Passion? Vilje? Forplig-

Dét, at jeg hele tiden tænker på, at

telse?

dette aldrig kommer igen, er ved at

Gennemspilningerne er kommet på

drive mig til vanvid. Jeg synes godt

prøveplanen, og det er som om, der

nok også, at det har været hårdt,

er lys forude. Ikke ”tunnellyset”, som

men jeg ville gerne skubbe alt det

man ser på vej til døden. Men det er

hårde og sure til side og så få lov til

det lys, der kommer bag fra tæppet,

at

vi er i gang med at løfte. Jeg begyn-

Mærke suset og flowet, mærke dét at

der efterhånden også at lære Mimi

være en del af noget stort og en del

bedre at kende. Det er som om, jo

af en familie. Når man er på efter-

tættere vi kommer på premieren, jo

skole, er man også en del af noget,

tættere kommer hun ind på livet af

men jeg savner stadig RENT. Jeg

mig.

savner Mimi og hendes venner. Jeg

være

i ”RENT-verdenen”

savner klovnerne, alle fra cirkusset,

på mig. Mimi er jo trods alt en af de

danserne, musikerne, lyd, lys, koret.

store roller. Massevis af mødre, fæd-

Hver og én. For hvis bare en enkel

re, kærester, venner, veninder, bed-

blev taget ud, ville tandhjulene gå i

steforældre, onkler, tanter, mostre,

stå. Savnet.

fastre, farbrødre, morbrødre, fætre,

Så varmer det mig helt, når jeg

kusiner og alverdens ”tilbehør” kom-

står i køkkenet og tager mad, og folk

mer til at sidde spændte. Vi på sce-

går

nen har deres fulde opmærksomhed.

sange, fordi det lige er begyndt at

Det er os, de er kommet for at se.

sne, eller de har hørt et ord, som

Skræmmende.

minder om en af sætningerne fra

nynner

forskellige

Benny Andersens digt ”Til en der har mistet en elefant”. Jeg synes personligt, at det er en vidunderlig tekst og har selv tænkt en masse tanker omkring den og har nogle følelser og oplevelser knyttet til den. Her er en lille bid, som jeg synes er værd at tænke over i forhold til RENT, efterskoleåret og ja, selve livet: ”Vi dukkede op, solede os i verdens opmærksomhed en tid, vi forgik, og selv om vi skulle dukke frem igen, bli’r vi aldrig mere de samme. Alt har sin tid, og selv de varmeste tårer tørrer ind. Hvor bli’r tingene af?”

igen.

Der ligger selvfølgelig et vis pres

og

Men noget jeg synes, RENT og et efterskoleår kunne defineres på, er

RENT-

En dag var det ikke en tanke mere.

RENT. Så kommer jeg hen til mit

Alt det, vi havde ventet på i så lang

bord, og dér sidder de og synger en

tid, blev pludselig virkeligt. I sminke-

anden af sangene. RENT lever stadig

rummene blev stemningen skruet en

i os alle. ”Der er kun i dag” er en

smule op. Der er noget i luften. Må-

sætning fra RENT, som kører i mit

ske magi? Hvem ved? I hvert fald er

hoved. Det var det, RENT handlede

der et eller andet, der har givet tand-

om, og jeg synes også, det er noget

hjulet olie, for nu kører det. Det skal

af det, som et efterskoleår handler

det. Der er ikke andet at gøre. Vi har

om. Vi bliver hele tiden slået i hove-

bare at stille os op på den scene og

det med, at vi skal huske at nyde

N y h e d s b r e v

5


Side

6

”RENT” 2010 havde

havde fået sat sig ned, og rejst

været til i den seneste uge,

sig igen for at gå, samledes vi

men alligevel var der ikke rigtig

allesammen inde i manegen.

nogen, der var klar til premie-

Der blev grint og krammet, og

ren. Her skulle man vise alt,

trætheden vendte så småt og

hvad man havde lært, give alt

behageligt tilbage i kroppen. Vi

hvad man havde, men de fleste

fik masser af ros, og noget vi

havde nok mest lyst til at slå sig

kunne gøre bedre, og jeg syntes

ned på et eller andet værelse og

at kunne mærke, at alle var

slappe af. Klokken to skulle vi til

godt tilfredse med det. Så drog

fremkaldeprøve. Ikke det man

folk glade tilbage til deres væ-

havde mest lyst til, efter en hel

relser, tog de tykke lag sminke

måned med tonsvis af prøver.

af, og lagde sig og sov. Så var

Sminkningen

og

der ro over det hele efter en

langsomt spredte der sig da

hektisk dag, der endte med en

også en form for spænding og

fantastisk premiere. Nu var jeg

Af Andrea Jørgensen, 9. kl.,

forventning til aftenens forestil-

ihvertfald klar til at fyre den af

danser

ling rundt om på gangene. Men

til resten af ugens skønne fore-

der var stadig noget, der mang-

stillinger.

gennemspilninger,

vi

begyndte,

Hvor skal man starte, og hvor

lede.

skal man slutte, når der er sket

Vi spiste aftensmad,

så utrolig meget rundt på Viby

begyndte så småt at køre biler

efterskole i den måned vi har

ind på parkeringspladsen. Pub-

arbejdet med musicalen. Alle

likumstribunerne var klistret til

at alle var godt

har været i gang, nogle mere

af reserveringsskilte, og vi tog

tilfredse med

end andre, for at lave den seje-

løbende

ste forestilling, og det er dér jeg

cirkustjenerne tog imod folks

vil starte: Premieren. Slutnin-

billetter. Lyd- og lysmændene

gen på en masse hårdt arbejde,

sad og gjorde teknikken klar,

og starten på en række fede

og jeg varmede op på enhjulet

forestillinger.

cykel i manegen, indtil vi alle

jeg syntes at kunne mærke,

det. Så drog folk glade tilbage til deres værelser, tog de tykke lag sminke af, og lagde sig og sov.

Generalprøven

var

ikke

kostumer

og

der

mens

gået

blev kaldt ind i drama. Foyeren

forrygende, de fleste var død-

var fyldt op med publikummer,

trætte og havde et energiniveau

mens vi fik en hurtig tale fra

lig nul. Men det kunne ikke

Steffen og et kampråb, for så

mærkes dér fredag den niogty-

at skulle ind bag det store røde

vende, da forestillingen var godt

tæppe.

i gang.

Vi sang allesammen med på

Om dagen var der ellers ikke de store tegn på en fantastisk premiere.

Vi

kunne

allesammen

stykket udenad fra de hundredeårlange tekniske prøver og

startsangen, og nu kunne cirkuset begynde. Den ellers ret kedelige stemning om dagen blev hurtigt løftet mere og mere. Alle kom ud bagved med

et

publikum

stort var

smil, glade,

og forestillingen kørte. Jeg dansede hest og tiger og alt det andet, og pludselig var det slut, og man glædede sig allerede til næste dags forestilling, men var

samtidig

lettet

over at det var gået, som

det

var.

Da publikum var færdige med at klappe,

N y h e d s b r e v


Årgang

4,

Nummer

11

Side

Den fjerde stol Af Ditte Marie Kristensen, 10. kl.,

Opgaverne stiger

Instruktørassistent

Opgaverne steg som dagene gik, og

Lyset er klart, musikerne har stemt deres instrumenter, lyden har styr på det hele og alle elever sidder klar til endnu

en

prøvedag

musicalen

”RENT” 2010. Foran pisten står der et bord og fire stole. Steffen sidder på den ene stol, Mette på den anden, Maria på den tredje og jeg sidder på den fjerde.

få lyset, lyden, musikken, dansene og skuespillernes arrangement til at hænge sammen, fik jeg ansvaret for rekvisitterne. En lidt krævende, men spændende opgave, da der var rimelig mange rekvisitter i RENT, såsom en hospitalsseng, skydeskive, reb, mobiltelefoner osv. Små ting, som virker ligegyldige,

Instruktørholdet Jeg er nemlig en del af Instruktørholdet, da jeg har fået ”rollen” som instruktørassistent i musicalen, en opgave jeg selv havde spurgt, om man kunne få lov til at prøve under musicalen. Grunden er meget simpel den, at jeg godt kan tænke mig at blive instruktør, hvilket gik meget op for mig i det sene efterår, da jeg ligesom resten af skolens tiende klasses elever skrev OSO (obligatorisk

selvvalgt

henblik

instruktøruddannelsen.

under de tekniske prøver, hvor vi skulle

opgave)

med

Imens jeg skrev på selve opgaven, gik det op for mig, at jeg godt gad have et større indblik i, hvad en instruktør lavede og spurgte derfor om det var muligt at blive instruktørassistent i musicalen. Steffen (vores instruktør) kunne ikke umiddelbart se et problem i det, og da vi fik ønskelisten skrev jeg det på og i midten af december fik jeg så at vide, at jeg havde fået lov. Blev det mon kedeligt? Dog var lærerne lidt nervøse for, om jeg nu kom til at kede mig for meget nu, hvor jeg skulle til prøver hele tiden. Men januar begyndte og jeg kom ned i drama (hvor prøverne foregik) med mit manuskript satte mig på en stol og blev sat ind i, hvordan man skriver noter i et manuskript, og så var vi ellers i gang, og det var fedt og lærerigt.

men bare ikke er det. Så under teknisk prøve, ork ja, lærerne behøvede ikke være nervøse, jeg kedede mig ikke. Assistent opgaver Der var også de primære ”assistent”opgaver såsom at hente vand, når man ikke mindst selv var ved at få hovedpine. Til gengæld kan jeg informere om at ordsproget: ”hvad du giver kommer tilbage” passer godt på instruktørholdet, for der var ALDRIG en tom slikskål, hvilket var overraskende rart! Selve spilleperioden Under selve spilleperioden havde jeg lidt mere ro, end jeg havde været vant til, lidt rart og lidt mærkeligt. Men en opgave havde jeg dog en gang imellem, da jeg under nogle forestillinger var sufflør Heldigvis, kan man sige, blev der ikke brug for mig, da prøverne har fået skuespillerne til at kunne deres ting, hvilket jeg er ret glad for. Jeg kan kun sige, at jeg var glad for at se den sidste forestilling af ”RENT” plus et par andre forestillinger en gang imellem, da jeg synes, det er en super flot forestilling, der er blevet sat på benene. Anderledes rolle En forestilling som jeg føler, jeg er en del af, selvom jeg har haft en anderledes rolle og oplevelse end mine kam-

merater. Kan jeg kun sige, at jeg er glad for, at have fået chancen og oplevelsen. Det var så meget det, jeg havde lyst til at lave i musicalen, og hvis der er nogen, som sidder og tænker det samme, vil jeg da lige give et par råd med på vejen. *Vær sikker på der ikke er noget du vil mere end instruktørassistent; hvis der er, så tror jeg godt, at det kunne gå hen og blive lidt kedeligt for dig. *Vær der til tiden, gå frem som det gode eksempel. Især fordi du sikkert bliver bedt om at hente de mennesker, som ikke kommer til tiden. *Vær klar på, at det er de voksne du skal tilbringe mest tid sammen med. Hvilket faktisk også bliver meget hyggeligt, selvom de smadrer ens humor en smule. Men du overlever. Ellers så skal man bare nyde det og have det sjovt.

N y h e d s b r e v

7


Side

8

I de voksnes fodspor let på skolen blot nogle år

ikke finde ud af, om jeg skulle

tidligere. Jeg havde i hvert

være glad eller trist. Jeg var

fald en del præstationsangst

virkelig glad for at slippe for

og følte, at den gamle Rent-

mit

årgang havde ”lavet huller i

hjemløs havde været smurt

sneen til os, som vi bare skul-

ind i soja. Men jeg var også

le træde i”.

trist, fordi det var slut..

Men sådan blev det slet ikke. Heldigvis! Allerede den morgen vi fik musicalen at vide, fik vi også præsenteret et klart billede af ”vores” kommende musical. Vi skulle på en eller anden måde lave den

jo længere vi nåede med det hele, jo federe (og hårdere) blev det også.

da

jeg

som

Det hårdeste i løbet af hele perioden var – for mit vedkommende – ugerne efter. Jeg havde utrolig svært ved at komme tilbage til de boglige fag og almindelig skolegang.

som et cirkus.

I starten af januar, hvor vi

Skuespiller

Jeg skulle være ’Hjemløs’ og

vi haft halvanden uge, hvor vi

’Kor’ i musicalen, og udover

havde ét bogligt fag om mor-

Som ungt menneske føler jeg

det skulle jeg også være en af

genen og derefter drama og

tit, at jeg mere og mere følger

rekvisitørerne.

både

musik. Det gjorde, at vi stille

mine forældres fodspor. Men

hjemløs og kor var der en del

og roligt kom ind i rytmen

som efterskoleelev er det no-

sangundervisning,

som

med musicalen. Jeg tror, det

get andet – og så alligevel lidt

rekvisitører var vores opgave

var derfor, jeg havde svært

det samme…

at komme op med nogle gode

ved at komme tilbage til sko-

og anderledes idéer til, hvor-

legangen.

Af Louise Bidstrup, 10.kl.,

Jeg syntes, at

kostume,

Alle vi elever på Viby syntes overhovedet ikke, at det kunne gå hurtigt nok for lærerne at blive enige om en musical. Og da vi endelig en helt almindelig morgen sad samlet og fik navnet på ”vores” musical, tænkte jeg: ,,Rent? Den har

jeg

aldrig

hørt

om.”

Men Rent var slet ikke så dårlig, som jeg først troede, og derudover var det ikke første gang, Viby skulle opføre musicalen. Rent blev opført i 2004 på Viby Efterskole. Jeg tror, de fleste syntes, at det var lidt ærgerligt at skulle spille et stykke, som var spil-

startede på musicalen, havde

Som og

dan vi kunne lave rekvisitterne. Jeg syntes, at jo længere vi nåede med det hele, jo federe (og hårdere) blev det også. Man kunne endelig se stykket tage form. Langt om længe havde vi gennemspilninger hver aften på scenen, og vi fik lov at se fx Mimis pole dance. Det var først her, jeg rigtig følte, at vi var et fællesskab, der løftede musicalen. Ingen af os kunne nogensinde

have

gjort

det

alene, så jeg var stolt over at kunne bidrage. Da publikum ankom den første aften, sad aftensmaden helt oppe i halsen på mig, fordi jeg var så nervøs. Men det gik godt, og de næste par aftener fløj også afsted. Men pludselig kom den sidste aften ud af det blå, og jeg var ret overvældet, fordi det netop var sidste gang, vi skulle spille. Efter forestillingen kunne jeg

N y h e d s b r e v

Men nu er vi alle sammen kommet videre, og jeg synes, at vi holder meget mere sammen. Og vi har stadig nogle måneder tilbage her på Viby, som vi selvfølge skal nyde fuldt ud…


Årgang

4,

Nummer

11

Side

Æstetik - RENT identitetsarbejde! Af Maria Andersen, Danselærer

det med den personlige identitet fore-

For et lille år siden sad jeg en varm forårsdag ved min computer og svedte tran over den forestående psykologieksamen på lærerseminariet. Jeg havde valgt at specialisere mig i æstetiske læreprocesser,

heriblandt

undersøge

identitetsdannelsespotentialet i disse. Med udgangspunkt i Carsten René Jørgensens (dansk cand.psych.) identitetsteori og Kirsten Drotners (dansk dr.phil.) teori om æstetiske læreprocesser, inddelte jeg i tre niveauer: et individuelt, et socialt og et kulturelt niveau. Jeg vil i det følgende kort skitsere:

Drotner mulighed for at eksperimentere med sin egen identitet – forholdet jegmig. Den identitetsmæssige søgeproces får konkret form. Samtidig giver fiktiobeskyttelse

mulighed

for

at

”afprøve nye sider af sig selv i et uforpligtende

”som

om”

univers”.

Malcolm Ross (eng. dramapæd.) beskriver æstetik som en særlig erkendelsesform og den æstetiske læreproces som

udvikling

af

”sensibility”

for abstrakt og rationelt indenfor

fiktionens

- og stadig beskyttelse.

Janek Szatkowski (dansk dramateoretiker) beskriver med sit begreb ”den æstetiske fordobling”,

drama

som en kollektiv akkumulativ proces. Eleverne er afhængige af hinanden og i processen foregår løbende kommunikation mellem en spiller, spillerens figur, de andre og de andres figurer. Spillerne

får

altså

mulighed

for

at

handle, spejle sig i, undersøge og reflektere over mange forskellige relationer og værdier.

På det individuelle niveau er der iflg.

nens

går spontant og følelsesmæssigt frem

og

”intelligent feeling”. Kunstens indhold er oplevelser og sansninger, som medieres gennem fysisk form og Ross taler om ”the meaning embodied”. Han mener, at kunsten kan skabe adgang til

seksuel? Hvordan føles det inden i mig, når jeg ser to af samme køn kysse hinanden? Der har været nok af emner at tage fat på i RENT! Og det er min oplevelse, at eleverne har gjort det! Med stor modenhed har de revet sig

Det kulturelle niveau drejer sig om

selv, Viby og RENT op med rode, for så

forholdet jeg-verden, dvs. den sociale

at plante på ny – og Viby er blevet et

og kollektive identitet, forstået som

nyt sted at være!

henholdsvis tillærte sociale roller og gruppetilhørsforhold i større sammenhæng som fx religion, nationalitet, køn mm. Gennem drama kan forskellige sociale roller og positioner afprøves, og den kollektive identifikation med hinanden kan ligeledes udfordres gennem arbejdsform og indhold. Med Pierre Bourdieu

(1930-2002,

fr.

sociolog)

kunne man sige, at eleverne får mulighed for at udforske hidtil ukendte felter og dermed mere kvalificeret udvikle sin identitet.

Personligt har jeg også været igennem en identitetsudvikling - som ny lærer. Hvem er jeg og hvilken efterskolelærer vil jeg være? Musicalen har ikke alene bragt mig i situationer, hvor jeg rent dansefagligt har arbejdet anderledes, end jeg er vant til. Jeg har aldrig før skabt koreografier i så tæt samarbejde med danserne. Og ikke alene var det en succes for det koreografiske resultat, personligt mærker jeg også en forskel. De mange timer sammen med eleverne – i det æstetiske rum - har

det potentielle rum, hvor den subjekti-

Nu sidder jeg så endnu en varm forårs-

ført os tættere på hinanden. Uden nød-

ve verden og den objektive verden

dag ved computeren. Men denne gang

vendigvis at have været bevidste om

mødes. ”Sensibility” er dermed grund-

på den anden side - midt i praksis! Hele

det, har vi lært hinanden bedre at ken-

laget for at opleve sammenhæng mel-

Viby Efterskole har i musicalperioden

de. Det frie rum, hvor elever og lærere

lem sin indre og ydre verden. Bennyé

været igennem et intenst forløb præget

er sammen som mennesker frem for

Austring (dansk, cand.mag. teatervi-

af æstetik. Og til min lykke tror jeg

roller, har måske været den største

denskab) skriver om Ross’ teori: ”At

stadig på teorien!

udfordring for mig som ny lærer. Nu

være følelsesintelligent betyder at være

Der har virkelig været mulighed for at

nyder jeg det virkelig. Så tak for musi-

i stand til at fortolke sine oplevelser af

eksperimentere og foretage benhårdt

calen Viby!

verden i kraft af en slags emotionel

identitetsarbejde! Hvorvidt muligheden

kognition. Det drejer sig om at forstå

er blevet grebet, har udelukkende væ-

sig selv, sine følelser og handlinger

ret op til den enkelte – og det har helt

både som en personlig kerne og som

sikkert været forskelligt. Men jeg tror

en del af en omgivende kontekst. At

ikke, det er muligt at gå gennem perio-

anerkende sin egen og andres indre

den helt uden at forholde sig til sig selv

verden som en integreret del af den

– som individ, og som en del af en

ydre og på baggrund heraf være i stand

større helhed. Hvilken følelse skal den-

til at handle”. Og hvad kan være mere

ne sang udtrykke? Hvad skal kostumet

væsentligt?

udtrykke? Hvilken kerne er der gemt i

Det sociale niveau beskriver Drotner som forholdet jeg-du og den kollektive proces som en katalysator for gensidig refleksion og perspektivering. Gennem arbejde

med

det

æstetiske

indhold

bearbejdes værdier, som grundlag for individualisering. Styrken er, at arbej-

karakteren? Hvilke værdier vil vi gerne formidle? Hvordan tænker karakteren? Hvordan føles det at være ham/hende? Hvad er i det hele taget min rolle i den-

Kilder: Austring, Bennyé D. og Sørensen, Merete, Æstetik og læring, Hans Reitzels forlag, 2006 Drotner, Kirsten, At skabe sig – selv, 2. udgave, 2. oplag, Nordisk Forlag A/S, 1996, kap. 3 s. 59-87 Jørgensen, Carsten René, Identitetens udvikling, i Identitet, Hans Reitzels Forlag, 2008, s. 34-41 og 132-169 Ross, Malcolm, The Aestetic Impulse, Pergamon Press, 1984, s. vii-xiii og s. 9-25

ne proces? Hvad sker der, hvis jeg bare bliver på værelset? Hvor hårdt kan jeg presse mig selv? Tør jeg spille homo-

N y h e d s b r e v

9


Side

10

Uddrag fra en kostumiers dagbog… Løven. Vi skal have vores sy-

graf og tager billeder til pro-

bord, symaskiner og -tilbehør,

grammet, så det er vigtigt at

tøjstativer m.m. gjort klar til

have så mange kostumer som

det forestående arbejde.

muligt klar.

På vej hjem fra Viby går turen

Af Rikke Bruselius, lærer

til en stofbutik, hvor jeg skal

Onsdag d. 20. januar

hente nogle stofprøver til det

På produktionsmødet får vi at

kommende møde med Steffen.

vide, at gennemspilningen i

Han har bl.a. bestilt noget

kost og mask inkl. fotografe-

glat, skinnende stof i forskelli-

ring til programmet er udskudt

ge grønne, gule, blå og røde

til mandag. Dette giver os en

nuancer, som skal bruges til

dag mere at arbejde i, hvilket

klovnekostumerne.

vi bliver meget lettede over.

Jeg

skal

også have noget hvidt bomuld,

Tirsdag d. 17. november Første produktionsmøde og vi skal have løftet sløret for Steffens planer med dette skoleårs musical. RENT som CIRKUS???!!! Klovne!? Tigere!? Heste!? Stærke mænd!? Hmm… Det lød rigtig spændende, men også som en

da vi skal sy en hvid front på

Den

et sort kjolesæt.

weekenden bliver der fortsat

kommende

Ekspedienten er meget hjælp-

knoklet igennem både af lære-

som, da jeg fortæller hende

re

om min opgave. Hun arbejder

assistenter!

videre med mine ideer og gi-

Zystuen også meget besøgt af

ver mig en masse stofprøver,

søde og hjælpsomme elever.

som jeg kan tage med til god-

De sidder rundt omkring på

kendelse hos Steffen.

stole, borde og gulvet og syr

og

vores

uge

inkl.

flittige

sy-

Heldigvis

er

hestehaler, seletøj, knapper til

stor opgave for kostumeafde-

Onsdag d. 6. januar

klovnekostumer osv. Det er en

lingen.

Kostumemøde med Steffen og

kæmpe hjælp – og rigtig hyg-

Nu skal hjernen lægges i blød

Maria. Vi får udvalgt de farver,

geligt at få sludret lidt, mens

– der skal tænkes og søges

vi skal bruge til klovnekostu-

der arbejdes.

inspiration.

merne, desuden bliver vores bud på et mønster til disse

Torsdag d. 28. januar 2010.

kostumer godkendt. De skal

Selvom der var gennemspil-

Rolleforde-

være gule med røde og blå

ning med publikum i aftes, er

lingsdagen.

knapper og striber.

det først i dag, vi bliver helt

For

Vi snakker også om nogle af

færdige

de andre kostumer. Der bliver

lige på et hængende hår, da

rigtig meget, der skal syes, da

der er forpremiere i aften!

danserne skal have forskellige

I det store hele er vi fint til-

kostumer i alle dansene. De

fredse med resultatet og håber

skal være tigre, tjenere, stær-

kostumerne hjælper skuespil-

ke

lerne med deres arbejde.

Tirsdag d. 15. december

første

gang i år har 2

elever

(Marie

og

Julie H) valgt at arbejde i kostumeafdelingen

fuld

Vi

har

tid.

tidligere

mænd,

yndige

cirkus-

assistenter og heste. Der skal altså indkøbes en masse meter stof, så vi kan

Det

har

med

kostumerne

været

en

enormt

spændende og travl måned, og vi har været meget glade

haft en lille

komme

gruppe

arbejdet.

for den hjælp, vi har fået fra

Zystuen,

Mandag d. 18. januar

takke mange gange for. En

men de har

Mens alle andre end lys-holdet

særlig tak til Marie og Julie

haft Zystuen

holder

weekend,

som har affundet sig med vo-

som en se-

møder vi ind i Zystuen for at

res dårlige humor og specielle

kundær

op-

arbejde. Vi har travlt! Selvom

facon i rigtig mange timer. Alle

gave. Sådan-

arbejdet skrider fremad, er der

har I været med til at skabe

ne elever har vi også i år, He-

stadig rigtig meget, der skal

en rar atmosfære i Zystuen.

lena og Cecilie P har valgt at

nås, inden der skal være gen-

Tak for i år!

hjælpe til i Zystuen, når de

nemspilning i kost og mask

ikke er til prøver i drama.

den kommende søndag. Den-

ele-

i

gang

med

sy-

eleverne. Det vil jeg gerne

ver tilknyttet

Mandag d. 4. januar Zystuen N y h e d s b r e v

etableres

forlænget

ne aften kommer der en fotoi


Årgang

4,

Nummer

Side

11

Et blad starter op! Af Selma N’zi, 9. kl. og

Tro, håb og kærlighed

computerproblemer!

Stine Lyngesen, 10. kl.

Så gik skriveprocessen i gang. Først og

være perfekt, for vi håbede sådan på,

fremmest skulle vi finde på et tema til

at de andre elever ville synes om det.

bladet, og da det jo var i februar bladet

Så det er helt sikkert et blad, der er

skulle udkomme, var det jo oplagt, at

fyldt med tro, håb og kærlighed.

Pinlige

historier,

sex

facts,

modeblog og en masse andet lækkert, er opskriften på Viby Efterskoles nye blad: Viby Glam! Hjerner sprængtfyldt med ideer Ideen kom ganske enkelt helt af sig selv. Vi sad på værelset og lige pludselig, BAAAM, så var den der bare. Vi gik straks i gang med at tømme vores hjerner for idéer. Hvad skulle det indeholde, hvem skulle være med til at lave det, og hvordan ville vi få overtalt René til at trykke det i farver? Det var de spørgsmål, vi fik sat bladet i gang med. Vi vidste med det samme, hvad indholdet skulle være, men det var straks værre at finde på en måde at overtale René. Vores hjerner var i fulde omdrejninger, da vi skulle finde på en overbevisningstale, så vi kunne få lov til at trykke det her blad. Talen var lavet, og vi gik forventningsfulde René i møde. Inden vi havde sagt meget andet end ”vi vil lave et blad”, havde han allerede givet os lov.

temaet skulle

være kærlighed pga.

Valentins dag. Vi fik den idé, at folk kunne sende Valentins kort ind til hinanden, og så ville det flotteste kort vinde en præmie og få en plads i bladet. Samtidig skulle folk sende deres pinlige historier, sex facts og andre skøre ting ind, så alle kunne få en chance for at føle, at de var en del af bladet. Det virkede som om, at folk syntes, det var en god idé med bladet. I starten var der ikke så mange, der sendte noget ind til bladet, men efterhånden, som ugerne gik, fik vi mere og mere indhold. Faktisk fik vi så meget, at vi ikke kunne få proppet det hele ind i første udgave af bladet. Flere timer blev brugt på værelset, hvor vi sad og knoklede for at få bladet færdigt til tiden. Det var lige før, at det både krævede blod, sved og tårer. Troen på, at det her blad ville blive en succes, lå hele tiden i baghovedet på os, og det var også det, der fik os til at holde ud og arbejde videre på trods af MANGE

Alt

skulle

bare

Det endelige resultat Dagen kom, hvor bladet skulle udgives. Vi var virkelig spændte, og helt oppe at køre over det. Der blev trykket på knappen ”udskriv”, og så var vi nået til point of no return. Nu skulle vi bare vente på at det blev trykt, og så var alt godt. Troede vi. I vores planer stod der ikke noget om, at der skulle være problemer med printer og computer, men det var der i den grad. Rigtig mange timer blev brugt på at få det udskrevet, men til sidst lykkedes det. Så manglede vi ”bare” at folde og klipse alle 50 eksemplarer, så det kunne blive til et fuldendt blad. Og det gjorde det bestemt også. Det bedste øjeblik var, da vi om aftenen samme dag løb rundt på gangene og delte bladene ud. Alle var spændte på at se Viby Efterskoles nye blad. Det blev, som vi håbede. De andre kunne lide vores blad og venter på næste udgave, som udkommer om ganske få dage.

Slik, M! blade og mandehørm Af Signe Sophie Lange, 10. kl., musiker 14 drenge og 2 piger og så var der Morten. Alt det lagt sammen giver Vibys musical-orkester 09/10. Det var hårdt, men det var dobbelt så fedt. Og 14 drenge gjorde jo bare det hele meget bedre. Det var slet ikke meningen jeg skulle have været i orkestret fra starten, men da der var nogle roller, der blev byttet ind og ud, manglede der én til at spille klaver i orkesteret. Havde slet ikke regnet med, at det ville blive så fedt, og derfor havde jeg heller ikke skrevet det på min ønskeseddel fra starten.

”Vi tager den fra bogstav D – D som dåseåbner” lød det fra Morten, og så vidste vi alle hvor vi tog den fra. Det første forløb var meget det samme; dumme kommentarer og dårlige musiker-jokes. Men det var hyggeligt. Senere rykkede vi ind i salen, hvor vi hurtigt gik i gang med de tekniske prøver. Jeg tror aldrig jeg har prøvet noget lignende. Da de første 2 timer var gået og vi kun var nået til scene 6, kunne der ingen ende ses på prøverne. Så vi måtte jo udnytte tiden fornuftigt. Når man er omgivet af 14 drenge hele tiden kan man ikke undgå at blive en af dem. Så der var kamp om M! bladene på orkesterbjerget. Desværre var der andre, der også var interesserede og stjal dem fra os. Lyd folkene! Men ikke nok med alle bladene, så stank der, som om en stinkbombe var blevet kastet og sprunget i luften 113

og vi kom igennem de tekniske prøver, kunne man fornemme, hvordan det hele skulle foregå. Det var en fed følelse og det hele kom til at køre. Selvom vi nåede til forestillingerne, var der selvfølgelig stadig fejl og ting, vi kunne gøre bedre, og det var egentlig fedt nok, så det ikke bare blev rutine, det hele. Udover at sidde i orkestret, havde jeg en lille overtjenerrolle i slutningen af 1. akt, og det var ikke det mest sexede kostume, så jeg skilte mig ret meget ud oppe på orkesterbjerget sammen med resten, der var megafine og lækre. Det er skønt at kigge tilbage på et fedt forløb, som ikke vil glemmes.

gange. Og det værste var, at jeg lugtede magen til. Efterhånden, som prøverne skred hen

N y h e d s b r e v

11


B

Generalforsamling Medlemmer af skolekredsen indbydes til generalforsamling på Viby Efterskole

Torsdag d. 22. april Kl. 19:00 Eddie Skoller underholder med sit One-man-show (Forældre til nuværende elever er også velkomne) Dagsorden ifølge vedtægterne.

Grundlovsdag på Viby D. 5. juni kl. 14:00 byder vi alle velkomne til Viby’s Grundlovsarrangement. Med Peter Bastian og musik, dans og teater v/eleverne.

Medlem af Skolekredsen? Nyhedsbrevet udgives af:

Hvis man ønsker at blive medlem af Viby Efterskoles skolekreds - og dermed være med til at udgøre baglandet for skolens virke og udvikling - kan man kontakte os på kontoret: 6442 1241 / viby@viby-efterskole.dk Vibyvej 26A 5580 Nørre Aaby Telefon 64 42 12 41 E-mail: viby@viby-efterskole.dk Redaktion: René Holm Hansen Foto: Viby Efterskole, Lars Skaaning

Et medlemskab koster 100 kr. om året. Ud over generalforsamlingen modtager man invitationer til arrangementer og nyhedsbreve Vel mødt på Viby Efterskole, den fynske efterskole for musik, dans og teater.

Nyhedsbrev nr. 11, marts 2010  

Nyhedsbrev fra Viby Efterskole - marts 2010

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you