Page 1

En stenbro drengs vildmarksliv Thomas Sørensen, der er redaktør for internetmagasinet Vildmarksliv.dk, fik vakt sin dybe kærlighed til naturen, da han som bleg københavnerknægt blev sendt til feriekoloni ved den jyske vestkyst. Udskriv Send Facebook

Af THOMAS SØRENSENFredag den 23. maj 2008

Første gang, jeg kom her til Lild Strand ved Jammerbugten, var, da jeg som søn af en enlig mor til to blege københavnerknægte var på feriekoloni på Sandnæshus i begyndelsen af 1960'erne. Sandnæshus, der blev bygget som strandhotel i 1933, var i en periode ejet af Københavns Kommunes Lærerforening, som brugte det som feriekoloni. Og flere år i træk var jeg herovre i tre sommerferie-uger. Turen til Lild Strand gik først med tog fra Københavns Hovedbanegård, forsynet med kuffert og madpakke til den lange rejse. Så med bus - og endelig, efter en hel dags rejse, var vi fremme. Et halvhundrede københavnske unger, der hungrede efter frisk luft og sol på kinderne.


Revlingbær og firben Vi blev fordelt på forskellige sovesale, og gennem årene avancerede man, så man endte på en fin lille seksmandsstue, mens de små lå på 20-mandsstuer.

Alle havde køkkentjans. Der skulle skrælles kartofler, dækkes bord, serveres mad og efter middagen ryddes af. Der var ikke den store grund knyttet til Sandnæshus, og vi fik strenge ordrer på ikke at bevæge os mere end to meter vest for huset - ind mod Lild. Til gengæld havde vi alle klitterne at boltre os i ud mod Bulbjerg. Først lå en fodboldbane på sand, grus og sten. Så var der klitterne; Lille Klit og længere væk Store Klit. I klitterne så vi spor efter dyr. Vi fandt firben, frøer og hugorme. Og rævehuler. Vi fandt revlingbær, mosebølle - en slags blåbær - og den lille kødædende plante soldug, som vi fodrede med indfangede fluer. Hugormegrotten Vi fandt vor egen klit, hvor vi uvidende tog livet af en hugorm, og klitten blev naturligvis døbt »Hugormegrotten«. Langs stranden fandt vi vraggods, der var skyllet i land, og mindre brædder blev brugt til at bygge huler i klitten med. Det var en tid med frihed - under ansvar. For der var regler. Ingen legede med ild. Aldrig. Det var hjemsendelsesgrund. Der var spisetider. Alle skulle møde op til tiden. Ingen måtte bevæge sig længere væk, end man altid kunne høre lærerens fløjte. Men nu hørte vi alle ikke lige godt, så det hændte, at vi strøg på sviptur til Bulbjerg. På snoldetur


Et af højdepunkterne var byturen til Lild. Vi fik lov til spadsere ind til købmanden i små grupper og snolde. Vi smuttede også ned til fiskerne, der trak deres kuttere op på stranden, når de kom hjem med lasten fuld af friske fisk og krabber. Kunstmaleren O. Trap boede i et smalt, rødt hus og havde en farvestrålende udstilling foran huset. I øverste etage havde han atelier. Der var lyset bedst. Ham besøgte vi og købte souvenirs med hjem. På mit kontor står der to gamle, malede glaskugler, som fiskerne tidligere benyttede til at holde net oppe med. Motiverne er naturligvis Bulbjerg med Skarreklit og Sandnæshus, malet i 1960.

Feriekoloni  

Beskrivelse om ferie koloni

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you