Danske Gymnasier_årsberetning_2025

Årsberetning 2025

Årsberetningen omhandler Danske Gymnasiers politiske arbejde, rådgivning og aktiviteter i 2025

Side 2 | Danske Gymnasier | Årsberetning 2025

Forord En sen tirsdag aften i februar i år præsenterede børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye sammen med den øvrige regering, Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti ”Aftale om en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse (epx)” på et pressemøde i Børne- og Undervisningsministeriet.

Med aftalen blev det også slået fast, at hf, 10. klasse og eux nedlægges, adgangskravene til de treårige gymnasieuddannelser skærpes, at der venter en reform af de treårige gymnasieuddannelsers indhold og struktur, der skal styrke uddannelsernes faglige niveau, og at der skal laves en ny fælles institutionslov for alle institutioner, der udbyder ungdoms- og voksenuddannelser.

Danske Gymnasier | Årsberetning 2025 | Side 3

Indhold 02 05

Med andre ord betyder aftalen, at der i de kommende år kommer til at ske historisk store forandringer i uddannelses- og institutionslandskabet på ungdomsuddannelsesområdet. Derfor har aftalen fyldt stort set alt i Danske Gymnasiers politiske arbejde gennem 2025.

Som udløber af aftalen nedsatte regeringen i april en ekspertgruppe, der skal komme med anbefalinger til indhold og struktur på epx.

Ekspertgruppen afrapporterer til december. I juni kom den første epxdelaftale om etablering af et nyt uddannelses- og institutionslandskab på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet og i november kom den anden delaftale om indhold af gymnasiale enkeltfag. Inden året er gået forventes flere delaftaler, ligesom det er forventningen, at regeringen i starten af det nye år nedsætter en ekspertgruppe, der skal forberede den kommende reform af de treårige gymnasiale uddannelser.

Det har mildt sagt været et hæsblæsende politisk år på gymnasieområdet og dermed i Danske Gymnasier. Vi vil derfor gerne benytte lejligheden til at sige en stor tak til alle jer medlemsskoler. Tak for den store opbakning, I har givet foreningen i en for sektoren historisk vigtig tid, som også er præget af stor usikkerhed. Fremtiden ser helt forskellig ud alt efter lokale forhold som bystørrelse, demografi, naboskoler og hf-aktivitet. Tak for jeres mange bidrag, tilbagemeldinger og konstruktive forslag til, hvordan vi som forening bliver medskabere af en reform, der skal styrke faglige kompetencer og trivsel for fremtidens gymnasieelever. Jeres opbakning, engagement og aktive deltagelse bliver helt afgørende for gymnasiernes fremtid.

Med venlig hilsen Bestyrelsen

Forord Foreningens politiske arbejde 05 Ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse (epx) 06 Nedlæggelse af hf 06 Den første delaftale 06 Proces og pejlemærker for nyt institutionslandskab 08 Ny fælles institutionslov 08 Den anden delaftale 08 Reform af de treårige gymnasieuddannelser 09 10 10 10 11 11

13 15

18 20 21

Højere adgangskrav til de treårige gymnasieuddannelser Ingen økonomiske forringelser i fremtiden Ny karakterskala AI i undervisning og eksamen Digital teknologi som nyt fag Sprog

Arbejdet med foreningens nye strategi Rådgivning og ledernes kompetenceudvikling 15 Personalejura 16 Sager om formodet snyd 16 Økonomi 16 GDPR 16 Elevsager 16 Uddannelsernes indhold 16 Kurser Aktiviteter i 2025 Bestyrelsen Arbejdsgrupper pr. 1. oktober 2025

Side 4 | Danske Gymnasier | Årsberetning 2025

Danske Gymnasier | Årsberetning 2025 | Side 5

Foreningens politiske arbejde De politiske beslutninger om det fremtidige uddannelses- og institutionslandskab har været altoverskyggende i foreningens politiske arbejde i året, der er gået. Danske Gymnasier har gennem dialog med politiske partier, Børne- og Undervisningsministeriet og forskellige samarbejdspartnere i løbet af hele 2025 arbejdet aktivt for at få indflydelse på indhold af og struktur for fremtidens uddannelses- og institutionslandskab.

Ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse (epx) Med den politiske aftale om epx besluttede • Epx skal være så attraktiv for unge, at de aftalepartierne, at der fra 2030 etableres en selv vælger uddannelsen til, og en høj andel toårig erhvervs- og professionsrettet gymaf dem gennemfører. Det kan blandt andet nasieuddannelse med mulighed for et års sikres gennem en stærk skolekultur, et godt overbygning. På epx skal det didaktiske og ungdomsmiljø, stærke fællesskaber og sampædagogiske fokus være en helhedsorienteret menhæng i uddannelsens faglige elementer. tilgang til læring, hvor teoretisk viden og praktiske færdigheder anvendes sammen.

• Der skal i udviklingen af epx tænkes nyt Den toårige epx giver adgang til erhvervsi koblingen mellem teoretisk og praksisog erhvervsakademiuddannelser samt visse orienteret indhold. Samtidig er det afgørende, professionsbacheloruddannelser. Med at der tages højde for, at uddannelsen skal overbygningen gives adgang til alle profesvære realiserbar i praksis, og at der ikke sionsbacheloruddannelser. eksperimenteres med alle uddannelsens elementer. Det betyder blandt andet, at epx Børne- og undervisningsministeren nedsatte skal bygge på gode erfaringer fra andre ung14. april 2025 en ekspertgruppe, som den 1. domsuddannelser, herunder de uddanneldecember 2025 skal komme med anbefalinger sestilbud, der nedlægges som f.eks. hf. til indhold og struktur på epx. Ekspertgruppens anbefalinger vil udgøre afsættet for de politiske • Epx skal rumme en divers målgruppe med et forhandlinger i 2026 om indhold og struktur bredt spænd i såvel sociale kompetencer på epx. I tilknytning til ekspertgruppen er der som faglige forudsætninger og interesser. nedsat en følgegruppe, som Danske Gymnasier Det betyder, at epx på den ene side skal deltager i. Danske Gymnasier har løbende kunne give nogle elever en grundfaglig styrleveret skriftlige indspil til de forskellige kelse og en skoledag med en klar struktur temaer, ekspertgruppen har drøftet. og støtte, mens epx på den anden side skal sikre, at de elever, der skal læse videre efter Danske Gymnasier anerkender behovet for et epx, tilegner sig reelle studiekompetencer godt ungdomsuddannelsestilbud til unge, som til de erhvervsakademi- og professionsønsker at gå en mere praksisrettet vej kombacheloruddannelser, som en epx-eksamen bineret med et alment fokus. Foreningen har giver adgang til. med det udgangspunkt taget aktiv del i drøftelser af indhold og struktur for epx. Foreningen • Der skal sikres en national standard, så har også præsenteret en række anbefalinger til epx-eleverne i både boglige og praksisretepx’ tilrettelæggelse for både ekspertgruppen, tede fag møder samme høje faglige niveau, børne- og undervisningsministeren og andre uanset hvor de går i skole. Samtidig skal de politikere og interessenter. Danske Gymnasier faglige niveauer være sammenlignelige på har blandt meget andet påpeget følgende: tværs af uddannelser i de fag, der findes på

Side 6 | Danske Gymnasier | Årsberetning 2025

flere gymnasiale uddannelser. Det skal sikre, at studenter fra forskellige gymnasiale uddannelser er ligestillede, når det handler om muligheden for at blive optaget på og gennemføre en videregående uddannelse.

Nedlæggelse af hf

Danske Gymnasier | Årsberetning 2025 | Side 7

1. Konsolidering af udbud af gymnasiale uddannelser i byskoler i mindre byområder 2. Konsolidering af udbud af gymnasiale uddannelser i mellemstore byområder 3.Konsolidering af udbud af erhvervsuddannelser i områdeskoler

Som følge af oprettelsen af epx blev det med aftalen også endeligt slået fast, at hf afskaffes fra 2030. Danske Gymnasier har ved adskillelige lejligheder gjort opmærksom på vigtigheden af, at erfaringerne fra hf bringes med ind i epx’en. Danske Gymnasier har over for både børne- og undervisningsministeren og epx-ekspertgruppen understreget, at det er afgørende, at det faglige og rummelige miljø, som hf-lærere og -ledere skaber i dag, bringes med videre på epx. Samtidig har det været foreningens politik at arbejde målrettet for, at hf-skolerne understøttes ordentligt i den forandring, de står overfor i de kommende år, uanset om det er at blive klar til at udbyde epx, at fusionere eller at afvikle deres udbud.

4. Konsolidering af eksisterende voksenuddannelsescentre.

Den første delaftale

1. Attraktive ungdomsmiljøer

Den første delaftale fra 11. juni 2025 udmønter de første dele af epx-aftalen. For det første indeholder delaftalen proces og pejlemærker for den strukturelle omlægning af uddannelses- og institutionslandskabet. For det andet beskriver delaftalen, hvad den nye fælles institutionslov vil indeholde.

2. Erhvervsrettede undervisningsmiljøer

Proces og pejlemærker for nyt institutionslandskab Det fremgår af delaftalen, at intentionen med en omlægning af institutionslandskabet er at understøtte god geografisk dækning af socialt og fagligt bæredygtige institutioner. Børneog Undervisningsministeriet vil igangsætte en lokal proces for omlægning af landskabet med inddragelse af blandt andet selvejesektoren.

Der udpeges en opmand, som kan bistå med at finde løsninger ved lokale uenigheder. Det er børne- og undervisningsministeren, der træffer den endelige beslutning om et nyt uddannelses- og institutionslandskab efter drøftelse med partierne bag den politiske aftale.

Omlægningen af institutionslandskabet vil tage afsæt i fire pejlemærker:

Danske Gymnasier påpegede over for forhandlingspartierne, at hvis epx skal blive en succesfuld gymnasial uddannelse, er det afgørende, at den bliver en attraktiv uddannelse i egen ret. Derfor er det også positivt, at epx-institutioner kommer til at aflægge formålsregnskab for epx. Formålsregnskaberne vil kunne anskueliggøre, om epx-taxameteret bruges efter formålet.

Ifølge delaftalen vil udbudsplaceringen af epx ske ud fra en samlet vurdering af, hvilke institutioner der bedst kan opfylde fire generelle og sidestillede hensyn:

3.Professionsrettede undervisningsmiljøer 4. Relevante bygningsfaciliteter.

Hertil kommer, at der i større byer vil blive taget hensyn til en balanceret elevsammensætning samt geografisk spredning af udbud, og at der uden for større byer vil blive taget hensyn til at understøtte geografisk udbud af gymnasie- og erhvervsuddannelser.

Danske Gymnasier har arbejdet for, at erfaringer fra det gymnasiale område bliver brugt i etableringen af attraktive ungdomsmiljøer på epx og spiller en rolle i placeringen af epx. Dette samt en bred forståelse af bygningsfaciliteter som både undervisningslokaler, værksteder, simulationsog faglokaler fremgår af aftalen. Det gør det muligt for gymnasierne at være en aktiv medspiller i placeringen af epx og bidrage med erfaringer med at skabe en stærk skolekultur og et godt ungdomsmiljø gennem både

“De faglige niveauer skal være sammenlignelige på tværs af uddannelser i de fag, der findes på flere gymnasiale uddannelser.”

Side 8 | Danske Gymnasier | Årsberetning 2025

Danske Gymnasier | Årsberetning 2025 | Side 9

konkrete erfaringer med fællesskabsskabende stedet som sit primære arbejdssted, som aktiviteter og etablering af stærke klassefælles- Danske Gymnasier har arbejdet for, er det skaber og elevdemokrati. positivt, at tydelig og lokal ledelsesforankring er blevet en del af aftalen.

Ny fælles institutionslov Danske Gymnasier har i en årrække arbejdet for, at alle institutioner får mulighed for at blive godkendt til at udbyde alle ungdomsog voksenuddannelser, da det vil bidrage til at sikre et bredt uddannelsesudbud og undgå, at unge afskæres fra en bestemt gymnasial uddannelse på grund af lang transporttid.

Det blev med aftalen om en ny fælles institutionslov en realitet. Med den nye fælles institutionslov følger også to andre anbefalinger fra Danske Gymnasier: For det første underlægges alle institutioner den offentlige forvaltning. Dermed vil alle institutioners sagsbehandling være underlagt samme krav i henhold til forvaltnings- og offentlighedsloven. For det andet sker der en ligestilling af alle institutioner i forhold til at skulle stille lokaler til rådighed for folkeoplysende virksomhed, jf. folkeoplysningsloven.

I den nye fælles institutionslov kommer der også fælles regler for institutionernes bestyrelsessammensætning.

Der vil med den nye fælles institutionslov blive stillet krav om, at institutionens leder eller en relevant afdelingsleder har undervisningskompetence i et eller flere fag inden for den relevante uddannelses fagrække på alle uddannelser, der udbyder gymnasiale uddannelser. Danske Gymnasier arbejdede for, at kravet om undervisningskompetence skulle gælde for den øverste leder - ligesom det er tilfældet på de almene gymnasier i dag – for at sikre god pædagogisk og faglig ledelse på gymnasierne.

I aftalen fremgår det, at der vil blive stillet krav om undervisningskompetence hos enten institutionens leder eller den relevante afdelingsleder.

Der kommer med den nye fælles institutionslov også krav om tydelig ledelsesforankring af ansvaret for institutionen. Det betyder blandt andet, at et uddannelsessted, der ligger adskilt fra institutionens hovedadresse skal have lokal ledelsesforankring. Selvom det ikke betyder, at institutionens øverste leder har udbuds-

Danske Gymnasier er også glade for, at det af den nye fælles institutionslov eksplicit fremgår, at eleverne har ret til at danne et elevråd, og at institutionens ledelse skal understøtte elevrådet.

Den anden delaftale I november blev endnu en delaftale forhandlet på plads. Den indebærer, at hf-enkeltfag erstattes af gymnasiale enkeltfag fra skoleåret 2030/31. De gymnasiale enkeltfag viderefører et fleksibelt enkeltfagssystem, som også kan sammenstykkes til en gymnasial enkeltfagseksamen. Foreningen er glad for aftalen, der også bekræfter, at det fortsat vil være muligt at anvende enkeltfagene til særligt tilrettelagte forløb for elever fx med forskellige diagnoser, der har brug for ekstra fleksibilitet, støtte og struktur, lige som det er muligt med treårig hf i dag.

Reform af de treårige gymnasieuddannelser Danske Gymnasier mener, at det er tid til en strukturel og indholdsmæssig reform af stx, der styrker faglighed, fordybelse og fællesskab.

Derfor skal studieretningsstrukturen afskaffes.

I den nye struktur skal eleverne møde andre unge på tværs af faglige områder, niveauer og sociale baggrunde. Stamklassen skal være den bærende enhed i hele uddannelsesforløbet, og eleverne skal tone deres uddannelse gennem valg af fag. Stx skal fortsat stå på en bred almen fagrække, der bidrager til elevernes viden, deres kompetencer til at anvende viden og ikke mindst deres evne til at forholde sig til egen viden og egne kompetencer. Men alle elever skal møde en forenklet og fornyet fagrække, der giver rum til mere faglig fordybelse end i dag. Den nye struktur og fagrække skal fremme naturvidenskab og sprog, og kunne rumme nye fagligheder som for eksempel digital teknologi. Stx skal fortsat være både studieforberedende og almendannende samt være adgangsgivende til alle videregående uddannelser.

Foreningen foreslår konkret, at studieretningsstrukturen erstattes med to faglige hovedindgange, som eleverne vælger inden skolestart.

I slutningen af 1.g vælger eleverne en studiepakke inden for hovedindgangen. Det betyder, at grundforløbet afskaffes.

Regeringen har varslet en reform af de treårige gymnasiale uddannelser, og det forventes, at der nedsættes en ekspertgruppe herom i starten af 2026. Foreningen samarbejder med Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Lederne om et fælles indspil til reformen af de treårige gymnasiale uddannelser.

Højere adgangskrav til de treårige gymnasieuddannelser Som et led i aftalen om epx-reformen bliver adgangskravet til de treårige gymnasiale uddannelser, stx, hhx og htx, hævet til 6 fra 2030.

For stx-elevernes vedkommende betyder det, at 14 pct. af de elever, der i dag går på stx, ikke ville være kommet ind, hvis det skærpede karakterkrav havde været gældende ved årets optag. Ser man bredt på alle de treårige gym-

“Foreningen foreslår, at studieretnings­ strukturen erstattes med to faglige hovedind­gange, som eleverne vælger inden skolestart.”

Side 10 | Danske Gymnasier | Årsberetning 2025

Danske Gymnasier | Årsberetning 2025 | Side 11

undervisningen er det foreningens politik, at med Videnscenter for Digital Teknologiforståder er behov for efteruddannelse af gymnasie- else udarbejdet en læreplan for faget. lærerne, da det er vigtigt, at lærerne kan klæde eleverne godt på til at håndtere muligSprog heder såvel som udfordringer ved AI. Foreningen besluttede, at den mangeårige arbejdsgruppe for sprog ikke skulle forlænges, Digital teknologi som nyt fag da arbejdsgruppens kommissorium udløb i Foreningen mener, at der er et behov for, at sommeren 2025. Ikke fordi det er lykkedes at unge klædes på til at kunne navigere i en vende den negative spiral omkring elevernes virkelighed med generativ AI. I dag har elever dalende interesse for fremmedsprog, men for mulighed for at vælge det mere teknisk-orien- at sikre, at arbejdet med sprogfagene tænkes terede fag Informatik. Det betyder, at det kun ind i foreningens samlede strategi for reform er et meget lille udsnit af studenterne, som har af stx-uddannelsen. Her er det foreningens viden om digital teknologi. Det er foreningens politik, at sprog skal være den ene af to fagpolitik, at alle studenter skal møde faget Digital lige hovedindgange, som eleverne skal vælge, teknologi i gymnasiet. Digital teknologi skal inden de påbegynder deres stx-uddannelse. være et selvstændigt og obligatorisk fag. Her- For at få input til arbejdet med sprog inviterede udover skal fagligheden kunne integreres i de foreningen i efteråret en lang række intereseksisterende gymnasiefag. Et selvstændigt fag senter på sprogområdet til en rundbordssamgiver mulighed for at skabe en stærk faglighed tale om blandt andet aftagernes forventninger og en stærk faglig identitet båret af dedikerede til studenternes sproglige færdigheder. undervisere. Danske Gymnasier har sammen

nasiale uddannelser, ville et skærpet karakterkrav have ramt 17 pct. af årets optagne elever.

Ingen økonomiske forringelser i fremtiden Efter den store taxameteromlægning med finansloven for 2025 er foreningen opmærksom på at arbejde for, at der ikke sker yderligere forringelser i skolernes økonomi i de kommende år som følge af ændringerne i både uddannelses- og institutionslandskabet.

Ny karakterskala Regeringen præsenterede i starten af november et udspil til en ny karakterskala. Udspillet imødekommer i stort omfang uddannelsessektorens ønsker til ændringer, og foreningen har taget godt imod det. Foreningens politik er, at minus-karakteren skal fjernes. Der skal være mindre afstand mellem karaktererne på midten. Og trinbeskrivelserne skal ændres fra at være fokuseret på fejlfinding i forhold

til målopfyldelsen til i højere grad at forholde sig til den enkelte præstations styrker og svagheder. Karakterskalaen bør også fortsat kunne oversættes og anvendes i international sammenhæng. Udspillet skal forhandles politisk, inden den nye karakterskala kan blive til virkelighed.

AI i undervisning og eksamen Generativ AI har gjort sit indtog i uddannelsessektoren og rodfæstet sig. Der er flere og flere medlemsskoler, som aktivt inddrager AI i undervisningen. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) lavede i sommeren 2025 forsøg med AI til eksamen, hvilket har afledt et yderligere forsøg i engelsk A til næste sommer.

Det er foreningens politik, at der skal laves flere forsøg med procesorienterede og virkelighedsnære prøveformer. Der skal være en sammenhæng til en virkelighed med AI, og derfor skal AI kunne anvendes i både undervisningen og til elevernes eksamener. I forhold til AI i

Side 12 | Danske Gymnasier | Årsberetning 2025

Danske Gymnasier | Årsberetning 2025 | Side 13

Arbejdet med foreningens nye strategi Danske Gymnasiers nuværende strategi, Uddannelse skaber samfund, udløber i 2025.

I 2024 pågik derfor en proces med at udarbejde en ny strategi for foreningen med inddragelse af medlemsskolerne. I lyset af de store politiske udmeldinger om et nyt uddannelses- og institutionslandskab og usikkerheden om, hvordan de ville udmønte sig, besluttede bestyrelsen imidlertid i oktober 2024 at udskyde vedtagelsen af en ny strategi til generalforsamlingen i 2025.

Den første inddragelse af medlemsskolerne fandt sted ved regionsmøderne i september og oktober, hvor bestyrelsesmedlemmerne præsenterede strategiens titel, Fælles om faglighed – strategi i en reformtid, samt strategiens opbygning og forslag til indledende tekster og pejlemærker for strategiens afsnit.

Medlemsskolerne gav input til tekster og pejlemærker. På den baggrund reviderede bestyrelsen strategiudkastet, og herefter blev det sendt i høring blandt medlemsskolerne i oktober. Bestyrelsen reviderede igen strategiGrundet direktørskiftet i foreningen i forsomudkastet på baggrund af høringen med henmeren blev strategiarbejdet yderligere udskudt. blik på, at 2028-strategien kan vedtages Ved et strategiseminar i august tog bestyrelsen på generalforsamlingen i 2025. på ny hul på arbejdet med den nye strategi.

I lyset af de planlagte store forandringer i uddannelses- og institutionslandskabet vurderer bestyrelsen, at der er brug for en strategi, der kun løber frem til og med 2028 – og som sætter tydelig retning for Danske Gymnasiers arbejde i de kommende år, herunder hvad foreningen skal bruge tid og ressourcer på.

Side 14 | Danske Gymnasier | Årsberetning 2025

Danske Gymnasier | Årsberetning 2025 | Side 15

Rådgivning og ledernes kompetenceudvikling Der er på foreningens medlemsskoler stor bevidsthed om rettigheder og formalia i sagshåndteringen. Der er derfor i sekretariatet betydeligt fokus på at kompetenceudvikle lederne i hele landet. Det sker ved at understøtte lederne gennem en-til-en rådgivning, kurser, webinarer samt løbende vejledning.

I 2025 har rådgivningen særligt haft fokus på personalejura, elevsager, overenskomstforhold, økonomi, GDPR, ophavsret og studieadministrative systemer.

I de kommende år vil Danske Gymnasier i sin rådgivning sætte fokus på de kommende ændringer i uddannelses- og institutionslandskabet for at hjælpe de medlemmer, der måtte stå foran store ændringer frem mod 2030.

Personalejura Sekretariatet har igen i 2025 oplevet stor efterspørgsel fra medlemsskolerne på juridisk bistand i forbindelse med, at mange gymnasier har måttet gennemføre personaletilpasninger.

Tilpasningerne skyldes faldende elevtal, der har medført opgavebortfald og færre klasser og hold.

Sekretariatet oplever fortsat efterspørgsel på rådgivning i sager om arbejdstid på såvel GL-overenskomstens område som for ansatte, der er omfattet af Statens arbejdstidsaftale.

Endelig har implementeringen af OK24 givet anledning til behov for juridisk bistand, særligt

“Fremover vil Danske Gymnasiers rådgivning have fokus på de kommende æn­dringer i uddannelsesog institutionslandska­bet.”

Side 16 | Danske Gymnasier | Årsberetning 2025

i forhold til afklaring af rammerne for ophævelsen af samlingspasningstillægget mv.

Sager om formodet snyd Sekretariatet har i år modtaget færre henvendelser om formodet snyd til eksamen ved brug af AI. Sekretariatet er dog af den opfattelse, at der ikke er færre snydeformodninger, men at den målrettede indsats, der blev gennemført sidste år, har været en hjælp for skolerne, som i højere grad selv håndterer sagerne. Sekretariatet har til gengæld, udover den almindelige mængde af henvendelser om snyd, oplevet en stigning i sager vedrørende eksamensklager og snyd ved optagelsesprøverne.

Danske Gymnasier | Årsberetning 2025 | Side 17

systemet. Ligeledes giver de faldende elevtal mange steder anledning til spørgsmål om skolernes langsigtede budgetter og justering af skolens ressourcer som følge af de faldende tilskudsindtægter.

GDPR

Økonomi

Sekretariatet har også rådgivet medlemsskolerne om GDPR-spørgsmål. Det har især handlet om monitorering af de interne prøver ved hjælp af software, anvendelse af billeder, hjælp til udformning af erklæringer og følgebreve samt generelle spørgsmål om den enkelte skoles efterlevelse af Databeskyttelsesforordningen. I år trådte AI-forordningen i kraft, hvilket har medført en række henvendelser fra medlemsskolerne om både kravene i forordningen og samspillet med Databeskyttelsesforordningen.

Den store taxameteromlægning med finansloven for 2025 har i år også afstedkommet mange spørgsmål om tilskud og taxameter-

Elevsager Der har igen i år været et stigende antal henvendelser, hvor skolerne søger sparring og rådgivning i elevsager og sager om forvaltningsret.

Uddannelsernes indhold Sekretariatet har igen i 2025 modtaget mange henvendelser vedrørende hjælp til udmøntning af lov om de gymnasiale uddannelser. Det har særligt omhandlet reglerne for sygeundervisning, grundlag for at nægte oprykning samt fællestimer og tværgående undervisningsaktiviteter.

Kurser Gennem en årrække har foreningen udbudt kurser for gymnasieledere for at supplere eksisterende kompetencegivende uddannelser med fokus på både aktuelt ledelsesrum, teori og praksisnære ledelsesudfordringer for gymnasieledere. Kurserne udvikles løbende på baggrund af særligt kursisternes evaluering og tilbagemeldinger. Tilfredsheden med kurserne er generelt høj.

Side 18 | Danske Gymnasier | Årsberetning 2025

Danske Gymnasier | Årsberetning 2025 | Side 19

• Den lovpligtige arbejdsmiljø-

Aktiviteter i 2025

uddannelse (30/9-2/10-2025)

• Bestyrelsesmøde (1/10-2025) • Kursus: Ledelse af teams,

studieretninger og projekter – 2. undervisningsgang (2/10-2025)

• Kursus: Økonomistyring på

gymnasierne (2-3/10-2025)

• Kursus: Svære samtaler - 1. undervisningsgang (3/10-2025)

• Kursus: Klar til ledelse - 1. modul (9-10/10-2025)

• Regionsmøde Hovedstaden (9/10-2025)

• Ekstraordinært virtuelt

• Kursus: Ledelse af personalet –

• Opfølgningsdag på kursus

• Kursus: Styrk din klasseledelse

hvad siger juraen?

(23-24/10-2025)

bestyrelsesmøde (8/1-2025)

•

Ekstraordinært virtuelt bestyrelsesmøde (2/12-2024)

for nye pædagogiske ledere (22/1-2025)

• Kursus: Ledelse af teams,

• Strategiseminar for bestyrelsen

• Bestyrelsesmøde

• Kursus: Svære samtaler - 2. un-

• • Kursus for nye rektorer og

•

studieretninger og projekter – 4. undervisningsgang (4/12-2024) dervisningsgang (5/12-2024)

• Kursus: Klar til ledelse -

2. modul (9-10/12-2024)

og PL-udvalget (21/1-2025)

Bestyrelsesmøde (22/1-2025) vicerektorer (29-31/1-2025)

• Kursus: Styrk din klasseledelse og få mere faglig trivsel København (22/1-2025)

• Bestyrelsesmøde (12/12-2024) DECEMBER 2024 ³

JANUAR ³

² FEBRUAR

• Arbejdsmiljøseminar 2025 (6-7/2-2025)

• Ekstraordinært virtuelt

bestyrelsesmøde (21/2-2025)

•

Ledelsestræf 2025 (27-28/2-2025)

(1/5-2025)

• Kursus: Sociale medier –

Regionsmøde Syddanmark (5/5-2025)

• SU-grundkursus for alle samar-

for øvede (29-30/10-2025)

• Ekstraordinær generalforsamling

• Regionsmøde Midtjylland

• Regionsmøde Midtjylland

• Bestyrelsesmøde

• Regionsmøde Nordjylland

• Bestyrelsesseminar

MARTS ³

MAJ ³

AUGUST ³

(13/3-2025)

(27/3-2025)

² APRIL

andre nye digitale metoder til fagfornyelse (3/4-2025)

• Kursus om arbejdstid (9/4-2025) • Webinar med STIL om uddannelsesstatistik: Lær at arbejde med data om jeres gymnasium (9/4-2025)

• Kursus: Den lovpligtige

arbejdsmiljøuddannelse (22-24/4-2025)

• Regionsmøde Sjælland •

(19/5-2025)

(21/8-2025)

(27/5-2025)

• Konference: AI i gymnasier - og

• Udgivelse:

Inspirationskatalog med indsatser for at fremme trivsel blandt gymnasieelever

og få mere faglig trivsel – Odense (21/10-2025)

(26-27/8-2025)

² JUNI

² SEPTEMBER

• Bestyrelsesmøde (3/6-2025) • Ekstraordinært virtuelt

• Kursus: Ledelse af teams,

• Folkemøde 2025 (12-14/6-2025) • Virtuelt medlemsmøde

• Kursus for nye pædagogiske

bestyrelsesmøde (10/6-2025)

om den politiske aftale om uddannelses- og institutionslandskabet (25/6-2025)

studieretninger og projekter – 1. undervisningsgang (4/9-2025) ledere (11-12/9-2025)

•

Regionsmøde Sjælland (16/9-2025)

• Regionsmøde Nordjylland (18/9-2025)

• Regionsmøde Syddanmark (22/9-2025)

(23/4-2025)

• Gymnasiernes Klimahandledag

Regionsmøde Hovedstaden (23/4-2025)

• Den lovpligtige

• Medlemsdag for

Gymnasieskolernes Klimaalliance (24/4-2025)

(19/9-2025)

arbejdsmiljøuddannelse (30/9-2/10-2025)

bejdsudvalgsmedlemmer på gymnasierne (30/10-2025)

• Kursus: Ledelse af teams, studieretninger og projekter – 3. undervisningsgang (30/10-2025)

OKTOBER ³

² NOVEMBER

• Bestyrelsesmøde (5/11-2025) • Kursus: Pædagogisk ledelse

gennem feedbacksamtaler og aktionslæring (11-12/11-2025)

• Kursus: Når elever klager (14/11-2025)

• Årsmøde 2025 (26-28/11-2025) • Kursus: Realisering af strategien (19-20/11-2025)

Side 20 | Danske Gymnasier | Årsberetning 2025

Danske Gymnasier | Årsberetning 2025 | Side 21

Bestyrelsen

Arbejdsgrupper

Maja Bødtcher-Hansen Formand Frederiksberg Gymnasium

UDVALGET FOR PÆDAGOGISKE LEDERE

DIGITALISERINGSUDVALGET

Anna Amby Frejbæk Næstformand i Vest Støvring Gymnasium

Thorbjørn Lind (formand) Aalborghus Gymnasium

Thomas Hyldal (formand) Gefion Gymnasium

Kasper Rolskov Aurehøj Gymnasium

Martin Ingemann Hansen Egaa Gymnasium

Elisabeth Lollike Ørsted Vestskoven Gymnasium

Hanne Hautop Rosborg Gymnasium & HF

Allan Bohnstedt Risskov Gymnasium

Jesper Hasager Jensen Svendborg Gymnasium

Peter Axelsen Egaa Gymnasium

Henrik Boberg Bæch Espergærde Gymnasium og HF

Jeppe Bregenov-Pedersen Nordfyns Gymnasium

Claus Reinholdt Campeotto Birkerød Gymnasium

Martin Nikolaj Bjerre Clausen Varde Gymnasium

Gitte Engelund Sorø Akademi

Jakob Stubgaard Næstformand i Øst Vordingborg Gymnasium & HF Thomas Svane Christensen Regionsmedlem Nordjylland Frederikshavn Gymnasium Lars Erik Nielsen Regionsmedlem Midtjylland Skive Gymnasium Jakob Thulesen Dahl Regionsmedlem Midtjylland Skanderborg Gymnasium Jesper Hasager Jensen Regionsmedlem Syddanmark Svendborg Gymnasium Lars Amdisen Bossen Regionsmedlem Syddanmark Vejen Gymnasium og Erhvervsskole Steffen Møllegaard Iversen Regionsmedlem Sjælland Køge Gymnasium Thomas Hyldal Regionsmedlem Hovedstaden Gefion Gymnasium Niels Hjølund Pedersen Regionsmedlem Hovedstaden Nærum Gymnasium

Gitte Engelund Sorø Akademi

Pr. 1. oktober 2025

Side 22 | Danske Gymnasier | Årsberetning 2025

Danske Gymnasier | Årsberetning 2025 | Side 23

ARBEJDSGRUPPEN FOR HF

ARBEJDSGRUPPEN FOR ØKONOMI

ARBEJDSGRUPPEN FOR LEDELSESUDVIKLING

ARBEJDSGRUPPEN FOR OK26

Jakob Stubgaard (formand) Vordingborg Gymnasium og HF

Jakob Stubgaard (formand) Vordingborg Gymnasium

Anna Amby Frejbæk (formand) Støvring Gymnasium

Maja Bødtcher-Hansen (formand) Frederiksberg Gymnasium

Tania Sheikh Larsen HF-Center Efterslægten

Anna Amby Frejbæk Støvring Gymnasium

Kasper Rolskov Aurehøj Gymnasium

Jakob Stubgaard Vordingborg Gymnasium og HF

Dinna Balling Horsens HF & VUC

Lone Eibye Mikkelsen Aarhus Katedralskole

Peter Axelsen Egaa Gymnasium

Thomas Hyldal Gefion Gymnasium

Lena Søllingvrå Lindblad Randers HF & VUC

Lars Erik Nielsen Skive Gymnasium

Jakob Thulesen Dahl Skanderborg Gymnasium

Marianne Leth Weile Frederiksberg HF

Dorte Hosbond Johansen Aurehøj Gymnasium

Marianne Munch Svendsen Gymnasieskolernes Lederforening (rektor på Falkonergårdens Gymnasium og HF-kursus)

Susanne Kirkegaard Thomsen Aabenraa Statsskole

Louise Skov Lundby Vejen Gymnasium og hf

Thomas Svane Christensen Frederikshavn Gymnasium

Kasper Aaby Herning Gymnasium

Ida Diemar Høje-Taastrup Gymnasium

Elisabeth Lollike Ørsted Vestskoven Gymnasium

Birgitte Hedegaard Vejen Gymnasium Elisabeth Lollike Ørsted NEXT Vestskoven Gymnasium

Lars Korslund Nielsen Gymnasieskolernes Lederforening (uddannelsesleder på Hasseris Gymnasium) Helle Vestergaard Gymnasiernes Bestyrelsesforening (bestyrelsesformand ved Horsens Gymnasium og HF) Lars Wonsild Gymnasiernes Bestyrelsesforening (Sekretariat)

Camilla Rye Jørgensen Egedal Gymnasium og hf Lone Eibye Mikkelsen Aarhus Katedralskole Jakob Schiødt Nærum Gymnasium Jeppe Bregenov-Pedersen Nordfyns Gymnasium

Side 24 | Danske Gymnasier | Årsberetning 2025

ARBEJDSGRUPPEN FOR CENSORUDLIGNING Lars Bernack Ingrid Jespersens Gymnasium Jeppe Bergstedt Sct. Knuds Gymnasium Svend F. Sørensen Støvring Gymnasium Katja Elm Roskilde Gymnasium Susanne Jensen Bredal VUC Vest Jeppe Bregenov-Pedersen Nordfyns Gymnasium

Publikationen er udgivet i november 2025 Danske Gymnasier Ny Vestergade 13, stuen 1471 København K danskegymnasier.dk Foto | Klaus Bo + Bjarke Ørsted + Michael Jensen Layout | Julie Asmussen