Page 1

J. nr.: 13/22915, godkendt 11. oktober 2013 - Udarbejdet af Birthe Navntoft, E-mail Birthe.Navntoft@rsyd.dk

Tværgående indsats ”Trivsel og psykisk sundhed på ungdomsuddannelserne” Dette er ikke et projekt! Et projekt er kendetegnet ved at opfylde følgende krav:  Tidsbegrænset periode  Afgrænsning af målgruppe  Afprøvning af nye metoder, tilgange osv. Det vil vi ikke gøre her. Vi vil iværksætte en indsats, der forankres lokalt, og som ikke har en slutdato. Indsatsen vil sætte ind, der hvor de unge er, inden mistrivslen sætter ind og/eller inden mistrivslen fører til uddannelsesstop. Målgruppen vil ikke blive defineret ved sygdom, kompleksitet eller alder. Målgruppen vil kort sagt blive dem, der forventes at kunne profitere af den enkelte indsats, uanset baggrund for den unges mistrivsel. De metoder og tilgange, der vil blive iværksat er allerede afprøvet med succes i andre projekter, og vil som sådan – med eventuelle mindre justeringer – blive implementeret direkte. Indsatsen vil bygge på samarbejdsaftaler omkring fælles indsatser eller aftaler omkring en arbejdsdeling, hvor de relevante parter bidrager med delelementer til en samlet sammenhængende indsats.

Baggrund Regeringens målsætning er, at 95% af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. I de seneste fremskrivninger på uddannelsesområdet i Region Syddanmark forventes 92,4% af de nuværende årgange at fuldføre en ungdomsuddannelse – målt 25 år efter endt 9. klasse. På kortere sigt viser opgørelser, at blandt de unge, der starter en ungdomsuddannelse, falder 16% fra i løbet af det første år. Frafaldet er mest markant på erhvervsuddannelserne, hvor frafaldet det første år er på 33%, mens det på de gymnasiale uddannelser er 11%. Frafaldet på erhvervsuddannelserne ligger jævnt fordelt henover det første år, mens frafaldet på de gymnasiale uddannelser koncentrerer sig i de første tre måneder (Syddansk Effektmodel, indikator 2.2). Psykiatrifonden konstaterer i en rundspørge blandt landets erhvervsskoler, at hos 58% af skolerne rangerer elevernes personlige og sociale problemer som den primære årsag ti frafald. Ligeledes svarer 95% af skolerne, at en indsats/støtte i forhold til de elever, der mistrives vil kunne nedbringe frafaldet (Støtte til sårbare elever, Psykiatrifonden 2012). I 2012 fik Region Syddanmark udarbejdet en analyse af mistrivslen blandt de unge, der henholdsvis falder fra en ungdomsuddannelse eller slet ikke får begyndt. Formålet med analysen var at kunne opstille anbefalinger til et videre arbejde, for dermed at sikre flere unge en ungdomsuddannelse.


Analysen blev udført af Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats (CABI). Sideløbende med CABIs analyse har en arbejdsgruppe (arbejdsgruppe vedr. mistrivsel I) under styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale drøftet og ligeledes frembragt en række forslag til initiativer, der skal sikre flere unge igennem en ungdomsuddannelse. Det er på baggrund af disse to initiativer, at nærværende indsats tager sit udspring. Dels via udvikling og spredning af allerede igangsatte projekter, dels ved initiering af nye indsatser afprøvet i andet regi (fx i psykiatrien) på baggrund af anbefalingerne.

De anbefalinger, vi tager udgangspunkt i Nærværende indsats tager sit udgangspunkt i de anbefalinger, som CABIs analyse er fremkommet med:

De mørkeblå cirkler er de temaer, som Arbejdsgruppen vedr. mistrivsel I valgte at arbejde videre med, og som derfor danner primært udgangspunkt for denne indsats. De mellemblå cirker (uu-vejledning som bindeled, vedholdende relation til voksne og lærertrivsel) er temaer, som indsatsen vil berøre via de tre andre temaer, mens de to sidste temaer dels er fokus i et andet projekt (udpeg risikounge tidligt, jf. afsnit om de positivt afledede effekter), og dels via sit økonomiske udgangspunkt hører hjemme i en anden kontekst (cost-benefit analyse) som selvstændig analyse. Arbejdet med de forskellige indsatser her, vil naturligvis også berøre de økonomiske rammer, men ikke i form af deciderede økonomiske analyser.

Arbejdshypoteser Der lægges følgende hypoteser til grund for indsatsen: 1. Hvis vi giver både elever og lærere en mere grundlæggende forståelse af, hvilke sociale og psykiske udfordringer, det moderne ungdomsliv bringer med sig, herunder hvornår noget er helt normalt, og hvornår noget kræver yderligere hjælp (enten af professionelle eller i fx

Side 2 af 14


elevfællesskabet), så vil vi kunne bidrage til større fokus på det faglige, og de gode sociale relationer mellem eleverne og mellem eleverne og lærerne. 2. Hvis vi skaber nogle tilbud til de unge, der hvor de er (på deres ungdomsuddannelse) i det øjeblik, hvor de har det svært, kan vi forhindre fravær og efterfølgende frafald. 3. Hvis vi laver initiativer, der inddrager relevante faggrupper på ungdomsuddannelser – tæt på de unge – så vil vi understøtte en fremtidig forankring. 4. Hvis vi i vores løsninger indtænker sociale fællesskaber, vil vi kunne imødekomme de unges behov for løsninger baseret på fællesskaber samt nå en stor målgruppe med mindre midler. 5. Hvis vi har fokus på sammenhængen mellem initiativer på tværs i hele regionen, vil vi kunne medvirke til større samklang og viden på tværs om redskaber/indsatser, der virker.

Rammen (forudsætninger) Grundforudsætningen for denne samling af indsatser, der går under hovedoverskriften ”trivsel og psykisk sundhed på ungdomsuddannelserne” er: a) Der skal ikke opfindes nye indsatser. Der skal tages udgangspunkt i allerede afprøvede metoder og indsatser. b) Implementeringen skal have som mål inden for perioden at nå alle ungdomsuddannelsesinstitutioner i Region Syddanmark c) Indsatserne skal have et varigt sigte d) Der skal i perioden være plads til at gå andre veje (i overensstemmelse med styregruppens beslutninger), såfremt ny viden eller nye muligheder viser sig Der er for denne indsats udpeget tre overordnede overskrifter for indsatsen. Inden for de tre overskrifter imødekommes syv af de otte oprindelige anbefalinger fra CABI enten direkte eller indirekte (jf. anbefalingerne i CABIs rapport). Baggrunden for udvælgelsen af de tre af initiativerne som primære afsæt er til dels anbefalingerne fra arbejdsgruppen vedr. mistrivsel I, dels et ønske om at fokusere på initiativer, der har et gennemførbart potentiale inden for den givne tids- og ressourceramme. Den måde indsatser er skruet sammen på gør dog, at alle på nær en anbefaling imødekommes helt eller delvist.

De primære initiativer Skab tilhørsforhold – det er vigtigt, at du er her, handler om de unges behov for tilhørsforhold. Det handler om, at det skal betyde noget, om de kommer eller ej. Det handler om menneskets grundlæggende behov for at være en del af et fællesskab. Der tales eksempelvis om, at grupperelationer har en betydning. Det kan være i form af gruppearbejde, gruppetilhørsforhold eller det kan være omsorg inden for en gruppe omkring fx fremmøde. Sæt fokus på det ønskede – trivsel og glæde, handler om, at det er vigtigt, at man har det godt. Frem for at sætte fokus på mistrivslen, så bør man sætte fokus på trivslen, og hvad der skal til for at man har det godt, der hvor man er.

Side 3 af 14


Et stærkt tværfagligt beredskab og delt viden herom, handler om, at de professionelle omkring de unge, skal have viden om, hvor de kan søge hjælp. Det handler også om, at der skal være let og tilgængelige redskaber til at håndtere den unges mistrivsel. Det pointeres endvidere i anbefalingen, at det er vigtigt, at kompetencerne skal ligge nært den unge, og at hjælpen kan iværksættes uden, at et større system hver gang skal i gang. Generelt er der flere af initiativerne, der berører hinanden, ligesom nogle af dem, der ikke har direkte fokus, alligevel berøres i udmøntningen af initiativerne.

Lidt om de positivt afledte effekter (de indirekte berørte anbefalinger) Selvom indsatserne tager udgangspunkt i tre af anbefalingerne, vil vi have fokus på også at tage de andre anbefalinger med i indsatserne. Fx vil indsatsen omkring sæt fokus på det ønskede – glæde og trivsel, forhåbentlig også bidrage til lærernes trivsel, som er en af anbefalingerne i CABIs rapport. Ligeledes vil UU-vejledningen kunne blive en meget central samarbejdspart i en række af initiativerne – alt efter hvordan initiativerne udmøntes (tværfagligt beredskab og delt viden herom) og derved imødekommes CABI-anbefalingen omkring en central rolle i UU-vejledningerne også indirekte. Udpegning af risiko-unge tidligt er den anbefaling, der berøres mindst i denne indsats – i udgangspunktet. I perioden 2013-2015 kører der i regi af børne- og ungdomspsykiatrien i samarbejde med kommunerne et satspuljeprojekt, der har til formål at sikre, at børn og unge i alderen 5-16 år spottes og behandles for psykiske og sociale problemstillinger så tidligt som muligt. Det vil især ske ved en kompetenceopbygning i kommunerne ved inddragelse af psykiatrien som uddannelses- og supervisionsressource. Projektet gennemføres i tre store kommuner i regionen (Svendborg, Esbjerg og Kolding). Såfremt projektet viser positive resultater, vil indsatsen formentlig blive bredt ud til flere kommuner. Indsatsen forventes at kunne imødekomme et behov for en tidligere indsats over for unge, der mistrives, og derved ses projektet som en væsentlig ressource i det fælles mål om at få flere unge godt igennem ungdomsuddannelserne. Der vil i perioden være et tæt samarbejde mellem indsatserne. CABIs anbefaling omkring cost-benefit analyse på værdien af tidlig koordineret indsats over for unge i mistrivsel vil ikke blive en del af denne indsats.

Indsatser = leverancer Ad 1

Skab tilhørsforhold – det er vigtigt, at du er her

Sociale medier Sociale medier fylder meget hos unge anno 2013. Både positivt og negativt. Flere offentlige institutioner har med succes taget sociale medier i anvendelse med forskellige formål. Det kan være at markedsføre kampagner (kommuner, sundhedskampagner osv.), det kan være i forhold til relevante oplysninger omkring konkrete temaer (fx skat, politiet osv.) og det kan være i form af fællesskabsdannelse (lokale foreninger, borgerinitiativer osv.). Arbejdsgruppen skal udfolde, hvordan en positiv anvendelse af sociale medier kan forventes at føre til øget trivsel og fællesskab på ungdomsuddannelserne. Såfremt arbejdsgruppen vurderer, at en aktiv og systematisk brug af sociale medier på ungdomsuddannelserne kan bidrage til større følelse af fællesskab og være med til at skabe rammer for trivsel blandt eleverne, skal arbejdsgruppen

Side 4 af 14


udarbejde en plan for implementering og understøttelse af indsatsen. Planen skal indeholde en vurdering af ressourceforbrug ved indsatsen. Undervisning i psykisk sundhed Beskrives under punkt 2, men kan også knyttes til den overordnede overskrift om tilhørsforhold. Netværkssamtaler Beskrives under punkt 3, men kan også knyttes til den overordnede overskrift om tilhørsforhold.

Ad 2

Skab trivsel og glæde – det er vigtigt, at du har det godt

Undervisning i psykisk sundhed Undersøgelser peger på, at flere og flere unge har det svært i deres teenageår. Forskere peger på, at samfundet med dets mange valg og muligheder bidrager til denne mistrivsel. Ligeledes peges der på det faktum, at unge i dag døgnet rundt konfronteres med tilstedeværelse og krav om succes og fremgang. Der bliver mindre plads til de unge, der ikke er så udadvendte og stille tænksomhed belønnes ikke som tidligere, ligesom kravet om konstant succes presser selv de udadvendte og energiske, fordi ingen kan lykkes hele tiden. I andre sammenhænge har undervisning i psykisk sundhed vist sig at kunne bidrage til unges egne opfattelser af, hvad der er normale reaktioner og tilstande i teenageårene, og hvornår man måske har brug for hjælp. Italesættelse af normaltilstande versus psykisk sygdom forventes at kunne ruste de unge til at håndtere de op- og nedgange, teenageårene for de fleste bringer med sig. Undervisningen kan også rettes mod grupper af undervisere, der gerne vil opkvalificeres i forhold til deres håndtering af psykisk sundhed og psykisk sygdom hos de unge, de underviser. Endvidere kan undervisning i psykisk sundhed bruges til i højere grad at kunne inkludere unge med psykiske lidelser i fællesskabet blandt de unge. Med viden omkring konkrete psykiske lidelser, og hvordan det kan håndteres i unges dagligdag, kan kammerater omkring en ung med psykisk lidelse lettere forstå og handle hensigtsmæssigt i et fællesskab. Arbejdsgruppen skal derfor i samarbejde med Psykiatrisk Informationscenter (og dennes lokale centre) udarbejde et koncept for, hvordan centerets viden omkring psykiatri, psykiske problemstillinger og normalreaktioner versus unormale reaktioner bliver tilgængelig som fx undervisning i klasser på ungdomsuddannelserne, hos underviserne og/eller som tilbud til forældre. Arbejdsgruppen kan vælge at lade sig inspirere af Psykiatrifondens tilbud ”Psykiatribussen”. Internetpsykiatri/e-learning Region Syddanmark er ved at gøre sine første erfaringer med internetpsykiatri. På den baggrund skal arbejdsgruppen undersøge muligheder for anvendelse af internetpsykiatri og/eller e-learning i forhold til de unge med lette psykiske problemstillinger, alternativt internetløsninger, der retter sig mod en styrkelse af unges mentale robusthed. Såfremt der findes brugbare muligheder skal arbejdsgruppen komme med et forslag til afprøvning og/eller udbredelse af redskabet til ungdomsuddannelsesinstitutionerne.

Side 5 af 14


Ad 3

Tværfagligt beredskab og viden herom

Gruppecoachingforløb Psykiatrien har i andre sammenhænge gode erfaringer med forskellige former for gruppeforløb ved psykiske lidelser. Ved at anvende grupper opnås flere ting. For det første bliver det et tilbud, der for relativt få midler kan gøre gavn for flere. For det andet skaber det en gruppedynamik, der i sig selv kan bidrage til de unges opbygning af sociale kompetencer, følelse af fællesskab og træning i at bruge hinanden, når noget er svært. Tanken om gruppecoachingforløb bygger på ideen om, at medarbejdere i fx UU-vejledningerne, studievejledere eller psykologer på ungdomsuddannelserne uddannes af psykiatrien i metoderne, hvorefter de løbende superviseres af psykiatrien. Forløbene skal så finde sted lokalt og i sammenhæng med de unges hverdag. På den måde iværksættes et solidt tværfagligt redskab, der forventes at kunne nå en rimelig stor andel af de unge, der mistrives uden at de unge bliver en del af det psykiatriske system. Arbejdsgruppen skal beskrive, hvordan sådanne forløb kan se ud, hvordan de kan implementeres (hvad skal der til) og hvordan ressourceforbruget vil se ud. Arbejdsgruppen skal ligeledes foranstalte en implementering. Arbejdsgruppen bør overveje, om gruppecoachingforløbenes udvikling til uddannelsesinstitutionernes brug og efterfølgende implementering kan gøres til genstand for ansøgning af midler i uddannelsespuljen 2014. Netværkssamtaler Børne- og ungdomspsykiatrien har igennem forskellige projekter opnået gode resultater med en hurtig handling, når unge har haft det svært. Udover ”akut” aspektet, har metoden indebåret involvering af hele den unges netværk. For de unge, hvor de fælles initiativer (jf. ovenstående) ikke har været tilstrækkeligt, eller hvor situationen akut handler om at fastholde den unge i en konstruktiv hverdag, til at fortsætte sin uddannelse (eller tage et aktivt valg om en anden uddannelse) kan denne metode forventes at have en positiv effekt. Arbejdsgruppen skal beskrive, hvordan metoden kan overføres til uddannelsesinstitutionerne. Herunder hvordan undervisning af de relevante aktører kan gennemføres og hvilken form for supervision, det kræver. Arbejdsgruppen skal ligeledes foranstalte en implementering. Arbejdsgruppen bør overveje, om udvikling af metoden ”netværkssamtaler” til uddannelsesinstitutionernes brug og efterfølgende implementering kan gøres til genstand for ansøgning af midler i uddannelsespuljen 2014. Direkte adgang til psykiatrisk udredning For de unge, der i løbet af deres ungdomsuddannelse støder ind i så svære psykiske problemstillinger, at der vurderes at være behov for en psykiatrisk udredning og behandling, kan tidsperspektivet spille en rolle. Undersøgelser viser, at fravær genererer fravær, og at efterhånden som fraværet forøges, mindskes lysten hos den unge til at vende tilbage (frygt for ikke at kunne følge med, frygt for undervisernes og kammeraternes reaktioner på fraværet osv.). Derfor er det afgørende

Side 6 af 14


1

med hurtige handlingsmuligheder. I lighed med kommunens mulighed for direkte adgang til henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien skal arbejdsgruppen drøfte mulighederne for en lignende model for fx UU-vejledningen og/eller uddannelsernes øvrige vejledere/psykologer. Arbejdsgruppen skal udarbejde en samarbejdsaftale med de relevante parter, der sikrer smidig og tilgængelig adgang til psykiatrisk udredning i de svære og komplekse tilfælde. For de unge, der er indlagt i ungdomspsykiatrien er der et tæt samarbejde mellem sygehusundervisningsenhederne og de enkelte unges ungdomsuddannelser omkring fastholdelse. Psykisk beredskabsplan – samarbejde med ”Professionelle relationer rykker” Styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale har i 2013 givet midler til et 3-årigt projekt, der skal sætte fokus på den vedholdende relation til troværdige og betydningsfulde voksne. Dette projekt hedder ”Professionelle relationer rykker”. En del af opgaven i projektet ”Professionelle relationer rykker” består i at udvikle og implementere en ”beredskabsplan” på de involverede uddannelsesinstitutioner. Beredskabsplanen skal træde i kraft, når en ung mistrives, har for meget fravær o.lign. Der vil løbende blive koordineret mellem de to projekter/indsatser. Fx kan det drøftes, om de beskrevne initiativer her oven for skal være integrerede elementer i den psykiske beredskabsplan. Eftersom tidsplanen i ”Professionelle relationer rykker” er, at beredskabsplanen først skal udarbejdes i foråret 2015, vil vi på det tidspunkt have vores første erfaringer med vores indsatser og derudfra kunne give kvalificerede vurderinger af eventuelle koblinger mellem vores indsatser og en psykisk beredskabsplan. Såfremt arbejdsgruppen vurderer, at den udviklede beredskabsplan vil kunne anvendes bredt på alle uddannelsesinstitutioner, kan arbejdsgruppen endvidere drøfte muligheden for at bistå med implementering på de institutioner, der ikke er omfattet af ”Professionelle relationer rykker”.

1

Kommunerne har siden indgåelse af den børne- og ungdomspsykiatriske samarbejdsaftale, 2010, v.h.a. et henvisningsskema kunnet henvise børn og unge til psykiatrisk udredning og behandling uden inddragelse af den praktiserende læge. Det kræver som oftest, at en række undersøgelser og vurderinger har fundet sted i kommunen. En meget stor andel af henvisningerne kommer i dag fra kommunerne.

Side 7 af 14


Indsatsernes indbyrdes sammenhæng (pyramiden) Ved udvælgelsen af de forskellige indsatser er der indgået en beslutning om en bred indsats med flere elementer. Disse elementer skal alle have det fokus at sikre flere unge godt igennem en ungdomsuddannelse. Elementerne skal også ses som indsatser, der supplerer hinanden. Det betyder i praksis, at indsatserne skal ses som indsatser, der henholdsvis er rettet mod de mange, de færre og de færreste. I lighed med sundhedsvæsenets specialetrekant, er indsatserne derfor stillet op i en pyramide.

Pyramiden skal forstås således, at i bunden er indsatsen bred og rettet mod en stor del af målgruppen (elever på ungdomsuddannelserne), mens jo længere man bevæger sig op ad i pyramiden retter indsatsen sig imod en mindre og mere psykisk belastet målgruppe, ligesom indsatsen samtidig bliver gradvis mere indgribende. Indholdet i pyramiden svarer til de leverancer, der beskrives længere oppe. Indsatsen omkring eventuelt samarbejde omkring implementering af en psykisk beredskabsplan er ikke med i pyramiden, da vi må afvente formen af planerne først.

Side 8 af 14


Inklusionskriterier (målgruppen) 2

Mistrivsel handler både om psykosocial trivsel og psykisk trivsel . Mistrivsel med betydning for gennemførelsen af en ungdomsuddannelse kan være et parameter:       

I folkeskolen Ved valg af ungdomsuddannelse Efter opstart af ungdomsuddannelse Ved overgangen i ungdomsuddannelsen Ved frafald af ungdomsuddannelsen Ved overgang fra ungdomsuddannelse til videre uddannelse/job Ved nye personlige, helbredsmæssige og sociale hændelser

Denne samling af indsatser vil rette sit fokus mod de fem fremhævede situationer. Der vil ikke blive sat en aldersmæssig begrænsning, ligesom der ikke afgrænses på geografi eller på sværhedsgraden/kompleksiteten af de unges problemstillinger. Målgruppen er med andre ord alle de unge på en given ungdomsuddannelse, der af UU-vejlederen/studievejlederen/psykologen på uddannelsesinstitutionen forventes at kunne drage nytte af indsatsen, og dermed forøge sine chancer for med succes at gennemføre sin ungdomsuddannelse. Det bør i princippet også være sådan, at deltagelse i et af tilbuddene ikke er tidsbegrænset fænomen. Det betyder, at samme klasse, kan få undervisning omkring psykiatri 2 gange, hvis det er nødvendigt. Det betyder også, at en unge, der har brug for at få i gruppecoachforløb i 1½ år skal kunne det, mens andre måske kan nøjes med 2 måneder.

Evaluering, mål og succesparametre Hele indsatsen vil have som mål at nå ud til alle, eller i hvert fald alle de ungdomsuddannelser, der vil, i regionen. Det betyder også, at der i første omgang stræbes efter det brede mål; at få rykket lidt på parametrene over en bred kamp. Modsætningen hertil er at gøre en stor forskel ét sted. Ved det lange seje træk forventer vi at skabe en forandring, der har større chance for at få forankring og dermed med tiden skabe en fortsat forandring ind i fremtiden, end hvis vi skabte en stor forandring ét sted uden effekt for andre uddannelsesinstitutioner. Evalueringen skal – foruden de beskrevne målinger – vurdere årsagssammenhængene under evaluering af de enkelte parametre. Det vil sige, at der skal være en kvalitativ analyse af, hvilke indsatser der vurderes at kunne relatere sig til hvilke resultater. Alt efter implementeringsgraden af de enkelte indsatser kan det blive nøglen til en konklusion på årsagssammenhænge. Det overordnede mål er 1) at mindske mistrivslen hos de unge på ungdomsuddannelserne og 2) at få flere unge igennem en ungdomsuddannelse. Målingerne vil ske ved mål af de unges trivsel, mængden af fravær på ungdomsuddannelserne samt mål på det samlede frafald i løbet af det første år af en ungdomsuddannelse. Der vil desuden blive en vurdering af implementeringsgraden af de enkelte indsatser. 2

For yderligere omkring definitionerne henvises til CABIs ”analyse af unge i mistrivsel” oktober 2012 og Statens Institut for Folkesundhed.

Side 9 af 14


Evalueringen vil blive foretaget af ekstern evaluator.

Metode og succesparametre Der vil i evalueringen blive anvendt både kvantitativ og kvalitativ metode. Der vil i samarbejde med evaluator blive taget stilling til, hvorvidt evalueringen af de forskellige indsatser skal ske enkeltvis, i grupper eller som samlet intervention. Såfremt ikke alle skoler og/eller klasser berøres af indsatsen, vil de ikke-berørte skoler/klasser kunne fungere som kontrolgrupper. Måling 1 – færre unge mistrives Der vil til evaluering af de unges trivsel blive anvendt en kombination af kvalitativ og kvantitativ metode. De unges trivsel vil blive målt med et anerkendt spørgebatteri til måling af generel trivsel (formentlig WHO-fem Trivselsindeks), ligesom der vil blive afholdt fokusgruppeinterviews. Der vil i evalueringsdesignet blive taget stilling til omfang og hyppighed. Måling 2 – mindre fravær Fraværet skal falde på de enkelte uddannelsesinstitutioner. Evalueringen af fraværet vil ske med kvantitativ metode. Der vil i evalueringen blive differentieret mellem klasserne ud fra implementeringsgrad af de forskellige indsatser (jf. måling 4). Måling 3 – samlede frafald mindskes Af de unge, der startede en ungdomsuddannelse i 2009 faldt 16% fra i løbet af det første år. Heraf 33% på erhvervsuddannelserne og 11% på de gymnasiale uddannelser. Det samlede frafald på de involverede skoler skal måles v.h.a. kvantitativ metode. Frafaldet skal falde signifikant i perioden for at succeskriteriet er opfyldt. Måling 4 – Implementering af tiltagene I sammenhæng med de mere kvantitative målinger vil evalueringen omfatte en kvalitativ evaluering af indsatsernes implementeringsgrad på de enkelte uddannelser. Denne evaluering vil omfatte en vurdering af hver skole og i hvilken grad de forskellige indsatser er implementeret. Fx hvor mange elever, der har været berørt af indsatserne på skolen og om indsatserne har været tilbudt alle klasser osv. En mere konkret udformning af denne evaluering vil ske i samarbejde mellem evaluatoren og projektlederen. Der skal i denne del af evalueringen også inddrages forankringsgraden. Med det menes der en vurdering af de aftaler, der skal laves for en fremtidig forankring af indsatserne og dermed samarbejdet mellem regionen, kommunerne og uddannelserne.

Succeskriterier Konkrete forventede mål vil blive fastlagt i et samarbejde mellem arbejdsgruppen, projektlederen og evaluator. Et samlet evalueringsdesign inklusiv succeskriterier vil blive fremlagt styregruppen til godkendelse inden udgangen af januar 2014. Leverancer

Side 10 af 14


Evalueringen vil blive foretaget af en ekstern evaluator. Evalueringen vil blive foretaget i foråret 2016 og blive præsenteret på det sidste styregruppemøde i juni 2016. Der vil til brug for arbejdet med det fremtidige forankring (samarbejdsaftaler) blive udarbejdet en midtvejsevaluering medio 2015.

Tanker om implementering og forankring Det særlige ved denne indsats er, at hele indsatsen knytter sig til implementering. Implementering er i princippet hovedindsatsen, idet interventionerne er afprøvede metoder (i andre sektorer), der i dette projekt skal indføres på uddannelsesområdet. Der vil være stort fokus på ”håndholdt implementering”. Det vil sige, at der undervejs vil være tæt kontakt med uddannelsesinstitutionerne, og der vil som minimum ske en afklaring i forhold til hver enkelt uddannelsesinstitution omkring deres ønsker og behov for tiltagene. Derudover vil implementering af de enkelte indsatser være båret af de videns- og fagpersoner, der skal udføre indsatserne. Projektlederen vil spille en central rolle i den håndholdte implementering. Der vil i implementeringen være et løbende fokus på den fremtidige forankring. Det vil ske v.h.a. udarbejdelse af samarbejdsaftaler omkring indsatserne efter juni 2016. Samarbejdsaftalerne kan beskrive:     

En arbejdsdeling mellem involverede samarbejdsparter (fx uddannelsesinstitutionen, kommunen, psykiatrien o.a.) Forpligtelser på leverancer Aftale om økonomisk mellemværende (fx abonnementsordning, uddannelsesaftale m.m.) Opfølgning Andet relevant.

Side 11 af 14


Organisation

Styregruppe Der er nedsat en styregruppe bestående af Psykiatri- og socialdirektør, Region Syddanmark (formand), Vicedirektør/afdelingschef i regional udvikling, 2 repræsentanter fra styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale, 1 repræsentant fra kommunerne og 1 repræsentant fra psykiatriens sygehusledelse. Sekretariatet varetages af projektlederen. Styregruppen forventes at fungere i perioden september 2013-juli 2016, hvorefter ansvaret påhviler Styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale samt de to direktørområder i et samarbejde. Kommissorium er vedlagt som bilag. Tværgående gruppe vedr. mistrivsel II = Trivsel og psykisk sundhed på ungdomsuddannelserne Der er nedsat en tværgående gruppe bestående af 2 repræsentanter fra børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, 5 repræsentanter fra uddannelsesinstitutionerne, 3 repræsentanter fra kommunerne (jobcenter, UU-vejledningen og PPR), og 1 repræsentant fra Psykiatrisk Informationscenter. Projektleder er formand og sekretariat varetages af Regional udvikling eller Psykiatri- og socialstaben. Den tværgående gruppe mødes 3-4 gange årligt - 2-4 uger før afholdelse af styregruppemøder. Der fastlægges mødedatoer for et år ad gangen. Kommissorium er vedlagt som bilag. Psykiatriens følgegruppe Som (tidsmæssig afgrænset) pendant til Styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale er nedsat i perioden september 2013 - Juli 2016 en følgegruppe i psykiatrien.

Side 12 af 14


Gruppen nedsættes med: De børne- og ungdomspsykiatrisk afdelingsledelser svarende til styregruppen for projektet ”Tidlig indsats i nærmiljøet ved mistanke om psykiske sygdomme hos børn og unge”. Kommunale psykiatriressourcepersoner inddrages ved behov. Følgegruppen fungerer i perioden september 2013 – juli 2016. Herefter forventes de igangsatte indsatser at være forankret i de relevante systemer, og et ledelsesmæssigt ”følgebehov” varetages herefter af det almindelige ledelsessystem.

Mål og milepælsplan Projektet løber i perioden august 2013 – juli 2016. Arbejdsgruppen vil inden udgangen af 2013 have udarbejdet en første mål- og milepælsplan til styregruppens godkendelse. Mål- og milepælsplanen vil herefter danne ramme om arbejdsgruppens udmøntning af projektet samt styregruppens opfølgning på arbejdet. Der kan med accept fra styregruppen foretages ændringer i mål- og milepælsplanen i projektperioden.

Perspektiv - samarbejde Indsatserne i denne handleplan er resultatet af en række tidligere indsatser og undersøgelser på henholdsvis uddannelsesområdet og i psykiatrien. Derfor vil der også undervejs og efterfølgende blive fokuseret på relationer til nærliggende projekter/indsatser, ligesom der undervejs vil blive taget stilling til, hvordan de implementerede indsatser med fordel vil kunne udrulles eller overføres andre steder. Af andre relevante projekter kunne her nævnes PUST projektet i Odense, Dynamoprojektet under Syddansk Uddannelsesaftale samt mange andre. Konkret vil der i hele forløbet være tæt parløb med projekterne ”Professionelle relationer rykker” og ”Tidlig indsats i nærmiljøet ved mistanke om psykiske sygdomme hos børn og unge”. Endvidere vil der undervejs blive kigget på, hvordan folkeskoleområdet kan drage nytte af de igangsatte initiativer og/eller erfaringer fra disse. Det kunne fx være ved at gøre nogle af uddannelsestilbuddene tilgængelige her også. Der vil i hele perioden være fokus på sideløbende at skabe sammenhæng mellem og til projekter og initiativer, der berører sammenhængen mellem trivsel og uddannelse.

Kommunikation Der vil undervejs i perioden (ved behov) blive givet orientering til følgende interessenter: Borgmesterkredsen i Region Syddanmark Børne- og kulturdirektørkredsen i Region Syddanmark Styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale Psykiatriens sygehusledelse Der skal endvidere løbende tages stilling til, om andre interessenter bør inddrages/informeres, ligesom arbejdsgruppen skal være opmærksom på, om erfaringer og ideer skal offentliggøres via fx pressemeddelelse, nyhed på hjemmesiden e.l.

Side 13 af 14


Økonomi Der er afsat 4 mio. kr. til projektet over en 3-årig periode. Overordnet budget: Budget Udgifter Løn (Projektleder) Driftsomkostninger v/projektledelsen (Kørsel, telefon, kurser osv..) Projektgruppe og styregruppe (mødeafholdelse, kørsel osv.) Afvikling af indsatser (uddannelse, supervision, netværk osv.) Evaluering Udgifter i alt Indtægter Bevilling Honorar fra Tænketank Indtægter i alt Balance

2013

2014

2015

2016

I alt

250.355

600.852

600.852

350.497

1.802.556

20.000

40.000

40.000

20.000

120.000

10.000

25.000

25.000

10.000

70.000

0

823.48

850.944

255.000

1.929.372

0 280.355

0 1.489.280

0 1.516.796

150.000 785.497

150.000 4.071.928

292.799 7.992

1.460.852 7.992

1.460.852 55.944

785.497 0

4.000.000 71.928

300.791 +20.436

1.468.844 -20.436

1.516.796 0

785.497 0

4.071.928 -

Bilag: Kommissorium for Styregruppe Kommissorium for arbejdsgruppe

Side 14 af 14

Projektbeskrivelse trivsel og psykisk sundhed p%c3%a5 ungdomsuddannelsen  

http://syddanskuddannelsesaftale.dk/images/Media/Indhold/Projektbeskrivelse_Trivsel_og_psykisk_sundhed_p%C3%A5_ungdomsuddannelsen.pdf

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you