Issuu on Google+

8. Uddannelsessituationen i kommunerne - en sammenfatning I dette kapitel vil uddannelsessituation i hver enkelt kommune blive opsummeret. Der er udvalgt en række parametre, hvor den enkelte kommune vil blive sammenlignet med situationen i - hele landet - Region Syddanmark - det omliggende delområde Fyn Trekantområdet Sydvestjylland Sønderjylland For parametrene er der samtidigt fastlagt om den - alt andet lige - bør være så høj eller lav som muligt. De udvalgte parametre i tabel 8.1 er - uddannelsesniveauet 2009 i arbejdsstyrken (20-64 år) grundskole (andelen bør være så lille som mulig) erhvervskompetencegivende uddannelse, dvs. erhvervsfaglig eller videregående uddannelse (andelen bør være så høj som mulig) videregående uddannelse - VU (andelen bør være så høj som mulig) lang videregående uddannelse - LVU (andelen bør være så høj som mulig) - søgningen fra 9./10. klasse i 2010 fra 9. til 10. klasse (andelen bør være så lille som mulig - men det er naturligvis en politisk vurdering) afgangselevernes søgning til en gymnasial uddannelse (andelen bør være så høj som mulig - alt andet lige) afgangselevernes søgning til en erhvervsfaglig uddannelse (andelen bør være så høj som mulig - alt andet lige) afgangseleverne søger ikke en ungdomsuddannelse (andelen bør være så lav som mulig) - befolkningsfremskrivning 2010-2025 15-16 årige, dvs. den gruppe, der er på vej ind i ungdomsuddannelsessystemet (afgangselevernes søgning til en gymnasial uddannelse (væksten bør være så høj som mulig) - forventet uddannelsesniveau for 2008-årgangen i 2033, dvs. 25 år efter afgangen fra 9. klasse ungdomsuddannelse (andelen bør være så høj som mulig) videregående uddannelse (andelen bør være så høj som mulig) erhvervskompetencegivende uddannelse (andelen bør være så høj som mulig) restgruppen, dvs. uden erhvervskompetencegivende uddannelse (andelen bør være så lav som mulig) - uddannelsesniveau (grundskole hhv. lang videregående uddannelse) 15 år efter afgangen i 19911993 fra 9. klasse bosat i kommunen i hele perioden bosat i kommunen ved afgangen og 15 år senere, men bosat andetsteds undervejs i forløbet tilflyttet kommunen (ikke bosat i kommunen ved afgangen, men bosat i kommunen 15 år efter) fraflyttet kommunen (bosat i kommunen ved afgangen fra grundskolen, men ikke 15 år senere) - branchefordeling 2009 for de beskæftigede (16-66 år) primær og sekundær sektor servicesektoren

Region Syddanmark

8.1

Carsten Ulstrup


Tabel 8.1. Uddannelsesnøgletal fordelt på kommuner Kommune - Fyn DK

Region

Delområde

Syddanmark

Fyn

Trekantomr.

Sydvestjylland

Sønderjylland

Assens

FaaborgMidtfyn

Kerteminde

Langeland

Middelfart

Nordfyn

Nyborg

Odense

Svendborg

Ærø

Uddannelsesniveau 2009 i arbejdsstyrken (20-64 år) Grundskole

19,5

21,0

19,7

20,9

22,7

21,7

22,6

20,4

21,6

26,0

20,0

23,8

22,2

17,8

17,0

18,6

Erhv.komp.udd.

74,0

73,8

74,9

73,3

72,3

73,6

73,6

75,1

74,4

70,5

75,6

72,4

72,8

75,4

77,3

77,5

VU

33,7

30,1

32,1

31,3

27,1

27,6

28,0

28,3

27,3

20,8

30,6

24,7

28,1

37,3

34,5

29,2

9,3

5,4

6,4

5,9

3,7

4,5

4,5

4,2

4,4

2,4

5,7

3,6

4,6

9,5

5,1

4,1

10. klasse fra 9. klasse

48,6

55,5

59,8

55,6

50,8

51,7

63,5

55,4

56,1

100,0

55,9

57,9

68,4

54,6

67,1

100,0

Gymn. udd. fra afgangseleverne

67,5

69,9

67,2

71,9

72,4

70,3

70,7

67,1

71,8

100,0

75,9

77,7

73,9

63,3

63,1

100,0

Erhv.fagl.udd. fra afgangseleverne

26,0

27,4

27,2

27,1

27,3

28,2

29,3

32,9

28,2

0,0

18,1

22,3

17,4

26,6

36,9

0,0

3,8

1,8

3,4

1,0

0,3

1,0

0,0

0,0

0,0

0,0

3,0

0,0

4,3

6,4

0,0

0,0

-7,8

-10,6

-9,0

-1,8

-15,6

-16,8

-13,9

-11,6

-14,6

-26,0

-0,6

-4,0

-4,2

-7,0

-9,6

-34,7

LVU Søgning fra 9./10. klasse, 2010

Ikke udd. Befolkningsfremskrivning 2010-2025, pct. 15-16 år Uddannelsesprofil: Forventet uddannelsesniveau 25 år efter 9. kl. (2008årgangen) Ung.udd.

80,7

80,5

80,5

78,9

77,6

76,4

77,7

75,6

78,8

81,4

80,4

75,4

VU

46,6

45,2

46,5

43,7

41,3

38,8

39,7

39,1

43,3

51,2

48,6

43,4

Erhv.komp.udd.

76,2

77,0

77,3

76,2

74,7

75,8

74,9

73,0

75,4

79,5

76,4

74,5

Restgruppen

15,6

15,8

16,0

17,3

17,3

19,6

18,5

20,7

17,4

14,1

15,0

20,1

Flytninger efter 9. klasse Grundskole - stationær

19,3

26,0

24,0

19,2

17,8

25,2

28,2

19,9

21,5

15,6

23,5

- tilbagevendt

11,2

22,3

12,6

18,7

13,3

19,6

14,7

12,5

20,1

13,2

11,1

- tilflytter

14,7

10,8

9,9

15,4

9,6

12,9

11,5

14,8

13,7

11,9

13,3

- fraflytter

7,7

19,1

17,9

15,2

15,3

31,9

17,6

21,6

9,1

15,5

9,7

LVU - stationær

2,9

0,7

0,0

3,2

0,4

0,0

0,9

0,6

5,7

0,5

0,0

- tilbagevendt

12,5

7,7

4,8

3,3

4,5

5,9

3,1

5,7

9,7

4,2

0,0

- tilflytter

16,4

16,9

18,3

13,2

20,6

10,6

12,6

15,0

19,7

19,1

12,2

- fraflytter

27,5

8,4

5,9

7,0

10,2

2,9

5,9

5,0

17,8

7,2

6,5

Branchefordeling 2009, de beskæftigede (16-66 år) Primær og sekundær

23,0

28,8

25,9

27,0

33,3

32,3

33,6

32,1

34,4

32,9

27,8

34,7

28,5

19,8

22,4

25,5

Service

77,0

71,2

74,1

73,0

66,7

67,7

66,4

67,9

65,6

67,1

72,2

65,3

71,5

80,2

77,6

74,5

5 bedste 5 dårligste

Region Syddanmark

8.2

Carsten Ulstrup


Tabel 8.1 fortsat Kommune - Trekantomr. Fredericia Kolding Vejle

Kommune - Sydvestjylland Billund

Esbjerg

Fanø

Varde

Kommune - Sønderjylland Hader- SønderVejen slev borg Tønder

Aabenraa Uddannelsesniveau 2007 i arbejdsstyrken (20-64 år)

23,5

20,4

20,2

25,8

21,1

12,5

23,4

25,0

22,2

19,3

24,3

22,4 Grundskole

71,1

73,9

73,8

68,7

73,8

82,6

71,9

70,6

72,8

75,7

71,3

73,2 Erhv.komp.udd.

26,7

31,5

33,3

21,8

30,2

46,1

24,9

23,5

28,0

31,4

23,4

25,1 VU

4,6

6,2

6,4

2,6

4,3

6,7

3,1

3,1

4,3

5,7

3,0

55,3

51,2

59,2

53,1

45,8

100,0

54,3

58,0

58,9

40,0

66,1

54,3 10. klasse fra 9. klasse

75,7

73,5

68,2

78,5

68,4

.

77,7

76,0

70,0

71,4

61,8

72,7 Gymn. udd. fra afgangseleverne

22,3

25,0

31,8

21,5

31,1

.

22,3

24,0

30,0

27,1

30,1

27,3 Erhv.fagl.udd. fra afgangseleverne

2,0

1,5

0,0

0,0

0,6

.

0,0

0,0

0,0

0,0

8,1

-4,3

-1,2

-1,2

-18,9

-18,5

-16,1

-17,4

-3,8

-15,0

-18,0

-25,2

4,1 LVU Søgning fra 9./10. klasse, 2008

0,0 Ikke udd. Befolkningsfremskrivning 2007-2020, pct. -11,3 15-16 år Uddannelsesprofil: Forventet uddannelsesniveau 25 år efter 9. kl.

76,7

81,7

80,3

79,1

83,4

81,8

83,0

80,4

81,4

79,3

82,6

43,9

47,1

46,2

45,8

48,1

56,4

42,7

41,2

44,6

42,3

39,3

80,3 Ung.udd. 41,4 VU

72,7

79,5

76,7

75,7

80,3

77,1

78,0

75,8

75,9

75,1

75,2

75,6 Erhv.komp.udd.

19,2

14,5

15,5

16,9

12,8

16,3

14,3

16,5

16,1

17,5

15,2

16,7 Restgruppen

27,7

22,5

19,9

20,6

19,3

0,0

14,6

24,5

21,7

17,2

23,6

18,3 Grundskole - tilbage

16,7

15,3

15,3

14,6

16,5

7,1

12,8

17,4

19,0

14,4

15,3

11,9 - tilflyttet

11,4

13,2

10,5

9,2

11,0

6,1

9,6

10,9

8,9

6,3

7,6

18,8

9,9

12,3

19,4

17,0

4,0

22,1

17,9

17,3

13,4

22,7

0,7

1,6

0,7

0,0

1,5

0,0

0,5

0,6

0,6

0,6

0,0

5,2

7,3

9,1

4,0

5,2

0,0

4,2

2,8

4,6

8,3

2,1

17,5

18,9

20,2

17,9

20,7

22,2

17,3

17,1

19,2

24,1

15,5

18,6 - tilflyttet

8,5

15,1

10,4

3,9

12,9

16,0

5,3

6,2

6,7

14,2

5,4

10,6 - fraflyttet

Flytninger efter 9. klasse

9,3 - fraflyttet 17,9 LVU - tilbage 0,2 6,5

Branchefordeling 2007, de beskæftigede (16-66 år) 26,5

27,0

27,2

39,2

28,9

18,8

37,6

36,9

29,5

37,3

35,8

26,6 Primær og sekundær

73,5

73,0

72,8

60,8

71,1

81,2

62,4

63,1

70,5

62,7

64,2

73,4 Service

5 bedste 5 dårligste

Kilde: Egen tilvirkning.

Region Syddanmark

8.3

Carsten Ulstrup


8.1. Assens Kommune Assens Kommune har generelt et relativt lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken (20-64 år) sammenlignet med Fyn og hele landet. I Assens Kommune er der således i dag relativt færre med en mellemlang og en lang videregående uddannelse samt generelt færre med en erhvervskompetencegivende uddannelse, og der er relativt flere uden uddannelse, en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse og kort videregående uddannelse end i hele landet og især på Fyn. I Assens Kommune ligger der et gymnasium i Glamsbjerg, samt en handelsskole med HG i Assens og hhx i Glamsbjerg. Begge skoler er relativt små. De nærmeste tekniske skoler samt sosu-skoler ligger i Odense (40 km) og i Svendborg (65 km). Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således kun til dels gode. De nærmeste videregående uddannelser ligger i Odense og Svendborg. Antallet af 15-16 årige frem til 2025 er først stigende, hvorefter antallet vil falde til det nuværende niveau, men fortsætter også herefter med at falde og ligger i 2025 14% under det nuværende niveau, hvor faldet på Fyn er på 9%, i regionen på 11% og i hele landet på 8%. En stadig faldende andel tager 10. klasse, men generelt er der fortsat en noget højere andel (64%) end på Fyn (60%), i regionen (56%) og i hele landet (49%). Dette gælder både for piger og drenge. Blandt afgangseleverne fordeler søgningen til en gymnasial hhv. erhvervsfaglig uddannelse sig med knap 5 til 2. Det er relativt flere til en erhvervsfaglig uddannelse end på Fyn og i hele landet. I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Assens Kommune ender under niveauet i regionen og i hele landet: - andelen med en ungdomsuddannelse ligger langt under målet på 95%, og under andelen i både regionen og hele landet. Det skyldes, at andelen med erhvervsfaglig uddannelse ligger over regionen og hele landet, mens andelen med studiekompetencegivende ungdomsuddannelse ligger betydeligt under regionen og især hele landet - andelen med videregående uddannelse ligger under regionen og langt under hele landet, og klart under målet på 50% - andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse ligger under regionen og hele landet - andelen uden uddannelse ligger over regionen og hele landet Som i hele regionen er det karakteristisk, at uddannelsesniveauet er højest blandt fraflytterne (især hvis man flytter uden for regionen) og lavest blandt de tilbageblevne. Tilflytterne kan ikke opveje denne ulighed. Profilmodellen overvurderer derved uddannelsesniveauet i kommunen, da modellen antager, at de unge ikke flytter bort fra kommunen (eller at de erstattes med andre, der har samme uddannelsesniveau). En hovedudfordring for Assens Kommune Søgningen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne er overordnet set tilfredsstillende på kort sigt, men for mange falder fra og får ikke en ungdomsuddannelse. Desuden er der et uddannelsesdræn. Hvordan kan dette - i samspil med ungdomsuddannelserne og andre interessenter - ændres?

Region Syddanmark

8.4

Carsten Ulstrup


8.2. Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune har et relativt lidt lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken (20-64 år) sammenlignet med Fyn, regionen og hele landet. I Faaborg-Midtfyn Kommune er i dag relativt færre med en mellemlang og en lang videregående uddannelse, men generelt flere med en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvilket skyldes de lave andele med en mellemlang eller lang videregående uddannelse mere end opvejes af en relativ høj andel med en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. Der er også relativt flere uden en kompetencegivende uddannelse end på Fyn og i hele landet. I Faaborg-Midtfyn Kommune ligger der to gymnasier, Faaborg Gymnasium i Faaborg og Midtfyns Gymnasium i Ringe, dvs. i hver sin ”ende” af kommunen. Begge skoler er relativt små. Der er ingen erhvervsskoler i kommunen., men de findes i Odense (25 km fra Ringe og 30 km fra Faaborg) og Svendborg (25 km fra Ringe og 40 km fra Faaborg), hvortil der er rimelige transportforbindelser. Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således kun til dels gode. De nærmeste videregående uddannelser ligger i Odense og Svendborg. Antallet af 15-16 årige frem til 2025 er først stigende, hvorefter antallet vil falde til det nuværende niveau, men fortsætter også herefter med at falde og ligger i 2025 12% under det nuværende niveau, hvor faldet på Fyn er på 9%, i regionen på 11% og i hele landet på 8%. En stadig faldende andel tager 10. klasse, men generelt er der en lidt lavere andel (55%) end på Fyn (60%), i regionen (56%), men højere end i hele landet (49%). Dette gælder både for piger og drenge. Blandt afgangseleverne fordeler søgningen til en gymnasial hhv. erhvervsfaglig uddannelse sig med 2 til 1. Det er relativt mange flere til en erhvervsfaglig uddannelse end på Fyn og i hele landet. I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Faaborg-Midtfyn Kommune ender på niveau med regionen og hele landet: - andelen med en ungdomsuddannelse ligger langt under målet på 95%. Det dækker over, at andelen med erhvervsfaglig uddannelse ligger over regionen og hele landet, mens andelen med studiekompetencegivende ungdomsuddannelse ligger noget under regionen og især hele landet - andelen med videregående uddannelse ligger klart under målet på 50% Som i hele regionen er det karakteristisk, at uddannelsesniveauet er højest blandt fraflytterne (især hvis man flytter uden for regionen) og lavest blandt de tilbageblevne. Tilflytterne kan ikke opveje denne ulighed. Profilmodellen overvurderer derved uddannelsesniveauet i kommunen, da modellen antager, at de unge ikke flytter bort fra kommunen (eller at de erstattes med andre, der har samme uddannelsesniveau). En hovedudfordring for Faaborg-Midtfyns Kommune Søgningen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne er overordnet set tilfredsstillende på kort sigt, men for mange falder fra og får ikke en ungdomsuddannelse. Desuden er der et uddannelsesdræn. Hvordan kan dette - i samspil med ungdomsuddannelserne og andre interessenter - ændres?

Region Syddanmark

8.5

Carsten Ulstrup


8.3. Kerteminde Kommune Kerteminde Kommune har generelt et relativt lidt lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken (20-64 år) sammenlignet med Fyn, regionen og hele landet. I Kerteminde Kommune er der i dag relativt færre med en videregående uddannelse, og lidt færre med en erhvervskompetencegivende uddannelse (sammenlignet med Fyn), hvilket skyldes de lave andele med en videregående uddannelse kun til dels opvejes af en relativ højere andel med en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. Der er også relativt flere uden en kompetencegivende uddannelse. I Kerteminde Kommune findes ingen ungdomsuddannelsesinstitutioner, men de findes i Odense (20 km), hvortil der er rimelige transportforbindelser. Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således til dels gode. De nærmeste videregående uddannelser ligger i Odense. Antallet af 15-16 årige frem til 2025 er først stigende, hvorefter antallet vil falde til det nuværende niveau, men fortsætter også herefter med at falde og ligger i 2025 15% under det nuværende niveau, hvor faldet på Fyn er på 9%, i regionen på 11% og i hele landet på 8%. En stadig faldende andel tager 10. klasse, men generelt er der en andel (56%) som i regionen (56%), dvs. lavere end på Fyn og højere end i hele landet. Dette gælder både for piger og drenge. Blandt afgangseleverne fordeler søgningen til en gymnasial hhv. erhvervsfaglig uddannelse sig med 5 til 2. Det er relativt flere til en gymnasial uddannelse end på Fyn, i regionen og i hele landet. I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Kerteminde Kommune ender nogenlunde på niveauet i regionen og i hele landet: - andelen med en ungdomsuddannelse ligger dog langt under målet på 95%, men som andelen i både regionen og hele landet. Det skyldes, at andelen med erhvervsfaglig uddannelse ligger lidt over hele landet, mens andelen med studiekompetencegivende ungdomsuddannelse ligger under hele landet - andelen med videregående uddannelse ligger klart under målet på 50% Som i hele regionen er det karakteristisk, at uddannelsesniveauet er højest blandt fraflytterne (især hvis man flytter uden for regionen) og lavest blandt de tilbageblevne. Tilflytterne kan ikke opveje denne ulighed. Profilmodellen overvurderer derved uddannelsesniveauet i kommunen, da modellen antager, at de unge ikke flytter bort fra kommunen (eller at de erstattes med andre, der har samme uddannelsesniveau). En hovedudfordring for Kerteminde Kommune Søgningen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne er overordnet set tilfredsstillende på kort sigt, men for mange falder fra og får ikke en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Desuden er der et uddannelsesdræn. Hertil kommer en relativ ugunstig udvikling i antallet af unge. Hvordan kan dette - i samspil med ungdomsuddannelserne og andre interessenter - ændres?

Region Syddanmark

8.6

Carsten Ulstrup


8.4. Langeland Kommune Langeland Kommune har generelt et relativt meget lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken (20-64 år) sammenlignet med Fyn og hele landet. I Langeland Kommune er der i dag relativt meget færre med en videregående uddannelse, og generelt også færre med en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvilket skyldes de lave andele med en videregående uddannelse langt fra opvejes af en relativ højere andel med en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. Der er også relativt mange uden en kompetencegivende uddannelse. I Langeland Kommune findes ingen ungdomsuddannelsesinstitutioner, men de findes alle typer i Svendborg (25 km fra Rudkøbing, men betydeligt længere fra både Syd- og Nordlangeland). Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således knap så gode, hvis man ikke er bosat i nærheden af Rudkøbing. De nærmeste videregående uddannelser ligger i Svendborg (og Odense). Udviklingen i antallet af 15-16 årige frem til 2020 er noget ujævn, men generelt ikke særlig god. Antallet forventes således i 2025 at ligge 26% under det nuværende niveau, hvor faldet på Fyn er 9%, i regionen på 11% og i hele landet på 8%. En stadig faldende andel tager 10. klasse, men i 2009 var det dog alle, der fortsatte i 9. klasse. Blandt afgangseleverne søgte alle i 2009 en gymnasial uddannelse. I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Langeland Kommune ender klart under niveauet i regionen og i hele landet: - andelen med en ungdomsuddannelse ligger langt under målet på 95%, og under andelen i både regionen og hele landet. Det skyldes især en meget lav andel med studiekompetencegivende ungdomsuddannelse - andelen med videregående uddannelse ligger noget under regionen og hele landet, og klart under målet på 50% - andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse ligger ligeledes under regionen og hele landet pga. den lave andel med videregående uddannelse - andelen uden uddannelse ligger klart over regionen og hele landet Som i hele regionen er det karakteristisk, at uddannelsesniveauet er højest blandt fraflytterne (især hvis man flytter uden for regionen) og lavest blandt de tilbageblevne. Tilflytterne kan ikke opveje denne ulighed. Profilmodellen overvurderer derved uddannelsesniveauet i kommunen, da modellen antager, at de unge ikke flytter bort fra kommunen (eller at de erstattes med andre, der har samme uddannelsesniveau). En hovedudfordring for Langeland Kommune Søgningen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne er overordnet set tilfredsstillende på kort sigt, men for mange falder fra og får ikke en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Desuden er der et uddannelsesdræn. Hertil kommer en meget ugunstig udvikling i antallet af unge. Hvordan kan dette - i samspil med ungdomsuddannelserne og andre interessenter - ændres?

Region Syddanmark

8.7

Carsten Ulstrup


8.5. Middelfart Kommune Middelfart Kommune har til dels et relativt lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken (20-64 år) i forhold til hele landet samt Fyn. I Middelfart Kommune er der i dag relativt færre med en videregående uddannelse end i hele landet og på Fyn, men generelt lidt flere med en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvilket skyldes de lave andele med en videregående uddannelse mere end opvejes af en relativ høj andel med en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. Andelen uden en kompetencegivende uddannelse er på niveau med Fyn, regionen og hele landet. I Middelfart Kommune findes et gymnasium af en pæn størrelse samt en lille sosu-skole. De nærmeste erhvervsskoler ligger i Trekantområdet: Fredericia (15 km), Kolding (30 km) og Vejle (35 km). Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således rimelige. De nærmeste videregående uddannelser ligger ligeledes i Trekantområdet (og Odense - 55 km). Udviklingen i antallet af 15-16 årige frem til 2025 ser yderst gunstig ud. Der vil således være en stigning de kommende par år, som dog opvejes af det efterfølgende fald, således at der i 2025 vil være 1% færre, hvor faldet på Fyn er 9%, i regionen på 11% og i hele landet på 8%. En stadig faldende andel tager 10. klasse og er på niveau med regionen. For pigernes vedkommende ligger andelen generelt over andelen i hele landet, men under andelen på Fyn. For drengenes vedkommende ligger andelen i Middelfart generelt under andelen både på Fyn og i hele landet. Blandt afgangseleverne fordeler søgningen til en gymnasial hhv. erhvervsfaglig uddannelse sig med 4 til 1. Det er relativt mange til en gymnasial uddannelse sammenlignet Fyn, regionen og hele landet. I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Middelfart Kommune ender under niveauet i regionen og i hele landet: - andelen med en ungdomsuddannelse ligger langt under målet på 95%, og klart under både regionen og hele landet. Det skyldes, at andelen med erhvervsfaglig uddannelse ligger over regionen og hele landet, mens andelen med studiekompetencegivende ungdomsuddannelse ligger meget under regionen og hele landet - andelen med videregående uddannelse ligger langt under regionen og hele landet, og meget klart under målet på 50% - andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse ligger klart under regionen og hele landet - andelen uden uddannelse ligger noget over regionen og hele landet Som i hele regionen er det karakteristisk, at uddannelsesniveauet er højest blandt fraflytterne (især hvis man flytter uden for regionen) og lavest blandt de tilbageblevne. Tilflytterne kan ikke opveje denne ulighed. Profilmodellen overvurderer derved uddannelsesniveauet i kommunen, da modellen antager, at de unge ikke flytter bort fra kommunen (eller at de erstattes med andre, der har samme uddannelsesniveau). En hovedudfordring for Middelfart Kommune Søgningen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne er overordnet set tilfredsstillende på kort sigt, men for mange falder fra og får ikke en ungdomsuddannelse. Desuden er der et uddannelsesdræn. Hvordan kan dette - i samspil med ungdomsuddannelserne og andre interessenter - ændres? Region Syddanmark

8.8

Carsten Ulstrup


8.6. Nordfyns Kommune Nordfyns Kommune har generelt et relativt lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken (20-64 år) sammenlignet med Fyn og hele landet. I Nordfyns Kommune er der i dag relativt færre med en mellemlang og en lang videregående uddannelse, og generelt også færre med en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvilket skyldes de lave andele med en videregående uddannelse ikke opvejes af en relativ høj andel med en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. Der er også relativt flere uden en kompetencegivende uddannelse. I Nordfyns Kommune findes et mindre gymnasium i Søndersø. Erhvervsuddannelsesinstitutioner findes i Odense (15 km), hvortil der er rimelige transportforbindelser. Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således rimeligt gode. De nærmeste videregående uddannelser ligger ligeledes i Odense. Udviklingen i antallet af 15-16 årige frem til 2020 har et meget atypisk forløb, idet der ventes et fald i den første del af perioden. Over hele perioden er der tale om et mindre fald på 4%, hvor faldet på Fyn er 9%, i regionen på 11% og i hele landet på 8%. En stadig faldende andel tager 10. klasse. For både pigers og drenges vedkommende ligger andelen generelt lidt lavere end på Fyn, men højere end i hele landet. Blandt afgangseleverne fordeler søgningen til en gymnasial hhv. erhvervsfaglig uddannelse sig med 7 til 2. Det er relativt flere til en gymnasial uddannelse end på Fyn, i regionen og i hele landet. I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Nordfyns Kommune ender på niveau, der ligger klart under regionen og hele landet: - andelen med en ungdomsuddannelse ligger langt under målet på 95% - andelen med videregående uddannelse ligger langt under målet på 50% - andelen uden uddannelse ligger over niveauet i regionen og hele landet Som i hele regionen er det karakteristisk, at uddannelsesniveauet er højest blandt fraflytterne (især hvis man flytter uden for regionen) og lavest blandt de tilbageblevne. Tilflytterne kan ikke opveje denne ulighed. Profilmodellen overvurderer derved uddannelsesniveauet i kommunen, da modellen antager, at de unge ikke flytter bort fra kommunen (eller at de erstattes med andre, der har samme uddannelsesniveau). En hovedudfordring for Nordfyns Kommune Søgningen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne er overordnet set tilfredsstillende på kort sigt, men for mange falder fra og får ikke en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Desuden er der et uddannelsesdræn. Hvordan kan dette - i samspil med ungdomsuddannelserne og andre interessenter - ændres?

Region Syddanmark

8.9

Carsten Ulstrup


8.7. Nyborg Kommune Nyborg Kommune har generelt et relativt lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken (20-64 år) sammenlignet med Fyn og hele landet. I Nyborg Kommune er der i dag relativt færre med en mellemlang og en lang videregående uddannelse, og generelt også færre med en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvilket skyldes de lave andele med en videregående uddannelse ikke opvejes af en relativ lidt højere andel med en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. Der er også relativt flere uden en kompetencegivende uddannelse. I Nyborg Kommune findes et stort gymnasium samt en lille handelsskoleafdeling. Den nærmeste tekniske og sosu-skole ligger i Odense (35 km). Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således nogenlunde. De nærmeste videregående uddannelser ligger ligeledes i Odense. Udviklingen i antallet af 15-16 årige frem til 2025 ligger i den første del af perioden tæt på gennemsnittet for Fyn og Region Syddanmark, dvs. der er et stigende antal unge, hvorefter antallet vil falde. I 2025 vil antallet ligge 5% under det nuværende niveau, hvor faldet på Fyn er 9%, i regionen på 11% og i hele landet på 8%. En stadig faldende andel tager 10. klasse, men generelt er der fortsat en meget højere andel end på Fyn og i hele landet. Dette gælder både for piger og drenge. Blandt afgangseleverne fordeler søgningen til en gymnasial hhv. erhvervsfaglig uddannelse sig med godt 4 til 1. Det er relativt flere til en gymnasial uddannelse og relativt færre til en erhvervsfaglig uddannelse end på Fyn, i regionen og i hele landet. Der er dog 4%, der ikke umiddelbart ønsker at fortsætte i en ungdomsuddannelse. I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Nordfyns Kommune ender på niveau, der ligger klart under regionen og hele landet: - andelen med en ungdomsuddannelse ligger langt under målet på 95% - andelen med videregående uddannelse ligger langt under målet på 50% - andelen uden uddannelse ligger over niveauet i regionen og hele landet Som i hele regionen er det karakteristisk, at uddannelsesniveauet er højest blandt fraflytterne (især hvis man flytter uden for regionen) og lavest blandt de tilbageblevne. Tilflytterne kan ikke opveje denne ulighed. Profilmodellen overvurderer derved uddannelsesniveauet i kommunen, da modellen antager, at de unge ikke flytter bort fra kommunen (eller at de erstattes med andre, der har samme uddannelsesniveau). En hovedudfordring for Nyborg Kommune Søgningen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne er overordnet set tilfredsstillende på kort sigt, men for mange falder fra og får ikke en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Desuden er der et uddannelsesdræn. Hvordan kan dette - i samspil med ungdomsuddannelserne og andre interessenter - ændres?

Region Syddanmark

8.10

Carsten Ulstrup


8.8. Odense Kommune Odense Kommune har generelt et relativt højt uddannelsesniveau i forhold til Fyn, Region Syddanmark og hele landet. I Odense Kommune er der i dag relativt mange med en mellemlang og en lang videregående uddannelse samt med en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvilket skyldes de høje andele med en videregående uddannelse mere end opvejer den relative lave andel med en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. Andelen med kun en grundskoleuddannelse er relativ lav. I Odense Kommune findes en del store ungdomsuddannelsesinstitutioner. Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således meget gode. Der ligger endvidere mange videregående uddannelsesinstitutioner i Odense. Udviklingen i antallet af 15-16 årige frem til 2025 har et lidt mere gunstigt forløb end på Fyn, i regionen og i hele landet. Der vil således være en betydelig stigning i første del af perioden. Herefter vil der være et fald, og i 2025 vil der være 7% færre end i dag, hvor faldet på Fyn er 9%, i regionen på 11% og i hele landet på 8%.. En stadig faldende andel tager 10. klasse, og andelen ligger generelt under andelen på Fyn, men i forhold til hele landet ligger andelen i Odense højere. Dette gælder både for piger og drenge. Blandt afgangseleverne fordeler søgningen til en gymnasial hhv. erhvervsfaglig uddannelse sig med ikke mindre end knap 5 til 2. Det er relativt færre til en gymnasial uddannelse end på Fyn og i hele landet. Der er dog også en betydelig andel, der ikke umiddelbart fortsætter i en ungdomsuddannelse. I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Odense Kommune ender lidt over niveauet i regionen og hele landet: - andelen med en ungdomsuddannelse ligger langt under målet på 95%, men lidt over niveauet i både regionen og hele landet. Fordelingen på studiekompetencegivende og erhvervsfaglig uddannelse er nogenlunde som i hele landet - andelen med videregående uddannelse ligger klart over regionen og hele landet, og over målet på 50% - andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse ligger over regionen og hele landet trods en lavere andel med en erhvervsfaglig uddannelse - andelen uden uddannelse ligger lidt under niveauet i regionen og hele landet Som i hele regionen er det karakteristisk, at uddannelsesniveauet er højest blandt fraflytterne (især hvis man flytter uden for regionen) og lavest blandt de tilbageblevne. Tilflytterne kan ikke opveje denne ulighed, selvom Odense her adskiller sig fra de øvrige kommuner. Blandt tilflytterne er der således færre med både en grundskoleuddannelse og lang videregående uddannelse end blandt fraflytterne. Til gengæld er der relativt flere med en gymnasial uddannelse (de har ikke efterfølgende fået en videregående uddannelse), men også med en kort eller mellemlang videregående uddannelse. En hovedudfordring for Odense Kommune Søgningen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne er overordnet set tilfredsstillende på kort sigt, men for mange falder fra og får ikke en ungdomsuddannelse. Hvordan kan dette - i samspil med ungdomsuddannelserne og andre interessenter - ændres?

Region Syddanmark

8.11

Carsten Ulstrup


8.9. Svendborg Kommune Svendborg Kommune har generelt et relativt højt uddannelsesniveau i forhold til Fyn, Region Syddanmark og hele landet. I Svendborg Kommune er der i dag relativt mange med en videregående uddannelse, hvilket skyldes relativt mange med en mellemlang videregående uddannelse, samt mange med en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvilket skyldes de høje andele med en videregående uddannelse mere end opvejer den relative lave andel med en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. Andelen med kun en grundskoleuddannelse er relativ lav. I Svendborg Kommune findes store ungdomsuddannelsesinstitutioner (gymnasium, erhvervsskole og sosu-skole). Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er derfor meget gode. Der ligger videregående uddannelsesinstitutioner i Svendborg og ellers i Odense (45 km), hvortil der er rimelige transportforbindelser. Udviklingen i antallet af 15-16 årige frem til 2025 har nogenlunde samme forløb som på Fyn, i regionen og i hele landet. En stadig faldende andel tager 10. klasse, men generelt er der fortsat en meget højere andel end på Fyn, i regionen og i hele landet. Dette gælder både for piger og drenge. Blandt afgangseleverne fordeler søgningen til en gymnasial hhv. erhvervsfaglig uddannelse sig med godt 3 til 2. Det er relativt færre til en gymnasial uddannelse og relativt flere til en erhvervsfaglig uddannelse end på Fyn og i hele landet. I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Svendborg Kommune ender lidt over niveauet i regionen og hele landet: - andelen med en ungdomsuddannelse ligger langt under målet på 95%, men på niveau med både regionen og hele landet. Fordelingen på studiekompetencegivende og erhvervsfaglig uddannelse afviger ved relativt flere, der får en studiekompetencegivende uddannelse i både regionen og hele landet - andelen med videregående uddannelse ligger klart over regionen og hele landet, og tæt på målet på 50% - andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse ligger over regionen og hele landet trods en lavere andel med en erhvervsfaglig uddannelse - andelen uden uddannelse ligger lidt under niveauet i regionen og hele landet Som i hele regionen er det karakteristisk, at uddannelsesniveauet er højest blandt fraflytterne (især hvis man flytter uden for regionen) og lavest blandt de tilbageblevne. Tilflytterne kan ikke opveje denne ulighed. Profilmodellen overvurderer derved uddannelsesniveauet i kommunen, da modellen antager, at de unge ikke flytter bort fra kommunen (eller at de erstattes med andre, der har samme uddannelsesniveau). En hovedudfordring for Svendborg Kommune Søgningen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne er overordnet set tilfredsstillende på kort sigt, men for mange falder fra og får ikke en ungdomsuddannelse. Hvordan kan dette - i samspil med ungdomsuddannelserne og andre interessenter - ændres?

Region Syddanmark

8.12

Carsten Ulstrup


8.10. Ærø Kommune Ærø Kommune har generelt en uddannelsesfordeling, der afviger fra fordelingen på Fyn og i hele landet. I Ærø Kommune er der i dag relativt færre med en videregående uddannelse, men dette mere end opvejes af en høj andel med en erhvervsfaglig uddannelse, således at andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse er relativ høj. Andelen med kun en grundskoleuddannelse er relativ lav. I Ærø Kommune findes den 2-årige Hf samt 3-årige søfarts-hf i Marstal. Hertil kommer alle typer i Svendborg. Problemet er dog en lang transporttid med færge. Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således dårlige og betyder ofte en flytning. Der ligger nogle videregående uddannelsesinstitutioner i Svendborg og ellers i Odense, men igen er transporttiden lang, hvis man ikke flytter. Udviklingen i antallet af 15-16 årige frem til 2025 har et meget ugunstigt forløb. Der vil således i 2025 være 35% færre end i dag, hvor faldet på Fyn er 9%, i regionen på 11% og i hele landet på 8%. En stadig faldende andel tager 10. klasse, men i 2009 fortsatte alle i 10. klasse. Dette gælder både for piger og drenge. Blandt afgangseleverne ønskede alle at fortsætte med en gymnasial uddannelse. I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Ærø Kommune ender under niveauet i regionen og hele landet: - andelen med en ungdomsuddannelse ligger langt under målet på 95%, men under niveauet i både regionen og hele landet. Fordelingen på studiekompetencegivende og erhvervsfaglig uddannelse afviger ved relativt færre i Ærø Kommune, der får en studiekompetencegivende uddannelse end i hele landet. I forhold til regionen opstår forskellen ved relativt færre i Ærø Kommune, der får en erhvervsfaglig uddannelse - andelen med videregående uddannelse ligger under regionen og hele landet, og under målet på 50% - andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse ligger under regionen og hele landet både fordi andelen med en erhvervsfaglig uddannelse og med en videregående uddannelse er lavere - andelen uden uddannelse ligger markant over niveauet i regionen og hele landet Som i hele regionen er det karakteristisk, at uddannelsesniveauet er højest blandt fraflytterne (især hvis man flytter uden for regionen) og lavest blandt de tilbageblevne. Tilflytterne kan ikke opveje denne ulighed. Profilmodellen overvurderer derved uddannelsesniveauet i kommunen, da modellen antager, at de unge ikke flytter bort fra kommunen (eller at de erstattes med andre, der har samme uddannelsesniveau). En hovedudfordring for Ærø Kommune Søgningen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne er overordnet set tilfredsstillende på kort sigt, men for mange falder fra og får ikke en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Desuden er der et uddannelsesdræn. Hertil kommer en meget ugunstig udvikling i antallet af unge. Hvordan kan dette - i samspil med ungdomsuddannelserne og andre interessenter - ændres?

Region Syddanmark

8.13

Carsten Ulstrup


8.11. Fredericia Kommune Fredericia Kommune har generelt et relativt lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken (20-64 år) sammenlignet med Trekantområdet og hele landet. I Fredericia Kommune er der i dag relativt færre med en videregående uddannelse, og generelt også med en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvilket skyldes de lave andele med en videregående uddannelse ikke opvejes af en relativ høj andel med en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. Der er også relativt flere uden en kompetencegivende uddannelse. I Fredericia Kommune findes alle typer ungdomsuddannelsesinstitutioner. Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således meget gode. Der ligger nogle videregående uddannelsesinstitutioner i Trekantområdet og ellers i Odense (60 km), hvortil der er rimelige transportforbindelser. Udviklingen i antallet af 15-16 årige frem til 2020 er svagt negativ (-1%) og er generelt bedre regions- og landsgennemsnittet (-10% hhv. -6%), og på gennemsnittet for Trekantsområdet (-1%). En stadig faldende andel tager 10. klasse. For drengenes vedkommende er andelen lavere end både i hele regionen og i hele landet. For pigernes vedkommende er andelen ligeledes lavere sammenlignet med Trekantområdet, men højere end i hele landet. Blandt afgangseleverne fordeler søgningen til en gymnasial hhv. erhvervsfaglig uddannelse sig med 4 til 3. Det er relativt mange flere til en erhvervsfaglig uddannelse end i Trekantområdet og i hele landet. I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Fredericia Kommune ender noget under niveauet i regionen: - andelen med ungdomsuddannelse (76,2%) ligger langt under målet på 95%, og både under regionen (79,5%) og hele landet (79,6%). Både mht. de erhvervsfaglige uddannelser og studiekompetencegivende uddannelser ligger Fredericia under regionsgennemsnittet - andelen med videregående uddannelse (40,0%) ligger ligeledes under regionen (46,0%) og hele landet (47,4%) og langt under målet på 50% - andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse (71,3%) ligger også klart under regionen (77,3%) og hele landet (76,7%) - andelen uden uddannelse (19,1%) ligger (derfor) over regionen (16,0%) og hele landet (15,8) Som i hele regionen er det karakteristisk, at uddannelsesniveauet er højest blandt fraflytterne (især hvis man flytter uden for regionen) og lavest blandt de tilbageblevne. Tilflytterne kan ikke opveje denne ulighed. Profilmodellen overvurderer derved uddannelsesniveauet i kommunen, da modellen antager, at de unge ikke flytter bort fra kommunen (eller at de erstattes med andre, der har samme uddannelsesniveau). En hovedudfordring for Fredericia Kommune Søgningen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne er overordnet set tilfredsstillende på kort sigt, men for mange falder fra og får ikke en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Desuden er der et uddannelsesdræn. Hvordan kan dette - i samspil med ungdomsuddannelserne og andre interessenter - ændres?

Region Syddanmark

8.14

Carsten Ulstrup


8.12. Kolding Kommune Kolding Kommune har generelt et relativt højt uddannelsesniveau i forhold til Trekantområdet og Region Syddanmark. I Kolding Kommune er der i dag relativt flere med en videregående uddannelse (dog stadig under landsgennemsnittet) samt med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Andelen med kun en grundskoleuddannelse er relativ lav, men dog over landsgennemsnittet. I Kolding Kommune findes alle typer ungdomsuddannelsesinstitutioner undtagen sosu-skole, der findes i Fredericia (30 km). Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således meget gode. Der ligger videregående uddannelsesinstitutioner i Trekantområdet og ellers i Odense (60 km), hvortil der er rimelige transportforbindelser. Udviklingen i antallet af 15-16 årige frem til 2020 er svagt negativ (-1%) og ligger på niveau med gennemsnittet for Trekantsområdet (-1%), dvs. over regions- og landsgennemsnittet (-10% og -6%). En stadig faldende andel tager 10. klasse, men udgangspunktet (2000) var meget højt (for drengene), så først sent er Kolding Kommune kommet på niveau med hele regionen og hele landet, men ikke Trekantområdet. Blandt afgangseleverne fordeler søgningen til en gymnasial hhv. erhvervsfaglig uddannelse sig med 2 til 1. Det er relativt færre til en erhvervsfaglig uddannelse og flere til en gymnasial uddannelse end i Trekantområdet og i hele landet. I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Kolding Kommune ender i retning af niveauet i regionen, men med modsatrettede tendenser: - andelen med ungdomsuddannelse (81,2%) ligger langt under målet på 95%, men over både regionen (79,5%) og hele landet (79,6%). Både mht. de erhvervsfaglige uddannelser og studiekompetencegivende uddannelser ligger Kolding over regions- og landsgennemsnittet - andelen med videregående uddannelse (44,0%) ligger lidt under regionen (46,0%) og hele landet (47,4%) og under målet på 50% - andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse (75,9%) ligger også under regionen (77,3%) og hele landet (76,7%), hvilket skyldes den lavere andel med en videregående uddannelse - andelen uden uddannelse (15,8%) ligger marginalt under regionen (16,0%) og på niveau med hele landet (15,8%) Som i hele regionen er det karakteristisk, at uddannelsesniveauet er højest blandt fraflytterne (især hvis man flytter uden for regionen) og lavest blandt de tilbageblevne. Tilflytterne kan ikke opveje denne ulighed. Profilmodellen overvurderer derved uddannelsesniveauet i kommunen, da modellen antager, at de unge ikke flytter bort fra kommunen (eller at de erstattes med andre, der har samme uddannelsesniveau). En hovedudfordring for Kolding Kommune Søgningen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne er overordnet set tilfredsstillende på kort sigt, men for mange falder fra og får ikke en ungdomsuddannelse. Desuden er der et uddannelsesdræn. Hvordan kan dette - i samspil med ungdomsuddannelserne og andre interessenter - ændres?

Region Syddanmark

8.15

Carsten Ulstrup


8.13. Vejle Kommune Vejle Kommune har generelt et relativt højt uddannelsesniveau i forhold til Trekantområdet og Region Syddanmark. I Vejle Kommune er der i dag relativt mange med en videregående uddannelse (dog stadig under landsgennemsnittet) samt med en erhvervskompetencegivende uddannelse set i relation til Trekantområdet. Andelen med kun en grundskoleuddannelse er relativ lav, men dog over landsgennemsnittet. I Vejle Kommune findes alle typer ungdomsuddannelsesinstitutioner undtagen sosu-skole, der findes i Fredericia (25 km). Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således meget gode. Der ligger videregående uddannelsesinstitutioner i Trekantområdet og ellers i Odense (80 km), hvortil der er rimelige transportforbindelser. Udviklingen i antallet af 15-16 årige frem til 2020 er status quo (0%) og er dermed den eneste ikkenegative i regionen. Den ligger således over gennemsnittet for Trekantsområdet (-1%), regionen (10%) og hele landet (-6%). En stadig faldende andel tager 10. klasse, men for pigernes vedkommende er andelen generelt over andelen i Trekantområdet og i hele landet. For drengenes vedkommende ligger andelen i Vejle Kommune i de senere år som regel under gennemsnittet i Trekantområdet og i hele landet. Blandt afgangseleverne fordeler søgningen til en gymnasial hhv. erhvervsfaglig uddannelse sig med 2 til 1. Det er relativt flere til en erhvervsfaglig uddannelse end i Trekantområdet og i hele landet. I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Vejle Kommune kommer over niveauet i regionen: - andelen med ungdomsuddannelse (80,2%) ligger ganske vist langt under målet på 95%, men lidt over både regionen (79,5%) og hele landet (79,6%) - andelen med videregående uddannelse (48,1%) ligger over regionen (46,0%) og hele landet (47,4%), og kun lidt under målet på 50% - andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse (76,8%) ligger næsten på niveau med regionen (77,3%) og hele landet (76,7%), hvilket skyldes den højere andel med en videregående uddannelse, som opvejer den lavere andel med en erhvervsfaglig uddannelse - andelen uden uddannelse (15,0%) ligger under regionen (16,0%) og hele landet (15,8%) Som i hele regionen er det karakteristisk, at uddannelsesniveauet er højest blandt fraflytterne (især hvis man flytter uden for regionen) og lavest blandt de tilbageblevne. Tilflytterne kan ikke opveje denne ulighed. Profilmodellen overvurderer derved uddannelsesniveauet i kommunen, da modellen antager, at de unge ikke flytter bort fra kommunen (eller at de erstattes med andre, der har samme uddannelsesniveau). En hovedudfordring for Vejle Kommune Søgningen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne er overordnet set tilfredsstillende på kort sigt, men for mange falder fra og får ikke en ungdomsuddannelse. Desuden er der et uddannelsesdræn. Hvordan kan dette - i samspil med ungdomsuddannelserne og andre interessenter - ændres?

Region Syddanmark

8.16

Carsten Ulstrup


8.14. Billund Kommune Billund Kommune har generelt et relativt lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken (20-64 år) sammenlignet med Sydvestjylland og hele landet. I Billund Kommune er der i dag relativt færre med en videregående uddannelse, og generelt også med en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvilket skyldes de lave andele med en videregående uddannelse ikke opvejes af en relativ højere andel med en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. Der er også relativt flere uden en kompetencegivende uddannelse. I Billund Kommune findes alle typer ungdomsuddannelsesinstitutioner i Grindsted undtagen sosuskole, der findes i Vejle (45 km) og i Esbjerg (50 km). Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således rimeligt gode. Der ligger videregående uddannelsesinstitutioner i Trekantområdet og i Esbjerg, hvortil der er rimelige transportforbindelser. Udviklingen i antallet af 15-16 årige frem til 2020 har et ugunstigt forløb (-13%) som i hele Sydvestjylland (-15%), dvs. mere ugunstigt end i regionen (-10%) og i hele landet (-6%). En stadig faldende andel tager 10. klasse, men generelt er der fortsat en højere andel end i Sydvestjylland og i hele landet. Dette gælder både for piger og drenge. Blandt afgangseleverne fordeler søgningen til en gymnasial hhv. erhvervsfaglig uddannelse sig med knap 2 til 1. Det er stort set som i hele Sydvestjylland. I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Billund Kommune kommer over niveauet i regionen: - andelen med ungdomsuddannelse (84,1%) ligger ganske vist langt under målet på 95%, men klart over både regionen (79,5%) og hele landet (79,6%) - andelen med videregående uddannelse (45,2%) ligger lidt under regionen (46,0%) og hele landet (47,4%), og under målet på 50% - andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse (80,2%) ligger over niveauet i både regionen (77,3%) og hele landet (76,7%), hvilket skyldes den højere andel med en erhvervsfaglig uddannelse - andelen uden uddannelse (13,1%) ligger under regionen (16,0%) og hele landet (15,8%) Som i hele regionen er det karakteristisk, at uddannelsesniveauet er højest blandt fraflytterne (især hvis man flytter uden for regionen) og lavest blandt de tilbageblevne. Tilflytterne kan ikke opveje denne ulighed. Profilmodellen overvurderer derved uddannelsesniveauet i kommunen, da modellen antager, at de unge ikke flytter bort fra kommunen (eller at de erstattes med andre, der har samme uddannelsesniveau). En hovedudfordring for Billund Kommune Søgningen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne er overordnet set tilfredsstillende på kort sigt, men for mange falder fra og får ikke en ungdomsuddannelse. Desuden er der et uddannelsesdræn. Hertil kommer en meget ugunstig udvikling i antallet af unge sammenlignet med regionen. Hvordan kan dette - i samspil med ungdomsuddannelserne og andre interessenter - ændres?

Region Syddanmark

8.17

Carsten Ulstrup


8.15. Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune har generelt et relativt højt uddannelsesniveau i forhold til Sydvestjylland. I Esbjerg Kommune er der i dag relativt mange med en mellemlang videregående uddannelse (dog stadig under landsgennemsnittet), men relativt færre med en LVU og KVU. Pga. en relativ pæn andel med en erhvervsfaglig uddannelse, er der også en høj andel med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Andelen med kun en grundskoleuddannelse er dog over lands- og regionsgennemsnittet. I Esbjerg Kommune findes alle typer af store ungdomsuddannelsesinstitutioner. Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således meget gode. Der ligger en del videregående uddannelsesinstitutioner i Esbjerg. Udviklingen i antallet af 15-16 årige frem til 2020 har et ugunstigt forløb (-20%), dvs. mere ugunstigt end i Sydvestjylland (-15%) og i regionen (-10%) og i hele landet (-6%). En stadig faldende andel tager 10. klasse, men generelt er der fortsat en højere andel end i Sydvestjylland og i hele landet. Dette gælder både for piger og drenge. Blandt afgangseleverne fordeler søgningen til en gymnasial hhv. erhvervsfaglig uddannelse sig med knap 2 til 1. Det er relativt lidt flere til en erhvervsfaglig uddannelse end i Sydvestjylland og i hele landet. I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Esbjerg Kommune kommer tæt på niveauet i regionen: - andelen med ungdomsuddannelse (79,4%) ligger langt under målet på 95%, men på niveau med regionen (79,5%) og hele landet (79,6%) - andelen med videregående uddannelse (47,7%) ligger over regionen (46,0%) og på niveau med hele landet (47,4%), og kun lidt under målet på 50% - andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse (77,2%) ligger på niveau med regionen (77,3%) og lidt over hele landet (76,7%) - andelen uden uddannelse (16,0%) ligger på niveau med regionen (16,0%) og hele landet (15,8%) Som i hele regionen er det karakteristisk, at uddannelsesniveauet er højest blandt fraflytterne (især hvis man flytter uden for regionen) og lavest blandt de tilbageblevne. Tilflytterne kan ikke opveje denne ulighed. Profilmodellen overvurderer derved uddannelsesniveauet i kommunen, da modellen antager, at de unge ikke flytter bort fra kommunen (eller at de erstattes med andre, der har samme uddannelsesniveau). En hovedudfordring for Esbjerg Kommune Søgningen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne er overordnet set tilfredsstillende på kort sigt, men for mange falder fra og får ikke en ungdomsuddannelse. Desuden er der et uddannelsesdræn. Hertil kommer en meget ugunstig udvikling i antallet af unge sammenlignet med regionen. Hvordan kan dette - i samspil med ungdomsuddannelserne og andre interessenter - ændres?

Region Syddanmark

8.18

Carsten Ulstrup


8.16. Fanø Kommune Fanø Kommune har generelt et relativt meget højt uddannelsesniveau i forhold til Sydvestjylland, Region Syddanmark og hele landet. I Fanø Kommune er der i dag relativt mange med en mellemlang og en lang videregående uddannelse (dog stadig under landsgennemsnittet mht. LVU) samt med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Endvidere er andelen med kun en grundskoleuddannelse relativ meget lav. I Fanø Kommune findes ingen ungdomsuddannelsesinstitutioner, men der findes alle typer i Esbjerg. Et mindre problem er den nødvendige transporttid med færge. Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er dog rimelige. Der ligger en del videregående uddannelsesinstitutioner i Esbjerg Udviklingen i antallet af 15-16 årige frem til 2020 har et mindre ugunstigt forløb (-9%) end i hele Sydvestjylland (-15%) og mere ugunstigt end i regionen (-10%) og i hele landet (-6%). En stadig faldende andel tager 10. klasse, men for drengenes vedkommende er der generelt set fortsat en højere andel end i Sydvestjylland og i hele landet. For pigernes vedkommende er der derimod ikke noget entydigt mønster. Blandt afgangseleverne valgte alle at søge ind på en gymnasial uddannelse. I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Fanø Kommune kommer over niveauet i regionen: - andelen med ungdomsuddannelse (81,9%) ligger ganske vist langt under målet på 95%, men over både regionen (79,5%) og hele landet (79,6%) - andelen med videregående uddannelse (50,1%) ligger langt over regionen (46,0%) og hele landet (47,4%), og som én af kun tre kommuner lidt under målet på 50% - andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse (78,1%) ligger lidt over niveauet i regionen (77,3%) og hele landet (76,7%), hvilket skyldes den højere andel med en videregående uddannelse, som mere end opvejer den lavere andel med en erhvervsfaglig uddannelse - andelen uden uddannelse (14,1%) ligger under regionen (16,0%) og hele landet (15,8%) Som i hele regionen er det karakteristisk, at uddannelsesniveauet er højest blandt fraflytterne (især hvis man flytter uden for regionen) og lavest blandt de tilbageblevne. Tilflytterne kan ikke opveje denne ulighed. Profilmodellen overvurderer derved uddannelsesniveauet i kommunen, da modellen antager, at de unge ikke flytter bort fra kommunen (eller at de erstattes med andre, der har samme uddannelsesniveau). En hovedudfordring for Fanø Kommune Søgningen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne er overordnet set tilfredsstillende på kort sigt, men for mange falder fra og får ikke en ungdomsuddannelse. Desuden er der et uddannelsesdræn. Hertil kommer en meget ugunstig udvikling i antallet af unge sammenlignet med regionen. Hvordan kan dette - i samspil med ungdomsuddannelserne og andre interessenter - ændres?

Region Syddanmark

8.19

Carsten Ulstrup


8.17. Varde Kommune Varde Kommune har generelt et relativt lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken (20-64 år) sammenlignet med Sydvestjylland og hele landet. I Varde Kommune er der i dag relativt færre med en mellemlang og en lang videregående uddannelse, og generelt også med en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvilket skyldes de lave andele med en videregående uddannelse ikke opvejes af en relativ højere andel med en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. Der er også relativt flere uden en kompetencegivende uddannelse. I Varde Kommune findes et stort gymnasium samt en mindre handelsskole med HG og hhx. Der er således ingen teknisk skole eller sosu-skole, men det findes i Esbjerg (20 km). Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således gode. Der ligger en del videregående uddannelsesinstitutioner i Esbjerg, hvortil der er rimelige transportforbindelser. Udviklingen i antallet af 15-16 årige frem til 2020 har et mere ugunstigt forløb (-16%) som i hele Sydvestjylland (-15%), i regionen (-10%) og i hele landet (-6%). En stadig faldende andel tager 10. klasse, men generelt er der fortsat en højere andel end i Sydvestjylland og i hele landet. Dette gælder både for piger og drenge. Blandt afgangseleverne fordeler søgningen til en gymnasial hhv. erhvervsfaglig uddannelse sig med godt 2 til 1. Det er stort set som i hele Sydvestjylland. I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Varde Kommune kommer over niveauet i regionen, dog ikke mht. de videregående uddannelser: - andelen med ungdomsuddannelse (80,2%) ligger ganske vist langt under målet på 95%, men lidt over både regionen (79,5%) og hele landet (79,6%) - andelen med videregående uddannelse (43,9%) ligger under regionen (46,0%) og hele landet (47,4%), og under målet på 50% - andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse (80,0%) ligger lidt over niveauet i regionen (77,3%) og hele landet (76,7%), hvilket skyldes, at den lavere andel med en videregående uddannelse mere end opvejes af den højere andel med en erhvervsfaglig uddannelse - andelen uden uddannelse (14,4%) ligger under regionen (16,0%) og hele landet (15,8%) Som i hele regionen er det karakteristisk, at uddannelsesniveauet er højest blandt fraflytterne (især hvis man flytter uden for regionen) og lavest blandt de tilbageblevne. Tilflytterne kan ikke opveje denne ulighed. Profilmodellen overvurderer derved uddannelsesniveauet i kommunen, da modellen antager, at de unge ikke flytter bort fra kommunen (eller at de erstattes med andre, der har samme uddannelsesniveau). En hovedudfordring for Varde Kommune Søgningen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne er overordnet set tilfredsstillende på kort sigt, men for mange falder fra og får ikke en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Desuden er der et uddannelsesdræn. Hertil kommer en meget ugunstig udvikling i antallet af unge sammenlignet med regionen. Hvordan kan dette - i samspil med ungdomsuddannelserne og andre interessenter - ændres?

Region Syddanmark

8.20

Carsten Ulstrup


8.18. Vejen Kommune Vejen Kommune har generelt et relativt lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken (20-64 år) sammenlignet med Sydvestjylland og hele landet. I Vejen Kommune er der i dag relativt færre med en mellemlang og en lang videregående uddannelse, og generelt også med en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvilket skyldes de lave andele med en videregående uddannelse ikke opvejes af en relativ lidt højere andel med en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. Der er også relativt flere uden en kompetencegivende uddannelse. I Vejen Kommune findes et mindre gymnasium samt en mindre handelsskole med HG og hhx. Der er således ingen teknisk skole eller sosu-skole, men det findes i Esbjerg (50 km). Endvidere findes handels- og tekniske skoler i Kolding (25 km). Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således gode. Der ligger en del videregående uddannelsesinstitutioner i Trekantområdet og i Esbjerg, hvortil der er rimelige transportforbindelser. Udviklingen i antallet af 15-16 årige frem til 2020 har et væsentligt bedre forløb (-5%) end i hele Sydvestjylland (-15%), i regionen (-10%) og i hele landet (-6%). En stadig faldende andel tager 10. klasse, men generelt er der fortsat en højere andel end i Sydvestjylland og i hele landet. Dette gælder både for piger og drenge. Blandt afgangseleverne fordeler søgningen til en gymnasial hhv. erhvervsfaglig uddannelse sig med knap 7 til 3. Det er relativt færre til en erhvervsfaglig uddannelse og flere til en gymnasial uddannelse end i Sydvestjylland, og det er relativt flere til en gymnasial uddannelse end i hele landet. I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Vejen Kommune kommer under niveauet i regionen: - andelen med ungdomsuddannelse (78,4%) ligger langt under målet på 95%, men også langt under både regionen (79,5%) og hele landet (79,6%). Det skyldes, at andelen med erhvervsfaglig uddannelse ganske vist ligger lidt over regionen, men andelen med studiekompetencegivende ungdomsuddannelse ligger langt under regionen - andelen med videregående uddannelse (41,7%) ligger meget klart under regionen (46,0%) og hele landet (47,4%), og overordentligt langt fra målet på 50% - andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse (75,6%) ligger under både regionen (77,3%) og hele landet (76,7%). Det skyldes den lave andel med en videregående uddannelse - andelen uden uddannelse (17,6%) ligger langt over regionen (16,0%) og hele landet (15,8%) Som i hele regionen er det karakteristisk, at uddannelsesniveauet er højest blandt fraflytterne (især hvis man flytter uden for regionen) og lavest blandt de tilbageblevne. Tilflytterne kan ikke opveje denne ulighed. Profilmodellen overvurderer derved uddannelsesniveauet i kommunen, da modellen antager, at de unge ikke flytter bort fra kommunen (eller at de erstattes med andre, der har samme uddannelsesniveau). En hovedudfordring for Vejen Kommune Søgningen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne er overordnet set tilfredsstillende på kort sigt, men for mange falder fra og får ikke en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Desuden er der et uddannelsesdræn. Hvordan kan dette - i samspil med ungdomsuddannelserne og andre interessenter - ændres?

Region Syddanmark

8.21

Carsten Ulstrup


8.19. Haderslev Kommune Haderslev Kommune har generelt et uddannelsesniveau i arbejdsstyrken (20-64 år), der er lidt højere end i Sønderjylland, men lavere end i regionen og i hele landet. I Haderslev Kommune er der i dag relativt flere med en videregående uddannelse end i Sønderjylland, i regionen og i hele landet, og generelt også med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der er også relativt flere uden en kompetencegivende uddannelse. I Haderslev Kommune findes et stort gymnasium samt handels- og teknisk skole. I Aabenraa (30 km) findes en sosu-skole. Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således gode. Der ligger nogle videregående uddannelsesinstitutioner i Trekantområdet og i de sønderjyske østkystbyer, hvortil transportforholdene er nogenlunde. Udviklingen i antallet af 15-16 årige frem til 2020 har et mere ugunstigt forløb (-16%) end i Sønderjylland (-13%), men mere ugunstigt end i regionen (-10%) og i hele landet (-6%). En stadig faldende andel tager 10. klasse, men generelt er der en højere andel end i Sønderjylland og i hele landet. Dette gælder både for piger og drenge. Blandt afgangseleverne fordeler søgningen til en gymnasial hhv. erhvervsfaglig uddannelse sig med knap 2 til 1. Det er relativt færre til en erhvervsfaglig uddannelse end i Sønderjylland og i hele landet. I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Haderslev Kommune kommer under niveauet i regionen: - andelen med ungdomsuddannelse (77,8%) ligger langt under målet på 95%, men også under både regionen (79,5%) og hele landet (79,6%). Det skyldes, at både andelen med erhvervsfaglig uddannelse og med en studiekompetencegivende ungdomsuddannelse ligger lidt under regionen - andelen med videregående uddannelse (42,8%) ligger klart under regionen (46,0%) og hele landet (47,4%), og under målet på 50% - andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse (74,6%) ligger under både regionen (77,3%) og hele landet (76,7%). Det skyldes den lave andel med en videregående uddannelse. - andelen uden uddannelse (18,1%) ligger over regionen (16,0%) og hele landet (15,8%) Som i hele regionen er det karakteristisk, at uddannelsesniveauet er højest blandt fraflytterne (især hvis man flytter uden for regionen) og lavest blandt de tilbageblevne. Tilflytterne kan ikke opveje denne ulighed. Profilmodellen overvurderer derved uddannelsesniveauet i kommunen, da modellen antager, at de unge ikke flytter bort fra kommunen (eller at de erstattes med andre, der har samme uddannelsesniveau). En hovedudfordring for Haderslev Kommune Søgningen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne er overordnet set tilfredsstillende på kort sigt, men for mange falder fra og får ikke en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Desuden er der et uddannelsesdræn. Hertil kommer en lidt ugunstig udvikling i antallet af unge sammenlignet med regionen. Hvordan kan dette - i samspil med ungdomsuddannelserne og andre interessenter - ændres?

Region Syddanmark

8.22

Carsten Ulstrup


8.20. Sønderborg Kommune Sønderborg Kommune har generelt et relativt højt uddannelsesniveau i forhold til Sønderjylland og Region Syddanmark. I Sønderborg Kommune er der i dag relativt mange med en videregående uddannelse (dog stadig under landsgennemsnittet) samt med en erhvervskompetencegivende uddannelse (over landsgennemsnittet). Andelen med kun en grundskoleuddannelse er relativ lav og på niveau med landsgennemsnittet. I Sønderborg Kommune findes to store gymnasier samt handels- og teknisk skole. I Aabenraa (35 km) findes en sosu-skole. Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således gode. Der ligger nogle videregående uddannelsesinstitutioner i de sønderjyske østkystbyer, men transportforholdene er ikke gode. Udviklingen i antallet af 15-16 årige frem til 2020 har et lidt mindre ugunstigt forløb (-9%) end i Sønderjylland (-13%), men på niveau med regionen (-10%), hvorimod forløbet er mindre gunstigt end i hele landet (-6%). En stadig faldende andel tager 10. klasse, og der er en lavere andel end i Sønderjylland og i hele landet. Dette gælder både for piger og drenge. Blandt afgangseleverne fordeler søgningen til en gymnasial hhv. erhvervsfaglig uddannelse sig med knap 2 til 1. Det er relativt flere til en gymnasial uddannelse end i Sønderjylland og i hele landet. I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Sønderborg Kommune kommer under niveauet i regionen: - andelen med ungdomsuddannelse (76,1%) ligger langt under målet på 95%, men også klart under både regionen (79,5%) og hele landet (79,6%). Det skyldes, at andelen med erhvervsfaglig uddannelse ligger langt under regionen og ikke opvejes af en lidt højere andel med en studiekompetencegivende ungdomsuddannelse - andelen med videregående uddannelse (46,7%) ligger lidt over regionen (46,0%) og lidt under hele landet (47,4%), og under målet på 50% - andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse (72,8%) ligger meget under både regionen (77,3%) og hele landet (76,7%). Det skyldes en meget lav andel med en erhvervsfaglig uddannelse - andelen uden uddannelse (19,0%) ligger langt over regionen (16,0%) og hele landet (15,8%) Som i hele regionen er det karakteristisk, at uddannelsesniveauet er højest blandt fraflytterne (især hvis man flytter uden for regionen) og lavest blandt de tilbageblevne. Tilflytterne kan ikke opveje denne ulighed. Profilmodellen overvurderer derved uddannelsesniveauet i kommunen, da modellen antager, at de unge ikke flytter bort fra kommunen (eller at de erstattes med andre, der har samme uddannelsesniveau). En hovedudfordring for Sønderborg Kommune Søgningen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne er overordnet set tilfredsstillende på kort sigt, men for mange falder fra og får ikke en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Desuden er der et uddannelsesdræn. Hvordan kan dette - i samspil med ungdomsuddannelserne og andre interessenter - ændres?

Region Syddanmark

8.23

Carsten Ulstrup


8.21. Tønder Kommune Tønder Kommune har generelt et relativt lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken (20-64 år) sammenholdt med Sønderjylland og hele landet. I Tønder Kommune er der i dag relativt færre med en mellemlang og en lang videregående uddannelse, og generelt også med en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvilket skyldes de lave andele med en videregående uddannelse ikke opvejes af en relativ højere andel med en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. Der er også relativt flere uden en kompetencegivende uddannelse. I Tønder Kommune findes et stort gymnasium, et privat studenterkursus (Toftlund) samt handelsog teknisk skole. I Aabenraa (45 km) findes en sosu-skole. Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således rimeligt gode. Der ligger nogle videregående uddannelsesinstitutioner i de sønderjyske østkystbyer og i Esbjerg, men transportforholdene er ikke gode. Udviklingen i antallet af 15-16 årige frem til 2020 har et meget mindre gunstigt forløb (-23%) end i Sønderjylland (-13%), men dermed et overordentligt mere ugunstigt forløb end i regionen (-10%) og i hele landet (-6%). En stadig faldende andel tager 10. klasse, men generelt er der fortsat en højere andel end i Sønderjylland og i hele landet. Dette gælder både for piger og drenge. Blandt afgangseleverne fordeler søgningen til en gymnasial hhv. erhvervsfaglig uddannelse sig med knap 3 til 2. Det er relativt flere til en erhvervsfaglig uddannelse og meget færre til en gymnasial uddannelse end i Sønderjylland og i hele landet. I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Tønder Kommune kommer under niveauet i regionen: - andelen med ungdomsuddannelse (78,2%) ligger langt under målet på 95%, men også under både regionen (79,5%) og hele landet (79,6%). - andelen med videregående uddannelse (40,0%) ligger klart under regionen (46,0%) og hele landet (47,4%), og langt under målet på 50%. - andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse (75,2%) ligger under både regionen (77,3%) og hele landet (76,7%). Det skyldes den lave andel med en videregående uddannelse, der ikke opvejes af en højere andel med en erhvervsfaglig uddannelse - andelen uden uddannelse (17,9%) ligger over regionen (16,0%) og hele landet (15,8%) Som i hele regionen er det karakteristisk, at uddannelsesniveauet er højest blandt fraflytterne (især hvis man flytter uden for regionen) og lavest blandt de tilbageblevne. Tilflytterne kan ikke opveje denne ulighed. Profilmodellen overvurderer derved uddannelsesniveauet i kommunen, da modellen antager, at de unge ikke flytter bort fra kommunen (eller at de erstattes med andre, der har samme uddannelsesniveau). En hovedudfordring for Tønder Kommune Søgningen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne er overordnet set tilfredsstillende på kort sigt, men for mange falder fra og får ikke en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Desuden er der et uddannelsesdræn. Hertil kommer en meget ugunstig udvikling i antallet af unge sammenlignet med regionen. Hvordan kan dette - i samspil med ungdomsuddannelserne og andre interessenter - ændres?

Region Syddanmark

8.24

Carsten Ulstrup


8.22. Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har generelt et relativt lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken (20-64 år) sammenholdt med Sønderjylland og hele landet. I Aabenraa Kommune er der i dag relativt færre med en videregående uddannelse samt en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvilket skyldes de lave andele med en videregående uddannelse ikke opvejes af en relativ højere andel med en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. Der er også relativt flere uden en kompetencegivende uddannelse. I Aabenraa Kommune ligger 2 almene gymnasier, 2 erhvervsskoler samt en sosu-skole, dvs. kommunen er velforsynet med (store) ungdomsuddannelsesinstitutioner. Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således gode. Der ligger nogle videregående uddannelsesinstitutioner i de sønderjyske østkystbyer og i Esbjerg. Udviklingen i antallet af 15-16 årige frem til 2020 har et lidt mindre ugunstigt forløb (-9%) end i Sønderjylland (-13%) og i regionen (-10%), men mere ugunstigt end i hele landet (-6%). Der er ikke umiddelbart tegn på en forventet ændring, når vi ser på tilmeldingsmønsteret. Der er en stadig faldende andel, som tager 10. klasse, men faldet er relativt mindre end i Sønderjylland og i hele regionen. Andelen er således større end i Sønderjylland og i hele regionen. Blandt afgangseleverne fordeler søgningen til en gymnasial hhv. erhvervsfaglig uddannelse sig med knap 5 til 3. Det er relativt flere til en erhvervsfaglig uddannelse end i Sønderjylland og i hele landet. I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Aabenraa Kommune kommer under niveauet i regionen: - andelen med ungdomsuddannelse (79,1%) ligger langt under målet på 95%, men kun lidt under både regionen (79,5%) og hele landet (79,6%) - andelen med videregående uddannelse (42,1%) ligger klart under regionen (46,0%) og hele landet (47,4%), og langt under målet på 50% - andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse (74,6%) ligger under både regionen (77,3%) og hele landet (76,7%). Det skyldes den lave andel med en videregående uddannelse, der ikke opvejes af en lidt højere andel med en erhvervsfaglig uddannelse - andelen uden uddannelse (17,6%) ligger over regionen (16,0%) og hele landet (15,8%) Som i hele regionen er det karakteristisk, at uddannelsesniveauet er højest blandt fraflytterne (især hvis man flytter uden for regionen) og lavest blandt de tilbageblevne. Tilflytterne kan ikke opveje denne ulighed. Profilmodellen overvurderer derved uddannelsesniveauet i kommunen, da modellen antager, at de unge ikke flytter bort fra kommunen (eller at de erstattes med andre, der har samme uddannelsesniveau). En hovedudfordring for Aabenraa Kommune Søgningen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne er overordnet set tilfredsstillende på kort sigt, men for mange falder fra og får ikke en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Desuden er der et uddannelsesdræn. Hertil kommer en lidt ugunstig udvikling i antallet af unge sammenlignet med regionen. Hvordan kan dette - i samspil med ungdomsuddannelserne og andre interessenter - ændres?

Region Syddanmark

8.25

Carsten Ulstrup


/Kap8